Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-11-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1909721
Dok. nr.: 1026736
Kære udvalgsmedlemmer
Som det fremgår af Region Sjællands 7 punkts-handlingsplan, der blev besluttet som
følge af de mangelfulde mammografiundersøgelser på Ringsted Sygehus, har regionen
anmodet Odense Universitetshospital om en ekstern audit med henblik på at vurdere
de aktuelle procedurer for undersøgelse af patienter henvist til klinisk mammografi.
På det netop afholdte samråd H den 5. november 2019 oplyste jeg, at Styrelsen for
Patientsikkerhed dagen inden samrådet fra Region Sjælland havde modtaget den
endelige rapport.
./.
Sundheds- og Ældreministeriet har nu modtaget rapporten fra Styrelsen for
Patientsikkerhed, som jeg hermed vedlægger til udvalgets orientering. Vedlagt er
desuden Region Sjællands orienteringsmail til styrelsen, regionens handleplan samt
regionens henvendelse til Sundhedsstyrelsen med anmodning om afklaring af
visitionspraksis. Sidstnævnte er allerede den 31. oktober 2019 oversendt til udvalget.
Jeg vil naturligvis holde udvalget orienteret om sagens videre udvikling.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke