TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. december 2019
2018-1835
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Det glæder mig at kunne meddele, at medlem af Folketinget for Radikale Ven-
stre Andreas Steenberg dags dato er udpeget som formand for Færdselssikker-
hedskommissionen. Medlem af Folketinget for Venstre Kristian Pihl Lorentzen
er udpeget som næstformand.
Jeg har stor fokus på at forbedre færdselssikkerheden og et ønske om i samar-
bejde med Færdselssikkerhedskommissionen at få en aktiv dialog og skabe
resultater, som kan ses i ulykkesstatistikken. Jeg ser derfor frem til at følge den
nye kommissions arbejde.
For at imødekomme medlemmernes ønske om mere fleksibilitet i forhold til
deltagelse i og afholdelse af møderne er det samtidig besluttet at modernisere
Færdselssikkerhedskommissionens processuelle rammer. Ændringerne frem-
går af notat om Færdselssikkerhedskommissionen, som er vedlagt til oriente-
ring. Det opdaterede notatet er endvidere offentliggjort på kommissionens
hjemmeside dags dato.
Fremadrettet vil de politiske partier, som er repræsenteret i Folketinget, og de
pågældende organisationer, som er repræsenteret i kommissionen, som tidlige-
re blive inviteret til at deltage i Færdselssikkerhedskommissionens møder, som
forventes afholdt to gange årligt. Som noget nyt står det de politiske partier frit
for hvem fra folketingsgruppen, som skal deltage i de fremtidige kommissi-
onsmøder. Folketingsgruppen kan således vælge fra gang til gang at sende den
repræsentant, som man finder, kan bidrage på bedste vis alt efter hvilke punk-
ter, som er på dagsordenen til det pågældende møde. Der vil således hverken
ske beskikkelse af repræsentanter eller udpeges suppleanter. Jeg håber, at det
vil give den efterspurgte fleksibilitet.
Som bekendt har kommissionen ikke været funktionsdygtig siden valgudskri-
velsen den 7. maj 2019, idet det hidtil har været foreskrevet, at beskikkelsen af
repræsentanter for de politiske partier i Folketinget bortfalder ved udskrivelsen
af nyvalg til Folketinget. Der vil derfor ikke være nogen afbeskikkelse af de poli-
tiske medlemmer, idet denne allerede fandt sted i maj.
Ændringerne betyder derimod, at de nuværende medlemmer af kommissionen,
som repræsenterer organisationer og myndigheder, afbeskikkes. Samtlige med-
lemmer er orienteret herom ved brev af dags dato.