TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede- og visse firehjulede motorkøretøjer m.v.), fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 132
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede- og visse firehjulede

motorkøretøjer m.v.)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som senest ændret ved lov nr.

556 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 55 a, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2-5«.

§ 55 a, stk. 2, 1. pkt.,

ophæves.

§ 55 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Det samme gælder« til: »Stk. 1 gælder ikke«.

§ 55 a

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1 gælder ikke for politiets, redningsberedskabets, redningskorps' eller

ambulanceføreres brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte

kommunikationsapparater, hvis brugen er nødvendig for den operative indsats eller taktiske og

operative uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Det samme gælder for motorcyklisters brug af

håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen er

nødvendig for færdselsregulering som race marshal.«

§ 68, stk. 5,

indsættes efter »køretøj,«: »eller indskrænke området, hvorpå et køretøj må

benyttes,«.

§ 81, stk. 1,

indsættes efter »motorcykel«: », bil på tre hjul, bil på fire hjul hvis masse i køreklar

stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg til personbefordring og 600 kg til godstransport«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juni 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede- og visse firehjulede motorkøretøjer m.v.), fra transportministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede- og visse

firehjulede motorkøretøjer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udvidelse af undtagelsen for politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt

teleudstyr og andre kommunikationsapparater

2.2.1 Gældende ret

2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Præcisering af bemyndigelsen til at forbyde brugen af køretøjer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Udviklingen på køretøjsområdet har betydet, at der i dag produceres typer af tre- og lette firehjulede

motorkøretøjer, som i henhold til færdselslovens definitioner betragtes som en bil. De adskiller sig

dog fra almindelige firehjulede personbiler, idet de ofte er konstruerede med sadel, uden karosseri

(kabine) og uden sikkerhedssele. I relation til sikkerhedsudstyr svarer det derfor til at køre på en

motorcykel.

Da køretøjerne er omfattet af den overordnede definition af bil, gælder der imidlertid ikke en pligt

til at anvende styrthjelm, idet en sådan pligt kun gælder for kørsel på motorcykel og knallert. En

quadricykel, som blandt andet omfatter en ATV (All Terrain Vehicle), og tunge trehjulede

motorkøretøjer, er eksempler på køretøjer, hvor der efter den gældende færdselslov ikke er pligt til

at anvende styrthjelm under kørsel.

Da kørsel på ovenstående køretøjer, i tilfælde af et uheld, svarer til at køre på motorcykel, er det

uhensigtsmæssigt og færdselssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at der ikke gælder et krav om

anvendelse af styrthjelm, idet det utvivlsomt øger risikoen for alvorlige skader i tilfælde af en

ulykke.

Lovforslaget har således til formål at fastsætte pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på

trehjulede biler og lette firehjulede biler (quadricykler), herunder

ATV’er.

Lovforslaget indeholder endvidere en udvidelse af den undtagelse, der gælder for politiets og

redningsberedskabets brug af håndholdt teleudstyr. Færdselslovens forbud mod brug af håndholdt

teleudstyr under kørsel gælder ikke for politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt

mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til politiets

eller redningsberedskabets arbejde. Det har imidlertid vist sig, at politi og redningsberedskab i det

operative arbejde i visse tilfælde har et særligt behov for at kunne anvende andre typer af håndholdt

teleudstyr. Af hensyn til politiets og redningsberedskabets arbejde foreslås undtagelsen, der alene

gælder for håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, med lovforslaget udvidet til

at gælde alle former for håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater.

Undtagelsen vil også omfatte de såkaldte race marshals (civile motorcyklister, som er uddannet til

at foretage kørende færdselsregulering fra motorcykel).

Lovforslaget indeholder endelig en præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen i § 68, stk. 5,

hvorefter transportministeren kan forbyde brugen af et køretøj, såfremt færdselssikkerhedsmæssige

hensyn gør det påkrævet. Bestemmelsen foreslås præciseret, således at det vil fremgå direkte af

bestemmelsen ordlyd, at transportministeren også kan indskrænke området, hvorpå et køretøj må

benyttes, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af pligten til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede- og visse firehjulede

motorkøretøjer

2.1.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 2, nr. 2, at bil defineres som motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller

flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt

overstiger 400 kg.

Der findes en række lette firhjulede køretøjer, der ofte er konstruerede med sadel og uden kabine.

