SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 587
Offentligt

STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Caroline Holt Udesen

Maria Nivi Schmidt Petersen

Marie Skov Kristensen

Lau Caspar Thygesen

Unges søvnvaner

Resultater fra UNG19

–

Sundhed og trivsel på gymnasi-

ale uddannelser 2019

juni 2020

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Kolofon

Unges søvnvaner

Resultater fra UNG19

–

Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019

Caroline Holt Udesen

Maria Nivi Schmidt Petersen

Marie Skov Kristensen

Lau Caspar Thygesen

Internt review: Susan Andersen

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse.

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-497-4

Statens Institut for Folkesundhed

Studiestræde 6

1455 København K

www.sdu.dk/sif

Rapporten kan downloades fra

www.sdu.dk/sif

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Indhold

Forord ............................................................................................................................................ 3

1 Sammenfatning ....................................................................................................................... 4

2 Læsevejledning ....................................................................................................................... 6

3 Baggrund ................................................................................................................................. 7

3.1 Opdrag fra Sundheds- og Ældreministeriet...................................................................... 7

3.2 Introduktion ..................................................................................................................... 7

3.3 Rapportens formål ........................................................................................................... 9

4 Materiale og metode .............................................................................................................. 10

4.1 Materiale

–

datakilder .................................................................................................... 10

4.2 Metode .......................................................................................................................... 11

4.3 Måling af søvn ............................................................................................................... 11

4.4 Måling af trivsel ............................................................................................................. 13

4.5 Måling af forbrug af receptpligtig og håndkøbssovemedicin........................................... 14

4.6 Metodiske begrænsninger og overvejelser .................................................................... 14

5 Studiepopulationen ............................................................................................................... 15

5.1 Beskrivelse af studiepopulationen i UNG19 ................................................................... 15

6 Søvnvaner .............................................................................................................................. 18

6.1 Forekomst af søvnproblemer ......................................................................................... 18

6.2 Søvnproblemer .............................................................................................................. 19

6.3 Søvnlængde .................................................................................................................. 20

6.4 Søvnlængde og søvnproblemer..................................................................................... 21

6.5 Sover om eftermiddagen ............................................................................................... 22

6.6 Søvn nok til at føle sig udhvilet ...................................................................................... 23

6.7 Årsager til ikke at føle sig udhvilet ................................................................................. 23

6.8 Træthed......................................................................................................................... 24

7 Trivsel og søvnproblemer ..................................................................................................... 26

7.1 Lav trivsel og søvnproblemer......................................................................................... 26

8 Brug af sovemedicin, søvnproblemer og trivsel ................................................................. 28

8.1 Selvrapporteret brug af sovemedicin på recept.............................................................. 28

8.2 Selvrapporteret brug af sovemedicin i håndkøb ............................................................. 29

8.3 Registreret antal indløste recepter på melatonin ............................................................ 31

Referencer ................................................................................................................................... 34

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Forord

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, offentliggør, i samarbejde med Sundheds-

og Ældreministeriet, en rapport om

Unges søvnvaner

baseret på resultater fra UNG19

–

Sundhed

og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019 og Lægemiddelstatiskregisteret.

Sundhedsdatastyrelsen har gennem de seneste to år, på baggrund af en politisk beslutning, moni-

toreret børn og unges forbrug af sovemedicin indeholdende melatonin. Monitoreringerne viser, at

forbruget er stigende, dog viser den seneste monitorering en mindre stigning sammenlignet med de

tidligere år. Den specifikke årsag til, at der de seneste år er set en stigning i forbruget af sovemedicin

blandt børn og unges kendes ikke. Der kan være flere årsager til stigningen i forbruget af soveme-

dicin og det er dermed vigtigt at afdække områder, som kan påvirke forbruget.

Rapportens overordnet formål er således at undersøge relationen mellem søvn, trivsel og forbrug af

sovemedicin blandt unge, i 2019. I rapporten er der udarbejdet analyser med fokus på unges søvn,

søvnproblemer og brug af sovemedicin. Analyserne omfatter unge i alderen 15-25 år på gymnasiale

uddannelser.

Rapportens resultater kan fungere som et redskab til fagprofessionelle i prioriteringen samt planlæg-

ning af indsatser og forebyggende arbejde rettet mod unges søvn, trivsel og forbrug af sovemedicin.

Morten Grønbæk

Direktør

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

1 Sammenfatning

Søvn er essentielt for en sund udvikling og vækst, fordi kroppen og særligt hjernen får mulighed for

at restituere under søvn. Søvnproblemer er hyppige blandt unge, og der ses desuden en stigning i

brugen af sovemedicin blandt unge i alderen 15-24 år. Tidligere studier har vist, at søvnproblemer

kan være udtryk for mistrivsel og bekymringer.

Det overordnede formål med rapporten er at undersøge relationen mellem søvn, trivsel og forbrug

af sovemedicin blandt unge (15-25-årige) i Danmark i 2019. Rapporten kan således danne baggrund

for interventioner og forebyggende arbejde rettet mod unges søvn, trivsel og forbrug af sovemedicin.

Rapporten henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder på området.

Rapporten er baseret på

UNG19

–

Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019,

der er en

landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Denne rapport benytter data fra elever mellem 15 og

25 år fra STX, HHX og HTX, hvoraf hovedparten er mellem 15 og 19 år gamle. Besvarelser fra

UNG19 er i denne rapport blevet koblet med Lægemiddelstatistikregisteret for at få information om

receptpligtig sovemedicin (melatonin).

Studiepopulationen består af 13.862 piger og 11.068 drenge. Pigerne angiver oftere at have søvn-

problemer end drengene

–

i alt 28 % af pigerne og 21 % af drengene angiver at have ugentlige

søvnproblemer. Der er en større andel af drengene, som sover mindre end 7 timer hver nat på

hverdage (28 % af drengene og 19% af pigerne). Der er en sammenhæng mellem søvnproblemer

og søvnlængde; især blandt drengene er det tydeligt, at dem, som rapporterer ugentlige søvnpro-

blemer, sover mindre end dem, der sjældnere oplever søvnproblemer. Sammenhængen ses ligele-

des for piger.

