SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 595
Offentligt

›

KL’S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE

JANUAR 2018

KL-UDSPIL

FOREBYGGELSE

FOR FREMTIDEN

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse

Forebyggelse for fremtiden

1. udgave, 1. oplag 2018

Produktion: KL’s Trykkeri

Design: e-Types

Tryk: Rosendahls a/s

Foto: Ingemann/Ørnstrup, Rafael Zajac og Bibi Weissman

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

facebook.com/kommunerne

Produktionsnr. 830292

ISBN 878-87-93668-06-5

ISBN 878-87-93668-07-2-pdf

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Indhold

Forebyggelse for fremtiden

INDHOLD

FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN ......................................................... 4

6 PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS FOREBYGGELSE ........................ 6

FOREBYGGELSE AF KRONISK SYGDOM OG TIDLIG DØD

– HVAD SKAL VI PRIORITERE? .......................................................... 8

PEJLEMÆRKE 1: ALLE SKAL HAVE MULIGHED FOR ET SUNDT

LIV – FÆLLES ANSVAR OG KVALITET I INDSATSEN .......................11

PEJLEMÆRKE 2: ALLE BØRN SKAL HAVE EN SUND START

PÅ LIVET, DER FREMMER DERES TRIVSEL, UDVIKLING

OG LÆRING .......................................................................................17

PEJLEMÆRKE 3: ALLE UNGE SKAL HAVE PLADS I

FÆLLESSKABET OG KOMME GODT PÅ VEJ I

UDDANNELSE OG JOB .....................................................................23

PEJLEMÆRKE 4: FLERE SKAL VÆLGE ET RØGFRIT LIV,

OG INGEN BØRN OG UNGE SKAL BEGYNDE AT RYGE.................29

PEJLEMÆRKE 5: FLERE SKAL DRIKKE MINDRE, OG INGEN

BØRN OG UNGES LIV MÅ SKADES AF ALKOHOL .........................33

PEJLEMÆRKE 6: FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE

MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL ....................................................39

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Forord

Forebyggelse for fremtiden

FOREBYGGELSE

FOR FREMTIDEN

Sundhed er en forudsætning for, at borgerne kan leve det liv, de

ønsker. For at det lille barn leger og lærer. For at den unge kommer

godt på vej med uddannelse og arbejde. For at den voksne danner

familie og tager del i arbejdsmarkedet og samfundslivet. Og for at

den ældre lever længst muligt i eget liv.

Omvendt kan et dårligt helbred være en hindring for at gøre det,

som giver bedst mening for den enkelte. Og danskernes sundhed

er en af de helt store samfundsudfordringer. Mange lever med fy-

sisk og mental sygdom. Det er en udfordring både for den enkelte

borger og for vores velfærdssamfund, som sættes under pres af

stadigt stigende udgifter til behandling, pleje og omsorg samt til

sygefravær og overførselsindkomster. Især når vi ved, at en stor del

kan forebygges.

I de sidste mange år har det nationale politiske fokus været på syg-

dom og behandling på højt specialiserede sygehuse. Nu er tiden

kommet til at fokusere på at forebygge – og det kræver prioritering

fra alle aktører. Vi har slet ikke råd til at fortsætte med at behandle

os ud af udfordringerne. I stedet skal vi styrke danskernes mulighe-

der for et godt og sundt liv. Det kræver, at vi sætter tidligt ind og tør

investere i forebyggelse for fremtiden.

Borgernes sundhed er et fælles ansvar. Men kommunerne er den

vigtigste offentlige aktør, når vi taler om sundhedsfremme og

forebyggelse i borgerens nærmiljø. Alle borgere er på forskellige

tidspunkter af deres liv i kontakt med kommunen – fx i sundheds-

plejen, dagtilbud, skoler, jobcentre og i ældreplejen. Og alle borgere

færdes i byrummet, i naturen og lever deres liv i vores fælles sam-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Forord

Forebyggelse for fremtiden

fund. Kommunerne har derfor nogle helt unikke muligheder for at

arbejde sundhedsfremmende i den brede – og helt nære – kontakt

til borgerne.

De muligheder har vi udnyttet. Siden kommunerne i 2007 fik ansva-

ret for forebyggelse, har vi i den grad løftet området med indsatser

i hele kommunen baseret på faglige anbefalinger om, hvad der har

størst effekt for borgernes sundhed. Men det er for tidligt at hvile

på laurbærrene. Vi er langt fra i mål.

Med dette udspil ønsker KL at sætte en fælles retning for kommu-

nernes fortsatte arbejde med at styrke forebyggelsen. Udspillet ind-

byder til en politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om, hvor-

dan den enkelte kommune fremadrettet kan skabe endnu mere

systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af

fagområder.

Samtidig ønsker vi at markere, at kommunerne sammen med sta-

ten, regionerne og civilsamfundet har et fælles ansvar for en samlet

forebyggelsesindsats. Ligesom individet naturligvis har ansvar for

egen sundhed.

God læselyst og god arbejdslyst!

Martin Damm

Kristian Wendelboe

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse

Forebyggelse for fremtiden

6 PEJLEMÆRKER

FOR FREMTIDENS

FOREBYGGELSE

Det går den rigtige vej med danskerens sundhed. Vi lever længere

og har flere gode leveår end for 20 år siden. Men den positive ud-

vikling går for langsomt. I dag er middellevetiden i Danmark lavere

end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Stadig flere bor-

gere lever med kroniske sygdomme som diabetes, kræft, hjertekar

og KOL, og vi oplever en stigende social ulighed i sundhed. Samtidig

ser vi en bekymrende udvikling inden for den mentale sundhed,

hvor stadig flere mistrives, er ensomme, har stress eller lider af

angst og depression.

Langt de fleste børn og unge trives og har et godt helbred. Forsk-

ning viser dog, at udviklingen særligt hos nogle grupper af børn

og unge går den forkerte vej – både hvad angår den fysiske og den

mentale sundhed. Der er i dag – sammenlignet med for 10-15 år –

siden færre børn og unge, som oplever, at de har et rigtig godt hel-

bred, og flere har symptomer på dårlig mental sundhed. Samtidig

tager mange børn og unge usunde vaner med sig ind i voksenlivet.

De er derfor i risiko for at udvikle kronisk sygdom, når de bliver

ældre.

De kroniske sygdomme kan i vid udstrækning forebygges – ikke

mindst ved ændringer i vores livsstil. Der er derfor behov for, at

forebyggelsesindsatsen i Danmark kommer op i et endnu højere

gear, så fremtidens generationer kan se frem til flere gode leveår.

KL foreslår derfor seks pejlemærker for forebyggelse for fremtiden.

Pejlemærkerne sætter en fælles retning for, hvordan kommunerne

kan gøre en mærkbar forskel for borgernes sundhed og er en invita-

tion til lokalt og nationalt at drøfte, hvordan vi i fællesskab investe-

rer i forebyggelsen og tager et medansvar som borger, civilsamfund,

erhvervsliv, stat, region og – ikke mindst – kommuner.

Samspil med KL’s øvrige politiske udspil

Enhver prioritering indebærer fravalg. Med udspillet er det priorite-

ret at sætte fokus på børn og unge samt tobak, alkohol og mental

sundhed. Det er helt centrale målgrupper og livsstilsfaktorer for

kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Det

betyder ikke, at andre områder, som fx forebyggelsestilbud til bor-

gere med kronisk sygdom eller fysisk aktivitet, ikke også er vigtige.

Udspillet skal således ses i sammenhæng med KL’s øvrige udspil

om det nære sundhedsvæsen, socialområdet, kultur og fritid samt

beskæftigelse, der dækker nogle af de områder, som ikke er i fokus i

”Forebyggelse for fremtiden”.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse

Forebyggelse for fremtiden

KL’S 6 PEJLEMÆRKER:

1. Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

2. Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

3. Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

4. Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge

5. Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

6. Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Forebyggelse af kronisk sygdom og tidlig død – hvad skal vi prioritere?

Forebyggelse for fremtiden

FOREBYGGELSE AF

KRONISK SYGDOM OG

TIDLIG DØD – HVAD

SKAL VI PRIORITERE?

Hvad dør vi af – og hvad lever vi med?

Cirka 1,7 millioner danskere – hver tredje af

os – lever i dag med en eller flere kroniske

sygdomme. Blandt ældre har op mod halv-

delen kronisk sygdom og hver fjerde lider af

mere end én kronisk sygdom.

De sygdomme, som befolkningen hyppigst

dør af, er hjertekarsygdom, lungesygdom,

kræft, diabetes og demenssygdom.

De sygdomme, som flest lider af, er muskel-

skeletlidelser, migræne og mentale sund-

hedsudfordringer, og det er disse sygdom-

me, der er årsag til flest sygedage.

Der er stor social ulighed i sygdom. Borgere

med kort uddannelse dør cirka seks år tidli-

gere end dem med lang uddannelse. De får

langt oftere lungesygdom, diabetes og hjer-

tekarsygdom og rammes oftere af misbrug

og leversygdom. De har også betydelig

oftere muskelskeletlidelser og mentale li-

delser end den øvrige befolkning. Op imod

2/3 af den sociale ulighed i dødelighed kan

tilskrives tobak og alkohol.

› Sygedage i Danmark på grund af udvalgte sygdomme (antal sygedage pr. år).

Lænderygsmerter

Nakkesmerter

Migræne

Slidgigt

Angst

Depression

Misbrug

Diabetes

Iskæmisk

hjertesygdom

Apopleksi

Astma

KOL

Lungekræft

1 mio.

2 mio.

3 mio.

4 mio.

5 mio.

6 mio.

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. Statens Institut for Folkesundhed og Sund-

hedsstyrelsen, 2015.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Forebyggelse af kronisk sygdom og tidlig død – hvad skal vi prioritere?

Forebyggelse for fremtiden

Hvad har betydning for, at kronisk

sygdom udvikles?

Vi lever generelt længere, og det har stor

betydning for, at stadig flere får kroniske

sygdomme. Sygdommene kan dog i vid

udstrækning forebygges – ikke mindst ved

ændringer i vores livsstil. Rygning er den

enkeltfaktor, der har størst negativ betyd-

ning for folkesundheden, men også fysisk

inaktivitet og for meget alkohol har stor

betydning for, om borgerne dør for tidligt.

Desuden kan en betydelig del af musket-

skeletlidelser forebygges ved at undgå fy-

sisk inaktivitet, overvægt og rygning.

Det er vanskeligt at pege på konkrete en-

keltstående faktorer, der kan forebygge

mentale lidelser som angst og depression

samt demenssygdomme. Forebyggelse er

her knyttet til sikring af gode opvækstvilkår,

gode sociale relationer, gode vilkår i ar-

bejdslivet, mulighed for støtte i livets kriser,

forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug og

fokus på fysisk aktivitet.

› Betydningen af forskellige risikofaktorer for tab i middellevetid blandt kvinder og

mænd (måneder). Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI

Rygning

Fysisk inaktivitet

Alkohol

Dårlig mental

sundhed

Stofmisbrug

Ensomhed

Svær overvægt

Kvinder

Mænd

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. Statens Institut for Folkesundhed, SDU og

Sundhedsstyrelsen, 2016.

Hvad skal vi prioritere i forebyggelsen?

