SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 69
Offentligt

DANSK PSYKOLOG FORENINGS

UNDERSØGELSE AF

SPECIALPSYKOLOG-

UDDANNELSEN 2017

Rapport til Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg 2017

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Indhold

Sammenfatning og perspektiver ................................................................................................... 3

Baggrund og formål med undersøgelsen ...................................................................................... 3

Resumé af undersøgelsen ............................................................................................................. 3

Specialpsykologer i tal og rekrutteringspotentiale ....................................................................... 6

Specialpsykologer ......................................................................................................................... 7

Respondenter ................................................................................................................................ 7

Er specialpsykologerne færdiguddannede eller under uddannelse? ............................................. 7

Motivationen for at søge uddannelsesstillingen som specialpsykolog ......................................... 8

Overensstemmelse mellem positive forventninger og erfaringer ................................................. 9

Kendskab til specialpsykologuddannelsen blandt andre faggrupper .......................................... 12

Vigtige forhold for at fastholde psykologen som specialpsykolog i psykiatrien........................ 13

Forhold der spiller ind på overvejelser om at opsige specialpsykologstillingen, fravælge

psykiatrien efter endt uddannelse eller ikke at færdiggøre specialpsykologuddannelsen .......... 17

Oplevelser i forhold til varetagelse af ansvar og opgaver .......................................................... 19

Oplevelser med at få sat spørgsmålstegn ved sine beføjelser som specialpsykolog eller SPU .. 21

Fik specialpsykologerne tilbudt job indenfor egen region efter endt uddannelse? Hvor tilfredse

er de med arbejdet som specialpsykolog, og ville de anbefale uddannelsen til andre? .............. 24

Tilfredshed med arbejdet som specialpsykolog .......................................................................... 25

Anbefaling af specialpsykologuddannelsen ............................................................................... 25

De nyuddannede psykologer....................................................................................................... 27

Respondenter .............................................................................................................................. 27

Interesse i specialpsykologuddannelsen ..................................................................................... 27

Integration af specialpsykologuddannelsen i autorisation .......................................................... 27

Autoriserede psykologer i psykiatrien ........................................................................................ 30

Respondenter .............................................................................................................................. 30

Resultater .................................................................................................................................... 30

Positive og negative forhold ved uddannelse og arbejdet .......................................................... 32

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Specialpsykologer udgør et uudnyttet potentiale i psykiatrien



Specialpsykologer er kvalificerede til at varetage ledelsesansvar, udrede, diagnosticere og

være behandlingsansvarlige. Der er lovhjemmel for, at de kan varetage funktionerne, og 79

procent af specialpsykologerne er motiveret af at få flere beføjelser og mere ansvar.

Specialpsykologernes kompetencer og beføjelser bliver dog på nuværende tidspunkt ikke

udnyttet til fulde, hvilket blandt andet skyldes lokale bespænd i form af retningslinjer, en

ekskluderende kultur, manglende opbakning fra ledelsen og for lidt viden om specialpsyko-

logernes kvalifikationer i psykiatrien.

Denne undersøgelse viser, at 44 procent af specialpsykologerne mener, at kollegaer

af andre faggrupper har intet eller et meget begrænset kendskab til specialpsykolog-

uddannelsen og de medfølgende kompetencer.

42 procent af specialpsykologerne har oplevet, at samarbejdspartnere har sat spørgs-

målstegn ved deres beføjelser.

40 procent føler ikke, at de juridiske rammer er på plads i forhold til behandlingsan-

svar, specialpsykologer som sundhedspersoner mv.



For at forløse specialpsykologernes potentiale til fulde, er der således behov for et større

kendskab til specialpsykologernes kompetencer og beføjelser, en administrativ og politisk

tydelig ledelse, udmelding og handling på området samt opdatering af lokale retningslinjer.

Rekrutteringspotentialet er stort, hvorfor specialpsykologer også i fremtiden vil være i stand

til at afhjælpe manglen på psykiatere og forbedre psykiatrien. Undersøgelsen viser, at 54

procent af de nyuddannede er interesseret i specialpsykologuddannelsen, og dette stiger til

64 procent, såfremt der bliver mulighed for at integrere specialpsykologuddannelsen med

autorisationen.



SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Sammenfatning og perspektiver

Baggrund og formål med undersøgelsen

Nærværende rapport er et uddrag af de undersøgelser som Dansk Psykolog Forening har gennemført

blandt sine medlemmer om specialpsykologuddannelsen. Bekendtgørelsen om specialuddannelsen af

psykologer i psykiatrien trådte i kraft pr. 1. december 2010, og den har således været gældende i 6 år.

De første psykologer, der har gennemført uddannelsen, er færdige, og det er derfor vigtigt at indhente

de gjorte erfaringerne for at opnå viden om uddannelsen og arbejdet som specialpsykolog. Den viden

vil gøre det muligt at blive klogere på, hvilke områder det er vigtige at ændre og forbedre i forhold

til rammer og indhold i specialpsykologernes uddannelse og arbejde. Formålet med undersøgelsen er

endvidere at afdække, hvor ressourcer kan optimeres og forhold forbedres i psykiatrien generelt - og

særligt i forhold til specialpsykologernes kompetencer og beføjelser.

På baggrund af dette har Dansk Psykolog Forening gennemført tre undersøgelser af specialpsykolog-

uddannelsen blandt foreningens medlemmer i februar 2017.

De tre undersøgelser omfatter følgende grupper:

1) Specialpsykologer under uddannelse, specialpsykologer og meritoverførte specialpsykologer.

Undersøgelsen har fokus på deres erfaringerne med uddannelsen og arbejdet som special-

psykolog.

2) De nyuddannede psykologer og deres kendskab til og motivation for at søge en specialpsyko-

loguddannelse. Fokus er særligt på rekrutteringspotentialet.

3) Autoriserede psykologer beskæftiget i psykiatrien. Der er fokus på deres kendskab til speci-

alpsykologuddannelsen og motivation eller mangel på samme for at søge en specialpsykolog-

uddannelse.

Resumé af undersøgelsen

I dette afsnit vil de mest centrale konklusioner i de tre undersøgelser blive præsenteret.

Specialpsykologerne og meritspecialpsykologerne

Specialpsykologerne blev i undersøgelsen spurgt ind til, hvad der motiverede dem til at søge uddan-

nelsen. Den vigtigste motivationsfaktor viste sig at være muligheden for flere beføjelser og ansvar

blandt andet i forhold til behandlingstilrettelæggelse og diagnosticering. Hele 79 procent af respon-

denterne svarede, at de fandt dette forhold motiverende, mens 78 procent blev motiveret af, at ar-

bejdsområdet interesserede dem. Færrest respondenter svarede, at god ledelse og godt kollegialt sam-

arbejde var motivationsfaktorer i deres valg af uddannelsen

–

kun 3 procent af respondenterne valgte

en af/begge disse kategorier.

Dette resultat er centralt, da en lang række af de adspurgte specialpsykologer oplever, at samarbejdet

med kollegaer og ledelse ikke er optimalt. Specialpsykologerne oplever et ekskluderende og konflikt-

fyldt arbejdsmiljø, hvor de ofte bliver underkendt af lægerne. Specialpsykologerne møder hyppigt

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

modstand fra læger og ledelse, og de oplever, at de skal kæmpe for muligheden for at anvende deres

kompetencer og viden som specialpsykolog. De beskriver, at de beføjelser og det ansvar, de får, er

afhængig af den enkelte læges goodwill, og mange oplever endvidere, at der bliver spredt usandheder

om beføjelser og ansvarsfordeling. Hermed opstår der et uligeværdigt samarbejde, hvilket belaster

arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde.

Denne tendens til at specialpsykologernes kompetencer bliver underkendt var at finde flere steder i

undersøgelsen. 42 procent af specialpsykologerne har erfaret, at samarbejdspartnere har sat spørgs-

målstegn ved deres beføjelser som specialpsykologer i forhold til diagnosticering, underskrivelse af

epikriser, udarbejdelse af behandlingsplaner og varetagelse af behandlingsansvar. Indbygget i dette

spørgsmålstegn ligger en forvirring om, hvorvidt specialpsykologer er sundhedspersoner.

Den manglende viden fra specialpsykologernes kollegaer om deres beføjelser kan hænge sammen

med, at der generelt er et informationsunderskud om specialpsykologuddannelsen og de opnåede

kompetencer og beføjelser blandt de andre ansatte i psykiatrien. Undersøgelsen viste, at 44 procent

af specialpsykologerne har oplevet, at deres kollegaer af andre faggrupper har intet eller et meget

begrænset kendskab til specialpsykologuddannelsen. Dette informationsunderskud tydeliggør, at der

er behov for yderligere kommunikation om specialpsykologer og deres kompetencer

–

dette også fra

lederne på de enkelte afdelinger og klinikker.

Ud over manglende viden fra andre faggrupper oplever specialpsykologerne dog også, at der er

uklarhed om de juridiske rammer for deres arbejde som specialpsykologer. Dette gælder både i for-

hold til behandlingsansvar, psykologen som sundhedsperson og muligheden for selvstændigt at

stille diagnoser. Hele 40 procent af de adspurgte specialpsykologer udtrykker, at de ikke føler, at de

juridiske rammer er helt på plads.

Det er yderst centralt at være opmærksom på disse forhold, da specialpsykologerne bl.a. angiver an-

erkendelse og opbakning fra ledelse og et godt arbejdsmiljø som meget vigtige i forhold til at fast-

holde dem i psykiatrien. Omvendt er disse faktorer også nævnt som meget centrale i et eventuelt

fravalg af psykiatrien som arbejdsplads for specialpsykologerne.

Det juridiske grundlag

På baggrund af disse hovedresultater fra undersøgelsen er det derfor vigtigt at slå en række ting fast

omkring specialpsykologernes kompetencer og beføjelser.

