SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 78
Offentligt

Region Hovedstaden

Center for Sundhed

Sagsnr

Strategi for fertilitetsområdet

–

Oktober 2019

Sagsnr. 18005746

Strategi for fertilitetsområdet

Oktober 2019

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Strategi for fertilitetsområ-

det

xx. september 2018

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Indhold

Arbejdsgruppens anbefalinger

............................................................................. 5

1. Indledning

.............................................................................................................. 7

2. Hvad ønsker patienterne

.................................................................................. 7

3. Principper for fertilitetsbehandling

............................................................... 8

4. Rammerne for fertilitetsbehandling

............................................................. 9

5. Fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden

............................................ 10

6. Forskning og udvikling

.................................................................................... 17

7. Uddannelse og rekruttering

........................................................................... 17

8. Udfordringer på fertilitetsområdet

.............................................................. 18

9. Fremtidig strategi for fertilitetsområdet

................................................... 20

10. Politisk opfølgning på fertilitetsområdet

................................................ 27

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Arbejdsgruppens anbefalinger

Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i samar-

bejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og or-

ganisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposi-

tion samt rekruttering. Derfor har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter

fra de faglige miljøer, som skal komme med anbefalinger til en fremtidig strategi for ferti-

litetsområdet. Nærværende rapport afspejler arbejdsgruppens anbefalinger med efterføl-

gende tilpasninger efter den politiske behandling.

I forbindelse med arbejdet er der gennemført fokusgruppe interview med 24 patienter,

som er en kvalitativ undersøgelse af, hvad det er for behov og ønsker, patienterne har til

fertilitetsbehandling.

Arbejdsgruppen har drøftet de principper, der bør ligge til grund for behandlingen af barn-

løshed i Region Hovedstaden og lægger særlig vægt på lighed og individuel behandling.

Infertilitet er en sygdom, som bør behandles på lige fod med andre sygdomme, og fertili-

tetspatienter er som andre patienter forskellige, og bør behandles individuelt og ud fra den

enkeltes behov.

Rammerne for fertilitetsbehandlingen, der i stor udstrækning er fastlagt i lovgivningen,

varetages i offentligt regi på regionens fire fertilitetsklinikker samt i gynækologisk speci-

allægepraksis. Derudover varetages fertilitetsbehandling også på private klinikker. De

største udfordringer på fertilitetsområdet er, dels lange ventetider til fertilitetsbehandling,

dels et stigende antal kvinder som følge af, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er

stigende. Dermed øges presset på behandling for barnløshed.

Arbejdsgruppen finder herudover, at der er en række udfordringer som udspringer af lov-

givningen og kulturelle og samfundsmæssige forhold, som det vil være relevant at rejse

politisk nationalt og regionalt.

De unge i dag ønsker børn for sent i livet, og det har den konsekvens, at frugtbarheden

falder, og at der med stigende alder følger sygdomme, som påvirker evnen til at få børn.

Der er således et presserende behov for tiltag til forebyggelse af barnløshed i Danmark, en

forebyggelse der både menneskeligt og økonomisk vil være en gevinst.

Når kvinden/parret kommer i fertilitetsbehandling, sker der forskelsbehandling i forhold

til andre patientgrupper, fordi der kun gives hjælp til ét barn. Det afviger fra eksisterende

praksis i sundhedsvæsenet, hvor en kvinde kan føde flere gange eller få behandlet et

brækket ben mere end gang. Dette er der dog ikke politisk enighed om i Region Hoved-

staden.

I henhold til gældende praksis har kvinden/parret ret til tre forsøg med reagensglasbe-

handling. Arbejdsgruppen foreslår at udvide behandlingsforsøget fra tre og op til seks for-

søg. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er succesraten for at føde et barn 64 %,

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

med op til seks behandlingsforsøg skønnes succesraten at være 83 %. Hermed vil kvin-

der/par i fertilitetsbehandling, i højere grad blive ligestillet med andre somatiske behand-

lingstilbud, hvor den lægefaglige vurdering er afgørende for omfanget af behandlingstil-

buddet.

Ændringer i lovgivningen om sæddonorer med mulighed for ikke-anonym donor samt

kompensation til kvinder, der donerer æg har medført betydeligt stigende udgifter. Ar-

bejdsgruppen foreslår, at der tilføres ressourcer til fertilitetsklinikkerne alternativt, at prin-

cipperne for anvendelse af inseminationsbehandling med donorsæd på de offentlige ferti-

litetsklinikker harmoniseres med gældende praksis for inseminationsbehandling med do-

norsæd i speciallægepraksis.

Problemstillingerne om flere end tre behandlingsforsøg er en årelang praksis, mens reg-

lerne om ikke-anonym sæddonor og honorering af ægdonorer samt retten til kun ét barn er

fastlagt i lovgivningen. Det er derfor udfordringer, der bør rejses politisk via Danske Re-

gioner.

For en fremtidig strategi for fertilitetsområdet i regionen anbefaler arbejdsgruppen, at den

nuværende organisering opretholdes, og at der etableres et murstensløst samarbejde mel-

lem de fire fertilitetsklinikker ved:

”Region Hovedstadens Reproduktionsmedicinske Center

Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet”

Der er således ønske om, at der sker et fortsat, men også udvidet samarbejde om behand-

ling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til

synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om pati-

entudredning og behandling i verdensklasse, skal indfries.

Det reproduktionsmedicinske center skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved

en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med

kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed herunder fælles vejledninger, og

der skal udviklesen fælles hjemmeside og fælles patientrettede teknologiske løsninger via

MinSP. Rekruttering af personale skal styrkes, og fælles uddannelse og udveksling af per-

sonale skal øges.

Via det reproduktionsmedicinske center styrkes samarbejdet om forskning til gavn for pa-

tienterne. Fertilitetsklinikkerne har gennem flere år sat forskning på verdenskortet, og det

er en forskning, der har medvirket til, at der i dag tilbydes en mere mild og sikker behand-

ling. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt

top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet, om det EU finan-

sierede projekt ”ReproUnion”

fortsætter. Endelig skal det reproduktionsmedicinske center

samarbejde omkring den sundhedsmæssige forebyggelse, der er i relation til sygdom og

ufrivilligt barnløse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

1. Indledning

Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i samar-

bejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og or-

ganisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposi-

tion samt rekruttering.

På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til en

fremtidig strategi for fertilitetsområdet. Arbejdet, der er afsluttet i september 2018, skal

ses i sammenhæng med revision af Hospitalsplanen.

I arbejdsgruppen har deltaget ledelses- og faglige repræsentanter fra hospitalerne,

Sundhedsfagligt Råd for Gynækologi og Obstetrik, Enhed for Praksisoverenskomster

samt Enhed for Hospitalsplanlægning, jf. kommissoriet i bilag 1.

2. Hvad ønsker patienterne

I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der ved fokusgruppe interview gennemført

en kvalitativ undersøgelse af patienters behov ved fertilitetsbehandling jf. bilag 2. Her

deltog 24 patienter fra regionens fire fertilitetsklinikker. Der deltog både solomødre og

par i fertilitetsbehandling, nuværende og tidligere patienter samt kvinder og mænd med

varierende alder.

Det,

der er vigtigt for patienter i fertilitetsbehandling, varierer alt efter, hvem de er som

individer, og hvor langt de er i deres behandlingsforløb. Der er imidlertid en række fælles

behov:



Ventetiden skal afkortes væsentligt, og der skal helst ikke være ventetid

Grundig udredning allerede fra starten af behandlingsforløbet

Ingen afvisning når kvinden/parret er klar til udtagning af æg eller oplægning af

æg

Manglende professionel støtte til psykiske og følelsesmæssige aspekter af be-

handlingen

Etablering af netværksgrupper for patienter i fertilitetsbehandling

Skræddersyet og individuelt tilrettelagt behandlingsforløb

Personalet skal være lydhør overfor patienternes ønsker og tid til at tale om be-

handlingsplan

Der efterlyses kontinuitet og kendt personale

Nærhed er afgørende for nogle, andre vægter kompetent og specialiseret perso-

nale

Bedre tilgængelighed til fertilitetsklinikkerne fx udvidet telefon- og åbningstid og

ingen sommerferielukning

Der er ønske om flere end tre behandlingsforsøg og ret til mere end ét barn

Behov for støtte efter fertilitetsforløbet

Nogle af behovene er allerede adresseret i denne rapport, andre af behovene er nye og vil

indgå i arbejdet med den fremtidige strategi.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

3. Principper for fertilitetsbehandling

WHO definerer infertilitet som en sygdom i det reproduktive system, der er defineret ved

manglende klinisk graviditet efter 12 måneder eller mere med regelmæssigt ubeskyttet

seksuelt samliv.