Kommunerne kan bidrage væsentligt til

at fremme folkesundheden, dvs. fremme

trivsel og sundhed og forebygge sygdom

og for tidlig død. Indsatsen bør prioriteres i

forhold til de væsentligste risikofaktorer og

lidelser:

›

Rygning

For meget alkohol

Fysisk inaktivitet

Overvægt

Dårlig mental sundhed

Muskelskeletlidelser

›

Forebyggelsesindsatsen i kommunerne

› Etablere sunde rammer for borgernes liv

› Arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne

› Implementere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

Forebyggelse for fremtiden

“

Når man har et sundt liv, hvor

man spiser sundt og dyrker motion,

har man meget mere overskud. Man

er meget gladere, man sover bedre,

man har mere sex – man kan bare alt

bedre” - Claes, 43 år

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

Forebyggelse for fremtiden

01 /

ALLE SKAL HAVE MULIGHED

FOR ET SUNDT LIV

– FÆLLES ANSVAR OG

KVALITET I INDSATSEN

Mange har et ønske om et sundere liv. Men det kan være svært at realisere ambitionerne om at

være mere fysisk aktiv, spise sundere, drikke mindre alkohol og stoppe med at ryge. Og når det

kommer til den mentale sundhed, lever mange danskere med stress, angst og depression. Med

pejlemærke 1 sættes fokus på, at alle aktører skal forene kræfterne og prioritere investeringer i

sundhedsfremme og forebyggelse. Kun derigennem kan vi sikre, at flere får en god livskvalitet, og

at færre skal leve med kronisk sygdom i fremtiden.

Vores sundhed er påvirket af mange for-

hold: Alder, køn og arvelige faktorer, vores

relationer til andre mennesker samt over-

ordnede samfundsforhold og levevilkår så

som boligforhold, uddannelse og arbejds-

miljø. Endelig – og ikke mindst – har vores

livsstil stor betydning.

Fordi livsstil spiller en så stor rolle, kan

vi ved at leve sundere forebygge, at så

mange bliver syge fremover. Det er dog

ikke altid let at leve sundt. Vores livsstil er

påvirket af hverdagslivets indretning og

de mennesker, vi er omgivet af. Og nogle

grupper i befolkningen har bedre helbred

og flere ressourcer end andre til at leve

sundt.

Kommunen kan medvirke til at reducere

den sociale ulighed i sundhed. Dels ved

at sikre sunde rammer for alle og derved

fremme sundheden i hele befolkningen.

Dels ved at have fokus på, at nogle bor-

gere har brug for lidt mere end andre, hvis

der skal være lige muligheder for alle. Den

brede indsats i forhold til tobak, alkohol og

mental sundhed vil medvirke betydeligt til

at fremme sundheden – også hos grupper

med færre ressourcer – mens opsøgende

rekruttering og målrettede forebyggelsestil-

bud tæt på borgerne vil understøtte sund-

heden hos dem, der har særlig behov.

Borgerne som aktive medskabere af en

sundere hverdag

Det er først og fremmest det enkelte

menneske, der har ansvar for eget liv og

sundhed. Borgerne er en vigtig samarbejds-

partner til at finde løsninger, der kan skabe

sunde rammer for hverdagslivet. Borgernes

deltagelse i kulturliv og foreninger og som

frivillige kan være med til at skabe mening

i den enkeltes liv og sammenhængskraft i

› Social ulighed i rygning, overvægt og dårlig mental sundhed blandt 25+ årige opgjort i

forhold til længde af uddannelse (%)

Grundskole

Daglig rygning

Kort uddannelse

Svær overvægt

Mellemlang

uddannelse

Lang uddannelse

Dårligt mentalt helbred

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, 2013.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

Forebyggelse for fremtiden

lokalsamfundene. Og borgernes involve-

ring i indretningen af kommunens boligom-

råder og landskab samt i kommunale råd

og bestyrelser har betydning for, hvordan

kommunen kan bidrage til at styrke bor-

gernes sundhed. Aktivt medborgerskab og

borgerinddragelse er derfor centralt i kom-

munernes arbejde for at fremme borgenes

sundhed.

NÆSTEN TRE UD AF FIRE KOMMUNER

BEDER BORGERE OM HJÆLP OG INSPIRA-

TION, NÅR DER SKAL TRÆFFES BESLUT-

NINGER PÅ ALLE POLITIKOMRÅDER LIGE

FRA BYUDVIKLING OVER ÆLDREPOLITIK

TIL BØRN OG UNGE.

KILDE: ALTINGET OG

MANDAG MORGEN, 2017.

Fælles ansvar for flere sunde leveår

Mange andre aktører spiller også en vigtig

rolle i borgernes sundhed. Med de natio-

nale mål for sundhedsområdet har vi sam-

men en fælles forpligtelse til at skabe flere

sunde leveår.

Hvis vi for alvor skal fremme folkesundhe-

den, skal staten i højere grad anvende struk-

turelle tiltag via lovgivning og afgifter; tiltag

som forskning peger på som virksomme.

Derudover skal Sundhedsstyrelsen – og

andre relevante styrelser – fortsat gennem-

føre kampagner og samle og formidle faglig

viden om folkesundheden, risikofaktorer

og virkningsfulde indsatser. Regionerne har

ansvaret for en del af den patientrettede

forebyggelse, og almen praksis er en vigtig

medspiller for kommunerne i det forebyg-

gende arbejde i det nære sundhedsvæsen.

Der er behov for, at almen praksis og syge-

huse i højere grad henviser relevante bor-

gere til de kommunale forebyggelsestilbud

og sammen med kommunerne sikrer et

sammenhængende forløb for borgere, der

er blevet syge.

En lang række aktører i civilsamfundet spil-

ler også en vigtig rolle. Foreningslivet giver

borgerne muligheder for at dyrke motion

eller andre interesser sammen med andre.

Patientforeninger og NGO’er arbejder med

sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

og er vigtige samarbejdspartnere både

lokalt og nationalt. Desuden kan erhvervsli-

vet bidrage til at promovere sunde vaner og

begrænse udbuddet af fastfood, slik, soda-

vand, tobak og alkohol.

› Danskernes holdning til at det er det offentliges ansvar at fremme sund livsførelse (%)

Uenig

Enig

Kilde: Mellem Broccoli og Bajere – forebyggelse ifølge danskerne, Mandag Morgen og TrygFon-

den, 2017.

Bedre samarbejde på tværs i kommunen

Sundhed er en forudsætning for, at borger-

ne kan leve det liv, de ønsker. God sundhed

fremmer børns udvikling og læring, unges

vej i uddannelse og job, voksnes arbejds-

markedsparathed og ældres funktionsevne.

Sundhed er derfor også et middel til at løse

kerneopgaven på tværs af fagområder i

kommunen. Og borgernes sundhed påvir-

kes af den indsats, der foregår i hele kom-

munen.

Sundhedsfremme og forebyggelse er der-

for en opgave, som kun kan løses, hvis den

integreres i hele den kommunale opgaveva-

retagelse. Alle fagområder har et ansvar.

Samtidig er kommunen også en stor ar-

bejdsplads. Også her er der et potentiale

i, at medarbejdere og ledere i kommunen

finder løsninger for at styrke den fysiske og

mentale sundhed på arbejdspladsen.

Den tværgående opgave med sundheds-

fremme og forebyggelse i kommunen har

nogle steder været udfordret af store refor-

mer, pres på driften og andre forandringer

inden for de enkelte fagområder. Det er

› Kommuner, der vurderer, at mental sundhed og fysisk aktivitet i stor udstrækning

indgår som en integreret del af indsatsen i de forskellige fagområder (%)

Beskæftigelse

Ældre

Kultur og fritid

Skole

Dagtilbud

Sundhedsplejen

Mental sundhed

Fysisk altivitet

Kilde: Monitoreringen af kommunernes forebyggelsesindsats. Statens Institut for Folkesund-

hed, Syddansk Universitet, 2017.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

Forebyggelse for fremtiden

derfor vigtigt med politisk og ledelsesmæs-

sigt fokus samt de nødvendige ressourcer

til opgaven.

Brug af bedste viden og systematik i

indsatsen

Vi ved, hvad der gør danskerne syge, og

sundhedsprofilundersøgelsen, der gen-

nemføres hver fjerde år, giver viden om

kommunens egne borgeres livsstil og sund-

hedsudfordringer. Fordi forebyggelsesind-

satsen ofte er integreret som en del af op-

gaveløsningen på tværs af kommunen, og

effekten af indsatsen ofte først kan forven-

tes efter en årrække, er det vigtigt at basere

arbejdet på viden om, hvilke indsatser der

har positiv effekt for borgernes sundhed.

Her er Sundhedsstyrelsens forebyggelses-

pakker et værdifuldt redskab. Det er oplagt,

at bruge dette solide vidensgrundlag til at

sætte retningen for, hvordan kommunen

fremmer borgernes sundhed.

Mange kommuner har tilpasset indsatsen

i forlængelse af de faglige anbefalinger.

Der er dog behov for at styrke indsatsen

yderligere med et kritisk blik på, om der er

tilstrækkelig kvalitet i implementeringen

af indsatserne. Herunder at indsatserne

implementeres systematisk i alle relevante

fagområder og institutioner, og at ledelse

og medarbejdere har kompetencer til at

kunne løfte opgaven, så indsatsen når de

rette borgere.

Behov for nationale standarder og

videndeling

Kommunerne har stor gavn af at dele er-

faringer om, hvordan vidensbaserede ind-

satser bedst bliver implementeret i driften.

Over halvdelen af kommunerne er medlem

af Sund by Netværket og deler erfaringer

i netværkets temagrupper. KL understøt-

ter vidensdeling på tværs af kommuner og

fagområder via Center for Forebyggelse i

praksis.

Fordi sundhedsfremme og forebyggelse er

integreret i indsatser i hele kommunen, er

der behov for at kunne dele og bruge data

på tværs af fagområder. Der bør nationalt

udvikles værktøjer, der kan understøtte en

ensartet datadrevet forebyggelse og sund-

hedsfremme i kommunerne med fokus

på effekt. Samtidig vil nationalt udviklede

standarder for monitorering og indikatorer

for effekt af indsatserne forbedre mulighe-

derne for at følge indsatser over tid og dele

erfaringer kommuner imellem.

› Kommuner, der vurderer, at de i høj eller nogen grad lever op til anbefalingerne i

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i henholdsvis 2013 og 2017 (%)

100

Mental

sundhed

Mad og

måltider

2013

Alkohol

2017

Fysisk

aktivitet

Tobak

Kilde: Monitoreringen af kommunernes forebyggelsesindsats. Statens Institut for Folkesund-

hed, Syddansk Universitet, 2017

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

Forebyggelse for fremtiden

›

Samarbejde mellem sundhed og be-

skæftigelse for mere lighed i sundhed

› I Aalborg Kommune samarbejder sund-

heds- og beskæftigelsesområdet om

indsatser, der styrker sundhed og arbejds-

markedsparathed hos borgere uden for

arbejdsmarkedet. Fremskudte medarbej-

dere fra Aalborg Sundhedscenter, Center

for Mental sundhed og misbrugscenteret

er placeret fysisk i jobcenteret. Her taler

de med borgerne om deres fysiske og

mentale sundhed samt eventuelle mis-

brugsproblemer. Hvis borgeren har brug

for mere hjælp, bliver de henvist til rele-

vante tilbud i kommunen.

›

Sundhed som del af den boligsociale

helhedsplan

› Silkeborg Kommune samarbejder med

to boligforeninger om en boligsocial hel-

hedsplan. Planen fremmer udviklende

fællesskaber, den almene sundhed, inklu-

sion i samfundet, og bidrager til at bebo-

ere bliver mere selvhjulpne. Aktiviteterne

sker i et samarbejde mellem beboerne

selv, frivillige i området, lokale institutio-

ner, boligorganisationerne og kommunen.

Erfaringerne er, at aktiviteterne styrker det

sociale samvær i boligområdet og har en

positiv betydning for beboernes oplevel-

se af deres nærmiljø.

›

Klimatilpasning i Kokkedal øger mulig-

heder for fysisk aktivitet

› Fredensborg Kommune kombinerer regn-

vandsopsamling med borgernes mulighe-

der for at være fysisk aktive i grønne områ-

der og attraktiv arkitektur. Regnvandstekni-

ske løsninger tænkes sammen med bedre

adgang til grønne ådalsområder og aktive

byrum omkring kommunale bygninger og

i en række lokale boligområder. Eksempel-

vis kan pladser omkring skoler aflede regn-

vand og samtidig fungere som et attraktivt

uderum for leg og undervisning.