Undersøgelsen viser, at både specialpsykologerne selv og deres kollegaer er i tvivl om, hvorvidt spe-

cialpsykologerne kan betragtes som sundhedspersoner. De generelle krav til sundhedsvæsnet fastsæt-

tes i sundhedsloven, og her fremgår det, at sundhedspersoner er:

”Personer,

der er autoriserede i

henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der handler på

disses ansvar”.

Autoriserede psykologer - og dermed også specialpsykologer - ansat på offentlige

sygehuse er således sundhedspersoner i sundhedslovens forstand. Det er væsentligt at udrydde denne

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

tvivl om, hvorvidt specialpsykologer er sundhedspersoner, blandt både ledere, læger og psykologerne

selv.

Også i forhold til udredning, diagnosticering og behandlingsansvar må det nævnes, at det ikke er

lovgivningen, der står i vejen for, at specialpsykologerne påtager sig flere af disse arbejdsopgaver,

men derimod kulturen i praksis. Det må altså understreges, at der i sundhedsvæsenet ikke er noget

lovgivningsmæssigt, der indebærer, at det skal være læger, der er behandlingsansvarlige. Al behand-

ling både ambulant og på døgnafsnit kan varetages af kompetente sundhedspersoner, som specialpsy-

kologer i psykiatrien er.

Der er dog fortsat en række opgaver og ansvar, specialpsykologerne ikke har bemyndigelse til; me-

dicinering, ordinering af tvang og visse retspsykiatriske opgaver. Der er således på nuværende tids-

punkt ikke lovhjemmel til, at specialpsykologer kan ordinere medicin, men specialpsykologen kan på

delegation fra lægen varetage medicinsk behandling. Dette betyder eksempelvis, at specialpsykolo-

gen kan varetage behandling med et lægemiddel inden for den ramme, der er beskrevet ved lægens

ordination. Derudover kan der være aftalt en ramme, inden for hvilken specialpsykologen selv kan

justere den medicinske behandling. Specialpsykologer har aktuelt heller ikke bemyndigelse til at or-

dinere tvang eller have behandlingsansvar for patienter der har dom til behandling.

En lang række respondenter har i vores undersøgelse udtrykt ønsker om at få flere ledelsesbeføjelser,

og desuden beskrevet, at de på nuværende tidspunkt føler en modstand fra kollegaer imod dette. Lov-

grundlaget giver specialpsykologer mulighed for at varetage ledelsesfunktioner på linje med andre

faggrupper ift. både personale- og driftsmæssig ledelse. Specialpsykologerne opnår gennem special-

psykologuddannelsen kompetencer inden for ledelse

. Der er således ikke noget juridisk til hindre

for, at specialpsykologerne kan få yderligere ledelseskompetencer i psykiatrien.

Fremtidige arbejde

Til trods for et relativt klart lovgrundlag og tydelige beskrivelser af specialpsykologernes kompeten-

cer i forhold til at være sundhedspersoner, der kan varetage behandlingsansvar, udrede og diagnosti-

cere, og derudover agere som ledere på en psykiatrisk afdeling, er det fortsat tvivl om deres kompe-

tencer og beføjelser blandt ansatte og ledere i psykiatrien. Dansk Psykolog Forening vil arbejde for

at udrydde informationsunderskuddet og tvivlen blandt andet ved at udbrede resultaterne af denne

undersøgelse og lave en pjece om specialpsykologerne og deres kompetencer og beføjelser. Forenin-

gen håber dog, at Danske Regioner og de enkelte psykiatriske afdelinger vil hjælpe i dette arbejde.

Dette er nemlig nødvendigt for at udnytte det fulde potentiale af specialpsykologerne i psykiatrien og

dermed samtidigt afhjælpe manglen på psykiatere.

Se målbeskrivelse for uddannelse af specialpsykologer i psykiatri: http://www.specialpsykologuddannelsen.dk/siteas-

sets/2.-om-uddannelsen/malbeskrivelser/malbeskrivelse-for-specialpsykologuddannelsen-i-psykiatri-godkendt-

220311.pdf

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Specialpsykologer i tal og rekrutteringspotentiale

Den 1. august 2016 var der i alt 142 færdiguddannede specialpsykologer. 73 af disse er uddannet i

voksenpsykiatrien, heraf er 8 uddannet på et ordinært forløb. 69 er uddannet i børne- og ungdoms-

psykiatri, heraf 9 på et ordinært forløb.

På nuværende tidspunkt er 95 specialpsykologer ansat i de 5 regioner. Specialpsykologernes ansæt-

telse i regionerne fordeler sig således: 8 i Region Sjælland, 10 i Region Nordjylland, 18 i Region

Hovedstaden, 22 i Region Midtjylland og 38 i Region Syddanmark. Dansk Psykolog Forening har på

nuværende tidspunkt ikke tal på, hvorvidt disse specialpsykologer er ansat i vokenpsykiatri eller

børne- og ungdomspsykiatri.

Dansk Psykolog Forenings sekretariats estimat er, at der ved årsskiftet 2016/2017 var 160 special-

psykologer i alt. Heraf er 85 specialpsykologer formentlig i voksenpsykiatri, mens der forventes at

være 75 specialpsykologer i børne- og ungdomspsykiatri.

Hvert år bliver ca. 35 færdige med specialpsykologuddannelsen, hvoraf 23-27 uddannes i voksenpsy-

kiatri og 14-16 uddannes i børne- og ungdomspsykiatri. Der er med andre ord en årlig vækst på 35

specialpsykologer per år. Denne vækst vil føre til ca. 300-400 specialpsykologer om 10 år.

Undersøgelserne af de nyuddannede psykologer og autoriserede psykologer i psykiatrien viser, at der

er et stort rekrutteringspotentiale i forhold til specialpsykologuddannelsen. 54 procent af de nyuddan-

nede er interesseret i en uddannelse som specialpsykolog, mens hele 64 procent ville være interesse-

ret, hvis de havde mulighed for at integrere uddannelsen med deres autorisation. Hos de autoriserede

psykologer i psykiatrien er interessen for uddannelsen lidt lavere, da kun 21 procent af disse ønsker

en uddannelsesstilling i psykiatrien. Undersøgelsen viser dog, at det manglende ønske om en uddan-

nelse som specialpsykolog, primært skal findes i, at mange af de autoriserede psykologer har en anden

specialistuddannelse, primært ønsker at lave psykoterapi, ikke ønsker et jobskifte eller finder psyki-

atrien for at være en uattraktiv arbejdsplads.

For at både de kommende og nuværende specialpsykologers potentialer og kompetencer kan udnyttes

optimalt er der altså behov for at blive gjort op med den ekskluderende og ineffektive kultur, som

vores undersøgelse tegner et tydeligt billede af. Vi bør se på hvordan der kan skabes klare rammer og

tydelige politiske såvel som lokale instrukser omkring ledelse og anvendelse af flerfagligheder, der

gør det muligt at optimere udnyttelsen af ressourcer og de specialiserede kompetencer og viden i

opgavevaretagelsen i psykiatrien.

I Dansk Psykolog Forening er vi i gang med forberedelserne til OK18 (overenskomstforhandlingerne

mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Løn og Takst nævn). Her foreslår vi at lønmodta-

ger og arbejdsgiver sammen laver et OK projekt der har fokus på rekruttering af psykologer til psy-

kiatrien. Der er en positiv vækst i psykologstanden i disse år og med den rigtige indsats vil det kunne

lykkes at rekruttere de nødvendige psykologer til hele landet. Et projekt kunne tage udgangspunkt i

hver enkelt regions udfordringer på området samt de landsdækkende tendenser der er ens. Projektet

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

skal handle om rekruttering til uddannelsesstillingerne samt have fokus på de nyuddannede der skal

autoriseres i psykiatrien. Dansk Psykolog Foreningen vil frem til OK18 forhandlingerne indledes i

januar 2018, mødes med de 5 regioner og sekretariatet i Danske Regioner for at folde projektet og

idéen bag mere ud.

Specialpsykologer

En af de tre undersøgelser af specialpsykologuddannelsen tog udgangspunkt i de færdiguddannede

specialpsykologer, specialpsykologerne under uddannelse

(SPU’er),

og meritspecialpsykologerne,

som er under uddannelse eller færdiguddannede. Denne undersøgelse havde særligt til formål at un-

dersøge erfaringerne med uddannelsen og arbejdet som specialpsykolog.

Respondenter

Undersøgelsen af specialpsykologuddannelsen blev udsendt til i alt 147 medlemmer, som står regi-

streret som

SPU’er, specialpsykologer

eller merit-specialpsykologer i Dansk Psykolog Forenings

medlemssystem. Ud af disse besvarede i alt 51 respondenter undersøgelsen, hvilket giver en gennem-

førselssvarprocent på 35 procent. 8 procent, svarende til 12 respondenter, angav en delvis besvarelse

på undersøgelsen. Da undersøgelsens respondentgrundlag er begrænset, er de 12 delvise besvarelser

inkluderet i analysen, og undersøgelsens samlede respondentgrundlag er derfor 63 respondenter, hvil-

ket svarer til en svarprocent 43 procent.

Er specialpsykologerne færdiguddannede eller under uddannelse?

Respondenterne blev bedt om at angive, om de var specialpsykologer, specialpsykologer under ud-

dannelse eller meritspecialpsykologer.

Tabel 2.1: Hvilken psykologgruppe tilhører du?

