Vil ministeren i samarbejde med landets kommuner udarbejde en samlet besvarelse af følgende spørgsmål
- Hvor mange borgere pr. 1.000 indbyggere modtager hjemmepleje?
- Hvor mange kommunale plejehjemspladser er der i kommunen pr. 1.000 indbyggere?
- Hvor mange private plejehjemspladser er der i kommunen pr. 1.000 indbyggere?
- Hvor mange borgere er der gennemsnitligt pr. medarbejder på kommunens plejehjem om natten?
- Hvad er kommunens gennemsnitlige årlige udgifter pr. ældre borger, der på den ene eller anden måde modtager hjælp eller støtte fra kommunen?
- Har kommunen inden for de sidste 5 år udført brugertilfredshedsundersøgelser for kommunens plejehjem og plejeboliger?
Hvis ja,
• Hvor ofte gennemføres sådanne brugertilfredshedsundersøgelser?
• I hvor stor et omfang inddrages de pårørende i brugertilfredshedsundersøgelserne?
- Har de private leverandører inden for de sidste 5 år udført brugertilfredshedsundersøgelser for de private plejehjem og plejeboliger?
Hvis ja,
• Hvor ofte gennemføres sådanne brugertilfredshedsundersøgelser?
• I hvor stor et omfang inddrages de pårørende i brugertilfredshedsundersøgelserne?
- Hvilken betydning har udligningsreformen for budgettet for ældreplejen i kommunen? Skal der spares som konsekvens af reformen, er det muligt at bibeholde niveauet, eller får ældreplejen flere midler på grund af reformen?
- Hvor ofte indhentes der en offentlig straffeattest ved ansættelse af nyt personale i den kommunale ældrepleje?
- Hvor mange klager/bekymringshenvendelser får kommunen i gennemsnit af pårørende til en ældre beboer pr. plejehjem pr. år? (2019 tal). Bemærk, at spørgsmålet går på antallet af klager rettet til kommunen, og ikke til ledelsen på plejehjemmet.
Dato: 17-09-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
ældre