Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 194
Offentligt
2141427_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om luftfart
(Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet)
§1
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1114
af 29. december 1997, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 731 af 8. juni 2018 og § 35 i lov nr.
1706 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1 a
indsættes efter »luftfartsområdet«: », herunder droneområdet«.
2.
Kapitel 9 a
affattes således:
»Kapitel 9 a
Regulering af droner
Definition
§ 126 a.
Ved en drone forstås ethvert ubemandet luftfartøj, der opereres eller er beregnet til at
operere autonomt eller blive fjernstyret uden en pilot ombord.
Geografisk afgrænsning af brugen af droner
§ 126 b.
Flyvning med droner må alene ske uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder,
sikringsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder, jf. dog stk. 2 og 3 og §
126 f.
Stk. 2.
Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren og
forsvarsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om flyvning over sikringsmæssigt kritiske
områder, og transportministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere bestemmelser, der har til formål at sikre privatlivets fred.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om flyvning over
flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder.
Ansvarsforsikring
§ 126 c.
Ejeren af en drone skal have tegnet ansvarsforsikring i henhold til § 130.
1
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tegning af
ansvarsforsikring, jf. stk. 1, herunder om undtagelser fra kravet om tegning af ansvarsforsikring.
Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner
§ 126 d.
Transportministeren kan for Færøerne og Grønland fastsætte bestemmelser, som helt
eller delvis svarer til de af Den Europæiske Union udstedte direktiver og forordninger på
droneområdet.
Flyvning under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.
§ 126 e.
Flyvning eller forsøg på flyvning med droner må ikke finde sted, hvis føreren af dronen
har indtaget spiritus i et sådant omfang, at
1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter flyvningen overstiger 0,5 promille eller
alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter flyvningen overstiger 0,25 mg
pr. liter luft, eller
2)
føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på fuldt betryggende måde.
Stk. 2.
Flyvning eller forsøg på flyvning med droner må ikke finde sted, hvis førerens
blod under eller efter flyvningen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler
fastsat af transportministeren er klassificeret som farlige for flyvesikkerheden, og som ikke er
indtaget i henhold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for stoffer, som den pågældende
har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med
recepten.
Stk.
3. Flyvning eller forsøg på flyvning med droner må endvidere ikke finde sted, hvis
føreren af dronen på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning
af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand,
at denne er ude af stand til at føre dronen på fuldt betryggende måde.
Stk. 4.
Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af en drone afgiver udåndings-, spyt
eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige.
Stk. 5.
Politiet kan fremstille en fører af en drone til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis
der er grund til at antage, at vedkommende har overtrådt stk. 1, 2 eller 3, eller vedkommende
nægter at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår
mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende
til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når særlige
omstændigheder taler derfor.
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de prøver og undersøgelser, der
er nævnt i stk. 4 og 5.
Politi og redningsberedskab
§ 126 f.
Transportministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte
bestemmelser om forhold for droner, der anvendes i forbindelse med redningsberedskabet.
Stk. 2.
Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte
bestemmelser om forhold for politiets anvendelse af droner.
Markedsovervågning
2
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
§ 126 g.
Transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger hertil,
fører tilsyn med overholdelsen af produktkrav på droneområdet.
Stk. 2.
Transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger
hertil efter stk. 1, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til en
virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og transportmidler, forretningsbøger
samt dokumenter, der vedrører produkter, der føres kontrol med, herunder dokumenter om
typegodkendelse, CE-mærkning og lignende i papirform mv. og materiale, der opbevares i
elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav, der er fastsat
i de af Den Europæiske Union udstedte forordninger på droneområdet. Politiet yder om
nødvendigt bistand hertil.
Stk. 3.
Transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger
hertil efter stk. 1, kan til enhver tid kræve, at en erhvervsdrivende vederlagsfrit udleverer
oplysninger og dokumenter, der vedrører produkter, der føres tilsyn med, herunder dokumenter
om typegodkendelse, CE-mærkning og lignende i papirform mv. og materiale, der opbevares i
elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav, der er fastsat
i de af Den Europæiske Union udstedte forordninger på droneområdet. Hvis den
erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de pågældende oplysninger og dokumenter, er den
erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.
Stk.
4. En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller
udelade væsentlige informationer om den lovlige anvendelse af droner. Transportministeren,
eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget efter stk. 1, kan påbyde den erhvervsdrivende
at ophøre med angivelse af vildledende eller urigtige informationer i forbindelse med salg og
markedsføring af droner.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen
eller anvendelsen af bestemmelser om produkttilsyn med produktkrav i de af Den Europæiske
Union udstedte direktiver og forordninger på droneområdet, herunder mærkningskrav, på
droneområdet. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om udstedelse af
påbud samt om tilbagekaldelse og tilbagetrækning.
Stk. 6. Transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger
hertil efter stk. 1, fastsætter regler om forsikringsselskabers indbetaling af et gebyr pr. tegnet
forsikring efter § 126 c, stk. 1, til dækning af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol
omfattet af forskrifter udstedt i medfør af stk. 2.
3.
§ 149, stk. 16,
affattes således:
»Stk.
16.
Overtrædelse af § 126 b, stk. 1, eller § 126 c, stk. 1, straffes med bøde.«
4.
§ 150, stk. 10,
affattes således:
»Stk.
10.
Føreren af en drone skal betinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede fartøjer, hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 1, der ikke er omfattet af stk. 12,
nr. 1,
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse af §
126 e, stk. 3, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 2, eller
3
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
3)
føreren af dronen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til flyvesikkerheden har voldt
skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.«
5.
To steder i
§ 150, stk. 11,
udgår: »mindre«.
6.
§ 150, stk. 12,
affattes således:
»Stk.
12.
Føreren af en drone skal ubetinget frakendes retten til at føre en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 1, med en alkoholkoncentration i
blodet under eller efter flyvningen over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i
udåndingsluften under eller efter flyvningen over 0,60 mg pr. liter luft,
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende
omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 3,
3) føreren af dronen forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt
nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført en drone på særlig hensynsløs måde,
4) føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 10,
5) føreren tidligere er betinget frakendt retten til at føre en drone og har begået et nyt forhold
omfattet af stk. 10 i prøvetiden, eller
6) føreren tidligere er frakendt retten til at føre en drone ubetinget og har begået et nyt forhold, der
er omfattet af nr. 1-3 eller stk. 10, inden 2 år efter udløbet af frakendelsestiden.«
7.
§ 150, stk. 14, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk.
14.
Skønner Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at betingelserne for ubetinget
frakendelse af retten til at føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves
tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj
2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede fartøjer, foreligger, kan Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen midlertidigt inddrage retten til at føre en drone.«
8.
I
§ 150, stk. 15, 16, 17, 20, 21
samt to steder i
stk. 19,
ændres »en mindre drone eller retten til at
føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1« til: »en drone, herunder
til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation
af ubemandede fartøjer«.
9.
§ 150, stk. 18,
affattes således:
»Stk.
18.
Afsiges der i en sag, hvori retten til at føre en drone, herunder til at føre en
drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede fartøjer,
er inddraget efter stk. 14, frifindende dom med hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker
frakendelsen betinget, skal dronebeviset eller tilladelsen efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede fartøjer, udleveres, selv om dommen ankes.«
4
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
10.
§ 150, stk. 22,
affattes således:
»Stk.
22.
§ 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d finder ikke anvendelse ved frakendelse af
retten til at føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel
5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og
procedurer for operation af ubemandede fartøjer.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
5
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.1.
Indledning
........................................................................................................................................7
Definitionen af en drone
............................................................................................................... 8
2.1.1. Gældende ret
............................................................................................................................... 8
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.......................................... 9
2.2.
Geografisk afgrænsning af brugen af droner mv.
........................................................................10
2.2.1. Gældende ret
..............................................................................................................................10
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......................................... 12
2.3.
Ansvarsforsikring
....................................................................................................................... 15
2.3.1. Gældende ret
.............................................................................................................................. 15
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......................................... 15
2.4.
Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner
................................................................ 16
2.4.1. Gældende ret
.............................................................................................................................. 16
2.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......................................... 17
2.5. Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner for Færøerne og Grønland
.........................18
2.6.
Flyvning under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.
...................18
2.6.1. Gældende ret
..............................................................................................................................18
2.6.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......................................... 19
2.7.
Politi- og redningsberedskab
...................................................................................................... 20
2.7.1. Gældende ret
............................................................................................................................. 20
2.7.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........................................ 20
2.8.
Markedsovervågning
.................................................................................................................. 21
2.8.1. Gældende ret
.............................................................................................................................. 21
2.8.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......................................... 21
2.9.
Straffebestemmelser
................................................................................................................... 24
2.9.1. Gældende ret
............................................................................................................................. 24
2.9.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........................................ 26
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
...................................................... 26
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
........................................................ 27
6
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
5.
6.
7.
8.
9.
Administrative konsekvenser for borgerne
.................................................................................... 28
Miljømæssige konsekvenser
........................................................................................................... 28
Forholdet til EU-retten
.................................................................................................................. 29
Hørte myndigheder og organisationer mv.
..................................................................................... 29
Sammenfattende skema
................................................................................................................. 29
1.
Indledning
Formålet med lovforslaget er at foretage en tilpasning af de danske regler om droner som følge af den
EU-harmonisering af droneområdet, der er gennemført med vedtagelsen af Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede luftfartøjer (procedureforordningen) og Kommissionens delegerede forordning (EU)
2019/945 af 12. marts 2019 om ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af
ubemandede luftfartøjssystemer (markedsovervågningsforordningen). Procedureforordningen finder
anvendelse fra den 1. juli 2020, mens markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på de
droner, som anvendes til droneoperationer efter procedureforordningen.
Med virkning fra den 1. juli 2020 vil droneområdet således som udgangspunkt være reguleret i de
nævnte forordninger. Lovforslaget indeholder på den baggrund en række ændringer af luftfartsloven,
der har til formål at ophæve de regler i luftfartsloven, som fremadrettet reguleres i forordningerne.
Det gælder f.eks. definitionen af en drone, hvor der i dag sondres på baggrund af dronens vægt samt
reglerne for flyvning med mindre droner i og uden for bymæssigt område.
På nogle områder tillægger procedureforordningen dog medlemsstaterne kompetence til at fastsætte
nærmere regler, f.eks. om nedsættelse af procedureforordningens alderskrav for at flyve med drone,
oprettelse af zoner, hvori droneflyvning kan begrænses eller forbydes, ligesom der fortsat kan
fastsættes regler om forhold, som ikke er reguleret i forordningerne, f.eks. om krav til
ansvarsforsikring.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter en række krav til både producenter af droner og
myndigheder, der fører tilsyn med producenterne. Den åbne dronekategori vil derfor fremadrettet
blive omfattet af den horisontale EU-produktregulering, hvilket vil sige forordning (EU) nr. 765/2008
om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter
og den nye generelle markedsovervågningsforordning, forordning (EU) nr. 2019/1020), der finder
anvendelse fra den 16. juli 2021. Den åbne dronekategori vil ligeledes være underlagt den ramme
som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF der fastlægger fælles
principper og horisontale bestemmelser, der skal anvendes i forbindelse med markedsføring af
produkter, der er omfattet af den relevante sektorlovgivning. De nye markedsovervågningsregler for
droner indebærer i praksis, at der vil gælde de samme typer af EU-regler for droner, som der gælder
på andre produktområder. Det omfatter bl.a., at der for producenten vil være produktkrav til droner,
krav om CE-mærkning, krav om overensstemmelseserklæring (produktoplysninger), krav til
importører og distributører af droner og bestemmelser om overensstemmelsesvurderingsorganer,
hvilket vil sige eksterne tredjepartsorganer, som fører kontrol med produktionen af droner.
7
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
På den baggrund lægges der med lovforslaget op til at ændre reglerne i luftfartsloven vedrørende
definitionen af droner, geografisk afgrænsning af brugen af droner, ansvarsforsikring, flyvning
under
påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., anvendelse af droner af politiet
og redningsberedskabet
og sanktioner, så reglerne fremover fungerer som et supplement til reglerne
i forordningerne.
Markedsovervågningsforordningen pålægger medlemsstaterne at føre markedsovervågning med de
produkter, som er underlagt harmoniseringslovgivningen. Markedsovervågningen har til formål at
sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljø i forhold til
både enkeltstående produkter og produktserier, der anses som potentielt farlige. For at udføre
markedsovervågningsopgaven
effektivt
er
det
forudsat
i
forordningen,
at
markedsovervågningsmyndigheder bør tildeles en række beføjelser. Lovforslaget indeholder på den
baggrund en bestemmelse om markedsovervågning, der har til formål at bemyndige
transportministeren til at fastsætte de nærmere regler, som er nødvendige for at kunne gennemføre en
effektiv markedskontrol samt at sikre markedsovervågningsmyndigheden adgang til de nødvendige
lokaliteter, oplysninger og dokumenter.
2.
2.1.
2.1.1.
Lovforslagets hovedpunkter
Definitionen af en drone
Gældende ret
Luftfartslovens § 126 b regulerer definitionen af en drone, herunder definitionen af en mindre drone.
Efter luftfartslovens § 126 b, stk. 1, forstås ved en drone et ubemandet luftfartøj.
Det fremgår af lovbemærkningerne til luftfartslovens § 126 b, at et luftfartøj er ubemandet, hvis det
opereres eller er beregnet til at blive opereret uden fører om bord. Føreren befinder sig typisk på
jorden, hvorfra denne enten direkte kan fjernstyre dronen eller kan forprogrammere dronen til at
navigere uafhængigt af føreren
–
en såkaldt autonom drone. Det fremgår endvidere, at teknologien i
droner og modelfly gradvist vil flyde mere sammen, hvilket umuliggør en meningsfuld sondring
mellem de to kategorier. Derfor er også traditionelle modelfly omfattet af dronebegrebet
(Folketingstidende 2015-16, A, L 132 som fremsat, side 8).
Efter luftfartslovens § 126 b, stk. 2, forstås ved en mindre drone et ubemandet luftfartøj, som ligger
inden for den øvre vægtgrænse, som transport-, bygnings- og boligministeren (nu
transportministeren) har fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 3, hvorefter ministeren fastsætter
nærmere bestemmelser om en øvre vægtgrænse for, hvad der forstås ved en mindre drone.
Bemyndigelsen i luftfartslovens § 126 b, stk. 3, er udmøntet i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1256 af
24. november 2017 om flyvning med droner i bymæssigt område (bydronebekendtgørelsen) og
bekendtgørelse nr. 1257 af 24. november 2017 om flyvning med droner uden for bymæssigt område
(landdronebekendtgørelsen). Den øvre vægtgrænse for mindre droner er fastsat til 25 kg, jf.
bydronebekendtgørelsens § 2, nr. 12, og landdronebekendtgørelsens § 2, nr. 16.
Det er afgørende at sondre mellem mindre droner og andre droner, som ligger over den øvre
vægtgrænse, da mindre droner er omfattet af luftfartslovens kapitel 9 a, hvorimod andre droner er
8
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
omfattet af den almindelige luftfartslovgivning. Der er ikke udstedt bestemmelser for civil luftfart
(BL) eller bekendtgørelser for flyvning med droner over 25 kg. Det betyder, at sådanne droner skal
opfylde luftfartslovgivningens almindelige bestemmelser om luftfartøjers luftdygtighed,
lufttrafikregler (færdselsregler), bemanding og forsikring mv., medmindre der konkret er givet
dispensation i medfør af luftfartslovens § 151, stk. 1, eller der er udstedt særlige regler. Der er på den
baggrund fastsat bestemmelser for Færøerne og Grønland i BL 9-4
–
Bestemmelser om luftfart med
ubemandede luftfartøjer, som ikke vejer over 25 kg, 3. udgave, 9. januar 2004 som før ikrafttrædelsen
af luftfartslovens kapitel 9 a fandt anvendelse for både Danmark, Færøerne og Grønland.
Efter luftfartslovens § 126 b, stk. 4, kan transport-, bygnings- og boligministeren (nu
transportministeren) fastsætte bestemmelser om, at mindre droner under en nærmere fastsat
minimumsvægtgrænse helt eller delvist undtages fra reglerne i luftfartsloven.
Bemyndigelsen i § 126 b, stk. 4, til at fastsætte bestemmelser om hel eller delvis undtagelse fra
reglerne i luftfartsloven er udmøntet i landdronebekendtgørelsen, hvorefter mikrodroner undtages fra
en række af de krav, som gælder for mindre droner, f.eks. kravene til registrering, ansvarsforsikring
og dronetegn. En mikrodrone defineres i bekendtgørelsens § 2, nr. 14, som en drone med en startvægt
under 250 g og med en hastighed, som ikke kan overstige 50 km/t.
Luftfartslovens kapitel 11 indeholder reglerne om flyulykker, herunder undersøgelse af flyhaverier
mv., jf. luftfartslovens §§ 131-144 b. I Bestemmelser for Civil Luftfart 8-15 (BL 8-15) er der fastsat
regler om indberetning og analyse samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart.
2.1.2.
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil
luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af
forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv
2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets
forordning (EØF) nr. 3922/91 (her
efter ”grundforordningen”)
defineres et ubemandet luftfartøj (en
drone) som ethvert luftfartøj, der opereres eller er beregnet til at operere autonomt eller blive
fjernstyret uden en pilot ombord.
EU-retten indeholder således en anden definition af en drone end den, der findes i luftfartslovens §
126 b. Baggrunden for, at den nationale dronedefinition ikke er enslydende med den, som fremgår af
EU-retten er, at grundforordningen (som er en rammeforordning for regulering af luftfartsområdet)
først kom til, at omfatte droneområdet i 2018, hvorimod den nuværende nationale droneregulering
blev vedtaget i 2017.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse er det derfor nødvendigt at ændre luftfartslovens §
126 b, så lovens definition af en drone svarer til den, der anvendes i EU-retten.
På den baggrund foreslås det at affatte luftfartslovens § 126 a, så en drone defineres som
ethvert
ubemandet luftfartøj, der opereres eller er beregnet til at operere autonomt eller blive fjernstyret uden
en pilot ombord.
Forslaget indebærer, at luftfartslovens definition af en
drone svarer til den, der anvendes i EU-retten.
9
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Med den foreslåede ændring vil modelfly forsat være omfattet af definitionen af en drone, jf. også
procedureforordningens præambelbetragtning nr. 27.
Luftfartslovens § 126 b, stk. 2-4, hvor der på baggrund af vægt sondres mellem mindre droner og
andre droner, foreslås ikke videreført, da procedureforordningen finder anvendelse på alle kategorier
af droner uanset vægt.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.2.
2.2.1.
Geografisk afgrænsning af brugen af droner mv.
Gældende ret
De operative regler for flyvning med droner er reguleret i luftfartslovens § 126 c.
Efter luftfartslovens § 126 c, stk. 1, skal flyvning med mindre droner udføres på en sådan måde, at
andres liv og ejendom ikke udsættes for fare eller anden unødig ulempe.
Flyvning med mindre droner må alene ske uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder,
sikringsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder, medmindre andet følger af
bestemmelser fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 4 og 5 og § 126 i, jf. § 126 c, stk. 2. Begreberne
er defineret i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
Efter § 126 c, stk. 3, fastsætter transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportministeren)
nærmere bestemmelser om operative flyveregler. Efter bestemmelsens stk. 4 fastsætter transport-,
bygnings- og boligministeren (nu transportministeren) nærmere bestemmelser om flyvning over
flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder med mindre droner, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Efter § 126 c, stk. 5, kan transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportministeren) efter
forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om flyvning over sikringsmæssigt
kritiske områder med mindre droner, herunder droner under en nærmere fastsat
minimumsvægtgrænse, samt bestemmelser, der har til formål at sikre privatlivets fred.
