Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 75
Offentligt
2106912_0001.png
2018-19 (2. samling)
S 262 endeligt svar
Offentligt
S U N 0 H E
os
OG ÆLDREMINISTERIET
—
é
—
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 24-09-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1907846
Dok. nr.: 983974
Medlem af Folketinget Sophie Løhde (V) har den 16. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 5262 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 5 262:
“Mener regeringen, at sundhedsplatformen bør afvikles snarest muligt?”
Svar:
Opgaverne i sundhedsvæsenet skal løses tæt på patienterne og med respekt for regi
onale og lokale forhold. Derfor går regeringen ind for, at regionerne videreføres, så
der sikres et fortsat decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse
og medbestemmelse.
Opgave- og ansvarsfordelingen for sundheds-it følger den regionale økonomiaftale
for 2011, hvor det fremgår, at regionerne har ansvar for de elektroniske patientjour
naler, mens den samlede sundheds-it udvikling koordineres og prioriteres på natio
nalt niveau, hvor staten har bla. har ansvar for nationale standarder, prioriterede
tværgående initiativer og en sammenhængende data- og it-arkitektur.
Regionerne er med andre ord de myndigheder, der vælger, implementerer og even
tuelt afvikler it-systemerne på landets sygehuse.
Jeg er derfor meget enig med Region Hovedstadens ekspertråd i forhold til Sundheds
platformen, nemlig, at det er ledelsen i regionerne, der skal påtage sig et markant
større fælles ansvar for strategisk styring af forbedring af Sundhedsplatformen. Jeg
forventer derfor, at regionerne følger konkret op på ekspertrådets udtalelser, og at
der kommer skred i arbejdet med at udvikle Sundhedsplatformen, så den ikke læn
gere medfører den frustration, som medarbejdere i de to regioner giver udtryk for.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0002.png
2018-19 (2.
samlingi
6 263
endeligt svar
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København 1<
S UN OH E 05
O[
ÆLDREMINISTERIET
—
T +45 7226 9000
F ÷45 7226
9001
Msurn@sumdk
Folketingets Lovsekreta nat
Dato: 24-09-2010
Enhed. DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1907849
00k. nr.: 984264
Medlem af Folketinget Sophie Løhde (V) har den 16. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr.
5
263 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål
5
263:
“Mener ministeren, at sundhedsplatformen er farlig for patienterne?”
Svar:
Jeg kan konstatere, at Styrelsen for Patientsikkerhed senest
i
rapporter om fire tilsyn
med Sundhedsplatformen ved anæstesiologiske afdelinger
i
Region Hovedstaden og
Region Sjælland, ikke peger på Sundhedsplatformen som risiko for patientsikkerhe
den
i
sig selv.
Jeg hæfter mig også ved, at rapporterne samtidig fremhæver, at det er en forudsæt
ning for patientsikkerheden, at brugerne er tilstrækkeligt oplærte og har reel mulig
hed for at følge de arbejdsgange, som systemudviklerne og ledelsen har defineret
i
forhold
til
anvendelsen af Sundhedsplatformen, da Sundhedsplatformen ikke umid
delbart fremstår med intuitive brugerflader. Er disse betingelser opfyldt, kan Sund
hedsplatformen ifølge rapporterne anvendes som arbejdsredskab
pâ
en patientsikker
måde
i
forhold til de undersøgte risikoområder.
Det understreger endnu engang, oven på fx den seneste udtalelse fra ekspertrådet
i
Region Hovedstaden, at ledelsen
i
de to regioner med Sundhedspiatformen har en
stor opgave og et klart ansvar både for at klæde medarbejderne på,
så
de har træning
i
brug af systemet og for at tilpasse systemets brugerflade, så den frustration, som
der er medarbejdere, der giver udtryk for, afhjælpes.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0003.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115
Offentligt
-
é
S U N 0 H E 05
OG ÆLOREMINISTERIET
—
Holbergagade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F+45 7225 9001
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: O4l0-2Ol9
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1907551
Dok. nr.: 978277
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 115 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 115:
“Vil regeringen sikre, at Region Hovedstaden sparer på de store udgifter til konsulen
ter ifm. Sundhedspiatformen, eller er disse konsulentudgifter undtaget fra Socialde
mokratiets løfte om at tilvejebringe 3 mia. kr. i 2020 fra færre eksterne konsulenter?”
Svar:
Det er regionerne, der har ansvar for valg og implementering af konkrete it-systemer
på sygehusene. Det dækker også indgåelse af kontrakter med private leverandører og
anvendelse af konsulenter i forhold til disse opgaver.
Regeringen ønsker generelt at nedbringe anvendelsen af konsulenter i det offentlige,
og det fremgår af Aftalen om regionernes økonomi for 2020, at regeringen og Danske
Regioner vil at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på veje til at nedbringe anven
delsen af eksterne konsulenter i stat og regioner og løbende følge op på, om udviklin
gen går i den rigtige retning.
Private virksomheder spiller en helt central rolle i løsningen af mange offentlige opga
ver. Det, jeg konkret forventer i forhold til Sundhedsplatformen er, at region og leve
randør har et samarbejde, som fører til en bedre it-understøttelse og dermed bedre
arbejdsforhold for sundhedsmedarbejderne i hverdagen.
Netop bedre opgaveløsning i det offentlige er målet med det markante løft til sund
hedsvæsenet, der indgår i aftalen om regionernes økonomi for 2020. Det understøt
ter en bedre behandling af patienter og bedre arbejdsforhold for de mange sund
hedsprofessionelle, der knokler for os andre i det daglige.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0004.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU
Alm.del
endeligt svar på spørgsmål 217
Offentligt
-
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-lg (2. samling)
500
Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164
Offentligt
-
Holbergsgade 6
OK-1057 København K
S U N OH E 05
OG ÆLDREMINISTERIET
—
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-10-2019
Enhed: DAICY
sagsbeh.: DEPTA
Sagvnr.: 1907774
Dyk, nr.: 992664
Folketingets Sundheds- ogÆldreudvalg har den 13. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 164 (Alm. dell til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 164:
“Vil ministeren kommentere artiklen 13/9-19 på bt.dk: “Overlæger i opråb mod Sund
hedsplatformen: “Det er den største katastrofe”.”? https://www.bt.dk/sam
fund/overlaeger-i-opraab-mod-sundhedsplatformen-det-er-denstoerste-katastrofe”
Svar:
Styrelsen tor Patientsikkerhed under Sundheds- og Ældreministeriet, har dialog med
de to regioner, der anvender Sundhedsplatformen. Styrelsen har for nyligt gennem
ført fire tilsyn med fokus på Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og i Region
Sjælland.
Jeg hæfter mig i denne forbindelse ved, at styrelsen ikke peger på Sundhedsplatfor
men som en risiko for patienterne i sig selv, men at styrelsen samtidig understreger,
at forudsætningen for dette er, at det sundhedsfaglige personale, der dagligt arbej
der med systemet, har den nødvendige oplæring.
Samtidig underbygger artiklen det, som både jeg, Styrelsen for Patientsikkerhed og
ekspertrådet i Region Hovedstaden har peget på, nemlig at regionerne har et klart
ansvar for at sikre den fornødne oplæring af personalet, men også, at regionerne har
et ansvar for at bringe brugerfladen i systemet op på et niveau, hvor det ikke skaber
frustration og usikkerhed hos personalet, når de anvender systemet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0005.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217
Offentligt
-
Holbergsgade 6
DK-1057 KØbenhavn K
S U N 0 H E 05
OG ÆLDREMINISTERIET
Folketingets Sundheds- ogÆldreudvalg
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
[email protected]
Dato: 09-10-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1907947
Dok. nr.: 985984
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 217 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Cøhde (V).
Spørgsmål nr. 217:
“Med henblik på et muligt åbent samråd bedes ministeren oplyse, hvad ministerens
kommentarer til Region Sjællands Overlægeråds udtalelse om sundhedsplatformen,
hvor det bla. fremgår at “Sundhedsplatformen skaber risikofyldte og potentielt livs
farlige situationer for patienterne?”
Svar:
.1.
Jeg skal henvise til mit svar på SUU alm. del
kommentar til samme sag.
