Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 595
Offentligt
2255199_0001.png
KL’S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE
Forord
JANUAR 2018
Forebyggelse for fremtiden
1
KL-UDSPIL
FOREBYGGELSE
FOR FREMTIDEN
- SAMLING AF ANBEFALINGER
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0002.png
2
Indledning
Forebyggelse for fremtiden
KL
Weidekampsgade 10
2300 København S
Tlf. 3370 3370
[email protected]
www.kl.dk
Produktion: KL’s Trykkeri
Design: e-Types
Tryk: Rosendahls a/s
Foto: Ingemann/Ørnstrup, Rafael Zajac og Bibi Weissman
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0003.png
Forord
Forebyggelse for fremtiden
3
FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN
Sundhed er en forudsætning for, at vi kan leve
det liv, vi gerne vil. For at det lille barn leger
og lærer. For at den unge kommer godt på vej
med uddannelse og arbejde. For at den voksne
danner familie og tager del i arbejdsmarkedet
og samfundslivet. Og for at den ældre lever
længst muligt i eget liv.
Omvendt kan et dårligt helbred være en hin-
dring for at gøre det, som giver bedst mening
for den enkelte. Og danskernes sundhed er en
af de helt store samfundsudfordringer. Mange
lever med fysisk og mental sygdom. Det er en
udfordring både for den enkelte borger og for
vores velfærdssamfund, som sættes under
pres af stadigt stigende udgifter til behandling,
pleje og omsorg samt til sygefravær og over-
førselsindkomster. Især når vi ved, at en stor
del kan forebygges.
I de sidste mange år har det nationale politiske
fokus været på sygdom og behandling på højt
specialiserede sygehuse. Nu er tiden kommet
til at fokusere på at forebygge – og det kræ-
ver prioritering fra alle aktører. Vi har slet ikke
råd til at fortsætte med at behandle os ud af
udfordringerne. I stedet skal vi styrke dansker-
nes muligheder for et godt og sundt liv. Det
kræver, at vi sætter tidligt ind og tør investere i
forebyggelse for fremtiden.
Borgernes sundhed er et fælles ansvar. Men
kommunerne er den vigtigste offentlige aktør,
når vi taler om sundhedsfremme og forebyg-
gelse i borgerens nærmiljø. Alle borgere er på
forskellige tidspunkter af deres liv i kontakt
med kommunen – fx i sundhedsplejen, dagtil-
bud, skoler, jobcentre og i ældreplejen. Og alle
borgere færdes i byrummet, i naturen og lever
deres liv i vores fælles samfund. Kommunerne
har derfor nogle helt unikke muligheder for at
arbejde sundhedsfremmende i den brede – og
helt nære – kontakt til borgerne.
De muligheder har vi udnyttet. Siden kom-
munerne i 2007 fik ansvaret for forebyggelse,
har vi i den grad løftet området med indsatser
i hele kommunen baseret på faglige anbefalin-
ger om, hvad der har størst effekt for borger-
nes sundhed. Men det er for tidligt at hvile på
laurbærrene. Vi er langt fra i mål.
Med udspillet Forebyggelse for fremtiden
ønsker KL at sætte en fælles retning for kom-
munernes fortsatte arbejde med at styrke
forebyggelsen. Udspillet indbyder til en poli-
tisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om,
hvordan den enkelte kommune fremadrettet
kan skabe endnu mere systematik og bedre
kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af
fagområder.
Samtidig ønsker vi at markere, at kommu-
nerne sammen med staten, regionerne og
civilsamfundet har et fælles ansvar for en sam-
let forebyggelsesindsats. Ligesom individet
naturligvis har ansvar for egen sundhed.
God læselyst og god arbejdslyst!
Martin Damm
Kristian Wendelboe
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0004.png
4
6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse
Forebyggelse for fremtiden
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0005.png
6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse
Forebyggelse for fremtiden
5
6 PEJLEMÆRKER FOR
FREMTIDENS FOREBYGGELSE
01/ Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar
og kvalitet i indsatsen
02/ Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer
deres trivsel, udvikling og læring
03/ Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme
godt på vej i uddannelse og job
04/ Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge
skal begynde at ryge
05/ Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv
må skades af alkohol
06/ Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og
trivsel
Pejlemærkerne sætter en fælles retning for, hvordan kommunerne kan gøre en mærkbar for-
skel for borgernes sundhed og er en invitation til lokalt og nationalt at drøfte, hvordan vi i fæl-
lesskab investerer i forebyggelsen og tager et medansvar som borger, civilsamfund, erhvervsliv,
stat, region og – ikke mindst – kommuner.