Der er også en tydelig sammenhæng mellem at have søvnproblemer og ikke føle sig udhvilet blandt

både drengene og pigerne. Blandt pigerne er den hyppigste årsag til ikke at føle sig udhvilet, at de

kommer for sent i seng på grund af skolerelaterede opgaver. Blandt drengene er den hyppigste

årsag til ikke at føle sig udhvilet, at de kommer for sent i seng på grund af underholdning (f.eks

mobiltelefon og computer).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Der er en langt større andel blandt unge med ugentlige søvnproblemer, som har lav trivsel end blandt

unge med sjældnere søvnproblemer. Det gælder for alle rapportens fire trivselsmål: Lav livstilfreds-

hed, oplevelse af stress, depressionssymptomer og lav skoletrivsel. Forskellene er markante og ses

for både drengene og pigerne. Der er en større andel blandt unge, som har brugt sovemedicin på

recept inden for de sidste 14 dage, som har lav trivsel, end blandt unge, som har rapporteret ingen

brug sovemedicin på recept. De samme mønstre ses for brug af håndkøbssovemedicin og for regi-

strerede køb af receptpligtig sovemedicin.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

2 Læsevejledning

Denne rapport er baseret på spørgeskemaundersøgelsen

UNG19

–

Sundhed og trivsel på gymna-

siale uddannelser 2019.

Rapporten har til formål at undersøge sammenhængen mellem søvn, trivsel

og forbrug af sovemedicin blandt elever på gymnasiale uddannelser i Danmark i 2019. Ung19 er en

tværsnitsundersøgelse, der er kendetegnet ved, at faktorerne er målt på samme tid, hvilket giver et

øjebliksbillede af de undersøgte sammenhænge.

Rapporten indledes med et baggrundsafsnit, som dels beskriver opdraget fra Sundheds- og Ældre-

ministeriet og dels giver en introduktion til det overordnede emne unges søvn. Dernæst følger et

kapitel, som beskriver rapportens materiale og metode, samt et kapitel, som beskriver rapportens

studiepopulation. Herefter følger rapportens resultater, som er inddelt i tre kapitler (kapitel 6-8), der

hver besvarer ét af rapportens tre delformål. Det første kapitel af disse tre kapitler har til formål at

belyse forskellige aspekter af de unges søvn og beskrive forekomsten af søvnproblemer blandt de

unge. Det andet kapitel har til formål at undersøge relationen mellem trivsel og søvnproblemer. Det

tredje kapitel beskriver brug af sovemedicin og relationen til søvnproblemer og trivsel.

Fremstilling af resultater

Resultaterne er hovedsageligt opdelt efter køn og søvnproblemer. Opdelingen på køn er relevant,

da der ofte ses væsentlige forskelle imellem kønnene på de undersøgte faktorer. For enkelte tabeller

er de desuden opdelt på alder, uddannelsesretninger (STX, HHX og HTX), årgang og boligsituation.

Resultaterne vil i tabellerne blive præsenteret som antal personer og procenter afrundet med én

decimal, men vil i den tilhørende tekst blive beskrevet i hele procenter. Det bør bemærkes, at pro-

centerne hovedsageligt læses, så man ser på fordelingen af variable for unge med ugentlige søvn-

problemer i forhold til unge med sjældnere søvnproblemer. Det vil også blive fremhævet i beskrivel-

sen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

3 Baggrund

3.1

Opdrag fra Sundheds- og Ældreministeriet

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2019 om medikamentel behandling af børn og unge med

psykiske lidelser er sovemedicin ikke førstevalg i behandlingen af børn og unge med særligt søvn-

besvær. Før eventuel behandling med sovemedicin mod søvnforstyrrelser skal der derfor være fo-

retaget søvnregistrering i minimum 14 dage, og de søvnhygiejniske principper skal være grundigt

afprøvet (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Alligevel viser Sundhedsdatastyrelsens monitorering gennem de seneste to år af børn og unges

forbrug af sovemedicin indeholdende melatonin, at forbruget er stigende, om end stigningen dog er

mindre de senere år end tidligere (Sundhedsdatastyrelsen, 2019).

Sundheds- og Ældreministeriet har derfor bedt Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet, om, på baggrund af nye data fra undersøgelsen

UNG19

–

Sundhed og trivsel på gymnasiale

uddannelser 2019,

at udarbejde en analyse med fokus på unges søvn, søvnproblemer og brug af

sovemedicin. Oplysninger om medicinbrug hentes fra Lægemiddelstatistikregisteret. Analysen om-

fatter unge i aldersgruppen 15-25 år og har fokus på at afdække forekomsten af unges søvnproble-

mer. Denne rapport kan således danne baggrund for interventioner og forebyggende arbejde rettet

mod unges søvn, trivsel og forbrug af sovemedicin. Rapporten henvender sig til fagprofessionelle,

der arbejder på området.

3.2

Introduktion

Søvn er essentielt for en sund udvikling og vækst, fordi kroppen og særligt hjernen får mulighed for

at restituere under søvn. Søvn spiller dermed en central rolle i forhold til at forebygge sygdom og

skader, øge koncentration, forbedre indlæring og sikre den daglige trivsel (Bruce et al., 2017).

I løbet af vores liv ændres vores søvnmønster og søvnbehov. Omkring puberteten ses en let øgning

i det samlede søvnbehov og formentlig også en forskydning af døgnrytmen, sådan at unge har lettere

ved at være vågne om aftenen og sværere ved at vågne om morgenen (Bruce et al., 2017;

Carskadon, 2011). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge i alderen 13-18 år sover 8-10 timer hver

nat (Sundhedsstyrelsen, 2011). Der findes ingen anbefalinger for unge over 18 år, men det gennem-

snitlige søvnbehov for voksne er 7,5 timer pr. nat, og for langt de fleste voksne ligger søvnbehovet

på mellem 6 og 9 timer pr. nat (Jennum et al., 2015). Fokus i denne rapport er på aldersgruppen 15-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

25 år, og dermed vil den yngste del af aldersgruppen i denne rapport have et let øget søvnbehov i

forhold til den ældre del af aldersgruppen af de 15-25-årige. I en dansk kontekst er søvn blandt unge

blevet undersøgt i

Ungdomsprofilen 2014,

som undersøgte helbred og trivsel blandt gymnasieelever.

Ungdomsprofilen 2014

viser, at 21 % af gymnasieeleverne typisk sover mindre end 7 timer pr. nat

på hverdage, beregnet på baggrund af hvornår de gik i seng og stod op (Bendtsen et al., 2015).

Andelen, der sov mindre end 7 timer pr. nat, var større blandt drenge end piger.

Ud over søvnkvantiteten er det også væsentligt at have fokus på et andet aspekt af søvnen; søvn-

kvaliteten, det vil sige den subjektive oplevelse af den søvn, man får.