KL ANBEFALER

TIL KOMMUNERNE:

›

at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme alle borgeres mulighed for et sundt liv samt skabe mere

lighed i sundhed (pejlemærke 1)

at kommunen systematisk integrerer sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af opgaveløsningen i hele kommunen og sikrer

den nødvendige ledelsesmæssige opbakning og ressourcer hertil

at kommunen prioriterer indsatser, hvor der eksisterer solid viden om effekt og sikrer høj kvalitet i implementeringen

at kommunen styrker muligheder for sikker deling og brug af relevante data på tværs af fagområder.

›

TIL ANDRE AKTØRER:

›

at staten i højere grad anvender strukturelle forebyggelsestiltag i arbejdet med at forbedre folkesundheden, herunder at skabe lov-

givningsmæssige rammer for at gøre det sunde valg lettere

at staten og forskningsmiljøerne tilvejebringer ny viden om virksomme forebyggelsesindsatser og indsatsernes implementering i

praksis

at der nationalt udvikles standarder for monitorering og indikatorer for effekt af sundhedsfremme og forebyggelse

at sygehuse og almen praksis i højere grad henviser til de kommunale forebyggelsestilbud og sammen med kommunerne sikrer

et sammenhængende forløb for borgere, der er blevet syge.

›

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

Forebyggelse for fremtiden

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

Forebyggelse for fremtiden

“

I vores klasse er der tit mange,

der er meget urolige, så bliver der

larm og støj, og folk begynder at rejse

sig op, fordi de er meget ukoncentre-

rede. Men når man så har bevæget

sig, så er der meget mere arbejdsro, og

så lærer man mere” - Anthon 9 år

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

Forebyggelse for fremtiden

02 /

ALLE BØRN SKAL HAVE EN

SUND START PÅ LIVET, DER

FREMMER DERES TRIVSEL,

UDVIKLING OG LÆRING

Barndommen er afgørende for, hvordan vi lykkes senere i livet. Det er vigtigt, at vi som samfund in-

vesterer i fremtidens generationer – og det kræver en tidlig og forebyggende indsats. Kommunerne

er i tæt berøring med børn og familiers liv og hverdag. Det gælder lige fra det første besøg af sund-

hedsplejen og gennem årene i dagtilbud og folkeskole. Derfor har pejlemærke 2 fokus på, hvordan vi

bruger denne mulighed på den rigtige måde i forhold til at fremme alle børns sundhed, udvikling og

læring.

Forældrene spiller hovedrollen i børns mu-

ligheder for at trives, udvikle sig og lære.

Kommunen kan med børne- og sundheds-

politikker medvirke til at fremme familier-

nes muligheder for et sundt og aktivt liv.

Særligt for sårbare familier har også social-

og beskæftigelsespolitikken betydning

for, at disse børn får lige muligheder for en

sund opvækst, og at familierne får den rette

støtte inden problemerne udvikler sig.

De lokale politiske målsætninger danner

rammen for samarbejdet mellem kommu-

nens fagprofessionelle og forældrene. En

vigtig del af det gode forældresamarbejde

er, at medarbejdere i dagtilbud og skole har

kompetencer til at gå i dialog om, hvilken

betydning familiens prioriteringer og vaner

har for barnets fremadrettede trivsel og

sundhed.

›

Sundhedsudfordringer hos børn i

indskolingen

› 12% bliver mobbet eller drillet

› 10% har ikke en alderssvarende mo-

torik

› Hos 5% er der en bekymring i forhold

til forældre-barn-relationen

› 12% er udsat for passiv rygning i

hjemmet

Kilde: Databasen Børns Sundhed. Data

på børn i indskolingen 2015/16 fra

sundhedsplejen i 13 kommuner. Statens

Institut for Folkesundhed, 2017.

ligheder for at udvikle sig fysisk, mentalt og

kognitivt. Igennem hele barndommen er

det vigtigt, at sårbare og udsatte børn er en

del af almenfællesskabet. De fagprofessio-

nelle som er omkring barnet skal sammen

med forældrene have et fælles ambitions-

niveau og fokus på barnets sundhed, læring

og trivsel.

Der er i højere grad behov for at investere

i indsatser i den tidlige barndom, frem for

først at tilbyde hjælp, når problemer har

udviklet sig igennem opvæksten. Kommu-

nen kan igennem sundhedspleje og dagtil-

bud samarbejde med sårbare familier om

at fremme familiernes muligheder for et

sundt liv. Et godt tværfagligt samarbejde er

vigtigt i en tidlig indsats til børn, der mistri-

ves. Samtidig har almen praksis og jorde-

mødre en central betydning for at støtte op

om sårbare og udsatte familiers sundhed.

Der er behov for en styrket koordinering af

indsatserne mellem sektorerne – allerede

under graviditeten.

Betydningen af social baggrund skal

mindskes

Det er veldokumenteret, at social ulighed

i sundhed har betydning allerede under

graviditeten og i de tidlige år for børns mu-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

Forebyggelse for fremtiden

Min sundhedsplejer-

ske gav mig ekstra støtte

og opbakning. Jeg havde

tillid til hende og jeg kunne

læne mig 100 procent op

ad hende. Hun hjalp mig

med at sætte hverdagen

i system, og hun gav mig

troen på, at jeg gjorde det

godt nok som mor. Mine

børn har fået et meget sta-

bilt liv takket være den

støtte, jeg fik i de år”

- Maja, 32 år

De sundhedsprofessionelles viden skal

bedre i spil på tværs

Alle børnefamilier får igennem kommunens

sundhedspleje og tandpleje en aktiv støtte

og vejledning til børnenes sundhed. En ind-

sats, der har stor betydning for at fremme

børnenes sundhed her og nu og for at etab-

lere sunde vaner for resten af livet.

“

Kommunerne kan blive bedre til at an-

vende de sundhedsprofessionelles viden,

kompetencer og data på tværs af fagom-

råder for at støtte op om familierne. Sund-

hedsfaglige kompetencer kan bidrage til

at fremme børnenes sundhed og trivsel i

dagtilbud og skole. Der er behov for øget

deling af viden og samarbejde mellem

sundhedspleje, tandpleje, dagtilbud, skole

og det sociale område.

Fremme af børns tro på sig selv og

robusthed til at klare livet

God mental sundhed er vigtig for at trives

i hverdagen og være godt rustet til at over-

komme livets udfordringer. Børn opbygger

deres mentale sundhed ved at opleve at

være en del af fællesskaber, hvor de bliver

anerkendt for dem, de er, og hvor de kan

udfolde og udvikle deres evner socialt, fy-

sisk og kognitivt. Samtidig er det vigtigt, at

barnet er omgivet af et godt netværk med

familie og venner, hvor de kan have det

sjovt og har nogle at betro sig til, når livet

er svært.

Kommunen kan i dagtilbud og skoler støtte

op om børns mentale sundhed med inklu-

derende udviklings- og læringsfællesskaber,

hvor barnets selvværd og sociale kompe-

tencer styrkes. Data fra sundhedsplejen og

de nationale trivselsmålinger i folkeskolen

kan med fordel anvendes til en mere syste-

matisk tilgang til børns trivsel.

›

Børns trivsel i skolen

› To ud af tre elever har en god trivsel,

et godt fællesskab med de andre ele-

ver og lærerne og oplever: at være in-

volveret, at lære mere, at være kom-

petente og være uden smerte.

› Hver 7. elev oplever en lav grad af

trivsel og fællesskab med de øvrige

elever og lærerne. Disse elever føler

sig typisk ikke som del af timerne, fri-

kvarterne og festerne og er i høj risiko

for mistrivsel og social isolation.

Kilde: Elevernes fællesskab og trivsel i

skolen – Analyser af Den Nationale Triv-

selsmåling. Dansk Center for Undervis-

ningsmiljø, 2017.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

Forebyggelse for fremtiden

› Overvægt hos skolebørn opgjort efter forældrenes socialgruppe (%)

Socialgruppe I og II

Socialgruppe III og IV

Socialgruppe V og VI

I stort set alle kommuner er der et sund-

hedstilbud til børn med overvægt og deres

familier, men det svært at tage ved lære af

overvægtstilbud på tværs af kommuner.

Det skyldes at der findes mange forskellige

metoder til at evaluere effekten. Nationalt

er der derfor behov for at udvikle fælles in-

dikatorer for evaluering og for at prioritere

forskning i virkningsfulde kommunale over-

vægtstilbud til børn. Yderligere mangler der

en afklaring af, hvordan ansvaret for be-

handling af børn med svær overvægt skal

fordeles mellem sygehuse, almen praksis

og kommuner.

En aktiv fritid for alle børn

Kommunen spiller en vigtig rolle i at støtte

op om et varieret og inkluderende for-

eningsliv, hvor alle børn kan dyrke deres

fritidsinteresser i fællesskab med andre.

Desværre er der en stigende polarisering i,

hvem der deltager i foreningslivet. Her har

faktorer som forældrenes uddannelses-

niveau og tilknytning til arbejdsmarkedet

betydning. Der er behov for, at kommuner-

ne sammen med foreninger bliver bedre til

give sårbare børn og deres familier mulig-

hed for blive en del af foreningslivet.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen, Statens Institut for Folkesundhed, 2015. Socialgruppe er opgjort

efter forældrenes erhverv og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sunde vaner til resten af livet skal

opbygges tidligt

Tiden i dagtilbud og skole er et godt læ-

ringsrum for, at børn opbygger sunde vaner.

Børn i dagtilbud får appetit på sundheden

gennem leg og hverdagsaktiviteter, der

udfordrer motorikken og deres smagsløg.

Til brug i skolen findes velafprøvede under-

visningsmaterialer, der kan anvendes til at

styrke elevernes sundhedskompetencer,

madkundskab og mod til at sige fra over for

gruppepres i forhold til tobak, alkohol, rus-

midler og mobning.

Folkeskolereformen har udvidet kravet om,

at fysisk aktivitet skal integreres som del af

skoledagen, så børnene bruger deres krop

og får pulsen op i løbet af dagen. Reformen

lægger også vægt på at åbne skolen mod

lokalsamfundet. Her har mange skoler

gode erfaringer med at invitere fx lokale

idrætsforeninger ind som del af undervis-

ningen for at vække elevernes interesse for

fysisk aktivitet og foreningslivet.

En tidlig indsats for overvægt

Omkring hvert sjette skolebarn er over-

vægtig. Børn med overvægt oplever oftere

mobning. Fagprofessionelle i skoler og

dagtilbud spiller en vigtig rolle for at mod-

arbejde denne stigmatisering. Samtidig har

overvægt en tendens til at hænge ved hele

livet og øge risikoen for kroniske sygdom-

me. Det er derfor vigtigt at prioritere fore-

byggelse af, at overvægt opstår. En måde er

at arbejde med familiernes vaner og skabe

gode rammer for sund mad og bevægelse,

der hvor kommunen møder børnene.

› Skolebørn der henholdsvis er fysisk aktive mindst fire timer om ugen og ser mindst 4

timers tv, video eller youtube på hverdage opgjort efter forældrenes socialgruppe (%)

Socialgruppe I og II

Socialgruppe III og IV

Socialgruppe V og VI

Udfører hård fysisk aktivitet mindst 4 timer om ugen i fritiden

Ser mindst 4 timers tv, video, youtube mv på hverdage

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen, Statens Institut for Folkesundhed, 2015. Socialgruppe er opgjort

efter forældrenes erhverv og tilknytning til arbejdsmarkedet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

Forebyggelse for fremtiden

›

Data om børns sundhed og trivsel som

strategisk styringsværktøj

› Odense Kommune anvender sundheds-

og trivselsdata på flere niveauer til at

fremme børn og unges sundhed og triv-

sel. Data indsamles via skolesundhed.dk,

som alle skoler anvender. Sundhedsplejen

bruger informationerne i samtalerne med

elever og forældre. Skolerne anvender in-

formationerne i anonymiseret form til at

igangsætte initiativer i forhold til fx fysisk

aktivitet, mobning og rygning i de enkelte

klasser og for hele skolen. På ledelses-

niveau bliver sundheds- og trivselsdata

anvendt både administrativt og i politiske

udvalg.