—
spm. 164, hvor der også anmodes om
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
I
Thomas Richter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0006.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU
Alm.del endeligt svar pâ spørgsmål 218
Offentligt
-
Holbergagade 6
DK-1057 København K
S U N 0 H E 05
OG ÆL0REMINSTERIET
—
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
[email protected]
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-1020l9
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1907951
Dok. nr.: 986010
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 218 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 218:
“Med henblik på et muligt åbent samråd bedes ministeren oplyse, om ministeren vil
forlange et klart svar af Region Hovedstaden og Region Sjælland på spørgsmålet om,
hvorvidt “sundhedspiatformen nogensinde kan bringes til at fungere, hvad vil det helt
konkret kræve, hvor lang tid vil det tage, og hvad vil det koste” og vil ministeren i be
kræftende fald overrende svaret til udvalget?”
Svar:
Når det gælder, hvorvidt Sundhedsplattormen “nogensinde kan bringes til at fungere,
hvad vil det helt konkret kræve, hvor lang tid vil det tage, og hvad vil det koste”, så er
det klart, at det er spørgsmål, der er relevante set i lyset af den debat der er, og den
bekymring og frustration, som en stor del af det sundhedsfaglige personale giver ud
tryk for.
It-systemer på sygehusene har en funktion i forhold til patientsikkerhed og behand
lingskvalitet, og de skal kunne understøtte det sundhedsfaglige personale i deres ar
bejde. Teknologi skal gerne medvirke til at optimere patientbehandling og til at sund
hedsvæsenets ressourcer bruges bedst muligt.
Det er landets regioner, der har ansvar for sygehusenes drift, herunder også indkøb,
implementering, drift og eventuel aMkling eller tilpasning af it-systemer. Staten har
ansvar for de overordnede rammer for sundheds-it, bla. nationale it-standarder, fæl
lesoffentlig it-infrastruktur og koordinering af større fællesoffentlige initiativer, fx
som det Fælles Medicinkort. Staten kan feks. stille krav til funktionalitet og sammen
hæng.
Denne opgave- og ansvarsfordeling for sundheds-it følger af den regionale økonomi-
aftale for 2011, som også angiver, at regionerne med etableringen af Regionernes
Sundhed-Il (RSl) skal konsolidere it-løsninger, hvor det giver mening. Her nævnes det
eksplicit, at regionerne har ansvar for de elektroniske patientjournaler.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører det overordnede tilsyn med sund
hedsforhold og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Det betyder,
at i sager af betydning for patientsikkerheden, så træder Styrelsen for Patientsikker
hed til for at sikre, at de relevante parter får bragt forholdene i orden. Styrelsen er
opmærksom på, om at it har betydning for patientsikkerheden.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0007.png
Styrelsen for Patientsikkerhed følger Sundhedsplatformen tæt, og styrelsen har se
nest offentliggjort rapporter om fire tilsyn med Sundhedspiatformen ved anæstesio
logiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ingen af disse rapporter
peger på Sundhedsplatformen som risiko for patientsikkerheden i sig selv. Rappor
terne fremhæver dog meget tydeligt, at Sundhedsplatformen ikke umiddelbart frem
står med intuitive brugerflader, og at det er en klar forudsætning for patientsikkerhe
den, at brugerne er tilstrækkeligt oplært og har reel mulighed for at følge de arbejds
gange, som systemudviklerne og ledelsen har defineret i forhold til anvendelsen af
Sundhedsplatformen. Er disse betingelser opfyldt, kan Sundhedsplatformen ifølge
rapporterne anvendes som arbejdsredskab på en patientsikker måde i forhold til de
undersøgte risikoområder.
Uagtet, at Styrelsen for Patientsikkerhed i rapporterne ikke peger på, at Sundheds
platformen i sig selv udgør en patientrisiko, så er der sundhedsfagligt personale, der
er bekymret og frustreret over at arbejde med Sundhedsplatformen. BLa, netop på
grund at den brugerflade, som Styrelsen for Patientsikkerhed fremhæver som ikke in
tuitiv.
Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at et arbejdsredskab som Sundhedsplatfor
men medfører frustration blandt en stor del af medarbejderne, og jeg forventer klart,
at regionerne tager kritikken alvorligt og løser udfordringerne med Sundhedsplatfor
men, så den ikke skaber bekymring og frustration for brugerne.
Regionernes udgangspunkt for at få Sundhedspiatformen til at fungere må være at
følge op på udtalelserne fra Region Hovedstadens ekspertråd, herunder den meget
klare pointe om, at der er behov for, at koncernledelsen i Region Hovedstaden og
topchefer på hospitaler og i CIMT skal påtage sig et markant større fælles ansvar for
strategisk styring at forbedring afSundhedsplattormen.
Der hviler dermed et klart ansvar på regionerne for at iværksætte konkrete tiltag, der
sikrer en velfungerende Sundhedsplatform.
Regionernes ledelser har naturligvis også ansvar for at kommunikere klart og tydeligt
om konkrete tiltag og fremdrift i resultater for at forbedre Sundhedsplatformen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0008.png
Sundheds- og Ældreudvalget 201 8-19 (2. samling)
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219
Offentligt
-
Holbergsgade 6
DK-1057 København 8
S U N 0 H E OS
OG ÆLDREMINISTERIET
—
T +45 7226 9000
F
+45 7226 9001
Fo’ketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato; 07-10-2019
Enhed; DAICY
Sagsbeh.; DEPTR
Sagsnr.; 1907952
Dok. nr.; 980231
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 219 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 219:
“I artiklen “Ny minister: Regioner har fået sidste advarsel om Sundhedsplatformen”
fra Dagbladet Sjælland den 6. september 2019 udtaler ministeren, at Region Hoved
staden og Region Sjælland nu har fået en sidste advarsel i forhold til at få sundheds
platformen. I den forbindelse bedes ministeren oplyse, hvordan en såkaldt “sidste ad
varsel” konkret skal forstås?”
Svar:
Region Hovedstaden har nedsat et uafhængigt ekspertråd, som nu har givet klare an
befalinger til, hvordan de to regioner kan løse udfordringerne med Sundhedsplatfor
men. Der er derfor ikke behov for flere analyser og rapporter, men derimod, at disse
anbefalinger føres ud i livet, så den bekymring og frustration en stor del af medarbej
derne i de to regioner oplever kan afhjælpes. Tilsvarende har Styrelsen for Patientsik
kerhed netop efter sit tilsyn med Sundhedspiatformen ved anæstesiologiske afdelin
ger i Region Hovedstaden og Region Sjælland vurderet, at Sundhedspiatformen ikke i
sig selv udgør en patientrisiko på disse risikoområder, men at it-systemet ikke er intu
itivt, og at der både er brug for betydelig uddannelse af medarbejdere i at anvende it
systemet, ligesom der er brug for at gøre it-systemet mere intuitivt.
Jeg kan dermed ikke se, at det skulle være nødvendigt at komme med flere advarsler
eller henstillinger fra ekspertråd eller styrelser til de to regioner, for at de forstår al
voren i det her og får bragt orden i sagerne.
Og vil jeg understrege, at det er klart, at det er en opgave, der skal løses af de to regi
oners Iedelser i og med, at det er regionerne, der har ansvar for sygehusenes drift,
herunder også indkøb, implementering, drift og tilpasning eller eventuel afvikling af
de it-systemer, der anvendes lokalt på sygehusene.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0009.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU
Alm.del endeligt svar på spørgsmal 220
Offentligt
-
é
S UN D H EDS
OG ÆLDREMINISTERIET
—
Kolbergsgade 6
DK-1057 Københaen K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-10-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh : DEPTR
5agsnr.: 1907953
Dok nr.: 987616
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 220 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V(.
Spørgsmål nr. 220:
“Med henblik på et muligt åbent samråd bedes ministeren oplyse, om ministeren er
parat til at gribe ind, hvis situationen omkring sundhedsplatformen ikke er markant
forbedret om 6 måneder?”
Svar:
Det er regionerne der har ansvar for sygehusenes drift, herunder også indkøb, imple
mentering, drift og eventuel afvikling eller tilpasning af de it-systemer, som anvendes
lokalt på sygehusene.
Staten har ansvar for de overordnede rammer for sundheds-it, bla. nationale it-stan
darder, fællesoffentlig it-infrastruktur og koordinering af større fællesoftentlige initia
tiver som det Fælles Medicinkort. Staten kan f.eks. stille krav til funktionalitet og sam
menhæng.
