Pejlemærker for et nært og sammenhængende
sundhedsvæsen
Vi ser ind i en fremtid, hvor vi bliver flere ældre, hvor flere borgere lever med
kroniske sygdomme, og hvor flere borgere har psykiske lidelser. Samtidig
ser vi ind i en fremtid, hvor vi kommer til at mangle hænder. Udfordringerne
kræver nytænkning og udvikling af sundhedsvæsenet.
Fremtidens sundhedsvæsen skal basere sig på det, der giver størst værdi
for borgerne. Det er ofte mindre indgribende tiltag, end vi er vant til i dag. Fx
skal der være langt mere fokus på tidlig opsporing, forebyggelse, træning og
egenomsorg. Samarbejdet og koordinationen i sundhedsvæsenet skal
styrkes, og flere digitale og teknologiske løsninger skal sikre tilgængelighed
og nærhed for borgerne og samtidig understøtte borgerne i egenomsorg.
Der er en fælles opgave i at sikre rekruttering af arbejdskraft til fremtidens
sundhedsvæsen. KL og Danske Regioner er enige om, at både regioner,
kommuner og almen praksis er en del af løsningen i fremtidens
sundhedsvæsen.
Fælles pejlemærker
KL og Danske Regioner har lavet 12 fælles pejlemærker, som bør
adresseres i en kommende plan for det samlede sundhedsvæsen.
Stærkere samarbejde på tværs af sektorer og politisk forankrede lokale
samarbejder
1. KL og Danske Regioner er enige om, at der skal etableres
formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring
hver af de 21 akuthospitaler.
De formaliserede samarbejder omfatter
også psykiatrien. I de formaliserede samarbejder skal der både
være en politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde. De overordnede
politiske rammer for samarbejderne fastlægges i aftaler mellem
regionen og kommunerne i regionen.
2. Sundhedssamarbejder skal
koordinere patientforløbet
for de
borgere, der har brug for både kommunen, sygehuset og den
praktiserende læge. Det er især ældre medicinske patienter,
patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske
lidelser.
3. Det skal blandt andet ske gennem implementering af
nationale
aftaler,
herunder økonomiaftaler, nationale handlingsplaner mv.
4. Elementer vedr. psykiatri forventes at indgå i arbejdet med den
kommende 10-årsplan.
5. Sundhedssamarbejderne skal sikre koordinering f.eks.
når
ændringer i sygehusets opgavevaretagelse
har væsentlige
konsekvenser for kommunernes opgaver eller økonomi. Det gælder
også
ændringer i kommunerne,
som har væsentlig betydning for
opgaver eller økonomi i regionerne.
Dato: 21. september 2020
Side 1 af 2