Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 139
Offentligt
Fra:
Poul Hornshøj Carlsbæk
Dato:
28. december 2019 kl. 17.15.51 CET
Emne: Forlæng årskort til kollektiv trafik
Kære Transportudvalg
Jeg er en glad daglig bruger af tog, fordi jeg bor i Odense og arbejder i København (dog opgaver og ærinder
rundt i landet). Min tid i toget er ikke en omkostning, som i jeres/Vejdirektoratets samfundsøkonomiske
kalkyler. Det er arbejdstid. Derfor har jeg nu i fem år købt et årskort til tog og busser i hele landet for godt
40.000 kr. og har overvejet ikke at genanskaffe bil.
Mit årskort udløber den 2. januar, hvorfor jeg i går var på Odense Banegård med 43.000 friske kroner på min
konto og ønsket om at forny årskortet.
Forgæves. Jeg var tvunget til at nøjes med et kombi-pendler-rejsekort.
DSB og smarte marketingsfolk har optimeret deres produktportefølje og udviklet nye fantastiske
mobile produkter: ”Pendlerkortet købes let i DSB app’en og er perfekt til
dig, der ofte rejser på
samme strækning”
Løgn. Papkortet er perfekt, et rejsekort for et helt år til hele landet er næstbedst. Så ville jeg slippe
for at installere en app mere, have batteri på dyret, forbindelse til nettet
og alt det andet, som jeg
ser medrejsende døje med.
”Pendlerkortet kan købe i app’en, hvor du også kan se prisen for netop din rute. Dit pendlerkort er
derfor let ar have med ..” skriver DSB/Rejskortet videre.
Løgn. Med et års-rejsekort ville jeg kende prisen for alle mine rejser et helt år, og det er let at med
(når
papkorter
åbenbart er helt umuligt)
Mit årskort gav også adgang til Loungen på hovedbanegården, hvor jeg ofte har siddet og arbejdet
eller brugt toilettet. Det får jeg heller ikke adgang til mere.
En gruppe pendlere har forgæves forsøgt at komme i tale med DSB, men de er ikke modtagelige for
argumenterne om et års-rejsekort a la det nuværende.
Kan jeg håbe på, at I vil tale Rejsekortet til fornuft og genåbne muligheden for købe et nemt og
overskueligt års-rejsekort?!?
Nu har jeg så været tvunget til at købe en Pendler-kombi-rejsekort. Det koster 3.660 kr. for 30 dage rejse
mellem Odense Banegård og København H. Hertil kommer udgifterne til mine rejser med det kollektive på
andre strækninger fx Fredericia, Billund Lufthavn og Aarhus, særdeles besværlig kontrol af kortets
trækninger på min konto, løbende prissammenligninger med orange-billetter osv.
Konsekvensen er, at jeg nu seriøst overvejer at anskaffe en ny bil, når den gamle skrottes næste år.
Den konsekvente underprioritering af den kollektive trafik er selvfølgelig en bevidst politik, fordi bilisterne
siden Erhard Jakobsens dage har været et særdeles stærkt vælgersegment understøttet af hele det bil-
industrielle kompleks. Togrejsende er slet ikke organiseret, og vi bruger den meste tid på at kritisere DSB, og
der er ikke tusindvis af toghandler, togværksteder, togoperatører etc. etc. der kan råbe op.
Hvis I mener noget med jeres smukke klimaplaner, så er I tvunget til at gøre det relativt billigere og nemmere
at benytte det offentlige. Fx burde I bede Vejdirektoratet ændre transporttid i toget fra spildtid til arbejdstid.
Godt nytår!
Venlige hilsner
Poul
Poul Carlsbæk
Slotsvænget 2A, st.th.
5000 Odense C