100%

80%

60%

40%

20%

49%

10%

Specialpsykolog under uddannelse

(ordinært forløb)

Færdiguddannet specialpsykolog

(ordinært forløb)

Meritspecialpsykolog under

uddannelse/færdiguddannet

meritspecialpsykolog

41%

Det fremgår af tabel 2.1, at ud af de 63 respondenter, som har besvaret spørgsmålet, er 49 procent

svarende til 31 respondenter meritspecialpsykologer under uddannelse eller færdiguddannede me-

ritspecialpsykologer. 41 procent svarende til 26 respondenter er specialpsykologer under uddannelse

(ordinært forløb), og 10 procent svarende til 26 respondenter er færdiguddannede specialpsykologer

(ordinært forløb).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Motivationen for at søge uddannelsesstillingen som specialpsykolog

Respondenterne blev bedt om at angive, hvad der motiverede dem til at søge uddannelsesstillingen.

Respondenterne havde her mulighed for at vælge flere svarkategorier.

Tabel 2.2: Tænk tilbage på dengang, du søgte din uddannelsesstilling. Hvad var det, som moti-

verede dig til at søge uddannelsesstillingen? OBS. Respondenterne havde mulighed for at vælge

flere svarkategorier.

Muligheden for at få flere beføjelser og større ansvar (fx

større indflydelse på behandlingstilrettelæggelse og

diagnosticering)

Arbejdet/arbejdsområdet interesserede mig

79%

78%

Muligheden for at få en betalt videreuddannelse

59%

Løn

Jeg havde hørt godt om specialpsykologuddannelsen

og/eller arbejdsforholdene

Andet

43%

22%

17%

Muligheden for at arbejde med andre faggrupper

10%

Godt arbejdsmiljø/gode forhold

Geografisk afstand mellem hjem og arbejde

God ledelse

Godt kollegialt samarbejde

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Tabel 2.2 viser, at ud af de i alt 63 respondenter, som svarede på spørgsmålet, angav størstedelen,

nemlig 79 og 78 procent svarende til 50 og 49 respondenter, at hhv. muligheden for at få flere befø-

jelser og større ansvar (fx større indflydelse på behandlingstilrettelæggelse og diagnosticering) og

det, at arbejdet eller arbejdsområdet interesserede dem, motiverede dem til at søge uddannelsesstil-

lingen. 59 procent svarende til 37 respondenter angav, at muligheden for at få betalt videreuddannelse

motiverede dem til at søge uddannelsestillingen. 43 procent svarende til 27 respondenter angav, at

muligheden for at få betalt videreuddannelse motiverede dem til at søge uddannelsestillingen. 22

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

procent svarende til 14 respondenter angav, at det, at de havde hørt godt om specialpsykologuddan-

nelsen og/eller arbejdsforholdene, motiverede dem til at søge uddannelsestillingen. 10 procent sva-

rende til 6 respondenter angav, at muligheden for at arbejde med andre faggrupper motiverede dem

til at søge uddannelsestillingen.

Kun få nævnte godt kollegialt samarbejde, god ledelse, geografisk afstand mellem hjem og arbejde

og godt arbejdsmiljø/gode arbejdsforhold, som motivationen bag, at de søgte uddannelsesstillingen.

5 procent svarende til 3 respondenter angav, at det var godt arbejdsmiljø/gode forhold, der motiverede

dem til at søge uddannelsestillingen. 5 procent svarende til 3 respondenter angav, at det var den geo-

grafiske afstand mellem hjem og arbejde, der motiverede dem til at søge uddannelsestillingen. 3 pro-

cent svarende til 2 respondenter angav, at det var god ledelse, der motiverede dem til at søge uddan-

nelsestillingen. 3 procent svarende til 2 respondenter angav, at et godt kollegialt samarbejde motive-

rede dem til at søge uddannelsestillingen.

En række respondenter svarede, at det var noget andet, som motiverede dem til at søge uddannelse-

stillingen. Nogle af disse forklarerede deres svar med, at de ikke har søgt en uddannelsesstilling, men

i stedet er blevet meritgodkendt. En række af de andre respondenters udsagn fremstilles nedenfor.

Motivation for at søge en uddannelsesstilling

”Muligheden

for at bruge specialpsykologuddannelsen i andet regi”

”Min

chef anbefalede det, da jeg opfyldte kriterierne”

”Det

gav en konkret arbejdsmulighed i min organisation”

”Evaluering

i uddannelsen, så det bliver mere uddannelse og ikke blot kurser, som skal

gennemføres.”

”Jeg

søgte merit, fordi det som chefpsykolog er vigtigt at kunne fungere som uddannelsesansvarlig

specialpsykolog”

Overensstemmelse mellem positive forventninger og erfaringer

Respondenterne blev bedt om at vurdere, i hvor høj grad deres positive forventninger, som de i sin

tid havde til uddannelsen og arbejdet som specialpsykolog, stemmer overens med deres erfaringer fra

uddannelsen og arbejdet som specialpsykolog. Respondenterne blev bedt om at vurdere overensstem-

melsen på en skala fra 1

til 5, hvor 1 er ”i meget lav grad”, 2 er ”i lav grad”, 3 er ”hverken/eller”, 4

er ”i høj grad” og 5 er ”i meget høj grad”.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Tabel 2.2.1: I hvor høj grad stemmer dine erfaringer overens med de positive forventninger, du

i sin tid havde til uddannelsen og arbejdet?

100%

80%

60%

40%

20%

11%

27%

33%

24%

Tabel 2.2.1 viser, at ud af de 63 respondenter angav størstedelen på 57 procent svarende til 36 re-

spondenter, at deres erfaringer som specialpsykolog eller SPU i høj grad eller i meget høj grad stem-

mer overens med de positive forventninger, som respondenterne i sin tid havde til både uddannelsen

og arbejdet. En langt mindre andel på 16 procent svarende til 10 respondenter angav, at deres erfa-

ringer i meget lav grad eller lav grad stemmer overens med de positive forventninger, som de i sin tid

havde til uddannelsen og arbejdet som specialpsykolog eller SPU. 27 procent svarende til 17 respon-

denter ligger sig i midten og vurderer overensstemmelsen mellem deres positive forventninger til og

erfaringer fra uddannelsen og arbejdet som specialpsykolog til at være 3.

I den følgende tabel 2.2.2 regionsopdeles respondenternes angivelse af overensstemmelsen mellem

deres erfaringer fra uddannelsen og arbejdet med de positive forventninger, som de i sin tid havde til

deres uddannelse og arbejde.

Tabel 2.2.2: I hvor høj grad stemmer dine erfaringer overens med de positive forventninger, du

i sin tid havde til uddannelsen og arbejdet? Regionsopdelt.

Region Syd

Region Sjælland

Region N

Region M

Region H

10%

13%

11%

10%

20%

17%

25%

30%

25%

17%

37%

30%

40%

50%

38%

33%

16%

60%

70%

32%

80%

90%

100%

50%

25%

22%

25%

10%

Tabel 2.2.2 viser fordelingen af de 63 respondenter på svarkategorierne 1-5 indenfor hver region på

spørgsmålet om, i hvor høj grad deres erfaringer stemmer overens med de positive forventninger, de

i sin tid havde til uddannelsen og arbejdet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Sammenlignes respondenternes svar på tværs af regionerne, ses det, at respondenternes erfaringer i

størst omfang stemmer overens med de positive forventninger, som de i sin tid havde til uddannelsen

og arbejdet i Region Syddanmark, hvor ingen har angivet svarkategorierne 1 og 2. Hele 75 procent

af respondenterne i Region Syddanmark har angivet svarkategorierne 4 og 5, hvilket indikerer en høj

grad af overensstemmelse mellem erfaringer og positive forventninger til uddannelsen og arbejdet

som specialpsykolog. I Region Midtjylland og Region Hovedstaden findes den laveste grad af over-

ensstemmelse mellem erfaringer og tidligere tiders positive forventninger til uddannelsen og arbejdet.

I Region Midtjylland har 28 procent af respondenterne angivet svarkategorierne 1 og 2, mens 16

procent af respondenterne har angivet svarkategorierne 1 og 2 i Region Hovedstaden.

Kvalitative udsagn

Respondenterne fik mulighed for at beskrive, hvad der har overrasket dem enten positivt eller negativt

ved uddannelsen og arbejdet. Udsagnene deler sig op i enten at omhandle uddannelsen eller det ef-

terfølgende arbejdsliv

–

her fokuseres på arbejdet. Udsagnene kan bruges som en nuancering af det

billede, der tegner sig ved undersøgelsens kvantitative resultater.

I forhold til arbejdslivet og

–opgaverne

udtrykker en lang række af respondenterne en frygt for at

miste mere traditionelle opgaver som psykoterapi og dermed ende som

”mini-læger”,

hvilket neden-

stående er et eksempel på.

For lidt psykoterapi

”Det er en uddannelse til reservelæge minus medicin og somatik. Der er intet psykoterapi og ingen test-

oplæring. ”

”Der er ikke længere tid til psykoterapi. ”

”Vi

skal være bedre psykoterapeutisk end lægerne qua vores grunduddannelse, ellers bliver vi bare små

læger, som kritikken har peget på. ”

Flere respondenter udtrykker, at de oplever et hårdt arbejdsmiljø i psykiatrien.

Hårdt arbejdsmiljø

”Super uddannelse, men voldsomt hårdt og stressende arbejdsmiljø i ambulatorierne. ”

”Det har overrasket mig, hvor hårdt arbejdsmiljøet er, og hvor uigennemsigtigt regionens prioriteringer

på området er. ”

”Det er mere krævende. Konflikter med læger. Helt andet

arbejde end vanligt klinisk psykologarbejde,

hvilket er spændende men svært i begyndelsen. En ny rolle i organisationen. ”

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Udover et presset og hårdt arbejdsmiljø, fortæller nogle respondenter, at de er overrasket over den

modstand, de møder fra læger, overlæger, ledelse og i nogle tilfælde fra andre psykologer. Dette

forhold komplicerer hverdagen, og påvirker dermed deres arbejdsliv i en negativ retning.

