Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 168
Offentligt
2137860_0001.png
Anders Straarup
, Karetmagervej 25, 8920 Randers NV
www.airmen.dk
www.linksbuketten.dk
29 25 32 85
[email protected]
16. januar 2020
Til
Folketingets Transportudvalg.
Lygtefejlsbøder
Der er retspraksis for, at en bilist kan få tilsendt en fartbøde på grundlag af et foto fra et af politiets ATK-kameraer
taget dage tidligere, uden at bilisten blev standset.
Medlemmer af Transportudvalget kender sikkert til som bilist en mørk aften at lægge an til overhaling af en
knallertkører. Ganske uproblematisk, fordi eneste modkørende er en motorcyklist
og i sidste øjeblik viser det
sig at være en bil med defekt venstre forlygte! Det er livsfarligt! Helt utroligt så mange biler der kører rundt med
defekte lygter. Forlygterne er de værste, men de røde baglygter og bremselys har også betydning.
Hvorfor ikke udvide politiets muligheder til at der også kan tages fotos af biler med defekte lygter og
udstedes bøder på det grundlag, uden at bilisten bliver vinket ind til siden?
I januar 2017 indhentede Justitsministeriet til brug for svar på spørgsmål nr. 233 (Alm. Del) fra Folketingets
Transport-, Bygnings- og Boligudvalg en udtalelse fra Rigspolitiet, der fastslog, at man nu på ATK-billeder
kontrollerer for selebrug, manglende forreste nummerplade og brug af mobiltelefon, men ikke for lygtefejl.
Det vil medføre et øget ressourceforbrug og kræve ændring af politiets it-systemer.
Rigspolitiet nævner, at det teknisk set er lidt svært at tage fotos, der kan holde i retten.
Skal det være
grund nok til at droppe enhver tanke om lygtefejlsbøder alene ud fra fotos, så der heller ikke bliver skabt juridisk
baggrund for, at det kan lade sig gøre? Politikere har det vel som en bygherre, der kommer til en arkitekt med et
ønske. Så må arkitekten prøve at opfylde ønsket, men naturligvis må omkostningerne også oplyses til kunden,
inden kunden beslutter sig.
Det skal ikke på forhånd droppes, fordi det er lidt svært!
Naturligvis skal lygtefejl ikke fotograferes i mørke eller i klart sollys, men det er helt oplagt at placere en fotovogn
nær et lyskryds eller et andet befærdet sted med langsom trafik og manuelt tage gode fotos, især ved dagens
begyndelse og afslutning. Det må være en konkret vurdering af lysforhold og billedkvalitet. For dårligt hvis ikke it-
systemet kan bringes til også at klare det! Hastighedskontrol er stadig hovedopgaven, men det bør ikke udelukke
lejlighedsvise kontroller, hvor der fokuseres på lygters tilstand
og som sidegevinst vises bilisters forhold til seler
og mobiltelefoner.
Mit forslag er, at Transportudvalget tager sagen op og skubber til en beslutningsproces, der ender med, at der
kan udskrives lygtefejlsbøder alene ud fra fotos. Det vil få stor præventiv virkning, når det bliver kendt, gerne i
forbindelse med kampagner.
Der er stadig et uhyggeligt stort antal trafikanter med defekt lys, der kan medføre alvorlige ulykker! Problemet har
været underprioriteret i årevis.
Problemet er landsdækkende, har jeg set, når jeg har været omkring og har holdt foredrag ud fra AirmenDK.
Venlig hilsen
Anders Straarup