Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 1
Offentligt
2082976_0001.png
Transport- og Boligudvalgets behandling af komité-sager
Sammenfatning
Den 17. juni 2019 besluttede det daværende Transport-, Bygnings- og
Boligudvalg (TRU) at anvende en skriftlig procedure i sin behandling af
komité-sager til orientering i lighed med den procedure, som Miljø- og
Fødevareudvalget (MOF) anvender.
Det betyder, at når regeringen har vurderet, at en komité-sag
inden for TRU’s
arbejdsområde er væsentlig, og forelægger den til orientering af udvalget, så
sender TRU-sekretariatet den til medlemmerne af udvalget med en frist for
eventuelle bemærkninger. Partiernes eventuelle politiske bemærkninger
sendes til TRU-sekretariatet inden for den fastsatte frist. Bemærkninger
udformes i lighed med bidrag til betænkninger. Fristerne er som regel korte,
da sagerne oftest har korte frister givet af Kommissionen. Udvalgsformanden
fremsender udvalgets eventuelle bemærkninger i et brev til ministeren, og
brevet sendes til orientering til medlemmerne af udvalget og Europaudvalget.
Tegner der sig et flertal mod regeringens holdning i en komité-sag, tages
kontakt til Europaudvalget med henblik på at afgive en fælles udtalelse til
regeringen.
Proceduren er som udgangspunkt skriftlig, og både ministerens orientering
om sagen og udvalgets eventuelle bemærkninger er offentlig tilgængelige
som alm. del bilag, medmindre der anmodes om andet.
12. august 2019
J.nr.: 19-000101-2
Julie Agersnap
Kristensen
Udvalgssekretær
[email protected]
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Indledning
I løbet af folketingsåret 2018-19 (1. samling) har det daværende Transport-,
Bygnings- og Boligudvalg jævnligt modtaget komité-sager til orientering fra
den daværende transport-, bygnings- og boligminister. Udvalget besluttede
derfor på sit møde den 17. januar 2019 at følge en skriftlig procedure i lighed
med proceduren, som Miljø- og Fødevareudvalget anvender.
Side 1 | 4
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1: Guide til udvalgsarbejdet i Transportudvalget
Når Kommissionen vedtager EU-regler
I nogle EU-retsakter giver Rådet og Europa-Parlamentet bemyndigelse til, at
Europa-Kommissionen kan vedtage retsakter som et led i gennemførelsen af
eksempelvis direktiver og forordninger. Der er to forskellige former for
kommissionsretsakter
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
(komité-sager). Kommissionen vedtager langt overvejende komité-sager.
Komité-sager (tidligere komitologi)
For at sikre en ensartet gennemførelse af EU-lovgivningen kan Rådet og
Europa-Parlamentet tildele Kommissionen beføjelser til at vedtage
kommissionsretsakter.
Kontrollen med komité-sagerne sker gennem et system af komiteer, som
består af embedsmænd fra hvert af EU-landene. Der er i dag to typer af
procedurer; undersøgelsesprocedure og rådgivningsprocedure.
Undersøgelsesproceduren anvendes typisk inden for områder om den fælles
landbrugspolitik, handelspolitikken, miljø, sikkerhed eller beskyttelse af
menneskers, dyrs eller planters sundhed. Undersøgelsesproceduren er den
stærkeste af de to komitéprocedurer set fra medlemslandenes side.
Kommissionen kan vedtage forslaget, hvis det støttes af et kvalificeret flertal i
komiteen, og Kommissionen kan ikke vedtage forslaget, hvis et kvalificeret
flertal i komiteen er imod.
Rådgivningsproceduren benyttes på de områder, hvor
undersøgelsesproceduren ikke anvendes. Kommissionen skal forelægge sit
forslag til lovgivning for en rådgivningskomité, som ved et simpelt flertal kan
vedtage en udtalelse om forslaget. Da komiteen kun er rådgivende, er en
udtalelse ikke bindende for Kommissionen, som alene skal tage størst muligt
hensyn til komiteens udtalelse.