Denne opgave- og ansvarsfordeling for sundheds-it følger af den regionale økonomi-
aftale for 2011, som også angiver, at regionerne med etableringen af Regionernes
Sundhed-IT (RSI( skal konsolidere it-løsninger, hvor det giver mening. Her nævnes det
eksplicit, at regionerne har ansvar for de elektroniske patientjournaler.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforhold og
den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet, hvilket betyder, at Styrelsen
for Patientsikkerhed træder til for at sikre, at de relevante parter får bragt forhold
omkring patientsikkerhed i orden. Styrelsen er opmærksom på, at it kan have betyd
ning for patientsikkerheden, og det er klart, at styrelsen er klar til at reagere, hvis
Sundhedsplatformen som it-system udgør en risiko for patientsikkerheden.
Styrelsen følger Sundhedsplatformen tæt, og styrelsen har senest offentliggjort rap
porter om fire tilsyn med Sundhedsplatformen ved anæstesiologiske afdelinger i Re
gion Hovedstaden og Region Sjælland. Ingen af disse rapporter peger på Sundheds
platformen som risiko for patientsikkerheden i sig selv. Rapporterne fremhæver dog
meget tydeligt, at Sundhedsplatformen ikke umiddelbart fremstår med intuitive bru
gerflader, og at det er en klar forudsætning for patientsikkerheden, at brugerne er til
strækkeligt oplært og har reel mulighed for at følge de arbejdsgange, som systemud
viklerne og ledelsen har defineret i forhold til anvendelsen af Sundhedsplatformen.
Der er sundhedsfagligt personale, der er bekymret og frustreret over at arbejde med
Sundhedsplatformen. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. It-systemer på sygehu
sene har en funktion i forhold til at sikre patientsikkerhed og behandlingskvalitet og
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0010.png
skal kunne understøtte det sundhedsfaglige personale i deres daglige arbejde. Ny tek
nologi skal gerne medvirke til, at man kan bruge de ressourcer der er i sundhedsvæ
senet bedst muligt.
Jeg forventer derfor klart, at regionerne tager kritikken alvorligt og løser udfordrin
gerne med Sundhedspiatformen, så den ikke give anledning til frustration, men at det
sundhedsfaglige personale kan opleve, at den støtter deres daglige opgaveløsning.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
Side
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0011.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU
Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267
Offentligt
-
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
S UNDHEDS
OG
ÆLDREMINISTERIET
—
1+4572269000
F +45 7226 9001
[email protected]
Fotketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-10-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1908180
00k. nr.: 992586
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 267 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde ty).
Spørgsmål nr. 267:
“Vil ministeren oplyse, hvilke resultatkrav ved måling af brugertilfredsheden, der er
opstillet af Region Hovedstaden og Region Sjælland, som succeskriterier i den bruger-
undersøgelse vedrørende sundhedsplatformen der gennemføres i september 2019
blandt samtlige klinikere på sygehusene?”
Svar:
Det er landets regioner, der har ansvar for sygehusenes drift, herunder også indkøb,
implementering, drift og eventuel afvikling eller tilpasning at it-systemer. Staten har
derimod ansvar for de overordnede rammer for sundheds-it, bl.a. nationale it-stan
darder, tællesoffentlig it-infrastruktur og koordinering at større fællesoffentlige initia
tiver, fx som det Fælles Medicinkort. Staten kan f.eks. stille krav til funktionalitet og
sammenhæng.
Det er derfor op til regionerne, om de vil knytte f.eks. resultatkrav til eventuelle un
dersøgelser af brugernes tilfredshed med regionernes it-systemer.
Det er min klare forventning, at regionerne tager resultaterne af de undersøgelser, de
måtte foretage af f.eks. brugertilfredshed i forhold til Sundhedsplatformen alvorligt
og følger op med henblik på at sikre, at den bekymring og frustration, som dele af det
sundhedsfaglige personale har givet udtryk for, afhjælpes.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0012.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 268
Offentligt
-
HoIbergsade 6
DK-1057 København K
S UND H E OS
OGÆLOREMINISTERIET
—
T+45 72269000
E+45 7226 9001
[email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-10-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1908181
Dok. nr.: 990324
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 268 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde ty).
Spørgsmål nr. 268:
“Ministeren bedes oplyse, hvorvidt ekspertrådet af Region Hovedstaden og Region
Sjælland har fået til opdrag, at det ikke er til diskussion, hvorvidt Sundhedsplatfor
men skal videreføres?”
Svar:
Da det er landets regioner, der har ansvar for sygehusenes drift, herunder også ind
køb, implementering, drift og eventuel afvikling, tilpasning eller optimering af it-sy
stemer der anvendes på sygehusene, kan jeg som Sundheds- og Ældreminister alene
forholde mig til det kommissorium, der er blevet fremlagt i forbindelse med Region
Hovedstadens nedsættelse at ekspertrådet.
Af kommissoriet fremgår bla., at forligskredsen for regionens budgetaftale for 2019
noterede at:
“Med vores investeringer signalerer vi til vores medarbejdere og til omverdenen, at vi
ønsker at beholde Sundhedsplotformen.
“.
Det fremgår herefter i kommissoriet, at:
“Det er sâledes ogsâ en grundlæggende præmis for Ekspertrådets arbejde.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0013.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 273
Offentligt
-
Holbergagade 6
DK-1057 København K
S U N OH E OS
OGÆLOREMINISTERIET
—
T +45 7226 9000
r
+45 7226 9001
[email protected]
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-10-2019
tnhed: DAICY
Sagabeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1908334
Dok. nr.: 994285
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 273 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 273:
“Kan ministeren i forlængelse af besvarelsen på 5 262 (2018-19, 2. samling) oplyse,
om ministeren agter at følge op på Region Hovedstadens initiativer i forhold til anbe
falingerne fra Regions Hovedstadens ekspertråd for så vidt angår Sundhedsplatfor
men, og i givet fald hvornår?”
Svar:
Det er regionerne der har ansvar for sygehusenes drift, herunder også indkøb, imple
mentering, drift og eventuel afvikling eller tilpasning af de it-systemer, som f.eks.
elektroniske patient)ournaler, der anvendes lokalt på sygehusene.
Staten har ansvar for de overordnede rammer for sundheds-it, bl.a. nationale it-stan
darder, fællesoffentlig it-infrastruktur og koordinering af større fællesoffentlige initia
tiver som det Fælles Medicinkort. Staten kan f.eks. stille krav til funktionalitet og sam
men hæng.
Denne opgave- og ansvarsfordeling for sundheds-it følger af den regionale økonomi-
aftale for 2011, som også angiver, at regionerne med etableringen af Regionernes
Sundhed-IT (RSl) skal konsolidere it-løsninger, hvor det giver mening. Her nævnes det
eksplicit at regionerne har ansvar for de elektroniske patient)ournaler.
Det betyder, at det er regionerne, der skal følge op på de anbefalinger, ekspertrådet
er kommet med i forhold til Sundhedsplatformen, herunder sikre, at de initiativer,
der iværksættes i denne forbindelse, føres ud i livet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0014.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU
Alm.del Bilag 59
Offentligt
-
Den 1. september 2019
Til
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
(+ kopi til sundhedsminister Magnus Heunicke)
Hermed fremsendes på vegne af en gruppe borgere brev af dags dato til Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg med en opfordring til, at der fra centralt hold, dvs, regering og Folketing, bliver grebet
ind i forhold til Sundhedspiatformen i Region Hovedstaden og Sjælland med henblik på, at der kan
udarbejdes en afviklingspian, så Sundhedsplatformen kan blive erstattet med et andet og bedre II-
system, der er
intuitivt og nemt at bruge, og som understøtter den kliniske funktion ligesom i resten af landet.
Nærværende henvendelse sker på baggrund af en konstatering af, at Sundhedsplatformen 3 �½ efter
dens introduktion i Region Hovedstaden fortsat er et system, der fremviser fejl og belaster
sundhedsvæsenet i de to regioner i østdanmark arbejdsmæssigt og økonomisk i en særdeles alvorlig
grad. Det drejer sig såvel for de tusindvis af ansatte om mange, daglige arbejdshindringer, der ikke
vækker opsigt i offentligheden, som om mere spektakulære funktionsfeji (især i forbindelse med
medicinordinationeme) som optræder med mellemmm. På trods af de mange forsikringer fra
regionsledelsernes side, fremsat efterhånden over mere end en i 5.rs periode, er der ikke opnået
reelle forbedringer, som bla. bevidnet af en række udtalelser fra flere overlæger og for nylig
opsummeret i pressen,
jf.
Hans Drachmanns artikel fra 25. august 2019 på side 4-7 i P5 Politiken.