›

Fremme af sund livsstil igennem

skolen

› Lolland og Guldborgsund kommuner

samarbejder om at gøre folkeskolen til

et sundt sted af være og lære. Indsatsen

består af aktiviteter om motion, rygning,

kost og mental sundhed. Ved at have flere

sundhedsindsatser på samme skole og på

flere skoler på samme tid, er der kommet

et større fokus og en bedre forankring.

Desuden har inddragelsen af foreningsli-

vet været positivt. Evalueringen viser, at

eleverne har fået større viden om sund-

hed, bevæger sig mere og trives bedre.

›

Fritidspas giver udsatte børn og unge

adgang til foreningslivet

› Sønderborg Kommune er én af de kom-

muner, der anvender fritidspasordningen

til at øge udsatte børn og unges deltagel-

se i fritidsaktiviteter sammen med andre

børn. Fritidspasset giver økonomisk støt-

te til kontingent og udstyr i forbindelse

med organiserede fritidsaktiviteter. En

del af ordningen er også hjælp til at finde

den rigtige aktivitet, og hvis der er behov

en ”følgeven”, som støtter til en god start

og modtagelse de første gange med ak-

tiviteten.

KL ANBEFALER

›

TIL KOMMUNERNE:

›

at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil investere i fremtidens generationer igennem indsatser, der

giver alle børn en sund start på livet, som fremmer deres trivsel, udvikling og læring (pejlemærke 2)

at kommunen leverer en sammenhængende og tidlig indsats til børn i sårbare eller udsatte familier tæt på barnets hverdagsliv

og på tværs af fagområder

at kommunen prioriterer den kommunale sundhedspleje og tandpleje og sikrer alle børn almene sundhedstilbud af høj faglig

kvalitet, der støtter familierne i at etablere sunde vaner

at den kommunale sundhedspleje har et tæt samarbejde med almen praksis og jordemoder allerede under graviditeten og i

barnets første leveår for at sikre barnets tidlige udvikling og sundhed

at kommunen i alle dagtilbud og skoler samarbejder med forældrene om, at børnene er sunde og trives i hverdagen samt op-

bygger kompetencer til at tage vare på egen og andres sundhed

at kommunen i samarbejde med foreningerne arbejder for at fremme et varieret og inkluderende fritidsliv, så flest mulige børn

deltager i fritidsaktiviteter.

›

TIL ANDRE AKTØRER:

›

at der nationalt sættes fokus på at fremme mulighederne for mere lighed i børns sundhed, så alle børn får optimale muligheder

for at trives, udvikle sig og lære

at metoder til at fremme sundhed og trivsel i højere grad integreres som del af uddannelserne til pædagog og lærer

at der nationalt skabes mere viden om effektive kommunale forebyggelsestilbud til børn med moderat overvægt.

›

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

Forebyggelse for fremtiden

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

Forebyggelse for fremtiden

“

Der er krav om, hvordan man

skal være, hvordan man skal se ud,

og hvordan man skal opføre sig. Man

skal helst kunne sige de rigtige ting

og lave de rigtige ting, før man bliver

taget ind i gruppen. Det er enormt

stressende” - Laura, 19 år

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

Forebyggelse for fremtiden

03 /

ALLE UNGE SKAL HAVE

PLADS I FÆLLESSKABET OG

KOMME GODT PÅ VEJ I

UDDANNELSE OG JOB

Ungdomslivet byder på år med frihed og valg, der leder hen mod voksenlivet. Ungelivet leves med

vennerne på ungdomsuddannelserne, i fritiden, i nattelivet og på de sociale medier. Forældrene

har stadig stor betydning, som støtte i en god overgang fra ung til voksen. Pejlemærke 3 fokuserer

på, hvordan kommunen kan samarbejde med aktører fra de arenaer, hvor de unge færdes, om at

understøtte et ungdomsliv med sundhed og trivsel, så flest muligt kan komme godt på vej i livet

med uddannelse og arbejde.

Langt de fleste unge i Danmark lever et

godt ungdomsliv fyldt med muligheder.

Men de seneste år har der været en stigning

i andelen af unge, som oplever nervøsitet,

stress og angst. I dag er det hver 4. kvinde

og hver 10. mand mellem 16 og 24 år, der

ofte føler sig stresset – hvor især stigningen

hos de unge kvinder er bekymrende.

Årsagerne til denne udvikling er ikke klare,

men noget tyder på, at samfundets store

fokusering på den enkeltes valg og præ-

stationer har betydning. Ligesom sociale

medier er med til at forstærke presset på

de unge for hele tiden at være perfekte, se

godt ud, få det højeste karaktergennem-

snit, have den sjoveste fest og være den

bedste veninde, den skønneste kæreste

osv.

De unge har naturligvis selv et ansvar for et

godt ungdomsliv, ligesom støtte fra foræl-

dre og andre betydningsfulde voksne har

stor betydning. Men der er også behov for,

at vi som samfund sætter det gode ungeliv

til debat.

Vi skal skabe sunde fællesskaber til alle

unge

Langt de fleste unge lever deres liv uden

direkte kontakt til kommunens medarbej-

dere, efter de har afsluttet grundskolen.

Kommunen har dog stadig en rolle og kan

via samarbejde med ungdomsuddannelser,

erhvervsliv, foreninger og boligområder

skabe sundhedsfremmende miljøer for de

unge.

Særligt i forhold til ungdomsuddannelserne

kan der være behov for tværkommunalt

samarbejde, da unge ofte vælger uddan-

nelse uden for bopælskommunen. Den

sundhedsfremmende indsats i samarbejde

med ungdomsuddannelserne kan med

fordel kombinere indsatser for at fremme

› Unge kvinder og mænd mellem 16 år og 24 år, der ofte føler sig stressede (%)

1987

1994

2000

Mænd

2005

Kvinder

2010

2013

Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og 2005 og Sundhedsprofilen 2010 og 2013.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Bemærk ændring i spørgsmålsformu-

lering i 2005.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

Forebyggelse for fremtiden

› Andel unge (16- 24 år), der er storrygere, har svær overvægt og dårlig mental sundhed

(%). Opgjort efter om den unge er i uddannelse, i arbejde eller hverken i uddannelse

eller arbejde.

Storryger

I uddannelse

Svær overvægt

I arbejde

Dårlig mental sundhed

Hverken i uddannelse eller

arbejde

tilbud til de unge, så den unge kan bevare

tilknytningen til uddannelsen. Her er det

en hjælp, at kommunens tilbud til frafalds-

truede unge er synlige og nemme for ung-

domsuddannelserne at få et overblik over

og henvise til. For unge, der ikke er i ud-

dannelse eller job, er der brug for, at kom-

munerne på tværs af social-, sundheds- og

beskæftigelsesområdet sikrer et sammen-

hængende forløb med fokus på den unges

samlede livssituation.

Hash og andre stoffer

I ungdomsårene begynder en del at ekspe-

rimentere med hash, og nogle unge stifter

også bekendtskab med andre euforise-

rende stoffer. Mistrivsel, stressende begi-

venheder, psykiske lidelser og en belastet

opvækst øger risikoen for, at den unge

udvikler afhængighed. Omvendt kan god

trivsel, en negativ opfattelse af stoffer hos

familie og venner, gode sociale relationer

og tilknytning til uddannelse eller arbejds-

marked virke forebyggende mod at udvikle

et problematisk forbrug. Det har desuden

betydning at stofferne er svært tilgænge-

lige.

HVER 5. UNG UNDER 25 ÅR OPLYSER, AT

DE HAR BRUGT HASH INDEN FOR DET SE-

NESTE ÅR, MENS HVER 16. ANGIVER, AT

DE HAR BRUGT ANDRE ILLEGALE STOF-

FER SOM FX AMFETAMIN, KOKAIN OG

ECSTASY.

Kilde: Narkotikasituationen i Dan-

mark. Sundhedsstyrelsen, 2017.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, 2013

de unges trivsel og mentale sundhed med

indsatser i forhold til tobak, alkohol, hash

og andre rusmidler.

Kommunen kan skabe rammer for inklu-

derende fællesskaber i fx ungdomsklub-

ber og inviterende byrum, hvor unge kan

dyrke venskaber og deres interesser. Det

er vigtigt at inddrage de unges egne ideer

og holdninger i arbejdet med at skabe

sundhedsfremmende miljøer, hvor alkohol,

tobak, hash og andre rusmidler ikke spiller

hovedrollen.

Fokus på de unges samlede livssituation

bringer dem videre

Uddannelse og arbejde er for langt de fle-

ste to grundlæggende forudsætninger for

at kunne deltage aktivt i samfundet. I dag

står næsten 50.000 unge under 25 år uden

uddannelse eller job, og udviklingen er i en

årrække gået i den forkerte retning. Der er

grund til bekymring for disse unge.

Fysisk og mental sundhed er vigtige forud-

sætninger for at trives på en ungdomsud-

dannelse, i fællesskabet og i ungdomslivet.

Der kan være mange årsager til, at man som

ung ikke trives og formår at gennemføre en

ungdomsuddannelse. Ofte vil det være en

kombination af flere ting, herunder svigt fra

forældre, misbrug af hash, psykiske proble-

mer, hjemløshed og dårlig økonomi. Disse

unge har behov for en sammenhængende

indsats, der tager udgangspunkt i den en-

keltes livssituation og sundhedsudfordrin-

ger. Det er vigtigt, at medarbejdere, som er

i kontakt med unge, har de rette kompe-

tencer til at opspore unge, som ikke trives,

og at den unge kan få den rette hjælp. Et

skub i den rigtige retning kan gøre forskel-

len for nogle unge, mens andre har brug for

mere langsigtede og helhedsorienterede

indsatser.

For frafaldstruede unge er der behov for

et tæt samarbejde med ungdomsuddan-

nelserne og en åbenhed for at samarbejde

på tværs af kommunegrænser om konkrete

› Andel unge, der gentagne gange er fraværende fra skole/arbejde på grund af deres

hashforbrug (%). Opgjort for 15-18-årige og 19-24-årige samt hyppighed af forbrug af

hash (dage pr. måned).

36,1

56,5

13,6

19,7

14,7

1,2

1,3

11,2

1-3 dage

4-9 dage

15-18-årige

10-19 dage

19-24-årige

20+ dage

Kilde: Cannabis og sundhed. Vidensråd for Forebyggelse, 2015

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

Forebyggelse for fremtiden

Hash kan forstærke en i forvejen ustabil livs-

situation. For en teenager kan et forbrug

medføre varige nedsatte kognitive funk-

tioner. Hash er en medvirkende årsag til, at

unge kan have svært ved at gennemføre en

uddannelse. Unge, der ryger hash næsten

dagligt, har oftere et højt fravær fra uddan-

nelse og job. Der er en skævvridning i for-

bruget af hash, hvor unge, der er i gang med

en erhvervsuddannelse, har ni gange større

sandsynlighed for at være daglig bruger

sammenlignet med unge på en gymnasial

uddannelse.

Kommunen kan sammen med uddannel-

sesinstitutioner og et tæt samarbejde med

civilsamfund påvirke unges opfattelse og

forbrug af hash og andre euforiserende

stoffer. For unge, der er på vej ud i et proble-

matisk forbrug af rusmidler, er det vigtigt, at

de fagprofessionelle, som den unge møder

på uddannelserne, italesætter deres be-

kymring, samt at den unge kan få professio-

nel hjælp med en rådgivende samtale uden

at blive smidt ud af uddannelsen.

Her står de ikke med løftede pegefingre, hvis man

kommer til at ryge en joint eller tage nogle stoffer i week-

enden. De ved, hvordan de skal håndtere unge mennesker.

