Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2084530_0001.png
1
D. 1/10-19
En kritisk kommentar til Ekspertrådets rapport om Sundhedsplatformen
Koncerndirektionen i Region Hovedstaden har nedsat et rådgivende IT-kyndigt
ekspertråd, i offentligheden kendt som Ekspertrådet. Ekspertrådet har udgivet en
rapport
"Risikoemner i forbindelse med opnåelse af forbedringer ved
implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden."
Rapporten kan
læses på Region Hovedstads hjemmeside:
https://www.regionh.dk/presse-og-
nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/PublishingImages/Sider/Ekspertr%C3%A5det-
Klar-ledelse-og-styring-af-Sundhedsplatformen-
/L%C3%A6s%20hele%20ekspertr%C3%A5dets%20rapport%20med%20konklusi
oner%20og%20anbefalinger.pdf
Formålet med denne kommentar.
Vores formål har været at vurdere, i hvilken grad Ekspertrådets rapport forholder
sig til de
reelle problemer, som dagligt skabes af Sundhedsplatformen
for dens
brugere på hospitalerne. I forlængelse heraf har vi ønsket at vurdere, om de
konklusioner og anbefalinger, som Ekspertrådet nåede frem til, faktisk peger på
reelt efterspurgte løsninger.
1. Sammenfatning.
Ekspertrådets konklusioner og anbefalinger beskæftiger sig helt overvejende med
regionsledelsens organisatoriske og ledelsesmæssige tilgang til arbejdet med
forbedringer af Sundhedsplatformen. Forbedringernes
substans - hvad det
egentlig er, der skal forbedres
- omtales i rapporten meget kortfattet og på en
måde, som udelukkende afspejler regionsledelsens opfattelse (pkt 3-1 nedenfor).
Intet i rapporten tyder på, at Ekspertrådet har søgt at skaffe sig et billede af
problemerne set med brugernes øjne (f.eks. ved interviews, panelmøder eller andre
tiltag).
Det er derfor uklart, hvor mange af de forbedringsindsatser, som
rapporten fokuserer på, reelt modsvarer de brugeroplevede
forbedringsbehov.
Ekspertrådet har anbefalet en høj prioritering af forbedringer i
medicineringsprocessen (pkt 4).
Medicineringsprocessen er det eneste
forbedringsområde, hvor rapporten nævner en deadline
(angivet forskelligt
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 3/10-19 fra Torben Jerlach m.fl. om afvikling af Sundhedsplatformen
2084530_0002.png
2
enten som udgangen af 3. kvartal 2019 (rapporten, s.17) eller afslutning af 2019
(s.7)). Der nævnes ingen anbefalinger for konsekvenser ved en eventuel
overskridelse af disse frister for udbedring af medicineringsprocessen.
Ekspertrådet har anbefalet en fokus på brugertilfredshed, herunder stikprøveagtige
tilfredshedsundersøgelser.
Der er tale om generelle anbefalinger, som ikke
specificerer det ønskværdige tilfredshedsniveau (80%? 85%? andet?)
(pkt 3-2,
3-3). Ligeledes
undlader rapporten at opstille en anbefalet tidshorisont,
idet
der generelt blot efterlyses et "øget tempo" i forbedringsarbejdet. Som følge af
disse undladelser mangler der ligeledes en anbefaling af, hvilke konsekvenser det
skulle medføre, hvis tilfredshedsmålene eller deadlines ikke nås.
Ekspertrådet har formuleret sine anbefalinger uden hensyntagen til de
personalemæssige og økonomiske ressourcekrav, anbefalingerne ville indebære
(pkt 5). Det er således i høj grad usikkert, hvor stor en del af anbefalingerne rent
faktisk vil kunne gennemføres indenfor en rimelig tidsramme.
Konklusion.
Rapportens anbefalinger til forbedringsarbejdet med
Sundhedsplatformen er baseret på de præmisser og synspunkter, som er blevet
defineret og formuleret af regionsledelsen. Det skal pointeres, at disse præmisser
inkluderede en forudsætning om, at Sundhedsplatformen ønskedes bevaret:
Ekspertrådet var på forhånd gennem sit kommissorium afskåret fra at overveje, om
den bedste løsning kunne bestå i at erstatte Sundhedsplatformen med et andet
system. Ekspertrådets rapport repræsenterer ikke en rådgivning, der er baseret på
en brugernær analyse og forståelse af de fleste af de problemer, som
sundhedspersonalet oplever med Sundhedsplatformen som deres daglige værktøj.