Pejlemærkerne er valgt, fordi de viser retning for områder, som er særlig betydningsfulde for
borgernes sundhed, hvor der er et stort forebyggelsespotentiale, og hvor der er behov for at
sikre fokus og kvalitet i indsatsen.
Enhver prioritering indebærer fravalg. Dette udspil skal derfor ses i sammenhæng med KL’s øv-
rige udspil om det nære sundhedsvæsen, socialområdet, kultur og fritid samt beskæftigelse.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0006.png
6
Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen
Forebyggelse for fremtiden
Når man har et sundt liv, hvor
man spiser sundt og dyrker motion,
har man meget mere overskud. Man
er meget gladere, man sover bedre,
man har mere sex – man kan bare
alt bedre” - Claes, 43 år
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0007.png
Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen
Forebyggelse for fremtiden
7
01 / ALLE SKAL HAVE MULIGHED
FOR ET SUNDT LIV – FÆLLES
ANSVAR OG KVALITET I INDSATSEN
Mange har et ønske om et sundere liv. Men det kan være svært at realisere ambitionerne om at
være mere fysisk aktiv, spise sundere, drikke mindre alkohol og stoppe med at ryge. Og når det
kommer til den mentale sundhed, lever mange danskere med stress, angst og depression. Med
pejlemærke 1 sættes fokus på, at alle aktører skal forene kræfterne og prioritere investeringer i
sundhedsfremme og forebyggelse. Kun derigennem kan vi sikre, at flere får en god livskvalitet,
og at færre skal leve med kronisk sygdom i fremtiden.
KL ANBEFALER TIL KOMMUNERNE:
at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme alle bor-
geres mulighed for et sundt liv samt skabe mere lighed i sundhed (pejlemærke 1)
at kommunen systematisk integrerer sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af
opgaveløsningen i hele kommunen og sikrer den nødvendige ledelsesmæssige
opbakning og ressourcer hertil
at kommunen prioriterer indsatser, hvor der eksisterer solid viden om effekt og sik-
rer høj kvalitet i implementeringen
at kommunen styrker muligheder for sikker deling og brug af relevante data på
tværs af fagområder.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0008.png
8
Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring
Forebyggelse for fremtiden
I vores klasse er der tit mange,
der er meget urolige, så bliver der
larm og støj, og folk begynder at rejse
sig op, fordi de er meget ukoncentre-
rede. Men når man så har bevæget
sig, så er der meget mere arbejdsro,
og så lærer man mere” - Anthon 9 år
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0009.png
Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring
Forebyggelse for fremtiden
9
02 / ALLE BØRN SKAL HAVE EN SUND
START PÅ LIVET, DER FREMMER DERES
TRIVSEL, UDVIKLING OG LÆRING
Barndommen er afgørende for, hvordan vi lykkes senere i livet. Det er vigtigt, at vi som sam-
fund investerer i fremtidens generationer – og det kræver en tidlig og forebyggende indsats.
Kommunerne er i tæt berøring med børns og familiers liv og hverdag. Det gælder lige fra det
første besøg af sundhedsplejen og gennem årene i dagtilbud og folkeskole. Derfor har pejle-
mærke 2 fokus på, hvordan vi bruger denne mulighed på den rigtige måde i forhold til at frem-
me alle børns sundhed, udvikling og læring.
KL anbefaler - Til kommunerne:
› at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil investere i fremtidens
generationer igennem indsatser, der giver alle børn en sund start på livet, som fremmer
deres trivsel, udvikling og læring (pejlemærke 2)
› at kommunen leverer en sammenhængende og tidlig indsats til børn i sårbare eller ud-
satte familier tæt på barnets hverdagsliv og på tværs af fagområder
› at kommunen prioriterer den kommunale sundhedspleje og tandpleje og sikrer alle børn
almene sundhedstilbud af høj faglig kvalitet, der støtter familierne i at etablere sunde
vaner
› at den kommunale sundhedspleje har et tæt samarbejde med almen praksis og jorde-
moder allerede under graviditeten og i barnets første leveår for at sikre barnets tidlige
udvikling og sundhed
› at kommunen i alle dagtilbud og skoler samarbejder med forældrene om, at børnene er
sunde og trives i hverdagen samt opbygger kompetencer til at tage vare på egen og an-
dres sundhed
› at kommunen i samarbejde med foreningerne arbejder for at fremme et varieret og in-
kluderende fritidsliv, så flest mulige børn deltager i fritidsaktiviteter.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0010.png
10
Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i
i
uddannelse og job
fælles-skabet og komme godt på vej uddannelse og job
Forebyggelse for fremtiden
Der er krav om, hvordan man
skal være, hvordan man skal se ud,
og hvordan man skal opføre sig.