Det var superfedt, og det hjalp mig rigtig meget. I dag er jeg

i gang med en uddannelse. Det havde jeg aldrig været, hvis

jeg ikke var kommet ud af mit misbrug” - Camilla, 18 år

“

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

Forebyggelse for fremtiden

›

Samarbejde med ungdomsuddannelser

om trivsel og rusmidler

› Kalundborg, Odsherred og Holbæk kom-

muner har et tværkommunalt samarbejde

med ungdomsuddannelserne. Der er

udviklet en fælles rusmiddelpolitik, og i

forhold til mental sundhed, har der været

fokus på at sikre en vellykket koordinering

af tilbud til unge, der er frafaldstruede. I

indsatsen er der også udviklet undervis-

ningsmaterialer om rusmidler og mental

sundhed samt en opmærksomhedsguide,

der hjælper lærerne til at få øje på unge,

der mistrives. Til frafaldstruede unge med

psykiske, personlige eller sociale udfordrin-

ger er der tilbud om gratis psykologhjælp.

›

Helhedsorienteret indsats for at få unge

godt på vej i uddannelse og job

› Brønderslev Kommune har en helheds-

orienteret indsats til unge i alderen 15-29

år. Indsatsen går på tværs af lovgivninger

indenfor beskæftigelses-, social- og sund-

hedsområdet. Det betyder, at unge med

udfordringer i forhold til uddannelse, rus-

midler, psykisk- eller fysisk sundhed har

én indgang til at få hjælp af kommunen.

Centerets erfaring er, at det er vigtig, at

der er en primær kontaktperson, og at

der opbygges en god relation. Desuden

får de unge hurtigere hjælp til at få løst

deres problemer, når alle fagområder er

samlet under samme tag.

›

Hus med nye sociale rum og måder at

organisere velfærdsløsninger

› I Roskilde Kommune ligger ’INSP’, som

er en forening og socialøkonomisk virk-

somhed, der drives i et netværk af både

brugere, frivillige, medarbejdere og part-

nerorganisationer, herunder kommunen.

Visionen er det ikke-definerede rum,

hvor alt kan ske og mennesker skaber

muligheder for sig selv og andre. De unge

løber foran og udvikler hele tiden nye

aktiviteter, som involverer både stærke

og sårbare unge. INSP bygger også bro til

lokalsamfundet og udvikler nye velfærds-

løsninger indenfor social-, sundheds- og

beskæftigelsesområdet.

KL ANBEFALER

TIL KOMMUNERNE:

›

at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil understøtte det gode ungeliv med sundhedsfremmende miljøer,

der hjælper alle unge godt på vej i uddannelse og job (pejlemærke 3)

at kommunen samarbejder med ungdomsuddannelserne om indsatser, der kan forebygge frafald, mistrivsel og rusmiddelbrug

at kommunen i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne skaber helhedsorienterede forløb for frafaldstruede unge, der tager

udgangspunkt i den unges livssituation og sundhed

at kommunen i samarbejde med relevante aktører prioriterer den forebyggende indsats i forhold til unges forbrug af hash og andre

stoffer og har øget fokus på, at unge, der allerede har udviklet et problematisk forbrug, får rette hjælp

›

TIL ANDRE AKTØRER:

›

at vi som samfund sætter det gode ungeliv til debat og handler på den stigende mistrivsel som nutidens unge oplever

at der skabes inkluderende ungdomsuddannelser og et arbejdsmarked, som alle unge kan bidrage til og være en del af.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

Forebyggelse for fremtiden

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge

Forebyggelse for fremtiden

“

Det er en del af kulturen, at man

ryger. Jeg tror, halvdelen af eleverne

på skolen ryger. Så det er i pauserne,

når man står udenfor med en smøg,

at man er social og får talt godt sam-

men” - Nathaniel, 19 år

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge

Forebyggelse for fremtiden

04 /

FLERE SKAL VÆLGE ET RØGFRIT

LIV, OG INGEN BØRN OG UNGE

SKAL BEGYNDE AT RYGE

Tobaksrygning er den livsstilsfaktor, der har størst negativ betydning for vores sundhed. Der er

sket meget på området i løbet af de seneste år, og kommunerne er nået langt med tobaksforebyg-

gelsen. Men der er fortsat behov for at prioritere indsatsen både lokalt og nationalt. Derfor har

pejlemærke 4 fokus på det særlige forebyggelsespotentiale, der ligger på tobaksområdet, for at

begrænse omfanget af tobaksrelateret sygdom og død i Danmark og for at mindske den sociale

ulighed i sundhed, der kan tilskrives tobaksrygning.

Næsten hver femte dansker ryger. Hver

anden ryger vil dø af det. Rygning er den

enkeltfaktor, der har størst betydning for

borgernes sygelighed og dødelighed, og

som medfører flest udgifter til behandling

og pleje og det største produktionstab for

samfundet. Samtidig er rygning den væsent-

ligste årsag til den stigende sociale ulighed

i sundhed. Børn af mødre med kort uddan-

nelse er oftere udsat for passiv rygning,

væsentlig flere unge på erhvervsskoler ryger

sammenlignet med unge på gymnasierne,

og blandt de voksne er der langt flere rygere

blandt arbejdsløse og kortuddannede.

baksrelaterede sygdomme, er det centralt,

at der fra alle sider sættes markant ind på tre

niveauer: Forebyggelse af rygestart, fremme

af røgfrie miljøer og fremme af rygestop.

Forebyggelse af rygestart for røgfri

generationer

Tobak er stærkt afhængighedsskabende for

særligt børn og unge. Forebyggelse af ryge-

start blandt børn og unge vil medvirke til,

at færre bliver ramt af sygdom i fremtiden,

og modvirke den stigende sociale ulighed

i sundhed. KL er en del af partnerskabet

Røgfri Fremtid, hvor ambitionen er, at ingen

børn og unge ryger i 2030. Målet er bl.a., at

partnerskabet ændrer kulturen blandt børn

og unge og er en løftestang for forebyg-

gelsesarbejdet de kommende år, herunder

kommunernes indsats på området.

HVER ENESTE DAG BEGYNDER 40 BØRN

OG UNGE UNDER 18 ÅR AT RYGE.

Kilde:

Røgfri Fremtid, Kræftens Bekæmpelse og

TrygFonden

Kommunerne har en vigtig rolle i at være

med til at forebygge dels, at børn og unge

begynder at ryge, dels at de unge, som i

dag ryger lejlighedsvis, bliver dagligrygere

senere i livet. Kommunerne skal fortsat pri-

oritere en systematisk tobaksforebyggende

indsats over for børn og unge fx gennem

rygeforebyggende undervisning. Samtidig

er der behov for et styrket samarbejde med

forældre, skoler, ungdomsuddannelser

samt fritids- og foreningsliv.

Foruden indsatser lokalt i kommunerne,

er der behov for, at der sættes ind med

strukturelle forebyggelsestiltag på lands-

plan. Øget afgift på tobak og begrænset

tilgængelighed af tobaksvarer er tiltag, som

forskningen viser har særlig stor effekt på

børn og unge. Derudover er det centralt, at

detailhandlen tager ansvar for en effektiv

håndhævelse af aldersgrænsen på 18 år for

køb af tobak.

Fremme af røgfrie miljøer

I dag er der forbud mod at ryge på institu-

tionens område i daginstitutioner, skoler og

gymnasiale ungdomsuddannelser, mens

det er tilladt at ryge på øvrige ungdomsud-

dannelser som fx erhvervsuddannelser og

produktionsskoler. For at mindske den so-

ciale ulighed i rygning, bør regeringen der-

for søge Folketinget om opbakning til en

ændring af loven, så alle ungdomsuddan-

nelser med optag af børn og unge under 18

år bliver røgfrit område.

›

De samlede kommunale merom-

kostninger til dagligrygere sam-

menlignet med aldrig rygere opgø-

res til i alt 57 mio. kr. årligt for en

gennemsnitskommune på 50.000

indbyggere.

Kilde: KORA, 2016.

Hvis vi for alvor skal gøre noget ved folke-

sundheden og vende udviklingen i de to-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge

Forebyggelse for fremtiden

›

Røgfri Fremtid

› Røgfri Fremtid er et partnerskab,

hvor alle partnere arbejder sammen

om, at ingen børn og unge og færre

end 5 pct. af alle voksne ryger i 2030.

Partnerskabet blev etableret i 2016

af Kræftens Bekæmpelse og TrygFon-

den. Siden lanceringen har en række

partnere tilsluttet sig Røgfri Fremtid,

herunder en lang række kommuner

og KL.

Læs mere her www.roegfrifremtid.dk

› Social ulighed i daglig rygning. Andel der ryger dagligt blandt borgere, 25+ år, med

forskellige længde af uddannelse (%)

Grundskole

Kort uddannelse

ANDELEN AF DAGLIGRYGERE PÅ ER-

HVERVSUDDANNELSER ER 37 PCT, MENS

DEN PÅ GYMNASIER ER 12 PCT.

Kilde: Sta-

tens Institut for Folkesundhed, 2017

Kommunerne kan aktivt medvirke til at

fremme røgfri miljøer. Det gælder både på

kommunernes egne arbejdspladser, på sko-

ler, klubber og botilbud samt i fritidslivet.

Røgfri skoletid – hvor hele skoletiden og

ikke kun matriklen gøres røgfri – er et af de

mest effektive redskaber til at forebygge

rygestart hos eleverne. For at skabe røgfri

miljøer for voksne har cirka hver femte af

landets kommuner indført røgfri arbejdstid

på nogle af deres arbejdspladser.

74 PCT. AF DANSKERNE STØTTER, AT

POLITIKERNE LOVGIVER OM RØGFRI

SKOLETID. 81 PCT. AF DE 16-25-ÅRIGE

BAKKER OP OM RØGFRI SKOLETID PÅ

GRUNDSKOLER.

Kilde: YouGov og Epinion

for Kræftens Bekæmpelse, 2016.

Flere skal stoppe med at ryge

Rygere, der ønsker at stoppe med at ryge,

skal tilbydes et kommunalt rygestoptilbud

af høj faglig kvalitet. Det indebærer, at kom-

munerne prioriterer tilbud, som er fleksible

og lettilgængelige. Samtidig skal almen

praksis og sygehuse blive bedre til at henvi-

se til kommunale rygestopforløb. Indsatsen

kan fra statslig side understøttes af tilskud

til rygestopmedicin, som har vist sig at have

god effekt på rygestop blandt storrygere.

19 PCT. AF VOKSNE RYGER DAGLIGT OG

AF DISSE VIL 7 UD AF 10 GERNE HOLDE

OP MED AT RYGE.

Kilde: Den Nationale

Sundhedsprofil, 2013.

Kort og mellemlang

videregående

uddannelse

Lang videregående

uddannelse

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, 2013.

Et godt pejlemærke for kommunens ind-

sats er, at mindst fem procent af borgerne,

der ryger, hvert år modtager tilbud om ry-

gestop – enten via kommunale tilbud eller

de nationale rygestoptilbud. Kommunerne

kan gratis tilmelde sig rygestopbasen, der

skaber overblik over, hvor mange der gen-

nemfører rygestopkurser, og om deltagerne

bliver røgfri.

Jeg har før prøvet at stoppe med at ryge ved bare at

tage en kold tyrker. Men det var først, da jeg kom på ryge-

stop-kurset og fik konkret rådgivning om, hvordan jeg

skulle gribe mit rygestop an, at det lykkedes mig at blive

røgfri. Nu har jeg været røgfri i fem måneder” - Allan, 57 år

“

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge

Forebyggelse for fremtiden

›

En forstærket hjælp til storrygere på

tværs af kommuner og sektorer

› Seks kommuner i Vestjylland samarbej-

der med sygehus og almen praksis om

at tilbyde hjælp til storrygere. I kontakten

med sygehus og almen praksis bliver bor-

gerne systematisk spurgt til om de ryger

og tilbudt hjælp af kommunerne med en

kombination af et rygestoptilbud og til-

skud til rygestopmedicin. Indsatsen har

betydet, at langt flere storrygere henvises

til og modtager rygestopforløb i kom-

munen, og efter et halvt år er halvdelen

stadig røgfri.