Det er derfor uklart, om rapporten leverer et reelt bidrag til disse problemers
løsning.
2. Kommentarens afgrænsning
Sundhedsplatformen betjener 11 hospitaler i Region Hovedstaden (over 12.000
sengepladser) og 6 hospitaler i Region Sjælland (over 2000 sengepladser), og
udgør formentlig en af de mest omfattende implementeringer af Epics elektroniske
patientjournal (EPJ) indenfor én organisatorisk struktur. (Epic systems
implementering i Danmark er ofte blevet sammenlignet med forløbet i Cambridge
University Hospitals, som introducerede det system i 2014. Det er værd at huske,
at CUH i det væsentlige omfatter 2 hospitaler med lidt over 1000 senge i alt). Det
er klart, at administration, drift, udvikling og forbedringer af et system i en så stor
skala stiller særlig store krav til organisationens ledelse på alle niveauer.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 3/10-19 fra Torben Jerlach m.fl. om afvikling af Sundhedsplatformen
2084530_0003.png
3
Tyngdepunktet af Ekspertrådets konklusioner og anbefalinger ligger da også
overvejende på ledelsesmæssige og organisatoriske opgaver. Vi skal ikke her
kommentere denne dominerende side af rapporten.
Vores fokus vil være på en
vurdering af det brugerorienterede og brugerrelevante indhold og
konsekvenser af Ekspertrådets anbefalinger.
3. Rapportens anbefalinger set med brugernes øjne
3-1. Med undtagelse af problemerne med medicineringsmodulet bliver brugernes
konkrete kritikpunkter ikke imødekommet klart af rapportens
forbedringsanbefalinger.
Det er en grundlæggende mangel ved rapporten, at
der ikke præsenteres et klart
billede af de problemer, der kræver forbedring, som de ses fra brugerens
synspunkt.
Ekspertrådets "kunde" og modtager af dets anbefalinger var ledelsen i
Region Hovedstaden. Ikke desto mindre kunne Ekspertrådet have benyttet
brugernes problemmeldinger for at opnå en forståelse af de reelle
forbedringsbehov - og muligheder for at imødekomme dem. Rapporten viser, at
Ekspertrådet har valgt denne mulighed fra. De steder, hvor forbedringsbehov
specificeres, anvendes der et kondenseret, overordnet og upræcist sprog. Fordelen
ved den kortfattede problemfremstilling kan ikke opveje, at den opnås på
bekostning af en synliggørelse af alvoren, omfanget og den presserende karakter af
brugeroplevede problemer med Sundhedsplatformen. Omtalen af problemerne med
medicineringsmodulet indtager en særlig position (jvnf afsnit 4 nedenfor).
Rapporten nævner f.eks. i Introduktion (s. 3), at Ekspertrådets rådgivning bl.a. skal
omfatte
"….. forbedringer i medicineringsproces, rapportudvikling,
dataindberetning, integrationer, arbejdsgange/rollefordeling, specialeoptimering,
brugertilpasning og håndtering af fejl og forbedringsønsker" .
Ovenstående formuleringer formidler ingen indsigt ind i problemernes betydning
for brugerne, deres omfang eller udbredelse på tværs af de mange hospitaler.
Allervigtigst, den teknokratiske og komprimerede formuleringsform rummer
ingen
information om problemernes faktiske konsekvenser for den praktiske
patientbehandling. Disse problemer berører flere personalekategorier,
herunder læger, sygeplejepersonale, sekretærer, m.fl. Som konsekvens heraf
er det uklart, om Ekspertrådet har gjort sig tanker om, hvilken negativ
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 3/10-19 fra Torben Jerlach m.fl. om afvikling af Sundhedsplatformen
4
påvirkning de problemer, som Sundhedsplatformen skaber for brugerne, kan
have for den brede kvalitet af hospitalsydelser i de to Regioner.
Faren for en sådan negativ påvirkning fremgår ofte af den kritik, der har været
fremsat af brugerne ved flere lejligheder siden systemets indførelse, f.eks.:
"At
skrive en journal i Sundhedsplatformen er som at kæmpe sig igennem en
militær forhindringsbane eller køre på ski over en pukkelpist.
Svært, og mange
styrter undervejs eller opgiver at gennemføre.
(…) …
man kan blive udtaget til at
være SP-superbruger, hvilket fører til produktionsnedgang, når disse læger,
sygeplejersker og sekretærer, som kan noget særligt med Sundhedsplatformen,
flyttes fra kerneydelsen - det kliniske arbejde med at udrede og behandle patienter
-
over til at guide, vejlede og undervise andre…"
(E. Siim, N. Bentzon og J.