Man skal helst kunne sige de rigtige
ting og lave de rigtige ting, før man
bliver taget ind i gruppen. Det er
enormt stressende” - Laura, 19 år
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0011.png
Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job
Forebyggelse for fremtiden
11
03 / ALLE UNGE SKAL HAVE PLADS I
FÆLLESSKABET OG KOMME GODT PÅ
VEJ I UDDANNELSE OG JOB
Ungdomslivet byder på år med frihed og valg, der leder hen mod voksenlivet. Ungelivet leves
med vennerne på ungdomsuddannelserne, i fritiden, i nattelivet og på de sociale medier. For-
ældrene har stadig en stor betydning, som støtte i en god overgang fra ung til voksen. Pejle-
mærke 3 fokuserer på, hvordan kommunen kan samarbejde med aktører fra de arenaer, hvor
de unge færdes, om at understøtte et ungdomsliv med sundhed og trivsel, så flest muligt kan
komme godt på vej i livet med uddannelse og arbejde.
KL anbefaler - Til kommunerne:
› at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil understøtte det gode
ungeliv med sundhedsfremmende miljøer, der hjælper alle unge godt på vej i uddannel-
se og job (pejlemærke 3)
› at kommunen samarbejder med ungdomsuddannelserne om indsatser, der kan forebyg-
ge frafald, mistrivsel og rusmiddelbrug
› at kommunen i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne skaber helhedsoriente-
rede forløb for frafaldstruede unge, der tager udgangspunkt i den unges livssituation og
sundhed
› at kommunen i samarbejde med relevante aktører prioriterer den forebyggende indsats
i forhold til unges forbrug af hash og andre stoffer og har øget fokus på, at unge, der alle-
rede har udviklet et problematisk forbrug, får rette hjælp.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0012.png
12
Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge
Forebyggelse for fremtiden
De samlede kommunale meromkost-
ninger til dagligrygere sammenlignet
med aldrig-rygere opgøres til i alt 57
mio. kr. årligt for en gennemsnitskom-
mune på 50.000 borgere.
Hver eneste dag begynder 40 børn og
unge under 18 år at ryge.
Kilder: KORA, 2016 og Røgfri Fremtid,
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, 2017.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0013.png
Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge
Forebyggelse for fremtiden
13
04 / FLERE SKAL VÆLGE ET RØGFRIT
LIV, OG INGEN BØRN OG
UNGE SKAL BEGYNDE AT RYGE
Tobaksrygning er den livsstilsfaktor, der har størst negativ betydning for vores sundhed. Der er
sket meget på området i løbet af de seneste år, og kommunerne er nået langt med tobaksfore-
byggelsen. Men der er fortsat behov for at prioritere indsatsen både lokalt og nationalt. Derfor
har pejlemærke 4 fokus på det særlige forebyggelsespotentiale, der ligger på tobaksområdet,
for at begrænse omfanget af tobaksrelateret sygdom og død i Danmark og for at mindske den
sociale ulighed i sundhed, der kan tilskrives tobaksrygning.
KL anbefaler - Til kommunerne:
› at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen understøtter at flere væl-
ger et røgfrit liv, og ingen børn og unge begynder at ryge (pejlemærke 4)
› at kommunen tager stilling til ambitionerne i Røgfri Fremtid og muligheden for at del-
tage i partnerskabet
› at kommunen tager stilling til at indføre røgfri skoletid for elever på alle kommunens
grundskoler, så røgfrihed gælder i hele skoletiden også uden for skolens matrikel
› at kommunen fortsat prioriterer en systematisk tobaksforebyggende indsats med brug
af velafprøvede metoder over for børn og unge i skolen
› at kommunen arbejder for at udbrede røgfri miljøer via samarbejde med fritidsliv, for-
eninger og erhvervsliv
› at kommunen og ungdomsuddannelserne sammen arbejder for at indføre røgfri matri-
kel eller røgfri skoletid på alle uddannelsesinstitutioner med optag af unge under 18 år
› at kommunen tager stilling til at indføre røgfri arbejdstid for kommunens medarbejdere
› at kommunen fortsat prioriterer tilbud om hjælp til rygestop til borgere, der ønsker at
stoppe med at ryge, og monitorerer indsatsen ved brug af Den Nationale Rygestopbase.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0014.png
14
Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol
Forebyggelse for fremtiden
Meromkostningerne forbundet med et
alkoholoverforbrug er 31 mio. kr. år-
ligt for en gennemsnitskommune med
50.000 borgere.