Nedsat frugtbarhed er jf. figuren en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt 25 til

44-årige. Ufrivillig barnløshed har alvorlige personlige konsekvenser for den enkelte, og

mellem 16 og 26 % af alle der ønsker at få børn, vil opleve problemer med at få dem. Sta-

digt flere bliver ramt af nedsat frugtbarhed, fordi de ønsker børn i en sen alder og på

grund af livsstil og miljøpåvirkninger.

Arbejdsgruppen har drøftet de principper, der bør ligge til grund for behandlingen af barn-

løshed i Region Hovedstaden og lægger særlig vægt på lighed og individuel behandling.

Der skal være lige adgang til fertilitetsbehandling, fordi;



Infertilitet er en sygdom, som bør behandles på lige fod med andre sygdomme

Retten til at få mere end ét barn bør være ens uanset om kvinden går i behandling

i speciallægepraksis eller på hospital

Der bør være ens regler for egenbetaling af donorsæd.

Fertilitetsbehandling skal være individuel, fordi;



Fertilitetspatienter er som andre patienter forskellige, og bør behandles individu-

elt og ud fra den enkeltes behov

Nogle kvinder vil have gavn af flere end tre reagensglasbehandlinger, beslutning

herom bør bero på en lægefaglig vurdering

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

4. Rammerne for fertilitetsbehandling

Rammerne for fertilitetsbehandling i regionerne er fastlagt i Lov om assisteret reproduk-

tion fra 1996. Det fremgår af loven, at den gælder i forbindelse med behandling, diagno-

stik og forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons

ansvar. Loven fastlægger, hvilke befolkningsgrupper der kan få fertilitetsbehandling, og

hvilke behandlingsformer der skal tilbydes.

Aldersgrænse for fertilitetsbehandling

Assisteret reproduktion må ikke finde sted, hvis kvinden er ældre end 45 år. I Region Ho-

vedstaden og Region Sjælland har aldersgrænsen for fertilitetsbehandling på hospitalerne

været fastsat til 40 år. Aldersgrænsen er begrundet med, at behandlingen har bedst effekt i

forhold til yngre kvinder, og at man af ressourcemæssige hensyn må prioritere yngre

kvinder frem for ældre kvinder.

I Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er aldersgrænsen 41 år.

Sundhedsministeren har i april 2018 udtrykt, at det er hensigtsmæssigt med ensartethed i

regionerne, og derfor har bestyrelsen i Danske Regioner besluttet en ens aldersgrænse på

41 år i alle regioner.

Tre reagensglasbehandlinger

Det har været en mangeårig praksis i det offentlige sygehusvæsen, at der tilbydes maksi-

malt tre behandlinger med oplægning af befrugtede æg (reagensglasbefrugtning). Hvis der

er overskydende æg kan de fryses ned, og kvinden kan inden for 5 år få oplagt de frosne

befrugtede æg. Yderligere fertilitetsbehandling kan kun ske på privatklinik for egenbeta-

ling. Med en gennemsnitsalder hos fertilitetspatienter på 33 år og en dermed reduceret

graviditetschance per cyklus, er tre behandlinger hos mange par, ud fra en lægefaglig vur-

dering, ikke et tilstrækkeligt behandlingstilbud.

Tilbuddet om tre behandlinger samt ovennævnte aldersgrænse afspejler de accepterede

vilkår for behandlingstilbuddet i det offentlige sygehusvæsen. Det fremgår af lovens be-

mærkninger, at efter folketingets opfattelse er denne mangeårige praksis (fra amterne) en

god rettesnor for indsatsen i det offentlige sygehusvæsen.

Kun ret til ét barn

Det fremgår også af loven, at der på de offentlige fertilitetsklinikker kun må ydes behand-

ling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har

fælles børn. Sammenholdt med andre patientgrupper forskelsbehandles patienter med re-

produktionssygdomme. Reproduktionssyge patienter behandles på baggrund af en medi-

cinsk indikation. Men hvis de får ét barn bliver de efterfølgende, trods fortsat eksisterende

sygdom, afvist til offentligt betalt fertilitetsbehandling til barn nummer to. Det afviger fra

den eksisterende praksis i det danske sundhedsvæsen, hvor en kvinde kan føde flere

gange, få flere provokerede aborter og kan få behandlet et brækket ben mere end en gang.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Frit valg

Der er frit valg på fertilitetsområdet og kvinderne kan selv vælge klinik såvel i egen re-

gion som i hele landet. Patienterne har imidlertid ikke ret til udredning og behandling in-

denfor 30 dage, og dermed er der heller ikke mulighed for at benytte udvidet frit sygehus-

valg, når ventetiden overstiger 30 dage.

5. Fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden er der, jf. kortet, en fertilitetsklinik i hvert af de fire planlægnings-

områder på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospita-

let. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der

samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet således, at udredning og

hormonstimulation af Nordsjællands patienter foregår på fertilitetsklinikken på Nordsjæl-

lands Hospital, mens patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset oversky-

dende æg på Rigshospitalet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Fertilitetsområdet har gennem tiden ændret sig fra et tilbud om fertilitetsbehandling til

par, hvor kvinden havde lukkede æggeledere og manden normal sædkvalitet til i dag, hvor

der er tale om et reproduktionsmedicinsk område, der inkluderer både assisteret reproduk-

tion (hjælp til at få børn) samt behandling indenfor en lang række specialiserede områder.

Endelig er hele området omkring sæd- og ægdonation blevet tiltagende komplekst og res-

sourcekrævende. Samlet fødes omkring 9 % af alle børn i Danmark som et resultat af assi-

steret reproduktion.

Fertilitetsbehandling på regionens hospitaler

Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter:



Behandling, hvor der tages æg ud af kvinden (ASP),

Behandling med befrugtede æg, der har været frosset, og som er optøet (FER),

Insemination med mandens sæd (IUI-H),

Insemination med donorsæd (IUI-D).

På Rigshospitalet udføres også en række højt specialiserede behandlinger, der inkluderer

behandling af patienter fra andre regioner.

Antallet af fertilitetsbehandlinger på regionens hospitaler fremgår af figur 1, der viser det

samlede antal behandlinger med ægudtagninger (ASP), behandlinger med oplægning af

fryseæg (FER) samt inseminationer (IUI). Der udføres desuden ca. 60 behandlinger årligt

med udtagning af sædceller fra testiklerne.

Figur 1. Total antal behandlinger

2015-2017

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

2015

2016

2017

Kilde: Hospitalernes egne oplysninger

Total antal behandlinger

(ASP, FER og IUI)

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Det samlede antal behandlinger i 2017 var 4.558, og er faldet fra 2015, hvor der var 4.942

behandlinger. Årsagen til det faldende antal behandlinger skyldes dels nedgang i aktivite-

ten ved sundhedsplatformens indførelse, dels at sammensætningen af behandlingerne er

ændret, de er blevet mere komplicerede og kræver mere tid at udføre.

Figur 2. Behandlinger (ASP, FER, IUI) fordelt

på klinikker

2500

Hvidovre

2000

1500

1000

500

2015

2016

2017

Kilde: Hospitalernes egne oplysninger

Herlev

Rigshosp. (minus

patienter fra Hillerød)

Hillerød (ASP og FER

foregår på Rigshosp

Figur 2 viser det samlede antal behandlinger med stimulation og ægudtagninger, fryseæg

og inseminationer fordelt på de fire fertilitetsklinikker. Der er lidt forskel på de behandlin-

ger, der foretages på klinikkerne. Alle klinikker foretager insemination og stimulationer til

udtagning af æg. Tre klinikker udtager æg og oplægger befrugtede æg, mens ægudtag-

ning, oplægning af befrugtede æg og frysning af overskydende æg for patienter i Nord-

sjælland foretages på Rigshospitalet, da Nordsjællands Hospital ikke har laboratorium til

håndtering af æg. Desuden er der to klinikker, der udfører ægdonation, og endelig vareta-

ges højt specialiserede funktioner på Rigshospitalet, som der ikke redegøres nærmere for i

denne rapport.

Rigshospitalet har i 2017 foretaget 1.809 behandlinger. På Hvidovre Hospital og Herlev

Hospital er der foretaget henholdsvis 1.244 og 1.176 behandlinger, og på Nordsjællands

Hospital er der foretaget 400 behandlinger i 2017.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Figur 3. Behandlingsantal fordelt på type

2500

2000

1500

1000

500

2015

Kilde: Hospitalernes egne oplysninger

ASP

FER

IUI-H

IUI-D

2016

2017

I perioden 2015-2017 er kompleksiteten af behandlingerne på hospitalerne steget, idet der

foretages færre inseminationsbehandlinger (IUI) og flere behandlinger med oplægning af

fryseæg (FER) efter reagensglasbehandling med udtagning af æg (ASP). Det fremgår af

figur 3, at inseminationer med såvel partners sæd som med donorsæd er faldet fra 1.546

inseminationer i 2015 til 1.034 inseminationer i 2017. Antallet af behandlinger med op-

lægning af fryseæg (FER) er steget fra 1.148 i 2015 til 1.399 i 2017, mens reagensglasbe-

handling med udtagning af æg (ASP) stort set er uændret i samme periode.