›

Tværsektorielt partnerskab om tobaks-

forebyggelse

› Ni kommuner på Københavns Vestegn og

Sydamager er gået sammen om en stor

satsning på tobaksområdet. Samarbejdet

indebærer blandt andet fælles dialog

med ungdomsuddannelser, apoteker,

læger og sygehuse i nærområdet, og at

borgerne kan deltage i rygestoptilbud

på tværs af kommunegrænser. Kommu-

nerne indgår fælles i partnerskabet Røgfri

Fremtid med projektet ”Bliv en vinder

uden tobak”.

›

Røgfri skoletid og røgfri

arbejdstid

› Gladsaxe Kommune sætter baren højere

for kommunens fælles rygepolitik end

påkrævet i lov om røgfrie miljøer fra 2012.

Kommunen har derfor indført røgfri ar-

bejdstid i 2015 og røgfri skoletid i 2017.

Kommunens medarbejdere må ikke ryge

under arbejdet eller i lønnede pauser. Med

røgfri skoletid har Gladsaxe Kommune øn-

sket at fremme en røgfri kultur på kommu-

nens skoler og forebygge rygestart blandt

eleverne. Kommunen tilbyder hjælp til ry-

gestop til de medarbejdere og elever, der

ønsker hjælp til at blive røgfri.

KL ANBEFALER

TIL KOMMUNERNE:

› at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen understøtter at flere vælger et røgfrit liv, og ingen børn og unge

begynder at ryge (pejlemærke 4)

› at kommunen tager stilling til ambitionerne i Røgfri Fremtid og muligheden for at deltage i partnerskabet

› at kommunen tager stilling til at indføre røgfri skoletid for elever på alle kommunens grundskoler, så røgfrihed gælder i hele skoleti-

den også uden for skolens matrikel

› at kommunen fortsat prioriterer en systematisk tobaksforebyggende indsats med brug af velafprøvede metoder over for børn og

unge i skolen

› at kommunen og ungdomsuddannelserne sammen arbejder for at indføre røgfri matrikel eller røgfri skoletid på alle uddannelses-

institutioner med optag af unge under 18 år

› at kommunen arbejder for at udbrede røgfri miljøer via samarbejde med fritidsliv, foreninger og erhvervsliv

› at kommunen tager stilling til at indføre røgfri arbejdstid for kommunens medarbejdere

› at kommunen fortsat prioriterer tilbud om hjælp til rygestop til borgere, der ønsker at stoppe med at ryge og monitorerer indsatsen

ved brug af Den Nationale Rygestopbase.

TIL ANDRE AKTØRER:

› at rygeloven ændres, så alle uddannelsesinstitutioner med optag af børn og unge under 18 år bliver røgfrit område

› at staten og erhvervslivet tager fælles ansvar for en effektiv håndhævelse af reglerne om salg af tobak og begrænser tilgængelig

heden af tobaksvarer for børn og unge

› at almen praksis og sygehusene sikrer, at flere rygere, der ønsker hjælp til rygestop, henvises til de kommunale rygestoptilbud.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

Forebyggelse for fremtiden

“

Min far drak og var depressiv,

så jeg var ofte nødt til at være den

voksne, der skulle trøste ham, selvom

jeg var meget lille. Det var meget

utrygt, og der var ikke nogen forud-

sigelighed i hverdagen. Det påvirker

mig stadig: Jeg er nogle gange angst,

og jeg kan være usikker og have svært

ved at træffe beslutninger og holde

fokus” - Mathilde, 28 år

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

Forebyggelse for fremtiden

05 /

FLERE SKAL DRIKKE MINDRE,

OG INGEN BØRN OG UNGES LIV

MÅ SKADES AF ALKOHOL

Alt for mange danskere har et skadeligt forbrug af alkohol, der fører til udvikling af kronisk syg-

dom og for tidlig død. Samtidig har alkoholoverforbrug store sociale konsekvenser – ikke mindst

for børn og unge. Alkoholforbrug opfattes dog stadig som en meget privat sag. Pejlemærke 5 har

fokus på, hvordan kommuner og andre aktører kan arbejde med at forebygge overforbrug af alko-

hol og undgå, at børn og unges liv bliver skadet af alkohol.

De fleste danskere drikker jævnligt alko-

hol. For mange er det en del af den danske

’hyggekultur’, og der bliver drukket alkohol

både til hverdag og fest.

Samtidig er der en gruppe danskere, for

hvem alkohol er blevet et misbrug. Det

har store og alvorlige konsekvenser både

for den enkelte og i særdeleshed for deres

børn.

Et for stort alkoholforbrug har væsentlig be-

tydning for udvikling af en række sygdom-

me, herunder kræft. Blandt de 35-54 årige

mænd er cirka hvert tredje dødsfald alko-

holrelateret, og blandt kvinder er det cirka

hvert femte. Et stort forbrug af alkohol kan

også medføre psykiske problemer og selv-

mord, og alkoholoverforbrug har desuden

store sociale konsekvenser for den enkelte

og for familien foruden det øger risikoen

for trafikulykker, vold, seksuelle overgreb og

omsorgssvigt.

› Antal danskere, som er berørt af et for højt alkoholforbrug

Alkoholstorforbrug 850.000

20% af 16+ årige

Skadeligt alkoholforbrug 620.000

14% af 16+ årige

Alkoholafhængige 147.000

3% af 16+ årige

I kommunal

alkoholbehandling

ca. 14.000

Kilde: Alkohol, brug, konsekvenser og behandling. Becker & Tholstrup (red.) 2016. Bemærk at

der desuden er borgere i medicinsk alkoholbehandling i primærsektoren (Ikke vist i figuren).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

Forebyggelse for fremtiden

›

Kommunale omkostninger ved

alkohol

› Meromkostningerne forbundet

med et alkoholoverforbrug er 31

mio. kr. årligt for en gennemsnits-

kommune med 50.000 borgere

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2016. Tallet

omfatter overførselsindkomster (2/3

af meromkostningerne), personlig

og praktisk hjælp, kommunal medfi-

nansiering af sundhedsydelser samt

anbringelser og andre hjælpeforan-

staltninger til børn og unge.

alkoholiske. Mange har sikkert også prøvet

at blive mødt med kække bemærkninger,

hvis man takker nej til alkohol.

Kommunen har mulighed for at påvirke

alkoholkulturen ved at begrænse alkohol

i byrummet. Det kan være igennem bevil-

lingsnævnets beslutninger om placering

og åbningstider for udskænkningssteder

samt lejlighedstilladelser for alkoholud-

skænkning til arrangementer i sportsklub-

ber, foreninger og til byfester. Desuden kan

kommunen sætte rammer for indtagelse af

alkohol i kommunens institutioner fx til fæl-

lesspisninger i dagtilbud og skole samt ved

leje af kommunens lokaler.

Danske unge drikker stadig for meget

Alkohol er særligt skadeligt for børn og

unge, da deres hjerner endnu ikke er fær-

digudviklede. De unge kan have svært ved

at vurdere risiko og mulige konsekvenser af

deres handlinger. Alkohol nedsætter oftere

end hos voksne denne evne yderligere, og

derfor fører de unges alkoholindtag alt for

ofte til skænderier, vold, uønsket sex og

ulykker.

Kommunerne har igennem de sidste ti år

arbejdet målrettet med en alkoholfore-

byggende indsats i skolen. Undervisning i

virkningen af alkohol, flertalsmisforståelser

om andre unges alkoholforbrug samt et

tæt samarbejde med forældrene om klare

aftaler vedrørende alkohol er eksempler på

dette. Noget tyder på, at indsatsen har vir-

ket, for de unge skoleelever drikker mindre

i dag, end de gjorde for 5-10 år siden. Det er

en positiv udvikling, men der er stadig brug

for en indsats.

Danske unge drikker stadig langt mere al-

kohol og drikker sig oftere fulde end unge i

resten af Europa. Hos både drenge og piger

stiger alkoholforbruget drastisk, når de er

omkring 16-18 år, hvor mange begynder på

en ungdomsuddannelse. Forskning peger

på, at strukturelle forebyggelsestiltag, der

reducerer tilgængeligheden, vil være særlig

effektive i forhold til at nedbringe alkohol-

forbruget blandt unge. Det kan fx være at

hæve aldersgrænsen for køb af alkohol og

sikre en bedre håndhævelse af lovgivnin-

gen både for køb og udskænkning alkohol.

Disse tiltag vil ramme bredt blandt alle

unge og dermed have en generel effekt på

unges alkoholkultur.

Kommunen kan på særligt to områder

påvirke unges alkoholkultur i det lokale.

Dels ved at samarbejde med ungdomsud-

dannelserne om en fælles alkoholpolitik,

som også elevrepræsentanter er med til

at fastlægge. Dels kan kommunen samar-

bejde med udskænkningssteder, politi og

detailhandel for at reducere unges indtag af

alkohol og fremme et trygt natteliv i lokal-

området.

MERE END HALVDELEN (56 PCT.) AF 18-

25-ÅRIGE ER ENIGE I UDSAGNET ’DET ER

SVÆRT AT VÆRE EN DEL AF DET SOCIALE

FÆLLESSKAB PÅ EN UDDANNELSE, HVIS

MAN IKKE DRIKKER ALKOHOL’

Kilde: Mel-

lem Broccoli og bajere - Forebyggelse ifølge

danskerne. Mandag Morgen og TrygFonden,

2017.

En mere hensigtsmæssig alkoholkultur

En reduktion af danskernes alkoholover-

forbrug vil have stor betydning for folke-

sundheden. Det vil betyde, at færre får et

alkoholmisbrug og oplever de skadelige

konsekvenser af alkohol.

Et mere hensigtsmæssigt alkoholforbrug i

hele befolkningen kræver et fælles kritisk

blik på vores alkoholkultur i Danmark. Det

er langt fra altid – hverken i private eller

andre sammenhænge – at der bliver serve-

ret ikke-alkoholiske drikke sammen med de

› Danske unges, 15-16 år, alkoholvaner sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug

blandt unge i Europa (%)

Europæisk

gennemsnit

Danmark

100

Har været fuld i den sidste måned

Har drukket alkohol den sidste måned

Kilde: European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs.

Sundhedsstyrelsen, 2016.

Særligt fokus på børn og unge, der vokser

op i familier med alkoholmisbrug

Det er ikke for alle tilstrækkeligt med en

generel forebyggende indsats i forhold til

alkoholoverforbrug. I Danmark skønnes

det, at 122.000 børn og unge vokser op i en

familie, der er belastet af alkohol. Det har

store konsekvenser for trivslen i barndom-

men, og det kan sætte negative spor langt

op i voksenlivet. Børn og unge, der vokser

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

Forebyggelse for fremtiden

op med forældre med alkoholproblemer,

har oftere lavt selvværd, psykiske vanskelig-

heder, er ensomme og oplever manglende

tillid og støtte fra forældrene. De har også

en højere risiko for senere i livet at udvikle

psykisk sygdom og forsøge selvmord, lige-

som risikoen for selv at udvikle et misbrug

er væsentligt forhøjet. At hjælpe disse børn

er derfor et vigtigt indsatsområde.

ALKOHOLPROBLEMER ER EN VÆSENT-

LIG MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL NÆSTEN

HALVDELEN AF ALLE ANBRINGELSER AF

BØRN UDEN FOR HJEMMET.

Kilde: SFI –

Socialforskningsinstituttet, 2004.

Alkoholproblemer er ofte tabubelagt. Det

kan være vanskeligt for både børn og for-

ældre at tale om, hvordan alkohol påvirker

familien. Tavsheden betyder, at fagprofes-

sionelle i kommunen, i almen praksis og på

sygehus skal have kompetencer til at afkode

tegn på alkoholproblemer. Således familien

kan få den rette hjælp så tidligt som muligt,

inden alkoholproblematikkerne får alvorlige

konsekvenser.