Disse køretøjer kaldes overordnet quadricykler. En ATV (All Terrain Vehicle) er også at betragte

som en quadricykel.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 168/2013/EU af 15. januar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (forordning 168/2013)

indeholder de tekniske krav til køretøjers indretning, som trehjulede motorkøretøjer og quadricykler

skal leve op til ved køretøjernes typegodkendelse. En ATV kan desuden være godkendt efter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 167/2013/EU af 5. februar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, såfremt den opfylder de tekniske krav

heri.

Et trehjulet motorkøretøj er i forordning 168/2013 defineret som et motordrevet køretøj på tre hjul,

hvis masse i køreklar stand ikke overstiger 1000 kg. En quadricykel er i forordningen defineret som

et motordrevet køretøj på fire hjul, hvis masse i køreklar stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg

til personbefordring og 600 kg til godstransport, og som har en maksimal kontinuerlig nominel

effekt eller nettoeffekt på 15 kW, eller en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 90 km i

timen. Hvis køretøjerne vejer mere end ovenstående vægtgrænser er der i typegodkendelsesmæssig

henseende ikke tale om et trehjulet motorkøretøj eller en quadricykel. Sådanne tungere køretøjer

skal derfor opfylde de tekniske krav, der fremgår af typegodkendelsesreglerne for bil.

Det følger af færdselslovens § 80, stk. 1, at hvis en siddeplads i en bil, på motorcykel eller knallert

er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen som udgangspunkt anvendes af den

person, der benytter sidepladsen.

Det følger af færdselslovens § 81, stk. 1, at føreren af motorcykel og knallert og enhver passager,

som er fyldt 15 år, under kørsel skal anvende fastspændt styrthjelm. Det følger dog af

færdselslovens § 81, stk. 2, at der ikke skal anvendes styrthjelm på motorcykel eller knallert, hvor

der er pligt til at anvende sikkerhedssele.

Ved kørsel på motorcykel eller knallert vil der således altid være en pligt til enten at anvende

sikkerhedssele eller styrthjelm, men ikke begge dele.

Quadricykler samt trehjulede biler med en egenvægt på mere end 400 kg, falder ind under

definitionen af bil i færdselslovens § 2, nr. 2, og føreren af køretøjet skal derfor følge

adfærdsreglerne for bil. Da § 81, stk. 1, om pligt til anvendelse af styrthjelm, alene finder

anvendelse for motorcykel og knallert betyder det, at der ikke gælder krav om anvendelse af

styrthjelm hos førere og passagerer ved kørsel på quadricykler og trehjulede biler. Hvis køretøjet

ikke er forsynet med sikkerhedssele, vil føreren og passagerer imidlertid heller ikke have pligt til at

anvende sikkerhedssele i medfør af § 80, stk. 1. Dette indebærer, at der i flere tilfælde ikke vil være

pligt til at anvende nogen form for sikkerhedsudstyr ved kørsel på quadricykler og trehjulede biler.

2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ulykkesstatistikker har længe vist, at der er markant højere risiko for at blive dræbt eller komme

alvorligt til skade i trafikken, når man kører på knallert eller motorcykel. På disse køretøjer er

føreren sjældent beskyttet af et karosseri i tilfælde af en trafikulykke, og køretøjerne er sjældent

udstyret med sikkerhedssele. Styrthjelm er derfor det vigtigste personlige sikkerhedsudstyr ved

kørsel på motorcykel og knallert. Effekten af styrthjelm er nærmere beskrevet i

Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers temarapport om motorcykelulykker fra 2009, og det

fremgår heraf, at studier viser, at styrthjelm reducerer risikoen for fatale skader med 40 pct. og

risikoen for hovedskader med 70 pct.

En stor andel af trehjulede biler og lette firhjulede biler (quadricykler) vil på samme måde som en

motorcykel være konstrueret med sadel, uden karosseri, og vil i disse tilfælde kun sjældent være

udstyret med sele.

Da sådanne køretøjer på grund af deres indretning med sadel og uden karosseri adskiller sig

markant fra indretningen af en bil, men i stedet mere svarer til en motorcykel i tilfælde af en ulykke,

er det Transport- og Boligministeriet opfattelse, at der af færdselssikkerhedsmæssige hensyn bør

stilles de samme krav til anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr, som der stilles til knallert og

motorcykel.

Det foreslås derfor, at færdselslovens § 81, stk. 1, ændres, således at pligten til at anvende

styrthjelm også vil omfatte fører af trehjulet bil og let firhjulet bil (quadricykel), og enhver passager

herpå.