Det har overrasket mig negativt

”At der stadig skal kæmpes med speciallægerne om muligheden for at anvende sine kompetencer som

specialpsykolog”

”At de beføjelser, jeg får, er så afhængige af de enkelte læges goodwill”

”Speciallægernes modstand mod saglig drøftelse af uddannelsen samt potentialer for tværfagligt samar-

bejde”

”Det store arbejde og ind

imellem ignorance fra min nærmeste ledelse på at gøre opmærksom på at jeg

kan noget andet/mere end en "almindelig" psykolog”

”At det er vanskeligt at forklare læger og nogle psykologer, hvilket selvstændigt behandlingsansvar spe-

cialpsykologer kan have. De tror ikke på det, vil ikke eller glemmer det hurtigt. Topledelse gør intet for

det. Og lægerne fylder deres egne med løgn om ansvarsfordeling - der er brug for oplysning til lægerne

om specialpsykologansvar”

Nogle respondenter udtrykker dog også, at de har oplevet respekt og anerkendelse hos læger og le-

delse.

Det har overrasket mig positivt

”At der er respekt

blandt læger for uddannelsen”

”At der er

et godt samarbejde med lægerne”

”At specialpsykologerne så hurtigt har opnået anerkendelse hos ledelserne og blandt mange

speciallæger

i psykiatri”

”At jeg har lært så meget og arbejdet sammen med så mange dygtige læger, som gerne lærer fra sig”

”Jeg er som SPU blevet taget godt imod af andre fagligheder herunder også psykiatriske læger, der har

kunnet se værdien af SPU'ens indsats”

Kendskab til specialpsykologuddannelsen blandt andre faggrupper

Respondenterne blev bedt om at vurdere, i hvor høj grad deres kollegaer fra andre faggrupper havde

kendskab til uddannelsen som specialpsykolog. Respondenterne vurderede dette på en skala fra 1-5,

hvor 1 er ”i meget lav grad”, og hvor 5 er ”i meget høj grad”.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Tabel 2.3: I hvor høj grad oplever du, at dine kollegaer af andre faggrupper har kendskab til

uddannelsen som specialpsykolog?

100%

80%

60%

40%

20%

29%

15%

36%

18%

Tabel 2.3 viser, at ud af de i alt 55 respondenter, angav 2 procent svarende til 1 respondent, at han

eller hun i meget høj grad oplever, at kollegaer fra andre faggrupper har kendskab til uddannelsen

som specialpsykolog. 18 procent svarende til 10 respondenter angav, at de i høj grad oplever, at deres

kollegaer fra andre faggrupper har kendskab til uddannelsen som specialpsykolog. 36 procent sva-

rende til 20 respondenter angav svarkategorien 3, som indikerer ”hverken/eller” til spørgsmålet. 29

procent svarende til 16 respondenter angav, at de i lav grad oplever, at kollegaer fra andre faggrupper

har kendskab til uddannelsen som specialpsykolog. 15 procent svarende til 8 respondenter angav, at

de i meget lav grad oplever, at kollegaer fra andre faggrupper har kendskab til uddannelsen som

specialpsykolog.

Opsummering på kendskab til specialpsykologuddannelsen

Det fremgår af tabel 2.3, at det i alt kun er 20 procent af respondenterne, der i høj eller i meget høj

grad oplever, at deres kollegaer fra andre faggrupper har kendskab til specialpsykologuddannelsen.

Vigtige forhold for at fastholde psykologen som specialpsykolog i psykiatrien

Respondenterne blev bedt om at vurdere, hvilke forhold der er vigtige for at fastholde dem som spe-

cialpsykolog i psykiatrien efter endt uddannelse eller for fortsat at blive i psykiatrien som specialpsy-

kolog fremover. Respondenterne blev bedt om at rangere 14 forhold i en prioriteret rækkefølge fra 1-

14. Det vigtigste forhold blev tildelt 1 point, som det laveste tal, mens det mindst vigtige forhold blev

tildelt 14 point, som det højeste tal.

Nedenstående tabel 2.4 viser respondenternes gennemsnitlige vurdering af vigtigheden af de forskel-

lige forhold.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Tabel 2.4: Hvilke forhold vurderer du, er vigtige for at fastholde dig som specialpsykolog i psy-

kiatrien efter endt uddannelse/fortsat at blive i psykiatrien som specialpsykolog fremover?

Løn

Anerkendelse og opbakning fra ledelsen

Et godt arbejdsmiljø

Passende arbejdsmængde/tempo

Udsigt til at få bredere beføjelser og ansvar

At jeg arbejder i et miljø med høj faglighed

Muligheden for ledelsesansvar (fx i form af

tea lederstilli ger eller…

Geografisk afstand

Muligheden for at arbejde bredt inden for dit

fagområde

Et velfungerende tværfagligt samarbejde

Anerkendelse af psykologfagligheden fra andre

faggrupper

Kendskab fra mine kollegaer til

specialpsykologuddannelsen

Udsigt til at få lov til at indgå i vagtordningen

Andet

0,0

2,0

4,0

4,4

4,8

5,3

6,0

6,3

7,5

7,6

8,0

8,1

10,2

11,9

13,8

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

Tabel 2.4 viser de 54 respondenters rangering af ovenstående 14 forhold ud fra deres vigtighed i

forhold til at fastholde dem som specialpsykologer i psykiatrien fremover eller efter endt uddannelse.

Det fremgår, at løn med en gennemsnitlig vurdering på 4,4 er det vigtigste forhold ift. at fastholde

psykologerne som specialpsykologer i psykiatrien fremover eller efter endt uddannelse, da dette for-

hold har den laveste værdi sammenlignet med alle andre forhold.

Kvalitative udsagn om hvilke beføjelser og ansvar psykologerne ønsker sig

I et fritekstfelt har respondenterne haft mulighed for at angive, hvilke beføjelser og ansvar de ønsker

sig. Disse kommentarer er taget med i undersøgelsen for at få skabt mere viden om og nuancere,

hvilke arbejdsopgaver specialpsykologerne ønsker at påtage sig og hvilke, de helst vil undgå.

En lang række af respondenterne besvarer, at de ønsker ledelsesansvar. Nedenfor er samlet en række

af kommentarerne, der udtrykker dette ønske.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Ledelsesansvar

”Ledelsesansvar

på så højt niveau som muligt.”

”Ligelig

adgang til at søge de aktuelle ledelsespositioner indenfor psykiatrien, herunder sikring

af deltagelse i ledelseskurser svarende til positionerne.”

”Et

større ansvar i form af deltagelse i ledelsesgruppen, eget budget og personaleansvar. Så det

er muligt at gennemføre de faglige visioner.”

”Faglig

ledelse. Jeg HAR beføjelse som fagligt leder, NÅR overlægen er væk. Det er fint. Jeg

kunne sagtens også have ledelsesansvar, men det har sygeplejersker traditionelt. Det ville jeg

være mindst lige så kvalificeret til.”

”Konferenceledelse,

teamledelse, undervisning - på baggrund af antagelse om, at vi som special-

psykologer bør have den mest opdaterede viden på området.”

Lovgrundlaget giver på nuværende tidspunkt specialpsykologer mulighed for at varetage ledelses-

funktioner på linje med andre faggrupper. Ledelseskompetencerne, de er i stand til at varetage, er på

flere forskellige organisatoriske niveauer i forhold til både personale- og driftsmæssig ledelse. Ifølge

målbeskrivelsen for specialpsykologuddannelsen, opnår specialpsykologerne kompetencer inden for

ledelse, og de kan påtage sig ledelsesopgaver afhængig af interesser og kompetencer samt organisa-

tionens behov. På tilsvarende vis som øvrige faggrupper kan specialpsykologerne dog have behov for

yderligere ledelsesudvikling og kurser. Der er således ikke noget juridisk til hindre for, at specialpsy-

kologerne får yderligere ledelseskompetencer på de psykiatriske afdelinger.

Mange respondenter udtrykker et ønske om at få flere beføjelser i forhold til udredning, diagnostice-

ring og behandlingsansvar, hvilket ses nedenfor.

Udredning, diagnosticering og behandlingsansvar

”Behandlingsansvar

for ambulante patienter.”

”Varetage

selvstændige behandlingsforløb fra start til slut.”

”Mulighed

for at kunne blive behandlingsansvarlig leder. Mulighed for at kunne have ansvar for

udviklingsopgaver indenfor behandling (psykoterapi, miljøterapi). Mulighed for at træffe beslut-

ninger omkring tvang i den stationære psykiatri”

I forbindelse med dette ønske om flere beføjelser til at udrede, diagnosticere og være behandlingsan-

svarlige er det værd at nævne, at lovgivningen heller ikke her står i vejen for, at specialpsykologerne

påtager sig flere at disse arbejdsopgaver. På nuværende tidspunkt er der i sundhedsvæsenet ikke noget

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

lovmæssigt begreb, der medfører, at det er læger, der skal være behandlingsansvarlige. Al behand-

ling

både ambulant og på døgnafsnit kan varetages af kompetente sundhedspersoner, hvilket speci-

alpsykologer er at betragte som. Der er således allerede lovhjemmel for alle de ovennævnte ønsker

på nær et: Tvang. Ifølge psykiatriloven er der for læger delegationsforbud ift. tvang. Det er kun læger,

som må træffe beslutninger om iværksættelse, efterprøvelse mv. af tvangsforanstaltninger. Såfremt

specialpsykologerne skal opnå beføjelser til at ordinere tvang, vil det kræve en lovændring.

En række respondenter giver udtryk for, at de ønsker at være sidestillet med læger og overlæger i

forhold til ønsket om yderligere kompetencer og behandlingsansvar.

Sidestillet med læger og overlæger

”Behandlingsansvarlig.

Selvstændigt at kunne lave behandlingsplaner, som vægter på linje med

lægens, således at de ikke

’overrules’ uden faglig begrundelse.”

”På

specialpsykologernes vegne kunne jeg tænke mig at beføjelserne og ansvaret svarede til

speciallægernes.”

