SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 595
Offentligt

›

KL’S HOLDNINGSPAPIR PÅ ÆLDREOMRÅDET

SEPTEMBER 2020

HOLDNINGSPAPIR

SÅDAN GØR VI EN

GOD ÆLDREPLEJE

ENDNU BEDRE

– SYV FORSLAG FRA KL

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre – syv forslag fra KL

1. udgave, 1. oplag 2020

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Design: e-Types

Foto: Rie Neuchs, Colourbox

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

facebook.com/kommunerne

Produktionsnr. 830660

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Forord

Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre – syv forslag fra KL

FORORD

I Danmark har vi et stærkt velfærdssam-

fund, hvor vi tager hånd om de ældre.

Hver dag yder dygtige medarbejdere og

kompetente ledere en stor indsats for at

drage omsorg og skabe trygge rammer

for ældre borgere og deres pårørende.

Men de arbejder også på et område, der

ændrer sig markant i disse år. Langt flere

borgere med kroniske og komplekse

sygdomme har brug for pleje og omsorg

– heriblandt borgere, som er ramt af en

demenssygdom. Samtidig er indlæggel-

sestiden på hospitalerne faldet, og en væ-

sentlig større del af behandlingen foregår

nu i borgernes eget hjem.

For borgerne er det positivt, at flere op-

gaver løses tættere på dem og deres hver-

dag. Men det stiller også nye og større

krav til vores medarbejdere og ledere i

ældreplejen og sygeplejen, som skal løfte

udviklingen. Det gælder bl.a. kravene til

medarbejdernes sundhedsfaglige kom-

petencer.

En styrkelse af sundhedsfagligheden må

dog ikke blive på bekostning af omsorgs-

fagligheden. Tværtimod er der mere

end nogensinde behov for at tale denne

faglighed op: Motiverende samtaler, pæ-

dagogiske virkemidler, meningsfulde,

tilpassede aktiviteter – alt det som un-

derstøtter, at den sidste del af livet også

er værdig og indholdsrig.

Hvis vi skal lykkes, kræver det, at vi ud-

vikler og nytænker vores ældrepleje.

I kommunerne har vi længe været i gang

med at ruste ældreplejen til fremtiden,

men vi kan ikke gøre det alene. Der er

behov for, at alle parter på området træk-

ker i samme retning og samarbejder om

at løfte udviklingen på ældreområdet.

Vi skal i fællesskab skabe de rammer,

som gør, at den enkelte borger med

behov for hjælp føler sig set og oplever

at blive mødt af det nærvær og den om-

sorg, som han eller hun har brug for.

KL har udarbejdet et forslag til syv initia-

tiver, der kan være med til at sikre kva-

liteten af plejeopgaven såvel som sund-

hedsindsatsen – til gavn for vores ældre

og deres pårørende:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

01 / Større fokus på rekruttering og kommunernes komplekse uddannelsesopgave

Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre – syv forslag fra KL

01 /

STØRRE FOKUS PÅ

REKRUTTERING OG

KOMMUNERNES

KOMPLEKSE UD-

DANNELSESOPGAVE

Kommunerne ser ind i en tid med store

rekrutteringsudfordringer på sundheds-

og ældreområdet. Det skyldes bl.a. den

demografiske udvikling, at store med-

arbejderårgange går på pension og et

vigende elevoptag på SOSU-uddannel-

serne. Samtidig er SOSU-uddannelserne

– med et frafald på hver tredje elev – de

erhvervsuddannelser, der har det største

frafald i overgangen fra skole til den før-

ste praktikperiode. Der er behov for, at

vi sætter ind her, for de elever, vi mister,

er hænder, hoveder og hjerter, som ellers

havde meldt sig til at gøre en forskel for

ældre og syge borgere.

Arbejdet i Taskforcen ’Veje til flere hæn-

der’ har bl.a. vist, at kommunernes ud-

dannelsesopgave med tiden er blevet

mere kompleks og ressourcekrævende.