Der foreslås ikke ændringer af færdselslovens § 81, stk. 2, hvorfor det også for trehjulet bil og let

firhjulet bil (quadricykel) vil være sådan, at der dog ikke skal anvendes styrthjelm, hvis køretøjet er

forsynet med sikkerhedssele, hvor der er pligt til at anvende denne. Reglerne for anvendelse af

personligt sikkerhedsudstyr for trehjulet bil og let firhjulet bil (quadricykel) vil således blive de

samme som for knallert og motorcykel.

Er de pågældende tre- og firhjulede køretøjer indrettet med sadel og uden karosseri, som en

motorcykel, vil de sjældent være udstyret med sikkerhedssele. I praksis vil de foreslåede regler

derfor som oftest medføre, at der vil blive pligt til at anvende styrthjelm, hvis køretøjet ikke er

indrettet med karosseri. De typer af trehjulet bil og let firhjulet bil (quadricykel), som imidlertid er

udstyret med karosseri, er også ofte udstyret med sikkerhedssele. I sådanne tilfælde vil de

foreslåede regler derfor oftest medføre, at der vil være pligt til at anvende sikkerhedssele, men ikke

styrthjelm, hvis køretøjet er indrettet med karosseri.

En meget stor andel af de

ATV’er,

der anvendes i Danmark i dag, er typegodkendt efter Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 167/2013/EU af 5. februar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, og er i Danmark indregistreret som

traktor og ikke bil.

Hvis ATV’en imidlertid er indrettet med en maksimal konstruktivt bestemt

hastighed på mere end 40 km i timen, anses den som bil og vil være indregistreret som bil.

Transport- og Boligministeriet har overvejet om

de ATV’er, der anses og er indregistreret som

traktor, også skulle omfattes af de foreslåede regler

Det bemærkes i den forbindelse, at traktorer efter de gældende regler ikke er omfattet af reglerne

om personligt sikkerhedsudstyr. Dette gælder også de mere traditionelle traktorer. Der gælder

således hverken krav om brug af sikkerhedssele eller styrthjelm, uafhængig af om traktoren er

indrettet med karosseri.

For så vidt angår de ATV`er, der er indregistreret som traktor, bemærker Transport- og

Boligministeriet endvidere, at køretøjerne alene må være indrettet med en maksimal konstruktiv

hastighed på 40 km i timen for at kunne anses som traktor. Disse

ATV’er

bliver endvidere særligt

anvendt som arbejdsredskab i landbrugs-, gartneri- og skovområder, hvor der typisk er en meget

begrænset andel af almindelig færdsel. På den baggrund er det Transport- og Boligministeriets

opfattelse, at de pågældende køretøjer ikke skal omfattes af de foreslåede regler, men fortsat være

underlagt de regler, der gælder for traktorer.

2.2.

Udvidelse af undtagelsen for politiets

og redningsberedskabets

brug af håndholdt teleudstyr og

andre kommunikationsapparater

2.2.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 55 a, stk. 1, at førere af køretøjer under kørsel ikke må benytte sig af

håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater.

Ifølge § 55 a, stk. 2, 1. pkt., gælder forbuddet i stk. 1 ikke for politiets, redningsberedskabets,

redningskorps` eller ambulanceføreres brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret

teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til de pågældende enheders arbejde.

Undtagelsen i § 55 a, stk. 2, gælder kun for håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret

teleudstyr. Undtagelsen finder således ikke anvendelse for de omhandlede enheders brug af andre

former for teleudstyr eller øvrige kommunikationsapparater, som f.eks. mobiltelefoner eller

mandbåret radioudstyr. Brug af sådanne andre former for teleudstyr og kommunikationsapparater er

således også for politiets og redningsberedskabets vedkommende omfattet af forbuddet i § 55 a, stk.

Undtagelsesbestemmelsen finder endvidere kun anvendelse, hvis benyttelse af udstyret er

nødvendigt af hensyn til de omhandlede enheders arbejde. Bestemmelsen giver således ikke politiet

og redningsberedskab adgang til i almindelighed at benytte det omhandlede udstyr under kørsel. Det

kan f.eks. ikke anses for nødvendigt af hensyn til udførelse af de pågældendes arbejde, hvis der er

en anden person (kollega) til stede på førersædet, for hvem det er muligt at foretage den nødvendige

kommunikation.