På Rigshospitalet og Herlev Hospital udføres ægdonation, der er stigende, og på Rigs-

hospitalet foretages et stigende antal behandlinger med sortering af æg for genetiske syg-

domme, der er en mere kompleks og tidskrævende procedure end almindelig reagensglas-

behandling (ASP). For alle hospitalerne er kirurgiske indgreb en integreret del af fertili-

tetsbehandlingen.

I figur 4 og 5 vises de behandlinger, der foretages flest af fordelt på hver af de fire fertili-

tetsklinikker. Formålet er at vise, hvor mange flere behandlinger der forventes udført med

de 8 mio. kr. forligspartierne i regionen tilførte fertilitetsområdet i 2017. Midlerne er ud-

møntet således, at de i 2017 er anvendt til ventelisteafvikling, i 2018 skal de anvendes til

ventelisteafvikling og opbygning af varig kapacitet, og i 2019 og frem skal midlerne an-

vendes til varig kapacitet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Figur 4. Behandlinger fordelt på type i 2017

ASP

Nordsjælland

FER

Herlev

Hvidovre

IUI-H

Rigshospitalet

IUI-D

Kilde: Hospitalernes egne oplysninger. For ASP og FER foregår hormonstimulering på Nordsjælland, mens

udtagning og oplægning af æg foregår på Rigshospitalet.

I figur 4 og 5 vises antallet af behandlinger for ASP (reagensglasbehandling), FER (be-

handling med befrugtede frosne og optøede æg), IUI-H (insemination med mandens sæd)

og IUI-D (insemination med donorsæd) foretaget på de fire fertilitetsklinikker i 2017 og i

perioden januar til juli 2018.

Under forudsætning af, at den aktivitet der har været for de fire typer af behandling i peri-

oden januar til juli 2018 fortsætter uændret i resten af 2018, vil der generelt set være en

pæn stigning i aktiviteten, som ligger over aktiviteten i 2017. Undtaget herfra er behand-

ling med ASP på Rigshospitalet og IUI-H på Herlev Hospital, hvor der formentlig vil

være et mindre fald. Samlet set har de midler, der er givet til fertilitetsområdet medført, at

der udføres flere fertilitetsbehandlinger, og at ventetiden er faldende.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Figur 5. Behandlinger fordelt på type fra

januar til juli 2018

500

400

300

200

100

ASP

Nordsjælland

FER

Herlev

IUI-H

Hvidovre

Rigshospitalet

IUI-D

Kilde: Hospitalernes egne oplysninger. For ASP bemærkes, at 18 ud af 329 behandlinger på Herlev er sket

med donoræg, og for Rigshospitalet at 21 og 79 behandlinger ud af 441 er sket med henholdsvis donoræg og

med efterfølgende ægsortering

Ventetid

Ventetiden til fertilitetsbehandling i regionen varierer mellem hospitalerne jf. tabel 1.

Ventetiden fra henvisning til første behandling ligger fra 4 til 8 måneder. Antallet af kvin-

der der står på venteliste, udgør knap 1000 kvinder i august 2018.

Tabel 1. Ventetid til fertilitetsbehandling

Ventetid i måneder 2018

Ventetid fra hen-

visning til første

behandling

4-6

Hvor mange kvinder

står på venteliste i

august 2018

280

250

370

Nordsjælland

Herlev

Hvidovre

Rigshospitalet

Kilde: Hospitalernes egne oplysninger

En lavere ventetid på de offentlige fertilitetsklinikker vil typisk få de kvinder, der går i de

private fertilitetsklinikker for egen betaling eller kvinder fra andre regioner til at søge til

de offentlige klinikker, hvormed ventetiden stiger. Ligeledes vil kort ventetid på en of-

fentlig fertilitetsklinik få kvinderne til at søge til klinikken med kort ventetid, hvorved

ventetiden igen stiger på pågældende klinik. Ventetid kan ikke ses isoleret, den er dyna-

misk, og må holdes op mod aktiviteten, og må ses i sammenhæng med antallet af behand-

linger, der jf. figur 4 og 5 udføres på klinikkerne.

De 8 mio. kr. der er tilført fertilitetsområdet i 2017 er anvendt til at nedbringe ventelisten.

Der er ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet for hospitalerne siden 2016

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

med op til 7 måneder. Det er en udvikling, der fortsættes i 2018 således, at ventelisten kan

nedbringes yderligere, og så der kan opbygges varig kapacitet i 2019.

Den forventede stigning af kvinder, der har behov for fertilitetsbehandling og ændring i

aldersgrænsen for fertilitetsbehandling, medfører at ventetiden stiger. Der vil derfor være

behov for øgede ressourcer fremover, hvis der skal foretages flere behandlinger, og hvis

ventetiden ikke skal stige yderligere.

Fertilitetsbehandling i gynækologisk speciallægepraksis

Fertilitetsbehandling varetages også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hoved-

staden er der 41 fuldtidspraktiserende speciallæger og 8 deltidspraktiserende speciallæger

i gynækologi- og obstetrik. Heraf varetager ca. 23 praktiserende gynækologer inseminati-

onsbehandling.

Praktiserende speciallæger i gynækologi har, som en del af deres aftale med det offentlige

sundhedsvæsen under speciallægeoverenskomsten, mulighed for at udføre fertilitetsudred-

ning og behandling herunder ydelsen insemination (IUI). Reagensglasbehandling (ASP)

er ikke omfattet af aftalen med det offentlige sundhedsvæsen. Patienter i reagensglasbe-

handling (ASP) på hospitalerne kan derfor ikke få delydelser foretaget i speciallægeprak-

sis som fx konsultationer, ultralydsskanninger og blodprøver.

Fertilitetsbehandling i speciallægepraksis må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den

kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år jf. § 6 i Lov om assisteret reproduktion.

Der er ingen begrænsning i antallet af børn, der kan ydes behandling til i speciallægeprak-

sis i modsætning til hospitalerne, hvor der kun må ydes assisteret reproduktion til et barn

til enlige kvinder, der ikke har barn, og par der ikke har fælles barn.

Regionens samlede udgifter til udredning og behandling af infertilitet i gynækologisk spe-

ciallægepraksis var ca. 29 mio. kr. i 2017. I udgiften indgår bl.a. konsultationsydelser, in-

seminationsydelser, passageundersøgelser af æggeleder med ultralyd, ultralydsundersø-

gelser af testikler og sædpræparation til insemination. Derudover afholder regionen udgif-

ter til eventuel hormonbehandling jf. reglerne om tilskud til medicin.

Ved behandling i speciallægepraksis afholdes udgiften til donorsæd af patienten selv i

modsætning til behandling på hospitalerne, hvor regionen afholder udgiften.

Tabel 2. Inseminationsbehandling i gynækologisk speciallægepraksis (ydelse 2107)

Udgifter

2015

2016

2017

3,0 mio. kr.

2,3 mio. kr.

2,8 mio. kr.

Antal inseminationsbe-

handlinger

5.957

4.577

5.494

Unikke Patienter

2.538

2.033

2.459

Kilde: NOTUS regional, afrundet til nærmeste 1.000 kr.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Tabel 2 viser, at der i 2017 blev udført 5.494 inseminationsbehandlinger i gynækologisk

speciallægepraksis, og at udgiften hertil var 2,8 mio. kr. Dette niveau har været stabilt de

senere år bortset fra en nedgang i 2016, hvor Sundheds- og Ældreministeriet vurderede, at

der i speciallægepraksis på lige fod med hospitalerne ikke kunne ydes behandling til mere

end ét barn.

Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er ca. 7

uger. Her er der ikke skelnet mellem udredning og behandling af infertilitet eller andre

gynækologiske ydelser.

Fertilitetsbehandling på privat klinik

Det er også muligt at blive fertilitetsbehandlet på private klinikker. Her kræves i modsæt-

ning til behandling i speciallægepraksis og på hospital ikke henvisning fra egen læge. På

private fertilitetsklinikker tilbydes ofte de samme behandlinger som på hospitalerne i form

af inseminationsbehandling (IUI) og reagensglasbehandling (ASP). Behandlingen er dog

altid omfattet af fuld egenbetaling, men patienterne er på lige fod med de patienter som

modtager offentlig behandling omfattet af tilskudsreglerne for medicin.

6. Forskning og udvikling

Gennem de seneste 25 år har Danmark og i særdeleshed fertilitetsklinikkerne i Region

Hovedstaden sat forskning og udvikling indenfor assisteret befrugtning på verdenskortet.