Det skyldes både udviklingen af det nære

sundhedsvæsen, stigende krav til faglighe-

den, antallet af elever samt andelen af ele-

ver med sproglige, sociale og/eller faglige

udfordringer. KL bar derfor taskforcens

anbefalinger med ind i forårets treparts-

forhandlinger om arbejdsgivernes uddan-

nelsesbidrag, hvor der blev afsat 600 mio.

kr. i 2020 til erhvervsuddannelsesindsat-

ser – herunder rekrutteringsindsatser,

sprogunderstøttelse mm. Det er et skridt

i den rigtige retning, men der er behov

for permanente midler til opgaven.

Vi er klar til at påtage os ansvaret og styr-

ke praktikken yderligere, så frafaldet fra

SOSU-uddannelserne kan nedbringes, og

så eleverne sikres en bedre modtagelse på

arbejdspladsen. Det er en stor opgave, der

rækker langt ud over det faglige, og som

både kræver noget af medarbejderne og

af kommunerne som praktiksted. Hvis

medarbejderne skal holde til opgaven,

forudsætter det, at Christiansborg afsæt-

ter permanente midler til det. Der er

behov for en anerkendelse af, at medar-

bejderne ikke både kan løse egne opgaver

og være vejledere, uden at det tager tid.

Det er en stor og kompleks opgave at op-

lære og uddanne kommende fagpersoner.

Foruden et styrket praktikforløb er der

behov for, at vi ser omskoling som et

vigtigt element i rekrutteringsindsatsen,

hvor der kan være et uforløst potentiale.

Der kan være ledige i andre faggrup-

per eller borgere i andre jobfunktioner,

som ønsker at prøve kræfter med et nyt

fag og har lyst til at arbejde i ældreple-

jen. Hvis vi skal lykkes med at omskole

andre faggrupper, kræver det dels en

tættere koordinering mellem jobcentre-

ne og SOSU-skolerne, dels en hurtig og

fleksibel adgang til korte, erhvervsrette-

de kurser, der gør muligt at blive omsko-

let til et arbejde i ældreplejen. Det kan

ligeledes understøttes via permanent

finansiering af voksenelevløn til voksne

over 25 år, så de voksne sikres et vis for-

sørgelsesgrundlag under uddannelsen

og dermed i en sen alder har mulighed

for og incitament til at skifte branche.

›

KL FORESLÅR

› at der fra nationalt hold afsættes

permanente midler til at styrke prak-

tikdelen af SOSU-uddannelserne, så

frafaldet at elever kan nedbringes.

› at der etableres korte, erhvervsret-

tede kurser, der gør det muligt for

andre faggrupper at blive omskolet

til et job i ældreplejen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

02 / Et styrket, sundhedsfagligt fokus i ældreplejen

Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre – syv forslag fra KL

02 /

ET STYRKET, SUND-

HEDSFAGLIGT FOKUS

I ÆLDREPLEJEN

Kommunerne er i dag i fuld gang med at

videreudvikle og styrke kvaliteten i det

nære sundhedsvæsen. I det ligger bl.a.

en styrkelse af medarbejdernes sund-

hedsfaglige kompetencer, så de er i stand

til at varetage det stadigt stigende antal

sundhedsopgaver. Det er fuldstændig af-

gørende, at medarbejdere i ældreplejen

forstår risikoen for væsketab, urinvejsin-

fektioner mv., og hvilke alvorlige konse-

kvenser det kan have for borgeren. Der

er kort sagt behov for, at plejeopgaven i

langt højere grad kædes sammen med et

sundhedsfagligt fokus. Det gælder særligt

i forhold til den markante stigning i an-

tallet af borgere, som forventes at blive

ramt af demens i de kommende år.

Plejen af borgere med demens kan være

en kompleks opgave, som kan skabe af-

magtsfølelse hos medarbejderne, hvis de

ikke er tilstrækkeligt fagligt rustet til den

– en afmagt, der kan lede til manglende

overskud, tålmodighed, indlevelse og i

værste fald forråelse. Der er behov for

vedvarende at øge medarbejderes og le-

deres viden om og forståelse for demens-

sygdommes virkninger på borgerne. Sam-

tidig skal medarbejdere og ledere klædes

på med redskaber til at håndtere de fag-

lige og menneskelige udfordringer, som

hverdagen i ældreplejen er fyldt med.