”Sidestillet med læger ift.

muligheder for lederstillinger. Det er fortsat en lokal kultur, der er af-

gørende for muligheder.”

”Diagnostiske

vurderinger, visitation, deltagelse i afsnit ledelsesteamet. Deltagelse i fora der be-

slutter uddannelse, supervision og opkvalificering. I det hele taget at blive repræsenteret på linje

med overlæger og teamledere - at være med der, hvor kommunikation med centerledelsen og

beslutninger foregår.”

Som ovenfor nævnt er der allerede lovhjemmel til, at specialpsykologer kan udrede, diagnosticere og

behandle. De kan dog fortsat ikke ordinere medicin eller foretage somatisk diagnosticering og udred-

ning. Ud over de helt praktiske arbejdsopgaver, som specialpsykologerne ønsker, udtrykker disse

kommentarer også, at mange specialpsykologer ofte føler, at deres kompetencer og kvalifikationer

bliver underkendt af lægerne, hvorfor der opstår et uligeværdigt samarbejde.

Én respondent udtrykker et ønske om at kunne medicinere.

Medicinering

”Mulighed

for at ordinere medicin samt regulere i medicinsk behandling. Evt. behandlingsan-

svar, hvis der reguleres i lovgivning så det bliver muligt

”

Al behandling på nær de få undtagelser, hvor loven specifikt har taget stilling: Anvendelse af tvang i psykiatriloven og

ansvaret for retspsykiatriske patienter.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Der er på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til, at specialpsykologer kan ordinere medicin, men

specialpsykologen kan på delegation fra lægen varetage medicinsk behandling. Dette betyder eksem-

pelvis, at specialpsykologen kan varetage behandling med et lægemiddel inden for den ramme, der

er beskrevet ved lægens ordination. Derudover kan der være aftalt en ramme, indenfor hvilken spe-

cialpsykologen selv kan justere den medicinske behandling.

Kun en lille del af respondenterne udtrykker tilfredshed med det nuværende niveau af beføjelser og

ansvar, og ønsker således ikke hverken flere eller færre. Derfor må det konstateres, at specialpsyko-

logerne overordnet ønsker flere arbejdsopgaver og yderligere beføjelser især i forhold til diagnosti-

cering, behandling og ledelse.

Forhold der spiller ind på overvejelser om at opsige specialpsykologstillingen, fravælge psy-

kiatrien efter endt uddannelse eller ikke at færdiggøre specialpsykologuddannelsen

Respondenterne blev bedt om at vurdere, hvilke forhold der spiller ind på deres overvejelser om at

opsige deres specialpsykologstilling, fravælge psykiatrien efter endt uddannelse eller ikke at færdig-

gøre specialpsykologuddannelsen. De blev bedt om at rangere 15 forhold i en prioriteret rækkefølge

fra 1-15. Det vigtigste forhold blev tildelt 1 point, som det laveste tal, mens det mindst vigtige forhold

blev tildelt 15 point, som det højeste tal. Nedenstående tabel 2.5 viser respondenternes gennemsnitlige

vurdering af i hvor høj grad de 15 forhold spiller ind på deres overvejelser.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Tabel 2.5: Hvilke forhold er relevante for dig i forhold til overvejelser om evt. at opsige din

stilling som specialpsykolog, fravælge psykiatrien efter endt uddannelse eller ikke at færdiggøre

din uddannelse?

Dårligt arbejdsmiljø

Løn

For høj arbejdstempo/pres

Mangel på anerkendelse og opbakning fra ledelsen

Geografisk afstand - jeg ønsker ikke at pendle til arbejdet

Timeantal/manglende mulighed for at gå på deltid

Det tværfaglige samarbejde fungerer ikke

En oplevelse af at psykologfagligheden ikke bliver anerkendt

af andre faggrupper

Psykoterapi fylder ikke nok i arbejdet som specialpsykolog

Risikoen for ubehagelige episoder/deciderede overfald fra

patienter

Manglende kendskab fra mine kollegaer til

specialpsykologuddannelsen

Uddannelsen har et lavt fagligt niveau/jeg oplever, jeg

arbejder i et miljø med lav faglighed

Udsigt til at få bredere beføjelser og ansvar

Udsigt til at få lov til at indgå i vagtordningen

Andet

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

4,5

4,6

4,7

5,9

6,4

7,4

7,5

7,7

8,4

8,5

9,4

11,5

11,7

14,2

16,0

Tabel 2.5 viser de 54 respondenters rangering af ovenstående 15 forhold ud fra deres relevans i for-

hold til deres overvejelser om evt. at opsige deres stilling som specialpsykolog, fravælge psykiatrien

efter endt uddannelse eller ikke at færdiggøre deres uddannelse.

Det fremgår af tabel 2.5, at de tre mest relevante forhold ift. respondenternes overvejelser om at op-

sige deres stilling som specialpsykolog, fravælge psykiatrien efter endt uddannelse eller ikke at fær-

diggøre deres uddannelse er: 1. Dårligt arbejdsmiljø, 2. Løn og 3. For højt arbejdstempo/pres.

De tre mindst relevante forhold ift. respondenternes overvejelser om at opsige deres stilling som spe-

cialpsykolog, fravælge psykiatrien efter endt uddannelse eller ikke at færdiggøre deres uddannelse

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

er: 13. Udsigten til at få bredere beføjelser og ansvar, 14. Udsigt til at få lov til at indgå i vagtordnin-

gen og derudover 15. andre forhold, som ikke er omfattet af opstillede kategorier.

Oplevelser i forhold til varetagelse af ansvar og opgaver

Tabel 2.6: Jeg oplever, at...

100%

80%

60%

40%

20%

Helt enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ikke relevant

28%

17%

24% 24%

21% 21%

14%

7% 3%

Jeg får lov til at varetage det ansvar og de opgaver, som jeg er kvalificeret til qua min uddannelse som

specialpsykolog

Jeg efter at være blevet færdiguddannet specialpsykolog, har fået andre arbejdsopgaver og funktioner end

forud for uddannelsen

Tabel 2.6 viser, at ud af de i alt 29 færdiguddannede respondenter

, som besvarede spørgsmålet, var

28 procent svarende til 8 respondenter helt enige i, at de får lov til at varetage det ansvar og de opga-

ver, som de er kvalificeret til qua deres uddannelse som specialpsykolog. 24 procent svarende til 7

respondenter er enige. 21 procent svarende til 6 respondenter er hverken uenige eller enige. 21 procent

svarende til 6 respondenter er uenige. 7 procent svarende til 2 respondenter angav, at spørgsmålet

ikke var relevant for dem.

17 procent svarende til 5 respondenter var helt enige i, at de, efter at være blevet færdiguddannet

specialpsykolog, har fået andre arbejdsopgaver og funktioner end forud for uddannelsen. 24 procent

svarende til 7 respondenter er enige. 21 procent svarende til 6 respondenter er hverken uenige eller

enige. 21 procent svarende til 6 respondenter er uenige. 14 procent svarende til 4 respondenter er helt

uenige. 3 procent svarende til 1 respondent angav, at spørgsmålet ikke var relevant.

Bemærk, at der blandt de færdiguddannede, som besvarede spørgsmålet også var meritspecialpsykologer under uddan-

nelse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Tabel 2.7: I mit daglige arbejde erfarer jeg til tider, at samarbejdspartnere (egen og andre

faggrupper) har sat spørgsmålstegn ved mine beføjelser som specialpsykolog/specialpsykolog

under uddannelse i forhold til diagnosticering, underskrivning af fx epikriser, udarbejdelse af

behandlingsplaner og/eller varetagelse af selvstændigt behandlingsansvar med den begrun-

delse, at jeg ikke er sundhedsperson.

100%

80%

60%

40%

20%

Helt enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

17%

25%

11%

30%

17%

Tabel 2.7 viser, at ud af de 53 respondenter er 42 procent enten helt enige eller enige i, at de i deres

daglige arbejde til tider erfarer, at samarbejdspartnere (egen og andre faggrupper) har sat spørgsmåls-

tegn ved deres beføjelser som specialpsykolog/specialpsykolog under uddannelse i forhold til diag-

nosticering, underskrivning af fx epikriser, udarbejdelse af behandlingsplaner og/eller varetagelse af

selvstændigt behandlingsansvar med den begrundelse, at de ikke er sundhedspersoner.

17 procent svarende til 9 respondenter er helt enige i udsagnet. 25 procent svarende til 13 respondenter

er enige. 11 procent svarende til 6 respondenter er hverken uenige eller enige. 17 procent svarende til

9 respondenter er uenige. 30 procent svarende til 16 respondenter er helt uenige i, at der er blevet sat

spørgsmålstegn ved deres kompetencer og beføjelser.

Tabel 2.7: Jeg oplever, at de juridiske rammer for mit arbejde som specialpsykolog/specialpsy-

kolog under uddannelse er på plads (fx afklaring om behandlingsansvar, psykologen som sund-

hedsperson, mulighed for selvstændigt at stille diagnoser osv.)

100%

80%

60%

40%

20%

Helt enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

32%

17%

34%

Tabel 2.7 viser, at ud af de 53 respondenter er 40 procent enten helt enige eller enige i, at de oplever,

at de juridiske rammer for deres arbejde som specialpsykolog/specialpsykolog under uddannelse er

på plads. 8 procent svarende til 4 respondenter var helt enige i udsagnet. 32 procent svarende til 17

respondenter er enige. 17 procent svarende til 9 respondenter er hverken uenige eller enige. 17 procent

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

svarende til 9 respondenter er uenige. 34 procent svarende til 18 respondenter er helt uenige. 4 procent

svarende til 2 respondenter angav ”ved ikke”.

Oplevelser med at få sat spørgsmålstegn ved sine beføjelser som specialpsykolog eller SPU

Nogle psykologer oplever i deres daglige arbejde, at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres beføjel-

ser som specialpsykolog eller SPU’er med den begrundelse,

at psykologen ikke er sundhedsperson.