Ungdomsprofilen 2014

viser,

at hver femte gymnasieelev inden for de seneste seks måneder har haft søvnproblemer mere end

én gang om ugen (Bendtsen et al., 2015). Andelen er større blandt piger end blandt drenge. Den

seneste

Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse fra 2017

viser, at ca. hver femte i aldersgruppen

16-24 år aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet (Jensen et al., 2018). Samtidig

viser undersøgelsen, at andelen af 16-24-årige, der angav, at de næsten aldrig eller aldrig får nok

søvn til at føle sig udhvilet, er steget markant i perioden 1987-2017, særligt fra 2005 til 2017. Under-

holdning fra mobiltelefon, tablet, computer, spillekonsol eller TV angives som den hyppigste årsag

til ikke at få søvn nok blandt både mænd og kvinder (Jensen et al., 2018)

Unge har ofte problemer med at falde i søvn, dårlig søvnkvalitet, utilstrækkelig søvn og træthed i

løbet af dagen (Dewald et al., 2010; Fallone et al., 2002; Hysing et al., 2013). Problemerne kan både

skyldes de fysiologiske forandringer, der sker i løbet af puberteten, men det kan også skyldes ude-

frakommende forandringer (Dewald et al., 2010; Tarokh et al., 2016). For eksempel er der en bety-

delig del af unge, der sover for lidt om natten på grund af bekymringer, stressbelastninger og mistri-

vsel, eller på grund af elektroniske medier inden sengetid (Dewald et al., 2010; Millman et al., 2005).

I relation hertil peger Due et al. (2014) på, at søvnproblemer kan være udtryk for mistrivsel og be-

kymringer, hvilket kan medføre nedsat søvnmængde og øget træthed i løbet af dagen (Due et al.,

2014). Samtidig kan dårlig og utilstrækkelig søvn i sig selv mindske trivsel og velbefindende hos den

unge. Søvnproblemer og nedsat søvnmængde kan således have en forstærkende effekt på trivsels-

problemer. I tråd hermed viser rapporten

Mental sundhed blandt unge

(som bygger på tal fra

Ung-

domsprofilen 2014),

at søvnproblemer er hyppigere blandt unge, som har lav grad af mental sundhed

end unge med højere grad af mental sundhed (Christensen et al., 2017). Derudover viser studier

(Bruce et al., 2017; Sivertsen et al., 2014), at personer med psykisk sygdom oftere har søvnproble-

mer end personer uden psykisk sygdom. I et norsk studie fra 2013 finder forskerne en sammenhæng

mellem søvnproblemer og depression blandt unge mennesker (Sivertsen et al., 2014). Søvnproble-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

mer kan i en del tilfælde afhjælpes ved brug af søvnhygiejniske tiltag såsom regelmæssige sengeti-

der at sove mørkt, køligt og stille samt undgå brug af digitale medier kort før sengetid. Medicinsk

behandling af søvnproblemer er således ikke førstevalg, når det gælder søvnproblemer blandt børn

og unge (Berring-Uldum et al., 2018; Sundhedsstyrelsen, 2019).

Til behandling af søvnforstyrrelser kan der, til børn og unge, anvendes søvnfremkaldende lægemid-

ler, herunder melatonin. I denne rapport er fokus på melatonin, da det er det præparat, der oftest

bliver indløst af børn og unge (Sundhedsstyrelsen, 2019). Melatonin er et hormon, som udskilles

naturligt ved tusmørkets frembrud og udskilles løbende, mens vi sover. Melatonin medvirker til etab-

lering og vedligeholdelse af søvnen og spiller derudover en rolle i regulering af vores døgnrytme.

Syntetisk fremstillet melatonin har en dokumenteret effekt i forhold til jetlag og andre søvnrytmefor-

styrrelser. I modsætning til andre sovemidler udvikles der ikke afhængighed eller tolerans over for

melatonin. Samtidig er der indrapporteret meget få bivirkninger ved brug af melatonin. Der er imid-

lertid rejst bekymring i forhold til det stigende forbrug blandt børn og unge, fordi langtidseffekterne

ved brug af melatonin ikke er tilstrækkeligt dokumenteret (Berring-Uldum et al., 2018).

Den seneste monitorering fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der fra første halvår 2017 til første

halvår af 2018 er sket en stigning i antallet af brugere af melatonin blandt de 15-24-årige. Den spe-

cifikke årsag til stigningen i antallet af brugere af melatonin kendes ikke (Sundhedsdatastyrelsen,

2019). I Medstat.dk ses også en fortsat stigning i 2019 for 18-24-årige fra 11,9 pr. 1.000 personer i

2017 til 13,8 pr. 1.000 personer i 2019 med højere tal for piger end drenge. Stigningen i forbruget af

melatonin ses ikke alene i Danmark. I nabolandene som blandt andet Sverige og Norge ses nogen-

lunde samme tendens (Sundhedsdatastyrelsen, 2019). Melatonin er receptpligtigt i Danmark, men

kan fås i håndkøb i andre lande. Der kan derfor være mørketal i forhold til det reelle forbrug af

melatonin, fordi folk kan have importeret det fra udlandet.

3.3

Rapportens formål

Det overordnede formål med rapporten er at undersøge sammenhængen mellem søvn, trivsel og

forbrug af sovemedicin blandt unge (15-25-årige) i Danmark i 2019.

Projektet har flere delformål.

1. At beskrive forskellige aspekter af unges søvnvaner og relationen til søvnproblemer

2. At undersøge relationen mellem trivsel og søvnproblemer blandt unge

3. At beskrive brug af sovemedicin og relationen til søvnproblemer og trivsel blandt unge

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

4 Materiale og metode

4.1

4.1.1

Materiale

–

datakilder

UNG19

–

Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019

UNG19

er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som skaber viden om unges sundheds-

adfærd, trivsel og helbred for derigennem at målrette planlægning af forebyggende og sundheds-

fremmende indsatser til unge (Pisinger et al., 2019). I alt blev 287 skoler, der tilbyder de gymnasiale

uddannelser Almen Studentereksamen (STX), Højere Forberedelseseksamen (2-årig HF), Højere

Handelseksamen (HHX) og Teknisk Studentereksamen (HTX), inviteret til at deltage, hvoraf 88 (33

%) skoler valgte at takke ja. Blandt de 45.035 elever på de deltagende skoler, besvarede 29.122

elever spørgeskemaet (65 %). De 29.122 elever består af 20.317 (70 %) STX-elever, 2.113 (7 %)

HF-elever, 4.032 (14 %) HHX-elever og 2.660 (9 %) HTX-elever. Elever mellem 15 og 30 år kunne

besvare spørgeskemaet.

Dataindsamlingen foregik elektronisk via et internetbaseret spørgeskema og foregik i perioden fra

14. januar til 1. april 2019. Spørgeskemaet indeholdt omkring 120 spørgsmål, der tilsammen tegner

et nuanceret billede af sundhed og trivsel på de gymnasiale uddannelser. Spørgeskemaet centrerer

sig om temaerne; sundhed (brug af rusmidler, rygning, mad- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, søvn,

seksualvaner og prævention), helbred (højde/vægt, symptomer og selvvurderet helbred) og trivsel

(mental sundhed og almen livstilfredshed, skoletrivsel, digital adfærd og relationer til familie og ven-

ner) (Pisinger et al., 2019).