Bemyndigelserne i luftfartslovens §§ 126 c, stk. 3-5, er udmøntet i henholdsvis
bydronebekendtgørelsen og landdronebekendtgørelsen, hvor der er fastsat regler om den maksimale
flyvehøjde for droner, om at dronen skal være inden for synsvidde under flyvning, om afstande til
mennesker, om vigepligt for droner, om overflyvning af luftfartshindringer og om natflyvning med
droner.
Efter luftfartslovens § 3, stk. 1, kan transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportministeren),
når hensynet til den offentlige sikkerhed eller militære grunde kræver det, bestemme, at adgangen til
luftfart inden for visse områder indskrænkes eller forbydes.
10
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Efter bestemmelsens stk. 2 kan transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportministeren), når
den offentlige sikkerhed kræver det, eller der ellers foreligger ganske særlige omstændigheder,
bestemme, at adgangen til luftfart inden for hele riget midlertidigt indskrænkes eller forbydes.
Bemyndigelsen efter luftfartslovens § 3, stk. 2, er udmøntet i BL 7-20
–
Bestemmelser om forbud
mod eller indskrænkning af luftfart inden for visse områder, 5. udgave, 9. december 2015. Det følger
af BL 7-20, pkt. 3.1, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) ved
udsendelse af en notice to airmen (NOTAM) kan indføre midlertidige forbud mod eller
indskrænkninger af luftfart i luftrummet over og omkring et område, hvor der er indtruffet en ulykke
eller i øvrigt er behov for midlertidigt forbud mod eller indskrænkning af luftfart. NOTAM er
er
fællesbetegnelsen for ændringer i gældende operative procedurer inden for luftfart, som
luftrumsbrugerne er forpligtet til, at være bekendt med.
Endvidere følger det af pkt. 3.2, at en
kontrolcentral og en flyveinformationscentral ved akut indtrufne situationer kan indføre midlertidige
forbud mod eller indskrænkninger af luftfarten efter samme retningslinjer som de, der gælder for
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter pkt. 3.1.
Flyvning uden for bymæssigt område er reguleret i luftfartslovens § 126 d. Ved bymæssigt område
forstås et område, der i væsentlig grad bruges til beboelse, erhverv eller rekreative formål -
eksempelvis sportshaller, herunder sommerhusområder, beboede campingpladser og bebyggede
industri- og havneområder.
Efter luftfartslovens § 126 d, stk. 1, kræver flyvning med mindre drone uden for bymæssigt område,
at føreren af dronen har erhvervet et dronetegn udstedt af transport-, bygnings- og boligministeren
(nu transportministeren), medmindre føreren af dronen er medlem af en anerkendt
modelflyveorganisation. Dronetegnet skal fremvises til politiet på forlangende.
Flyvning med mindre drone uden for bymæssigt område kræver, at ejeren af dronen har tegnet
ansvarsforsikring i henhold til § 130, jf. luftfartslovens § 126 d, stk. 2.
Flyvning med mindre drone uden for bymæssigt område kræver ligeledes, at dronen kan identificeres,
samt at droneejeren er registreret hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, medmindre flyvningen
foregår fra en godkendt modelflyveplads og i det dertil knyttede luftrum, jf. luftfartslovens § 126 d,
stk. 3.
Transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportministeren) fastsætter i medfør af
luftfartsloven § 126 d, stk. 4, nærmere bestemmelser om de forhold, der er nævnt i bestemmelsens
stk. 1-3, herunder nærmere bestemmelser om erhvervelse og registrering af dronetegn.
Bestemmelserne er udmøntet i landdronebekendtgørelsen.
Herudover kan transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportministeren) fastsætte nærmere
bestemmelser om, at flyvning uden for bymæssigt område med mindre droner, som grundet dronens
konstruktion eller vægt indebærer en øget flyvesikkerhedsmæssig risiko, alene må ske, hvis føreren
er fyldt 16 år, jf. luftfartslovens § 126 d, stk. 5. Bestemmelsen er udmøntet i
landdronebekendtgørelsen.
Flyvning i bymæssigt område er reguleret i luftfartslovens § 126 e.
11
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Efter luftfartslovens § 126 e, stk. 1, må flyvning med mindre droner i bymæssigt område alene ske i
professionelt øjemed, og hvis føreren af dronen har erhvervet dronebevis udstedt af transport-,
bygnings- og boligministeren (nr. 1), føreren er fyldt 18 år (nr. 2), ejeren af dronen har tegnet
ansvarsforsikring i henhold til § 130 (nr. 3), dronen kan identificeres (nr. 4) og dronen er registreret
hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (nr. 5).
Dronebeviset skal fremvises til politiet på forlangende, jf. luftfartslovens § 126 e, stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportministeren) kan fastsætte nærmere
bestemmelser om betingelserne i § 126 e, stk. 1, herunder bestemmelser om registrering af
dronebevis, jf. luftfartslovens § 126 e, stk. 3. Disse bestemmelser er udmøntet i
bydronebekendtgørelsen.
Flyvning, som er forbundet med en forhøjet flyvesikkerhedsmæssig risiko, er reguleret i
luftfartslovens § 126 f.
Efter luftfartslovens § 126 f, stk. 1, kræver flyvning med mindre droner, som er forbundet med en
forhøjet flyvesikkerhedsmæssig risiko, herunder bl.a. droneflyvning over områder, hvor et større
antal mennesker er samlet i fri luft, tilladelse af transport-, bygnings- og boligministeren (nu
transportministeren).
Efter luftfartslovens § 126 f, stk. 2, fastsætter transport-, bygnings- og boligministeren (nu
transportministeren) nærmere bestemmelser om tilladelse og om flyvning, der er forbundet med en
forhøjet flyvesikkerhedsmæssig risiko, jf. § 126 f, stk. 1.
Bemyndigelserne i luftfartslovens § 126 f, stk. 2, er udmøntet i henholdsvis bydronebekendtgørelsen
og landdronebekendtgørelsen, hvor der er fastsat regler om den maksimale flyvehøjde for droner, om
at dronen skal være inden for synsvidde under flyvning, om overflyvning af mennesker, om vigepligt
for droner, om overflyvning af luftfartshindringer og om natflyvning med droner.
Bemyndigelsen i luftfartslovens § 126 f fastsætter nærmere regler for hvad der forstås ved flyvning
med forhøjet flyversikkerhedsmæssig risiko og hvorledes der gives tilladelse udførelsen af disse
flyvninger, herunder overflyvning af mennesker.
2.2.2.
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Procedureforordningen indeholder som udgangspunkt alle operative regler for flyvning med droner.
Procedureforordningen fastsætter således forskellige krav til droneflyvningen afhængigt af, hvilken
af tre kategorier
–
den åbne, den specifikke og den certificerede
–
som flyvningen kategoriseres i. I
hvilken kategori, den konkrete droneflyvning placeres, afhænger af, hvor stor risiko der er for, at
droneflyvningen kan skade tredjemand.
Operative regler, hvorefter flyvning af droner skal udføres på en sådan måde, at andres liv og ejendom
ikke udsættes for fare eller anden unødig ulempe, samt regler om den maksimale flyvehøjde for
droner, om at dronen skal være inden for synsvidde under flyvning, om overflyvning af mennesker,
om vigepligt for droner, om overflyvning af luftfartshindringer og om natflyvning med droner, som i
12
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
dag findes i landdronebekendtgørelsen og bydronebekendtgørelsen, vil fremover fremgå af
procedureforordningen.
Procedureforordningens artikel 15 tillægger medlemsstaterne kompetence til at fastsætte nationale
bestemmelser om fastlæggelse af geografiske zoner for droneflyvning, herunder oprettelse af
geografiske zoner, hvori særlige betingelser for flyvning med droner gælder af hensyn til sikkerheden,
privatlivets fred eller miljøet. Tillige kan der fastsættes nationale regler for droneoperationer, der ikke
falder inden for grundforordningens anvendelsesområde, herunder af hensyn til den offentlig
sikkerhed eller beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med EU-
retten, jf. grundforordningens artikel 56, stk. 8, og procedureforordningens præambelbetragtning
nummer 18.
Det er således fortsat muligt nationalt at fastsætte regler om flyvning med droner i nærheden af
hospitaler, personforsamlinger, installationer og anlæg såsom fængsler eller industrianlæg,
regeringsbygninger, naturbeskyttelsesområder eller visse former for transportinfrastruktur, hvis
reglerne fastsættes af hensyn til den offentlige sikkerhed, miljøbeskyttelse eller beskyttelse af
privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med EU-retten.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse bør flyvning med droner i flyvesikkerhedsmæssigt
kritiske områder, sikringsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder fortsat
reguleres i nationale bestemmelser af hensyn til den offentlige sikkerhed og beskyttelse af miljøet.
Fastsættelse af nærmere bestemmelser
om flyvning over sikringsmæssigt kritiske områder bør efter
Transport- og Boligministeriets opfattelse ud over efter forhandling med justitsministeren tillige ske
efter forhandling med forsvarsministeren, da forsvaret har en væsentlig interesse i bestemmelser om
flyvning over sikringsmæssigt kritiske områder særligt i relation til, hvilke flyveafstande som kan
tillades til militære installationer og områder.
Det foreslås på den baggrund, at der i luftfartslovens § 126 b indsættes en bestemmelse om geografisk
afgrænsning af brugen af droner.
Det foreslås i den forbindelse at affatte luftfartslovens § 126 b, stk. 1, så flyvning
med droner alene
må ske uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kritiske områder og
særligt følsomme naturområder, jf. dog bestemmelsens stk. 2 og 3 og den foreslåede § 126 f.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at flyvning med alle droner, uanset størrelse, alene må ske
uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kritiske områder og særligt
følsomme naturområder, medmindre andet er bestemt, jf. nedenfor.
Afstandskravene til de pågældende områder samt regulering heraf vil blive fastsat i en
bekendtgørelse, jf. nedenfor.
Droner, der anvendes til redningsberedskabs- eller politimæssige opgaver, kan undtages fra
restriktionerne, jf. den foreslåede bestemmelse i luftfartslovens § 126 f.
Det foreslås endvidere at affatte
luftfartslovens § 126 b, stk. 2, så transportministeren
efter
forhandling med justitsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
13
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
flyvning over sikringsmæssigt kritiske områder, og så transportministeren endvidere efter forhandling
med justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser, der har til formål at sikre privatlivets fred.
Bestemmelser om flyvning over eller nær sikringsmæssigt kritiske områder fastsættes således af
transportministeren efter forhandling med justitsministeren og forsvarsministeren.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen efter forhandling med
justitsministeren og forsvarsministeren at fastsætte nærmere bestemmelser om områder, hvor
nedstyrtning med droner kan medføre større ulykker, herunder flyvning over jernbaner, større
offentlig vej og lignede, overflyvning af kongehusets residenser mv.
Bydronebekendtgørelsen og landdronebekendtgørelsens bestemmelser om forbud og afstandskrav til
droneflyvning, forventes at blive videreført i en fremtidig dronebekendtgørelse, som vil have
hjemmel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 2.
Bestemmelser, der har til formål at sikre privatlivets fred, fastsættes efter forhandling med
justitsministeren.
Bydronebekendtgørelsen og landdronebekendtgørelsens bestemmelser om privatlivets fred, forventes
at blive videreført i en fremtidig dronebekendtgørelse, som ligeledes vil have hjemmel i den
foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 2.
Endelig foreslås det at affatte luftfartslovens § 126 b, stk. 3, så transportministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser om flyvning over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og særligt
følsomme naturområder.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte en række generelle
afstandskrav i forhold til droneflyvning i nærheden af en række følsomme naturområder.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at droner på visse nærmere fastsatte
betingelser må overflyve særligt følsomme naturområder, hvis dronen vurderes ikke at være til gene
for fugle og pattedyr, eksempelvis hvis dronen er særligt støjsvag, eller hvis flyvningen foregår på
årstider, hvor flyvningen med den pågældende type drone ikke er til gene for fugle og pattedyr.
Derudover kan droneflyvning, der tjener et særligt almennyttigt formål, tilsige, at transportministeren
tillader flyvningen over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder.
Hjemlen påtænkes eksempelvis anvendt til at tillade operationer, der er nødvendige af hensyn til
naturbeskyttelse, naturovervågning, naturoptagelser, indsamling af geodata til brug for opmålinger,
kortlægning af eksempelvis naturområder, bygningsinspektion mv. og andre særlige formål.
Bydronebekendtgørelsen og landdronebekendtgørelsens bestemmelser om særligt følsomme
naturområder, forventes at blive videreført i en fremtidig dronebekendtgørelse, som vil have hjemmel
i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 3.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse kan luftfartslovens § 3 fortsat anvendes i forhold til
forbud eller indskrænkning af droneflyvninger. Luftfartslovens § 3 bemyndiger transport-, bygnings-
og boligministeren til af hensyn til den offentlige sikkerhed eller af militære grunde, at indskrænke
14
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
eller forbyde adgangen til luftfart i visse områder. Endvidere kan bemyndigelsen i særlige tilfælde
indskrænke eller forbyde adgang til luftfart i hele riget.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.3.
2.3.1.
Ansvarsforsikring
Gældende ret
Flyvning med mindre drone uden for bymæssigt område kræver bl.a., at ejeren af dronen har tegnet
ansvarsforsikring i henhold til luftfartslovens § 130, jf. § 126 d, stk. 2.
Flyvning med mindre droner i bymæssigt område må alene ske i professionelt øjemed, og hvis ejeren
bl.a. har tegnet ansvarsforsikring i henhold til luftfartslovens § 130, jf. § 126 e, stk. 1.
2.3.2.
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Procedureforordningens tillægger medlemsstaterne kompetence til at fastsætte nationale
bestemmelser om ansvarsforsikring.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse bør et krav om ansvarsforsikring fortsat reguleres i
nationale bestemmelser af hensyn til sikring af, at eventuel skade på person eller ting i forbindelse
med flyvning med en drone erstattes. Baggrunden herfor er, at tab af kontrol over og/eller nedfald af
dronen kan volde betydelig skade på både andres person og ting.
Det foreslås på den baggrund, at der i luftfartslovens § 126 c indsættes en bestemmelse om
ansvarsforsikring.
Det foreslås i den forbindelse at affatte luftfartslovens § 126 c, stk. 1, så ejeren af en drone
skal have
tegnet ansvarsforsikring i henhold til luftfartslovens § 130.
Med bestemmelsen forpligtes ejeren af en drone til at tegne en ansvarsforsikring, der dækker
erstatningskrav, som måtte opstå mod ejeren selv eller mod brugeren/føreren af en drone for skade
på person eller ting, der forvoldes som følge af flyvning med dronen.
Efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt er det en betingelse for, at en
person kan ifalde erstatningsansvar, at der er indtrådt en skade, som har medført et økonomisk tab.
Der skal også være et ansvarsgrundlag i form af forsætlig eller uagtsom adfærd, der afviger fra et på
adfærdens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster (culpaansvar). Herudover forudsætter et
erstatningsansvar, at der er årsagsforbindelse (kausalitet) mellem skadevolderens adfærd, og at
skaden er en påregnelig (adækvat) følge af skadevolderens adfærd.
Det almindelige culpaansvar er fraveget i luftfartslovens §§ 127 og128, hvor der gælder et objektivt
ansvar. Det betyder på luftfartsområdet, at luftfartøjsoperatører
–
hvis de øvrige betingelser for at
ifalde erstatningsansvar er til stede
–
kan blive erstatningsansvarlige for skader på personer og ting
uden for luftfartøjet (f.eks. på en raket og på genstande som luftfartøjet eller dele deraf måtte ramme
på jorden) og på skade på luftfartøjets passagerer, bagage og gods, selvom luftfartøjsoperatøren ikke
15
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
har handlet ansvarspådragende. Der vil ligeledes gælde et objektivt ansvar for en dronefører, jf.
luftfartslovens § 130, jf. §§ 127 og 128.
I lighed med skader, der forvoldes af motorkøretøjer og
luftfartøjer i øvrigt, er der således ved flyvning med droner tale om et objektivt erstatningsansvar for
skader, som forvoldes, uden at der nødvendigvis er noget at bebrejde den pågældende dronefører i
form af uopmærksom adfærd under flyvningen (uagtsomhed).
Det foreslås endvidere at
affatte luftfartslovens § 126 c, stk. 2, så transportministeren
fastsætter
nærmere bestemmelser om tegning af ansvarsforsikring, jf. stk. 1, herunder om undtagelser fra kravet
om tegning af ansvarsforsikring.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen på baggrund af en risikobaseret
tilgang at fastsætte de nærmere bestemmelser om tegning af ansvarsforsikring, herunder bl.a. om
størrelsen på forsikringssummen.
Endvidere kan bemyndigelsen anvendes til at undtage visse droner fra forsikringspligten, hvis dette
findes hensigtsmæssigt. Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at undtage
droner
fra
forsikringspligten
på
baggrund
af
de
klassemærker,
som
markedsovervågningsforordningen indfører. Et eksempel herpå kunne være, at droner med
klassemærket C0 undtages. C0 droner betegnes ofte som legetøjsdroner og vil sandsynligvis blive
anvendt af børn, hvor det vil være mere proportionelt, at der ikke er krav om at tegne forsikring herfor.
Undtagelse fra kravet om tegning af ansvarsforsikring og dermed det objektive ansvar medfører, at
dansk rets almindelige erstatningsretlige principper (et såkaldt culpaansvar, dvs. hvor droneføreren
har handlet forsætligt eller uagtsomt) i stedet finder anvendelse. Undtagelsesmuligheden tænkes især
anvendt på droner, som anvendes af børn til legetøj, eftersom det antages, at størstedelen af disse
droner vil have en vægt, som ikke vil kunne forårsage større skader. Hvorvidt, undtagelsesmuligheden
skal udnyttes, beror på en risikobaseret tilgang.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.4.
2.4.1.
Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner
Gældende ret
Efter luftfartslovens § 1 a kan transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportministeren)
fastsætte sådanne forskrifter, som er nødvendige for at gennemføre de af Den Europæiske Union
udstedte direktiver om luftfart, eller som er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Union
udstedte forordninger på luftfartsområdet.
Bestemmelsen giver transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at gennemføre direktiver
og for at fastsætte supplerende regler vedrørende forordninger på luftfartsområdet.
Der kan med hjemmel i luftfartslovens § 149, stk. 10, fastsættes bestemmelser om straf for
overtrædelse af de forskrifter, der fastsættes af transportministeren efter luftfartslovens § 1 a.
Det følger af Trafikudvalgets betænkning til lov nr. 328 af 14. maj 1997 om ændring af lov om luftfart
(Bemyndigelse til gennemførelse af EF-direktiver m.v.), at flertallet i Trafikudvalget tilkendegiver,
16
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
at man lægger vægt på, at i forbindelse med Folketingets behandling af direktivforslag og
direktivændringsforslag har et flertal af Europaudvalget eller det pågældende fagudvalg adgang til at
tilkendegive, at man ønsker, at gennemførelsen af direktivet i Danmark skal ske ved lov, selv om
ministerens bemyndigelse i det pågældende tilfælde ville kunne bruges.
2.4.2.
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Droneteknologien udvikler sig med høj hastighed, hvilket giver et stort vækstpotentiale og mange
erhvervs- og anvendelsesmuligheder. Droner har en høj nytteværdi for samfundet, fordi de kan løse
en lang række opgaver billigere, hurtigere og mere miljø- og klimavenligt på grund af deres lave
energiforbrug og CO2-udledning sammenlignet med traditionelle fly og helikoptere.