Denne mad vedlægges
• Brev af dags dato til Sundheds- og Ældreudvalget
• Bilag til brevet: Sundhedsptatformens hovedproblerner �½ år efter introduktionen
• Hans Drachmanns artikel fra 25. august 2019 på side 4-7 i PS Politiken
Jeg har tilladt mig også at sende kopi af denne mail med bilag til sundhedsminister Magnus
Heunicke.
Med venlig hilsen
Torben Jerlach
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0015.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag
59
Offentligt
-
Dato 1. september 2019
Folketingets Sundheds- ogÆldreudvalg
Folketinget, Christiansborg, 1240 København K
Sundhedsplatformen blev sat i drift for knap 3
Y2
år siden efter flere års forudgående forberedelser.
Alligevel kunne Folketingets Statsrevisorer på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen i juni 2018
karakterisere Region Hovedstadens og Region Sjællands ibrugtagning som værende uprofessionel og
kritisabel samt konstatere, at systemet var taget i brug, selvom systemet var ufærdigt og behæftet med fejl
og mangler.
Der har lige siden Sundhedsplatformens ibrugtagning i maj 2016 været en massiv kritik fra patienter og især
sygehuspersonalet, som dem, der skal benytte systemet. Kritikken er løbende fremkommet i stort tal i bla.
læserbreve, debatindlæg, kronikker m.v.
i
dagspressen, og i TV-indslag og i lægefaglige tidsskrifter samt
stort set daglige opslag i Facebook-gruppen “Sundhedsplatformen? NEJ TAK!”. Der har endvidere været
mange henvendelser fra patienter og sygehuspersonale til de 2 regioner, til sundhedsministeren og til
Folketingets Sundheds- ogÆldreudvalg.
Hidtil har besvarelser fra Sundhedsministeriet også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg som
hovedregel været en gentagelse (copy/paste) af de bidrag til besvarelse af henvendelserne, som ministeriet
har indhentet fra de 2 berørte regioner selv. Den ny sundhedsminister har forleden udtalt, at “det er
regionerne, der har indkøbt Sundhedsplatformen, og det er dem, der har ansvaret for at få den til at
fungere, så medarbejderne oplever, at systemet er et brugbart redskab i deres travle hverdag og ikke det
modsatte”.
—
—
—
Kritikken, som er fortsat i uformindsket styrke, har således, som det fremgår, ikke givet anledning til, at der
fra centralt hold er blevet grebet ind. De fleste af de to regioners forsøg på at lappe på systemet har
mildest sagt været stort set uden effekt. Der er hele tiden blevet lovet sygehuspersonalet guld og grønne
skove, herunder op til en planlagt opdatering af Sundhedsplatformen i februar 2019, men stort set intet er
blevet synderligt bedre.
Sundhedsplatformen blev i sin tid valgt i en forventning om, at det på sigt ville blive den bedste forretning
for de to regioner. Siden er der løbet ekstra ikke forudsatte udgifter på til at reparere på systemet. Det
er tilsyneladende de to regioners agt at lade dette fortsætte, selv om de har måttet erkende, at de
besparelser, der var stillet i udsigt ved anskaffelsen afSundhedsplatformen meget hurtigt forsvandt som
dug for solen. Der ligger altså en tikkende bombe under de to regioners økonomi.
—
—
Sundhedsplatformen fra amerikanske EPIC var ikke blot det langt dyreste indkøb, da der blev valg løsning
tilbage i 2013, men er også langt dyrere
i
årlig drift, end den løsning fra det århusianske firma Systematic,
som blev fravalgt.
Der er tal fremme om, at Region Hovedstadens årlige driftsudgifter er på omkring 370 mio. kr., mens
Region Midtjylland bruger omkring 75 mio. kr. Denne forskel vil være der hvert år, så længe
Sundhedspiatformen benyttes samtidig med, at der fortsat vil være betydelige ekstraomkostninger i
forbindelse med de fortsatte forsøg på at reparere systemet.
Det er blevet mere og mere klart, at Sundhedspiatformen ikke passer til det danske sygehusvæsen. Det er
ikke så mærkeligt, når det det tages
i
betragtning, at det er udviklet af EPIC til betalingssygehuse i USA, hvor
der er behov for en omfattende registrering af alt helt ned til det enkelte plaster, hvad der foretages og
-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0016.png
benyttes i forbindelse med patientbehandlingen med henblik på udfærdigelsen af regningen til
forsikringsselskaberne.
I modsætning hertil har man på Fyn og i Jylland fået 11-systemer til sygehusene, der har været væsentligt
billigere i anskaffelse end i Region Hovedstaden og Sjælland, har langt lavere årlige driftsomkostninger end i
Region Hovedstaden og Sjælland, og fungerer tilfredsstillende.
Det er også blevet mere og mere klart, at Sundhedsplatformen er en større del af problemet end en del af
løsningen for de to regioners sygehuse. Sundhedsplatformen betyder således, at Økonomiske midler, som i
Region Hovedstaden og Sjælland burde være forbeholdt patientbehandlingen i stedet bruges på II. Det
problem kan Region Hovedstaden og Sjælland åbenbart ikke selv håndtere på rette vis, men må derfor have
hjælp udefra.
Det er på høje tid at finde ud af, hvad der skal til, for at sygehusene i Region Hovedstaden og Region
Sjælland kan overgå til at anvende de systemer, der benyttes
i
de Øvrige 3 regioner på Fyn og i Jylland. Disse
systemer er udviklet med udgangspunkt i og tilpasset de behov, som det danske sygehuspersonale har. I
forbindelse med Sundhedsplatformen har Region Hovedstaden og Sjælland forsøgt at tilpasse arbejdsgange
mv. til det, som EPIC’s system kan, dvs, at man sætter systemet før mennesket.
I Hans Drachmanns artikel på side 4-7 i PS Politiken søndag den 25. juli 2019 er det nævnt, at
sundhedsministeren har mulighed for at gribe ind over for regionernes IT-anvendelse.
Det er også kun på initiativ fra centralt hold, dvs, regering og Folketing, at der kan udarbejdes en
afviklingsplan, så Sundhedsplatformen kan blive erstattet med et andet og bedre lT-system, der er intuitivt
og nemt at bruge, og som understøtter den kliniske funktion ligesom
i
resten af landet.
Vi håber, at Folketingets Sundheds-og Ældreudvalg vil se positivt på denne henvendelse og vil sørge for, at
der bliver grebet ind i forhold til Sundhedspiatformen i Region Hovedstaden og Sjælland.
Med venlig hilsen
Alice Bergstein Fhv. skolepædagog, nu førtidspensionist og kræftpatient
Flemming Bang Rasmussen, Psykolog
Marek Treimann Dr. med, lektor emeritus
Marianne Mac Manus Sygeplejerske
Torben Jerlach Fhv, kontorchef, cand.polit. og hjertepatient
—
—
—
—
BILAG:
Sundhedsplatformens hovedproblemer 3 Y2 år efter introduktionen.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0017.png
Sundheds- og Ældreudvalget 201 8-19 (2. samling)
SUU
Alm.del Bilag
59
Offentligt
-
Bilag til brev af 1. september 2019 til Folketingets Sundhedsudvalg om Sundhedspiatformen
Sundhedsplatformens hovedproblemer 3 Y år efter introduktionen
Meget høje årlige driftsomkostninger, jf. nærmere herom i bemærkningerne
i brevet.
Forøget patientrisiko. Det skyldes især problemer på områder som
medicinhåndtering,
samspil
med medicinsk udstyr, ventetider for behandling, håndtering af
information om analyser og
patienters identitet samt mod systemets søgefunktion, som skal understøtte et overblik over
patientens tilstand. Kun en lille del af omfanget af disse problemer kan aflæses ud af statistikkerne
om de rapporterede, utilsigtede hændelser (UTH). Hertil kommer, at ikke-intuitive og besværlige
arbejdsgange, systemets uforståelige fejlmeldinger og andre faktorer bidrager til patientrisikoen
ved at trætte og presse personalet, som forsøger at yde sit bedste under disse vanskelige
omstændigheder.