Procedure i Folketinget og i TRU
Ifølge Europaudvalgets beretninger om Folketingets behandling af EU-sager
(EUU Alm. del EU Note 2 (20182)) forelægger regeringen komité-sager for
Europaudvalget og det relevante fagudvalg efter de samme retningslinjer,
som gælder for almindelige EU-lovgivningssager. Det betyder, at sager af
større rækkevidde
forelægges mundtligt til forhandlingsoplæg i
Europaudvalget, mens
væsentlige
sager forelægges Europaudvalget og det
relevante fagudvalg til orientering. Forelæggelser til orientering sker efter fast
praksis skriftligt i form af et grund- og nærhedsnotat for den enkelte komité-
sag.
2/4
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1: Guide til udvalgsarbejdet i Transportudvalget
2082976_0003.png
Da sager af
større
rækkevidde følger sin egen procedure i Europaudvalget
vedrører dette notat alene de
væsentlige
sager, som også forelægges
fagudvalget til orientering.
På grund af de korte frister for behandlingen af komité-sager sker
orienteringen i praksis skriftligt i form af et grund- og nærhedsnotat og så
tidligt som muligt, så Folketingets udvalg har mulighed for at reagere.
Europaudvalget stiller en række krav til notater om komité-sager. Det skal
bl.a. fremgå af forsiden, hvilken procedure der anvendes for afgørelse af
sagen. Endvidere skal det fremgå, hvornår sagen afgøres i komiteen eller
angives, hvad fristen for indsigelser er. Forsiden skal også indeholde
regeringens vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark
og regeringens stillingtagen til forslaget.
Proceduren i TRU
Da TRU den 4. september 2018 modtog en orientering om en komité-sag
anvendte udvalget i vid udstrækning den samme metode, som MOF anvender
ved behandling af komité-sager
1
.
På udvalgsmødet i TRU den 17. januar 2019 besluttede udvalget fremadrettet
at benytte samme procedure, som MOF anvender, når de modtager en
komité-sag til orientering. Det betyder, at sagen omdeles som et alm. del bilag
og sendes på mail til medlemmerne med angivelse af en tidsfrist for partiernes
eventuelle bemærkninger. Fristen bliver oftest kort på grund af ministeriets
korte svarfrist, der som udgangspunkt defineres af Kommissionen.
Skulle medlemmer af udvalget ønske at stille spørgsmål, gennemføre samråd
eller lign. for at få belyst sagen, må dette også gennemføres inden for den
givne tidsfrist. Udvalgssekretariatet modtager partiernes eventuelle politiske
bemærkninger, som er udformet i lighed med politiske bemærkninger til
betænkninger. Disse sendes til ressortministeren i et udvalgsformandsbrev,
og Europaudvalget orienteres samtidig. Udvalgsformandsbrevet sendes på
mail til udvalgsmedlemmerne og omdeles som alm. del bilag. Tegner der sig
et flertal mod regeringens holdning i en komité-sag, tages kontakt til
Europaudvalget med henblik på at afgive en fælles udtalelse til regeringen.
Medmindre ministeren tilkendegiver andet, vil ministerens oversendelse af
komité-sagen og udvalgets eventuelle kommentarer hertil, blive omdelt som
offentlige bilag i udvalgsarbejdet. Udvalget kan beslutte, at udvalgets
1
Regeringen anvender desuden i udvalgte sagsområder standardmandater, som
følger sin egen procedure. Den procedure behandles ikke her, men er uddybet i EUU
Alm. del EU Note 7.
3/4
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1: Guide til udvalgsarbejdet i Transportudvalget
eventuelle kommentarer omdeles internt eller fortroligt i henhold til de
almindelige retningslinjer for dette.
Proceduren for behandling af komité-sager vil i udgangspunktet foregå
skriftligt, medmindre et udvalgsmedlem anmoder om, at sagen sættes på
dagsordenen for et møde (eksempelvis ordinært møde, hvis tidsfristerne
tillader det, ekstraordinært møde, samråd el. lign.).
4/4