4.1.2

Lægemiddelstatistikregistret

Lægemiddelstatistikregisteret indeholder bl.a. information om samtlige indløste recepter siden 1995.

For indløste recepter registreres oplysninger omkring CPR-nummer, dato for indløsning, pakkestør-

relse, styrke, ATC-kode (Anatomical Therapeutic Chemical Classification System) samt indikation

for ordination af lægemiddel (Kildemoes et al., 2011). Vi anvender i denne rapport ATC-koden

’N05CH01’

til at identificere brugen af receptpligtig sovemedicin, melatonin. Vi udtrak oplysninger

om indløste recepter i perioden 1. januar 2018 til 1. april 2019 og opdelte forbruget på antal indløste

recepter (henholdsvis 0 i forhold til 1 eller flere og 0 i forhold til 1 og 2 eller flere recepter).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

4.2

4.2.1

Metode

Beskrivelse af studiepopulation

Som nævnt tidligere blev elever mellem 15 og 30 år på alle landets gymnasiale uddannelser inviteret

til at deltage i UNG19, men studiepopulationen i nærværende rapport bygger på besvarelser fra

STX, HHX, HTX og elever mellem 15-25 år. Vi har valgt at fokusere på aldersgruppen 15-25 år og

derfor ekskluderet elever over 25 år. Vi vælger desuden at ekskludere HF-elever, da de både al-

dersmæssigt samt på andre parametre adskiller sig fra den resterende studiepopulation. Vi har der-

udover valgt at ekskludere de elever, som ikke har besvaret spørgsmål om søvnproblemer, søvn-

længde samt de valgte trivselsparametre. Det er væsentligt at overveje, om de, som vælger at be-

svare spørgsmålet om søvnproblemer, adskiller sig fra de, som vælger ikke at besvare spørgsmålet.

Ligeledes er det væsentligt at undersøge, om gruppen af de inviterede deltagende adskiller sig fra

de inviterede ikke-deltagende, det vil sige om der er en form for selektionsbias. Dette er beskrevet

nærmere i afsnit 4.6 og 5.1.

4.2.2

Studiedesign

Denne rapport bygger på spørgeskemaundersøgelsen UNG19, som beskrevet ovenfor i afsnit 4.1.1.

På baggrund af data fra UNG19 kortlægger vi i denne rapport forekomsten (prævalensen) af søvn-

problemer og brugen af sovemedicin blandt elever på gymnasiale uddannelser i Danmark. UNG19

er en tværsnitsundersøgelse og er dermed kendetegnet ved, at faktorerne er målt på samme tid og

giver derved et øjebliksbillede af forekomsten. Designet kan derfor ikke afklare årsager for den un-

dersøgte sammenhæng.

4.3

Måling af søvn

I denne rapport er vi interesserede i at afdække forskellige aspekter af de unges søvn. I den forbin-

delse er det vigtigt at skelne mellem søvnkvalitet og søvnkvantitet (Dewald et al., 2010; Pilcher et

al., 1997). Søvnkvaliteten betegner den subjektive oplevelse af den søvn, man får, herunder om man

føler sig udhvilet og er tilfreds med den søvn man får. Søvnkvantiteten, det vil sige søvnlængden,

måles blandt andet ved at forsøge at måle antallet af timer, man sover. Det er væsentligt at have for

øje, at søvnkvantitet og søvnkvalitet hænger sammen, men ikke nødvendigvis er overlappende

(Dewald et al., 2010). I denne rapport er begge aspekter afdækket.

I denne rapport definerer vi søvnproblemer på baggrund af følgende spørgsmål fra UNG19: ’Tænk

på de seneste 6 måneder: Hvor tit har du haft søvnproblemer?’

med svarmulighederne;

Næsten hver

dag, Mere end en gang om ugen, Næsten hver uge, Næsten hver måned, Sjældent eller aldrig.

Elever, som har svaret

Næsten hver dag

eller

Mere end en gang om ugen,

defineres som havende

ugentlige søvnproblemer. Elever, som har svaret

Næsten hver uge, Næsten hver måned, Sjældent

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

eller aldrig

defineres som havende sjældnere søvnproblemer. Man kunne have valgt en anden ind-

deling f.eks. ved at fokusere på daglige søvnproblemer. I rapporten har vi valgt at fokusere på ugent-

lige og daglig søvnproblemer, da vi mener dette har en betydning for dagligdagen.

Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at spørgsmålet vedrørende søvnproblemer ikke er vali-

deret, og derfor ved vi ikke, hvordan de unge forstår og definerer søvnproblemer. Vi kan derfor ikke

sige noget om, hvorvidt søvnproblemer handler om, at man har svært ved at falde i søvn, om man

føler at man får for lidt søvn, eller om søvnproblemer består i, at man vågner op i løbet af natten,

eller andet. Med det valgte spørgsmål fanger vi derfor forskellige søvnproblemer og dermed muligvis

forskellige årsager til søvnproblemer. Hvis søvnproblemet handler om, at man ikke kan falde i søvn

på grund af bekymringer, så er problemet et andet, end hvis søvnproblemet består i, at man bliver

vækket om natten af sin smartphone. Ligeledes vil løsningen på de to problemer være forskellig.

Det, vi fanger med spørgsmålet, er som tidligere nævnt den subjektive oplevelse af at have et søvn-

problem.

Søvnkvantiteten, det vil sige hvor mange timer, man sover, bliver belyst ved at spørge ind til, hvornår

de unge typisk går i seng, og hvornår de unge typisk står op, når de skal i skole næste dag. På den

baggrund beregnes en samlet søvnlængde, som inddeles i tre kategorier; < 7 timer, 7-9 timer og >

9 timers søvn. Søvnkvantiteten bliver desuden belyst med spørgsmålet;

Hvor ofte sover du om ef-

termiddagen på hverdage?

med svarmulighederne;

Aldrig, Sjældnere end 1 gang om ugen, Ca. 1

gang om ugen, Flere gange om ugen

Hver dag.

Søvnkvaliteten bliver belyst ved to spørgsmål. Det første spørgsmål spørger til, om man føler sig

udhvilet og lyder;

Synes du selv du får nok søvn til at føle dig udhvilet?,

med svarmulighederne;

Ja,

som regel, Ja, for det meste

Nej aldrig (næsten aldrig).