Det kan være i forhold til diagnosticering, underskrivning af fx epikriser, udarbejdelse af behand-

lingsplaner og/eller varetagelse af selvstændigt behandlingsansvar.

I undersøgelsen blev respondenterne bedt om at bidrage med konkrete eksempler, såfremt de har

oplevet, at samarbejdspartnere har sat spørgsmålstegn ved deres beføjelser som specialpsykolog. En

lang række respondenter besvarede spørgsmålet, og det fremgår, at mange specialpsykologer har haft

uheldige oplevelser med læger i forhold til deres kompetencer og beføjelser samt juraen på området.

Nedenfor er udvalgt en række kommentarer til at illustrere dette.

Samarbejde med læger

”Yngre

læger kender ikke til mine beføjelser.”

”Ny

læge i teamet, hvor jeg er ansat som teamleder med overordnet ansvar for patientbehandlin-

gen, der siger; "det er mig, der er læge, det er mig der diagnosticerer". Han er ikke blevet oriente-

ret om min funktion, eller hvis han er, ignorerer han det.”

”Læger

oplever behov for at diagnosticere forfra når de skal tage stilling til medicinsk behandling

på baggrund af min diagnostiske udredning og vurdering. Generelt vurderer læger, at læger er

bedre til diagnosticering end specialpsykologer - også relativt unge og uerfarne uddannelseslæger

- og jeg er 49 år og har 15 års anciennitet i psykiatrien og er nyuddannet specialpsykolog med or-

dinært forløb. Mine epikriser skal godkendes af overlægen, efter de er sendt.”

”Jeg har oplevet at

blive afvist fra en opgave med henvisning til at lægen ligeså godt selv kan

gøre det, når nu SPU ikke kan have selvstændigt ansvar, samme ift. epikriser osv.”

”I

én afdeling (distriktspsykiatri) mente man stadig, at overlægen skulle underskrive og godkende

alle mine behandlingsplaner. På et stationært afsnit ytrede min overlæge, at hun ikke vidste, hvad

en psykolog skulle i behandling af patienter, der ikke havde behov for psykoterapi.”

”Spørgsmål

om hvorvidt jeg må diagnosticere (dog er dette længe siden), udskrive, gennemgå

osv. Det er typisk i begyndelsen af et samarbejde, og jeg har ikke oplevet det som mistillid, blot

manglede viden om hvad vi faktisk kan og må.”

”Jeg

er blevet bedt om at være mere ydmyg over for overlægen og stille færre spørgsmål ved kon-

ferencer.”

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Andre har oplevet manglende viden fra andre faggrupper, hvilket blandt andet kan ses i nedenstående

citat, hvor en specialpsykolog beskriver, at sekretæren grundet manglende viden ikke vil godkende

arbejdet.

” Sekretærer tror igen og igen, at mit arbejdes skal godkendes af overlæge

- fx epikrise, diagno-

ser mv.”

Spørgsmålet om hvorvidt psykologer i psykiatrien er sundhedspersoner eller ej fylder ligeledes meget

for specialpsykologerne i deres samarbejde med andre.

Sundhedspersoner

”Generelt betragtes vi ikke som sundhedspersoner

i hospitalsvæsnet, også af psykiatriens andre

faggrupper.”

”Jeg

forestiller mig, at en del af udfordringerne for os i det daglige arbejde kunne blødes op,

hvis vi automatisk blev anerkendt som sundhedspersoner enten som autoriserede psykologer el-

ler specialpsykologer.”

Det er interessant, at respondenterne beskriver, at de ikke betragtes som sundhedspersoner af de andre

faggrupper, og at den ene af respondenterne selv betvivler, at de er sundhedspersoner. De generelle

krav til sundhedsvæsnet fastsættes i sundhedsloven, og her fremgår det, at sundhedspersoner er: ”Per-

soner, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver og

personer, der handler på disses ansvar.”

Autoriserede psykologer

- og dermed også specialpsykolo-

ger - ansat på offentlige sygehuse er således sundhedspersoner i sundhedslovens forstand. Det er

væsentligt at udrydde denne tvivl, om hvorvidt specialpsykologer er sundhedspersoner, blandt både

ledere, læger og psykologerne selv.

Respondenterne fik ligeledes mulighed for at beskrive og uddybe, hvis de havde oplevet, at de juri-

diske rammer for arbejdet som specialpsykolog ikke var på plads. 41 procent havde i undersøgelsen

erklæret, at de ikke følte, at de juridiske rammer var på plads, hvilket også afspejles i kommentarerne

i det åbnetekstfelt.

En række respondenter beskriver, at det juridiske spørgsmål om sundhedsperson og specialpsykolo-

gers beføjelser har fyldt meget.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Uklarhed om beføjelser

”Der

er fortsat i psykiatrien usikkerhed fra alle om, hvilke beføjelser specialpsykologer har.”

”Det

er ofte uklart, og der bliver hyppigt stillet spørgsmålstegn ved, hvilke beføjelser man har

som specialpsykolog, og hvor selvstændigt man kan arbejde i et ambulatorium.”

”Tvivl

om fx epikrise/behandlingsplan/status skal godkendes af overlæge. Nogle overlæger me-

ner ikke, andre synes at det skal.”

”Uklarhed

ift. ledelsens udmeldinger, samt det tværfaglige personales forventninger til diagno-

sticering og behandleransvar hos specialpsykologer. Det betyder, at det tværfaglige personale

ofte forventer, at en læge skal involveres

–

men det er

unødvendigt.”

”Det tager en krig at gøre forståeligt, at det er helt ok at varetage en given opgave.”

Det fremgår ligeledes af kommentarerne, at der er stor forskel fra region til region samt blot fra afde-

ling til afdeling eller overlæge til overlæge i forhold til hvilke arbejdsopgaver og hvor meget ansvar

specialpsykologer får lov til at varetage.

Store forskelle

”Jeg har indtryk af at forskellene mellem de forskellige regioner er kæmpestore. Ville ønsker, at

den ikke var så stor.”

”Vi

er to klinikker. Og to specialpsykologer. I den ene klinik får specialpsykologen lov at have

semi-lederopgaver, og jeg i den anden bliver gang på gang fortalt, at det er funktionsledelsen

(mellemledere henholdsvis overlæge og sygeplejerske), der udfører opgaver som at lede en be-

handlingskonferene eller tale med behandlerne om at tilrettelægge et behandlingsforløb. Så reelt

set laver jeg i den klinik ikke andet end en autoriseret psykolog kunne lave.”

”Min

leder kender mig godt og har ikke haft problemer med at give mig ansvar. Men det er per-

sonafhængigt - andre kollegaer får ikke lov til så meget.”

”Min

hverdag fungerer godt for det meste, det har dog været afhængigt af den overlæge, som

har haft det overordnede behandlingsansvar, hvorvidt jeg har kunnet arbejde selvstændigt.”

”Det

er min oplevelse, at anerkendelsen og respekten for ens arbejder stiger med tiden - man

skal først ses an og bevise sit værd.”

I forlængelse af dette efterspørges mere klarhed og information om, hvilke opgaver og beføjelser

specialpsykologer kan varetage.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Behov for mere information

”Der mangler generelt kendskab

til de beføjelser specialpsykologer har, hos de andre faggrup-

per.”

”Viden

om, hvad vi må og ikke må, skal synliggøres”

”Det

har bestemt hjulpet ift. rammer, opgaver og ansvar, at der blev udarbejdet et tværregionalt

dokument omkring det juridiske grundlag for specialpsykologers virke i ambulant psykiatri og

hospitalspsykiatrien. Positivt i den forstand, at det fx fastslås at psykologer/specialpsykologer

har kompetencer til at udrede og diagnosticere.”

Fik specialpsykologerne tilbudt job indenfor egen region efter endt uddannelse? Hvor til-

fredse er de med arbejdet som specialpsykolog, og ville de anbefale uddannelsen til andre?

Respondenterne blev spurgt, om de blev tilbudt job indenfor deres egen region efter endt uddannelse.

Dertil blev de bedt om at angive deres tilfredshed med deres arbejde som specialpsykolog, og spurgte

om de ville anbefale andre uddannelsen som specialpsykolog.

Bemærk at kun 28 respondenter har angivet deres tilfredshed med arbejdet som specialpsykolog,

hvilket er væsentligt færre end ved undersøgelsens indledende spørgsmål. Det noget lavere respon-

denttal ved dette spørgsmål sammenlignet med de øvrige skyldes, at spørgsmålet kun blev givet til

de respondenter, som i undersøgelsens indledende spørgsmål havde angivet, at de var færdiguddannet

specialpsykolog, meritspecialpsykologer under uddannelse eller færdiguddannede meritspecialpsy-

kologer.

Tabel 2.8: Blev du i forbindelse med færdiggørelse af din uddannelse tilbudt arbejde i din re-

gion?

100%

54%

50%

Nej

Ikke relevant

21%

25%

Ud af de i alt 28 færdiguddannede respondenter

, som besvarede spørgsmålet, svarede over halvdelen

–

54 procent svarende til 15 respondenter, at de blev tilbudt arbejde i deres region i forbindelse med

færdiggørelsen af deres uddannelse. 21 procent svarende til 6 respondenter blev ikke tilbudt arbejde

i deres region i forbindelse med færdiggørelsen af deres uddannelse. 25 procent svarende til 7 respon-

denter svarede, at spørgsmålet ikke var relevant.

Bemærk, at der blandt de færdiguddannede, som besvarede spørgsmålet også var meritspecialpsykologer under uddan-

nelse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Tilfredshed med arbejdet som specialpsykolog

Vi bad respondenterne om at angive deres tilfredshed med deres arbejde som specialpsykolog.

