SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Kopi af samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9/12-2019, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPANKH

Koordineret med:

Sagsnr.: 1902354

Dok. nr.: 1041707

Dato: 25-11-2019

Samlenotat

vedrørende rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sund-

hed og forbrugerbeskyttelse) den 9.-10. december 2019 - sundheds-

punkterne

Trivselsøkonomi –investering i sundhed som en nøglekomponent og næste skridt

Politisk drøftelse

Europæisk lægemiddelpolitik – styrket samarbejde og koordination med henblik

på at forbedre adgang til medicin

Politisk drøftelse

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Kopi af samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9/12-2019, fra sundheds- og ældreministeren

1. Trivselsøkonomi – investering i sundhed som en nøglekomponent og næste

skridt

Politisk drøftelse

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Notatet oversendes også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til en drøftelse om trivselsøkonomi med fokus på investering i

sundhed. Drøftelsen skal ses i lyset af rådskonklusionerne om trivselsøkonomi, som blev

vedtaget ved rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 24.

oktober 2019. Formandskabet har lagt op til, at drøftelsen har særligt fokus på mental

sundhed, sund aldring samt digitalisering og sundhedsdata.

Regeringen støtter generelt trivselsøkonomidagsordenen og herunder et styrket fokus på

mental sundhed og sund aldring. Regeringen støtter samarbejde om rammer for brug af

sundhedsdata til at understøtte patientbehandling af høj kvalitet og fremme forskning. Re-

geringen er dog generelt forbeholden over for at samle og udveksle sundhedsdata til forsk-

ningsformål på tværs af landegrænser.

2. Baggrund

Trivselsøkonomi (”Economy

of Wellbeing”)

har været en prioritet under det finske for-

mandskab. Begrebet dækker over en tilgang med fokus på samarbejde mellem sektorer.

Trivselsøkonomi tager udgangspunkt i, at vækst og velfærd hænger sammen, samt at vel-

færd ikke alene kan måles på BNP. Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbru-

gerpolitik) vedtog den 24. oktober 2019 rådskonklusioner om trivselsøkonomi.

Herudover har den nye Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, pålagt den kom-

mende sundhedskommissær, Stella Kyriakides, at arbejde for etablering af en europæisk

platform for sundhedsdata, hvilket også danner baggrund for drøftelsen. Kommissionsfor-

manden har lagt op til, at initiativet vil have til formål at fremme udveksling af sundheds-

data og støtte forskning i nye forebyggelsesstrategier, behandlinger, lægemidler og medi-

cinsk udstyr. Dette med øje for, at EU-borgernes kontrol over egne persondata sikres.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at fremme trivselsøkonomidagsordenen og en stærkere tvær-

sektoriel dialog på EU-niveau. Konkret efterspørger formandskabet input til en kommende

EU-strategi for mental sundhed, mulige indsatser for at fremme aktiv og sund aldring samt

synspunkter i forhold til arbejdet med en europæisk platform for sundhedsdata.

Formandskabet påpeger, at mental sundhed er en fundamental forudsætning for trivsel.

Mental sundhed fremhæves også i rådskonklusionerne om trivselsøkonomi fra oktober,

Side 2

hvor der er fokus på nødvendigheden af at fremme et godt mentalt helbred, forebyggelse

og tidlig diagnosticering, behandling og afstigmatisering af psykiske lidelser.

For så vidt angår sund aldring, fremhæver formandskabet, at livslang sundhedsfremme bi-

drager til både et langt liv og samtidig til at nedbringe udgifterne til behandling. Politikker

der vedrører aldring skal derfor bidrage til at muliggøre sund og aktiv aldring samt et uaf-

hængigt liv, ligesom det er vigtigt at arbejde tværsektorielt.

Endelig fremhæver formandskabet Kommissionens ide om en europæisk platform for

sundhedsdata og herunder at et sådant initiativ skal suppleres af europæisk og national

lovgivning eller andre instrumenter, som implementerer databeskyttelsesregler, datasik-

kerhed og etiske principper i praksis.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Set i lyset af vedtagelsen af rådskonklusionerne om trivselsøkonomi ved rådsmødet (be-

skæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 24. oktober 2019 er det for-

ventningen, at andre lande vil have en positiv tilgang til trivselsøkonomidagsordenen. Der

er herudover ikke kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for trivselsøkonomidagsordenen, herunder

at sundhed er et mål i sig selv, men at et godt helbred i befolkningen kan bidrage til den

økonomiske vækst.

I forhold til sund aldring er man fra dansk side enig i, at det er vigtigt med en bred indsats,

der involverer forskellige sektorer og aktører.

Side 3

Regeringen finder det vigtigt at sætte fokus på mental sundhed og herunder at forebyg-

gelse, tidlig diagnosticering, kvalitet i behandlingen og afstigmatisering er vigtige fokusom-

råder. Herudover vil man fra dansk side blandt andet fremhæve vigtigheden af forskning

og viden, samarbejde på tværs af sektorer, inddragelse af patienter og deres netværk, re-

kruttering og personalekompetencer samt fokus på ulighed i sundhed.

Endelig støtter regeringen samarbejde og erfaringsudvikling om rammer for brug af sund-

hedsdata, der kan understøtte patientbehandling af høj kvalitet og fremme forskning og

derved bidrage til at forbedre sundhedsvæsenet.