Elever, som har svaret

Nej aldrig (næsten

aldrig),

får herefter muligheden for at angive årsagerne til, at de ikke får nok søvn til at føle sig

udhvilet. Eleverne kan angive flere årsager;

For sent i seng på grund af skolerelaterede opgaver,

For sent i seng på grund af underholdning (f.eks. mobiltelefon og computer), Forstyrrelse fra eller

brug af mobiltelefon (f.eks. til at tjekke beskeder), Tanker/ bekymringer relateret til uddannelse, Tan-

ker/bekymringer relateret til familiemæssige eller personlige problemer

Andre årsager.

I rapporten beskriver vi således, hvad de unge angiver som årsager til ikke at føle sig udhvilet, men

man skal være opmærksomme på, at dette spørgsmål ikke drejer sig om årsager til søvnproblemer,

men kun om årsager til ikke at føle sig udhvilet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Det andet spørgsmål handler om, hvorvidt man føler sig generet af træthed;

Inden for de seneste 14

dage: Har du været generet af træthed?

med svarmulighederne;

Ja, meget generet, Ja, lidt generet

Nej.

4.4

Måling af trivsel

I denne rapport har vi valgt at afdække fire forskellige aspekter af trivsel fra UNG19. De fire aspekter

er henholdsvis livstilfredshed, stress, depressionssymptomer samt skoletrivsel.

De fleste danske undersøgelser, der måler livstilfredshed blandt unge, anvender, ligesom UNG19,

den såkaldte Cantril-stige

(på engelsk Cantril’s ladder), som måler en persons samlede vurdering af

livet (Mazur et al., 2018). Eleverne er blevet bedt om at vurdere deres livstilfredshed ved at angive,

hvor de for tiden befinder sig på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder

Det værst mulige liv,

og 10

betyder

Det bedst mulige liv.

Elever, som scorer fem eller mindre er defineret, som havende lav

livstilfredshed.

Et andet relevant aspekt af trivsel blandt unge er oplevelsen af stress. Til at afdække dette er ele-

verne i UNG19 blevet bedt om at angive, hvor ofte de føler sig stressede. Eleverne havde følgende

svarmuligheder;

Aldrig/næsten aldrig, Månedligt, Ugentligt

eller

Dagligt.

Elever, som svarer

Dagligt

eller

Ugentligt,

er defineret som havende daglig eller ugentlig stress.

Det tredje trivselsaspekt, som vi har valgt at inddrage, beskriver depressionssymptomer, som i

UNG19 måles ved hjælp af screeninginstrumentet Patient Health Questionnaire-2 (PHQ-2) (Kroenke

et al., 2010). Eleverne er blevet bedt om at angive, hvor ofte de inden for de sidste 14 dage har

været generet af følgende problemer. Herefter følger to beskrivelser;

Lille interesse i eller glæde ved

at gøre ting

Følt dig nedtrykt, håbløs eller været deprimeret.

Eleverne havde følgende svarmulig-

heder;

Slet ikke, Flere dage, Mere end halvdelen af dagene

Næsten hver dag.

På baggrund af

elevernes svar udregnes en samlet score mellem 0 og 6. Scorer man 3 eller over vurderes det, at

man har depressionssymptomer.

Som det sidste trivselsaspekt har vi valgt at inddrage skoletrivsel. Eleverne er blevet spurgt;

Hvad

synes du om, at gå på din skole for øjeblikket?,

med følgende svarmuligheder;

Meget godt, Godt,

Mindre godt

eller

Dårligt.

Har eleverne svaret

Mindre godt

eller

Dårligt,

har vi defineret dem som

havende dårlig skoletrivsel.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

4.5

Måling af forbrug af receptpligtig og håndkøbssovemedicin

Fra spørgeskemaundersøgelsen UNG19 har vi viden om det selvrapporterede forbrug af sovemedi-

cin; både receptpligtige sovemedicin og håndkøbsmedicin. Det er dog ikke blevet testet, hvordan

elever forstår forbrug af receptpligtig medicin. Derudover har vi fra Lægemiddelstatistikregistret vi-

den om indløste recepter på melatonin. Vi afrapporterer både det selvrapporterede receptpligtig so-

vemedicin og det registrerede antal indløste recepter på melatonin.

Med hensyn til det selvrapporterede forbrug af håndkøbsmedicin forventer vi, at eleverne både an-

giver håndkøbsmedicin, som de har købt på apoteker og helsekostbutikker i Danmark, om end der

er mulighed for, at besvarelserne dækker over egen import af melatonin.

4.6

Metodiske begrænsninger og overvejelser

Som det er beskrevet i UNG19 var der pr. 1. oktober 2018 145.715 elever i Danmark, der gik på en

gymnasial uddannelse, hvilket forventes at være tilsvarende i 2019. Derved er deltagelsesprocenten

cirka 20 % blandt alle elever indskrevet på en gymnasial uddannelse. Eventuel forskel på deltagere

og ikke-deltagere er yderligere beskrevet nedenfor i afsnit 5.1. Studiepopulationen består af elever

fra Almen Studentereksamen (STX), Højere Forberedelseseksamen (2-årig HF), Højere Handelsek-

samen (HHX) og Teknisk Studentereksamen (HTX), Det er derved ikke alle unge, som indgår i stu-

diet, hvilket kan begrænse generalisérbarheden.

Som tidligere fremhævet er der en tæt relation mellem søvnproblemer og trivsel. Unge med trivsels-

problemer vil ofte have søvnproblemer som en del af deres symptombillede. Samtidig har dårlig

søvn en direkte effekt på humør, trivsel og koncentration. Da UNG19 som tidligere nævnt er et tvær-

snitsstudie er det ikke muligt at sige, hvad der er årsag, og hvad der er effekt; om det er søvnproble-

merne, som giver anledning til dårlig trivsel eller om søvnproblemerne snarere er en følgevirkning af

trivselsproblemer.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

5 Studiepopulationen

5.1

Beskrivelse af studiepopulationen i UNG19

Nedenstående tabel giver et overbliksbillede over fordelingen af de unge på en række baggrunds-

parameter; alder, uddannelsesretning, årgang og hvem de unge bor sammen med. Tabellen er som

i resten af rapporten opdelt på køn. Nedenstående tabel 1 beskriver studiepopulationen, mens den

efterfølgende tabel 2 beskriver dem, som var inviteret til undersøgelsen, men som ikke deltog.