3. Problemer med medicinadministration og -ordination. Der
er ingen tvivl om, at
medicineringsproblemer lige nu
stadig udgør det største og mest iøjnefaldende problem for
lægerne. Det er
besværligt for dem og skaber utryghed om, hvorvidt patienterne får den medicin,
der foreskrives. Og patienterne er utrygge på grund
af den direkte sikkerhedsrisiko. Medierne har i
lang tid været fremme med mange eksempler om problemerne med medicinhåndteringen i
Sundhedsplatformen, herunder dårlig sammenhæng mellem Det Fælles Medicinkort (FMK) og
Sundhedsplatformen. Regionerne har arbejdet med problematikken længe og lovet forbedringer i
form af bedre overblik og mindre registrering frem mod februar 2019 hvor Sundhedsplatformen er
blevet opgraderet en opgradering som også skulle indeholde flere forbedringer. Når en så
væsentlig del for at kunne udføre arbejdet enkelt og sikkert ikke har været klar fra starten, og
regionerne ikke har kunnet få medicinhåndteringen til at virke efter års forberedelser og
efterfølgende 3
Y2
års drift, kan det synes tvivlsomt, om det nogensinde vil kunne lykkes. Skulle det
alligevel mod forventning lykkes på et tidspunkt, løser det ikke de øvrige problemer, der er
redegjort for i nærværende redegørelse.
4. Arbejdseffektiviteten er gået ned. Man når ifølge lægerne måske de samme patienter i dag som
før, men det skyldes primært ekstra afsat tid i ambulatorierne. Alt andet bliver nedprioriteret, bla.
oplæring, uddannelser, forskning mm. Udsagn fra regionerne om, at produktiviteten er kommet op
på niveauet før Sundhedsplatformen, holder ikke. Tallene indfanget ikke en række
problemstillinger. De tunge og komplicerede arbejdsprocesser i Sundhedsplatformen øger
lægernes daglige tidsforbrug til rutinearbejde. Det sker sammen med Sundhedsplatformens øvrige
udfordringer på bekostning af den nødvendige læring og faglige udvikling, hvilket på sigt risikerer at
underminere kvaliteten af de faglige miljøet på sygehusene og forskningsmulighederne. Især
uddannelse at yngre læge er i den forbindelse truet. Der vil sagt med andre ord efterhånden vise sig
sekundære langtidsskader
i
de to regioners sygehusvæsen. Disse skader er ikke geografisk
begrænset, men spreder sig til de Øvrige tre regioner, når der sker personaleudveksling over
Storebælt.
5. Oplæring og support af brugerne er utilstrækkelig, selv om regionerne har søgt
at imødekomme
kritikken. Det er fortsat svært at lære at bruge Sundhedsplatformen. Selv efter diverse
optimeringskurser har niveauet ikke flyttet sig, og håbet om en bedre fremtid synes fjern. Det står i
grel modsætning til de systemer, der anvendes i de 3 andre, vestdanske regioner.
6. Manglende brugervenlighed. Det er bla. svært af skabe overblik over den enkelte patient og
dennes kontakter, samt at dokumentere den individuelle sygepleje med de mulige standardsvar i
systemet. Det er vanskeligt at gennemskue, om de handlinger, der foretages
i
Sundhedsplatformen,
—
1.
2.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0018.png
7.
8.
9.
10.
11.
12.
er korrekte, eller om de kan give problemer senere hen. Der hersker usikkerhed om, hvorvidt der er
genfundet al den relevante information om patienten.
Brugergrænsefladen, dvs. Sundhedsplatformens skærmbilleder, er ikke intuitiv. Det er med til at
gøre det svært at lære at bruge systemet, men i særdeleshed er det en udfordring af benytte den til
funktioner, som man sjældent bruger.
Mange besværlige fejimeldinger. Sundhedsplatformen er også karakteriseret ved, at de
fejlmeldinger, som personalet oplever ofte kræver en fejlfinding i lang tid, hvor det ikke er muligt at
fortsætte med arbejdet og behandlingen af patienten, før fejlen er løst. Dette problem er stadig
gældende også efter den seneste opdatering af systemet. Det er en helt særlig besværlig
problemstilling for så vidt angår ikke-systematiske fejl, der dukker op og forsvinder, uden af
helpdesk har kunne udrede problemet. Det skaber usikkerhed om korrekt behandling og utryghed.
Rettelser tager lang tid, hvis det overhovedet er muligt. Det er Sundhedsplatformens
medicinhåndtering, jf. ovenfor, et eklatant eksempel på. Men dette problem er gældende også på
andre områder. Det tyder på, at Sundhedsplatformen
i
sin systemmæssige opbygning er tung og
svær at overskue, og at programrettelser åbenbart er vanskelige at gennemføre korrekt i det nu
mere end 50 år gamle programmeringssprog MUMPS, som EPIC anvender til Sundhedsplatformen.
Samarbejde med registre og databaser har været mangelfuld. Rygraden i den rationelle,
systematiske udvikling af de sundhedsfaglige ydelser her i landet udgøres af de kliniske
kvalitetsdatabaser sammen med Landspatientregistret. Databasernes opfyldelse af denne funktion
forudsætter en kontinuerlig og fejlfri indrapportering af data om diagnostik, behandling, pleje,
rehabilitering mm. fra sygehusene i hele landet. Denne indrapportering har vist sig meget
mangelfuld og/eller fejlbehæftet fra Sundhedsplatformen.
En monopollignende situation. Det vil på sigt være et problem i forbindelse med systemets
videreudvikling, at der i praksis ikke vil være andre IT-virksomheder end EPIC, der kan byde på
sådanne videreudviklingsopgaver. Det skyldes, at det halvtreds år gamle programmeringssprog
MUMPS anvendt af EPIC til Sundhedsplatformen, er et sprog, som der ikke generelt undervises i,
hvorfor udbuddet af MUMPS-kyndige derfor er ringe. Og ville en anden leverandør forsøge at
bygge videre på MUMPS-programmerne i Sundhedspiatformen, skulle de først selv uddanne
medarbejdere i MUMPS. Dette forhold givet under alle omstændigheder anledning til høje
vedligeholdelsesomkostninger og ofte også problemer med skalering, vedligeholdelse,
dokumentation, videreudvikling, hastighed og effektivitet. Det vil formentlig afholde andre fra at
byde på videteudviklingsopgaver. EPIC har således fået et monopol herpå og regionerne er bundet
tit EPIC, sålænge man benytter Sundhedsplatformen, med deraf følgende manglende konkurrence
og dermed fare for højere priser for videreudviklingsopgaver.
Utryghedsskabende effekt på mange patienter. Fra et patientsynspunkt er det klart, at
problemerne med Sundhedspiatformens medicinhåndtering giver anledning til betydelig utryghed,
men også en risikobevidsthed, som syge mennesker ikke burde komme ud i. Patienterne oplever
fortsat, at systemets dokumentationskrav opfyldes af personalet på bekostning at den nødvendige
tid til patientkontakt og -kommunikation. Patienterne oplever også fortsat et dårligt samspil på
tværs af afdelingerne, som det netop var Sundhedsplatformens opgave at forhindre. Patienterne
oplever endvidere, at der er problemer med bestilling at undersøgelser og prøver, og at systemets
booking og svarmoduler lever sit helt eget liv, så tingene ikke bliver bestilt korrekt, og patienterne
ikke kan regne med de oplysninger om booking af tidsaftaler på sygehuset, som de modtaget fra
systemet.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0019.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU AIm.del Bilag 6
Offentligt
-
Den 3. oktober 2019
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Vedr. Sundhedsplatformen
Vi appellerer til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om at foranledige, at sundhedsministeren sætter et
arbejde i gang med at udarbejde en afviklingsplan, så Sundhedsplatformen så hurtigt som muligt kan blive
erstattet med et andet og bedre IT-system, der er intuitivt og nemt at bruge, og som understøtter den
kliniske funktion ligesom i resten af landet.
Vi har tidligere
i
brev af 1. september 2019 med tilhørende bilag (SUU Alm.del
Sundheds- og Ældreudvalget om Sundhedsplatformen.
—
bilag 59) henvendt os til
Udvalgets forestående møde med Region Hovedstaden og Sjællands formandskab
Vi
er blevet opmærksom på, at regionsformændene for Region Hovedstaden og Sjælland har henvendt sig
til udvalget (SUU Alm.del bilag 62) med et ønske om at drøfte muligheder og udfordringer med
Sundhedsplatformens og regionernes fortsatte arbejde med blandt andet anbefalingerne fra Ekspertrådet,
hvor Ekspertrådets rapport, som er offentliggjort i august 2019, også er tilsendt udvalget fSUU Alm.del
bilag 82). Til mødet vil formand for Ekspertrådet Lilian Mogensen også deltage. Det er over for os oplyst, at
mødet med udvalget er planlagt til afholdelse torsdag den 14. november 2019.