Kommunen kan fremme, at børn og fami-

lier tilbydes den rette hjælp i tide. Medar-

bejdere, der møder børn og deres familier

i dagtilbud og skole, skal være opmærk-

somme på alkoholproblematikker og vide,

hvordan de skal handle, hvis de er bekym-

rede. Sundhedsplejen, der kommer i hjem-

mene, spiller også en vigtig rolle i forhold til

at spørge systematisk ind til alkoholvaner

i familien. For at følge op på eventuelle

problemer skal der i kommunen være mu-

lighed for at få en samtale med en uddan-

net rådgiver, der kan afdække problemet

og vurdere, om der er behov for at tilbyde

behandling. Alkoholbehandlingen skal være

særlig opmærksom på de følgevirkninger,

der kan være for børn og unge grundet for-

ældrenes alkoholforbrug, og der skal samar-

bejdes med andre fagområder i kommunen

og med behandlingstilbud specifikt rettet

mod børn og unge for at tilbyde den rette

hjælp og støtte.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

Forebyggelse for fremtiden

Bedre muligheder for hjælp til alkohol-

problemer

Flere med behov skal i alkoholbehandling,

og der er behov for tidlig opsporing. I gen-

nemsnit går der 11 år, før borgere med et

alkoholoverforbrug søger hjælp. Der er

behov for at nedbryde tabuiseringen af

alkoholproblemer og øge borgernes viden

om, at det er gratis at henvende sig og

eventuelt få behandling i kommunens rus-

middelcenter. Samtidig er der behov for en

systematisk tidlig opsporing, dér hvor kom-

munens medarbejdere møder borgerne,

ligesom almen praksis og sygehus i højere

grad skal henvise borgere med alkoholpro-

blemer til kommunen.

Det er afgørende, at kommunerne har til-

strækkelig kapacitet i alkoholbehandlingen,

så borgerne ikke venter unødigt, når de er

parate til at modtage hjælp. Det gælder ikke

mindst efter en styrket tidlig opsporing i

kommunen og i det regionale sundheds-

væsen, hvor presset på alkoholbehandlin-

gen alt andet lige vil stige. Samtidig må det

sikres, at der er en høj kvalitet i alkoholbe-

handlingen, og at tilbuddene varieres, så de

matcher målgrupperne, herunder børn og

familier.

Der er særlige udfordringer i forhold til

både rekruttering og målretning af tilbud til

socialt udsatte borgere. Disse borgere har

ofte mange andre sociale og helbredsmæs-

sige udfordringer udover alkoholmisbrug.

Ligeledes er der særlige udfordringer i rela-

tion til borgere, der både lider af et misbrug

og en psykisk sygdom, hvor der er behov

for særlige tilbud og ofte også et tæt sam-

arbejde med psykiatrien.

“

Jeg var bange for, at folk skulle opdage, at jeg drak.

At de ikke kunne lide mig, og at jeg ville blive fyret. Hvis

man havde en mere åben kultur, hvor man kunne tale

om, at en alkoholiker ikke kun er manden på bænken,

så ville det være lettere at acceptere, at man selv er alko-

holiker. Og lettere at søge hjælp” - Lene, 49 år

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

Forebyggelse for fremtiden

›

Et tryg natteliv igennem samarbejde på

tværs

› Holstebro Kommune har i over 10 år ar-

bejdet med at skabe trygge rammer for

især de 18-25-årige i nattelivet. Indsatsen

sker i et samarbejde med restauratører,

dørmænd, bartendere, taxachauffører,

Natteravne og politi. Kommunens SSP

koordinerer indsatsen i samarbejde med

lokalpolitiet og den indeholder blandt

andet kurser for alle restauratører, dør-

mandsnetværk og en aftale om, at efter

kl. 24 må der ikke være unge under 18 år

tilstede. Der er en tæt dialog med bevil-

lingsnævnet om, hvad der sker i byen

samt en opmærksomhed på at placere

ansvar for de unges sikkerhed hos de

unge selv og deres forældre.

›

Tværkommunalt samarbejde om

familier med rusmiddelproblemer

› I Midtjylland er 11 kommuner gået sam-

men i et partnerskabet ’BRUS’ for at styrke

børn og unge i at håndtere de udfordrin-

ger, som følger af en opvækst præget

af rusmiddelproblemer. Målgruppen er

0-24-årige børn og unge, men indsatsen

omfatter hele familien. Indsatsen er for-

ankret lokalt i de kommunale rusmiddel-

centre, og der er et tæt samarbejde med

familiecentre, sundhedspleje, dagtilbud

og skoler. På tværs af kommunerne er der

en fælles kompetenceudvikling, faglig

supervision, metodeudvikling, informa-

tionsmateriale og et korps af unge erfa-

ringskonsulenter, der selv er vokset op i

familier med rusmiddelproblemer.

›

Hjælp til børn og unge der har forældre

med et alkoholmisbrug

› Århus Kommune samarbejder med TUBA

om terapi til børn og unge mellem 14 og

34 år, der vokser op hos forældre med

et alkoholmisbrug. Hos børnene har be-

handlingen fokus på at mindske fysiske,

psykiske og sociale konsekvenser af for-

ældrenes svigt og forebygge at proble-

merne eskalerer. For unge voksne er det

primære fokus at bearbejde senfølgerne

af en opvækst med forældre med alko-

holmisbrug. Behandlingen i TUBA sker

i tæt samarbejde og koordination med

kommunens egen indsats og tilbud.

KL ANBEFALER

TIL KOMMUNERNE:

›

at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan understøtte en mere hensigtsmæssig alkoholkultur blandt

borgerne og forebygge, at børn og unges liv skades af alkohol (pejlemærke 5)

at kommunen fremmer en mere hensigtsmæssig festkultur hos de unge samt et trygt natteliv via aftaler med bevillingsnævnet

og i samarbejde med ungdomsuddannelserne og relevante lokale aktører

at kommunen prioriterer en systematisk alkoholforebyggende indsats i skolen, så den positive udvikling i de helt unges alkohol-

vaner fortsætter

at kommunen sikrer en systematisk tidlig opsporing af og indsats til børn og unge, der vokser op i familier med et skadeligt al-

koholforbrug, herunder at fagprofessionelle undervises i at opdage børn og unge fra familier med et alkoholmisbrug

at kommunen prioriterer opsporing af borgere med alkoholoverforbrug og tilbyder borgerne relevant alkoholrådgivning eller

-behandling

at kommunen sikrer kvalitet i de differentierede alkoholbehandlingstilbud og i tilbud til børn og unge fra familier med et alkohol-

misbrug ved brug af veldokumenterede metoder.

›

ANDRE AKTØRER:

›

at aldersgrænserne for køb af alkohol i detailhandlen samles, så aldersgrænsen for køb af alle former for alkohol er 18 år

at staten og erhvervslivet tager større fælles ansvar for en effektiv håndhævelse af reglerne om salg af alkohol og begrænser til-

gængeligheden af alkohol for børn og unge

at Sundhedsstyrelsen formidler viden om veldokumenterede metoder til at sikre kvalitet i den kommunale behandling af alko-

holafhængighed

at almen praksis og sygehuse sikrer, at der systematisk henvises til den kommunale alkoholrådgivning.

›

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

Forebyggelse for fremtiden

“

Min frygt for at blive ensom, når

jeg skal på efterløn, er forsvundet.

Nu ses jeg med de andre mænd fra

foreningen en eller to gange om ugen.

Jeg bliver glad af samværet med de

andre, og det at opleve at man plud-

selig kan snakke sammen. Det må jeg

indrømme”- Henning, 62 år

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

Forebyggelse for fremtiden

06 /

FLERE SKAL LEVE ET LIV

MED BEDRE MENTAL

SUNDHED OG TRIVSEL

I kommunerne møder vi i stigende grad både børn og voksne, der har en dårlig mental sundhed

eller psykiske lidelser. Som forebyggelsesområde er mental sundhed et udviklingsfelt med fortsat

stort behov for viden om årsager og risikofaktorer, og med behov for at udvikle nye metoder og

virkningsfulde indsatser. Pejlemærke 6 fokuserer derfor på, hvordan kommunernes indsatser kan

bygge på den bedste viden og sætte ind i forhold til den stigende dårlige mentale sundhed.

Mental sundhed kaldes i daglig tale trivsel.

Mental sundhed er et spørgsmål om at

kunne udfolde sine evner, håndtere dag-

ligdagens udfordringer og pres og bidrage

til positive sociale fællesskaber med andre

mennesker samt generelt at være tilfreds

med livet. Når mennesker mistrives, går

det derfor ud over deres overskud i dag-

ligdagen og deres muligheder for at indgå

i og bevare sociale relationer og deltage i

fællesskaber.

God mental sundhed er en beskyttelsesfak-

tor i forhold til at udvikle psykiske lidelser

som depression og angst, men der er kun i

begrænset omfang viden om de processer,

som fører til psykiske sygdomme.

›

Kommunale udgifter ved

dårlig mental sundhed

› Merudgifterne for en gennemsnits-

kommune til borgere med dårlig

mental sundhed er 35 mio. kr. årligt i

medfinansiering af sundhedsydelser

og udgifter til personlig og praktisk

hjælp. Det vurderes, at udgifterne

til behandling udgør ca. 10% af de

samlede udgifter, mens hovedparten

skyldes langvarigt sygefravær og ned-

sat arbejdsevne.

Kilder: Juel K. Statens Institut for Folke-

sundhed, SDU, 2017. Justeret for ryg-

ning, alkohol, fysisk inaktivitet og svær

overvægt. Tallet omfatter ikke overfør-

selsindkomster og eventuelle udgifter

til kommunale tilbud mv.

samt Psykiatrifonden 2015

Dårlig mental sundhed er en betydelig

sundhedsudfordring både hos børn og

voksne. Stadig flere borgere får mentale

sundhedsudfordringer som stress, angst og

depression. Der er markant social ulighed i

mental sundhed, idet der er en højere fore-

komst i mistrivsel, stress og psykisk sygdom

blandt borgere med kort uddannelse og

blandt dem der er uden for arbejdsmarke-

det.

› Mentale udfordringer blandt borgere i og udenfor arbejde, 25-64 år (%)

I arbejde

Ensomhed

Arbejdsløs

Dårlig mental sundhed

Førtidspension

Andre uden for

arbejdsmarkedet

Ængstelse, nervøsitet, angst

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, 2013.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

Forebyggelse for fremtiden

›

Mentale sundhedsudfordringer

› Cirka hver 10. voksne dansker vurde-

rer, at de har en dårlig mental sund-

hed. I løbet af en 14 dages periode

oplever hver fjerde nedtrykthed eller

ængstelse, nervøsitet, uro eller angst.

› Borgere med mentale sundhedsud-

fordringer har ofte også fysiske smer-

ter og sygdom, og mentale sund-

hedsudfordringer er årsag til halvde-

len af alle langtidssygemeldinger.

› WHO forudsiger, at halvdelen af alle

sygdomme vil have rod i mentale

sundhedsproblemer i 2020.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil,

2013 og WHO.

takt til venner og familie, har man markant

mindre risiko for at blive ensom, udvikle

depression og angst. Herudover nedsættes

risikoen for at få hukommelsestab, koncen-

trationsbesvær og andre mentale funkti-

onsnedsættelser.

Kommunerne kan bidrage til at fremme den

mentale sundhed blandt borgerne ved at

skabe alsidige og inkluderende fællesskaber

i de sammenhænge, hvor medarbejderne

møder borgeren i fx dagtilbud, skole, jobcen-

ter og på social- og ældreområdet, men også

på bibliotekerne og i kulturlivet. Boligområ-

derne, byrummet og naturen kan indrettes,

så der skabes gode muligheder for, at bor-

gerne kan færdes trygt og være aktive, så der

kan dyrkes og opstå fællesskaber.

