Notat
17.12.2019
Mangel på sikringstekniske ressourcer
–
Senere ibrugtagning af 0-løsningen på
Ringsted St., forlængelse af spærring Ringsted-Næstved 2020
–
Ringsted-Femern
Banen og udskydelse af arbejder på Aalborg St.
Senere ibrugtagning af 0-løsningen på Ringsted St
Der er som led i Banedanmarks løbende prioritering af sikringstekniske ressourcer blandt planlagte
projekter i 2020, sket senerelægning af den sikringstekniske ibrugtagning på Ringsted Station til 4.
kvartal 2020
Med den senere ibrugtagning af Ringsted Station, vil det dog fortsat være muligt at afvikle DSB’s
planlagte køreplan for K20 med tre tog i timen samt et fjerde tog tre gange dagligt.
Forlængelse af spærring Ringsted-Næstved 2020
–
Ringsted-Femern Banen
I forlængelse af den senere ibrugtagning og i forsøg på at gennemføre så mange af de planlagte
projekter i 2020 som muligt, er det nødvendigt at forlænge spærringen på Ringsted-Næstved i 2020.
Totalspærring Ringsted-Næstved i 2020 er oprindeligt planlagt fra 28. marts til 31. august. På
baggrund af den generelle udfordring med ressourcer på det sikringstekniske område, og prioritering
af disse, har Banedanmark set sig nødsaget til at forlænge den planlagte spærring til og med 29.
november 2020.
Det betyder en forlængelse på ca. tre måneder. Konsekvenser ved at fastholde spærringens oprindelige
længde vurderes ikke at være acceptable, idet det vil medføre konsekvenser for en række andre
projekter, herunder sporfornyelse Ringsted-Korsør og ombygning af Slagelse Station samt meget stor
risiko for, at banen ikke åbnes til tiden efter spærringen.
Den primære årsag til forlængelse af spærringen er, at de sikringstekniske ibrugtagninger først kan
finde sted i 4. kvartal. Årsag til forlængelse af spærringen frem for en senerelægning er, at der
opstartes kontraktarbejder på strækningen i marts, som planlagt. En senerelægning af disse vil kræve
ændringer af de indgåede kontrakter, som forventes at give økonomiske konsekvenser for projektet.
Derudover er elektrificering af strækningen afhængig af udførelsen af de forudgående arbejder samt de
planlagte spærringer i 3. kvartal. En forsinkelse af elektrificeringsarbejder vil have konsekvenser på
den resterende udrulningsplan for elektrificering i resten af landet.
Forlængelse af spærringen sker derfor som led i den samlede prioritering af projekter og
sikringstekniske ressourcer. Ressourcerne prioriteres som ovenfornævnt på Slagelse Station og
sporfornyelse Ringsted-Korsør, for at påvirke den landsdækkende trafik mindst muligt i 2020.
Sporspærringer på Ringsted Station er tilpasset de planlagte spærringer på Slagelse Station for at
minimere de trafikale gener.
I figuren herunder vises spærringerne i 2020. Med sort er markeret planlagt totalspærring. Med rød er
markeret forlængelsen af totalspærringen Ringsted-Næstved. Med lys gul er markeret perioder med
reduceret funktionalitet (aflåste sporskifter).
Carsten Nieburs Gade 43
1577 København V
Telefon
8234 0000
Direkte
Version
banedanmark.dk
Journalnr.
Notatskabelon 1.0
Side 1(2)