—
—
Sundhedsminïsterens hidtidige holdning
Vi er ligeledes opmærksomme på, at der fra udvalget i perioden efter sommerferien er stillet en række
spørgsmål til sundheds- og ældreministeren, hvoraf endnu ikke alle er besvaret fra ministerens side.
Sundhedsministeren har i sin besvarelse 24. september 2019 af spørgsmål 5 262 erklæret sig “meget enig
med Region Hovedstaden ekspertråd
i
forhold til Sundhedsplatformen, nemlig, at det er ledelsen
i
regionerne, der skal påtage sig et markant større fælles ansvar for strategisk styring af forbedring af
Sundhedsplatformen. Jeg forventer derfor, at regionerne følger konkret op på Ekspertrådets udtalelser, og
at der kommer skred i arbejdet med at udvikle Sundhedsplatformen, så den ikke længere medfører den
frustration, som medarbejdere i de to regioner giver udtryk for.”
Sundhedsministeren henviser endvidere afslutningsvis i sin besvarelse 24. september 2019 af spørgsmål 5
263 til udtalelsen fra Ekspertrådet og understreger, “at ledelsen i de to regioner med Sundhedsplatformen
har en stor opgave og et klart ansvar både for at klæde medarbejderne på, så de har træning i brug af
systemet og for at tilpasse systemets brugerflade, så den frustration, som der er medarbejdere, der giver
udtryk for, afhjælpes.”
Kritik af Ekspertrådets rapport om Sundhedspiatformen
På nuværende tidspunkt læner de to regionsledelser og tilsyneladende også sundhedsministeren sig op
af Ekspertrådets rapport, der helt overvejende beskæftiger sig med regionsledelsernes organisatoriske og
ledelsesmæssige tilgang med arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen.
—
-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0020.png
I vedlagte notat af 1. oktober 2019 “En kritisk kommentar til Ekspertrådets rapport om
Sundhedspiatformen” dokumenteres imidlertid, at Ekspertrådets rapport ikke repræsenterer en rådgivning,
der er baseret på en brugernær analyse og forståelse af de fleste af de problemer, som sundhedspersonalet
oplever med Sundhedspiatformen som deres daglige værktøj. Dette forhold, som undergraver
Ekspertrådets troværdighed, skyldes formentlig, at Ekspertrådet i sit kommissorium har fået forbud mod
overhovedet at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsplatformen kan eller skal
videreføres.
Det har nemlig været en grundlæggende præmis for Ekspertrådets arbejde, som det fremgår udtrykkeligt af
kommissoriet, at forligskredsen bag Budgetaftale 2019 i Region Hovedstaden noterede, at: “Med vore
investeringer signalerer vi til vores medarbejdere og til omverdenen, at vi ønsker at beholde
Sund hedsplatformen.”
Det kan derfor undre, at formanden for Ekspertrådet ved offentliggørelsen af rapporten kan udtale: “Vi er
ikke stødt på noget, der tyder på, at Sundhedspiatformen ikke kan komme til at virke. Der er mange ting,
der kan gøres bedre, men det kan fikses det handler om at have en klar plan og så komme i gang. Med
Sundhedspiatformen er Region Hovedstaden og Sjælland rykket op i den digitale superliga.”
—
For har Ekspertrådet fået forbud mod at beskæftige sig mere bredt med Sundhedsplatformens problemer,
er det som at sætte kikkerten for det blinde øje: Så ser man jo heller ikke noget!
Det må også være ren ønsketænkning efter Sundhedsplatformens første 3 Y2 års omtumlede tilværelse at
forbinde den med superligaen, idet den snarere ligger og roder rundt langt nede under Danmarksseriens
niveau.
Men det er væsentligt at påpege, at rapportens omtale af forbedringernes substans, dvs, hvad det egentlig
er, der skal forbedres, er meget kortfattet. Det er uklart, hvor mange af de forbedringsinitiativer, som
rapporten fokuserer på, der reelt modsvarer de brugeroplevede forbedringsbehov.
Medicineringsprocessen er det eneste forbedringsområde, hvor Ekspertrådet nævner en deadline, men der
nævnes intet om konsekvenser ved evt. overskridelse af frister.
Ekspertrådet anbefaler også en fokus på brugertilfredshed, men nævner intet om ønskværdigt
tilfredshedsniveau eller tidshorisont, blot efterlyses et “øget tempo”
i
forbedringsarbejdet. Der er således
intet om konsekvenser, hvis tilfredshedsmål eller deadline ikke nås.
Ekspertrådets anbefalinger inddrager endelig ikke de personalemæssige og økonomiske ressourcekrav, der
knytter sig til at “fikse” Sundhedspiatformens problemer, herunder bl.a.
hvad det helt konkret vil kræve,
hvor lang tid vil det tage, og
hvor meget det vil det koste.
-
-
-
I det vedlagte notat “En kritisk kommentar til Ekspertrådets rapport om Sundhedsplatformen” er der
foretaget en mere grundig gennemgang af ovenstående, som vi tillader os at henvise udvalget til.
Situationen nu og vejen frem
Det må herefter være uklart, om rapporten fra Ekspertrådet leverer et reelt bidrag til de hovedproblemer,
som nærmere omtalt i bilaget til vort brev af 1. september 2019 til udvalget (SUU Alm.del -bilag 59), og som
Sundhedsplatformen har belastet sundhedspersonale og patienter med i de seneste 3 34 år. nemlig:
Manglende brugervenlighed
-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0021.png
Brugergrænsefladen er ikke intuitiv
Arbejdseffektiviteten er gået ned
Oplæring og support af brugerne er ikke tilstrækkelig
Mange besværlige fejimeldinger
Rettelser tager tid
Meget høje driftsomkostninger
Leverandøren EPIC er i en monopollignende situation
Mangelfuldt samarbejde med kliniske kvalitetsdatabaser og registre
Forøget patientrisiko
Utryghedsskabende effekt på mange patienter
Problemer med med icinadministration og -ordination
Situationen pt. er, at Region Hovedstaden og Region Sjælland 3 Y2 år efter opstart ikke har en klar plan,
der på nogen måde sandsynliggør, at SP kan bringes til at fungere tilfredsstillende. Sandsynligheden for, at
Sundhedsplatformen inden for en overskuelig årrække vil kunne komme til at fungere tilfredsstillende, må
tilnærmelsesvis anses for at være lig nul.
-
-
Kontrakten om Sundhedsplatformen med leverandøren EPIC kan tidligst opsiges den 21. december 2021.
Det vil være muligt allerede på nuværende tidspunkt at påbegynde forberedelsen til anskaffelse og
overgang til en ny EPJ-løsning i Region Hovedstaden og Sjælland parallelt med, at kontrakten med EPIC
opsiges på et passende tidspunkt efter 21. december 2021 til udløb på det tidspunkt, hvor den ny løsning er
implementeret og fungerer.
Anmodningen til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Vi håbet, at Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg vil se positivt på vores henvendelse, og vil appellere til,
at udvalget vil foranledige, at sundhedsministeren sætter et arbejde i gang med at udarbejde en
afviklingsplan, så Sundhedspiatformen så hurtigt som muligt kan blive erstattet med et andet og bedre IT
system, der er intuitivt og nemt at bruge, og som understøtter den kliniske funktion ligesom i resten af
landet.
Med venlig hilsen
Alice Bergstein Fhv. skolepædagog, nu førtidspensionist og kræftpatient
Flemming Bang Rasmussen, Psykolog
Marek Ireimann Dr. med, lektor emeritus
Marianne Mac Manus—Sygeplejerske
Torben Jerlach Fhv, kontorchef, cand.polit. og hjertepatient
—
—
—
BILAG: Notat af 1. oktober 2019 “En kritisk kommentar til Ekspertrådets rapport om Sundhedsplatformen”
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0022.png
Sundheds- og Ældreudvalget2ol9-2C
SUU Alm.del Bilag E
Offentlig
-
i
D. 1/10-19
En kritisk kommentar til Ekspertrådets rapport om Sundhedspiatformen
Koneemdirektionen i Region Hovedstaden har nedsat et rådgivende IT-kyndigt
ekspertråd, i offentligheden kendt som Ekspertrådet. Ekspertrådet har udgivet en
rapport
“Risikoeinner i
forbindelse
med
opncetse affhrbedringer ved
imnplementering af Stlndhedspiatfi)rmnen
i
Region Hovedstaden. Rapporten kan
læses på Region Hovedstads hjemmeside: https://www.region1tdpresse-og-
nytIpressemeddelelser-o-nyheder/PubllshintImaes/Sidcr/Ekspertr%C3%A5det-
KIar-ledelse-og-styring-af-Sundhedsptatformen
/L%C3 %A6s%2OheIe%2Oekspertr%C3 %A5 dets %20rapport%2Omed%20konklus i
oner%2Oog%20anbefalinger.pdf
“
formålet med denne kommentar.