Tabel 1:

Deltagere fra UNG19, 15-25 år og STX, HHX og HTX

Piger

I alt

Alder

15-16 år

17 år

18 år

19 år

20-25 år

Gennemsnitsalder

(år)

Uddannelsesretning

STX

HHX

HTX

Årgang

1. årgang

2. årgang

3. årgang

Bosat sammen med

Forældre

Kæreste/

ægtefælle/ven/veninde

eller andre

Alene

Andet

Drenge

55,6

19,5

32,0

31,1

15,7

1,8

11.068

1.867

3.418

3.524

1.845

414

17,6

82,7

11,4

5,8

35,8

32,0

32,2

93,2

4,1

1,5

1,2

7.376

2.077

1.615

4.064

3.520

3.484

10.427

361

146

128

66,6

18,8

14,6

36,7

31,8

31,5

94,3

3,3

1,3

1,2

44,4

16,9

30,9

31,8

16,7

3,7

13.862

2.702

4.434

4.306

2.172

248

17,5

11.470

1.583

809

4.955

4.440

4.467

12.912

563

208

170

Der er 9 piger og 6 drenge, som ikke har svaret på spørgsmålet om, hvem de bor sammen med.

Ovenstående tabel 1 viser overordnet set, at drengene og pigerne som deltog i undersøgelsen, ligner

hinanden i forhold til aldersfordeling, årgang samt i forhold til hvem, de bor sammen med. Der, hvor

pigerne og drengene adskiller sig, er i forhold til, hvilken uddannelsesretning de går på. 83 % af

pigerne går på STX, mens det kun gælder for 67 % af drengene. Til gengæld går 15 % af drengene

på HTX, mens det kun gælder for 6 % af pigerne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Tabel 2:

Inviterede, men ikke-deltagere, 15-25 år og STX, HHX og HTX

Piger

I alt

Alder

15-16 år

17 år

18 år

19 år

20-25 år

Gennemsnitsalder

(år)

Uddannelsesretning

STX

HHX

HTX

Årgang

1. årgang

2. årgang

3. årgang

Drenge

53,5

16,6

29,7

34,8

16,3

2,5

6.746

1.079

2.276

2.533

1.485

382

17,7

72,2

17,0

10,8

30,2

33,7

34,0

3.896

2.064

1.795

2.480

2.527

2.563

50,2

26,6

23,2

32,0

32,6

33,1

46,5

13,9

29,4

32,7

19,2

4,9

7.755

1.122

2.004

2.349

1.101

170

17,6

4.873

1.147

726

2.040

2.271

2.297

Der er 138 piger og 185 drenge, som mangler oplysning om årgang, derfor giver summeringen af n for årgang ikke henholdsvis 7.755

piger og 6.746 drenge.

Ovenstående tabel 2 viser, hvordan de unge, som var inviteret (15-25 år som går på STX, HHX eller

HTX), men som ikke har deltaget, fordeler sig i forhold til alder, uddannelsesretning og årgang. Når

vi sammenligner denne tabel med tabel 1 ovenfor, tyder det på, at de unge, som har deltaget i

undersøgelsen, ikke adskiller sig væsentlig fra de unge, som var inviteret til undersøgelsen, men

som ikke deltog. De deltagende elever er lidt yngre, og der er lidt flere piger, men forskellene er små.

Vi ønsker med tabel 3 at undersøge, om der er forskel på antallet af indløste recepter på melatonin

blandt de deltagende unge og de ikke-deltagende, blandt alle de inviterede i UNG19. Tabellen er

desuden opdelt på alder (15-17 og 18-25 år).

Tabel 3:

Antal recepter på melatonin i perioden 1. januar 2018 til 1. april 2019 opdelt på alder (under og over 18 år)

Piger

Deltaget i UNG19 Ikke deltaget i UNG19

Antal recepter

15-17 år

≥2

7.086

99,3

0,4

0,3

3.327

99,2

0,3

0,5

Drenge

Deltaget i UNG19 Ikke deltaget i UNG19

5.256

99,5

0,2

0,4

3.086

98,7

0,8

0,5

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

18-25 år

≥2

6.641

98,7

0,6

0,7

4.335

98,5

0,8

0,7

5.734

99,2

0,5

0,4

3.554

98,2

0,8

1,0

Formålet med tabel 3 er at få en indikation af, om rapportens resultaterne er behæftet med fejl i

form af selektionsbias, det vil sige, om de deltagende elever adskiller væsentligt sig fra de ikke-del-

tagende. Tabel 3 viser, at der for piger ikke er væsentlige forskelle mellem antallet af indløste re-

cepter på melatonin blandt de deltagende og de ikke-deltagende, mens flere ikke-deltagende

drenge har indløst recepter på melatonin. Dette er dog baseret på få personer, som har indløst re-

cepter. Dette styrker vores resultaters repræsentativitet for aldersgruppen 15-25 på STX, HHX og

HTX i forhold til antallet af indløste recepter på melatonin.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

6 Søvnvaner

6.1

Forekomst af søvnproblemer

Dette kapitel har til formål at belyse forskellige aspekter af unges søvnvaner og beskrive forekomsten

af søvnproblemer blandt de unge (rapportens delformål 1). I denne rapport definerer vi søvnproble-

mer på baggrund af spørgsmålet:

Tænk på de seneste 6 måneder: Hvor tit har du haft søvnproble-

mer?

med svarmulighederne;

Næsten hver dag, Mere end en gang om ugen, Næsten hver uge,

Næsten hver måned

og Sjældent

eller aldrig.

Nedenstående tabel viser fordelingen på de fem svar-

muligheder.

Tabel 4:

Søvnproblemer inden for de seneste 6 måneder

Sjældent eller Næsten hver Næsten hver

Mere end én

aldrig

måned

uge

gang om ugen

I alt

Køn

Piger

Drenge

Alder

15-16 år

17 år

18 år

19 år

20-25 år

Uddannelsesretning

STX

HHX

HTX

Årgang

1. årgang

2. årgang

3. årgang

Bosat sammen med

Forældre

Kæreste/

ægtefælle/ven/

veninde eller andre

Alene

Andet

Næsten

hver dag

2.636 10,6

1.676 12,1

960

8,7

9.252

4.554

4.698

1.781

2.928

2.911

1.420

212

6.866

1.382

1.004

3.445

2.927

2.880

8.775

37,1

32,9

42,5

39,0

37,3

37,2

35,4

32,0

36,4

37,8

41,4

38,2

36,8

36,2

37,6

5.820

3.269

2.551

1.107

1.833

1.782

948

150

4.429

856

535

2.174

1.800

1.846

5.487

23,4

23,6

23,1

24,2

23,3

22,8

23,6

22,7

23,5

23,4

22,1

24,1

22,6

23,2

23,5

3.604

2.104

1500

619

1.171

1.098

609

107

2.777

541

286

1.282

1.137

1.185

3.356

14,5

15,2

13,6

14,9

14,0

15,2

16,2

14,7

14,8

11,8

14,2

14,3

14,9

14,4

3.618

2.259

1.359

586

1.085

1.255

599

2.752

543

323

1.165

1.218

1.235

3.374

14,5

16,3

12,3

12,8

13,8

16,0

14,9

14,1

14,6

14,8

13,3

12,9

15,3

15,5

14,5

476 10,4

835 10,6

784 10,0

441 11,0

100 15,1

2.022 10,7

338

9,2

276 11,4

953 10,6

878 11,0

805 10,1

2.347 10,1

300

32,5

21,5

31,5

186

20,1

24,0

20,5

144

15,6

16,1

15,4

139

15,0

16,4

14,1

155 16,8

78 22,0

55 18,5

Der er 15 unge, som ikke har svaret på spørgsmålet om, hvem de bor sammen med.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Tabel 4 viser fordelingen af søvnproblemer inden for de sidste 6 måneder generelt og opdelt på