2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende regler om brug af håndholdt teleudstyr og andre kommunikationsapparater under

kørsel blev indført i færdselsloven ved lov nr. 1563 af 18. december 2018 om ændring af

færdselsloven. Justitsministeriet har efter lovens vedtagelse oplyst, at undtagelsesbestemmelsen i

§§ 55 a, stk. 2, giver udfordringer i forhold til politiets og redningsberedskabets daglige operative

arbejde, idet der er flere tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende håndholdt teleudstyr som f.eks.

mandbårne radioterminaler, der ikke umiddelbart lader sig erstatte af håndfri betjeningsløsninger.

Dette er bl.a. tilfældet i civile køretøjer, der ikke er forsynet med fastmonteret radioudstyr og for

ridende og cyklende politi. Tilsvarende kan lejlighedsvis gøre sig gældende for politiets

motorcykelledere, der ved f.eks. ledsagelse af optog eller eskortekørsel anvender flere radioer, når

der arbejdes på flere talegrupper til forskellige enheder i en indsats. I sådanne tilfælde anvendes en

mandbåren radioterminal under kørslen som ekstra radioudstyr. Endvidere vil der også i visse

situationer ved mere almindelige politiforretninger kunne opstå behov for, at føreren kommunikere

med vagtcentralen via den fastmonterede radio i patruljevognen, samtidig med at der kommunikeres

med andre betjente, der ikke befinder sig i køretøjet.

Samtidig kan der i forbindelse med redningsindsatser opstå situationer, hvor øvrige aktører indenfor

redningsberedskabet, redningskorps og ambulanceførere har behov for at anvende håndholdt

teleudstyr under kørsel. Det kan bl.a. være tilfældet i situationer, hvor føreren er i kontakt med flere

aktører samtidig, eller hvor indsatslederen kommer til stedet i sin private bil, hvor der ikke er

fastmonteret teleudstyr, og derfor må benytte sig af en mandbåren radioterminal. Af hensyn til en

effektiv samlet beredskabsindsats er det afgørende, at de involverede indsatsledere kan koordinere

på vej til skadestedet, hvilket i visse tilfælde indebærer brug af håndholdt teleudstyr under kørsel.

Endvidere udstyres race marshals, der er civile motorcyklister, som er uddannet til at foretage

kørende færdselsregulering fra motorcykel, jævnligt med en af politiets mandbårne radioterminaler,

så politiet og race marshals kan kommunikere undervejs ved f.eks. cykelløb og andre

arrangementer, der kræver kørende ledsagelse.

Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at færdselslovens regler om forbud mod brug af

håndholdt teleudstyr og andre kommunikationsapparater ikke bør medføre unødige hindringer for

politiets og redningsberedskabets arbejde. Dette er også baggrunden for fastsættelse af den

gældende undtagelsesbestemmelse i færdselslovens § 55 a, stk. 2.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 2, at færdselslovens § 55 a, stk. 2, 1. pkt., om politiets og

redningsberedskabets brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, ophæves.

Samtidig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 4, at der indsættes et nyt stykke i § 55 a, der bliver § 55

a, stk. 5, hvoraf vil fremgå, at forbuddet i færdselslovens § 55 a, stk. 1, mod brug af håndholdt

teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, ikke vil finde anvendelse for politiets,

redningsberedskabets, redningskorps' eller ambulanceføreres brug af håndholdt teleudstyr og andre

håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen er nødvendig for den operative indsats eller

taktiske og operative uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

Det er ligeledes Transport- og Boligministeriets opfattelse, at forbuddet ikke bør medføre unødige

hindringer for den kørende regulering af færdslen, som foretages af race marshals ved større sports-

og kulturarrangementer.

Det fremgår derfor endvidere af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4, at forbuddet i

færdselslovens § 55 a, stk. 1, mod brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte

kommunikationsapparater, ikke vil finde anvendelse for motorcyklisters brug af håndholdt

teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen er nødvendig for udførelse af

færdselsregulering som race marshal.

2.3. Præcisering af bemyndigelsen til at forbyde brugen af køretøjer

2.3.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., at transportministeren kan fastsætte bestemmelser

om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør og om personligt sikkerhedsstyr til førere og passagerer

samt fastsætte, hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være forsynet

med.

Det følger af færdselslovens § 68, stk. 5, at såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det

påkrævet, kan transportministeren forbyde brugen af et køretøj, selvom køretøjet opfylder de

bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 68, stk. 1. Bestemmelsen har et snævert

anvendelsesområde, idet et køretøj, der opfylder alle tekniske krav til det pågældende køretøj, som

udgangspunkt må anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte på færdselslovens område.