Regionens forskning har medvirket til, at der i dag tilbydes mildere og sikrere behandlin-

ger til flere patienter.

Den forskning, der udføres på regionens fertilitetsklinikker, ligger mellem verdens 10 fø-

rende lande, ligesom Region Hovedstaden er førende på området i Danmark og Norden.

Det er et meget stort forskningsområde, som rummer såvel grundforskning som klinisk

forskning. Forskning på området er vigtig af mange årsager. Helt overordnet er formålet,

at sikre patienterne den bedst mulige behandling

–

også på længere sigt. Det er derfor vig-

tigt, at satse på den kliniske og reproduktionsbiologiske forskning.

Der er fortsat et stort behov for forskning og udvikling i regionen. Det gælder både for be-

handling af nye patientgrupper som fx fertilitetsbevaring hos unge piger med cancer samt

behandling og diagnostik hos kvinder med gentagne ufrivillige aborter. Det gælder også

den fortsatte forskning indenfor almindelig barnløshedsbehandling herunder, at klinik-

kerne sikres mulighed for at følge med den internationale udvikling på området. En væ-

sentlig faktor for at skabe tilstrækkelige forskningsmuligheder er således, at det enkelte

behandlingssted har en vis volumen af ”basispatienter” og gennemfører

et tilstrækkeligt

antal behandlinger årligt.

7. Uddannelse og rekruttering

Regionen har en stor uddannelsesforpligtigelse. Hele reproduktionsområdet er centralt for

læger under uddannelse såvel i speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik som i

almen medicin. Der er stigende behov for, at læger der påtænker at gå ud i gynækologisk

speciallægepraksis får uddannelse indenfor dette centrale faglige område. Der er desuden

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

behov for, at medicinstuderende, yngre læger, sygeplejerskestuderende, bioanalytikerstu-

derende og jordemoderstuderende under uddannelsen har ophold på en fertilitetsklinik.

Der vil i fremtiden blive behov for mere personale på fertilitetsområdet, hvis der skal ud-

føres flere behandlinger og tages højde for det stigende antal kvinder i den fødedygtige al-

der. Der skal samtidig planlægges med, at fertilitetsbehandling er et specialiseret område,

og det tager derfor tid at uddanne nyt personale heri.

8. Udfordringer på fertilitetsområdet

Der er lange ventetider til fertilitetsbehandling i regionen, og det er et problem, fordi

kvinden samtidig bliver ældre og ældre, når hun føler sig klar til at blive gravid, og det

udfordrer en succesfuld fertilitetsbehandling. Desuden er lang ventetid også stressende for

kvinden/parret,

fordi ”uret tikker”

samtidig med, at det ikke er patientvenligt. Hertil kom-

mer, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er stigende, som beskrevet i Fødeana-

lyse II fra marts 2018. Dermed øges presset på behandling for barnløshed også, og særligt

i de områder, hvor der bor mange kvinder i den reproduktive alder. I figur 4 ses udviklin-

gen i antallet af kvinder, der er målgruppe for fertilitetsbehandling.

Figur 4. Befolkningsprognose for kvinder i alderen 25-40 år

Fremskrevet udvikling i befolkningstal for kvinder

(25-40) pr. kvinde-barn optageområde

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Hvidovre

Hospital

Nordsjællands Herlev Hospital

Hospital

2010

2015

2020

2025

Bornholm

Rigshospitalet

2030

Kilde: Region Hovedstadens befolkningsfremskrivning 2018, der er baseret på Danmarks Statistik og Køben-

havns Kommunes egen befolkningsfremskrivning, opdelt på optageområderne for kvinde-barn specialerne

Et stigende antal kvinder

Som det ses, vil antallet af kvinder i den relevante alder stige igennem perioden i planom-

råderne Syd, Midt og Byen, mens der er en mindre stigning i Nord og stort set uændret på

Bornholm. Den største stigning forventes på Hvidovre Hospital, hvor antallet af kvinder i

perioden 2015 til 2025 stiger med knap 22 % svarende til 15.018 kvinder. Stigningen i

samme periode er knap 15 % svarende til 5.519 kvinder på Rigshospitalet og godt 12 %

svarende til 7.575 kvinder på Herlev Hospital, mens den på Nordsjællands Hospital er

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

7 % svarende til 2.729 kvinder. Stigningen inden for de enkelte planområder er ikke nød-

vendigvis udtryk for, at planområdet får hele stigningen, da nogle kvinder henvises til fx

Rigshospitalet, som har højt specialiseret funktion. Desuden har kvinderne frit valg til fer-

tilitetsklinikkerne såvel i regionen som i hele landet.

Samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15 % i alle plan-

områder stigende til 17,5 % i 2030, som er mere usikker, da det er længere ude i fremti-

den. Presset på fødeområdet har med en forsinkelse på to-tre år ramt fertilitetsområdet fra

2016-2017. Dansk Fertilitetsselskab har opgjort antallet af fertilitetsbehandlinger i Dan-

mark, og det viser en stigning fra 2016 til 2017 på 7 %, og fertilitetsområdet forventes

fortsat at stige de kommende 10-12 år.

De unge ønsker børn for sent i livet

Kvinderne og deres partner får børn senere i livet end tidligere, men der er en grænse for,

hvornår mennesket biologisk kan reproducere sig. Kvindens frugtbarhed er, som det frem-

går af figur 6, størst i 20-årsalderen og er halveret i 30-årsalderen. I Region Hovedstaden

kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, men der er stor

aldersspredning, og mange er endnu ældre.

Figur 6. Graviditetschance pr. måned sammenholdt med kvindens alder

Kilde: Aldersfordeling af fertilitetspatienterne (Rigshospitalets fertilitetsklinik) i relation til biologisk gravidi-

tetschance

40 % af de danske mænd har et lavt eller meget lavt antal sædceller, som betyder, at det

tager længere tid at gøre kvinden gravid. Desuden følger med stigende alder forskellige

sygdomme, hvor nogle påvirker fertiliteten negativt. Endelig har det stigende antal unge

med fedme også indflydelse på fertiliteten ligesom rygning, alkohol og usund livsstil.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Den danske befolkning har svært ved at reproducere sig selv, og i dag bliver hver femte

mand aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne ville have, og hvert 12.

barn bliver til via en fertilitetsklinik. Det er en konsekvens af en række faktorer som re-

produktive sygdomme, manglende forebyggelsesindsatser, ukendskab til menneskets re-

produktive biologi samt lovgivningsmæssige og kulturelle udfordringer.

9. Fremtidig strategi for fertilitetsområdet

Arbejdsgruppen har drøftet den fremtidige strategi for fertilitetsområdet. Som det fremgår

af det foregående, er der en række udfordringer, som udspringer af lovgivningen og kultu-

relle og samfundsmæssige forhold. Arbejdsgruppen finder, at der er væsentlige forhold, af

behandlingsmæssig og kulturel karakter, som det vil være relevant at rejse politisk. Her-

udover kommer arbejdsgruppen med anbefalinger til, hvordan organiseringen på fertili-

tetsområdet kan styrkes via et murstensløst samarbejde mellem fertilitetsklinikkerne, samt

hvordan fertilitetsbehandlingen kan udvides.

9.1 Styrket organisering og behandling

Behandling, forskning, uddannelse og kvalitet er alle sammenhængende elementer, der er

nødvendige, hvis visionen om en patientudredning og behandling i verdensklasse, skal

indfries. Det er fertilitetsklinikkernes ønske, at der sker et fortsat, men også udvidet sam-

arbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet,

som kan bidrage til synergi på området. Derfor foreslås et murstensløst samarbejde med et

internationalt oversætteligt navn for de fire klinikker i regionen, som kan signalere og un-

derstøtte det øgede samarbejde imellem klinikkerne, og som kan bidrage til fortsat inter-

national anerkendelse. Navnet der foreslås er;

”Region Hovedstadens Reproduktionsmedicinske Center

Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland,

Hvidovre og Rigshospitalet”

Til fremme af ”Region Hovedstadens Reproduktionsmedicinske Center” nedsættes en sty-

regruppe med repræsentation fra de fire klinikker. Styregruppen skal udfærdige et oplæg

til det udbyggede samarbejde. Styregruppen kan afholde fælles møder, der inddrager alle

fire hospitalers ledelse på forskellige niveauer, og styregruppen skal løbende rapportere til

afdelingsledelser og direktioner.

Under det Reproduktionsmedicinske Center skal det fortsatte og øgede samarbejde om-

fatte nedenstående.

Kapacitet

Samarbejdet om kapacitet må udvikles over tid, idet fertilitetspatienter adskiller sig fra

mange andre somatiske patienter. Fx kan en patient, der skal have en ny hofte flyttes til et

andet hospital ved stort pres på et hospital. Det samme gør sig ikke gældende for fertili-

tetspatienter, fordi fertilitetsbehandling ikke kun er én behandling, men en række af be-

handlinger samtidig med, at der er levende væv (æg og sæd), som ikke blot kan flyttes fra

en fertilitetsklinik til en anden. Med op til 8 måneders ventetid på fertilitetsbehandling er

der heller ikke aktuelt overskydende kapacitet, der kan bringes i spil mellem klinikkerne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Hertil kommer at kvinderne/parret selv er meget opsøgende, og såfremt det er muligt væl-

ger en anden klinik med kortere ventetid.

Det reproduktionsmedicinske center kan på sigt samarbejde om kapaciteten på fertilitets-

klinikkerne fx ved at gå ind i en mere struktureret fælles visitation, og ved øget behand-

lingskapacitet, specielt i forhold til større kapacitet til ægudtagning/laboratoriebehandling

på de tre eksisterende laboratorier (Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet) af patienter sti-

muleret via Nordsjællands Hospital. Endelig har fertilitetsklinikkerne i regionen kapacitet

til at behandle flere kvinder og par, hvis der tilføres ressourcer, så der kan ansættes det til-

strækkelige personale.

Antallet af kvinder i den fertile alder forventes samlet set at stige i regionen i alle planom-

råder i perioden fra 2015 til 2025 med knap 15 % svarende til en stigning på knap 31.000

kvinder. Det er en stigning, der også ses på fødeområdet, og som har ramt fertilitetsområ-

det med to-tre års forsinkelse. Det antages, at det vil være ca. 3000 flere kvinder (både kli-

nik og speciallægepraksis), der skal have fertilitetsbehandling. Der forventes ca. 1.500

flere kvinder på fertilitetsklinikkerne, og det skønnes, at udgiften vil udgøre 9,8 mio. for

hele perioden 2015 til 2025.

Aldersgrænsen for fertilitetsbehandling har været drøftet i bestyrelsen i Danske Regioner

og ensrettes i regionerne således, at den ændres fra 40 til 41 år. For Region Hovedstaden

forventes det at medføre en udvidelse af aldersgruppen på 5-7 %, og det forudsættes, at

ville koste mellem 1,3 og 3,3 mio. kr., hvis der ønskes ventetider på behandling svarende

til i dag.

Visitation og kvalitet

Der er frit valg til fertilitetsbehandling og patienterne henvises til den klinik, hvor de øn-

sker at blive behandlet. Hvis patienterne ønsker omvisitering til en anden klinik med fx

kortere ventetid sker det uden problemer. Det samme gælder visse specielle behandlinger,

som kun foregår på nogle af klinikkerne fx ægdonation.

Der har været et betydeligt samarbejde klinikkerne imellem for at få fælles registrering og

fælles kvalitetsindikatorer. Dette er blevet styrket med implementeringen af Sundheds-

platformen (SP) og fertilitetsklinikkernes fælles kliniske dokumentationssystem og fertili-

tetsdatabase (DMDC), som er delvist samkørt med Sundhedsplatformen. Der skal fortsat

arbejdes med løbende integration af DMDC og SP med henblik på større patientsikkerhed

og bedre monitorering af behandlingskvaliteten, og der skal ske en udbygning af den fæl-

les dokumentation af patientbehandling og laboratoriedata. Der skal udvikles fælles kvali-

tetsmarkører for behandling, og der skal være fælles VIP (vejledninger, instrukser og poli-

tiker) til sikring af ensartethed i behandlingstilbuddet. Dette medfører en øget kvalitet,

som vil komme patienterne til gavn i den konkrete fertilitetsbehandling.

Det reproduktionsmedicinske center skal desuden lave en fælles hjemmeside og se nær-

mere på fælles patientrettede teknologiske løsninger via MinSP herunder fælles blanket-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

ter, ligesom der skal udarbejdes fælles årsrapporter med resultater for fertilitetsbehandlin-

ger i regionen. Der vil samtidig være en opgave med at tydeliggøre for patienterne, at re-

gionen giver et ensartet behandlingstilbud. Endelig vil patienternes ønsker til behandlin-

gen og optimering af behandlingsforløb ske via fokusgruppe-interview.

Som det fremgår af det gennemførte fokusgruppeinterview jf. bilag 2, har 24 patienter

rejst forskellige problemstillinger til fertilitetsbehandlingen. Nogle problemstillinger fx

grundig udredning fra starten handler om klar kommunikation fra klinikkernes side, idet

gentagne aborter eller genfejl først erkendes senere i forløbet, og først når de kendes, kan

de udredes. Andre problemstillinger fx netværksgrupper kan måske let arrangeres via en

fælles hjemmeside, mens fx egentlig patientstøtte vil kræve ressourcer. Det vil være na-

turligt, at de problemstillinger patienterne har rejst, indgår i det videre samarbejde i det re-

produktionsmedicinske center, og i det omfang det er muligt, søges der løsninger herpå.

Sammenhæng til gynækolog og obstetrik

Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster og an-

dre fordele ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen. Fertilitetsområdet er på

de gynækologiske/obstetriske afdelinger en integreret del af det gynækologiske/obstetri-

ske speciale, bortset fra Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud

af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæs-

sigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet en integreret

del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forsk-

ningsmæssigt. En gynækologisk afdeling har behov for tæt samspil med læger med særlig

erfaring indenfor subspecialet infertilitet/reproduktionsmedicin og omvendt. Det er et for-

hold der forstærkes yderligere, da der er en betydelig undervisnings- og forskningsforplig-

telse indenfor begge områder. Det giver umiddelbart ikke mening at samle de fire klinik-

ker i en tid, hvor der ses en stigende tilgang af kvinder som følge af befolkningsvæksten i

regionen, og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker. Hertil kommer at

klinikkerne har harmoniseret og standardiseret inden for fertilitetsområdet, som fungerer

effektivt og strømlinet.

Nærhed

Nærhed, men særligt kontinuitet i behandlingen af ufrivillig barnløshed er samtidig væ-

sentlig både fagligt og for patienterne, fordi et behandlingsforløb ofte omfatter mange be-

søg på fertilitetsklinikken. Et eksempel på et almindeligt forløb med tre inseminationsbe-

handlinger, tre reagensglasbehandlinger og tre behandlinger med befrugtede fryseæg om-

fatter i alt 30-40 besøg. For mange patienter er nærhed og kontinuitet vigtig, fordi hoved-

parten har et arbejde, som de passer samtidig med, at de er i fertilitetsbehandling. Det er

derfor vigtigt, at patienterne har mulighed for at vælge en klinik tæt på hjemmet eller ar-

bejdspladsen, og frit valg anvendes da også i stor udstrækning. Ud fra et fagligt synspunkt

opsamles der i behandlingen hele tiden viden om kvinden/parrets æg og sædceller, som

bruges i den videre behandling. Endelig lægger mange kvinder vægt på støtte og omsorg,

og at være tilknyttet en mindre fertilitetsklinik med kendt personale, fordi fertilitetsbe-

handling er meget stressende for kvinden/parret.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Nærhed har også betydning for kvindens partner herunder den mandlige partner, fordi af-

levering af sædprøve skal ske indenfor en time. Der er dog mulighed for, at manden kan

lave sædprøven på klinikken. Desuden vil partneren eller anden pårørende ofte deltage i

flere af de mange besøg på fertilitetsklinikken.

Uddannelse

Fertilitetsklinikkerne hjælper allerede hinanden i dag med uddannelse af personale. Det

sker blandt andet ved, at klinikkerne udveksler medarbejdere fra forskellige faggrupper.

Fremover vil det reproduktionsmedicinske center arbejde for øget mulighed for udveks-

ling af personale på studieophold mellem de forskellige klinikker samt styrket rekruttering

af nye medarbejdere i alle faggrupper. Et tilstrækkeligt uddannet og kompetent personale

skal sikre et dækkende og optimalt fertilitetstilbud. På nationalt niveau er der desuden

nedsat et lægefagligt udvalg, der skal udarbejde en strategi for øget rekruttering og uddan-

nelse af kommende speciallæger i specialet.

Forskning

De tre fertilitetsklinikker på Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet har gennem de senere år

haft et tæt samarbejde om specielt forskning via EU-projektet ReproUnion. ReproUnion

er et offentligt-privat samarbejde med 13 kliniske forskningsenheder i Region Hovedsta-

den, Region Skåne, Region Sjælland og Lund og Københavns Universiteter, som er finan-

sieret af EU under Interreg-programmet. Fertilitetsklinikkerne har i fællesskab løftet klini-

ske forskningsprojekter og assisteret hinanden i inklusion af patienter. Det har ført til gen-

nemførelsen af flere store kliniske undersøgelser, hvor resultaterne hurtigt kan implemen-

teres i klinikken og dermed forbedre kvaliteten i behandlingen.

