SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 595
Offentligt

NOTAT

Svar på spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Æl-

dreudvalg som opfølgning på fællesmøde den 10. sep-

tember 2020

KL’s Sundheds-

og Ældreudvalg vil gerne takke for mødet med Folketingets

Sundheds- og Ældreudvalg den 10. september. Folketingets Sundheds- og

Ældreudvalg har som opfølgning på mødet oversendt en række spørgsmål,

som hermed besvares.

Følgende materiale er vedlagt:

–

KL’s udspil ”Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre –

syv forslag fra

KL”

–

Pejlemærker for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen (KL og

Danske Regioner)

–

KL’s udspil ’En reform af sundhedsvæsenet haster –

der er både ressour-

cer og potentiale

i en nytænkning’

–

Brev til Magnus Heunicke ’En politisk retning for udvikling af sundhedsvæ-

senet’

–

”Veje til flere hænder” (Task Force om social-

og sundhedsmedarbejdere,

2020)

–

KL’s udspil ’Forebyggelse for fremtiden’ (også i pixi-udgave)

–

Tiden er moden

–

indfør en ensartet aldersgrænse for salg af alkohol på

18 år (initiativet Drukfri Ungdom)

–

10 veje til en røgfri fremtid (pamflet udgivet af Kræftens Bekæmpelse og

TrygFonden)

–

Oversigt over hvilke kommuner, der deltager i partnerskabet ’Røgfri Frem-

tid’:

https://www.cancer.dk/roegfrifremtid/bliv-partner/#text-3974

Der eftersendes desuden snarest muligt en række materiale, der beskriver

kommunernes og KL’s erfaringer fra corona-krisen.

En del af spørgsmålene fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg handler

om ældreområdet. KL har i dag offentliggjort syv forslag til, hvordan man gør

en god ældrepleje endnu bedre. KL foreslår bl.a., at man styrker bruger- og

pårørendeinddragelsen med nye, obligatoriske bestyrelser, som inddrages i

–

og får indflydelse på

–

hverdagen på plejehjemmet. Og at der fra nationalt

hold afsættes midler til at ansætte flere ledere lokalt på plejehjemmene og i

hjemmeplejen, samt til videre- og efteruddannelse af lederne, så de kommer

tættere på kerneopgaven. Samtidig peger KL på, at der skal afsættes per-

manente midler til at styrke praktikdelen af SOSU-uddannelserne, så frafal-

det af elever kan nedbringes.

Udspillet er vedlagt i sin helhed, men nedenfor fremgår svar på de konkrete

spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Dato: 16. september 2020

Sags ID: SAG-2020-04378

Dok. ID: 2974054

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3681

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

NOTAT

1. Hvilket (nyt) tilsyn med ældreplejen er det, KL gerne vil have?

Det fremgår af

KL’s udspil ’Sådan gør vi en

god ældrepleje endnu bedre’, at

KL foreslår, at det sundhedsfaglige tilsyn og Ældretilsynet, der begge udfø-

res af Styrelsen for Patientsikkerhed, lægges sammen til ét tilsyn med det

formål at forenkle tilsynsområdet. KL foreslår, at tilsynet har et stærkere fo-

kus på læring og faglig refleksion (se forslag 7).

2. Hvilke strukturelle greb vil KL komme med ift. udfordringerne i æld-

replejen?

KL har

i udspillet ’Sådan gør vi en god ældrepleje

endnu

bedre’ en række

forslag til, hvordan vi kan imødekomme udfordringerne i ældreplejen. Det

fremgår fx, at KL foreslår at styrke praktikdelen af SOSU-uddannelserne for

at nedbringe frafaldet samt muliggøre omskoling til et arbejde i ældresekto-

ren, herunder muligheden for permanent finansiering af voksenelevløn med

henblik på rekruttering af medarbejdere (se forslag 1).

Vi vedlægger afrapporteringen fra Taskforce om social- og sundhedsmedar-

bejdere ’Veje til flere hænder’, der bl.a. skitserer den store og komplekse ud-

dannelsesopgave, som kommunerne løfter ind i det nære sundhedsvæsen.

Taskforcen giver både et fælles udfordringsbillede såvel som bud på løsnin-

ger. KL er således enige med Danske Regioner og Regeringen om at sikre

flere hænder på social-, ældre- og sundhedsområdet.

3. Hvordan håndterer KL udfordringerne med usynlig ledelse og forrå-

else af tonen i ældreplejen?