Bestemmelsen kan for eksempel anvendes i tilfælde, hvor de gældende regler for køretøjers

indretning og udstyr ikke har taget højde for en meget særpræget konstruktion af et køretøj.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 68, stk. 5, indeholder efter sin ordlyd mulighed for at forbyde visse

køretøjer. Da transportministeren i medfør af bestemmelsen helt kan forbyde køretøjer, indeholder

bestemmelsen også hjemmel til det mindre indgribende at indskrænke området, hvorpå et køretøj

må benyttes. Bemyndigelsen er således bl.a. anvendt til at fastsætte regler om kørsel med tivolitog

og hundetrukne køretøjer, herunder at disse køretøjer kun må benyttes på særlige områder og veje

inden for færdselslovens område.

2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 68, stk. 5, om muligheden for at forbyde brugen af et

køretøj, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, indeholder også hjemmel til

at indskrænke området, hvorpå et køretøj må benyttes, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn

gør det påkrævet. Af retsinformationsmæssige hensyn finder Transport- og Boligministeriet det dog

hensigtsmæssigt, at dette fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 5, at færdselslovens § 68, stk. 5, ændres, således at det vil

fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, at der også kan fastsættes bestemmelser om

indskrænkninger af området, hvorpå et køretøj må benyttes, såfremt færdselssikkerhedsmæssige

hensyn gør det påkrævet.

Den foreslåede præcisering vil ikke ændre på, at bestemmelsen fortsat har et snævert

anvendelsesområde.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar

lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget, da lovforslaget

ikke omhandler forretningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring fra den 20. december 2019 til den 21. januar 2020.

Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og

Industriforening, Beredskabsstyrelsen, samtlige byretter, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union,

Danmarks Tekniske Universitet

–

Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd,

Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk

Køreskole Forening, Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater,

Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner,

De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, DFIM, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere,

Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring & Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL),

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,

International Transport Danmark (ITD), KL, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug &

Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede,

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,

Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark,

Veteranknallertklubben Aktiv og Vestre og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »ingen«)

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

[Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering]/[Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering] (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge færdselslovens § 55 a, stk. 1, må førere af køretøjer under kørsel ikke benytte sig af

håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, jf. dog stk. 2-4.

§ 55 a, stk. 2-4, indeholder regler om undtagelser til forbuddet i stk. 1.

I lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der i § 55 a indsættes et stk. 5, der indeholder en ny

undtagelsesbestemmelse for politiets, redningsberedskabets, redningskorps’, ambulanceføreres og

race marshals brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater.

Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, er det nødvendigt at ændre

henvisningen til undtagelsesbestemmelserne i § 55 a, stk. 1.

Det foreslås derfor, at henvisningen til stk. 2-4 i § 55 a, stk. 1, ændres til en henvisning til stk. 2-5.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 2

Ifølge § 55 a, stk. 2, 1. pkt., gælder forbud mod brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte

kommunikationsapparater under kørsel i § 55 a, stk. 1, ikke for politiets, redningsberedskabets,

redningskorps eller ambulanceføreres brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret

teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til de pågældende enheders arbejde.

Undtagelsen i § 55 a, stk. 2, gælder kun for håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret

teleudstyr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der i § 55 a indsættes et stk. 5, der indeholder en ny

undtagelsesbestemmelse for politiets, redningsberedskabets, redningskorps’, ambulanceføreres og

race marshals brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater. Der

henvises herved nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 2, at § 55 a, stk. 2, 1. pkt., der

indeholder den gældende undtagelsesbestemmelse for politiets, redningsberedskabets,

redningskorps’ og ambulanceføreres brug af håndholdt teleudstyr,

ophæves.

Til nr. 3

Ifølge § 55, stk. 2, 2. pkt., gælder forbuddet om brug af håndholdt teleudstyr under kørsel i stk. 1

ikke for erhvervschaufførers brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr,

hvis brugen er nødvendig af hensyn til erhvervsmæssige transporter.

I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at § 55 a, stk. 2, 1. pkt., der indeholder den gældende

undtagelsesbestemmelse for politiets, redningsberedskabets, redningskorps’ og ambulanceføreres

brug af håndholdt teleudstyr, ophæves. Der henvises herved nærmere til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 2 og 4.

§ 55 a, stk. 2, vil herefter alene omhandle erhvervschaufførers brug af håndholdt mikrofon, der er

tilkoblet fastmonteret teleudstyr.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 3, at indledning i § 55 a, stk. 2, 2. pkt.,

sprogligt ændres.