Alkoholproblemer er en væsentlig
medvirkende årsag til næsten halvde-
len af alle anbringelser af børn uden
for hjemmet.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, 2016 og SFI –
Socialforskningsinstituttet, 2004.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0015.png
Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol
Forebyggelse for fremtiden
15
05 / FLERE SKAL DRIKKE MINDRE,
OG INGEN BØRN OG UNGES LIV
MÅ SKADES AF ALKOHOL
Alt for mange danskere har et skadeligt forbrug af alkohol, der fører til udvikling af kronisk
sygdom og for tidlig død. Samtidig har alkoholoverforbrug store sociale konsekvenser – ikke
mindst for børn og unge. Alkoholforbrug opfattes dog stadig som en meget privat sag. Pejle-
mærke 5 har fokus på, hvordan kommuner og andre aktører kan arbejde med at forebygge
overforbrug af alkohol og undgå, at børn og unges liv bliver skadet af alkohol.
KL anbefaler - Til kommunerne:
› at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan understøtte en mere
hensigtsmæssig alkoholkultur blandt borgerne og forebygge, at børn og unges liv skades
af alkohol (pejlemærke 5)
› at kommunen fremmer en mere hensigtsmæssig festkultur hos de unge samt et trygt
natteliv via aftaler med bevillingsnævnet og i samarbejde med ungdomsuddannelserne
og relevante lokale aktører
› at kommunen prioriterer en systematisk alkoholforebyggende indsats i skolen, så den
positive udvikling i de helt unges alkoholvaner fortsætter
› at kommunen sikrer en systematisk tidlig opsporing af og indsats til børn og unge, der
vokser op i familier med et skadeligt alkoholforbrug, herunder at fagprofessionelle un-
dervises i at opdage børn og unge fra familier med et alkoholmisbrug
› at kommunen prioriterer opsporing af borgere med alkoholoverforbrug og tilbyder bor-
gerne relevant alkoholrådgivning eller -behandling
› at kommunen sikrer kvalitet i de differentierede alkoholbehandlingstilbud og i tilbud til
børn og unge fra familier med et alkoholmisbrug ved brug af veldokumenterede meto-
der.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0016.png
16
Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel
Forebyggelse for fremtiden
Merudgifterne for en gennemsnits-
kommune til borgere med dårlig
mental sundhed er 30 mio. kr. årligt i
medfinansiering af sundhedsydelser
og udgifter til personlig og praktisk
hjælp.
Det vurderes, at udgifterne til behand-
ling udgør ca. 10 pct. af de samlede
udgifter, mens hovedparten skyldes
langvarigt sygefravær og nedsat ar-
bejdsevne.
Kilder: Juel K, Statens Institut for Folkesund-
hed, SDU, 2017 og Psykiatrifonden, 2015.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0017.png
Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel
Forebyggelse for fremtiden
17
06 / FLERE SKAL LEVE ET LIV
MED BEDRE MENTAL SUNDHED
OG TRIVSEL
I kommunerne møder vi i stigende grad både børn og voksne, der har en dårlig mental sund-
hed eller psykiske lidelser. Som forebyggelsesområde er mental sundhed et udviklingsfelt med
fortsat stort behov for viden om årsager og risikofaktorer, og med behov for at udvikle nye
metoder og virkningsfulde indsatser. Pejlemærke 6 fokuserer derfor på, hvordan kommunernes
indsatser kan bygge på den bedste viden og sætte ind i forhold til den stigende dårlige mentale
sundhed.
KL anbefaler - Til kommunerne:
› at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme mental sund-
hed og forebygge udvikling af psykisk mistrivsel, så flere kan leve et liv med bedre men-
tal sundhed (pejlemærke 6)
› at kommunen fremmer inkluderende fællesskaber i egne institutioner og indsatser samt
igennem samarbejde med civilsamfundet
› at kommunens medarbejdere styrker opmærksomheden på børn og unges tidlige tegn
på psykisk mistrivsel og risikofaktorerne herfor og har kompetencer og viden til at handle
på bekymringer
› at kommunen i eksisterende sundhedsindsatser sikrer, at borgerne får støtte til at tackle
også mentale udfordringer
› at kommunen drøfter muligheden for at etablere forebyggelsestilbud til borgere med
tegn på psykisk mistrivsel, og sikrer opfølgning på tilbuddets effekt.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
18
Anbefalinger til andre aktører
Forebyggelse for fremtiden
ANBEFALINGER TIL ANDRE AKTØRER
Forebyggelsesopgaven løftes ikke alene af kommunerne. Borgernes sundhed er
et fælles ansvar, og mange andre aktører har vigtige roller i forebyggelsesarbej-
det. Udspillet indeholder foruden anbefalinger til kommunerne derfor også en
række anbefalinger til andre aktører på området. Dette er anbefalinger, som KL
ønsker at have fokus på i det videre arbejde med forebyggelse for fremtiden.
Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for
et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i ind-
satsen
› at staten i højere grad anvender strukturelle
forebyggelsestiltag i arbejdet med at for-
bedre folkesundheden, herunder at skabe
lovgivningsmæssige rammer for at gøre det
sunde valg lettere
› at staten og forskningsmiljøerne tilvejebrin-
ger ny viden om virksomme forebyggelses-
indsatser og indsatsernes implementering
i praksis
› at der nationalt udvikles standarder for mo-
nitorering og indikatorer for effekt af sund-
hedsfremme og forebyggelse
› at sygehuse og almen praksis i højere grad
henviser til de kommunale forebyggelsestil-
bud og sammen med kommunerne sikrer
et sammenhængende forløb for borgere,
der er blevet syge.
Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund
start på livet, der fremmer deres trivsel, ud-
vikling og læring
› at der nationalt sættes fokus på at fremme
mulighederne for mere lighed i børns sund-
hed, så alle børn får optimale muligheder
for at trives, udvikle sig og lære
› at metoder til at fremme sundhed og trivsel
i højere grad integreres som del af uddan-
nelserne til pædagog og lærer
› at der nationalt skabes mere viden om ef-
fektive kommunale forebyggelsestilbud til
børn med moderat overvægt.
Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i
fællesskabet og komme godt på vej i ud-
dannelse og job
› at vi som samfund sætter det gode ungeliv
til debat og handler på den stigende mistriv-
sel som nutidens unge oplever
› at der skabes inkluderende ungdomsud-
dannelser og et arbejdsmarked, som alle
unge kan bidrage til og være en del af.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0019.png
Anbefalinger til andre aktører
Forebyggelse for fremtiden
19
Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv,
og ingen børn og unge skal begynde at ryge
› at lov om røgfrie miljøer ændres, så alle ud-
dannelsesinstitutioner med optag af børn
og unge under 18 år bliver røgfrit område
› at staten og erhvervslivet tager større fælles
ansvar for en effektiv håndhævelse af reg-
lerne om salg af tobak og begrænser tilgæn-
geligheden af tobaksvarer for børn og unge
› at almen praksis og sygehusene sikrer, at
flere rygere, der ønsker hjælp til rygestop,
systematisk henvises til de kommunale ry-
gestoptilbud.
Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre,
og ingen børn og unges liv må skades af
alkohol
› at aldersgrænserne for køb af alkohol i de-
tailhandlen samles, så aldersgrænsen for
køb af alle former for alkohol er 18 år
› at staten og erhvervslivet tager større fælles
ansvar for en effektiv håndhævelse af reg-
lerne om salg af alkohol og begrænser til-
gængeligheden af alkohol for børn og unge
› at Sundhedsstyrelsen formidler viden om
veldokumenterede metoder til at sikre kva-
litet i den kommunale behandling af alko-
holafhængighed
› at almen praksis og sygehuse sikrer, at der
systematisk henvises til den kommunale al-
koholrådgivning.
Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med
bedre mental sundhed og trivsel
› at der nationalt sættes fokus på mental
sundhed i befolkningen og skabes styrkede
rammebetingelser for inkluderende fælles-
skaber
› at staten, set i lyset af den stigende gruppe
af børn og unge med svær psykisk mistriv-
sel, skal opprioritere forebyggende og tid-
lige indsatser i kommunalt regi
› at Sundhedsstyrelsen og andre nationale
aktører fortsat gennemfører kampagneak-
tiviteter om mental sundhed og bidrager til
at afstigmatisere mentale sundhedsudfor-
dringer og psykisk sygdom.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020
2255199_0020.png
20
Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen
Forebyggelse for fremtiden
Vil du vide mere?
Læs hele udspillet på www.kl.dk/forebyggelseforfremtiden
Weidekampsgade 10
2300 København S
Tlf. 3370 3370
www.kl.dk