TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. oktober 2019
2018-4809
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Orientering til Transport- og Boligudvalget
Jeg skal herved forelægge nedenstående orientering, som jeg har modtaget fra
Justitsministeriet for Transport- og Boligudvalget.
Orienteringen vedrører opfølgning på tidligere afgivet besvarelse af TRU-
spørgsmål nr. 798 og 799 (alm. del) fra 2018.
Spørgsmål nr. 798 havde følgende ordlyd:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange der gør brug af muligheden for, at
danske unge på 15 år kan få kørekort til en lille knallert? Ministeren bedes op-
gøre antallet for hele landet samt fordelt på kommuner måned for måned, si-
den de nye regler trådte i kraft.
Spørgsmål nr. 799 havde følgende ordlyd:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange der gør brug af den 3-årige forsøgs-
ordning, der giver 17-årige lov til at tage kørekort? Ministeren bedes opgøre
antallet for hele landet samt fordelt på kommuner måned for måned, siden de
nye regler trådte i kraft.
Justitsministeriet orienterer om følgende:
Justitsministeriet afgav den 6. december 2018 bidrag til Transport- og Bo-
ligministeriet (tidligere Transport-, Bygnings- og Boligministeriet) til brug
for ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 798 og 799 (Alm. del) fra Trans-
port-, Bygnings- og Boligudvalget.
Det fremgik af bidraget, at Rigspolitiet i forbindelse med udarbejdelsen af
bidraget havde konstateret, at der sås mindre afvigelser i opgørelserne i for-
hold til de tidligere oplyste tal i Rigspolitiets bidrag til Transport- og Boligmi-
nisteriets besvarelse af 11. oktober 2017 af spørgsmål nr. 723 og 724 (Alm. del)
fra Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.
Det fremgik endvidere, at Rigspolitiet var ved at undersøge, hvad disse afvi-
gelser skyldes, og at Rigspolitiet ville orientere Justitsministeriet om resulta-
tet af Rigspolitiets undersøgelser.
Justitsministeriet har modtaget resultatet af Rigspolitiets undersøgelser,
hvoraf fremgår følgende: