TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Kopi til orientering af spørgsmål og svar stillet i KEF til klima-, energi- og forsyningsministeren, vedrørende CO2 udslip i offentlig transport og krydstogsskibe m.v.

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 149
Offentligt

• çÇ

• Klima-, Energi- og

• Forsyningsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

10. august2019

J nr. 2019-2623

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. juli 2019 stillet mig følgen

de spørgsmål 3 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål 3

Kan ministeren oplyse den mænge C02, der udledes pr. passager i henholdsvis

fly-, tog og bustransporten, der udgår fra Danmark, og hvordan dette har udviklet

sig siden 1990?

Svar

Energiforbrug pr. passager afhænger af mange parametre, herunder rejseafstand,

antal passagerer per transportform, brændselstype og stand af transportmiddel.

Energiforbruget og dermed C02-udledningen ved grænseoverskridende transport

er særligt vanskeligt at opgøre.

Der eksisterer forskellige sammenligninger af C02-udledningen pr. personkilometer

for forskellige transportformer, hvor det f.eks. fremgår, at et fly (jet) Ca. udleder 3-8

gange mere CO2 pr. personkilometer end hhv. dieselbus og ieseltog afhængigt af

opgørelsesmetoden og antagelser for belægningsgraden. Der vurderes ikke at

foreligge data, der gør det muligt at opstille sammenhignelige opgørelser ft. udled

finger opgjort pr. passager ud af Danmark, som efterspurgt. Der er derfor alene

lavet en beregning af udledningen pr. flypassager fra danske Iufthavne.

Energistatistikken opgør udelukkende Danmarks nationale energiforbrug, som i

transportsektoren opgøres på baggrund af den faktisk solgte mængde brændstof i

Danmark, korrigeret for grænsehandel pga. prisforskehle på varer på tværs af Ian

degrænser. Flytrafikken bliver som den eneste af de tre efterspurgte kategorier

opgjort for henholdsvis indenrigs- og udenrigsluftfart.

Antallet af passagerer, der benytter sig af udenrigslufifart, er ikke en del af energi-

statistikken, men bliver opgjort af Danmarks Statistik, og forefindes tilbage til 2004.

Antallet af passagerer er dog opgjort som et samlet antal passagerer, der passerer

ind og ud af en af de danske lufthavne fra eller til udlandet og ikke alene passage-

rer ud af Danmark.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Kopi til orientering af spørgsmål og svar stillet i KEF til klima-, energi- og forsyningsministeren, vedrørende CO2 udslip i offentlig transport og krydstogsskibe m.v.

•

Klima-Energi-og

•

Forsyningsministeriet

Udviklingen C02-udledning pr. passager i udenrigsluftfart både ind og ud af Dan

mark, har siden 2004 udviklet sig som vist i figur 1.

Figur

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. .1

C02-udledningen per passager for udenrigsiufifart

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

—

0,00

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Kilde:

Energistyrelsens Energistatistik og Danmarks Statistik (FLYV35)

Udledningen pt. passager er i perioden 2004 til 2017 faldende

på trods af en gen

nemsnitlig årlig stigning på 1,5 pct. i udenrigsluftfartens samlede C02-udledning.

Faldet i udledningen pt. passager (svarende til ca. 1.6 pct. p.a.) kan bla. hænge

sammen med bedre udnyttelse af kapacitet og mere energieffektive fly, men vil

også være meget afhængig af udenrigsluftfartens udbud af ruter.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2

I..

Klima-, Energi- og

Forsyningsmi nisteriet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

6. august 2019

J nr. 201 9-2465

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. juli 2019 stillet mig følgende

spørgsmål 4 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål 4

Vil ministeren oversende en oversigt over alle EU-landes C02-

reduktionsforpligtelse frem mod 2030 uden for ETS samt en opgørelse over de

enkelte landes C02-reduktion siden 1990 og frem til 2019?

Svar

Det Europæiske Råd vedtog i 2014, at EUs samlede udledning af drivhusgasser i

2030 skal være mindst 40 pct. lavere, end den var i 1990. Reduktionsmålet dækker

alle udledninger af drivhusgasser og således ikke kun CO2. Det overordnede mål er

fordelt på et reduktionsmål for kvotesektoren på 43 pct. ift. 2005 og et reduktions

mål for de ikke-kvotebelagte sektorer på 30 pct. ift. 2005.

Reduktionerne indenfor kvotesektoren realiseres ved på EU-niveau løbende at

reducere antallet af kvoter, der udstedes. Reduktionerne i ikke-kvotesektoren reali

seres af medlemsstaterne via nationale politikker, I den forbindelse blev der i 2018

vedtaget en byrdefordelingsaftale i EU, som skal sikre, at EU samlet set leverer

den aftalte drivhusgasreduktion for de ikke-kvotebelagte sektorer. I nedenstående

tabel 1 fremgår en oversigt over alle EU-landes reduktionsforpligtelser frem mod

2030 for den ikke-kvotebelagte sektor.

Tabel 1. Oversigt over reduktionsforpligtelse for ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger

frem mod 2030, i forhold til 2005.

EU-medlemsstat

Luxembourg

Sverige

Danmark

Finland

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Nederlandene

Reduktionsforpligtelse i 2030

40 pct.

39 pct.

38 pct.

37 pct.

36 pct.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2805

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

•

—

• Klima-, Energi- og

• Forsyningsministeriet

Østrig

Belgien

Italien

Irland

Spanien

Cypern

Malta

Portugal

Grækenland

Slovenien

Tjekkiet

Estland

Slovakiet

Litauen

Polen

Kroatien

Ungarn

Letland

Rumænien

Bulgarien

Kilde:

Europa-Kommissionen

36 pct.

35 pct.

33 pct.

30 pct.

26 pct.

24 pct.

19 pct.

17 pct.

pct.

15 pct.

14 pct.

13 pct.

12 pct.

9 pct.

7 pct.

6 pct.

2 pct.

0 pct.

Af nedenstående figur i fremgår de enkelte landes procentvise reduktion i de sam

lede drivhusgasudledninger siden 1990 til og med 2017 baseret på seneste tilgæn

gelige data fra Eurostat. En negativ værdi repræsenterer således en stigning i et

lands samlede drivhusgasudledninger. Drivhusgasser omfatter kuldioxid (CO2),

metan (CH4), lattergas (N20) samt F-gasser.

Side 2/3

•

• Klima-, Energi- og

• Forsyningsministeriet

Figur 1. Procentvis drivhusgasudledningsreduktion siden 1990 per EU-medlemsstat og EU

samlet (lilla). Danmark er markeret med blå.

60X

11111111111

0/0

-20%

-40%

•11I

Kilde: Eurostat

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 3/3

Transport- og

Boligministeriet

MINISTEREN

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Folketinget

Dato

nr.

10september

2019

2019-4295

Frederiksholms Kanal

1220

Kobenhavn K

Telefon

41 71 2700

Klima-, Energi-, og Forsyningstidvalget har i brev af

20.

august

2019

stillet mig

følgende spørgsmål (KEF alm, del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål nr.

15:

2006

udgav Teknologirådet rapporten “Perspektiver ved indførelse af gratis

offentlig transport”, hvor en række scenarier for fjernelse afbrugerbetalingen

ved brug af offentlig transport analyseres. Undersøgelsen fokuserer primært på

de økonomiske aspekter. Vil ministeren pä den baggrund udfærdige en opdate

ret undersøgelse, hvor både økonomiske forhold og klima- og trængselspro

blematikkerne omkring landets større byer indgår?

Svar:

•Ja.

I den grønne omstilling af transportsektoren er det vigtigt at få belyst de for

skellige muligheder, der kan bringes i anvendelse for at nedsætte sektorens

C02 aftryk. Derfor har jeg bedt DTU om at opdatere den nævnte rapport og

inddrage både økonomiske forhold samt klima- og trængselsproblemer.

Resultatet forventes at foreligge inden årets udgang.

Med venlig hilsen

ennyË’ngelbrecht

• i2

•

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

I..

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Ministeren

Dato

28. oktober2019

J nr. 2019-2966

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. august 2019 stillet mig

følgende spørgsmål 30 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Mai Villadsen (EL).

Spørgsmål 30

Hvordan vil ministeren arbejde for, at C02-udledningen fra internationale kryds

togtsskibe fremover bliver inkluderet i de nationale klimamål?

Svar

Det stigende antal internationale krydstogtskibe i danske farvande udgør en

udfordring, både når man ser på C02-udledn ingen, men også i forhold til luftfor

ureningen i og omkring de store danske havne. Derfor er det afgørende at ar

bejde for, at udledningerne fra krydstogtsskibe nedbringes.

Drivhusgasreduktioner i den internationale søtransport håndteres i FN-

organisationen International Maritime Organization (IMO). IMO vedtog i april

2018 en første strategi for reduktion afdrivhusgasudledninger fra skibsfarten,

der bla. indeholder et langsigtet mål for hele sektoren om, at udledningen skal

reduceres med mindst 50 pct. i 2050 sammenlignet med 2008-niveau. Her ar

bejdede Danmark for så klimaambitiøse reduktionskrav som muligt.

Regeringen arbejder fortsat for, at skibsfarten bidrager til at reducere sine ud-

ledninger på linje med Parisaftalens mål, samt at EU arbejder for en global løs

ning i IMO. Senest har Danmark i EUs forhandlinger om den såkaldte MRV

forordning arbejdet for at fastholde muligheden for at vurdere de enkelte skibes

C02-udledninger, der er afgørende for branchens fortsatte grønne omstilling.

I dag er det bærende princip for de nationale opgørelser af udledninger drivhus-

gas, at det, der tæller med i landes opgørelser, er udledninger fra national

grund. Udledningerne fra international skibs- og Iuftfart indgår således ikke i

opgørelserne. Det er naturligvis vigtigt at monitorere udviklingen

ud ledningerne

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kana1 20

1060 København K

T: +45 3392 2804

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

• 51

•

Klima-, Energi- og

•

Forsyningsministeriet

fra skibsfart, herunder også fra krydstogtskibe. Da skibsfarten er global og regu

leres internationalt, sker denne monitorering i regi af IMO og EU.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 2/2