Anvendelsespotentialet for droner er således stort.
Udviklingshastigheden på droneområdet vil med stor sandsynlighed medføre adskillige fremtidige
revideringer og tilpasninger af droneområdet. For at imødekomme disse forventelige revideringer
og/eller tilpasninger, er det efter Transport- og Boligministeriets opfattelse væsentligt, at der er en
udtrykkelig hjemmel til, at transportministeren, som det er tilfældet med det øvrige luftfartsområde,
kan fastsætte regler for droner i det omfang, som EU-reguleringen på droneområdet nødvendiggør.
Herved vil lovændringer ikke være nødvendige, hvis en fremtidig ændring af det EU-regulerede
droneområde medfører nye muligheder eller forpligtelser for medlemsstaterne.
Det foreslås på den baggrund præciseret i luftfartslovens § 1 a, at hjemlen for transportministeren til
at fastsætte sådanne forskrifter, som er nødvendige for at gennemføre de af Den Europæiske Union
udstedte direktiver om luftfart, eller som er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Union
udstedte forordninger som en del af luftfartsområdet også finder anvendelse på droneområdet.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at fastsættelse nødvendige
forskrifter for droneområdet, hvor hjemlen til den foranstaltning, der skal fastsættes regler om,
fremgår direkte af EU-retsakten. Det gælder bl.a. procedureforordningens bestemmelser om
alderskrav, droneoperationer, modelflyveklubber og -foreninger samt udpegning af kompetente
myndigheder mv.
Transport- og Boligministeriet agter endvidere med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte
de regler,
som er nødvendige for gennemførsel af procedureforordningens krav om droneføreres kompetencer,
herunder regler om indholdet af de i bilaget til procedureforordningen nævnte onlinekurser og
onlineteoriprøver, udstedelse af bevis for gennemførsel af førnævnte onlineteoriprøve og
onlinekursus samt udstedelse, ændring, suspension, begrænsning eller tilbagekaldelse af
kompetencecertifikater, som fremgår af bilaget til procedureforordningen.
Transport- og Boligministeriet kan herudover med hjemmel i luftfartslovens § 1 a delegere hele eller
dele af varetagelsen af de førnævnte opgaver til private aktører, eksempelvis de eksisterende
droneskoler. Disse skoler er i dag godkendt til at gennemføre kurser i dronereglerne. Der vil også
kunne fastsættes regler om konvertering af nuværende national dokumentation for
droneførerkompetencer til et format, som er i overensstemmelse med forordningens krav.
Fastsættelse af forskrifter efter bestemmelsen vil blive gennemført inden for rammerne af gældende
lovgivning. Det betyder, at transportministeren ikke administrativt vil kunne gennemføre
17
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
implementering af EU-retsakter, hvis en sådan implementering vil stride mod gældende lovgivning.
I den situation vil der forud for implementeringen blive foretaget nødvendige tilpasninger af gældende
lovgivning.
Hensynet bag den foreslåede generelle bemyndigelsesbestemmelse er således hovedsageligt, at der
administrativt vil kunne implementeres EU-regler f.eks. af mere teknisk karakter, der ikke strider
mod gældende lovgivning.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.5.
2.5.1.
Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner for Færøerne og Grønland
Gældende ret
Det følger af gældende ret, at
BL 9-4
–
Bestemmelser om luftfart med ubemandede luftfartøjer, som
ikke vejer over 25 kg, 3. udgave, 9. januar 2004, regulerer flyvning med drone Grønland og på
Færøerne. Reglerne er udstedt med hjemmel i luftfartslovens § 149, stk. 10, § 151, stk. 1 og § 152,
stk. 2 og 3.
2.5.2.
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For Grønland og Færøerne gælder på nuværende tidspunkt regler for droneflyvning, som efter
Transport- og Boligministeriets opfattelse er utilstrækkelige og utidssvarende i forhold til de
muligheder, som droner indebærer både i samfundsmæssig, jobmæssig og rekreativ forstand. Der bør
derfor indføres en hjemmel til, at transportministeren kan harmonisere dronereglerne, så
droneflyvning reguleres ens for både Danmark, Færøerne og Grønland.
Det foreslås på den baggrund, at der i luftfartslovens § 126 d indsættes en bestemmelse om
bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i den forbindelse at affatte luftfartslovens § 126 d, så transportministeren
for Færøerne
og Grønland kan fastsætte bestemmelser, som helt eller delvis svarer til de af Den Europæiske Union
udstedte direktiver eller forordninger på droneområdet.
Transport- og Boligministeriet kan således med hjemmel i bestemmelsen fastsætte regler til
harmonisering af dronereglerne for Færøerne og Grønland, så droneflyvning reguleres ens for både
Danmark, Færøerne og Grønland, hvilket kan ske helt eller delvist.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.6.
m.v.
2.6.1.
Flyvning under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom
Gældende ret
18
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Flyvning under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. er reguleret i
luftfartslovens § 126 g.
Efter luftfartslovens § 126 g, stk. 1, må flyvning eller forsøg på flyvning med mindre droner i
bymæssigt område eller flyvning, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, ikke finde sted, hvis
føreren af dronen har indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under
eller efter flyvningen overstiger 0,50 promille eller alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under
eller efter flyvningen overstiger 0,25 mg pr. liter luft (nr. 1) eller føreren i øvrigt ikke kan føre dronen
på fuldt betryggende måde (nr. 2).
Flyvning eller forsøg på flyvning med mindre droner i bymæssigt område eller flyvning, hvortil der
kræves tilladelse efter § 126 f, må ikke finde sted, hvis førerens blod under eller efter flyvningen
indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transport-, bygnings- og
boligministeren (nu transportministeren) er klassificeret som farlige for flyvesikkerheden, og som
ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, jf. luftfartslovens § 126 g, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsens
1. pkt. gælder tilsvarende for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept,
hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten, jf. luftfartslovens § 126 g, stk. 2, 2.
pkt.
Flyvning eller forsøg på flyvning med mindre droner i bymæssigt område eller flyvning, hvortil der
kræves tilladelse efter § 126 f, må endvidere ikke finde sted, hvis føreren af dronen på grund af
sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende
midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at denne er ude af stand til at føre
dronen på fuldt betryggende måde, jf. luftfartslovens § 126 g, stk. 3.
Efter luftfartslovens § 126 g, stk. 4, kan politiet til enhver tid kræve, at føreren af en mindre drone
afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige.
Politiet kan endvidere, jf. luftfartslovens § 126 g, stk. 5, fremstille en fører af en mindre drone til
udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at vedkommende har overtrådt stk. 1,
2 eller 3, eller vedkommende nægter at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller
øjenbesigtigelse. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille
den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning,
når særlige omstændigheder taler derfor.
Efter luftfartslovens § 126 g, stk. 6, kan justitsministeren fastsætte bestemmelser om de prøver og
undersøgelser, der er nævnt i stk. 4 og 5. Transport- og Boligministeriet er ikke orienteret om, at
denne bemyndigelse skulle være udmøntet i en bekendtgørelse.
2.6.2.
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Procedureforordningen indeholder som udgangspunkt alle operative regler for flyvning med droner.
Procedureforordningen fastsætter således forskellige krav til droneflyvningen afhængig af, hvilken af
tre kategorier
–
den åbne, den specifikke og den certificerede
–
som flyvningen kategoriseres i. I
hvilken kategori, den konkrete droneflyvning placeres, afhænger af, hvor stor risiko der er for, at
droneflyvningen kan skade tredjemand. Procedureforordningen sondrer således ikke på baggrund af
dronens vægt, ligesom der ikke sondres mellem droneflyvning i og uden for bymæssigt område.
19
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Det foreslås på den baggrund at affatte luftfartslovens § 126 e, så sondringen på baggrund af dronens
vægt udgår, ligesom der ikke sondres mellem droneflyvning i og uden for bymæssigt område.
Med forslaget bliver bestemmelsens anvendelsesområde udvidet og skærpet.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.7.
2.7.1.
Politi- og redningsberedskab
Gældende ret
Politi- og redningsberedskab er reguleret i luftfartslovens § 126 i.
Efter luftfartslovens § 126 i, stk. 1, kan transport-, bygnings- og boligministeren (nu
transportministeren) efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte bestemmelser om særlige
forhold for mindre droner, der anvendes i forbindelse med redningsberedskabet. Bemyndigelsen er
ikke blevet udmøntet.
Justitsministeren kan efter forhandling med transport-, bygnings- og boligministeren (nu
transportministeren) fastsætte bestemmelser om særlige forhold for politiets anvendelse af mindre
droner, jf. luftfartslovens § 126 i, stk. 2.
Der kan med hjemmel i bestemmelsen fastsættes bestemmelser om særlige forhold for politiets og
redningsberedskabets brug af droner. Herudover skal politiet og redningsberedskabet også følge de
almindelige operative regler, medmindre de konkret er undtaget fra reglerne. Bemyndigelsen er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 113 af 12. september 2018 om politiets anvendelse af mindre droner.
2.7.2.
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Procedureforordningen indeholder som udgangspunkt alle operative regler for flyvning med droner.
Politiets og redningsberedskabets brug af droner falder dog uden for forordningens
anvendelsesområde.
Procedureforordningen fastsætter således forskellige krav til droneflyvningen afhængig af, hvilken af
tre kategorier
–
den åbne, den specifikke og den certificerede
–
som flyvningen kategoriseres i. I
hvilken kategori, den konkrete droneflyvning placeres, afhænger af, hvor stor risiko der er for, at
droneflyvningen kan skade tredjemand. Procedureforordningen sondrer således ikke på baggrund af
dronens vægt.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse bør der fortsat kunne udstedes regler for politiets og
redningsberedskabets brug af droner, dog således, at der kan fastsættes bestemmelser om alle forhold
for droner, der anvendes i forbindelse med redningsberedskabet og af politiet
–
og ikke kun særlige
forhold.
Efter gældende ret skal politiet og redningsberedskabet følge de almindelige operative regler,
medmindre de konkret er undtaget fra reglerne, og herudover kan der fastsættes bestemmelser om
20
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
særlige forhold. Da adgangen til at fastsætte almindelige operative regler ikke foreslås videreført, da
det fremadrettet reguleres af procedureforordningen for andre forhold end politiets og
redningsberedskabets, er det efter Transport- og Boligministeriets opfattelse nødvendigt, at alle
relevante bestemmelser om politiets og redningsberedskabets brug af droner kan fastsættes med
hjemmel i bestemmelsen.
Det foreslås på den baggrund at affatte luftfartslovens § 126 f, så sondringen på baggrund af dronens
vægt udgår, ligesom der kan fastsættes bestemmelser om alle forhold for droner, der anvendes i
forbindelse med redningsberedskabet og for politiets brug af droner.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.8.
2.8.1.
Markedsovervågning
Gældende ret
Luftfartsloven indeholder i dag ikke bestemmelser om markedsovervågning, markedskontrol,
produktkrav mv. i forhold til droner.
2.8.2.
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Markedsovervågningsforordningen fastsætter materielle og tekniske krav til droneprodukter samt en
forpligtelse til at føre markedsovervågning med disse.
Det følger af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 765/2008 af 9. juli 2008
om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter
og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (forordning (EF) nr. 765/2008), at
medlemsstaterne skal føre markedsovervågning med de produkter, som er underlagt
harmoniseringslovgivningen. Danmark er i medfør af forordningen forpligtet til at føre
markedsovervågning af droneområdet.
Rammerne for hvorledes markedsovervågning med produkter, som er underlagt EU’s
harmoniseringslovgivningen, udføres fremgår af forordning (EF) nr. 765/2008. Herunder hvilke
beføjelser medlemsstaterne skal tillægge deres markedsovervågningsmyndigheder, jf. i artikel 15,
stk. 3, og artikel 16-26 i forordning (EF) nr. 765/2008.
Fra og med 21. juli 2021 vil bestemmelserne i forordning (EF) nr. 765/2008 om, hvilke beføjelser en
markedsovervågningsmyndighed skal tillægges, blive erstattet af artikel 14, stk. 4 i Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og
(EU) nr. 305/2011 (forordning (EU) nr. 2019/1020).
Formålet med markedsovervågning er at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed,
forbrugerbeskyttelse og miljø. Uanset om der er tale om regler, der tager afsæt i EU-retten, eller om
der er tale om nationale regler, skal markedsovervågning medvirke til at identificere både de
enkeltstående produkter eller produktserier, der anses som potentielt farlige.
21
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
For
at
udføre
markedsovervågningsopgaven
effektivt
er
det
forudsat,
at
markedsovervågningsmyndigheder tildeles en række beføjelser. Forordning (EF) nr. 765/2008
oplister i artikel 16-26 en række beføjelser, som medlemsstaterne bør tildele
markedsovervågningsmyndigheder. Det drejer sig f.eks. om påbud, stikprøver, tilbagekaldelse og
tilbagetrækning af produkter, som udgør en risiko, samt adgang til de erhvervsdrivendes
forretningslokaler. Bestemmelserne i artikel 16-26 finder anvendelse på produkter, der er omfattet af
Fællesskabets harmoniseringslovgivning.
Transport- og Boligministeriet finder, at de i forordning (EF) nr. 765/2008 forudsatte beføjelser bør
gennemføres ved at indsætte en bestemmelse om markedsovervågning i det foreslåede kapitel 9 a i
luftfartsloven.
Det foreslås på den baggrund, at der i luftfartslovens § 126 g indsættes en bestemmelse om
markedsovervågning.
Det foreslås i den forbindelse at affatte luftfartslovens § 126 g, stk. 1, så
transportministeren eller den
offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af
produktkrav på droneområdet.
Tilsyn efter den foreslåede bestemmelse kan udføres såvel proaktivt som reaktivt, og det kan udføres
ved fysisk fremmøde eller i form af dokumentkontrol eller lignende.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at bemyndige Sikkerhedsstyrelsen
til at varetage opgaven med at føre tilsyn med produktkrav på droneområdet.
Med regeringens beslutning om at gennemføre anden runde af Bedre Balance blev der i 2018 etableret
et fællesstatsligt Center for Markedsovervågning i Sikkerhedsstyrelsen, der varetager det statslige
tilsyn med produktsikkerhed.
Begrundelsen for etableringen af centret er bl.a., at samlingen af opgaven kan forbedre
opgavevaretagelsen i form af en mere effektiv kontroludvælgelse og en højere grad af koordination
på tværs af produkttyper. Dette forventes at lempe byrden for de virksomheder, der føres tilsyn med.
Beføjelserne som markedsovervågningsmyndigheden skal bruge til at udføre effektiv kontrol med
produkterne på droneområdet fremgår ikke umiddelbart af EU-rettens forordninger på
markedsovervåningsområdet. Derimod pålægges medlemsstaterne at tillægge deres respektive
markedsovervågningsmyndigheder de fornødne beføjelser således, at markedsovervågningen udføres
effektivt. På den baggrund
foreslås det endvidere at
affatte luftfartslovens § 126 g, stk. 2, så
transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger hertil efter det
foreslåede stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til en
virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og transportmidler, forretningsbøger samt
dokumenter, der vedrører produkter, der føres kontrol med, herunder dokumenter om
typegodkendelse, CE-mærkning og lignende i papirform mv. og materiale, der opbevares i elektronisk
form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav, der er fastsat i de af Den
Europæiske Union udstedte forordninger på droneområdet. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transportministeren eller den offentlige myndighed, som
ministeren bemyndiger hertil efter det foreslåede § 126 g, stk. 1, kan få adgang til erhvervslokaler
22
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
med henblik på at føre tilsyn med at reglerne overholdes. I den forbindelse vil myndigheden også
kunne få adgang til relevant materiale, uanset om det findes på papir eller i en elektronisk version.
Ved relevant materiale forstås materiale, der har en relation til det tilsyn, der udføres. Det vil således
ikke være muligt for den, hos hvem tilsynet udføres, at afvise at udlevere eller give adgang til relevant
materiale, fordi det alene findes i elektronisk form.
Det forudsættes, at bestemmelsen administreres i overensstemmelse med reglerne i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 samt det strafferetlige forbud mod
selvinkriminering. Dette medfører, at reglerne markedsovervågning ikke kan anvendes til, at få
adgang til en erhvervsdrivende, såfremt det vurderes, at den erhvervsdrivende har udført noget
strafbart. Da vil forholdet være omfattet af strafferettens regelsæt.
Det foreslås herudover at affatte luftfartslovens § 126 g, stk. 3, så transportministeren eller den
offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger hertil efter det foreslåede stk. 1, til enhver tid kan
kræve, at en erhvervsdrivende vederlagsfrit udleverer oplysninger og dokumenter, der vedrører
produkter, der føres tilsyn med, herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og
lignende i papirform mv. og materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre
kontrol med overholdelsen af produktkrav, der er fastsat i de af Den Europæiske Union udstedte
forordninger på droneområdet. Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de pågældende
oplysninger og dokumenter, er den erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.
Det foreslås at
affatte luftfartslovens § 126 g, stk. 4, så
en erhvervsdrivende ikke må anvende
vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige
anvendelse af droner. Transportministeren, eller den offentlige myndighed,
som ministeren
bemyndiger hertil efter det foreslåede stk. 1,
kan påbyde den erhvervsdrivende at ophøre med
angivelse af vildledende eller urigtige informationer i forbindelse med salg og markedsføring af
droner.
Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod vildledende markedsføring. Bestemmelsen
omhandler alene det forhold, at der gives vildledende eller urigtige angivelser eller udelades
væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af droneprodukter, hvis det er
egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.
Spørgsmål om f.eks. anprisningsforhold og priser vil således fortsat være spørgsmål, der reguleres
i markedsføringsloven og varetages af Forbrugerombudsmanden.
Det er i øvrigt ikke tilladt efter bestemmelserne at afgive urigtige udsagn om resultaterne af
afprøvning eller kontrol af varen eller produktet eller om behovet for eftersyn, reservedele,
udskiftninger eller reparationer.
Det er ligeledes ikke tilladt, hvis en erhvervsdrivende på en vildledende eller urigtig måde anvender
erklæringer eller symboler, som direkte eller indirekte indikerer, at produktet opfylder de betingelser,
der knytter sig til mærket.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes et forbud mod vildledende udeladelser. Udeladelse
af oplysning om, at produktet kun lovligt kan anvendes i visse situationer, vil være i strid med
bestemmelsen, hvis udeladelsen har haft en afgørende indflydelse på erhververens økonomiske
adfærd.
23
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at transportministeren, eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil efter det foreslåede stk. 1, kan påbyde en
erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer i forbindelse med salg og markedsføring af
droneprodukter.
Det foreslås at affatte luftfartslovens § 126 g, stk. 5, så
transportministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om gennemførelsen eller anvendelsen af bestemmelser om produkttilsyn med
produktkrav i de af Den Europæiske Union udstedte direktiver og forordninger på droneområdet,
herunder mærkningskrav. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om udstedelse
af påbud samt om tilbagekaldelse og tilbagetrækning.
Fremtidige bestemmelser på droneområdet, der vedrører markedsovervågning og tilsyn med
produktkrav, vil således kunne gennemføres ved udstedelse af en bekendtgørelse i medfør af den
foreslåede bemyndigelse.
Bestemmelsen tager særligt sigte på at fastsætte effektive retsmidler ved overtrædelse af reglerne om
produktkrav. Bemyndigelsen tiltænkes anvendt i overensstemmelse med de retsmidler, der følger af
den nugældende forordning (EF) nr. 765/2008 samt de beføjelser som fra den 21. juli 2021 fremgår
af forordning (EU) nr. 2019/1020.