Vores formål har været at vurdere, i hvilken grad Ekspertrådets rapport for-holder
sig til de reelle problemer, som dagligt skabes af Sundhedspiatformen for dens
brugere på hospitalerne. I forlængelse heraf har vi Ønsket at vurdere, om de
konklusioner og anbefalinger, som Ekspertrådet nåede frem til, faktisk peger på
reelt efterspurgte løsninger.
1. Sammenfatning.
Ekspertrådets konklusioner og anbefalinger beskæftiger sig helt overvejende med
regionsledelsens organisatoriske og ledelsesmæssige tilgang til arbejdet med
forbedringer af Sundhedspiatformen. forhedringernes substans hvad det
egentlig er, der skal forbedres omtales i rapporten meget kortfattet og på en
måde, som udelukkende afspejler regionsledelsens opfattelse (pkt 3-1 nedenfor).
Intet i rapporten tyder på. at Ekspertrådet har søgt at skaffe sig et billede
problemerne set med brugemes øjne (f.eks. ved
panelmøder eller andre
tiltag). Det er derfor uktart, hvor mange af de forbedringsindsatser, som
rapporten fokuserer på, reelt modsvarer de brugeroplevede
forbedringsbehov.
-
-
af
interviews,
Ekspertrådet har anbefalet en høj prioritering af forbedringer i
medicineringsprocessen (pkt 4). Medicineringsprocessen er det eneste
forbedringsområde, hvor rapporten nævner en deadline (angivet forskelligt
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0023.png
2
enten som udgangen af 3. kvartal 2019 (rapporten, s.17) eller afslutning af 2019
(s.7)). Der nævnes ingen anbefalinger for konsekvenser ved en eventuel
overskridelse af disse frister for udbedring af medicineringsprocessen.
Ekspertrådet har anbefalet en fokus på brugertilfredshed, herunder stikprØveagtige
tilfredshedsundersøgelser. Der er tale om generelle anbefalinger, som ikke
specificerer det ønskværdige tilfredshedsniveau (80%? 85%? andet’?)
(pkt 3-2,
3-3). Ligeledes undlader rapporten at opstille en anbefalet tidshorisont, idet
der generelt blot efterlyses et “Øget tempo” i forbedringsarbejdet. Som følge af
disse undladelser mangler der ligeledes en anbefaling af, hvilke konsekvenser det
skulle medføre, hvis tilfredshedsmåtene eller deadlines ikke nås.
Ekspertrådet har formuleret sine anbefalinger uden hensyntagen til de
personalemæssige og Økonomiske ressourcekrav, anbefalingerne ville indebære
(pkt 5). Det er således i høj gi-ad usikkert, hvor stor en del af anbefalingeme rent
faktisk vil kunne gennemføres indenfor en rimelig tidsramme.
Konklusion. Rapportens anbefalinger til forbedringsarbej det med
Sundhedspiatformen er baseret på de præmisser og synspunkter, som er blevet
defineret og formuleret af regionsledelsen. Det skal pointeres, at disse præmisser
inkluderede en forudsætning om, at Sundhedspiatformen Ønskedes bevaret:
Ekspertrådet var på forhånd gennem sit kommissorium afskåret fra at overveje, om
den bedste løsning kunne bestå i at erstatte Sundhedspiatformen med et andet
system. Ekspertrådets rapport repræsenterer ikke en rådgivning, der er baseret på
en brugemær analyse og forståelse af de fleste af de problemer, som
sundhedspersonalet oplever med Sundhedspiatformen som deres daglige værktøj.
Det er derfor uklart, om rapporten leverer et reelt bidrag til disse problemers
løsning.
2. Kommentarens afgrænsning
Sundhedsplatformen betjener 11 hospitaler i Region Hovedstaden (over 12.000
sengepladser) og 6 hospitaler i Region Sjælland (over 2000 sengepladser), og
udgør formentlig en af de mest omfattende implementeringer af Epics elektroniske
patientjoumal (EPJ) indenfor én organisatorisk struktur. (Epic systems
implementering i Danmark er ofte blevet sammenlignet med forløbet i Cambridge
University Hospitals, som introducerede det system i 2014. Det er værd at huske,
at CUH i det væsentlige omfatte;- 2 hospitaler med lidt over 1000 senge i alt). Det
er klart, at administration, drift, udvikling og forbedringer af et system i en så stor
skala stiller særlig store krav til organisationens ledelse på alle niveauer.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0024.png
3
Tyngdepunktet af Ekspertrådets konklusioner og anbefalinger ligger da også
overvejende på ledelsesmæssige og organisatoriske opgaver. Vi skal ikke her
kommentere denne dominerende side af rapporten.
Vores fokus vil være på en
vurdering af det brugerorienterede og brugerrelevante indhold og
konsekvenser af Ekspertrådets anbefalinger.
3. Rapportens anbefalinger set med brugemes øjne
3-1. Med undtagelse af problemerne med medicineringsmodulet bliver bmgemes
konkrete kritikpunkter ikke imødekommet klart af rapportens
forbedringsanbefalinger.
Det er en grundlæggende mangel ved rapporten, at
der ikke præsenteres et klart
billede af de problemer, der kræver forbedring, som de ses fra brugerens
synspunkt. Ekspertrådets kunde” og modtager af dets anbefalinger var ledelsen i
Region Hovedstaden. Ikke desto mindre kunne Ekspertrådet have benyttet
brugernes problemmeldinger for at opnå en forståelse af de reelle
forbedringsbehov og muligheder for at imØdekonmie dem. Rapporten viser, at
Ekspertrådet har valgt denne mulighed fra. De steder, hvor forbedringsbehov
specificeres. anvendes der et kondenseret. overordnet og upræcist sprog. Fordelen
ved den kortfattede problemfremstilling kan ikke opveje, at den opnås på
bekostning af en synliggørelse af alvoren, omfanget og den presserende karakter af
brugeroplevede problemer med Sundhedspiatformen. Omtalen af problemerne med
medicineringsmodulet indtager en særlig position (jvnf afsnit 4 nedenfor).
-
Rapporten nævner f.eks. i Introduktion (s. 3), at Ekspertrådets rådgivning bl.a. skal
omfatte
“
forbedringer
i rnedicineringsproces, rapportttdvikling,
dataiizdberetn ing,
integ
rationer, arbejdsgange/ro
ltefordeling, specia
teoptirnering,
b rugertilpasn ing
og
håndtering affejl
og
forbedringsØnsker”.
Ovenstående formuleringer formidler ingen indsigt ind i problememes betydning
for brugerne, deres omfang eller udbredelse på tværs af de mange hospitaler.
Allervigtigst, den teknokratiske og komprimerede formuleringsform rummer
ingen
information om problemernes faktiske konsekvenser for den praktiske
patientbehandling. Disse problemer berører flere personalekategorier,
herunder læger, sygeplejepersonale, sekretærer, m.fl. Som konsekvens heraf
er det uklart, om Ekspertrådet har gjort sig tanker om, hvilken negativ
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0025.png
—
4
påvirkning de problemer, som Sundhedspiatformen skaber for brugerne, kan
have for den brede kvalitet af hospitalsydelser i de to Regioner.
Fat-en for en sådan negativ påvirkning fremgår ofte af den kritik, der har været
fremsat af brugerne ved flere lejligheder siden systemets indførelse, f.eks.:
“At skrive en jottrnat i Sundhedsplatformen er som at
kæmpe sig igenneilt en
militær forhindringsbane eller køre på ski over en pukkelpist. Svært, og
mange
styrter
undervejs
eller opgiver at genitemfØre.
(...} ...
man kan
blive itclta
get
til at
være
SP-sttperbruger,
Ii vilket
fører til produktionsnedgang, når disse læger,
sygeplejersker og sekretærer, som
kan
noget særligt med Sttndhedsplatformen,
flyttes fra kerneydetsen det kliniske arbejde med
at
udrede og behandle patienter
over til at guide, vejlede og undervise
andre...”
(E. Sum, N. Bentzon og J.
Rosenberg, overlæger, Herlev Hospital, Weekendavisen, d. 31-8-2018).