andre faktorer. I tabellen er der angivet rækkeprocenter det vil sige, de angivet procenter summeres

til 100 % vandret. Af tabellen ses det, at der er væsentlige kønsforskelle. Pigerne angiver oftere at

have søvnproblemer end drengene. Der er en mindre andel af pigerne end drengene, henholdsvis

33 % og 43 %, som angiver aldrig eller næsten aldrig at have søvnproblemer. Derudover ses der er

en tendens til, at en større andel af eleverne i alderen 20-25 år har søvnproblemer hver dag. Der er

derimod ikke de store forskelle på tværs af årgangene. Dog lader det til, at der er væsentlige forskelle

i forekomsten af søvnproblemer afhængigt af, hvem man bor sammen med. Dem, der bor sammen

med sine forældre, angiver sjældnere søvnproblemer end dem, som bor alene, med kæreste, andre

eller andet.

6.2

Søvnproblemer

I resten af rapporten har vi valgt at inddele søvnproblemer i to kategorier på baggrund af de fem

svarmuligheder, som er beskrevet i ovenstående tabel. Elever, som har svaret

Næsten hver dag

eller

Mere end én gang om ugen,

defineres som havende ugentlige søvnproblemer. Elever, som har

svaret

Næsten hver uge, Næsten hver måned, Sjældent eller aldrig,

defineres som havende sjæld-

nere søvnproblemer.

Tabel 5:

Søvnproblemer inden for de seneste 6 måneder

Sjældnere søvnproblemer

I alt

Køn

Piger

Drenge

Alder

15-16 år

17 år

18 år

19 år

20-25 år

Uddannelsesretning

STX

HHX

HTX

Årgang

1. årgang

2. årgang

3. årgang

6.901

5.864

5.911

76,5

73,7

74,3

14.072

2.779

1.825

74,7

75,9

75,3

3.507

5.932

5.791

2.977

469

76,8

75,6

74,0

74,1

70,9

9.927

8.749

71,6

79,1

18.676

74,9

Ugentlige søvnproblemer

6.254

3.935

2.319

1.062

1.920

2.039

1.040

193

4.774

881

599

2.118

2.096

2.040

25,1

28,4

21,0

23,2

24,5

26,0

25,9

29,2

25,3

24,1

24,7

23,5

26,3

25,7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Bosat sammen med

Forældre

Kæreste/ægtefælle/ven/

veninde eller andre

Alene

Andet

17.618

630

218

201

75,5

68,2

61,6

67,5

5.721

294

136

24,5

31,8

38,4

32,5

Der er 15 unge, som ikke har svaret på spørgsmålet om, hvem de bor sammen med.

Tabel 5 viser fordelingen af søvnproblemer inddelt i to kategorier generelt og opdelt på andre fakto-

rer. I tabellen er der angivet rækkeprocenter det vil sige, de angivet procenter summeres til 100 %

vandret. Tabel 5 viser, at 28 % af pigerne og 21 % af drengene oplever at have ugentlige søvnpro-

blemer. Der er således en større andel af pigerne, som angiver at have ugentlige søvnproblemer

end drengene. Tabellen viser desuden, at 38 % af dem, der bor alene, har ugentlige søvnproblemer,

mens andelen blandt dem, der bor med deres forældre, er 25 %.

6.3

Søvnlængde

På baggrund af spørgsmål, om hvornår man typisk går i seng, og spørgsmål om, hvornår man typisk

står op, udregnes elevernes typiske søvnlængde på hverdage, som derefter inddeles i tre kategorier;

<7 timer, 7-9 timer og > 9 timers søvn.

Tabel 6:

Typisk søvnlængde på hverdage

< 7 timer

I alt

Køn

Piger

Drenge

Alder

15-16 år

17 år

18 år

19 år

20-25 år

Uddannelsesretning

STX

HHX

HTX

Årgang

1. årgang

2. årgang

3. årgang

1.926

1.812

1.971

4.064

990

655

902

1.692

1.906

977

232

2.569

3.140

5.730

23,0

18,6

28,4

19,8

21,6

24,4

35,4

21,6

27,1

21,4

22,8

24,8

7-9 timer

18.140

10.557

7.583

3.423

5.830

5.609

2.872

406

13.924

2.541

1.675

6.676

5.815

5.649

72,8

76,2

68,5

74.9

74,3

71,6

61,3

73,8

69,4

69,1

74,1

73,1

71,1

> 9 timer

1.060

726

334

240

327

312

159

843

127

411

330

319

4,3

5,2

3,0

5,3

4,2

4,0

3,3

4,5

3,5

3,7

4,6

4,2

4,0

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Bosat sammen med

Forældre

Kæreste/ægtefælle/ven/

veninde eller andre

Alene

Andet

5.316

192

101

22,8

20,8

28,1

33,9

17.032

677

234

183

73,0

73,4

66,5

61,4

973

4,2

5,9

5,4

4,7

Der er 21 unge, som ikke har svaret på spørgsmålene om søvnlængde

Der er 15 unge, som ikke har svaret på spørgsmålet om, hvem de bor sammen med.

Tabel 6 viser fordelingen af søvnlængde på hverdag generelt og opdelt på andre faktorer. I tabellen

er der angivet rækkeprocenter det vil sige, de angivet procenter summeres til 100 % vandret. Ande-

len af unge, der typisk sover mindre end 7 timer pr. nat på hverdage, er større blandt drengene end

blandt pigerne. Det ser ligeledes ud til, at der med stigende alder, er en større andel, der typisk sover

mindre end 7 timer pr. nat på hverdage. I den forbindelse skal det nævnes, at søvnbehovet falder

fra teenageårene til voksenalderen. Derudover ser det ud til, at en større andel af HHX- og HTX-

eleverne typisk sover mindre end 7 timer pr. nat på hverdage, end eleverne på STX. Denne forskel

kan måske skyldes, at der er en større andel af drenge på HHX og HTX end på STX, og at drengene

generelt sover mindre end pigerne. Blandt unge, der bor alene,

og unge der har angivet ”andet” som

boligforhold, er der en større andel, der sover mindre end 7 timer pr. nat i hverdagen.