Alle kommuner samarbejder med for-

enings- og frivilligområdet for at under-

støtte deres indsats, men samarbejdet kan

styrkes yderligere. Der er i højere grad brug

for at skabe fællesskaber, der inkluderer de

borgere, der ikke normalt kommer af sig

selv. Stadig mere forskning viser, at fysisk

aktivitet har positiv effekt på vores mentale

sundhed, og det er derfor nærliggende at

samtænke indsatser, der skaber gode ram-

mer for fysisk aktivitet med indsatsen for at

fremme mental sundhed.

Kommunerne hverken kan eller skal løfte

disse opgaver alene. Vi har alle et medan-

svar som stat, region, erhvervsliv, forening

og som familie, ven eller kollega. Det gæl-

der også i forhold til at afstigmatisere og

skabe større åbenhed om ensomhed, stress

og psykisk sygdom, som stadig er tabuis-

erede emner i samfundet.

Forebyggelse i den tidlige barndom skal

prioriteres

Skal samfundet for alvor gøre noget ved

mistrivsel og psykisk sygdom, skal vi starte

med forebyggelse hos børn og unge. Sund-

hedsplejens tilbud til alle nye familier udgør

en helt unik mulighed for at understøtte

omsorg for barnet og tilknytning til for-

ældrene og dermed forebygge mistrivsel.

Børn, der vokser op i familier med misbrug,

psykisk sygdom, omsorgssvigt eller over-

greb, er i særlig risiko for at udvikle psykisk

sårbarhed. En investering i en tidlig og sy-

stematisk indsats forbedrer sårbare og ud-

satte børns robusthed og vil komme dem

til gavn resten af deres liv.

Et rummeligt samfund, hvor alle er aktive

i meningsfulde fællesskaber

Det, vi ved, er, at det er muligt at styrke

vores mentale sundhed gennem menings-

fulde aktiviteter, som vi deltager i sammen

med andre. Har man et liv med aktiviteter

sammen med andre og regelmæssig kon-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

Forebyggelse for fremtiden

Kommunerne har en opgave i at identifice-

re børn i sårbare familier allerede i den tid-

lige barndom og støtte familierne igennem

sundhedsplejen, dagtilbud og eventuelt

socialområdet. Mental trivsel hos barnet er

en kerneopgave i disse indsatser. Samtidig

har almen praksis en vigtig rolle i forhold til

at underrette kommunen, hvis de er i kon-

takt med forældre med psykisk sygdom,

misbrug eller andre sundhedsmæssige eller

sociale forhold, der kan have betydning for

barnets sundhed og trivsel.

Fokus på indsatser i skoler og på

ungdomsuddannelser

I skolerne har børn og unge, der mistrives,

oftere indlæringsproblemer og sværere ved

at gennemføre deres skolegang og uddan-

nelsesforløb. Forskning har vist, at elever-

nes trivsel forbedres, når skolen har et ved-

varende fokus herpå og målrettet arbejder

med, at alle børnene har et tilhørsforhold til

skolen, ikke bliver mobbet og oplever, at de

bidrager med noget til fællesskabet.

Kommunernes indsats i forhold til forebyg-

gelse af mentale sundhedsudfordringer

hos børn og unge handler i vid udstrækning

om, at medarbejderne omkring barnet

og den unge er opmærksomme på tidlige

tegn på psykisk mistrivsel og kan handle

på en eventuel bekymring. Det gælder ikke

mindst i overgangene mellem daginstituti-

on, skole og ungdomsuddannelse. En syste-

matisk indsats for at øge medarbejdernes

opmærksomhed på tidlige tegn forudsæt-

ter, at medarbejderne har den nødvendige

viden og kompetencer. Der skal desuden

være klarhed over, hvordan medarbejderne

skal handle, hvis de er bekymrede. I kom-

munerne er der mulighed for at inddrage

ressourcepersoner med særlig viden om at

fremme børns trivsel. Disse er enten knyt-

tet direkte til dagtilbuddet eller skolen eller

er ansatte med specialviden i fagforvalt-

ningen.

Nogle kommuner har særlige psykologba-

serede tilbud til børn og unge, der har ud-

viklet psykisk mistrivsel, eksempelvis stress,

angst og depression. Da der er begrænset

viden om effekten af forskellige typer af

tilbud på dette område, er det væsentligt,

at nye tilbud følges nøje, gerne i forsknings-

samarbejde, for at fastslå, om indsatsen står

mål med resultaterne.

Mulighed for forebyggelsestilbud til

voksne med psykisk mistrivsel

Arbejdsløshed eller et belastende arbejds-

miljø, belastede boligområder, ensomhed

og dårlig fysisk sundhed er blandt de fak-

torer, der har negativ indflydelse på men-

neskers mentale trivsel. Da disse faktorer er

socialt skævt fordelt, rammer psykiske lidel-

ser som fx angst og depression også nogle

befolkningsgrupper hårdere end andre.

Kommunen kan med fordel i højere grad in-

tegrere mental sundhed i eksisterende ind-

satser, herunder i beskæftigelsesindsatsen

og i sundhedscentrenes tilbud til borgere

med kronisk sygdom. En række indsatser,

eksempelvis de forebyggende hjemme-

besøg for ældre samt socialfaglige tilbud,

væresteder mv., har mental sundhed som

et hovedfokus.

Mange kommuner har specifikke tilbud

til borgere, der i perioder af deres liv har

mentale sundhedsudfordringer. To ud af tre

kommuner tilbyder mestringskurset ’Lær

at tackle angst og depression’, der har vist

gode effekter, og som nu også afprøves

blandt unge. Derudover har nogle kommu-

ner forebyggelsestilbud til borgere, der er

sygemeldte med stress, mens andre afprø-

ver særlige kulturtilbud til borgere udenfor

arbejdsmarkedet. Som ved nye tilbud til

børn og unge med psykisk mistrivsel er det

væsentligt, at effekten af sådanne tilbud

undersøges.

“

›

Dårlig mental sundhed hos børn

og unge

› Blandt børn og unge har cirka hver

femte dagligt flere tegn på dårlig

mental sundhed; de er kede af det,

nervøse, føler sig uden for eller er

pressede af skolearbejdet. Cirka hver

syvende har været i behandling for

en psykisk lidelse, inden de fylder

18 år.

› Børn og unge med mentale proble-

mer har oftere indlæringsproblemer

og sværere ved at gennemføre sko-

legang og uddannelsesforløb, og

mentale helbredsproblemer er år-

sagen til over halvdelen af frafald på

ungdomsuddannelser. Børn, der ikke

trives har en større risiko for at ud-

vikle alvorlige psykiske symptomer

og sygdomme, der kan vedvare som

ung og senere som voksen.

Kilder: Den nationale sundhedsprofil

2013, Psykiatrifonden ”Tal til psyken”

og Sundhedsstyrelsen ”Forebyggelses-

pakke Mental Sundhed”.

Jeg var meget langt

nede og kunne ikke se,

hvordan jeg skulle komme

op. På kurset fik jeg nogle

konkrete redskaber til at

arbejde med min angst og

depression, og jeg mødte

andre, som var i samme

situation. Det rykkede mig

meget, og det har givet mig

et håb for fremtiden og en

tro på, at jeg kan komme i

gang med at arbejde igen”

- Katja, 45 år

Det nødvendige samarbejde

Samarbejdet på tværs af kommunen er

helt essentielt i forhold til forebyggelse af

psykisk mistrivsel. Det skyldes ikke mindst,

at borgere, der har mentale sundhedsudfor-

dringer ofte har flere problemer samtidig.

Ikke blot fysisk smerte og sygdom, men

også misbrugsproblemer, sociale proble-

mer, langvarigt sygefravær, arbejdsløshed

mv.

I tilknytning til de kommunale tilbud til

borgere med dårlig mental sundhed er der

ofte behov for et tæt samarbejde med det

regionale sundhedsvæsen, som har ansva-

ret for udredning og behandling. Ligeledes

er der behov for tæt samarbejde om den

gruppe af borgere, der har det dårligst, og

som har behov for tilbud i den regionale

psykiatri og samtidig har en række sociale,

fysiske og andre psykiske udfordringer.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

Forebyggelse for fremtiden

›

Fremme af mental sundhed igennem

aktive fællesskaber

› Læsø Kommune arbejder for at fremme

alle borgeres mentale sundhed igennem

partnerskabet ABC for mental sundhed.

Indsatsen er forskningsbaseret og bygger

på, at mennesker fremmer deres men-

tale sundhed ved at gøre noget aktivt og

meningsfuldt sammen med andre. Akti-

viteterne sker i samarbejde mellem kom-

munen, lokale institutioner og frivillige

organisationer. Partnerskabet er støttet af

NordeaFonden og foruden syv kommu-

ner deltager blandt andre Statens Institut

for Folkesundhed, Det Danske Spejder-

korps, DGI og Psykiatrifonden.

›

Samarbejde med socialt netværk om

rådgivning af børn og unge

› Esbjerg Kommune samarbejder med

det sociale netværk Headspace om et

anonymt og gratis rådgivningstilbud til

børn og unge i alderen 12-25 år. Her kan

børn og unge få hjælp til små og store

problemer. Det kan være alt lige fra angst,

ensomhed, kærestesorg, job og uddan-

nelse. Mere end 450 frivillige over hele

landet er tilknyttet Headspace, der støt-

tes af satspuljen og forskellige fonde.

Headspace arbejder tæt sammen med 13

kommuner.

›

Tilbud om håndtering af stress målret-

tet arbejdsløse

› Københavns Kommune samarbejder

med lokale jobcentre om et stressfore-

byggelsestilbud til arbejdsløse. Tilbuddet

er en del af kommunens psykologbase-

rede tilbud ”Åben og Rolig”, hvor andre

borgere med længerevarende stress også

kan deltage efter henvisning fra egen

læge. Forskning viser positive effekter af

tilbuddet både i forhold til deltagernes

sundhed og deres tilknytning til arbejds-

markedet. Aalborg Kommune tilbyder

også ”Åben og Rolig”.

KL ANBEFALER

TIL KOMMUNERNE:

›

at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme mental sundhed og forebygge udvikling af psykisk

mistrivsel, så flere kan leve et liv med bedre mental sundhed (pejlemærke 6)

at kommunen fremmer inkluderende fællesskaber i egne institutioner og indsatser samt igennem samarbejde med civilsamfundet

at kommunens medarbejdere styrker opmærksomheden på børn og unges tidlige tegn på psykisk mistrivsel og risikofaktorerne

herfor og har kompetencer og viden til at handle på bekymringer

at kommunen i eksisterende sundhedsindsatser sikrer, at borgerne får støtte til at tackle også mentale udfordringer

at kommunen drøfter muligheden for at etablere forebyggelsestilbud til borgere med tegn på psykisk mistrivsel og sikrer opfølg-

ning på tilbuddets effekt.

›

TIL ANDRE AKTØRER:

›

at der nationalt sættes fokus på mental sundhed i befolkningen og skabes styrkede rammebetingelser for inkluderende fællesskaber

at staten, set i lyset af den stigende gruppe af børn og unge med svær psykisk mistrivsel, skal opprioritere forebyggende og tidlige

indsatser i kommunalt regi

at Sundhedsstyrelsen og andre nationale aktører fortsat gennemfører kampagneaktiviteter om mental sundhed og bidrager til at

afstigmatisere mentale sundhedsudfordringer og psykisk sygdom

at forskningen styrkes, så der skabes øget viden om årsager til mentale sundhedsudfordringer og om, hvilke indsatser, der kan frem-

me mental sundhed og forebygge psykisk sygdom.

›

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Noter

Forebyggelse for fremtiden

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse

Forebyggelse for fremtiden

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

facebook.com/kommunerne

Produktionsnr. 830292

ISBN 878-87-93668-06-5

ISBN 878-87-93668-07-2-pdf