Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 152
Offentligt
2134455_0001.png
MS-X-NH-0004/AMK
Til Metroselskabets ejere:
Transportminister Benny Engelbrecht
Overborgmester Frank Jensen
Borgmester Simon Aggesen
Ejerorientering - M4 Nordhavn nr. 2
I fortsættelse af Ejerorientering - M4 Nordhavn nr. 1 fra december 2019 gives i det
følgende en orientering om fremdriften på arbejdet med færdiggørelse af
afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen
M4 Nordhavn.
De egentlige anlægsarbejder på den nye strækning er afsluttede, og arbejdet med
de passagervendte dele på stationerne
Architectural Finishes (AF-arbejderne)
og
etablering af de elektriske og mekaniske installationer (M&E-arbejderne) forløber
fortsat som forudsat. Testningen af de enkelte tekniske systemer
de såkaldte SAT-
tests
har en rimelig fremdrift, og testningen af de integrerede tekniske systemer
er påbegyndt. Det indgår i færdiggørelsen, at skinneslibningen skal gennemføres
inden åbning for passagerdrift, ligesom der forventes, at mobildækningen vil være
etableret inden åbningen. På den baggrund vurderes det, at såvel de fysiske
arbejder som de nødvendige tests af de tekniske systemer vil kunne færdiggøres
som forudsat inden for første kvartal 2020.
Fodgængertunnelen (transfertunnelen) mellem Nordhavn Metrostation og
Nordhavn S-togsstation er lidt forsinket, men en del af forsinkelsen er nu
indvundet. Selv om tunnelen ikke skulle blive helt færdig inden åbningen, vil den
under alle omstændigheder være gjort så færdig, at den kan anvendes som flugtvej
fra stationen fra åbningstidspunktet og dermed ikke udgøre nogen risiko for
forsinkelse af åbningen.
Selve stationsforpladserne indgår ikke i metroprojektet, som det er kendt fra
Cityringen, men er derimod en del af den samlede byudvikling i Nordhavn som
stadig foregår, hvorfor de ikke vil fremstå færdige ved indvielsen af M4.
Som nævnt i Ejerorientering nr. 1 kræver etablering af driften på M4 Nordhavn en
opgradering af transportsystemet, herunder de systemer, som styrer det førerløse
metrosystem, og en test af disse systemers funktionalitet og især sikkerhed.
I modsætning til testningen ved færdiggørelsen af M3 Cityringen, som kunne foregå
i tomme tunneler, er den største udfordring ved færdiggørelsen af M4 Nordhavn, at
testningen af transportsystemet (styresystemer i tog og infrastruktur) også vil skulle
Metroselskabet I/S
Metrovej 5
DK-2300 København S
m.dk
T
E
+45 3311 1700
[email protected]
2020-01-10
1/3
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 152: Ejerorientering nr. 2 fra Metroselskabet I/S om færdiggørelsen af M4 Nordhavnen
2134455_0002.png
MS-X-NH-0004/AMK
foregå på Cityringen. Testningen vil således komme til at påvirke driften af M3 og
dermed uundgåeligt være til gene for passagererne.
Da der er tale om store komplicerede software systemer, som er afgørende for
passagerernes sikkerhed, forudsætter den for testningen nødvendige omstilling
mellem det gamle og det nye styresystem og tilbage igen intensive
sikkerhedsforanstaltninger. Omstillingen mellem det gamle og det nye styresystem
med henblik på gennemførelse af de nødvendige tests vil derfor være
tidskrævende.
På den baggrund har bestyrelsen, efter at have vurderet flere mulige
fremgangsmåder for tilrettelæggelsen af testningen, besluttet at gennemføre
testningen med en fuld lukning af M3 Cityringen i 2 uger. Bestyrelsens beslutning er
truffet, dels ud fra hensynet til hvad der er teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt,
dels ud fra hensynet til at mindske generne for passagererne mest muligt. For
bestyrelsen har det således været afgørende, at passagernes oplevelse af, at
metroen er en pålidelig transportform fastholdes, hvorfor en løsning med stor risiko
for driftsproblemer gennem en længere periode er fravalgt. Det er på den baggrund
bestyrelsens vurdering, at den valgte løsning samlet set vil give de mindste gener
for passagererne.
Lukningen af M3 Cityringen er planlagt at finde sted fra den 12. til og med den 26.
januar 2020
uge 3 og 4. I perioden vil passagererne kunne benytte metrobusser,
der dækker hovedparten af stationerne på M3. På de mest belastede strækninger
indsættes busser med en frekvens på 4 minutter i myldretiden, i den periode,
lukningen varer. Movia har bistået Metroselskabet med planlægningen heraf.
Selskabet vil i regi af DOT gennemføre en omfattende kommunikationsindsats om
lukningen og mulighederne for at bruge alternativ kollektiv transport
først og
fremmest til passagererne på M3 og i den øvrige kollektive trafik, men også i
bredere forstand, så offentligheden i god tid vil være bekendt med situationen, som
givetvis vil berøre mange mennesker.
Efter testkørslen med det nye styresystem fra den 12. til og med den 26. januar
2020 skal styresystemet igennem den uafhængige sikkerhedsassessors vurdering og
Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsens godkendelse, før prøvedriften (Trial Run) af det
nye system kan igangsættes. Det er forventningen, at prøvedriften kan afvikles
samtidig med, at der køres almindelig drift på M3, men det skal understreges, at
prøvedriften vil kunne give anledning til forstyrrelser og også til begrænsede
natlukninger.
Efter prøvedriften vil den endelige sikkerhedsgodkendelse af det samlede system,
herunder af stationer og tunnel på den nye strækning, kunne foretages af den
uafhængige sikkerhedsassessor og Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen. Først herefter
vil den samlede M4 Nordhavn kunne åbne for passagerdrift.
Med henblik på at holde ejerne løbende orienteret om fremdriften har bestyrelsen
på dette grundlag fastlagt en række milepæle for gennemførelsen af testningen af
transportsystemet og prøvedriften samt for forberedelse af
sikkerhedsgodkendelsen frem imod åbningen.
2/3
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 152: Ejerorientering nr. 2 fra Metroselskabet I/S om færdiggørelsen af M4 Nordhavnen
2134455_0003.png
MS-X-NH-0004/AMK
Milepæle for færdiggørelsen af M4 Nordhavn
12. januar 2020 (uge 3 og 4) start af gennemførelse af test af det nye
styresystem
med lukning af M3
Inden midnat mellem den 26. og 27. januar 2020 genåbning af M3
Medio februar 2020 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens (TBST’) godkendelse
af start af prøvedrift med det nye styresystem på M4 Nordhavn.
• Ulti o arts 2020 TBST’ sikkerhedsgodke delse (ibrugtag i gstilladelse)
Åbning for passagerdrift omkring 1. april af M4 Nordhavn.
Bestyrelsen vil fortsat gennem månedlige ejerorienteringer holde ejerne orienteret
om fremdriften og dermed om overholdelse af de fastlagte milepæle frem imod
åbningen.
Med venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Bestyrelsesformand
3/3