Derfor er det også godt, at der nu sættes

et arbejde i gang med at etablere to nye

specialiseringsveje for SOSU-assistenter

inden for psykiatri og demens. Det er ét

skridt i den nødvendige retning, men der

er behov for, at kompetenceudviklingen

målrettes en bredere målgruppe.

Social- og sundhedsuddannelserne bør

i fællesskab arbejde på at udvikle mere

praksisnære forløb på skolerne, hvor

kommende medarbejdere ved hjælp

af simulationsværktøjer får erfaringer

med at indgå i nærværende samarbejder

med kognitivt svækkede borgere, og får

mulighed for at mærke symptomer på

demens på egen krop. Det skaber bedre

indlevelse og øget forståelse for livet med

demens. Lokalt forankerede rejsehold

med særlig forståelse for og erfaring med

demens vil desuden kunne understøtte

og aflaste medarbejdere og ledere på ple-

jehjem, når de i perioder måtte opleve

enkeltsager, som på uhensigtsmæssig vis

er i risiko for at trække ressourcer fra ple-

jen og omsorgen af øvrige beboere.

En styrkelse af de sundhedsfaglige kom-

petencer i plejen kræver desuden et

udbredt kendskab til de metoder, der

faktisk virker. Det gælder fx den evidens-

baserede metode BPSD, der bruges til at

opspore adfærdsmæssige og psykiske

symptomer ved demens.

›

KL FORESLÅR

› at der udbydes praksisnær uddan-

nelse om demens, psykiatri mv.

til alle relevante medarbejdere i

ældreplejen for at sikre de rette

sundhedsfaglige kompetencer til at

varetage plejen af borgere med de-

menssygdom.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

03 / Styrket bruger- og pårørendeinddragelse med nye, obligatoriske bestyrelser

Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre – syv forslag fra KL

03 /

STYRKET BRUGER-

OG PÅRØRENDE-

INDDRAGELSE MED

NYE, OBLIGATORISKE

BESTYRELSER

Et plejehjem er beboernes hjem, og der-

for er det kun naturligt, at beboerne,

deres pårørende og centrale ressour-

cepersoner i lokalsafundet inddrages i

spørgsmål, der har væsentlig betydning

for hverdagen på plejehjemmet.

Der er dog brug for en mere systematisk

inddragelse af borgernes og de pårøren-

des perspektiv i arbejdet med at udvikle

kvaliteten, og det foreslås derfor, at der

med inspiration fra skoleområdet etable-

res obligatoriske bestyrelser i tilknytning

til det enkelte plejehjem.

Bestyrelserne kan bl.a. være med til at

styrke og formalisere samarbejdet mel-

lem den daglige ledelse på plejehjem-

met, beboerne og deres pårørende. Det

vil give beboerne, de pårørende og det

omkringliggende lokalsamfund større

indsigt i og indflydelse på de beslutnin-

ger, der træffes, og som har betydning for

hverdagen på plejehjemmet – fx aktivite-

ter, arrangementer, måltider mv.

Bestyrelserne bør ikke alene bestå af

brugere og pårørende, da der vil være en

høj grad af udskiftning blandt disse, men

også inkludere relevante ressourceperso-

ner fra lokalsamfundet. Af samme grund

foreslås det, at bestyrelserne udpeges for

en fire-årig periode, så de valgte medlem-

mer hele tiden har en tilknytning til ple-

jehjemmet.

Det er vigtigt, at inddragelsen af borgere

og pårørende tænkes bredere end de

specifikke bestyrelser. Pårørende er en

afgørende ressource, når det kommer

til ældre på plejehjem og borgere med

demens. Men det kan være hårdt at være

pårørende, og der er brug for støtte og

rådgivning – både til at håndtere det

praktiske og det følelsesmæssige. Derfor

er det vigtigt dels at understøtte en god

og konstruktiv dialog mellem medarbej-

dere og pårørende, dels at støtte pårø-

rende i deres daglige liv som fx ægtefælle

eller søn.

I nogle situationer kan samarbejdet

med pårørende forekomme svært. I den

forbindelse er det vigtigt, at ledere og

medarbejderne i ældreplejen har de rette

værktøjer til at håndtere begyndende

konflikter og uoverensstemmelser. Med-

arbejderne skal bl.a. have adgang til

supervision og faglig rådgivning med

henblik på at lære at kunne skabe et godt

samarbejde med pårørende og håndtere

de svære situationer. Faglig rådgivning og

støtte til personale og ledere vil kunne

løfte kvaliteten i pårørendesamarbejdet

og forebygge dårlig kommunikation mv.