Transport- og Boligministeriet forventer med hjemmel i bestemmelsen at regulere de nødvendige
beføjelser til brug for markedsovervågningen, som fremgår af markedsovervågningsforordningen
samt kapitel 5 i forordning (EU) nr. 2019/1020.
Bemyndigelsen forventes særligt anvendt til at fastsætte regler for tilsyn og kontrol med det formål
at advare brugerne om de risici, der er ved produktet, at stoppe markedsføring, der kan vildlede
brugere, at afhjælpe forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, at stoppe salg eller
udlevering af produktet, at tilbagetrække produktet fra markedet effektivt og øjeblikkeligt, at
tilbagekalde produktet fra brugerne og at destruere produktet.
Det foreslås endelig at
affatte luftfartslovens § 126 g, stk. 6, så
transportministeren
eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil efter stk. 1, fastsætter regler om forsikringsselskabers
indbetaling af et gebyr pr. tegnet forsikring efter § 126 c, stk. 1, til dækning af omkostninger i
forbindelse med tilsyn og kontrol omfattet af forskrifter udstedt i medfør af stk. 2.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.9.
2.9.1.
Straffebestemmelser
Gældende ret
Luftfartslovens kapitel 13 indeholder straffebestemmelser, bl.a. for overtrædelse af reglerne om
mindre droner.
Efter luftfartslovens § 149, stk. 16, straffes overtrædelse af § 126 c, stk. 1 og 2, § 126 d, stk. 1-3, §
126 e, stk. 1 og 2, og § 126 f, stk. 1, med bøde.
24
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Efter luftfartslovens § 150, stk. 10, skal føreren af en mindre drone betinget frakendes retten til i
professionelt øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt område eller til at føre en mindre drone,
hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, hvis føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af §
126 g, stk. 1, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 1 (nr. 1), føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse
af § 126 g, stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse af § 126 g, stk. 3, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 2 (nr.
2) eller føreren af dronen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til flyvesikkerheden har voldt
skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor (nr. 3).
Betinget frakendelse efter stk. 10 sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig
dom ikke fører en mindre drone under sådanne omstændigheder, at retten til at føre en mindre drone
skal frakendes, jf. luftfartslovens § 150, stk. 11. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af
frakendelsestiden.
Efter luftfartslovens § 150, stk. 12, skal føreren af en mindre drone ubetinget frakendes retten til i
professionelt øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt område eller til at føre en mindre drone,
hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis føreren har
gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk. 1, med en alkoholkoncentration i blodet under eller
efter flyvningen over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter
flyvningen over 0,60 mg pr. liter luft (nr. 1), føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g,
stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g,
stk. 3 (nr. 2), føreren af dronen forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har
fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført en mindre drone på særlig hensynsløs måde
(nr. 3), føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 10 (nr. 4),
føreren tidligere er betinget frakendt retten til at føre en mindre drone og har begået et nyt forhold
omfattet af stk. 10 i prøvetiden (nr. 5) eller føreren tidligere er frakendt retten til at føre en mindre
drone ubetinget og har begået et nyt forhold, der er omfattet af nr. 1-3 eller stk. 10, inden 2 år efter
udløbet af frakendelsestiden (nr. 6).
Skønner Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at betingelserne for ubetinget frakendelse af retten til at
føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126
f, stk. 1, foreligger, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen midlertidigt inddrage retten til at føre en
mindre drone eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i forbindelse hermed vejlede føreren om prøvelsesretten, jf.
stk. 15, jf. luftfartslovens § 150, stk. 14.
Den, hvis ret til at føre en mindre drone eller ret til at føre en mindre drone, hvortil der kræves
tilladelse efter § 126 f, stk. 1, er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af retten.
Retten træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen, jf. luftfartslovens § 150, stk. 15.
Det tidsrum, hvori retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der
kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden, jf.
luftfartslovens § 150, stk. 16.
Efter luftfartslovens § 150, stk. 17, har anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse,
efter at retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves
tilladelse efter § 126 f, stk. 1, har været inddraget i medfør af stk. 14, ikke opsættende virkning for
dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved kendelse. I
25
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
andre tilfælde kan byretten på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke
skal have opsættende virkning.
Afsiges der i en sag, hvori retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre drone,
hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, er inddraget efter stk. 14, frifindende dom med
hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker frakendelsen betinget, skal dronebeviset eller
tilladelsen efter § 126 f, stk. 1, udleveres, selv om dommen ankes, jf. luftfartslovens § 150, stk. 18.
Såfremt der inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af retten til at føre en
mindre drone eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1,
regnes de i stk. 19 nævnte frister for indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for domstolene
fra datoen for den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt den pågældende, jf. luftfartslovens §
150, stk. 20.
Reglerne i kapitel 93 a i lov om rettens pleje finder anvendelse på krav om erstatning for frakendelse
eller inddragelse af retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre drone, hvortil
der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, i anledning af strafforfølgning, jf. luftfartslovens § 150, stk.
21.
§ 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d finder ikke anvendelse ved frakendelse af retten til i professionelt
øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt område eller retten til at føre en mindre drone, hvortil
der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, jf. luftfartslovens § 150, stk. 22.
2.9.2.
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte luftfartslovens kapitel 9 a, så kapitlet vedrører regulering af droner.
Nyaffattelsen indebærer bl.a., at sondringen på baggrund af dronens vægt udgår, ligesom der ikke
sondres på baggrund af droneflyvning i og uden for bymæssigt område og i professionelt øjemed.
Det foreslås på den baggrund at ændre luftfartslovens § 149, stk. 16, så overtrædelse af
§ 126 b, stk.
1, og § 126 c, stk. 1, straffes med bøde.
Forslaget indebærer, at overtrædelse af den foreslåede § 126 b, stk. 1, om at flyvning med droner
alene må ske uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kritiske områder og
særligt følsomme naturområder, jf. dog stk. 2 og 3 og § 126 f, straffes med bøde.
Forslaget indebærer endvidere, at overtrædelse af den foreslåede § 126 c, stk. 1, om pligt til at tegne
ansvarsforsikring, straffes med bøde.
Det foreslås endvidere at foretage en række konsekvensændringer af luftfartslovens § 150, stk. 10-
12, 14-18 og 20-22, så
sondringen på baggrund af dronens vægt udgår, ligesom der ikke sondres på
baggrund af droneflyvning i og uden for bymæssigt område og i professionelt øjemed.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3-10.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
26
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Den administrative opgave med at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav på droneområdet
skønnes at ville medføre udgifter på omkring 1 mio. kr. årligt ved en markedskontrol bestående af ca.
120 årlige kontroller.
Udgifterne dækkes ved et gebyr, der pålægges den ansvarsforsikring, som en
droneejer skal tegne. Lovforslaget vurderes derfor ikke at medføre udgifter for det offentlige.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige af betydning.
Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at lovforslaget lever op til principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget indebærer, at sondringen mellem mindre droner, dvs. droner med en vægt på under 25
kg., og andre droner ophæves, og at en erhvervsdrivende ejer af enhver drone skal tegne
ansvarsforsikring, medmindre der er fastsat bestemmelser om undtagelse fra kravet. Alle
erhvervsdrivende droneejere vil således som udgangspunkt blive omfattet af forpligtelsen til at tegne
ansvarsforsikring. Der er også efter gældende ret en forpligtelse for ejeren af en drone med en vægt
på over 25 kg., som ikke er omfattet af de gældende regler om mindre droner, til at tegne
ansvarsforsikring efter luftfartslovgivningens almindelige regler. Det er på den baggrund Transport-
og Boligministeriets opfattelse, at lovforslaget, selv om andre droner omfattes af luftfartslovens
kapitel om regulering af droner, ikke medfører økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
I forhold til den administrative opgave med at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav på
droneområdet
indebærer lovforslaget, at
transportministeren
eller den offentlige myndighed, som
ministeren bemyndiger hertil, fastsætter regler om forsikringsselskabers indbetaling af et årligt gebyr
pr. tegnet ansvarsforsikring til dækning af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol. Der vil
således
blive fastsat bestemmelser, der pålægger forsikringsselskaber og forsikringstagere at afholde
udgifterne i forbindelse med markedskontrol.
Forsikringsselskaberne kan pålægge beløbet forsikringen og angive det som et gebyr vedrørende
markedskontrol af droner. Forsikringsselskaberne skal hver måned indberette opkrævningsgrundlag
for antallet af tegnede droneforsikringer, herunder forsikringer med forfald den givne måned.
Transport- og Boligministeriet skønner, at udgifterne til markedskontrol vil udgøre ca. 1 mio. kr.
årligt. Antallet af forsikringer er estimeret på baggrund af droneejerregistreringer i droneregisteret.
Det antages, at droneejere, der har registreret sig på virk.dk også har tegnet en ansvarsforsikring.
Alene i 2019 blev der registreret 4.000 droneejere og ultimo 2019 var der 11.600 registrerede
droneejere i Danmark. Antallet af registreringer forventes at stige yderligere i de kommende år. På
den baggrund forventes det, at gebyrerne vil påføre forsikringsselskaberne/forsikringstagere en ekstra
udgift på 50-100 kr. årligt pr. tegnet forsikring.
Samlet set forventes lovforslaget således at påføre de
enkelte erhvervsdrivende droneejere og forsikringsbranchen visse begrænsede økonomiske og
administrative konsekvenser.
Med lovforslaget vil regulering af dronetegn, dronebevis, registrering af droner,
modelflyveorganisationer, tilladelse til flyvning, som er forbundet med en forhøjet
flyvesikkerhedsmæssig risiko, og bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om særlige tekniske
forhold ikke længere være omfattet af luftfartsloven. Da EU-rettens regulering af droner fremadrettet
27
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
i det væsentlige vil indeholde regler, der er indholdsmæssigt sammenlignelige med de nævnte
gældende regler, er det Transport- og Boligministeriets vurdering, at lovforslaget samlet set ikke
medfører væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget skønnes ikke herudover at have økonomiske eller administrative konsekvenser af
betydning for erhvervslivet mv.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering
ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer, at sondringen mellem mindre droner, dvs. droner med en vægt på under 25
kg., og andre droner ophæves, og en ikke-erhvervsdrivende ejer af enhver drone skal tegne
ansvarsforsikring, medmindre der er fastsat bestemmelser om undtagelse fra kravet. Transport- og
Boligministeriet agter at undtage mikrodroner (legetøjsdroner) fra kravet om ansvarsforsikring. Alle
ikke-erhvervsdrivende droneejere
–
med undtagelse af ejere af mikrodroner
–
vil således som
udgangspunkt blive omfattet af forpligtelsen til at tegne ansvarsforsikring. Der er også efter gældende
ret en forpligtelse for ejeren af en drone med en vægt på over 25 kg. til at tegne ansvarsforsikring
efter luftfartslovgivningens almindelige regler. Det er på den baggrund Transport- og
Boligministeriets opfattelse, at lovforslaget, selv om andre droner omfattes af luftfartslovens kapitel
om regulering af droner, ikke medfører økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.
I forhold til den administrative opgave med at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav på
droneområdet
indebærer lovforslaget, at
transportministeren
eller den offentlige myndighed, som
ministeren bemyndiger hertil, fastsætter regler om forsikringsselskabers indbetaling af et årligt gebyr
pr. tegnet ansvarsforsikring til dækning af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol. Der vil
således
blive fastsat bestemmelser, der pålægger forsikringsselskaber og forsikringstagere
–
med
undtagelse af ejere af mikrodroner
–
at afholde udgifterne i forbindelse med markedskontrol.
Forsikringsselskaberne kan pålægge beløbet forsikringen. Transport- og Boligministeriet skønner, at
gebyrerne vil pålægge forsikringsselskaberne/forsikringstagere en ekstra udgift på 50-100 kr. årligt
pr. tegnet forsikring.
Samlet set forventes lovforslaget således at påføre den enkelte ikke-
erhvervsdrivende droneejere visse begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser.
Med lovforslaget vil regulering af dronetegn, registrering af droner, tilladelse til flyvning, som er
forbundet med en forhøjet flyvesikkerhedsmæssig risiko, og bemyndigelse til at fastsætte
bestemmelser om særlige tekniske forhold ikke længere være omfattet af luftfartsloven. Da EU-
rettens regulering af droner fremadrettet i det væsentlige vil indeholde regler, der er indholdsmæssigt
sammenlignelige med de nævnte gældende regler, er det Transport- og Boligministeriets vurdering,
at lovforslaget ikke medfører væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget skønnes ikke herudover at have administrative konsekvenser af betydning for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
28
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
2141427_0029.png
7.
Forholdet til EU-retten
Ændringsforslaget er en konsekvens af den vedtagne EU-regulering på droneområdet -
Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer
for operation af ubemandede luftfartøjer (procedureforordningen) som træder i kraft den 1. juli 2019
og finder anvendelse den 1. juli 2020 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af
12. marts 2019 om ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubemandede
luftfartøjssystemer (markedsovervågningsforordningen), som er trådt i kraft men kun finder
anvendelse på dronekategorierne i procedureforordningen. Den nationale lovgivning skal
harmoniseres med EU-reguleringen, hvilket medfører, at en række bestemmelser vedrørende droner
i luftfartsloven skal ophæves, eftersom bestemmelsernes anvendelsesområde fremadrettet bliver
reguleret af EU-forordninger.
Med forslaget udnyttes medlemsstaternes kompetence til at fastsætte nationale bestemmelser af
hensyn til beskyttelse af privatlivets fred, offentlig sikkerhed eller miljøet samt områder, der ikke er
omfattet af forordningerne.
8.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et
udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. november 2019 til den 6. december 2019 [samt i
perioden fra den 27. januar 2020 til og med den 3. februar 2020] været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Følgende myndigheder og organisationer har været hørt om lovforslaget: AOPA Danmark, Aalborg
Lufthavn, Aalborg Universitet, Aarhus Lufthavn, Billund Lufthavn, Bornholms Lufthavn,
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DANSAM, Dansk
Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Faldskærms Union, Dansk Hanggliding og Paragliding
Union, Dansk Industri, DI Transport, Dansk Motorflyver Union, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Transport og Logistik, Dansk UL-Flyver Union, Dansk Standard, Dansk Svæveflyver Union, Danske
Beredskaber, Danmarks Naturfredningsforening, Datatilsynet, DroneDanmark, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, Esbjerg Lufthavn, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Friluftsrådet,
Ingeniørforeningen (IDA), Karup Lufthavn, Københavns Lufthavne A/S, Kongelig Dansk Aeroklub,
KZ & Veteranfly Klubben, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Modelflyvning Danmark (MDK), Roskilde Lufthavn, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker
Trafik, Syddansk Universitet, Sønderborg Lufthavn, Teknologisk Institut, Trafikforbundet, UAS
Danmark, Vagar Lufthavn.
9.
Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning.
29
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
2141427_0030.png
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen
[Er i strid med de fem
principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering]/[Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering] (sæt X)
Lovforslaget indebærer en tilpasning af luftfartsloven som
konsekvens af en harmonisering af EU-regulering på droneområdet
- (Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2019/947 af 24.
maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede
luftfartøjer (procedureforordningen) og Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019 om ubemandede
luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubemandede
luftfartøjssystemer (markedsovervågningsforordningen), der træder
i kraft den 1. juli 2019 og finder anvendelse den 1. juli 2020.
Endvidere er forslaget en konsekvens af EU-regulering på
luftfartsområdet og markedsovervågningsområdet - Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018
om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske
unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning
(EF) nr. 211/2005, (EF) 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr.
552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr.
3922/91 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af luftfartslovens § 1 a, at transportministeren kan fastsætte sådanne forskrifter, som er
nødvendige for at gennemføre de af Den Europæiske Union udstedte direktiver om luftfart, eller som
er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Union udstedte forordninger på luftfartsområdet.
30
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Det foreslås at ændre luftfartslovens § 1 a, så transportministeren kan fastsætte sådanne forskrifter,
som er nødvendige for at gennemføre de af Den Europæiske Union udstedte direktiver om luftfart,
eller som er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Union udstedte forordninger på
luftfartsområdet, herunder droneområdet.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at transportministerens adgang til at fastsætte nødvendige
forskrifter også omfatter droneområdet.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte de nødvendige
forskrifter for droneområdet, hvor hjemlen til den foranstaltning, som der skal fastsættes regler om,
fremgår direkte af EU-retsakten. Det gælder bl.a. procedureforordningens bestemmelser om
alderskrav, droneoperationer, modelflyveklubber og -foreninger samt udpegning af kompetente
myndigheder mv.
Transport- og Boligministeriet agter endvidere med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte
de regler,
som er nødvendige for gennemførsel af procedureforordningens krav om droneførers kompetencer,
herunder regler om indholdet af de i bilaget til procedureforordningen nævnte onlinekurser og
onlineteoriprøver, udstedelse af bevis for gennemførsel af førnævnte onlineteoriprøve og
onlinekursus samt udstedelse, ændring, suspension, begrænsning eller tilbagekaldelse af
kompetencecertifikater, som fremgår af bilaget til procedureforordningen.
Transport- og Boligministeriet kan herudover med hjemmel i bestemmelsen helt eller delvist delegere
varetagelsen af de førnævnte opgaver til private aktører, eksempelvis de eksisterende droneskoler.
Disse skoler er i dag godkendt til at gennemføre kurser i dronereglerne. Der vil også kunne fastsættes
regler om konvertering af den nuværende nationale dokumentation for droneførerkompetencer til et
format, som er i overensstemmelse med forordningens krav.
Fastsættelse af forskrifter efter bestemmelsen vil blive gennemført inden for rammerne af gældende
lovgivning. Det betyder, at transportministeren ikke administrativt vil kunne gennemføre
implementering af EU-retsakter, hvis en sådan implementering vil stride mod gældende lovgivning.
I den situation vil der forud for implementeringen blive foretaget nødvendige tilpasninger af gældende
lovgivning.
Som anført i Trafikudvalgets betænkning til lov nr. 328 af 14. maj 1997 om ændring af lov om luftfart
(Bemyndigelse til gennemførelse af EF-direktiver m.v.), har et flertal af Europaudvalget eller det
pågældende fagudvalg i forbindelse med Folketingets behandling af direktivforslag og
direktivændringsforslag adgang til at tilkendegive, at man ønsker, at gennemførelsen af direktivet i
Danmark skal ske ved lov, selv om ministerens bemyndigelse i det pågældende tilfælde ville kunne
bruges. Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse finder dette tilsvarende anvendelse på
forordninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
31
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Luftfartslovens kapitel 9 a indeholder bestemmelser om mindre droner.
Kapitel 9 a foreslås nyaffattet med henblik på at tilpasse reglerne om droner som følge af
harmoniseringen af droneområdet, herunder med henblik på at ophæve de bestemmelser, som
fremover reguleres i EU-retten, skabe en klarere systematik samt gennemføre mindre
indholdsmæssige ændringer til de enkelte bestemmelser.
Fra den 1. juli 2020 reguleres droner og droneflyvning som udgangspunkt af procedureforordningen,
som finder anvendelse for alle kategorier af droner uanset vægt.
Procedureforordningen indeholder som udgangspunkt alle operative regler for flyvning med droner.
Forordningen fastsætter således forskellige krav til droneflyvningen afhængigt af, hvilken af tre
kategorier
–
den åbne, den specifikke og den certificerede
–
som flyvningen kategoriseres i.
Kategoriseringen afhænger af, hvor stor risiko der er for, at droneflyvningen kan skade tredjemand.
