Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Sundheds- og ældreministeren
22. januar 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 505
Vil ministeren redegøre for, om kvinder, der vælger at gennemføre en graviditet med et
sygt barn, som de på forhånd ved kun vil overleve kortvarigt efter fødslen, har samme
muligheder for tilskud til psykolog, som de kvinder, der i dag kan modtage et tilskud til
psykologbehandling på 60 pct. af psykologens honorar efter henvisning fra almen prakti-
serende læge, jf. bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for
særligt udsatte persongrupper. Herunder om de har samme muligheder for at få tilskud til
psykolog før fødslen?
Såfremt ovenstående ikke er tilfældet, vil ministeren så ændre reglerne, så kvinder, der
vælger at gennemføre en graviditet med et sygt barn, som de på forhånd ved kun vil
overleve kortvarigt efter fødslen, får samme muligheder for tilskud til psykolog? Og vil mi-
nisteren ændre reglerne, så de kvinder, der er gravid med et sygt barn, kan opnå tilskud
til psykologhjælp inden deres fødsel?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1