Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2138216_0001.png
Fra:
Henriette [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. januar 2020 13:06
Emne:
Udfasning af pensionistkortet
Til transportudvalget
Mine gamle, lettere demente forældre har pensionistkort, hvilket de er meget glade for og aldeles
afhængige af.
De vil ikke kunne bruge rejsekort eller smartphone og vil således ikke kunne komme til læge, tage
på indkøb, tage på familiebesøg, deltage i arrangementer, osv osv.
Jeg er derfor meget bekymret for fratagelsen af deres rettigheder og friheden til at foretage sig ting
uafhængigt af andres hjælp, samt den meget store risiko for yderligere forværring af helbred og
ensomhed til følge.
Grundet ovenstående vil jeg bede jer venligst besvare følgende:
- Er der foretaget dokumenterbare undersøgelser/interviews til fastsættelse af tallene i
analysen/estimatet; idet der jo ikke kan foretages digital kontrol af brugen af pensionistkortet?
Hvis ikke, kan det meget nemt virke som manipulation uden et reelt/sandfærdigt/dokumenterbart
grundlag til at foretage en vurdering og beslutning.
- I forlængelse af ovenstående; foreligger der således dokumentation for data brugt til udarbejdelse
af analyse/estimat, hvortil der kan søges aktindsigt?
Og til hvem skal denne ansøgning om aktindsigt stiles til?
- Har der været aktuelle klager over pensionistkortet, siden det skal udfases, eller er det DOT, der
antager dette med et skjult ønske om en øget indtjening i sigte?
- Hvilket alternativ kan DOT fremover tilbyde mine forældre, som tidligere nævnt ikke vil kunne
bruge et rejsekort og heller ikke har en smartphone?
Skal de bare udelukkes af samfundet og isoleres?
Bliver de uden videre frataget deres rettigheder?
- Vil rettigheder/konventioner blive overholdt, når DOT fremover vil udelukke en stor gruppe
mennesker fra at bruge offentlig transport?
Offentlig transport skal jo reelt være tilgængeligt for alle.
Hvad med retskrav?
Jeg ser frem til et personligt svar, der ikke handler om besparelser for få pensionister (evindelige
gentagelser af analyse/estimat fremlagt uden dokumentation); men et svar, som indeholder empati,
forståelse og medfølelse for mine forældres situation de få år, de har tilbage af deres liv.
Skal de svigtes nu og udelukkes af samfundet efter et langt og slidsomt liv?
Det er et kedeligt menneskesyn, at DOT kaster sig over en sårbar befolkningsgruppe, hvor mange er
forsvarsløse.
Mvh Henriette Due
Slotsgade 4, 2tv
2200 Kbh N