Rosenberg, overlæger, Herlev Hospital, Weekendavisen, d. 31-8-2018).
"Jeg
kan slet ikke levere det, jeg har kunnet tidligere, kvalitetsmæssigt med
Sundhedsplatformen.
Tidligere havde jeg oversigt over både den enkelte patients
forløb på en langt bedre måde og hele patientpopulationen i mit ambulatorium,
som jeg slet ikke har i dag.
Det betyder for nogle patienter, at de måske går
igennem de samme undersøgelser indtil flere gange, fordi vi ikke kan overskue,
at de faktisk har været igennem det tidligere i et udredningsforløb.
Det er især de
komplekse patienter, som går imellem flere afdelinger, for at finde ud af, hvad de
egentlig fejler" (Anne Jung, overlæge, formand for Overlægerådet i Region
Sjælland, til TV2ØST, d. 12-9-2019).
Ovenstående eksempler på en konkret kritik fra brugernes side rejser klare
spørgsmål i relation til Sundhedsplatformens forbedringsbehov, herunder:
- Kan der gennemføres ændringer i Sundhedsplatformen, som vil gøre det
nemt at skrive en patientjournal?
- Kan den samlede information om patientens status gøres tilgængelig på en
måde, så den bliver overskuelig og fremmende for et udredningsforløb, hvor
unødvendige eller dublerede undersøgelser forhindres?
Ekspertrådet har hverken formuleret, eller forholdt sig til lignende, klare
forbedringsbehov i sin rapport (se dog afsnit 4 vedr. medicineringsprocessen).
Dermed har Ekspertrådet undladt at skabe sig et grundlag for en vurdering,
hvorvidt realistiske muligheder for at opnå tilstrækkelige forbedringer eksisterer
indenfor det anskaffede system.
Med undtagelse af omtalen af
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 3/10-19 fra Torben Jerlach m.fl. om afvikling af Sundhedsplatformen
2084530_0005.png
5
medicineringsprocessen, har denne undladelse i høj grad svækket rapportens
praktiske relevans og udgør dens største svaghed.
3-2. Manglende konkrete mål for en forbedret brugertilfredshed.
Forbedring af brugertilfredshed angives i rapporten som en af de vigtigste opgaver.
Rapporten anerkender, at koncernledelsen er meget opmærksom på opgaven.
F.eks. nævnes det, at (s. 7):
"Koncernledelsen har besluttet, at øget
brugertilfredshed blandt sundhedspersonalet er centralt i arbejdet med
Sundhedsplatformen".
Ekspertrådet helliger det aspekt et særskilt afsnit med titlen
"Fornyet
fokus på organisatorisk implementering i klinisk praksis og øget
brugertilfredshed
" (s. 16), som en del af
"Ekspertrådets konklusioner og
anbefalinger".
En evaluering af gennemførelsesgraden af koncernledelsens beslutning om
øget brugertilfredshed kræver selvsagt, at der opstilles konkrete,
brugerrelaterede forbedringsopgaver.
Ved at undlade at lægge brugernes
konkrete kritikpunkter til grund for sine forbedringsanbefalinger (jvnf afsnit 3-1
ovenfor) har Ekspertrådet bragt sig i en ugunstig position til at definere sådanne
konkrete, brugerrelaterede forbedringsmål (f.eks. en nem journalskrivning; et let
overblik over patientens status, undersøgelser, behandlingsplan, osv.). I stedet
nøjes Ekspertrådet med at benytte overordnede, ukonkrete formuleringer, f.eks. når
det anbefaler, at der "…sættes
tydelige mål fra koncernledelsen til
hospitalsledelserne ift forbedringsaktiviteter via klinisk byg, øget tilfredshed med
Sundhedsplatformen…"
(s.13).
3-3. Manglende målbare kriterier for brugertilfredshed.
Ekspertrådet afstår fra nærmere anbefalinger om, hvorledes arbejdet mod en
forbedring af brugertilfredshed skal kunne følges gennem forpligtende,
verificerbare delmål, hvilken tidshorisont der skal arbejdes med, og hvad skal
konsekvenserne være, såfremt målene ikke bliver opfyldt. Ganske vist anbefales
der at
"… arbejde med stikprøver af tilfredsheden, at anvende nye metoder for at
bryde mønstret i nuværende målinger"
(s.19). Her savnes dog en bindende,
kvantitativ dimension.