Tabel 2.8.1: Hvor tilfreds er du alt i alt med dit arbejde som specialpsykolog?

100%

80%

60%

40%

20%

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken

tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget

utilfreds

Ikke relevant

29%

21%

11%

14%

Tabel 2.8.1 viser, at halvdelen af de i alt 28 respondenter svarede, at de alt i alt var meget tilfredse

eller tilfredse med deres arbejde som specialpsykolog. Til sammenligning svarede 15 procent af re-

spondenterne, at de var utilfredse eller meget utilfredse med deres arbejde som specialpsykolog.

29 procent svarende til 8 respondenter angav, at de var meget tilfredse med deres arbejde som speci-

alpsykolog. 21 procent svarende til 6 respondenter angav, at de var tilfredse med deres arbejde som

specialpsykolog. 21 procent svarende til 6 respondenter angav, at de var hverken tilfreds eller utilfreds

med deres arbejde som specialpsykolog. 4 procent svarende til 1 respondent angav, at han eller hun

var utilfreds med sit arbejde som specialpsykolog. 11 procent svarende til 3 respondenter angav, at

de var meget utilfredse med deres arbejde som specialpsykolog.

En relativ høj andel på 14 procent svarende til 4 respondenter angav, at spørgsmålet ikke var relevant

for dem. Det skal muligvis ses i lyset af, at spørgsmålet - udover at være blevet givet til færdiguddan-

nede specialpsykologer og meritspecialpsykologer

–

også blev givet til meritspecialpsykologer under

uddannelse, for hvem spørgsmålet ikke er relevant, da de fortsat er under uddannelse.

Anbefaling af specialpsykologuddannelsen

Respondenterne blev bedt om at angive, om de ville anbefale andre at tage uddannelsen som special-

psykolog.

Tabel 2.8.2: Vil du anbefale andre at tage uddannelsen som specialpsykolog?

100%

80%

60%

40%

20%

Nej

Ved ikke

12%

88%

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Det fremgår af tabel 2.8.2, at ud af de i alt 51 respondenter vil størstedelen anbefale andre at tage

uddannelsen som specialpsykolog. Helt præcist svarer 88 procent svarende til 45 respondenter at de

ville anbefale andre at tage uddannelsen, mens

12 procent svarende til 6 respondenter svarer ”ved

ikke”,

og ingen svarer, at de ikke vil anbefale andre at tage uddannelsen som specialpsykolog.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

De nyuddannede psykologer

En af de tre undersøgelser af specialpsykologuddannelsen undersøgte specifikt de nyuddannede psy-

kologers kendskab, interesse for og motivation til at søge specialpsykologuddannelsen.

Respondenter

Undersøgelsen af de nyuddannede psykologers syn på specialpsykologuddannelsen blev udsendt til i

alt 267 respondenter. Ud af disse har i alt 68 besvaret hele spørgeskemaet, mens 10 personer har

besvaret dele af det. I alt 111 har slet ikke indgivet en besvarelse. 29 procent af respondenterne har

således besvaret dele eller hele spørgeskemaet, mens 71 procent ikke har besvaret det.

Interesse i specialpsykologuddannelsen

De nyuddannede psykologer blev bedt om at tilkendegive deres interesse i specialpsykologuddannel-

sen efter deres autorisation.

Tabel 3.1: Er du på nuværende tidspunkt interesseret i en uddannelse som specialpsykolog i

psykiatrien efter din autorisation?

100%

80%

60%

40%

20%

54%

26%

21%

Nej

Ved ikke

Tabel 3.1 viser, at 54 procent af i alt 77 nyuddannede psykologer, som besvarede spørgsmålet, sva-

rerende til 42 respondenter svarede, at de på nuværende tidspunkt er interesserede i en uddannelse

som specialpsykolog. 26 procent svarende til 20 respondenter angav, at de ikke på nuværende tids-

punkt er interesserede. 21 procent svarende til 21 respondenter angav ”ved ikke” til spørgsmålet.

Integration af specialpsykologuddannelsen i autorisation

I spørgeskemaet blev respondenterne ligeledes spurgt ind til, om det ville øge deres interesse i en

uddannelse som specialpsykolog, hvis de havde mulighed for at integrere uddannelsen med autorisa-

tionen. Hele 45 procent af respondenterne svarede, at det i meget høj grad ville øge deres interesse,

mens 20 procent svarede, at det i høj grad ville øge deres interesse i uddannelsen som specialspyko-

log. Kun 6 procent svarede, at det i meget lav grad ville øge deres interesse, og 8 procent svarede i

lav grad. 21 procent valgte den neutrale svarkategori svarende til, at det ikke ville gøre en forskel for

dem. På baggrund af dette spørgsmål kan det altså konkluderes, at 65 procent af de nyuddannede ville

være interesserede i en uddannelse som specialpsykolog, hvis de havde mulighed for at integrere

uddannelsen med autorisationen. Der er 11 procent flere respondenter, som er interesseret i en ud-

dannelse som specialpsykolog, hvis den er integreret med autorisationen fremfor hvis den ikke er.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

I spørgeskemaet blev respondenterne desuden spurgt om, hvilke forhold der er vigtige for dem i for-

bindelse med at vælge specialpsykologuddannelsen efter endt autorisation. 87 procent af responden-

terne svarer, at det er vigtigt for dem, at arbejdsområdet interesserer dem. 80 procent af

respondenterne vurderer, at muligheden for at få en betalt videreuddannelse er noget af det vigtigste.

Mellem 66-67 procent fortæller, at et godt arbejdsmiljø/gode arbejdsforhold, et godt kollegialt

samarbejde og et udfordrende arbejde er vigtigt for et evt. valg af specialpsykologuddannelsen.

Omkring halvdelen af respondenterne, nemlig 56-57 procent svarende til 39-40 respondenter mener,

at lønnen og det at arbejde i et miljø med høj faglighed er vigtigst. 41 procent svarende til 29

respondenter angiver, at den geografiske afstand mellem hjem og arbejde er vigtigt for deres valg af

specialpsykologuddannelsen.

Lidt færre respondenter har angivet, at det er vigtigt for dem, at der er god ledelse (39 procent),

mulighed for at arbejde sammen med andre faggrupper (29 procent), eller at de har hørt om eller fået

anbefalet specialpsykologuddannelsen (21 procent).

Kun 3 procent af respondenterne, svarende til 2 respondenter har angivet, at andre forhold end de

opstillede kategorier, betyder noget i deres eventuelle valg af specialpsykologuddannelsen. Dermed

må det antages, at de ovennævnte kategorier i høj grad belyser de forhold, som er vigtige for de

nyuddannede psykologer i forhold til at vælge specialpsykologuddannelsen.

Kvalitative udsagn

De nyuddannede psykologer fik i spørgeskemaundersøgelsen mulighed for at uddybe, hvilke ting der

er vigtige i forhold til at vælge specialpsykologuddannelsen, samt hvilke gode ting de har hørt om

den. Det fremgår af kommentarerne, at de nyuddannede respondenter lægger stor vægt på, at speci-

alpsykologuddannelsen skulle være en god uddannelse med høj faglighed, hvilket nedenstående illu-

strerer.

Høj faglighed

”Kurser af høj kvalitet, variation i arbejdsopgaver og mulighed for at arbejde på forskellige afsnit”

”At det er en rigtig spændende og udfordrende uddannelse”

”Faglige og personlige videreudvikling samt specialisering og opkvalificering af ens faglige grundlag”

”At psykopatologidelen skulle være rigtig god og at uddannelsen muligvis er fremtiden, hvis jeg vil ar-

bejde

indenfor psykiatrien”

Andre respondenter lægger større vægt på, hvilke kompetencer de kan varetage efter endt uddannelse.

Heriblandt hvordan de kan være med til at forme fremtidens psykiatri.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Forbedre psykiatrien

”Jeg synes,

det er et spændende og vigtig tiltag i psykiatrisk arbejde som psykolog, og med den

store psykiatermangen vi har, tænker jeg, at specialpsykologerne vil varetage nogle af de ar-

bejdsopgaver, som psykiateren har”

”At man sidestilles med psykiaterne og dermed

kan være med til at præge psykiatriens forståelse

af mennesket med samme autoritet som psykiateren”

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Autoriserede psykologer i psykiatrien

Formålet med denne del af undersøgelsen var at undersøge rekrutteringspotentialet blandt autorise-

rede psykologer, hvorfor autoriserede psykologer var målgruppe for dette spørgeskema.

Respondenter

Undersøgelsen af autoriserede psykologer i psykiatriens syn på uddannelsen og arbejdet som speci-

alpsykolog blev udsendt til de i alt 887 respondenter, der står registreret i foreningens system som

autoriserede psykologer i psykiatrien. Spørgeskemaet blev besvaret af 165 respondenter, hvilket sva-

rer til 19 procent.

Resultater

I dette afsnit fremstilles resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen af autoriserede psykologer i psy-

kiatriens syn på uddannelsen og arbejdet som specialpsykolog.

Tabel 4.1: Er du interesseret i en uddannelsesstilling som specialpsykolog i psykiatrien?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nej

Ved ikke

21%

18%

61%

Ovenstående tabel er besvaret af 160 respondenter. Ud af disse respondenter har 61 procent, svarende

til 98 respondenter, besvaret, at de ikke er interesseret i en uddannelsesstilling som specialpsykolog i

psykiatrien. 21 procent er derimod interesseret i en uddannelsesstilling, hvilket svarer til 33 respon-

denter. 18 procent, eller 29 respondenter, svarer, at de ikke ved, om de er interesserede i en uddan-

nelsesstilling.

Det fremgår dermed af tabellen, at langt størstedelen af respondenterne, som er specialpsykologer i

psykiatrien, ikke er interesserede i en uddannelsesstilling som specialpsykolog i psykiatrien.