Med klinikkernes i alt ca. 4500 årlige behandlinger er regionen på størrelse med de største

europæiske klinikker, hvilket bidrager til at tiltrække flere udenlandske eksperter og for-

skere. Region Hovedstaden er allerede internationalt anerkendt for sin fertilitetsforskning,

og vil ved et fortsat forskningssamarbejde ligge blandt top 10 i Europa. Dermed sikres

også et behandlingstilbud til kvinderne/parret, som er i verdensklasse.

Via det nye center styrkes forskningssamarbejdet ved at samle ekspertise til fundraising,

protokolskrivning og indhentning af tilladelser. Forskningssamarbejdet fortsætter uæn-

dret, i det Region Hovedstaden har tilført 1,7 mio. kr. årligt, til ReproUnion projektet.

Forebyggelse

Fertilitetsklinikkerne forebygger i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse, og kan kun i

mindre omfang præge kulturændringer og samfundsmæssige ændringer.

På Rigshospitalet og Herlev Hospital er der fertilitetsrådgivning. Fertilitetsrådgivningerne

rådgiver unge mennesker om, hvor frugtbare de er, og om det kan anbefales at de går i

gang med at få børn. De to rådgivninger, der har stor søgning, har en forebyggende på-

virkning på udfordringen med det stigende behov for fertilitetsbehandling. Region Hoved-

staden har tilført 1 mio. kr. således, at de to fertilitetsrådgivninger kan fortsætte arbejdet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Der er enkelte andre nye forebyggelsesinitiativer, som handler om fertilitetsrådgivning,

der er igangsat af Rigshospitalets Fertilitetsklinik, og som via EU-projektet ReproUnion

er blevet implementeret på enkelte fertilitetsklinikker i Danmark og Sverige. Udfordrin-

gerne er stort set enslydende i samtlige nordiske lande, og det er derfor relevant at samar-

bejde om at finde fælles nordiske løsninger for at forebygge ufrivillig barnløshed. Et sam-

arbejde mellem ReproUnion og Rigshospitalets Fertilitetsklinik har ført til en vision om

etablering af

en fælles nordisk tænketank ”Nordic

Center for Fertility Awareness”.

Den

danske sundhedsminister har udtrykt støtte til ideen og har kontaktet sundhedsministrene

fra de øvrige nordiske lande med henblik på samarbejde og støtte.

Speciallægepraksis

Der er et godt samarbejde mellem speciallægepraksis og fertilitetsklinikkerne på fertili-

tetsområdet. I de situationer, hvor patienter henvises fra speciallægepraksis til hospita-

lerne er henvisningerne med oplysninger og gennemførte undersøgelser gode. Det er ferti-

litetsklinikkernes opfattelse, at det nuværende niveau for behandlinger i speciallægeprak-

sis er passende, idet der på hospitalerne skal være en vis andel af det almindelige (insemi-

nationer), for at hospitalerne kan udføre det specielle (reagensglas m.v.). Arbejdsgruppen

foreslår derfor ikke ændringer i arbejdsdelingen mellem speciallægepraksis og fertilitets-

klinikkerne, da kapaciteten i speciallægepraksis ikke i højere grad kan benyttes til at af-

korte ventetiden i fertilitetsklinikkerne.

9.2 Udvidelse af behandlingen

Der er et ønske om, at fertilitetsbehandlingen dels bliver mere individuel og behovsbe-

stemt, men også at den lægefaglige vurdering får væsentlig mere betydning for behand-

lingstilbuddet end i dag, hvor meget af behandlingen er fastlagt i lovgivningen og praksis.

Ligeledes er der også et ønske om større lighed for kvinder/par i fertilitetsbehandling her-

under at højne succesraten og målrette tilbuddet der, hvor det klinisk giver mening såle-

des, at antallet af børn også øges.

Flere end tre behandlinger

Som nævnt tidligere er der en gammel praksis om at tilbyde kvinden tre forsøg med rea-

gensglasbehandling (ASP) i det offentlige, og med det får cirka to ud af tre patienter et

barn. Trods disse resultater er potentialet større, idet hver tredje patient forlader fertilitets-

klinikkerne uden et barn. For mange af disse patienter ville det give både biologisk og

medicinsk mening at fortsætte behandlingen. Samtidig har fertilitetsområdet gennem de

seneste år reduceret risikofaktorer som overstimulation og tvillingegraviditeter, og det er

initiativer, der kan påvirke patienternes chance for graviditet, men med maximalt tre be-

handlinger er der ikke mulighed for at tilbyde kompenserende behandling.

En del patienter vil have gode graviditetschancer ved fire, fem eller seks forsøg med rea-

gensglasbehandling. Hvorvidt der bør gennemføres op til seks behandlingsforsøg, skal ske

efter en konkret lægefaglig vurdering, og hvis det skønnes medicinsk og biologisk me-

ningsfuldt. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er chancen for at føde et barn 64

%, med op til seks behandlingsforsøg er chancen for at føde et barn 83 %.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Det er arbejdsgruppens vurdering, at udgiften med op til yderligere tre flere forsøg vil ko-

ste 13,5 mio. kr. årligt samlet for de fire fertilitetsklinikker. Med en sådan udvidelse er det

arbejdsgruppen opfattelse, at der med det nuværende antal af patienter vil kunne gives et

medicinsk og biologisk passende behandlingstilbud.

Da tre behandlinger har været en mangeårig praksis tilbage fra amternes tid, og da

sundhedsministeren lægger vægt på ensartede regler i alle regionerne, vil anbefaling om

op til seks behandlingsforsøg skulle rejses politisk i Danske Regioner.

Donorsæd og donoræg

Frem til 2012 var al sæddonation i Danmark anonym. Det indebar, at sæddonorer på sæd-

bankerne blev undersøgt for arvelige og smitsomme sygdomme, men modtagerne af sæ-

den kunne kun få oplysninger om sæddonors blodtype, højde, vægt og hår- og øjenfarve.

Fra 2013 blev det ændret således, at det nu er muligt for sæddonorer at registrere sig som

anonym donor eller som åben donor, hvor barnet efter at være fyldt 18 år kan få donors

identitet oplyst af sædbanken. Ved valg af donor har modtagerne i varierende omfang ad-

gang til yderligere oplysninger om donorerne, blandt andet billeder af donor som barn og

stemmeprøve. Generelt gælder det, at prisen på donorsæd stiger, jo flere oplysninger mod-

tagerne ønsker, og jo bedre kvalitet sæden har.

Priserne på donorsæd hos European Sperm Bank er minimum 2.302 kr. per behandling for

sæd fra en anonym donor og minimum 4.165 kr. for sæd fra en åben donor. I speciallæge-

praksis og på de private fertilitetsklinikker betaler modtagerne selv for donorsæd, men på

hospitalernes fertilitetsklinikker betaler klinikkerne sæden.

Ændringerne i 2013 har medført betydeligt stigende udgifter til donorsæd. Fx betalte ferti-

litetsklinikken på Hvidovre Hospital 2.048 kr. pr. behandling i 2013, mens udgiften er

3.786 kr. i 2017 pr. behandling således, at hospitalet har betalt omkring 0,5 mio. kr. mere i

2017. Konsekvensen af de stigende udgifter betyder, at klinikkerne må holde igen med

behandlinger med donorsæd. Antallet af behandlinger med insemination af donorsæd på

regionens fire klinikker er således faldet til 439 i 2017 mod 610 i 2015, og det er vurde-

ringen, at det vil falde yderligere i 2018.

Af hensyn til sikring af et fortsat tilbud om behandling med anvendelse af donorsæd, vil

arbejdsgruppen foreslå, at der enten tilføres ressourcer til klinikkernes indkøb af donor-

sæd, eller at principperne for anvendelse af inseminationsbehandling med donorsæd på de

offentlige fertilitetsklinikker harmoniseres med gældende praksis for inseminationsbe-

handling med donorsæd i speciallægepraksis.

Ægdonation kan tilbydes par og enlige, hvor barnløsheden skyldes mangel på funktions-

duelige æg. Graviditetschancen er særdeles høj, fordi æggene stammer fra yngre donorer.

Behandling med ægdonation sker altid som led i reagensglasbehandling. Det er en relativ

udbredt form for fertilitetsbehandling i Europa, og antallet af behandlinger er stigende. I

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Danmark har antallet af donationsbehandlinger ligget stabilt omkring 200 i mange år, men

efter en lovændring i 2016 om kompensation til ægdonorer, er antallet af behandlinger

steget markant til mere end 1.100 donationsbehandlinger i 2017.

Lige som ved sæddonation kan ægdonorer registrere sig som anonym donor, eller som

åben donor, hvor barnet efter at være fyldt 18 år kan få donors identitet oplyst, eller som

kendt donor.