-
-
“Jeg
kait slet ikke levere det, jeg har kuitnet tidligere, kvatitetsmæssigt med
Sit itdhedsplatformen. Tidligere havde jeg oversigt over både
den
enkelte patients
forløb på en langt
bedre
måde
og
hele patientpopulationen
i
mit ambulatorium,
somti jeg slet ikke har
i dag.
Det
betyder
for
nogle patienter,
at
de måske
går
igennem de samme undersøgelser
indtil
flere
gange,
fordi vi
ikke kan overskue,
at de
faktisk
har
været igennem det tidligere i et udredningsforløb. Det
er
især de
komplekse patienter, som går
imellem
flere afdelinger,
for
at
finde
ud
af
hvad de
egentlig fejler”
(Anne Jitng, overlæge, formand
for
Overlægerådet
i
Region
Sjælland, til W2ØST, d. 12-9-2019).
Ovenstående eksempler på en konkret kritik fra brugemes side rejser Hare
spørgsmål i relation til Sundhedsplatformens forbedringsbehov, herunder:
-
Kan der gennemføres ændringer i Sundhedspiatformen, som vil gøre det
nemt at skrive en patientjournal?
Kan den samlede information om patientens status gøres tilgængelig på en
måde, så den bliver overskuelig og fremmende for et udredningsforløb, hvor
unødvendige eller dublerede undersøgelser forhindres?
-
Ekspertrådet har hverken formuleret, eller forholdt sig til lignende, klare
forbedringsbehov i sin rapport (se dog afsnit 4 vedr. medicineringsprocessen).
Dermed har Ekspertrådet undladt at skabe sig et grundlag for en vurdering,
hvorvidt realistiske muligheder for at opnå tilstrækkelige forbedringer eksisterer
indenfor det anskaffede system. Med undtagelse af
omtalen af
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0026.png
5
medicineringsprocessen, har denne undladelse i høj grad svækket rapportens
praktiske relevans og udgør dens største svaghed.
3-2. Man1ende konkrete mål for en forbedret bruerti1fredshed.
Forbedring af brugertilfredshed angives i rapporten som en af de vigtigste opgaver.
Rapporten anerkender, at koncemledelsen er meget opmærksom på opgaven.
F.eks. nævnes det, at (s. 7): “Koncemledelsen har besluttet, at Øget
britgertilfredshed blandt sttndhedspersona let
er centralt
i arbejdet med
Sunclheclsplatformen Ekspertrådet helliger det aspekt et særskilt afsnit med titlen
fo
rnyetfokus
på organisato risk hnpleinentering i klinisk praksis og Øget
brugertilfredshed
(s. 16), som en del af “Ekspertrådets konklusioner og
“.
TT
nn”
En evaluering af gennemføretsesgraden af koncerniedelsens beslutning om
Øget brugertilfredshed kræver selvsagt, at der opstilles konkrete,
brugerrelaterede forbedringsopgaver. Ved at undlade at lægge brugernes
konkrete kritikpunkter til grund for sine forbedringsanbefalinger (jvnf afsnit 3-1
ovenfor) har Ekspertrådet bragt sig i en ugunstig position til at definere sådanne
konkrete, brugelTelaterede forbedringsmål (f.eks. en nem journaiskrivning; et let
overblik over patientens status, undersøgelser, behandlingsplan, osv.). I stedet
nøjes Ekspertrådet med at benytte overordnede, ukonkrete formuleringer, f.eks. når
det anbefaler, at der
.sættes tydelige mål fra koncemledelsen til
hospitals iedelserne ifl forbedringsaktiviteter via klinisk byg, Øget tilfredshed
med
$ztndhedsptatformen...
“(s. 13).
TT
3-3. Manglende målbare kriterier for brugertilfredshed.
Ekspertrådet afstår fra nærmere anbefalinger om, hvorledes arbejdet mod en
forbedring af brugertilfredshed skal kunne følges gennem forpligtende,
verificerbare delmål, hvilken tidshorisont der skal arbejdes med, og hvad skal
konsekvenserne være, såfremt målene ikke bliver opfyldt. Ganske vist anbefales
der at
arbejde med stikprøver af tilfredsheden, at
anvende nye
metoder
for at
bryde mØnstret i izttværende målinger”
(s. 19). Her savnes dog en bindende.
kvantitativ dimension. Hvad er den acceptable tilfredshedsgrad? Hvornår skal
den kunne være opnået? En manglende opstilling af konkrete tilfredshedsmål
(f.eks. 85% eller lign) og en veldefineret tidshorisont indebærer:
“...
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0027.png
6
at der ikke vil kunne træffes en klar afgørelse om, hvorvidt forbedringeme og
/eller deres realiseringstempo kan siges at være tilfredsstillende;
-
-
at koncernledelsen ikke anspores til at formulere klare konsekvenser, hvis det
skulle vise sig, at de opstillede mål ikke kan nås.
Disse relativt svage, ikke-kvantitative anbefalinger står i kontrast til rapportens
behandling af problemerne omkring medicineringsprocessen.
4. Særlig opmærksomhed på medicineringsprocessen i Ekspertrådets rapport.
Medicineringsprocessen indtager i rapporten en særlig vigtig plads, utvivlsomt på
grund af problemets store omfang og dets umiddelbare relation til patientsikkerhed.
Samtidigt har medicineringsproblemer et særligt potentiale til at skabe
patientutryghed og tiltrække sig mediemes opmærksomhed, og til at skærpe
kritikken af Sundhedspiatformen. “Medicineringsprocessen” henviser til de mange,
forskelligartede problemer med at ordinere, kontrollere og ændre patienternes
medicin, bl.a. i forbindelse med overgange mellem indlagt/ambulant/udskrevet
status, og ved overflytninger mellem enheder. Medicineringsproblemer henviser
således til velkendte, konkrete og hyppige problemer af stor betydning for mange
klinikere og patienter.
Rapportens omtale af medicineringsprocessen munder ud i en anbefaling, der er
formuleret markant stærkere, end anbefalinger relaterede til brugertilfredshed i
øvrigt, som omtalt ovenfor (jvnf pkt 3-2 og 3-3). Under
“Ekspertrådets
konktitsioner og anbefalinger “(s. 17) er der et særskilt afsnit sat af til
medicineringsprocessen. I afsnittet nævnes det, at medicineringsprocessen
skaber utryghed og er stor kilde til tttilfredshed med Sttndhedsplatformen. Det
er
afgørende, at den tillid og tryghed genskabes snarest
muligt. Vi anbefaler, at der
sættes særlig fokus på medicineringsmodutet, og at målet er at genskabe tillid og
tryghed inden udgang af
3. kvartal 2019.” Medicineringsprocessen er således
det eneste område med forbedringsbehov, hvor Ekspertrådet har fundet det
hensigtsmæssigt at inkludere en frist i sin anbefaling. Kontrasten mellem denne
relativt stærke anbefaling og de vagt formulerede anbefalinger vedrørende
almindelig bmgertilfredshed er slående.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Svar og henvendelser om sundhedsplatformen
2106912_0028.png
7
5. Ekspertrådets rapport er afgivet uden hensyntagen til den faktiske
personalemæssige og Økonomiske ressourcesituation i de to Regioner.
Øget tempo af forbedringsarbejdet, hurtigere fejlretningsrespons, opformering af
kliniske byggere og andre forbedringstiltag, som måtte iværksættes efter
Ekspertrådets anbefalinger, kan ikke undgå at forøge de allerede meget høje
omkostninger ved drift, understøttelse og udvikling af Sundhedsplatformen. Nogle
af disse tiltag vil fjerne en del af personalet fra deres daglige kliniske
kernefunktioner i en situation, hvor der flere steder i begge Regioner eksisterer
personalemangel. Disse forstærkede økonomiske fordringer vil Regioneme skulle
møde i en tid, hvor de snart skal håndtere de ekstra effektiviseringskrav, som
ibrugtagning af de nye hospitaler vil medføre. Samlet betyder disse forhold, at det
Økonomiske fundament (som det lå udenfor Ekspertrådets opgave at skønne over)
for en succesrig gennemføring af Ekspertrådets anbefalinger forekommer at være
særdeles usikkert.
Alice Bergstein Fhv. skolepædagog, nu førtidspensionist og kræftpatient
Flemming Bang Rasmussen, Psykolog
Marek Treiman Dr. med, lektor emeritus
Marianne Mac Manus Sygeplejerske
Torben Jerlach Fhv. kontorchef. cand.potit. og hjertepatient
—
—
—
—