Hvad er den acceptable tilfredshedsgrad? Hvornår skal
den kunne være opnået?
En manglende opstilling af konkrete tilfredshedsmål
(f.eks. 85% eller lign) og en veldefineret tidshorisont indebærer:
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 3/10-19 fra Torben Jerlach m.fl. om afvikling af Sundhedsplatformen
2084530_0006.png
6
- at der ikke vil kunne træffes en klar afgørelse om, hvorvidt forbedringerne og
/eller deres realiseringstempo kan siges at være tilfredsstillende;
- at koncernledelsen ikke anspores til at formulere klare konsekvenser, hvis det
skulle vise sig, at de opstillede mål ikke kan nås.
Disse relativt svage, ikke-kvantitative anbefalinger står i kontrast til rapportens
behandling af problemerne omkring medicineringsprocessen.
4. Særlig opmærksomhed på medicineringsprocessen i Ekspertrådets rapport.
Medicineringsprocessen indtager i rapporten en særlig vigtig plads, utvivlsomt på
grund af problemets store omfang og dets umiddelbare relation til patientsikkerhed.
Samtidigt har medicineringsproblemer et særligt potentiale til at skabe
patientutryghed og tiltrække sig mediernes opmærksomhed, og til at skærpe
kritikken af Sundhedsplatformen. "Medicineringsprocessen" henviser til de mange,
forskelligartede problemer med at ordinere, kontrollere og ændre patienternes
medicin, bl.a. i forbindelse med overgange mellem indlagt/ambulant/udskrevet
status, og ved overflytninger mellem enheder. Medicineringsproblemer henviser
således til velkendte, konkrete og hyppige problemer af stor betydning for mange
klinikere og patienter.
Rapportens omtale af medicineringsprocessen munder ud i en anbefaling, der er
formuleret markant stærkere, end anbefalinger relaterede til brugertilfredshed i
øvrigt, som omtalt ovenfor (jvnf pkt 3-2 og 3-3). Under
"Ekspertrådets
konklusioner og anbefalinger "
(s. 17) er der et særskilt afsnit sat af til
medicineringsprocessen. I afsnittet nævnes det, at medicineringsprocessen "…
skaber utryghed og er stor kilde til utilfredshed med Sundhedsplatformen. Det er
afgørende, at den tillid og tryghed genskabes snarest muligt. Vi anbefaler, at der
sættes særlig fokus på medicineringsmodulet,
og at målet er at genskabe tillid og
tryghed inden udgang af 3. kvartal 2019."
Medicineringsprocessen er således
det eneste område med forbedringsbehov, hvor Ekspertrådet har fundet det
hensigtsmæssigt at inkludere en frist i sin anbefaling.
Kontrasten mellem denne
relativt stærke anbefaling og de vagt formulerede anbefalinger vedrørende
almindelig brugertilfredshed er slående.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 3/10-19 fra Torben Jerlach m.fl. om afvikling af Sundhedsplatformen
2084530_0007.png
7
5. Ekspertrådets rapport er afgivet uden hensyntagen til den faktiske
personalemæssige og økonomiske ressourcesituation i de to Regioner.
Øget tempo af forbedringsarbejdet, hurtigere fejlretningsrespons, opnormering af
kliniske byggere og andre forbedringstiltag, som måtte iværksættes efter
Ekspertrådets anbefalinger, kan ikke undgå at forøge de allerede meget høje
omkostninger ved drift, understøttelse og udvikling af Sundhedsplatformen. Nogle
af disse tiltag vil fjerne en del af personalet fra deres daglige kliniske
kernefunktioner i en situation, hvor der flere steder i begge Regioner eksisterer
personalemangel. Disse forstærkede økonomiske fordringer vil Regionerne skulle
møde i en tid, hvor de snart skal håndtere de ekstra effektiviseringskrav, som
ibrugtagning af de nye hospitaler vil medføre. Samlet betyder disse forhold, at det
økonomiske fundament (som det lå udenfor Ekspertrådets opgave at skønne over)
for en succesrig gennemføring af Ekspertrådets anbefalinger forekommer at være
særdeles usikkert.
Alice Bergstein
–
Fhv. skolepædagog, nu førtidspensionist og kræftpatient
Flemming Bang Rasmussen, Psykolog
Marek Treiman
–
Dr. med, lektor emeritus
Marianne Mac Manus
–
Sygeplejerske
Torben Jerlach
–
Fhv. kontorchef, cand.polit. og hjertepatient