Ægdonorer modtager en fast kompensation per donation på 7.000 kr. Kompensationen er

uafhængig af behandlingsresultatet og eventuelle gener forbundet med behandlingen.

Desuden udleveres al medicin til behandlingen gratis fra fertilitetsklinikken, således at do-

nor ikke har medicinudgifter under behandlingen. Medicinudgifter til en behandling af-

hænger af dosis og antallet af dage med hormonstimulation, men beløber sig typisk til

mellem 8.000 til 10.000 kr.

I Region Hovedstaden varetages det offentlige tilbud om ægdonation af fertilitetsklinik-

ken på Herlev Hospital og Rigshospitalet.

Af hensyn til sikring af et fortsat tilbud om behandling med anvendelse af donoræg, vil

arbejdsgruppen anbefale, at der tilføres ressourcer til udgifter i forbindelse med donorud-

redning samt udgifter til medicin.

Problemstillingen om donorsæd og donoræg, der er fastlagt i lovgivningen vil ligeledes

skulle rejses politisk via Danske Regioner. Administrationen afventer i øjeblikket svar fra

Sundhedsministeriet på fortolkning af regionens forpligtelse til at afholde udgifterne til

donorsæd som en del af forpligtelsen til at stille vederlagsfri sygehusbehandling til rådig-

hed jf. sundhedslovens § 79 og § 81. Desuden afventes svar på, om regionen kan anlægge

et serviceniveau på hospitalerne, så der kun tilbydes anonym donorsæd.

9.3 Behov for kulturændring

Mens levealderen generelt er stigende, har den relativt korte periode i vores liv, hvor vi

kan få børn, ikke flyttet sig. Menneskets biologi er den samme, men kulturelt er der sket

en forlængelse af ungdomstilværelsen, hvor tanken om børn føles fjern. Konsekvensen er,

at et stort antal mænd og kvinder risikerer at blive barnløse eller ikke får så mange børn,

som de havde ønsket. At blive ramt af reproduktive lidelser resulterer for mange i stor

sorg, og for nogle vil det præge dem resten af tilværelsen.

Sundhedsfagligt har fokus de seneste mange år været på forskning og behandling af ufri-

villigt barnløse. Hospitalerne kan dog ikke forebygge, at kvinder og mænd ønsker at få

børn i en senere alder. Det er en forebyggelse, der skal varetages fra centralt niveau, og

som handler om ændring af kultur og normer hos de unge, og om samfundsmæssige initi-

ativer, der giver mulighed for, at de unge vælger at få børn i 20`erne i den periode, hvor

de er mest frugtbare. Der er behov for initiativer, der kan ændre de faktorer, der i dag er

årsag til den stigende alder for start på familiedannelse og dermed også stigende risiko for

reproduktiv sygdom hos den enkelte.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Der er således et presserende behov for forebyggelse af barnløshed i Danmark.

10. Politisk opfølgning på fertilitetsområdet

Sundhedsudvalget har afholdt et dialogmøde den 15. august 2019 om ufrivillig barnløshed

og fertilitet. Formålet var at

tale med politikere, sundhedsprofessionelle og borgere om

udfordringer og dilemmaer på fertilitetsområdet.

Dialogmødet tog udgangspunkt i de mange dilemmaer i behandlingen af ufrivillig barn-

løshed

–

både etiske og prioriteringsmæssige. Fx kan kvinder og par kun få hjælp til ét

barn på de offentlige hospitaler. Hos praktiserende speciallæger og i det private er der in-

gen grænse. Jo ældre kvinden er, jo dårligere er resultatet af kunstig befrugtning, og

spørgsmålet er om aldersgrænsen skal være lavere end i dag, hvor den er 41 år. Samtidig

er det en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet. Det

betyder, at mange mennesker har svært ved at blive forældre.

Politisk er der i regionen et ønske om at løfte følgende politisk:



Der skal arbejdes hen imod at forebygge barnløshed fx ved seksualundervisning i

gymnasiet. Det skal ske ved at rejse sagen overfor folketinget med en henven-

delse fra Region Hovedstaden til folketingets sundheds- og ældreudvalg med kopi

til Danske Regioner. Samtidig arbejdes der for, at forebyggelse af barnløshed ind-

går som fokusområde i regionens forebyggelsesplan.

Der skal arbejdes hen imod, at behandlingen med reagensglas udvides fra tre og

op til seks forsøg ud fra en lægefaglig vurdering. Chancen for at føde et barn sti-

ger hermed fra 64 % til 83 %, og de erfaringer der lægefagligt indhentes ved de

tre første forsøg går ikke til spilde, men vil indgå som værdifuld viden i de reste-

rende op til seks forsøg. Udgiften med op til seks forsøg er anslået til at udgøre

13,5 mio. kr. i Region Hovedstaden og kan eventuelt spilles ind til budget

2021. Det er vurderingen, at det kræver enighed på tværs af regionerne, så regio-

nerne tilbyder samme behandling, og sagen skal derfor rejses i og drøftes

med Danske Regioner.

Der arbejdes hen imod, at fertilitetsklinikkerne kompenseres for ændrede regler

om ikke ikke-anonym donor, samt kompensation til kvinder der donerer æg. For

reglerne om ikke-anonym donor har regionen fået en mindre kompensation fra

staten på 160.000 kr. pr. år. Til kvinder der donerer æg har regionen fået økono-

misk kompensation fra staten svarende til antallet af ægdonorer i 2015, som ud-

gjorde ca. 50. Antallet af ægdonorer er i 2017 steget til 64, hvilket var forvente-

ligt, da formålet med lovændringen netop var at få flere ægdonorer. Øgede udgif-

ter til de to områder vil skulle prioriteres politisk.



SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Bilag 1. Kommissorie

I første økonomirapport 2017 er det besluttet, at der som ny disposition afsættes 8 mio. kr.

til fertilitetsområdet. Midlerne er udmøntet således, at i 2017 anvendes de til ventelisteaf-

vikling, i 2018 anvendes de til ventelisteafvikling og opbygning af varig kapacitet, og i

2019 og frem skal midlerne anvendes til kapacitetsudvidelse.

På fertilitetsområdet har patienterne ikke ret til udredning og behandling indenfor 30

dage. I december 2016 ventede knap 1.300 borgere på fertilitetsbehandling, og ventetiden

fra henvisning til første undersøgelse lå mellem 3 uger og 15 måneder på regionens hospi-

taler.

Med budgetaftalen for 2018 har partierne indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i

samarbejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling

og organisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrke-

position samt rekruttering.

Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe, der skal se på den strategiske udvikling og organi-

sering af fertilitetsområdet, samt se på hvordan kapaciteten kan øges, og hvordan fertili-

tetsområdet kan styrkes. Arbejdet skal ses i sammenhæng med revision af Hospitalspla-

nen.

I arbejdsgruppen deltager ledelses- og faglige repræsentanter fra hospitalerne, SFR for gy-

nækologi og obstetrik samt Enhed for Hospitalsplanlægning med følgende:

Charlotte Hosbond enhedschef for Enhed for Hospitalsplanlægning, formand

Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge, Amager og Hvidovre Hospital og næstfor-

mand i sundhedsfagligt råd for gynækologi og obstetrik

Peter Hornnes, ledende overlæge, Nordsjællands Hospital og medlem i sundhedsfagligt

råd for gynækologi og obstetrik

Lars Franch Andersen, overlæge, Nordsjællands Hospital

Helle Ejdrup Bredkjær, ledende overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Ulrik Schiøler Kesmodel, professor og overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Anne Zedeler, laboratorieleder, Amager og Hvidovre Hospital

Nina la Cour Freiesleben, afsnitsledende overlæge, Amager og Hvidovre Hospital

Søren Ziebe, klinikchef og professor, Rigshospitalet

Anja Pinborg, overlæge og professor, Rigshospitalet

Anna Marie Rahbeck Schmidt, chefkonsulent, Praksisoverenskomster

Hanne Rasmussen, chefkonsulent i Enhed for Hospitalsplanlægning, sekretær for arbejds-

gruppen.

Udpegningen af repræsentanter skete i februar 2018, og arbejdsgruppen har holdt seks

møder.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

Bilag 2. Fokusgruppe interview om patienters behov ved fertilitetsbehandling

Input fra patienter

Kompetencecenter for Patientoplevelser har på vegne af Enhed for Hospitalsplanlægning

gennemført en kvalitativ undersøgelse af patienters behov i forbindelse med fertilitetsbe-

handling. Formålet med undersøgelsen var at få viden om, hvad der er vigtigt for patienter

før, under og efter deres fertilitetsbehandling.