Der er alene tale om en konsekvensændring af teknisk karakter, der ikke har betydning for det

materielle indhold og anvendelsesområde for den gældende undtagelsesbestemmelse om

erhvervschaufførers brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr.

Til nr. 4

Ifølge § 55 a, stk. 2, 1. pkt., gælder forbud mod brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte

kommunikationsapparater under kørsel i § 55 a, stk. 1, ikke for politiets, redningsberedskabets,

redningskorps eller ambulanceføreres brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret

teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til de pågældende enheders arbejde.

Undtagelsen i § 55 a, stk. 2, gælder kun for håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret

teleudstyr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 55 a

indsættes et

stk. 5,

hvoraf fremgår, at forbuddet i stk. 1 ikke vil

gælde

for politiets, redningsberedskabets, redningskorps' eller ambulanceføreres brug af håndholdt

teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen er nødvendig for den

operative indsats eller taktiske og operative uddannelses- og øvelsesvirksomhed, jf. den foreslåede

bestemmelses 1. pkt. Det samme gælder for motorcyklisters brug af håndholdt teleudstyr og andre

håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen er nødvendig for færdselsregulering som race

marshal, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt.

Politiets, redningsberedskabets,

redningskorps' og ambulanceføreres

brug af håndhold teleudstyr vil

i medfør af den foreslåede § 55 a, stk. 5, 1. pkt., kun være undtaget fra forbuddet i § 55 a, stk. 1,

hvis brugen er nødvendig for de pågældende enheders

operative indsats eller taktiske og operative

uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil således ikke give politiet,

redningsberedskabet,

redningskorps og ambulanceførere

adgang til i almindelighed at benytte

håndholdt teleudstyr under kørsel. Det kan f.eks. ikke anses for nødvendigt af hensyn til udførelse

af de pågældende enheders arbejde, hvis der er en anden person (kollega) til stede i køretøjet, for

hvem det er muligt at foretage den nødvendige kommunikation.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes at have et begrænset anvendelsesområde og vil

hovedsageligt alene finde anvendelse ved brug af håndholdte radioer eller lignende

kommunikationsapparater, hvis brug heraf er nødvendigt for den foreliggende

operative indsats

eller taktiske og operative uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil

generelt ikke finde anvendelse, hvis det er muligt at foretage den

nødvendige kommunikation via teleudstyr, der kan installeres med håndfri betjeningsløsninger. Da

en mobiltelefon også i politiets og redningsberedskabets køretøjer uden tekniske vanskeligheder kan

installeres med en håndfri betjeningsløsning som f.eks. en holder, vil brug af håndholdt

mobiltelefon under kørsel som det klare udgangspunkt ikke kunne anses for nødvendigt for

udførelse af de pågældende enheders

operative indsats eller taktiske og operative uddannelses- og

øvelsesvirksomhed.

Brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel vil derfor alene kunne anses for

nødvendigt i særlige tilfælde, hvor formålet med brug af mobiltelefonen gør, at den ikke kan

installeres med en håndfri betjeningsløsning, som f.eks. brug af mobiltelefonens kamerafunktion i

forbindelse med dokumentation af observationer, eller fordi omstændighederne i den konkrete

situation ikke gør det muligt at anvende mobiltelefonen med en håndfri betjeningsløsning.

Endvidere vil cyklende og ridende politi efter omstændighederne kunne anvende håndholdt

mobiltelefon, hvor den

operative indsats eller taktiske og operative uddannelses- og

øvelsesvirksomhed

gør det nødvendigt.

For så vidt angår race marshals brug af håndholdt teleudstyr under kørsel vil den foreslåede § 55 a,

stk. 5, 2. pkt., omfatte civile motorcyklister, der som race marshals udøver kørende

færdselsregulering fra motorcykel i medfør af bekendtgørelse nr. 295 af 23. april 2018 om

trafikofficials, race marshals og visse myndighedspersoners regulering af færdslen.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke give race marshals adgang til i almindelighed at benytte

håndholdt teleudstyr udstyr under kørsel. Brug af udstyret vil kun kunne ske, hvis det er nødvendigt

for udførelse af færdselsregulering som race marshal. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis race

marshals i forbindelse med assistance til politiets færdselsregulering udstyres med mandbårne

radioterminaler, således at politiet og race marshals kan kommunikere undervejs ved f.eks. cykelløb

og andre arrangementer, der kræver kørende ledsagelse.