Procedureforordningens artikel 15 tillægger medlemsstaterne kompetence til at fastsætte nationale
bestemmelser om fastlæggelse af geografiske zoner for droneflyvning, herunder oprettelse af
geografiske zoner, hvor særlige betingelser for flyvning med droner gælder af hensyn til sikkerheden,
privatlivets fred eller miljøet. Tillige kan der fastsættes nationale regler for droneoperationer, der ikke
falder inden for grundforordningens anvendelsesområde, herunder af hensyn til den offentlig
sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med EU-retten,
jf. grundforordningens artikel 56, stk. 8, og procedureforordningens præambelbetragtning nummer
18.
Systematikken i de foreslåede bestemmelser i luftfartslovens kapitel 9 a kan beskrives på følgende
måde:
§ 126 a indeholder regler om definitionen af en drone.
§ 126 b indeholder regler om geografisk afgrænsning af brugen af droner.
§ 126 c indeholder regler om ansvarsforsikring.
§ 126 d indeholder en bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner.
§ 126 e indeholder regler om flyvning under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende
stoffer, sygdom mv.
§ 126 f indeholder regler om politi og redningsberedskab.
§ 126 g indeholder regler om markedsovervågning.
Der sondres ikke i procedureforordningen eller i EU-retten i øvrigt mellem droner på baggrund af
dronens vægt, mellem flyvning i eller uden for bymæssigt område eller på baggrund af, om flyvning
med droner sker i professionelt øjemed. De foreslåede bestemmelser finder derfor anvendelse på
enhver flyvning med droner.
Overskriften til luftfartslovens kapitel 9 a foreslås derfor nyaffattet, således at kapitlet vedrører
regulering af droner.
Til § 126 a
32
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Det følger af gældende ret, at en drone defineres som et ubemandet fartøj. Endvidere er en mindre
drone defineret som et ubemandet fartøj som ligger indenfor en øvre vægtgrænse, som er fastsat af
transport-, bygnings- og boligministeren (nu transportministeren).
Den foreslåede § 126 a i luftfartsloven indeholder regler om definitionen af en drone.
Det foreslås, at ved en drone forstås ethvert ubemandet luftfartøj, der opereres eller er beregnet til at
operere autonomt eller blive fjernstyret uden en pilot ombord.
Forslaget indebærer, at definitionen af en drone i luftfartsloven vil svare til definitionen i
grundforordningen.
At et luftfartøj er ubemandet, er ensbetydende med, at det opereres eller er beregnet til at blive
opereret uden fører om bord. Føreren befinder sig typisk på jorden, hvorfra denne enten direkte kan
fjernstyre dronen eller forprogrammere dronen til at navigere uafhængigt af føreren - en såkaldt
autonom drone. Teknologien i droner og modelfly vil gradvist flyde mere sammen, hvilket umuliggør
en meningsfuld sondring mellem de to kategorier. Derfor er også traditionelle modelfly omfattet af
dronebegrebet (Folketingstidende 2015-16, A, L 132 som fremsat, side 8). Luftfartøjet kan have
passagerer ombord og stadig være et ubemandet luftfartøj, hvis selve føreren ikke er om bord.
At en drone kan flyve autonomt betyder, at føreren, som fjernstyrer dronen, ikke kan gribe ind i den
operation som dronen er i færd med at udføre.
Alle typer af ubemandede luftfartøjer, som er omfattet af beskrivelsen, anses for at være omfattet af
definitionen, herunder luftfartøjer som i almindelighed anses for at være legetøj. Droner, som vejer
under 250 g (mikrodroner), anses normalt for at være legetøj. Disse vil således også være omfattet af
den foreslåede definition.
Luftfartslovens kapitel 11 om flyulykker, herunder undersøgelse af flyhaverier mv., samt
Bestemmelser for Civil Luftfart 8-15 (BL 8-15) om indberetning og analyse samt opfølgning på
begivenheder inden for civil luftfart vil fortsat finde anvendelse på droner, da droner også med den
foreslåede definition er at opfatte som et luftfartøj.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at modelfly forsat vil være omfattet af definitionen på en
drone, jf. også procedureforordningens præambelbetragtning nr. 27, og modelfly reguleres derfor
fremadrettet af procedureforordningen.
De gældende bestemmelser i luftfartslovens § 126 b, stk. 2-4, hvor der på baggrund af vægt sondres
mellem mindre droner og andre droner, foreslås ikke videreført, da procedureforordningen finder
anvendelse på alle kategorier af droner uanset vægt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 126 b
Det følger af gældende ret, at flyvning med droner
for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder,
sikringsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder. Endvidere er
transport-,
bygnings- og boligministeren bemyndiget til, at fastsætte nærmere regler om flyvning over
33
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder. Efterforhandling med
justitsministeren kan
transport-, bygnings og boligministeren fastsætte nærmere regler om flyvning
over
sikringsmæssigt kritiske områder samt regler til beskyttelse af privatlivets fred.
Den foreslåede § 126 b i luftfartsloven indeholder regler om geografisk afgrænsning af brugen af
droner.
Det foreslås i
stk. 1,
at flyvning med droner alene må ske uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske
områder, sikringsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder, jf. dog bestemmelsens
stk. 2 og 3 og den foreslåede § 126 f.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at flyvning med alle droner
–
uanset størrelse
–
alene må ske
uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kritiske områder og særligt
følsomme naturområder, medmindre andet er bestemt, jf. nedenfor.
Flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder er områder, hvor der er særlig stor risiko for sammenstød
med andre luftfartøjer, som vil kunne resultere i et havari, eller områder med lavt hængende
genstande, f.eks. strømførende kabler og lignende, som kan medføre dronehavari.
Sikringsmæssigt kritiske områder er områder, hvor hensynet til at undgå terrorhandlinger, smugling,
ulovlig aflytning mv. tilsiger, at offentligheden ikke har fri adgang til at overflyve området, f.eks.
kongehusets ejendomme, politistationer, fængsler og arresthuse og militære installationer og
områder.
Militært område kan ikke defineres entydigt, men begrebet omfatter bl.a. kaserner, flådestationer,
flyvestationer, værksteds- og depotområder, øvelsesområder samt andre områder, der anvendes af
militære myndigheder, herunder mobile enheder eller enheder i udlandet. Midlertidigt etablerede
militære områder er derfor også omfattet af begrebet. Ved fastlæggelsen af, hvorvidt der konkret er
tale om et militært område, indgår bl.a. muligheden for at etablere adgangskontrol i form af hegn,
skiltning, elektroniske sikringer, vagt mv. (Folketingstidende 2004-2005, 2. samling, tillæg A, side
1060-1061).
Særligt følsomme naturområder er områder med vigtige tilholdssteder for fugle og pattedyr, der er
følsomme over for støj fra luftfartøjer, og som derfor kræver særlig beskyttelse, og hvor overflyvning
af vildtets tilholdssteder selv i begrænset omfang kan være kritisk. Eksempler på særligt følsomme
naturområder findes f.eks. i BL 7-16, Bilag 1 til BL 7-serien, særligt følsomme naturområder, udgave
2, 21. november 1985, kan dog også fastsættes ud fra andre kriterier efter forhandling med
miljømyndighederne.
Afstandskravene til de pågældende områder og den nærmere definition af begreberne vil blive fastsat
i en bekendtgørelse, jf. nedenfor.
Droner, der anvendes til redningsberedskabs- eller politimæssige opgaver, kan undtages fra
restriktionerne, jf. den foreslåede bestemmelse i luftfartslovens § 126 f.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at
transportministeren efter forhandling med justitsministeren og
forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om flyvning over sikringsmæssigt kritiske
34
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
områder samt efter forhandling med justitsministeren nærmere bestemmelser, der har til formål at
sikre privatlivets fred.
Bestemmelser om flyvning over eller nær sikringsmæssigt kritiske områder fastsættes således af
transportministeren efter forhandling med justitsministeren og forsvarsministeren.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelse efter forhandling med
justitsministeren og forsvarsministeren at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvor tæt droner må
flyve på områder, hvor nedstyrtning med droner kan medføre større ulykker, herunder flyvning over
jernbaner, større offentlig vej og lignende, overflyvning af kongehusets residenser mv. Endvidere
skal det også fastsættes om det vil være muligt, at afvige fra hovedreglen om, at der ikke må flyves
med droner over sikringsmæssigt kritiske områder.
Det er hensigten, at der kan fastsættes
bestemmelser om, at der efter ansøgning i særlige tilfælde kan gives tilladelse til droneoperationer
over sikringsmæssigt kritiske områder.
Bydronebekendtgørelsens og landdronebekendtgørelsens bestemmelser om forbud og afstandskrav
til droneflyvning nær over, sikringsmæssigt kritiske områder forventes at blive videreført i en
fremtidig dronebekendtgørelse, som vil have hjemmel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 2.
Procedureforordningen vil fremadrettet regulere de almindelige operative regler for droneflyvning,
herunder flyvehøjde, hastighed, afstand til mennesker og lignende.
Transport- og Boligministeriet agter endvidere med hjemmel i bestemmelsen efter forhandling med
justitsministeren at fastsætte nærmere bestemmelser, der har til formål at sikre privatlivets fred.
Sådanne bestemmelser kan kun anvendes til, at sikre privatlivets fred i forbindelse med
droneflyvning. De bestemmelser, der påtænkes udstedt med henblik på at sikre privatlivets fred, vil
udelukkende have til formål at sikre overholdelse af bestemmelser til sikring af privatlivets fred, som
fremgår af anden lovgivning, herunder lovbekendtgørelses nr. 1190 af 10. november 2007 om tv-
overvågning, databeskyttelsesforordningen og straffeloven.
Bydronebekendtgørelsens og landdronebekendtgørelsens bestemmelser om privatlivets fred,
forventes at blive videreført i en fremtidig dronebekendtgørelse, som vil have hjemmel i den
foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 2.
Visse typer af droner kan give sikringsmæssige udfordringer i kraft af højopløselige kameraer,
lytteudstyr mv. Derudover kan der være behov for at fastsætte bestemmelser, der har til formål at
sikre imod brug af droner i strid med regler, som sikrer privatlivets fred.
Endelig foreslås det i
stk. 3,
at transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om flyvning
over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder.
På den baggrund forventes det, at bydronebekendtgørelsens og landdronebekendtgørelsens
bestemmelser om forbud og afstandskrav til droneflyvning nær eller over flyvesikkerhedsmæssigt
kritiske områder og følsomme naturområder, forventes at blive videreført i en fremtidig
dronebekendtgørelse, som vil have hjemmel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 3.
35
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte en række generelle
afstandskrav i forhold til droneflyvning i nærheden af en række områder, eksempelvis krav til, hvor
tæt droneflyvning må finde sted nær militære eller offentlige lufthavne eller flyvepladser samt
nærmere regler om, at droner på visse nærmere fastsatte betingelser må overflyve særligt følsomme
naturområder, hvis dronen vurderes ikke at være til gene for fugle og pattedyr, eksempelvis hvis
dronen er særligt støjsvag, eller hvis flyvningen foregår på årstider, hvor flyvningen med den
pågældende type drone ikke er til gene for fugle og pattedyr.
Derudover kan droneflyvning, der tjener et særligt almennyttigt formål, tilsige, at transportministeren
tillader flyvningen over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder.
Hjemlen påtænkes eksempelvis anvendt til at tillade operationer, der er nødvendige af hensyn til
naturbeskyttelse, naturovervågning, naturoptagelser, indsamling af geodata til brug for opmålinger,
kortlægning af eksempelvis naturområder, bygningsinspektion m.v. og andre særlige formål.
Bydronebekendtgørelsens og landdronebekendtgørelsens bestemmelser om
flyvesikkerhedsmæssigt
kritiske områder og særligt følsomme naturområder,
forventes at blive videreført i en fremtidig
dronebekendtgørelse, som vil have hjemmel i den foreslåede luftfartslovs § 126 b, stk. 3.
Efter Transport- og Boligministeriets opfattelse kan luftfartslovens § 3 fortsat anvendes i forhold til
forbud eller indskrænkning af droneflyvninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 126 c
Efter gældende ret kan der kun flyves med mindre droner såfremt droneejeren har tegnet
ansvarsforsikring. Transport-, Bygnings- og Boligministeren (nu transportministeren) er bemyndiget
til, generelt at undtage visse droner fra de generelle droneregler. Dette er udmøntet i, at mikrodroner
dvs. droner som vejer under 250 g, er undtaget fra forsikringspligten.
Den foreslåede § 126 c i luftfartsloven indeholder regler om ansvarsforsikring.
Det foreslås i
stk. 1,
at ejeren af en drone skal have tegnet ansvarsforsikring i henhold til den gældende
bestemmelse i luftfartslovens § 130.
Med bestemmelsen forpligtes ejeren af en drone til at tegne en ansvarsforsikring, der dækker
erstatningskrav, som måtte opstå mod ejeren selv eller mod brugeren/føreren af en drone for skade
på person eller ting, der forvoldes som følge af flyvning med dronen.
I lighed med skader, der forvoldes af motorkøretøjer og luftfartøjer i øvrigt, er der ved flyvning med
droner tale om et såkaldt objektivt erstatningsansvar for skader, som forvoldes, uden at der
nødvendigvis er noget at bebrejde den pågældende dronefører i form af uopmærksom adfærd under
flyvningen (uagtsomhed), jf. den gældende bestemmelse i luftfartslovens § 130.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tegning af
ansvarsforsikring efter den foreslåede stk. 1, herunder om undtagelser fra kravet om tegning af
ansvarsforsikring.
36
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen på baggrund af en risikobaseret
tilgang, hvori bl.a. dronens vægt indgår, at fastsætte de nærmere bestemmelser om tegning af
ansvarsforsikring, herunder bl.a. om størrelsen på forsikringssummen.
Endvidere kan bemyndigelsen anvendes til at undtage visse droner fra forsikringspligten, hvis dette
findes hensigtsmæssigt. Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at undtage
droner
fra
forsikringspligten
på
baggrund
af
de
klassemærker,
som
markedsovervågningsforordningen indfører. Et eksempel herpå kunne være, at droner med
klassemærket C0 undtages. C0 droner betegnes ofte som legetøjsdroner og vil sandsynligvis blive
anvendt af børn, hvor det vil være mere proportionelt, at der ikke er krav om at tegne forsikring herfor.
Undtagelse fra kravet om tegning af ansvarsforsikring og dermed det objektive ansvar medfører, at
dansk rets almindelige erstatningsretlige principper (et såkaldt culpaansvar, dvs. hvor droneføreren
har handlet forsætligt eller uagtsomt) i stedet finder anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 126 d
Det følger af gældende ret, at
i BL 9-4
–
Bestemmelser om luftfart med ubemandede luftfartøjer, som
ikke vejer over 25 kg, 3. udgave, 9. januar 2004, regulerer flyvning med drone Grønland og på
Færøerne. Reglerne er udstedt med hjemmel i luftfartslovens § 149, stk. 10, § 151, stk. 1 og § 152,
stk. 2 og 3.
Den foreslåede § 126 d i luftfartsloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om
droner for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren for Færøerne og Grønland kan fastsætte bestemmelser,
som helt eller delvist svarer til de af Den Europæiske Union udstedte direktiver og forordninger på
droneområdet.
Transport- og Boligministeriet kan, hvis den forslåede ændringslov skal finde anvendelse på
Færøerne og i Grønland, med hjemmel i bestemmelsen fastsætte
regler til
harmonisering af
dronereglerne, for Færøerne og Grønland, så droneflyvning reguleres ens for både Danmark,
Færøerne og Grønland, hvilket kan ske helt eller delvist. Hjemlen vil først blive udnyttet efter
forhandling med henholdsvis det grønlandske selvstyre og det færøske hjemmestyre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 126 e
Efter gældende ret det forbudt, at flyve med droner i bymæssigt område eller droneflyvning som
kræver tilladelse under påvirkning af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv.
Den foreslåede § 126 e i luftfartsloven indeholder regler om flyvning under påvirkning af spiritus,
bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv.
37
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Det foreslås i
stk. 1,
at flyvning eller forsøg på flyvning med droner ikke må finde sted, hvis føreren
af dronen har indtaget spiritus i et sådant omfang, at 1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller
efter flyvningen overstiger 0,5 promille eller alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller
efter flyvningen overstiger 0,25 mg pr. liter luft, eller 2)
føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på fuldt
betryggende måde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der
er regler om, at der ikke må flyves eller forsøges fløjet
med droner, hvis droneføreren har indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i
blodet under eller efter flyvningen overstiger 0,5 promille eller alkoholkoncentrationen i
udåndingsluften under eller efter flyvningen overstiger 0,25 mg pr. liter luft, eller føreren i øvrigt ikke
kan føre dronen på fuldt betryggende måde.
Promillegrænserne svarer til færdselslovens frakendelsesbestemmelser for lille knallert og ikke til de
skærpede regler, der gælder på det øvrige luftfartsområde, for så vidt angår piloter og flyveledere.
Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter
færdselslovens § 129, stk. 3, stk. nr. 1.
Det foreslås i
stk. 2,
at flyvning eller forsøg på flyvning med droner ikke må finde sted, hvis førerens
blod under eller efter flyvningen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af
transportministeren er klassificeret som farlige for flyvesikkerheden, og som ikke er indtaget i
henhold til en lovlig recept. Tilsvarende gælder tilsvarende for stoffer, som den pågældende har
indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.
Det foreslås i
stk. 3,
at flyvning eller forsøg på flyvning med droner endvidere ikke må finde sted,
hvis føreren af dronen på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning
af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at
denne er ude af stand til at føre dronen på fuldt betryggende måde.
Det foreslås i
stk. 4,
at politiet til enhver tid kan kræve, at føreren af en drone afgiver udåndings-, spyt
eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige.
Bestemmelsen er indsat af hensyn til politiets adgang til håndhævelse. Politiets adgang til at kræve,
at en fører af en drone afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige svarer
til færdselslovens § 55, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 5,
at politiet kan fremstille en fører af en drone til udtagelse af blod- og urinprøve,
hvis der er grund til at antage, at vedkommende har overtrådt de foreslåede stk. 1, 2 eller 3, eller
vedkommende nægter at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller
øjenbesigtigelse. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille
den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning,
når særlige omstændigheder taler derfor.
Der skal således være en konkret formodning for, at føreren har overtrådt de foreslåede § 126 e, stk.
1, 2 eller 3. Bestemmelsen er indsat af hensyn til politiets adgang til håndhævelse. Politiets adgang
til at fremstille en fører af en mindre drone til udtagelse af blod- og urinprøve svarer til færdselslovens
§ 55, stk. 2.
38
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Det foreslås i
stk. 6,
at justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de prøver og undersøgelser,
der er nævnt i de foreslåede stk. 4 og 5.
En dronefører anses for at have forsøgt flyvning, såfremt droneflyvningen er umiddelbart forestående,
eksempelvis hvis dronen er tændt, og føreren har til hensigt at flyve.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 126 f
Efter gældende ret har transport-, bygnings- og boligministeren efter forhandling med
forsvarsministeren bemyndigelse til, at fastsætte særegne regler redningsberedskabets anvendelse af
droner. Endvidere kan justitsministeren efter forhandling med transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætte særegne regler for politiets anvendelse af droner.
Kun bemyndigelse til, at udstede regler for politiets anvendelse af droner er udmøntet.
Den foreslåede § 126 f i luftfartsloven indeholder regler om politi og redningsberedskab.
Som
udgangspunkt finder grundforordningen og dens afledte retsakter, herunder procedureforordningen
og markedsovervågningsforordningen, ikke anvendelse på statens brug af luftfartøjer. Politiets og
beredskabets brug af droner falder på den baggrund uden for procedureforordningens
anvendelsesområde, hvorfor det er nødvendigt at regulere nationalt.
