Sundheds- og Ældreministeriet
Holdbergsgade 6
Dk-1057 København K
Høringssvar til:
Dato:
30-09-2020
Sagsnr.:
2012123
Dok.nr.:
1396803
Sagsbeh.:
ABP.DKETIK
Høring, over udkast til lovforslag vedrørende generelt informeret
samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile
Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.
Med den foreslåede ændring af sundhedsloven indstilles til, at der sker en udvi-
delse af reglerne om informeret samtykke, når det sker på vegne af varigt inhabile
patienter. En ændring ville således bevirke, at pårørende, fremtidsfuldmægtige
eller værger til varigt inhabile vil få en mulighed for at give et generelt informeret
samtykke til, at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den
varigt inhabile patient, uden at der skal indhentes et konkret informeret samtykke
hver gang. Det anføres i forslaget, at ændringen vil bidrage til, at varigt inhabile
kan behandles, når det findes hensigtsmæssigt, samt at ændringen vil frigive tid
til sundhedspersonalerne.
Behandling i rette tid og sundhedspersonalernes tid:
Af sundhedslovens § 21 følger, at den sundhedsperson, der er ansvarlig for be-
handlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at et informeret samtykke ind-
hentes efter §§ 15-17 og § 18, stk. 1., samt for at patienten inddrages i drøftelser
om behandlingen jf. § 20. Hvor patienten er blevet varigt inhabil vil det informe-
rede samtykke skulle indhentes hos nærmeste pårørende m.fl., og her anføres det
i bemærkningerne til forslaget, at de pårørende kan være svære at komme i kon-
takt med, og at sundhedspersonalerne derfor ikke kan igangsætte behandling, før-
end de er kommet i kontakt med de pårørende.
Det Etiske Råd mener, at der
kan
være tale om omsorgssvigt, når en behandling
ikke igangsættes i rette tid, hvis formålet med behandlingen ville være at drage
omsorg for patienten, herunder minimere smerte og lidelse, angst og væsentlig
ulempe for patienten. Samtidigt må nævnes, at det er uklart, hvor megen tid der
reelt går til at indhente informerede samtykker til mindre behandlinger, og såle-
des antager rådet, at lovforslaget også behandler et ønske i sektoren, om at finde
Det Etiske Råd
Ørestads Boulevard 5
Bygning 37K, st.
2300 København S
M:
W:
www.etiskraad.dk
Side
1 / 4