Den foreslåede § 55 a, stk. 5, 2. pkt., forudsættes i lighed med bestemmelsens 1. pkt. at have et

begrænset anvendelsesområde og vil hovedsageligt alene finde anvendelse ved brug af håndholdte

radioer eller lignende kommunikationsapparater, hvis brug heraf er nødvendigt for den konkrete

udførelse af færdselsregulering som race marshal.

Brug af håndholdt mobiltelefon vil kun i ganske

særlige tilfælde kunne anses for nødvendigt.

Til nr. 5

Det følger af færdselslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., at transportministeren blandt andet kan fastsætte

bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør.

Det følger af færdselslovens § 68, stk. 5, at såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det

påkrævet, kan transportministeren forbyde brugen af et køretøj, selvom køretøjet opfylder de

bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 68, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af

§ 68, stk. 5,

præciseres det, at transportministeren endvidere har

bemyndigelse til at indskrænke området, hvorpå et køretøj må benyttes, såfremt

færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, også selvom køretøjet opfylder de tekniske

krav til et sådant køretøj.

Den foreslåede præcisering vil ikke ændrer på, at bestemmelsen fortsat retter sig mod helt særligt

indrettede køretøjer og ikke mod mere generelle færdselsarter. Desuden er det et krav efter

bestemmelsen, at forbuddet eller indskrænkningen er begrundet af færdselssikkerhedsmæssige

hensyn.

Den foreslåede præcisering vil endvidere ikke ændrer på, at bestemmelsen har et snævert

anvendelsesområde, idet et køretøj, der opfylder alle tekniske krav til det pågældende køretøj, som

udgangspunkt må anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte på færdselslovens område.

Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor de gældende regler for køretøjers indretning og udstyr

ikke har taget højde for en meget særpræget konstruktion af et køretøj.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan således tænkes anvendt, hvor særligt indrettede køretøjer kun

egner sig til kørsel i en bestemt type vejinfrastruktur eller i en bestemt slags trafik.

Til nr. 6

Det følger af § 81, stk. 1, at føreren af motorcykel og knallert og enhver passager, som er fyldt 15

år, under kørsel skal anvende fastspændt styrthjelm.

Da trehjulede og firhjulede motorkøretøjer med en egenvægt over 400 kg er omfattet af definitionen

af bil i færdselslovens § 2, nr. 2, er der ikke krav om anvendelse af styrthjelm under kørsel på disse

køretøjer.

Det foreslås, at

§ 81, stk. 1,

ændres, således at føreren af bil på tre hjul, samt bil på fire hjul hvis

masse i køreklar stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg til personbefordring og 600 kg til

godstransport, og enhver passager herpå, skal anvende fastspændt styrthjelm under kørsel. Det

betyder, at der vil gælde samme regler om anvendelse af styrthjelm ved kørsel på quadricykler og

trehjulede biler, som der i dag gælder ved kørsel på motorcykel og knallert.

De køretøjer, som med den foreslåede ændring vil blive omfattet af hjelmpligten, er køretøjer, som

er omfattet af køretøjsklasserne L5e, L6e og L7e i forordning 168/2013.

Endvidere vil ATV’er (All

Terrain Vehicles), som er godkendt efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

167/2013/EU af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og

skovbrugstraktorer, være omfattet af de foreslåede regler om brug af styrthjelm, hvis de har en

maksimal konstruktiv bestemt hastighed på mere end 40 km i timen, og derfor anses som bil efter

færdselslovens regler.

Har ATV’er en konstruktiv bestemt hastighed på højest 40 km i timen, anses

køretøjet derimod som traktor i henhold til færdselslovens regler, og køretøjet vil derfor i disse

tilfælde ikke være omfattet af de foreslåede regler om brug af styrthjelm.

Den foreslåede ændring vil herefter omfatte bil på tre hjul, og bil på fire hjul hvis masse i køreklar

stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg til personbefordring og 600 kg til godstransport, jf. bilag 1

i forordning 168/2013. Massen i køreklar stand bliver dermed afgørende for, hvornår fører og

passager af trehjulet og firehjulet bil har pligt til at anvende styrthjelm.

Masse i køreklar stand skal i overensstemmelse med artikel 5 i forordning 168/2013 forstås som

massen af et ubelastet køretøj, der er klar til normal anvendelse. Dette omfatter massen af væsker,

standsudstyr i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer, brændstof i brændstoftankene,

der fyldes til mindst 90 procent af deres kapacitet, karosseriet, kabinen, dørene, ruderne,

tilkoblingen, reservehjulene samt værktøjet. Det omfatter derimod ikke massen af føreren (75 kg),

og passageren (65 kg), de maskiner eller det udstyr, der befinder sig på ladet, fremdriftsbatteriet,

hvis der er tale om et hybridt eller rent elektrisk køretøj, gasbrændstofsystemer samt

gasbrændstoftanke, hvis der er tale om et eller flere køretøjer med et, to eller flere brændstoffer

samt tanke til komprimeret luft, hvis der er tale om fremdrift ved komprimeret luft.