Metode og analyse

Den kvalitative undersøgelse bestod af to fokusgruppeinterview af 1�½ times varighed i

august 2018. Der deltog i alt 24 patienter fra alle fire fertilitetsklinikker i Region Hoved-

staden. Der deltog både solomødre og par i fertilitetsbehandling, nuværende og tidligere

patienter samt kvinder og mænd med varierende alder. Interviewene blev gennemført se-

mistruktureret ud fra en temaopdelt interviewguide og blev lydoptaget efter accept fra pa-

tienterne. Efterfølgende blev der skrevet referater af interviewene samt foretaget en tema-

tisk analyse af interviewene.

Resultater

Hvad der er vigtigt for patienter i fertilitetsbehandling, varierer alt efter, hvem de er som

individer, og hvor langt de er i deres behandlingsforløb. Der er imidlertid en række fælles

behov, som bliver skitseret her:

Ventetid før og under behandlingsforløb skal afkortes

Det er vigtigt for patienterne, at ventetiden, til de starter i fertilitetsbehandling, bliver af-

kortet væsentligt eller helt elimineret. Mange af patienterne har ventet adskillige måneder

på at starte i behandling. Det er hårdt at vente af flere grunde. Mange har forsøgt at blive

gravide længe før behandlingsstart, og flere ved ikke, hvornår de kan starte i behandling

og må ofte selv kontakte fertilitetsklinikken for at høre, hvornår behandlingen starter.

Derudover er ventetiden hård, fordi patienterne er velvidende om, at jo ældre de bliver, jo

sværere bliver det at blive gravide. Flere patienter vælger derfor at starte behandling i pri-

vat regi. Ventetid under selve behandlingsforløbet oplever flere også som et problem.

Grundig udredning

–

allerede fra starten af

Patienterne pointerer, at det er vigtigt, at de får en grundigere udredning end den eksiste-

rende udredning

–

og gerne allerede i starten af behandlingsforløbet, vel at mærke

inden

behandlingsforsøgene starter. Flere oplever, at de først bliver grundigt udredt efter læn-

gere tids behandling, hvilket er til stor undren og frustration for dem. De oplever det som

spild af tid og behandlingsforsøg.

At blive afvist er uacceptabelt og hårdt

Det er af stor vigtighed, at patienter ikke bliver afvist til fx ægudtagning og ægoplægning,

når deres cyklus tillader det. Årsagerne til afvisninger har blandt andet været kapacitets-

problemer og implementering af sundhedsplatformen. At blive afvist er utroligt hårdt for

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

patienterne, da de er helt klar til behandling både psykisk og ift. den ofte ubehagelige hor-

monelle behandling. Efter afvisning har de oplevet at vente op til flere måneder før, at be-

handlingen bliver genoptaget.

Mangler støtte fra professionelle

Patienterne mangler støtte til de psykiske og følelsesmæssige aspekter af behandlingen.

Det er vigtigt, at de får mere støtte fra personalet end blot støtte til behandlingen, fordi de-

res krop og psyke konstant er på ”rutschetur”, og fordi de mangler overskud til at orien-

tere sig i, hvordan og hvorfra de kan få støtte. Støtten bør tilbydes i opstarten af behand-

lingen, og når behandlingen ikke går som forventet. Støtten omhandler fx anbefaling til

psykolog med erfaring inden for fertilitetsområdet, kostvejledere, parterapeuter, da det

kan tære på parforholdet at være i fertilitetsbehandling, akupunktører samt oplysning om

relevante hjemmesider for patienter i fertilitetsbehandling.

Brug for støtte via netværksgrupper med ligesindede

Ifølge patienterne har de brug for, at fertilitetsklinikkerne etablerer netværksgrupper for

patienterne med ligesindede, som der allerede eksisterer for solomødre. Patienterne har

nemlig et stort behov for at mødes med og tale med andre i samme situation, da de føler

sig meget alene og ønsker at udveksle erfaringer og bliver inspireret af andre til, hvordan

de kan leve så almindeligt et liv som muligt på trods af livet i fertilitetsbehandling.

Behov for mere helhedsorienteret fertilitetsbehandling med mennesket i centrum

Patienterne har behov for en mere helhedsorienteret fertilitetsbehandling med mennesket i

centrum. De har behov for, at deres behandlingsforløb bliver ”skræddersyet” og individu-

elt tilrettelagt med udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for dem, så deres liv kan blive levet

så ”normalt” som muligt. Ydermere er det vigtigt, at personalet husker, at der er et men-

neske bag patienten og ikke omtaler og behandler patienten som en sag eller sygdom, men

som et menneske med en sygdom, som har et liv, der skal leves med en diagnose.

Lyt til patienternes behov og tydeliggør behandlingsplan

At personalet lytter til og er lydhøre over for patienternes og partnernes ønsker og behov

er vigtigt. Patienterne ønsker, at personalet tager dem seriøst og ikke negligerer den store

sorg, som patienterne oplever, at de står midt i pga. deres reproduktive udfordringer. Der-

udover har patienterne brug for, at personalet har nok tid til at tale med dem, særligt til at

forklare om planen for, hvad der skal ske hvornår, og hvad der skal ske, hvis behandlin-

gen ikke går som forventet, samt at de støtter patienterne i at træffe beslutninger om be-

handling. Samtidig er det centralt, at personalet er ærlige om sandsynligheden for, at pati-

enterne bliver gravide, men på en anerkendende facon, samt at de rådgiver patienterne

konkret ift., hvad patienterne selv kan gøre for at øge sandsynligheden for at blive gra-

vide.

Kontinuitet og kendt personale efterlyses

Det er vigtigt, at patienterne bliver behandlet af de samme læger og sygeplejersker over

tid. De oplever det som usikkert og utrygt, når de skal til behandling hos en ny læge.

Blandt andet fordi personalet ofte giver uens beskeder til patienterne, og fordi nogle læger

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/11-19 fra Region Hovedstaden om forebyggelse på fertilitetsområdet

kun ser patientens situation her og nu og ikke læser tilbage i journalen. Nogle patienter

oplever, at de selv skal være ”projektledere” i deres eget forløb, fordi personalet ikke ved,

hvilke hormoner den forrige læge bad patienten om at tage.

Afstand til behandling

Der er variation i, hvor vigtig afstanden til fertilitetsklinikken er for patienterne. Nogle sy-

nes, at det er vigtigt med en kort afstand til klinikken, hvor andre finder det mindre vigtigt

og i højere grad foretrækker kompetent og specialiseret personale. Dog fremhæver patien-

terne på Nordsjællands Hospitals, at de bruger unødig meget tid og energi på at tage til og

finde parkeringsplads ved Rigshospitalet ved ægudtagning og ægoplægning, hvilket gør

dem stressede. Samtidig oplever nogle, at det er problematisk, at personalet fra Rigshospi-

talet ikke har kendskab til deres forløb.

Ønske om bedre tilgængelighed til fertilitetsklinikkerne

Patienterne ønsker en bedre tilgængelighed til fertilitetsklinikkerne. Dels har de behov for,

at klinikkerne har åbent i weekender og ferieperioder, så deres behandling ikke bliver sat

på pause. Dels har de behov for, at klinikkerne har længere telefontid, da de har svært ved

at komme igennem til dem. Uden for almindelig telefontid foreslår patienterne en fælles

vagttelefon på tværs af de fire klinikker (i stedet for 1813), hvor de kan få kvalificeret vej-

ledning ved akut opstående situationer ift. deres fertilitetsbehandling. Derudover er det

vigtigt, at klinikkerne har åbent i ydertidspunkter fx før kl. 8 og indtil kl. 18. Hermed vil

behandlingen bedre kunne blive forenet med patienternes arbejds- og privatliv, som er

vigtig for patienterne at kunne opretholde og værne om.

Ikke kun tre forsøg og hjælp til ét barn

Patienterne har tre behandlingsforsøg. Denne grænse er med til at stresse patienterne unø-

digt. Flere patienter fortæller, at de føler sig stressede allerede, når de starter på behand-

lingen, hvilket er det sidste, at de har brug for, for at blive gravide. Derudover undrer det

patienterne, hvorfor det kun er muligt at få hjælp til ét barn. Patienterne føler sig forskels-

behandlet sammenlignet med andre patientgrupper både ift. manglende pakkeforløb med

mulighed for støtte- og/eller netværksgrupper, bedre rettigheder ift. ventetid-, udrednings-

og behandlingsgaranti. Samtidig ytrer flere patienter, at aldersgrænsen for afsluttet be-

handling på 40 år er et problem.

Støtte efter fertilitetsforløb

Patienter, der bliver gravide, har behov for støtte også efter, de har afsluttet fertilitetsfor-

løbet. Patienterne er meget bange for at miste barnet. De oplever, at det er meget sent, at

de er til første jordemoderkonsultation, og de har behov for at blive fulgt mere tæt og hyp-

pigere af personalet.