Politiets og redningsberedskabets særegne og mangeartede opgaver medfører, at der skal være
mulighed for, at fastsætte operative regler som specifikt møntet på politiets og redningsberedskabets
behov. Ved fastsættelsen af reglerne for politiet og redningsberedskabet skal der i et vist omfang tages
hensyn til andre luftrumsbrugere.
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren efter forhandling med forsvarsministeren kan fastsætte
bestemmelser om forhold for droner, der anvendes i forbindelse med redningsberedskabet. Det
foreslås i
stk. 2,
at justitsministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte
bestemmelser om forhold for politiets anvendelse af droner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 126 g
Gældende ret regulerer ikke markedsovervågningen af droneområdet.
Den foreslåede § 126 g i luftfartsloven indeholder regler om markedsovervågning.
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren
bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af produktkrav på droneområdet.
Tilsyn efter den foreslåede bestemmelse kan udføres såvel proaktivt som reaktivt, og det kan udføres
ved fysisk fremmøde eller i form af dokumentkontrol eller lignende.
39
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Tilsynsmyndigheden kan først og fremmest kontrollere, om produkterne har formelle eller materielle
mangler.
De formelle mangler ved et produkt kan f.eks. være, at der ikke er udarbejdet en
overensstemmelseserklæring, at overensstemmelseserklæringen ikke er udarbejdet korrekt, at den
tekniske dokumentation enten ikke er til rådighed eller er ufuldstændig, eller at der mangler CE-
mærke, sikkerhedsinformation eller brugsanvisning.
Ved materielle mangler forstås mangler i forbindelse med indretningen af produktet i forhold til EU-
reguleringen på droneområdet.
Tilsynsmyndigheden kan indlede tilsynet af egen drift, som led i fælleseuropæiske indsatser eller på
baggrund af f.eks. en anmeldelse, en ulykke eller på anden reaktiv måde.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at bemyndige Sikkerhedsstyrelsen
til at varetage opgaven med at føre tilsyn med produktkrav på droneområdet.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren
bemyndiger hertil efter det foreslåede stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse har adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og
transportmidler, forretningsbøger samt dokumenter, der vedrører produkter, der føres kontrol med,
herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og lignende i papirform mv. og materiale,
der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav,
der er fastsat i de af Den Europæiske Union udstedte forordninger på droneområdet. Politiet yder om
nødvendigt bistand hertil.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transportministeren eller den offentlige myndighed, som
ministeren bemyndiger hertil efter det foreslåede § 126 g, stk. 1, kan få adgang til erhvervslokaler
med henblik på at føre tilsyn med at reglerne overholdes. I den forbindelse vil myndigheden også
kunne få adgang til relevant materiale, uanset om det findes på papir eller i en elektronisk version.
Ved relevant materiale forstås materiale, der har en relation til det tilsyn, der udføres. Det vil således
ikke være muligt for den, hos hvem tilsynet udføres, at afvise at udlevere eller give adgang til relevant
materiale, fordi det alene findes i elektronisk form.
Myndigheden har alene adgang til ikke offentligt tilgængelige lokaler for at føre tilsyn, hvis det
skønnes nødvendigt. Om det er nødvendigt at udtage produkterne fra ikke offentligt tilgængelige
lokaler, beror bl.a. på, om tilsynsmyndigheden vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af
markedet, hvis der kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige lokaler.
Derudover indgår en vurdering af, om det er muligt at skaffe produkterne på anden måde, om det er
nødvendigt, at myndigheden selv kan udvælge de produkter, der ønskes udtaget til stikprøvekontrol,
eller om det er tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt fremsender et produkt.
Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt at få adgang til ikke-offentligt tilgængelige lokaler, hvis
myndigheden ikke kan foretage et effektivt tilsyn, fordi de tilgængelige produkter, ikke gør det muligt
at udtage repræsentative produkter til test, f.eks. fordi et givet produkt kun findes i butikken i
begrænsede eksemplarer, eller fordi de produkter, der udtages, stammer fra samme parti.
40
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Den foreslåede bestemmelse vil også kunne finde anvendelse i forhold til internetbutikker og
butikker, der sælger via postordre o. lign., og hvor produkterne ikke kan udtages til test i offentligt
tilgængelige butikslokaler. Hvis internetbutikken drives fra privatboligen, vil adgang dog alene kunne
ske til de dele af boligen, der anvendes til erhvervsformål.
Det forudsættes, at bestemmelsen administreres i overensstemmelse med reglerne i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 og det strafferetlige forbud mod selvinkriminering.
Dette medfører, at reglerne markedsovervågning ikke kan anvendes til, at få adgang til en
erhvervsdrivende såfremt det vurderes, at den erhvervsdrivende har udført noget strafbart. Da vil
forholdet være omfattet af strafferettens regelsæt.
Politiets bistand kan være aktuel i en situation, hvor kontrolmyndigheden nægtes adgang til en
lokalitet ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne særlige tilfælde være behov for, at politiet anvender
magt for at få adgang til lokaliteten.
Det foreslås i
stk. 3,
at transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren
bemyndiger hertil efter det foreslåede stk. 1, til enhver tid kan kræve, at en erhvervsdrivende
vederlagsfrit udleverer oplysninger og dokumenter, der vedrører produkter, der føres tilsyn med,
herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og lignende i papirform mv. og materiale,
der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med overholdelsen af produktkrav,
der er fastsat i de af Den Europæiske Union udstedte forordninger på droneområdet. Hvis den
erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de pågældende oplysninger og dokumenter, er den
erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.
De oplysninger og dokumenter, der vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, er typisk
prøvningsrapporter, typegodkendelsesdokumentation, overensstemmelseserklæringer og anden
tilsvarende dokumentation.
Det forventes, at en stor del af tilsynet netop vil ske ved dokumentkontrol. Det kan f.eks. være kontrol
af dokumentation for korrekt mærkning af et produkt. Efter den foreslåede bestemmelse kan
dokumentationsmaterialet foreligge på papir, elektronisk form eller på andet medie.
Hvis den, der påbydes at udlevere relevant materiale, ikke er i besiddelse af materialet, vil
vedkommende være nødt til at rette henvendelse til et tidligere led i omsætningskæden med henblik
på at få materialet udleveret. Vedkommende kan dog også bede om, at materialet sendes direkte til
tilsynsmyndigheden, hvis dette konkret skønnes mere hensigtsmæssigt.
Den erhvervsdrivende kan blive pålagt at fremsende oplysningerne inden for en frist, der vil blive
fastsat på baggrund af omstændighederne i den konkrete sag.
Det foreslås i
stk. 4,
at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser
eller udelade væsentlige informationer om den lovlige anvendelse af droner. Transportministeren,
eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget som kontrolmyndighed efter stk. 1, kan påbyde
den erhvervsdrivende at ophøre med angivelse af vildledende eller urigtige informationer i
forbindelse med salg og markedsføring af droner.
41
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod vildledende markedsføring. Bestemmelsen
omhandler alene det forhold, at der gives vildledende eller urigtige angivelser eller udelades
væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af droneprodukter, såfremt det
er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.
Spørgsmål om f.eks. anprisningsforhold og priser vil således fortsat være spørgsmål, der reguleres
i markedsføringsloven og varetages af Forbrugerombudsmanden.
Ved vurderingen af, hvorvidt en angivelse er egnet til at vildlede forbrugeren, vil der blive taget
udgangspunkt i en gennemsnitsforbruger, således som denne opfattes af EU-Domstolen i forbindelse
med fortolkning af de gældende reklamedirektiver. En gennemsnitsforbruger anses i den forbindelse
som udgangspunkt som en, under hensyntagen til sociale, kulturelle og sproglige forhold, almindelig
oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet person.
I erhvervsforhold vil vurderingen tage udgangspunkt i, hvordan en erhvervsdrivende i samme
situation typisk vil opfatte markedsføringen.
En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser i markedsføringen som
f.eks. faktuelt forkerte oplysninger, usande påstande eller forkerte betegnelser for de produkter, som
udbydes. Vildledningen kan berøre et eller flere elementer i markedsføringen.
Som eksempel kan nævnes markedsføring af et produkt på droneområdet, hvor produktet ikke i sig
selv er ulovligt, men hvor produktet kun under visse omstændigheder lovligt kan anvendes.
Det er i øvrigt efter bestemmelserne ikke tilladt at afgive urigtige udsagn om resultaterne af
afprøvning eller kontrol af varen eller produktet eller om behovet for eftersyn, reservedele,
udskiftninger eller reparationer.
Det er ligeledes ikke tilladt, hvis en erhvervsdrivende på en vildledende eller urigtig måde anvender
erklæringer eller symboler, som direkte eller indirekte indikerer, at produktet opfylder de betingelser,
der knytter sig til mærket.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes et forbud mod vildledende udeladelser. Udeladelse
af oplysning om, at produktet kun lovligt kan anvendes i visse situationer, vil være i strid med
bestemmelsen, hvis udeladelsen har haft en afgørende indflydelse på erhververens økonomiske
adfærd.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at transportministeren, eller den offentlige
myndighed, der er bemyndiget som kontrolmyndighed efter det foreslåede stk. 1, kan påbyde en
erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer i forbindelse med salg og markedsføring af
droneprodukter.
Oplysningerne omfatter som udgangspunkt oplysninger om forudsætningerne for produkternes
lovlige anvendelse.
Oplysning kan enten ske ved mærkning på de enkelte produkter, ved produkterne, der udbydes til
salg, eller ved opslag eller lignende i butikken. Er der tale om information ved opslag, skal det ske på
steder, hvor den, der køber produkterne, vil kunne få øje på informationerne.
42
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Det foreslås i
stk. 5,
at transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen
eller anvendelsen af bestemmelser om produkttilsyn med produktkrav i de af Den Europæiske Union
udstedte direktiver og forordninger på droneområdet, herunder mærkningskrav. Transportministeren
kan endvidere fastsætte bestemmelser om udstedelse af påbud samt om tilbagekaldelse og
tilbagetrækning.
Transport- og Boligministeriet forventer med hjemmel i bestemmelsen at regulere de nødvendige
beføjelser til brug for markedsovervågningen, som fremgår af markedsovervågningsforordningen
samt kapitel 5, i forordning (EU) nr. 2019/1020 om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og
(EU) nr. 305/2011.
Gennemførselsforanstaltningerne er især tiltænkt at give markedsovervågningsmyndigheden de
gennemførselsforanstaltninger, som fremgår af artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) nr. 2019/1020 om
markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.
Fremtidige bestemmelser på droneområdet, der vedrører markedsovervågning og tilsyn med
produktkrav, vil således kunne gennemføres ved udstedelse af en bekendtgørelse i medfør af den
foreslåede bemyndigelse.
Bemyndigelsen forventes særligt anvendt til at fastsætte regler for tilsyn og kontrol med det formål
at advare brugerne om de risici, der er ved produktet, at stoppe markedsføring, der kan vildlede
brugere, at afhjælpe forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, at stoppe salg eller
udlevering af produktet, at tilbagetrække produktet fra markedet effektivt og øjeblikkeligt, at
tilbagekalde produktet fra brugerne og at destruere produktet.
Den kontrol, der er relevant for produkter omfattet af forslaget, vil som regel kunne ske på stedet og
på baggrund af relevant dokumentation.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte regler om udstedelse
af påbud om at bringe produkterne i forskriftsmæssig stand inden for en frist, der vil blive fastsat på
baggrund af omstændighederne i den konkrete sag, samt om
at advare forbrugerne om de risici, der
er ved droneproduktet.
Transport- og Boligministeriet agter endvidere med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte regler, om
tilbagekaldelse og tilbagetrækning. Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler,
hvorefter det vil kunne påbydes en erhvervsdrivende, der har gjort et produkt på droneområdet, der
ikke opfylder reglerne i forordning (EU) 2019/945, tilgængelige på markedet, straks og effektivt at
trække produktet tilbage fra markedet. Der vil med hjemmel i bestemmelsen ligeledes kunne
fastsættes regler, hvorefter det, hvis det skønnes nødvendigt, vil kunne påbydes den erhvervsdrivende,
der har gjort et ulovligt droneprodukt tilgængeligt på markedet, at tilbagekalde det fra erhververen,
indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør.
Ved påbud om tilbagetrækning skal den erhvervsdrivende alene foretage handlinger med henblik på
at begrænse det fremtidige salg, markedsføring m.v. af produktet, mens den pågældende ved påbud
om tilbagekaldelse skal foretage handlinger med henblik på at få allerede leverede produkter leveret
tilbage fra erhververen. Definitionerne af tilbagetrækning og tilbagekaldelse svarer således
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
til definitionsbestemmelserne i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar
2019.
Det forventes, at muligheden for at udstede påbud om tilbagetrækning vil blive anvendt i forbindelse
med tilsynsbesøg, hvor det skønnes nødvendigt og proportionalt for at forhindre salg af produkterne,
mens det eventuelt undersøges nærmere, om det vil være muligt at lovliggøre dem og dermed på ny
gøre dem tilgængelige på markedet.
Hvis kontrolmyndighedens påbud ikke efterkommes, vil modtageren af påbuddet kunne straffes med
bøde i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 7.
Muligheden for tilbagekaldelse forventes at blive anvendt i mere begrænset omfang. Kun hvis det
skønnes nødvendigt, at produkterne ikke anvendes, før eventuelle ulovligheder ved produkterne er
berigtiget, vil et påbud om tilbagetrækning fra markedet være proportionalt. Vurderingen af, om det
er nødvendigt at udstede et tilbagekaldelsespåbud, beror bl.a. på sikkerhedsmæssige hensyn samt
hensynet til tilliden til, at de produkter, der gøres tilgængelige på markedet, også lever op til de
gældende produktkrav.
Hvis der er tale om farlige produkter, vil produktsikkerhedslovens regler om tilbagetrækning og
tilbagekaldelse kunne finde anvendelse, uanset om der er udstedt et forudgående påbud om at
lovliggøre forholdet.
Transport- og Boligministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen at fastsætte regler, der
giver
tilsynsmyndigheden mulighed for, som led i kontrolbesøget at foretage tekniske undersøgelser af et
produkt på stedet. Produktets beskaffenhed eller installation kan nødvendiggøre, at undersøgelsen
eller tests udføres på stedet, mens kontrolbesøget pågår.
Det foreslås i
stk. 6,
at transportministeren
eller den offentlige myndighed, som ministeren
bemyndiger hertil efter stk. 1, fastsætter regler om forsikringsselskabers indbetaling af et gebyr pr.
tegnet forsikring efter § 126 c, stk. 1, til dækning af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol
omfattet af forskrifter udstedt i medfør af stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes bestemmelser, der pålægger
forsikringsselskaber og forsikringstagere, at afholde udgifterne i forbindelse med markedskontrol.
Bestemmelsen giver transportministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om opkrævning af
gebyrer.
Det påtænkes, at der oprettes en gebyrordning til finansiering af markedskontrollen, der knyttes op
på kravet om, at droneejere skal tegne en ansvarsforsikring. Det pålægges forsikringsselskaberne at
indbetale et årligt gebyr pr. tegnet forsikring. Forsikringsselskaberne kan pålægge beløbet
forsikringen og angive det som et gebyr vedr. markedskontrol af droner. Selskaberne har dermed
mulighed for at viderefakturere beløbet til forsikringstagerne. Forsikringsselskaberne får ligeledes
pligt til hver måned at indberette opkrævningsgrundlag for antallet af tegnede droneforsikringer,
herunder forsikringer med forfald den givne måned. Gebyret opkræves af den ansvarlige myndighed
for forsikringerne med forfald hver måned med en betalingsfrist på 30 dage på baggrund af
forsikringsselskabernes indberetning. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
44
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Markedskontrollen har til formål at sikre, at de droner, der sælges på det danske marked, overholder
produktkravene på droneområdet og ikke udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed.
Markedskontrollen vil gavne både ejere og forsikringsselskaber, da den medvirker til at sikre, at
produkterne på markedet lever op til de gældende krav og er sikre. Kontrollen giver en sikkerhed for
ejerne og bør betyde mindre erstatningsbeløb for forsikringsselskaberne.
Det forventes, at udgifterne til markedskontrollen udgør omkring 1 mio. kr. årligt og består af ca. 120
årlige kontroller. Antallet af forsikringer er estimeret på baggrund af droneejerregistreringer i
droneregisteret. Det antages, at droneejere, der har registreret sig på virk.dk også har tegnet en
ansvarsforsikring. Alene i 2019 blev der registreret 4.000 droneejere og ultimo 2019 var der 11.600
registrerede droneejere i Danmark. Antallet af registreringer forventes at stige yderligere i de
kommende år.
På baggrund af de beskrevne forudsætninger forventes det, at gebyrerne vil pålægge
forsikringsselskaberne/forsikringstagere en ekstra udgift på 50-100 kr. årligt.
Ordningen forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2020, og gebyret vil gælde alle forsikringer med
forfaldsdato efter 1. juli 2020.
Gebyrerne reguleres årligt, jf. reglerne i Finansministeriets budgetvejledning afsnit 2.3.1.2.
De nærmere bestemmelser vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform, hvor der også vil blive fastsat
nærmere regler for, hvordan opkrævningen foregår mv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af luftfartslovens § 149, stk. 16, at overtrædelse af § 126 c, stk. 1 og 2, § 126 d, stk. 1-3, §
126 e, stk. 1 og 2, og § 126 f, stk. 1, straffes med bøde.
Det foreslås at luftfartslovens § 149, stk. 16, nyaffattes, og at det i bestemmelsen fastsættes, at
overtrædelse af den foreslåede § 126 b, stk. 1, om den geografiske afgrænsning af brugen af droner,
og den foreslåede § 126 c, stk. 1, om pligten til at tegne ansvarsforsikring, kan straffes med bøde.
Forslaget indebærer, at droneføreren ved flyvning inden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder,
sikringsmæssigt kritiske områder og særligt følsomme naturområder kan straffes med bøde,
medmindre der er fastsat nærmere bestemmelser efter den foreslåede § 126 b, stk. 2 eller 3, som
tillader flyvningen.
Forslaget indebærer endvidere, at ejeren af en drone, som ikke har tegnet ansvarsforsikring i henhold
til luftfartslovens § 130, og som ikke er undtaget fra kravet efter bestemmelser fastsat i medfør af den
foreslåede § 126 c, stk. 2, kan straffes med bøde.
Overtrædelse af bestemmelserne i procedureforordningen vil kunne straffes med hjemmel i
luftfartslovens § 149, stk. 11, hvoraf det fremgår, at overtrædelse af bestemmelser i EU-forordninger
på områder, som også er omfattet af luftfartsloven, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.
45
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Da droneområdet både reguleres af procedureforordningen og luftfartsloven, finder lovens § 149, stk.
11, anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 10, nr. 1, at føreren af en mindre drone skal betinget frakendes
retten til i professionelt øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt område eller til at føre en mindre
drone, hvortil der kræves tilladelse efter lovens § 126 f, stk. 1, hvis 1) føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af § 126 g, stk. 1, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 1, 2) føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af § 126 g, stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse af § 126 g, stk. 3, der ikke er omfattet af stk.
12, nr. 2, eller 3) føreren af dronen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til flyvesikkerheden har
voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 10, nyaffattes, og at der i bestemmelsen fastsættes
bestemmelser om, under hvilke betingelser føreren af en drone skal betinget frakendes retten til at
føre en drone.
Det foreslås i § 150, stk. 10,
nr. 1,
at føreren af en drone skal betinget frakendes retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, hvis føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 1, der ikke er
omfattet af stk. 12, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at føreren af en drone skal betinget frakendes retten til at føre
en drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, hvis føreren har ført eller forsøgt at føre en drone efter at have indtaget spiritus
som angivet i § 126 e, stk. 1, og førerens alkoholkoncentration i blodet under eller efter flyvningen
ikke er over 1,20 promille, eller alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter flyvningen
ikke er over 0,60 mg pr. liter luft.