Med den foreslåede ændring vil fører og passager på quadricykel og trehjulet bil også skulle

anvende fastspændt styrthjelm under kørsel. Der vil dog ikke gælde et sådant krav, hvor der er pligt

til at anvende sikkerhedssele, jf. færdselslovens § 81, stk. 2. Der vil være en selepligt, hvis

siddepladsen på quadricyklen eller den trehjulede bil er forsynet med sikkerhedssele, jf.

færdselslovens § 80, stk. 1.

Er de pågældende tre- og firhjulede køretøjer indrettet med sadel og uden karosseri, som en

motorcykel, vil de sjældent være udstyret med sikkerhedssele. I praksis vil de foreslåede regler

derfor som oftest medføre, at der vil blive pligt til at anvende styrthjelm, hvis køretøjet ikke er

indrettet med karosseri. De typer af trehjulet bil og let firhjulet bil (quadricykel), som imidlertid er

udstyret med karosseri, er også ofte udstyret med sikkerhedssele. I sådanne tilfælde vil de

foreslåede regler derfor oftest medføre, at der vil være pligt til at anvende sikkerhedssele, men ikke

styrthjelm, hvis køretøjet er indrettet med karosseri.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at lovforslaget træder i kraft den 1. juni 2020.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 1-4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende. Lovforslagets § 1, nr. 1-4, indeholder ændringer af reglerne om politiets,

redningsberedskabets og race marshals brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte

kommunikationsapparater under kørsel. De foreslåede ændringer skal sikre, at de gældende regler i

færdselslovens § 55 a ikke medfører unødige hindringer for udførelsen af de pågældende enheders

arbejde. Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at hensynet til udøvelsen af en effektiv

politi- og redningsindsats tilsiger, at de pågældende ændringer træder i kraft hurtigst muligt.

Lovforslagets § 1, nr. 4, indebærer en afkriminalisering af politiets, redningsberedskabets og race

marshals brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater under kørsel,

i det omfang brugen er nødvendig for udførslen af deres arbejde. Der kan derfor opstå den situation,

at en overtrædelse af § 55 a, stk. 1, begået før lovens ikrafttræden, men som først pådømmes efter

lovens ikrafttræden, ikke længere er strafbar på pådømmelsestidspunktet, fordi forholdet nu er

omfattet af den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 55 a, stk. 5.

Det bemærkes hertil generelt, at det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at i tilfælde, hvor der

foretages en lovændring, således at den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning er

forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og

straf som udgangspunkt efter den senere lov

–

det vil sige efter den straffelovgivning, som er

gældende på det tidspunkt, hvor sagen pådømmes. Er handlingen foretaget før den nye lovs

ikrafttræden, må straffen dog ikke blive strengere end den ville være blevet efter den tidligere lov

–

det vil sige efter de regler, som var gældende på gerningstidspunktet.

Der gælder således i henhold til straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., et udgangspunkt om, at

overtrædelser skal bedømmes efter de strafferetlige regler, der var gældende på

pådømmelsestidspunktet. Straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. indeholder en undtagelse til

udgangspunktet. Det følger heraf, at såfremt en lovændring skyldes ydre, strafskylden

uvedkommende forhold, skal forholdet bedømmes efter den på gerningstidspunktet gældende lov.

Transport- og Boligministeriet bemærker i den forbindelse, at der ved den foreslåede lovændring er

foretaget en omvurdering af strafværdigheden af visse af politiets, redningsberedskabets og race

marshals overtrædelser af den gældende § 55 a, stk. 1, hvorfor straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ikke

finder anvendelse. Politiets, redningsberedskabets og race marshals overtrædelser af § 55 a, stk. 1,

begået før lovens ikrafttræden, men som først pådømmes efter lovens ikrafttræden, skal derfor

bedømmes efter de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 4.

Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og loven indeholder ikke

en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Nærværende lovforslag om ændring af færdselsloven indeholder derfor ikke en

anordningsbestemmelse om, at lovforslagets regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, og

af den grund er der ikke indsat en territorialbestemmelse i lovforslaget.