›

KL FORESLÅR

› at der indføres obligatoriske besty-

relser, som inddrages i – og får ind-

flydelse på – hverdagen på pleje-

hjemmet.

› at der ved behov tilbydes supervisi-

on og faglig rådgivning med henblik

på at sikre et godt pårørendesam-

arbejde.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

04 / Ledelsen skal tættere på kerneopgaven og rammerne skal styrkes

Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre – syv forslag fra KL

04 /

LEDELSEN SKAL

TÆTTERE PÅ KERNE-

OPGAVEN OG

RAMMERNE SKAL

STYRKES

I takt med at medarbejderne får flere

– og mere komplekse – opgaver, stiger

behovet for en nærværende og synlig le-

delse også. Det kræver en ledelse, der er

tæt på kerneopgaven, hvis vi skal sikre, at

medarbejdernes samlede kompetencer

modsvarer borgernes forskellige behov.

Ledelseskommissionen har bl.a. peget

på, at der mange steder i ældreplejen er

alt for langt fra medarbejder til den nær-

meste leder. Der er derfor behov for at få

ledelsen tættere på dagligdagen i ældre-

plejen og på den måde understøtte sam-

spillet mellem ledelse og medarbejdere.

Det skal både sikre, at faglig feedback

og sparring i højere grad bliver en del af

hverdagen, og at der er en god kultur på

arbejdspladsen. Det gælder også i for-

hold til aften- og nattevagterne, som sjæl-

dent ser deres leder.

En mere nærverende ledelse kræver dog

også, at man ser på hvor meget tid, der i

dag bruges på økonomi og administra-

tion. Der kan fx være behov for at se på,

om en større del af de administrative

opgaver bør løses centralt i kommunen,

eller overdrages til HK-personalet på ple-

jehjemmet, så der frigives tid til, at ledel-

sen kan rykke tættere på medarbejderne

og opgaveløsningen.

Der er samtidig også brug for at se på,

hvordan den faglige kvalitet i ledelsen

kan styrkes. I takt med at medarbejder-

nes opgaver bliver mere komplekse, sti-

ger kravene også til den faglige ledelse.

Det forslås derfor, at der afsættes midler

til efter- og videreuddannelse af plejefor-

standere og ledere i hjemmeplejen.

Derudover er der også brug for konkrete

løsninger på, hvordan vi kan skabe de

bedst mulige rammer for ledelsen, så vi

fremadrettet undgår, at de få brodne kar,

der er, ikke bare kan skifte et job i ældre-

plejen ud med et andet, selvom de har en

alvorlig sag med sig i bagagen og dermed

ikke er egnet til at arbejde i indenfor om-

rådet.

›

KL FORESLÅR

› at der fra nationalt hold afsættes

midler til at styrke den faglige le-

delse i ældreplejen. Midlerne skal

bruges til at ansætte flere ledere

lokalt på plejehjemmene og i hjem-

meplejen, samt til videre- og efter-

uddannelse af lederne.

› at der laves konkrete løsninger, som

sikrer, at de få medarbejdere, som

svigter deres ansvar, ikke kan få job i

plejesektoren igen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

05 / Sparring og refleksion i hverdagen

Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre – syv forslag fra KL

05 /

SPARRING OG

REFLEKSION I

HVERDAGEN

De udfordringer, ældreplejen oplever i

dag, løses ikke alene af styrket tilsyn og

flere ressourcer. Det kræver også, at der

bliver mere plads til faglig sparring og re-

fleksion i hverdagen, og at læring og kva-

litetsudvikling løbende foregår i et tæt

samspil mellem ledelsen, medarbejderne

og borgerne.