Promillegrænserne svarer til færdselslovens frakendelsesbestemmelser for lille knallert efter
færdselslovens § 129, stk. 1, nr. 4, og ikke til de skærpede regler, der gælder på det øvrige
luftfartsområde, for så vidt angår piloter og flyveledere.
Det foreslås i § 150, stk. 10,
nr. 2,
at føreren af en drone skal betinget frakendes retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, hvis føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 2, 2. pkt., eller
overtrædelse af § 126 e, stk. 3, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at føreren af en drone skal betinget frakendes retten til at føre
en drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, hvis førerens blod under eller efter flyvningen indeholder stoffer, som den
46
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
pågældende har indtaget i henhold til lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse
med recepten, jf. § 126 e, stk. 2, 2. pkt. Dette gælder tillige en overtrædelse af § 126 e, stk. 3, der ikke
er omfattet af stk. 12, nr. 2.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter færdselslovens §
129, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås i § 150, stk. 10,
nr. 3,
at føreren af en drone skal betinget frakendes retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, hvis føreren af dronen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
flyvesikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter færdselslovens §
129, stk. 1, nr. 1. Herved tænkes navnlig på, at der skal være tale om tilsidesættelse af grundlæggende
og basale flyveregler.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på baggrund af dronens størrelse og sondringen
mellem droneflyvning i bymæssigt område og droneflyvning uden for bymæssigt område generelt
udgår af luftfartslovens kapitel 9 a og i den foreslåede § 126 e.
Da der ikke længere sondres på baggrund af dronens vægt og mellem droneflyvning i bymæssigt
område og droneflyvning uden for bymæssigt område, vil anvendelsesområdet for den foreslåede §
150, stk. 10, være bredere end efter den gældende bestemmelse. Forslaget indebærer således, at den
foreslåede § 150, stk. 10, anvendes ved flyvning med alle droner uanset størrelse, og at den betingede
frakendelse ikke begrænses geografisk til bymæssigt område men gælder generelt. Forslaget
indebærer endvidere, at frakendelsen ikke begrænses til droneflyvning i professionelt øjemed men
gælder generelt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 11, at betinget frakendelse efter bestemmelsens stk. 10 sker
på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører en mindre drone under
sådanne omstændigheder, at retten til at føre en mindre drone skal frakendes. Ved betinget
frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden.
Det foreslås at ændre luftfartslovens § 150,
stk. 11, således at ”mindre” udgår.
Den foreslåede ændring indebærer, at betinget frakendelse efter den foreslåede § 150, stk. 10, i
luftfartsloven sker på vilkår, om at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører
enhver form for drone omfattet af definitionen i den foreslåede § 126 a i luftfartsloven under sådanne
omstændigheder, at retten til at føre en drone skal frakendes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på baggrund af dronens størrelse generelt udgår
af luftfartslovens kapitel 9 a og i den foreslåede § 126 e og § 150, stk. 10.
47
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 12, at føreren af en mindre drone skal ubetinget frakendes
retten til i professionelt øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt område eller til at føre en mindre
drone, hvortil der kræves tilladelse efter lovens § 126 f, stk. 1, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år,
hvis 1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk. 1, med en alkoholkoncentration i
blodet under eller efter flyvningen over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften
under eller efter flyvningen over 0,60 mg pr. liter luft, 2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse
af § 126 g, stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse
af § 126 g, stk. 3, 3) føreren af dronen forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt
har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført en mindre drone på særlig hensynsløs
måde, 4) føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 10, 5) føreren
tidligere er betinget frakendt retten til at føre en mindre drone og har begået et nyt forhold omfattet
af stk. 10 i prøvetiden eller 6) føreren tidligere er frakendt retten til at føre en mindre drone ubetinget
og har begået et nyt forhold, der er omfattet af nr. 1-3 eller stk. 10, inden 2 år efter udløbet af
frakendelsestiden.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 12, nyaffattes, og at der i bestemmelsen fastsættes
bestemmelser om, under hvilke betingelser føreren af en drone skal ubetinget frakendes retten til at
føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer
for operation af ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år.
Det foreslås i § 150, stk. 12,
nr. 1,
at føreren af en drone skal ubetinget frakendes retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af den foreslåede § 126 e, stk. 1, om flyvning under påvirkning af spiritus med en
alkoholkoncentration i blodet under eller efter flyvningen over 1,20 promille eller en
alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter flyvningen over 0,60 mg pr. liter luft.
Promillegrænserne svarer til færdselslovens frakendelsesbestemmelser for lille knallert og ikke til de
skærpede regler, der gælder på det øvrige luftfartsområde for så vidt angår piloter og flyveledere.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter færdselslovens §
129, stk. 3, stk. nr. 1.
Det foreslås i § 150, stk. 12,
nr. 2,
at føreren af en drone skal ubetinget frakendes retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af den foreslåede § 126 e, stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende omstændigheder har
gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 3.
48
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Dette indebærer, at føreren ubetinget skal frakendes retten til at føre en drone, hvis droneførerens
blod under eller efter flyvningen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af
transportministeren er klassificeret som farlige for flyvesikkerheden, og som ikke er indtaget i
henhold til lovlig recept, eller under skærpende omstændigheder har fløjet eller forsøgt at flyve en
drone, mens føreren på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning
af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at
denne er ude af stand til at føre dronen på fuldt betryggende måde.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter færdselslovens §
129, stk. 3, nr. 2.
Det foreslås i § 150, stk. 12,
nr. 3,
at føreren af en drone skal ubetinget frakendes retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis føreren af dronen forsætligt har voldt
skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har
ført en drone på særlig hensynsløs måde.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter færdselsloven §
129, stk. 3, nr. 3. Herved tænkes navnlig på, at der skal være tale om tilsidesættelse af grundlæggende
og basale flyveregler.
Det foreslås i § 150, stk. 12,
nr. 4,
at føreren af en drone skal ubetinget frakendes retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis føreren har gjort sig skyldig i flere
forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 10.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter færdselslovens §
129, stk. 3, nr. 5.
Det foreslås i § 150, stk. 12,
nr. 5,
at føreren af en drone skal ubetinget frakendes retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis føreren tidligere er betinget frakendt
retten til at føre en drone og har begået et nyt forhold omfattet af stk. 10 i prøvetiden.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter færdselslovens §
129, stk. 3, nr. 6.
Det foreslås i § 150, stk. 12,
nr. 6,
at føreren af en drone skal ubetinget frakendes retten til at føre en
drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af
ubemandede fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis føreren tidligere er frakendt retten til
at føre en drone ubetinget og har begået et nyt forhold, der er omfattet af nr. 1-3 eller stk. 10, inden 2
år efter udløbet af frakendelsestiden.
49
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter færdselslovens §
129, stk. 3, nr. 7.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på baggrund af dronens størrelse og sondringen
mellem droneflyvning i bymæssigt område og droneflyvning uden for bymæssigt område generelt
udgår af luftfartslovens kapitel 9 a og i den foreslåede § 126 e.
Da der ikke længere sondres på baggrund af dronens vægt og mellem droneflyvning i bymæssigt
område og droneflyvning uden for bymæssigt område, vil anvendelsesområdet for den foreslåede §
150, stk. 12, være bredere end efter den gældende bestemmelse. Forslaget indebærer således, at den
foreslåede § 150, stk. 12, anvendes ved flyvning med alle droner uanset størrelse, og at den ubetingede
frakendelse ikke begrænses geografisk til bymæssigt område men gælder generelt. Forslaget
indebærer endvidere, at frakendelsen ikke begrænses til droneflyvning i professionelt øjemed men
gælder generelt.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 14, 1. pkt., at hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skønner,
at betingelserne for uberettiget frakendelse af retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre
en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, foreligger, kan Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen midlertidigt inddrage retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre
drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 14, 1. pkt., nyaffattes, og at det i bestemmelsen fastsættes,
at hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skønner, at betingelserne for ubetinget frakendelse af retten
til at føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter
artikel 5 i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer
for operation af ubemandede fartøjer, foreligger, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen midlertidigt
inddrage retten til at føre dronen.
Bestemmelsen svarer i sit indhold til, hvad der gælder på færdselsområdet for lille knallert efter
færdselslovens § 130, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er muligt at forhindre, at en dronefører fortsætter sin
flyveaktivitet, mens en retssag forberedes. I praksis vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kun
inddrage retten midlertidigt, hvis der foreligger objektivt konstaterbare beviser for, at der er tale om
en forseelse af en sådan grovhed, at den vurderes at ville medføre en ubetinget frakendelse af retten
til at føre drone, typisk hvis der måtte være tale om flyvning med en alkoholpromille på over 1,20.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i forbindelse med midlertidig inddragelse af retten til at føre
en mindre drone eller retten til at
føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer
50
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
for operation af ubemandede fartøjer,
vejlede føreren om prøvelsesretten, jf. luftfartslovens § 150,
stk. 15.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på baggrund af dronens størrelse og sondringen
mellem droneflyvning i bymæssigt område og droneflyvning uden for bymæssigt område generelt
udgår af luftfartslovens kapitel 9 a og i den foreslåede § 150, stk. 12, jf. § 126 e.
Da der ikke længere sondres på baggrund af dronens vægt og mellem droneflyvning i bymæssigt
område og droneflyvning uden for bymæssigt område, vil anvendelsesområdet for den foreslåede §
150, stk. 10, være bredere end efter den gældende bestemmelse. Forslaget indebærer således, at den
foreslåede § 150, stk. 14, anvendes ved flyvning med alle droner uanset vægt, og at den midlertidige
frakendelse ikke begrænses til bymæssigt område men gælder generelt. Forslaget indebærer
endvidere, at frakendelsen ikke begrænses til droneflyvning i professionelt øjemed men gælder
generelt.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 15, at den, hvis ret til at føre en mindre drone eller ret til at
føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter den gældende bestemmelse i luftfartslovens
§ 126 f, stk. 1, er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af retten. Retten træffer
ved kendelse afgørelse om inddragelsen.
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 16, at tidsrummet, hvori retten til at føre en mindre drone eller
retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter den gældende bestemmelse i
luftfartslovens § 126 f, stk. 1, har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 17, at anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget
frakendelse, efter at retten til at føre en mindre drone eller ret til at føre en mindre drone, hvortil der
kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, har været inddraget i medfør af stk. 14, ikke har opsættende
virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved
kendelse. I andre tilfælde kan byretten på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse bestemme,
at anke ikke skal have opsættende virkning.
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 19, at såfremt retten til at føre en mindre drone eller retten til
at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, i henhold til denne lov er
frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens
§ 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun
gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har retten til at være fører tidligere været
frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af retten til at føre en mindre drone eller retten til
at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, inden frakendelsestidens
udløb kun ske rent undtagelsesvist, og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er forløbet 6 år af
frakendelsestiden.
51
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 20, at såfremt der inden udløbet af frakendelsestiden er sket
fornyet frakendelse af retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre drone, hvortil
der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, regnes de i stk. 19, nævnte frister for indbringelse af
spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom, hvorved førerretten
er frakendt den pågældende.
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 21, at reglerne i kapitel 93 a i lov om rettens pleje finder
anvendelse på krav om erstatning for frakendelse eller inddragelse af retten til at føre en mindre drone
eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, i anledning af
strafforfølgning.
Det foreslås at ændre luftfartslovens § 150, stk. 15, 16, 17, 19, 20 og 21, således at bestemmelserne i
stedet for mindre droner eller retten til at føre mindre droner, hvortil der kræves tilladelse efter den
gældende bestemmelse i luftfartslovens § 126 f, stk. 1, omfatter en droner eller droner, hvortil der
kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24.
maj 2019 om regler og procedure for operation af fartøjer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på baggrund af dronens størrelse generelt udgår
af luftfartslovens kapitel 9 a, jf. den foreslåede § 126 a.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 18, at afsiges der i en sag, hvori retten til at føre en mindre
drone eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter den gældende
bestemmelse i luftfartslovens § 126 f, stk. 1, er inddraget efter den gældende bestemmelse i
luftfartslovens § 150, stk. 14, frifindende dom med hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker
frakendelsen betinget, skal dronebeviset eller tilladelsen efter den gældende bestemmelse i
luftfartslovens § 126 f, stk. 1, udleveres, selv om dommen ankes.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 18, nyaffattes, og at det i bestemmelsen fastsættes, at afsiges
der i en sag, hvori retten til at føre en drone, herunder til at føre en drone,
hvortil der kræves tilladelse
efter den gældende bestemmelse i luftfartslovens § 126 f, stk. 1, omfatter en droner, eller en drone,
hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedure for operation af fartøjer, er inddraget efter den
foreslåede § 150, stk. 14, frifindende dom med hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker
frakendelsen betinget, skal dronebeviset eller tilladelsen efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedure for operation af
fartøjer, udleveres, selv om dommen ankes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på baggrund af dronens størrelse generelt udgår
af luftfartslovens kapitel 9 a, jf. den foreslåede § 126 a.
52
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af luftfartslovens § 150, stk. 22, at de gældende bestemmelser i luftfartslovens § 150, stk.
1-9, og §§ 150 a-150 d ikke finder anvendelse ved frakendelse af retten til i professionelt øjemed at
føre en mindre drone i bymæssigt område eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves
tilladelse efter § 126 f, stk. 1.
Det foreslås, at luftfartslovens § 150, stk. 18, nyaffattes, og at det i bestemmelsen fastsættes, at
luftfartslovens § 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d ikke finder anvendelse ved frakendelse af retten til
at føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedure
for operation af fartøjer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at sondringen på baggrund af dronens størrelse og sondringen
mellem droneflyvning i bymæssigt område og droneflyvning uden for bymæssigt område generelt
udgår af luftfartslovens kapitel 9 a.
Da der ikke længere sondres på baggrund af dronens størrelse og mellem droneflyvning i bymæssigt
område og droneflyvning uden for bymæssigt område, vil anvendelsesområdet for den foreslåede §
150, stk. 18 være bredere end efter den gældende bestemmelse. Forslaget indebærer således, at den
foreslåede § 150, stk. 18, anvendes ved flyvning med alle droner uanset størrelse, og at frakendelse
ikke begrænses geografisk til bymæssigt område men gælder generelt. Udvidelsen medfører, at
droneførere kan frakendes retten til i professionelt øjemed at føre en drone.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås at loven træder i kraft den 1. juli 2020, samme dag som procedureforordningen finder
anvendelse. Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft tyve dage efter offentliggørelse i Den
Europæiske Unions Tidende, jf. forordningens artikel 42, hvilket var den 1. juli 2019.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemyndigelsen i den foreslåede i § 126 d, tiltænkes anvendt til at give transportministeren mulighed
for i bekendtgørelser (BL-er) at fastsætte regler for anvendelsen af droner på Færøerne og i Grønland,
som er identiske med EU-reguleringen på droneområdet - dog tilpasset de særlige grønlandske og
53
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
færøske forhold, såfremt at foreslåede § 3, finder anvendelse.
Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149
af 13. oktober 2017, som ændret ved lov nr.
1114 af 29. december 1997, § 5 i lov nr. 542 af
8. juni 2006, lov nr. 731 af 8. juni 2018 og § 35
i lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 1 a.
Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte sådanne forskrifter, som er
nødvendige for at gennemføre de af Den
Europæiske Union udstedte direktiver om
luftfart, eller som er nødvendige for at anvende
de af Den Europæiske Union udstedte
forordninger på luftfartsområdet.
1.
I § 1 a indsættes efter »luftfartsområdet«: »,
herunder droneområdet«.
2.
Kapitel 9 a affattes således:
54
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
»Kapitel 9 a
Regulering af droner
Definition
§ 126 a.
(ophævet)
§ 126 a.
Ved en drone forstås ethvert
ubemandet luftfartøj, der opereres eller er
beregnet til at operere autonomt eller blive
fjernstyret uden en pilot ombord.
Kapitel 9 a
Regulering af mindre droner
Definition
§ 126 b.
Ved en drone forstås et ubemandet
luftfartøj.
Stk. 2.
Ved en mindre drone forstås et
ubemandet luftfartøj, som ligger inden for den
øvre vægtgrænse, som er fastsat i medfør af
stk. 3.
Stk. 3.
Transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om en øvre vægtgrænse for, hvad
der forstås ved en mindre drone.
Stk. 4.
Transport-, bygnings- og
boligministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at mindre droner under en nærmere fastsat
minimumsvægtgrænse helt eller delvis
undtages fra reglerne i denne lov.
Geografisk afgrænsning af brugen af
droner
§ 126 b.
Flyvning med droner må alene ske
uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske
områder, sikringsmæssigt kritiske områder og
særligt følsomme naturområder, jf. dog stk. 2
og 3 og § 126 f.
Stk. 2.
Transportministeren kan efter
forhandling med justitsministeren og
forsvarsministeren fastsætte nærmere
bestemmelser om flyvning over
sikringsmæssigt kritiske områder, og
transportministeren kan endvidere efter
forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere bestemmelser, der har til formål at
sikre privatlivets fred.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser om flyvning over
flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og
særligt følsomme naturområder.
Ansvarsforsikring
§ 126 c.
Ejeren af en drone skal have tegnet
ansvarsforsikring i henhold til § 130.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om tegning af ansvarsforsikring,
jf. stk. 1, herunder om undtagelser fra kravet
om tegning af ansvarsforsikring.
Operative flyveregler
§ 126 c.
Flyvning med mindre droner skal
udføres på en sådan måde, at andres liv og
ejendom ikke udsættes for fare eller anden
unødig ulempe.
Stk. 2.
Flyvning med mindre droner må alene
ske uden for flyvesikkerhedsmæssigt kritiske
områder, sikringsmæssigt kritiske områder og
særligt følsomme naturområder, medmindre
andet følger af bestemmelser fastsat i medfør af
stk. 4 og 5 og § 126 i.
Stk. 3.
Transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om operative flyveregler.
Stk. 4.
Transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætter nærmere
55
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
bestemmelser om flyvning over
flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder og
særligt følsomme naturområder med mindre
droner, jf. stk. 2.
Stk. 5.
Transport-, bygnings- og
boligministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere
bestemmelser om flyvning over
sikringsmæssigt kritiske områder med mindre
droner, herunder droner under en nærmere
fastsat minimumsvægtgrænse, samt
bestemmelser, der har til formål at sikre
privatlivets fred.
Flyvning uden for bymæssigt område
§ 126 d.
Flyvning med mindre droner uden for
bymæssigt område kræver, at føreren af dronen
har erhvervet dronetegn udstedt af transport-,
bygnings- og boligministeren, medmindre
føreren af dronen er medlem af en anerkendt
modelflyveorganisation. Dronetegnet skal
fremvises til politiet på forlangende.
Stk. 2.
Flyvning med mindre droner uden for
bymæssigt område kræver, at ejeren af dronen
har tegnet ansvarsforsikring i henhold til § 130.
Stk. 3.
Flyvning med mindre droner uden for
bymæssigt område kræver, at dronen kan
identificeres, og at ejeren af dronen er
registreret hos Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, medmindre flyvningen foregår
fra en godkendt modelflyveplads og i det dertil
knyttede luftrum.
Stk. 4.
Transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om de forhold, der er nævnt i stk.
1-3, herunder nærmere bestemmelser om
erhvervelse og registrering af dronetegn.
Stk. 5.