KL deler opfattelsen af, at der er behov for, at ledelsen kommer tættere på

dagligdagen i ældreplejen, og at man ser på, hvor meget tid lederne i dag

bruger på fx økonomi og administration. Konkret foreslår KL i udspillet

’Så-

dan gør vi en god ældrepleje endnu

bedre’,

at der fra nationalt hold afsættes

midler til at styrke den faglige ledelse i ældreplejen, fordi medarbejdernes

opgaver bliver mere og mere komplekse (se forslag 4).

Derudover foreslår KL, at der udbydes praksisnær uddannelse om demens,

psykiatri mv. til alle relevante medarbejdere i ældreplejen for at sikre de rette

sundhedsfaglige kompetencer til at varetage plejen af borgere med fx de-

mens. Dette er en kompleks opgave, der kræver de rette sundhedsfaglige

kompetencer, så medarbejderne er rustet til opgaven og ikke føler afmagt

(se forslag 2).

4. Hvilke praksisnære løsninger ser KL på udfordringerne i ældreple-

jen?

KL foreslår bl.a. følgende praksisnære løsninger:

–

At der udbydes praksisnære forløb på SOSU-uddannelserne, fx om de-

mens, for at sikre de rette sundhedsfaglige kompetencer (se forslag 2)

–

At de mange gode faglige metoder, som anvendes i ældreplejen i dag (fx

”I sikre hænder”, BPSD, supervision mv.) udbredes mere systematisk (se

forslag 5)

–

At visitationen og medarbejdere i plejesektoren får et tættere samarbejde,

da opgaverne i ældreplejen bliver mere komplekse, og der er behov for, at

indsatserne overfor borgerne justeres i takt med, at borgernes behov æn-

drer sig (se forslag 6).

Dato: 16. september 2020

Sags ID: SAG-2020-04378

Dok. ID: 2974054

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3681

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

NOTAT

5. Hvordan understøtter KL forventningsafstemning med de pårørende

om, hvad ældreplejen kan tilbyde?

KL foreslår, at der etableres obligatoriske bestyrelser med inddragelse af

brugere- og pårørende i tilknytning til det enkelte plejehjem. Derudover fore-

slår KL, at medarbejdere på plejehjem ved behov har adgang til supervision

og faglig rådgivning med henblik på at sikre gode pårørendesamarbejder (se

forslag 3).

6. Hvilke idéer og forslag har KL til, hvordan man kunne strukturere

ældreplejeområdet anderledes i kommunerne, så man f.eks. giver

bedre mulighed for sparring af ledere og supervision?

Et konkret eksempel på, hvordan kommunerne arbejder med at udvikle og

understøtte kvaliteten i ældreplejen, er

programmet ”I sikre hænder”, hvor

række kommuner siden 2013 har arbejdet med at forbedre kvaliteten på ple-

jehjem, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen via forbedringsmodellen. Ved

brug af forbedringsmodellen udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer

personalet - i den daglige kontakt med borgerne - idéer til mere systematiske

arbejdsgange så det sikres, at borgerne får den rette behandling hver gang.

”I

sikre hænder” omfatter for nuværende seks kliniske indsatsområder

(tryksår, medicin, fald, infektioner, ernæring og tidlig opsporing) og to organi-

satoriske indsatsområder (ledelse af forbedringsarbejde og borger- og pårø-

rendesamarbejde).

Erfaringerne fra

”I

sikre hænder” viser, at det er muligt praksisnært at skabe

forbedringer for både borgere og personale. Det ambitiøse mål med initiati-

vet er på sigt, at alle borgere i landet skal modtage kommunale sundheds-

og omsorgsydelser af samme høje kvalitet, og at kommunerne opbygger en

varig platform for forbedringsarbejdet, fx ved en udbredelse af

”I

sikre hæn-

der” og forbedringsmetoden til alle kommuner.

”I sikre hænder” begyndte med fem pilotkommuner i 2013, udvidede i 2016

med 13 kommuner, og i efteråret 2020 kommer yderligere 15 kommuner

med i forbedringsprogrammet.

Se også forslag 4 og 5.

7. Hvordan forholder KL sig til krav i udbud og i praksis ift. indhentelse

af straffeattester for medarbejdere i ældreplejen?

Kommunerne har i dag ikke pligt til at indhente straffeattester ved besæt-

telse af stillinger i ældreplejen, ligesom kommunen ikke kan træffe beslut-

ning om systematisk at indhente straffeattester for alle stillinger i kommunen.