Medarbejderne i ældreplejen har for-

skellige uddannelser, kompetencer og

erfaringer fra praksis, som med fordel

kan sættes i spil i forhold til kompeten-

ceudvikling og supervision. Supervision

giver fx mulighed for at dele og reflektere

over dilemmaer i arbejdet, hvilket kan

forbedre samspillet med borgeren og

de pårørende. Samtidig kan supervision

både være et vigtigt element til at fore-

bygge utilsigtede hændelser, konflikter

og udadreagerende adfærd. Kvaliteten

af indsatserne i ældreplejen kan også

styrkes af et øget samarbejde på tværs

af plejehjem i kommunen eller mellem

kommuner, hvor man ”går på besøg” hos

hinanden – og sikrer rum for faglig spar-

ring og refleksion.

Der findes allerede flere eksempler på,

hvordan kommunerne arbejder med

læring og forbedringsarbejde i praksis.

Det gælder fx i arbejdet med utilsigtede

hændelser, der kan bruges som afsæt for

faglig refleksion i arbejdet med at styrke

patientsikkerheden, gennem systematisk

arbejde med brugertilfredshedsundersø-

gelser, arbejdet med forbedringsmodel-

len i projekter såsom ”I sikre hænder”,

via supervision i de sager, som kræver

det, BPSD mv.

›

KL FORESLÅR

› at de mange gode faglige metoder,

som anvendes i ældreplejen (”I Sikre

Hænder”, BPSD, supervision mv.)

udbredes langt mere systematisk,

så der skabes en lærende kultur i

ældreplejen med fokus på sparring

og refleksion.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

06 / Tættere samarbejde mellem visitationen og medarbejderne i plejen

Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre – syv forslag fra KL

06 /

TÆTTERE SAM-

ARBEJDE MELLEM

VISITATIONEN OG

MEDARBEJDERNE

I PLEJEN

I takt med at opgaverne i ældreplejen er

blevet mere komplekse, er der opstået et

behov for tættere samarbejde mellem vi-

sitationen og medarbejderne i plejen, så

indsatsen hele tiden justeres i takt med,

at borgerens behov ændrer sig.

Medarbejdernes faglighed spiller en

afgørende rolle, fordi de har en stor ind-

sigt i borgerens hverdag og døgnrytme,

som er afgørende at bringe i spil, når

borgeren fx skal visiteres til et nyt tilbud,

eller når der sker ændringer i borgerens

behov for pleje. Der er derfor brug for, at

vi fremover giver større plads til medar-

bejdernes faglige vurderinger og priori-

teringer i vurderingen af, hvilken indsats

borgeren skal have.

Som arbejdsgiver har kommunerne dog

også en forpligtelse til at passe på medar-

bejderne og sikre, at der ikke sås tvivl om

borgernes retsikkerheden i de afgørelser,

der træffes. Det forudsætter, at der op-

retholdes en vis armlængde i, hvem der

træffer den endelige afgørelse.

›

KL FORESLÅR

› at samarbejdet mellem visitationen

og driften tænkes tættere sammen

til gavn for borgeren.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

07 / En ny, forenklet tilsynsmodel

Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre – syv forslag fra KL

07 /

EN NY, FORENKLET

TILSYNSMODEL

Kommunerne er i dag underlagt flere for-

skellige tilsyn på ældreområdet, der hver-

ken koordinerer deres besøg eller doku-

mentationskrav. Det betyder, at ledelsen

og medarbejderne bruger tid på at for-

berede og gennemføre tilsyn, som nogle

gange kontrollerer stort set det samme,

og andre gange stiller modstridende

krav til, hvordan tingene skal gøres. Det

kræver tid, som i stedet kunne bruges på

kerneopgaven. Der er derfor brug for en

forenkling af tilsynsområdet.

Samtidig skal tilsynet i højere grad have

fokus på dialog og læring. De nuværende

tilsyn føres ud fra et omfattende sæt af

målepunkter, som i praksis betyder, at

den sundheds- og plejefaglige indsats si-

destilles med selve dokumentationen af

indsatsen. Det skaber dog ikke nødven-

digvis hverken bedre patientsikkerhed

eller læring blandt medarbejdere i den

kommunale praksis.

›

KL FORESLÅR

› at det sundhedsfaglige tilsyn og

ældretilsynet, der begge føres af

Styrelsen for Patientsikkerhed, læg-

ges sammen til ét tilsyn. Samtidig

skal det nye tilsyn have et stærkere

fokus på læring og faglig refleksion.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

facebook.com/kommunerne

Produktionsnr. 830660