3. juli 2019
Analyse, Statistik og Øko-
nomi
Dokumentation af indikatorer for tvang i psy-
kiatrien
Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er
vedtaget i forbindelse med monitorering af anvendelse af tvang i psykiatrien med henblik på at
opnå målsætningen om halvering af anvendelse af tvangsforanstaltninger i 2020 i forhold til be-
regnet baseline for årene 2011-2013.
Notatet beskriver overordnet beregningsgrundlaget samt valgte metoder til at beregne indika-
torerne. Dokumentet er tænkt som en uddybning af værdierne og datagrundlaget bag opgørel-
sen af indikatorerne. Dokumentet er delt op i følgende overafsnit:
1. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien
2. Datagrundlag
3. Om data for tvang i psykiatrien
4. Metodevalg
5. Indikatorbeskrivelse
Ad 1) Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psy-
kiatrien
Frekvensen er to årlige offentliggørelser af indikatorerne for løbende år, hvilket vil sige 12 på
hinanden følgende måneder.
Dette indebærer, at hver anden offentliggørelse er tal for et helt år, mens hver anden vil med-
tage andet halvår for foregående år samt første halvår for indeværende år.
Ved opgørelse af hele år opgøres tal efter kalenderårets udløb på årsniveau i forhold til baseline
med offentliggørelse i april måned. De årlige opgørelser skal ses som en status i forhold til målet
i 2020. Baseline er fastlagt som et simpelt gennemsnit af årene 2011-2013.
1 / 16