Respondenterne havde i et åbent tekstfelt mulighed for at begrunde og uddybe deres svar. Det er

vigtigt at bemærke, at de kvalitative udsagn ikke kan ses som udtryk for et generelt billede, men er

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

taget med for at komme et skridt nærmere respondenternes overvejelser omkring at søge specialpsy-

kologuddannelsen.

Flere respondenter fortæller i det åbne tekstfelt, at de er interesseret i et andet specialiseringsfelt,

hvorfor specialpsykologuddannelsen ikke er ønskværdig for dem.

Interesseret i et andet felt

”Jeg

vil hellere specialisere mig i psykoterapi.”

”Jeg

er primært interesseret i psykoterapi, hvilket ikke er fokus i specialpsykologuddannelsen.”

”Jeg er

i gang med specialistuddannelse i børneneuropsykologi - så aktuelt ikke interesseret”

”Jeg er

ved at færdiggøre et PhD forløb. Ønsker at fokusere på det, jeg har specialistviden om,

fremfor en bredere uddannelse.”

En række respondenter forklarer, at de ikke ønsker uddannelsesstillingen, da de er tilfredse med deres

nuværende job, og dermed ikke ønsker at forlade det.

Ønsker ikke jobskifte

”Arbejder

i ledelsesstilling jeg ikke er interesseret i at forlade. Arbejder intenst med specialpsy-

kolog implementering.”

”Ønsker

ikke jobskifte. Det, jeg har, kan vist ikke bliver bedre.”

”Har

fast job! Hvis

ikke, var jeg interesseret.”

Andre autoriserede psykologer forklarer i det frie tekstfelt, at de anser psykiatrien for at være en

uattraktiv arbejdsplads. Dette skyldes blandt andet, at de føler, at der er dårlige arbejdsforhold, og at

der fokuseres mere på kvantitet i behandling fremfor kvalitet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Psykiatrien er en uattraktiv arbejdsplads

”Psykiatrien

er på mange måder ikke en attraktiv arbejdsplads.”

”Som

psykiatrien ser ud i dag er det jo et håbløst arbejdsområde.”

”Ikke

interesseret lige nu pga. arbejdsvilkårene i psykiatrien.”

”Med

mindre politisk- og DJØF ledelse i psykiatrien begynder at fokusere på kvalitet i stedet for

uforholdsmæssig stor fokus på kvantitet i behandlingen af patienterne, er det ikke interessant el-

ler holdbart at vedblive at arbejde i psykiatrien!”

En lang række respondenter udtrykker, at de ikke ønsker en uddannelsesstilling, da de er bekymrede

for, at der hverken er nok psykoterapi i selve uddannelsen eller i det efterfølgende arbejdsliv. Derud-

over beskriver nogle, at der er for meget fokus på de lægefaglige opgaver, herunder medicinering.

Sidstnævnte er ikke korrekt, da specialpsykologer ikke må ordinere medicin

For lidt psykoterapi

”Jeg synes selve uddannelsen lyder ret spændende (primært kurserne), men arbejdsopgaverne,

primært ved sengeafsnit, i PAM etc. er ikke så interessante for mig, der interesserer mig for psy-

koterapi.”

”Der er for lidt fokus på psykoterapeutiske kompetencer og for meget fokus på lægefaglige op-

gaver.”

”Bekymrer

mig

for ikke at lave nok psykoterapi og mere udredning.”

”Der

er ikke plads til terapeutisk arbejde. Primært diagnosticering

og medicin.”

Positive og negative forhold ved uddannelse og arbejdet

Dette afsnit af undersøgelsen fokuserer på positive og negative aspekter ved specialpsykologuddan-

nelsen og arbejdet som specialpsykolog set med de autoriserede psykologer i psykiatriens øjne. I

spørgeskemaet blev respondenterne først spurgt ind til, hvilke gode ting, de havde hørt om special-

psykologuddannelsen og/eller arbejdsforholdene. Dernæst blev respondenterne spurgt til hvilke dår-

lige ting, de har hørt om specialpsykologuddannelsen og/eller arbejdsforholdene. Resultaterne af de-

res svar præsenteres i dette afsnit.

Der er på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til, at specialpsykologer kan ordinere medicin, men specialpsykolo-

gen kan på delegation fra lægen varetage medicinsk behandling. Dette betyder eksempelvis, at specialpsykologen kan

varetage behandling med et lægemiddel inden for den ramme, der er beskrevet ved lægens ordination. Derudover kan

der være aftalt en ramme, inden for hvilken specialpsykologen selv kan justere den medicinske behandling.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Tabel 4.2: Hvilke gode ting har du hørt om specialpsykologuddannelsen og/eller arbejdsfor-

holdene? (sæt gerne flere krydser)

Uddannelsen har et højt fagligt niveau

Psykologfagligheden bliver anerkendt

Der er

ulighed for at arbejde bredt i de for sit…

Det tværfaglige samarbejde fungerer godt

Der er godt arbejdsmiljø

Der er passende arbejdsmængde/tempo

Andet

God ledelse

21%

17%

13%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

33%

58%

71%

83%

Som nævnt ovenfor baserer tabel 4.2 sig på besvarelser fra 24 respondenter, hver respondent har

dog kunnet afgive flere svar, og der er i alt afkrydset 76 svar.

Tabellen viser at lidt over en tredjedel af respondenterne har hørt, at det tværfaglige samarbejde

fungerer godt i psykiatrien. Lidt færre respondenter har hørt godt om arbejdsmiljøet og arbejds-

mængden/-tempo

–

mere præcist har 21 procent valgt hver svarkategori. 13 procent har hørt, at der

er god ledelse i psykiatrien. Det er altså få af respondenterne, som har hørt, at der er god ledelse el-

ler et godt arbejdsmiljø for specialpsykologer. Ligeledes har en mindre del af respondenterne opfat-

telsen af, at der er et passende arbejdstempo. Disse kvantitative resultater stemmer godt overens

med svarene fra det indledende kvalitative spørgsmål, der viste, at mange af de autoriserede psyko-

loger i psykiatrien ikke har lyst til at tage specialpsykologuddannelsen, da psykiatrien betragtes som

et uattraktivt arbejdsmiljø.

Tabel 4.3: Hvilke dårlige ting har du hørt om specialpsykologuddannelsen og/eller arbejdsfor-

holdene? (sæt gerne flere krydser)

Der kan være dårligt arbejdsmiljø

Psykoterapi fylder ikke nok i arbejdet som specialpsykolog

Psykologfagligheden bliver ikke anerkendt

Mangel på anerkendelse og opbakning fra ledelsen

Der er for stort arbejdstempo/pres

Det tværfaglige samarbejde fungerer ikke

Uddannelsen har et lavt fagligt niveau

Andet

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

17%

43%

63%

60%

57%

71%

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Henvendelse af 7/11-19 fra Dansk Psykolog Forening vedr. opfølgning på foretræde om behandlingsansvar for specialpsykologer i psykiatrien

Som nævnt ovenfor baserer tabel 4.3 sig på besvarelser fra 35 respondenter, hver respondent har dog

kunnet afgive flere svar, og der er i alt afkrydset 131 svar.

Tabel 4.3 viser, at 71 procent, svarende til 25 respondenter, har hørt, at der kan være et dårligt ar-

bejdsmiljø som specialpsykolog. Lidt færre respondenter, nemlig 63 procent og 22 respondenter, sva-

rer, at de har hørt, at psykoterapi ikke fylder nok i arbejdet som specialpsykolog. 60 procent har hørt,

at psykologfagligheden ikke bliver anerkendt, det svarer til 21 af respondenterne. 57 procent, sva-

rende til 20 respondenter, har hørt, at der er mangel på anerkendelse og opbakning fra ledelsen til

specialpsykologer i psykiatrien. Lige så stor andel af respondenterne svarer, at de har hørt, at der er

et for højt arbejdstempo og et for stort arbejdspres. 43 procent, svarende til 15 respondenter og altså

lige under halvdelen, svarer, at de har hørt, at det tværfaglige samarbejde ikke fungerer. Kun 17 pro-

cent og dermed 6 respondenter afkrydser svarmuligheden ”uddannelsen har et lavt fagligt niveau”.

Endnu færre, nemlig 6 procent og 2 respondenter, svarer ”andet”.

En lang række af respondenterne skriver, at de har hørt om og frygter problemer med manglende

anerkendelse og indflydelse.

Manglende anerkendelse og indflydelse

”Min

oplevelse er, at psykiatere generelt ser ned på uddannelsen og ikke anerkender den, og slet

ikke hvis den tager noget af deres område.”

”Læger

og sygeplejersker dominerer stadig hospitalsverdenen. Det er en underlig rolle, man får

som specialpsykolog, "de små læger" bliver de kaldt rundt omkring. Hverken psykolog eller

læge.”

”Man

er fortsat ansvarlig for en overlæge - så jeg oplever det som pseudomagt man tildeles. På

bekostning af reel behandlende kontakt med patienterne”

”Hører

ofte, at man bliver sat til opgaver lægerne ikke "gider", men samtidigt ikke bliver aner-

kendt, f.eks. til morgenkonferencer. Man bliver en slags assistent for lægen/overlægen, og ens

faglige inputs bliver ofte ignoreret.”

Andre respondenter har en stor bekymring i forhold til, hvordan specialpsykologuddannelsen og spe-

cialpsykologerne påvirker de andre psykologer, deres anerkendelse, arbejdsforhold og løn.

En enkel respondent slår dog fast, at vedkommende tror, at specialpsykologuddannelsen og special-

psykologerne er løsningen på en presset psykiatri bl.a. præget af lægemangel.

Specialpsykologer er løsningen

”Jeg arbejder

selv som leder i dag og har godt kendskab til manglende rekruttering af læger i

psykiatrien. Specialpsykologfunktionen er helt central at få kørt i stilling som løsnings på læge-

manglen men også i forhold til ledelsesrekruttering.”