Regeringen ser positivt på initiativer, der kan understøtte udveksling af patientdata til brug

for patientbehandling på tværs af EU lande, eller udveksling af erfaringer vedrørende brug

af sundhedsdata og fælles standarder for data og systemer. Regeringen er dog forbeholden

i forhold til at samle og udveksle sundhedsdata til forskning på tværs af landegrænser og

betoner i den forbindelse vigtigheden af respekt for den relevante nationale lovgivning og

hensynet til datasikkerhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusioner om trivselsøkonomi blev forelagt Folketingets Europaudvalg af beskæfti-

gelsesministeren den 11. oktober 2019.

Side 4

_____________________________________________________________________

2. Europæisk lægemiddelpolitik - styrket samarbejde og koordination med henblik på at

forbedre adgang til medicin

Politisk drøftelse

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Notatet oversendes også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Resume

Det finske formandskab lægger op til en drøftelse af lægemiddelpolitik i EU med fokus på

adgang til medicin. Sikker og stabil forsyning af medicin er en stigende udfordring i hele EU

og har været genstand for drøftelser siden 2016.

Det er regeringens holdning, at Kommissionen, sideløbende med de danske overvejelser,

bør opfordres til at se på alle relevante værktøjer, det være sig både strukturelle og regula-

toriske tiltag, for at sikre bedre forsyningssikkerhed og tilgængelighed af lægemidler i hele

EU. Det er dog væsentligt, at der er tilstrækkelig viden om konsekvenserne af potentielle

nye tiltag, inden de gennemføres. Regeringen vil derfor arbejde for, at Kommissionen gen-

nemfører en dybdegående undersøgelse af mulige tiltag.

2. Bagrund

Det finske formandskab lægger op til en drøftelse af lægemiddelpolitik i EU med fokus på

styrkelse af det europæiske samarbejde om adgang til medicin. Dagsordenspunktet er en

fortsættelse af tidligere drøftelser i EU, hvor adgang til medicin blandt andet har været på

dagsorden i gennem flere år.

Derudover afspejler dagsordenspunktet, at den nye Kommissionsformand, Ursula von der

Leyen, har bedt den kommende sundhedskommissær, Stella Kyriakides, om at se på læge-

middelområdet med fokus på både at sikre den nødvendige forsyning af lægemidler til ri-

melige priser og fremme innovation i den europæiske lægemiddelindustri.

Udfordringerne vedrørende adgang til medicin, og herunder forsyningsproblemer, har i de

seneste år været stigende på tværs af EU. Udfordringerne spænder bredt og er ikke nød-

vendigvis de samme i alle medlemslande. Fælles er dog, at udfordringerne skaber usikker-

hed blandt de europæiske borgere, som f.eks. er bekymrede for, om almindelige lægemid-

ler er tilgængelige på apotekerne og sygehusene. Forsyningsvanskeligheder skaber også

ekstra arbejde for det sundhedsfaglige personale.

Side 5

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om mulige tiltag, herunder tættere

samarbejde og koordinering, der kan bidrage til at forbedre forsyningssikkerheden og ad-

gangen til medicin i EU.

Som en del af drøftelsen har formandsskabet lagt op til at se på, hvilke konkrete foran-

staltninger, det være sig både lovgivningsmæssige og koordinerende tiltag, medlemssta-

terne og Kommissionen kunne træffe for at sikre bedre adgang til både gamle og nye læ-

gemidler.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da der er tale om en drøftelse.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant, da der er tale om en drøftelse.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Udfordringerne vedr. forsyningsvanskeligheder og adgang til medicin spænder bredt i EU,

og er ikke nødvendigvis de samme i alle medlemslande. Nogle medlemsstater er udfordret

af, at lægemiddelvirksomhederne meget sent eller slet ikke markedsfører deres nye pro-

dukter i disse medlemsstater. Dette bl.a. kan henføres til virksomhedernes markedsfø-

ringsstrategier, og forskelle i de enkelte landes størrelse og økonomi. Nogle EU-lande har

således væsentligt større problemer ift. adgang og forsyning af lægemidler end f.eks. Dan-

mark, der sammen med en række nordvesteuropæiske lande hovedsageligt er udfordret

af forsyningsvanskeligheder for ældre, men vigtige lægemidler.

Problemer med forsyningssikkerheden for nogle lægemidler skyldes, at efterspørgslen re-

elt er større end udbuddet. De enkelte medlemsstater er derfor i direkte konkurrence med

hinanden om de tilgængelige lægemidler, f.eks. ved parallelimport af lægemidler fra ét

EU-land til et andet. Det betyder, at det kan være relevant men i praksis også vanskeligt at

nå til enighed om fælles løsninger.

Side 6

10. Regeringens generelle holdning

Lægemiddelområdet og håndtering af forsyningssikkerhed er et yderst komplekst område,

der påvirkes af både nationale og internationale faktorer.

Det er regeringens holdning, at problemstillingen vedrørende forsyningsvanskeligheder og

adgang til medicin bør håndteres både nationalt og i fællesskab i EU. Regeringen mener

således, at Kommissionen, sideløbende med de danske overvejelser om nationale tiltag,

bør opfordres til at se på alle relevante værktøjer, det være sig både strukturelle og regu-

latoriske tiltag, for at sikre bedre forsyningssikkerhed og tilgængelighed af lægemidler i

hele EU.

Det er dog væsentligt, at der er tilstrækkelig viden om konsekvenserne af potentielle nye

tiltag, inden de gennemføres. Det gælder f.eks. påvirkning af markedet og prisniveauet.

Der er således en balance mellem lempelige krav til virksomhedernes leveringsevne og

dermed billigere lægemidler på den ene side og stramme krav til leveringsevne og dermed

dyrere lægemidler på den anden side.

Regeringen vil derfor arbejde for, at Kommissionen gennemfører en dybdegående under-

søgelse af mulige tiltag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 7