Indhentelse af straffeattester kræver i alle tilfælde samtykke fra ansøger til

stillingen.

KL peger på, at der skal ses på, om der er behov for nye redskaber, der un-

derstøtter, at de få medarbejdere, der svigter deres ansvar, ikke kan få job i

plejesektoren igen (se forslag 4).

8. Hvordan ser KL på, om man i ældreplejen dokumenterer på det rig-

tige?

Dato: 16. september 2020

Sags ID: SAG-2020-04378

Dok. ID: 2974054

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3681

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 595: Svar på udvalgets opfølgning og spørgsmål til KL’s Sundheds- og Ældreudvalg efter fællesmødet den 10. september 2020

NOTAT

KL har udviklet og efterfølgende understøttet implementeringen i kommu-

nerne af Fælles Sprog III (FSIII), der er en fælleskommunal dokumentations-

praksis på sundheds- og ældreområdet. FSIII skal bidrage til at sikre bedre

sammenhæng og brug af data i kommunernes elektroniske omsorgsjournaler.

Det er hensigten, at dokumentationen efterspørges af medarbejderne og kom-

munerne selv - og dermed tager udgangspunkt i den kommunale praksis. Det

er afgørende for datakvaliteten, at opgaven opleves som meningsfuld hos de

medarbejdere, der dokumenterer. Kommunerne arbejder løbende med at

sikre og udvikle kvaliteten på sundheds- og ældreområdet, og arbejdet med

FSIII er et forandringsprojekt, der stadigvæk er i fuld gang.

9a. Hvordan understøtter KL, at private velfærdsvirksomheder også får

dækket deres merudgifter til f.eks. værnemidler?

KL indgik en aftale med regeringen i juni 2020, der indeholdt en kompensa-

tion for kommunernes udgifter til corona-relaterede indsatser. Kompensatio-

nen dækker både merudgifter i kommunale og private tilbud.

KL har efterfølgende gjort kommunerne opmærksomme på deres ansvar og

forpligtigelse overfor de private tilbud i mange fora. Straks efter aftalens ind-

gåelse afholdt KL konferencen

”Aktuel kommunaløkonomi”, hvor aftalens

indhold blev præsenteret for både politikere og embedsmænd i kommu-

nerne. Efterfølgende har KL dels i budgetvejledningsskrivelser på de enkelte

serviceområder og dels i den løbende kommunikation til direktørniveauet i

kommunerne gjort opmærksom på, at kommunerne har en forpligtigelse til at

kompensere de private tilbud i overensstemmelse med ordlyden fra aftalen:

”Kommunen

[bør] gå i dialog med de private institutioner omkring COVID-19

relaterede udgifter og i dialogen finde et niveau for kompensation til de pri-

vate, som er i balance med den fornødne dokumentation og merudgiftsni-

veauet i kommunen i øvrigt.”

KL er ydermere i løbende dialog med flere kommuner vedrørende afklaring

af diverse corona-relaterede spørgsmål

–

både generelt og vedrørende øko-

nomi. Her gør KL kommunerne opmærksomme på samme forpligtigelse.

9b. Kan KL bekræfte, at hvis det ikke står i kontrakten, at en leverandør

kan fakturere kommunen for merudgifter, så har kommunen ikke hjem-

mel til at betale regningen, selvom både offentlige og private velfærds-

virksomheder har haft merudgifter?

I udgangspunktet er betalinger fra kommune til leverandør reguleret af de

bestemmelser, der er angivet i den kontrakt, der er indgået mellem parterne,

hvilket kan betyde, at kommunen ikke har mulighed for at kompensere leve-

randøren for corona-relaterede merudgifter.

Aftalen mellem KL og regeringen giver imidlertid kommunen et ansvar for at

kompensere relevante private tilbud i det omfang, at de private tilbud kan do-

kumentere merudgifter og disse ikke i væsentlig grad adskiller sig fra det ni-

veau, kommunen har på egne sammenlignelige institutioner og tilbud - hvad

enten det er en del af kontrakten eller ej. Det private tilbud kan dog ikke af

egen kraft ændre en given takst, hvis de konstaterer en corona-relateret

merudgift. Dette skal ske efter dialog med kommunen.

Dato: 16. september 2020

Sags ID: SAG-2020-04378

Dok. ID: 2974054

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3681

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4