Transport-, bygnings- og
boligministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om, at flyvning uden for
bymæssigt område med mindre droner, som
grundet dronens konstruktion eller vægt
Bemyndigelse
til at fastsætte bestemmelser om
droner
§ 126 d
Transportministeren kan for Færøerne
og Grønland fastsætte bestemmelser, som helt
eller delvis svarer til de af Den Europæiske
Union udstedte direktiver og forordninger på
droneområdet.
56
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
indebærer en øget flyvesikkerhedsmæssig
risiko, alene må ske, hvis føreren er fyldt 16 år.
Flyvning i bymæssigt område
§ 126 e.
Flyvning med mindre droner i
bymæssigt område må alene ske i professionelt
øjemed, og hvis
1) føreren af dronen har erhvervet dronebevis
udstedt af transport-, bygnings- og
boligministeren,
2) føreren af dronen er fyldt 18 år,
3) ejeren af dronen har tegnet
ansvarsforsikring i henhold til § 130,
4) dronen kan identificeres og
5) dronen er registreret hos Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen.
Stk. 2.
Dronebeviset skal fremvises til politiet
på forlangende.
Stk. 3.
Transport-, bygnings- og
boligministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om betingelserne i stk. 1,
herunder bestemmelser om registrering af
dronebevis.
Flyvning under påvirkning af spiritus,
bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.
§ 126 e.
Flyvning eller forsøg på flyvning med
droner må ikke finde sted, hvis føreren af
dronen har indtaget spiritus i et sådant omfang,
at
1) alkoholkoncentrationen i blodet under
eller efter flyvningen overstiger 0,5
promille eller alkoholkoncentrationen i
udåndingsluften under eller efter
flyvningen overstiger 0,25 mg pr. liter
luft, eller
2) føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på
fuldt betryggende måde.
Stk. 2.
Flyvning eller forsøg på flyvning med
droner må ikke finde sted, hvis førerens blod
under eller efter flyvningen indeholder
bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler
fastsat af transportministeren er klassificeret
som farlige for flyvesikkerheden, og som ikke
er indtaget i henhold til en lovlig recept. 1. pkt.
gælder tilsvarende for stoffer, som den
pågældende har indtaget i henhold til en lovlig
recept, hvis indtagelsen ikke er sket i
overensstemmelse med recepten.
Stk. 3.
Flyvning eller forsøg på flyvning med
droner må endvidere ikke finde sted, hvis
føreren af dronen på grund af sygdom,
svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn,
påvirkning af opstemmende eller bedøvende
midler eller af lignende årsager befinder sig i
en sådan tilstand, at denne er ude af stand til at
føre dronen på fuldt betryggende måde.
Stk. 4.
Politiet kan til enhver tid kræve, at
føreren af en drone afgiver udåndings-, spyt
eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige.
Stk. 5.
Politiet kan fremstille en fører af en
drone til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis
der er grund til at antage, at vedkommende har
overtrådt stk. 1, 2 eller 3, eller vedkommende
nægter at medvirke til en udåndingsprøve,
57
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse.
Angår mistanken andre forhold end
spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille
den pågældende til undersøgelse af en læge.
Det samme gælder ved mistanke om
spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder
taler derfor.
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om de prøver og undersøgelser,
der er nævnt i stk. 4 og 5.
Flyvning, som er forbundet med en forhøjet
flyvesikkerhedsmæssig risiko
§ 126 f.
Flyvning med mindre droner, som er
forbundet med en forhøjet
flyvesikkerhedsmæssig risiko, herunder bl.a.
droneflyvning over områder, hvor et større
antal mennesker er samlet i fri luft, kræver
tilladelse af transport-, bygnings- og
boligministeren.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om tilladelse og om flyvning, der
er forbundet med en forhøjet
flyvesikkerhedsmæssig risiko, jf. stk. 1.
Flyvning under påvirkning af spiritus,
bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.
§ 126 g.
Flyvning eller forsøg på flyvning med
mindre droner i bymæssigt område eller
flyvning, hvortil der kræves tilladelse efter §
126 f, må ikke finde sted, hvis føreren af
dronen har indtaget spiritus i et sådant omfang,
at
1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller
efter flyvningen overstiger 0,50 promille
eller alkoholkoncentrationen i
udåndingsluften under eller efter
flyvningen overstiger 0,25 mg pr. liter luft
eller
2) føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på
fuldt betryggende måde.
Stk. 2.
Flyvning eller forsøg på flyvning med
mindre droner i bymæssigt område eller
flyvning, hvortil der kræves tilladelse efter §
Politi og redningsberedskab
§ 126 f.
Transportministeren kan efter
forhandling med forsvarsministeren fastsætte
bestemmelser om forhold for droner, der
anvendes i forbindelse med
redningsberedskabet.
Stk. 2.
Justitsministeren kan efter forhandling
med transportministeren fastsætte
bestemmelser om forhold for politiets
anvendelse af droner.
Markedsovervågning
§ 126 g.
Transportministeren eller den
offentlige myndighed, som ministeren
bemyndiger hertil, fører tilsyn med
overholdelsen af produktkrav på droneområdet.
Stk. 2.
Transportministeren eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil
efter stk. 1, har til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til en
virksomheds
forretningslokaler,
herunder
lagerlokaler
og
transportmidler,
forretningsbøger samt dokumenter, der vedrører
produkter, der føres kontrol med, herunder
dokumenter
om
typegodkendelse,
CE-
mærkning og lignende i papirform mv. og
materiale, der opbevares i elektronisk form, med
henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af
produktkrav, der er fastsat i de af Den
Europæiske Union udstedte forordninger på
58
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
126 f, må ikke finde sted, hvis førerens blod
under eller efter flyvningen indeholder
bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler
fastsat af transport-, bygnings- og
boligministeren er klassificeret som farlige for
flyvesikkerheden, og som ikke er indtaget i
henhold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder
tilsvarende for stoffer, som den pågældende har
indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis
indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse
med recepten.
Stk. 3.
Flyvning eller forsøg på flyvning med
mindre droner i bymæssigt område eller
flyvning, hvortil der kræves tilladelse efter §
126 f, må endvidere ikke finde sted, hvis
føreren af dronen på grund af sygdom,
svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn,
påvirkning af opstemmende eller bedøvende
midler eller af lignende årsager befinder sig i
en sådan tilstand, at denne er ude af stand til at
føre dronen på fuldt betryggende måde.
Stk. 4.
Politiet kan til enhver tid kræve, at
føreren af en mindre drone afgiver udåndings-,
spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne
besigtige.
Stk. 5.
Politiet kan fremstille en fører af en
mindre drone til udtagelse af blod- og
urinprøve, hvis der er grund til at antage, at
vedkommende har overtrådt stk. 1, 2 eller 3,
eller vedkommende nægter at medvirke til en
udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller
øjenbesigtigelse. Angår mistanken andre
forhold end spirituspåvirkning, kan politiet
tillige fremstille den pågældende til
undersøgelse af en læge. Det samme gælder
ved mistanke om spirituspåvirkning, når
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om de prøver og undersøgelser,
der er nævnt i stk. 4 og 5.
droneområdet. Politiet yder om nødvendigt
bistand hertil.
Stk. 3.
Transportministeren eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil
efter stk. 1, kan til enhver tid kræve, at en
erhvervsdrivende vederlagsfrit udleverer
oplysninger og dokumenter, der vedrører
produkter, der føres tilsyn med, herunder
dokumenter om typegodkendelse, CE-
mærkning og lignende i papirform mv. og
materiale, der opbevares i elektronisk form,
med henblik på at føre tilsyn med
overholdelsen af produktkrav, der er fastsat i de
af Den Europæiske Union udstedte
forordninger på droneområdet. Hvis den
erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de
pågældende oplysninger og dokumenter, er den
erhvervsdrivende forpligtet til at indhente
disse.
Stk. 4.
En erhvervsdrivende må ikke anvende
vildledende eller urigtige angivelser eller
udelade væsentlige informationer om den
lovlige anvendelse af droner.
Transportministeren, eller den offentlige
myndighed, der er bemyndiget efter stk. 1, kan
påbyde den erhvervsdrivende at ophøre med
angivelse af vildledende eller urigtige
informationer i forbindelse med salg og
markedsføring af droner.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser om gennemførelsen
eller anvendelsen af bestemmelser om
produkttilsyn med produktkrav i de af Den
Europæiske Union udstedte direktiver og
forordninger på droneområdet, herunder
mærkningskrav, på droneområdet.
Transportministeren kan endvidere fastsætte
bestemmelser om udstedelse af påbud samt om
tilbagekaldelse og tilbagetrækning.
Stk. 6.
Transportministeren eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil
efter stk. 1, fastsætter regler om
forsikringsselskabers indbetaling af et gebyr pr.
tegnet forsikring efter § 126 c, stk. 1, til
59
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
dækning af omkostninger i forbindelse med
tilsyn og kontrol omfattet af forskrifter udstedt
i medfør af stk. 2.
Trafikinformation og konstruktion, udstyr og
vedligeholdelse
§ 126 h.
Transport-, bygnings- og
boligministeren kan ud over de forhold, der er
nævnt i §§ 126 b-126 g, fastsætte bestemmelser
om særlige tekniske forhold for mindre droner,
herunder om trafikinformation i forbindelse
med flyvning med mindre droner og
konstruktion, udstyr og vedligeholdelse.
Politi og redningsberedskab
§ 126 i.
Transport-, bygnings- og
boligministeren kan efter forhandling med
forsvarsministeren fastsætte bestemmelser om
særlige forhold for mindre droner, der
anvendes i forbindelse med
redningsberedskabet.
Stk. 2.
Justitsministeren kan efter forhandling
med transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætte bestemmelser om særlige forhold for
politiets anvendelse af mindre droner.
§ 149…
Stk. 16.
Overtrædelse af § 126 c, stk. 1 og 2, §
126 d, stk. 1-3, § 126 e, stk. 1 og 2, og § 126 f,
stk. 1, straffes med bøde.
§ 150…
Stk. 10.
Føreren af en mindre drone skal
betinget frakendes retten til i professionelt
øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt
område eller til at føre en mindre drone, hvortil
der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse
af § 126 g, stk. 1, der ikke er omfattet af
stk. 12, nr. 1,
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse
af § 126 g, stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse
af § 126 g, stk. 3, der ikke er omfattet af
stk. 12, nr. 2, eller
§ 149…
3.
stk. 16,
affattes således:
»Stk.
16.
Overtrædelse af § 126 b, stk. 1, og §
126 c, stk. 1, straffes med bøde.«
§ 150…
4.
§ 150, stk. 10,
affattes således:
»Stk. 10.
Føreren af en drone skal betinget
frakendes retten til at føre en drone,
herunder til at føre en drone, hvortil der
kræves tilladelse efter artikel 5 i
Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler
og procedurer for operation af ubemandede
fartøjer, hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af § 126 e, stk. 1, der ikke
er omfattet af stk. 12, nr. 1,
2) føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af § 126 e, stk. 2, 2. pkt.,
60
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
3) føreren af dronen under tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til flyvesikkerheden har
voldt skade på person eller ting eller
fremkaldt fare herfor.
Stk. 11.
Betinget frakendelse efter stk. 10 sker
på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3
år fra endelig dom ikke fører en mindre drone
under sådanne omstændigheder, at retten til at
føre en mindre drone skal frakendes. Ved
betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af
frakendelsestiden.
Stk. 12.
Føreren af en mindre drone skal
ubetinget frakendes retten til i professionelt
øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt
område eller til at føre en mindre drone, hvortil
der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, for et
tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse
af § 126 g, stk. 1, med en
alkoholkoncentration i blodet under eller
efter flyvningen over 1,20 promille eller en
alkoholkoncentration i udåndingsluften
under eller efter flyvningen over 0,60 mg
pr. liter luft,
2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse
af § 126 g, stk. 2, 1. pkt., eller under
skærpende omstændigheder har gjort sig
skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk. 3,
3) føreren af dronen forsætligt har voldt skade
på andres person eller ting, forsætligt har
fremkaldt nærliggende fare herfor eller i
øvrigt har ført en mindre drone på særlig
hensynsløs måde,
4) føreren har gjort sig skyldig i flere forhold,
der hver for sig er omfattet af stk. 10,
5) føreren tidligere er betinget frakendt retten
til at føre en mindre drone og har begået et
nyt forhold omfattet af stk. 10 i prøvetiden
eller
6) føreren tidligere er frakendt retten til at føre
en mindre drone ubetinget og har begået et
nyt forhold, der er omfattet af nr. 1-3 eller
stk. 10, inden 2 år efter udløbet af
frakendelsestiden.
eller overtrædelse af § 126 e, stk. 3, der
ikke er omfattet af stk. 12, nr. 2, eller
3) føreren af dronen under tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til flyvesikkerheden
har voldt skade på person eller ting eller
fremkaldt fare herfor.«
5.
To steder i
§ 150, stk. 11,
udgår: »mindre«.
6.
§ 150, stk. 12,
affattes således:
»Stk.
12.
Føreren af en drone skal ubetinget
frakendes retten til at føre en drone,
herunder til at føre en drone, hvortil der
kræves tilladelse efter artikel 5 i
Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler
og procedurer for operation af ubemandede
fartøjer, for et tidsrum af mellem 2 og 10
år, hvis
1) føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af § 126 e, stk. 1, med en
alkoholkoncentration i blodet under eller
efter flyvningen over 1,20 promille eller
en alkoholkoncentration i udåndingsluften
under eller efter flyvningen over 0,60 mg
pr. liter luft,
2) føreren har gjort sig skyldig i
overtrædelse af § 126 e, stk. 2, 1. pkt.,
eller under skærpende omstændigheder
har gjort sig skyldig i overtrædelse af §
126 e, stk. 3,
3) føreren af dronen forsætligt har voldt
skade på andres person eller ting,
forsætligt har fremkaldt nærliggende fare
herfor eller i øvrigt har ført en drone på
særlig hensynsløs måde,
4) føreren har gjort sig skyldig i flere
forhold, der hver for sig er omfattet af stk.
10,
5) føreren tidligere er betinget frakendt
retten til at føre en drone og har begået et
nyt forhold omfattet af stk. 10 i
prøvetiden, eller
6) føreren tidligere er frakendt retten til at
føre en drone ubetinget og har begået et
nyt forhold, der er omfattet af nr. 1-3 eller
61
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
Stk. 13.
Under særligt formildende
omstændigheder kan der ske betinget
frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter
stk. 12 ellers skulle ske ubetinget.
stk. 10, inden 2 år efter udløbet af
frakendelsestiden.«
7.
§ 150, stk. 14, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk. 14.
Skønner Trafik-, Bygge- og
Stk. 14.
Skønner Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, at betingelserne for
Boligstyrelsen, at betingelserne for ubetinget
ubetinget frakendelse af retten til at føre en
frakendelse af retten til at føre en mindre drone
drone, herunder til at føre en drone, hvortil
eller retten til at føre en mindre drone, hvortil
der kræves tilladelse efter artikel 5 i
der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1,
Kommissionens gennemførelsesforordning
foreligger, kan Trafik-, Bygge- og
(EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler
Boligstyrelsen midlertidigt inddrage retten til at
og procedurer for operation af ubemandede
føre en mindre drone eller retten til at føre en
fartøjer, foreligger, kan Trafik-, Bygge- og
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter
Boligstyrelsen midlertidigt inddrage retten
§ 126 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og
til at føre en dronen.«
Boligstyrelsen skal i forbindelse hermed
vejlede føreren om prøvelsesretten, jf. stk. 15.
8.
I
§ 150, stk. 15, 16, 17, 20, 21
samt to
steder i
stk. 19,
ændres »en mindre drone
Stk. 15.
Den, hvis ret til at føre en mindre drone
eller retten til at føre en mindre drone,
eller ret til at føre en mindre drone, hvortil der
hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f,
kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, er
stk. 1« til: »en drone, herunder til at føre en
midlertidigt inddraget, kan forlange
drone, hvortil der kræves tilladelse efter
inddragelsen prøvet af retten. Retten træffer
artikel 5 i Kommissionens
ved kendelse afgørelse om inddragelsen.
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
Stk. 16.
Det tidsrum, hvori retten til at føre en
operation af ubemandede fartøjer«.
mindre drone eller retten til at føre en mindre
drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126
9.
§ 150, stk. 18,
affattes således:
f, stk. 1, har været inddraget, fradrages i
»Stk.
18.
Afsiges der i en sag, hvori retten
frakendelsestiden.
til at føre en drone, herunder til at føre en
Stk. 17.
Anke af en dom, hvorved der er sket
drone, hvortil der kræves tilladelse efter
ubetinget frakendelse, efter at retten til at føre
artikel 5 i Kommissionens
en mindre drone eller retten til at føre en
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
§ 126 f, stk. 1, har været inddraget i medfør af
operation af ubemandede fartøjer, er
stk. 14, har ikke opsættende virkning for
inddraget efter stk. 14, frifindende dom
dommens bestemmelse om frakendelse,
med hensyn til spørgsmålet om frakendelse,
medmindre andet bestemmes af byretten ved
eller sker frakendelsen betinget, skal
kendelse. I andre tilfælde kan byretten på
dronebeviset eller tilladelsen efter artikel 5
begæring af anklagemyndigheden ved kendelse
i Kommissionens
bestemme, at anke ikke skal have opsættende
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947
virkning.
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede fartøjer,
Stk. 18.
Afsiges der i en sag, hvori retten til at
udleveres, selv om dommen ankes.«
føre en mindre drone eller retten til at føre en
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter
10.
§ 150, stk. 22,
affattes således:
§ 126 f, stk. 1, er inddraget efter stk. 14,
frifindende dom med hensyn til spørgsmålet
62
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
om frakendelse, eller sker frakendelsen
betinget, skal dronebeviset eller tilladelsen
efter § 126 f, stk. 1, udleveres, selv om
dommen ankes.
Stk. 19.
Er retten til at føre en mindre drone
eller retten til at føre en mindre drone, hvortil
der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, i
henhold til denne lov frakendt nogen for
længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om
generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb indbringes for
domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde
sted, når der er forløbet 3 år af
frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når
ganske særlige omstændigheder foreligger. Har
retten til at være fører tidligere været frakendt
vedkommende ubetinget, kan gengivelse af
retten til at føre en mindre drone eller retten til
at føre en mindre drone, hvortil der kræves
tilladelse efter § 126 f, stk. 1, inden
frakendelsestidens udløb kun ske rent
undtagelsesvis, og indbringelsen kan tidligst
finde sted, når der er forløbet 6 år af
frakendelsestiden.
Stk. 20.
Såfremt der inden udløbet af
frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af
retten til at føre en mindre drone eller retten til
at føre en mindre drone, hvortil der kræves
tilladelse efter § 126 f, stk. 1, regnes de i stk.
19 nævnte frister for indbringelse af
spørgsmålet om generhvervelse for domstolene
fra datoen for den seneste dom, hvorved
førerretten er frakendt den pågældende.
Stk. 21.
Reglerne i kapitel 93 a i lov om rettens
pleje finder anvendelse på krav om erstatning
for frakendelse eller inddragelse af retten til at
føre en mindre drone eller retten til at føre en
mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter
§ 126 f, stk. 1, i anledning af strafforfølgning.
Stk. 22.
§ 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d
finder ikke anvendelse ved frakendelse af retten
til i professionelt øjemed at føre en mindre
drone i bymæssigt område eller retten til at føre
en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse
63
»Stk.
22.
§ 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d
finder ikke anvendelse ved frakendelse af
retten til at føre en drone, herunder til at
føre en drone, hvortil der kræves tilladelse
efter artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/947
af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede fartøjer.«
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (Tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet), fra transportministeren
efter § 126 f, stk. 1.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
64