Ud fra tabel 4 og 5 er det således interessant, at der er en større andel af drengene, der sover mindre

end 7 timer pr. nat, mens der blandt piger er en større andel, som har ugentlige søvnproblemer.

Dette understreger, at søvnlængde ikke nødvendigvis hænger sammen med søvnproblemer.

6.4

Søvnlængde og søvnproblemer

Piger

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

1.171

8.134

615

11,8

82,0

6,2

1.398

2.423

111

35,6

61,6

2,8

Drenge

Sjældnere

Ugentlige

I alt

søvnproblemer søvnproblemer

3.140 28,4

7.583 68,6

334

3,0

1.900

6.541

300

21,7

74,8

3,4

1.240

1.042

53,5

44,9

1,5

Tabel 7:

Søvnlængde og søvnproblemer

I alt

Søvnlængde

< 7 timer

9-7 timer

> 9 timer

2.569 18,6

10.557 76,2

726

5,2

Der er 10 piger og 11 drenge, som ikke har svaret på spørgsmålene om søvnlængde.

Tabel 7 viser fordelingen af søvnlængde opdelt på køn og søvnproblemer. I tabellen er der angivet

kolonneprocenter det vil sige, de angivet procenter summeres til 100 % lodret. Alle tabeller herfra er

stillet op på denne måde, hvor man kan sammenligne kolonnerne. Tabel 7 viser altså relationen

mellem søvnlængde og søvnproblemer. Som det er nævnt ovenfor, er der ikke nødvendigvis en

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

sammenhæng mellem søvnlængde og søvnproblemer, men tabellen viser dog alligevel en vis sam-

menhæng. Især blandt drengene er det tydeligt, at dem, som rapporterer ugentlige søvnproblemer

samtidig, sover mindre (54 % sover mindre end 7 timer pr. nat), end dem, der har sjældnere søvn-

problemer (22 % sover mindre end 7 timer pr. nat). Sammenhængen ses ligeledes for piger.

6.5

Sover om eftermiddagen

Til at definere andelen af elever, der sover om eftermiddagen benyttes spørgsmålet:

Hvor ofte sover

du om eftermiddagen på hverdage?

Svarkategorierne fremgår nedenfor i tabellen.

Tabel 8:

Sover om eftermiddagen

og søvnproblemer

I alt

Sover om

eftermiddagen

Aldrig

Sjældnere end 1

gang om ugen

Ca. 1 gang om

ugen

Flere gange

om ugen

Hver dag

Piger

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

I alt

Drenge

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

3.949

3.338

2.951

3.202

413

28,5

24,1

21,3

23,1

3,0

3.109

2.543

2.097

1.977

196

31,3

25,6

21,1

19,9

2,0

840

795

854

1.225

217

21,4

20,2

21,7

31,2

5,5

3.477 31,5

2.784 25,2

2.357 21,3

2.191 19,8

241

2,2

2.916

2.271

1.853

1.558

138

33,4

26,0

21,2

17,8

1,6

561

513

504

633

103

24,2

22,2

21,8

27,4

4,5

9 piger og 18 drenge har ikke besvaret spørgsmålet om eftermiddagslur.

Tabel 8 viser fordelingen af de unge, der sover om eftermiddagen opdelt på køn og søvnproblemer.

I tabellen er der angivet kolonneprocenter det vil sige, de angivet procenter summeres til 100 %

lodret. Ud fra tabellen ses, at en større andel med ugentlige søvnproblemer sover om eftermiddagen

til hverdag end dem, der sjældnere oplever søvnproblemer. 37 % af piger med ugentlige søvnpro-

blemer sover om eftermiddagen flere gange om ugen eller hver dag, mod 22 % blandt dem, der har

sjældnere søvnproblemer. Samme mønster ses for drengene.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

6.6

Søvn nok til at føle sig udhvilet

På baggrund af spørgsmålet;

Synes du selv du får nok søvn til at føle dig udhvilet?,

angives andelen,

som svarer hhv.

Ja, som regel

eller

Ja, for det meste

i forhold til

Nej, aldrig (næsten aldrig)

Tabel 9:

Får søvn nok til at føle sig udhvilet

og søvnproblemer

I alt

Udhvilet

Ja, som regel/

for det meste

Nej, aldrig/

næsten aldrig

59,6

40,4

Piger

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

7.306

2.612

73,7

26,3

944

2.985

24,0

76,0

I alt

Drenge

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

6.785

1.951

77,7

22,3

568

1.746

24,6

75,5

8.250

5.597

7.353 66,5

3.697 33,5

15 piger og 18 drenge, som ikke har besvaret spørgsmålet om hvorvidt de føler sig udhvilede.

Tabel 9 viser fordelingen af elever, der føler sig udhvilet opdelt på køn og søvnproblemer. I tabellen

er der angivet kolonneprocenter det vil sige, de angivet procenter summeres til 100 % lodret. Her

ses en tydelig sammenhæng mellem at have søvnproblemer og ikke føle sig udhvilet. Både blandt

pigerne og drengene gælder det, at 76 % af dem med ugentlige søvnproblemer angiver, at de aldrig

eller næsten aldrig føler sig udhvilet. Det gælder kun ca. 25 % af dem, der sjældnere oplever søvn-

problemer.

6.7

Årsager til ikke at føle sig udhvilet

De elever, som har svaret

Nej, aldrig (næsten aldrig)

på ovenstående spørgsmål om, hvorvidt de får

nok søvn til at føle sig udhvilet, får efterfølgende mulighed for at angive årsager til, at de ikke får nok

søvn. De elever, som har svaret, at de som regel eller for det meste får nok søvn til at føle sig

udhvilet, har ikke haft mulighed for at angive årsager til ikke at føle sig udhvilet.

Tabel 10:

Årsager til ikke at få nok søvn til at føle sig udhvilet

Piger

Årsager til ikke at føle sig udhvilet

For sent i seng på grund af skolerelaterede opgaver

For sent i seng på grund af underholdning

(f.eks. mobiltelefon og computer)

Forstyrrelse fra eller brug af mobiltelefon

(f.eks. til at tjekke beskeder)

Tanker/ bekymringer relateret til uddannelse

Tanker/bekymringer relateret til familiemæssige eller

personlige problemer

Andre årsager

63,3

57,1

27,7

49,5

50,2

29,3

Drenge

1.703

2.382

914

1.150

1.152

1.208

46,1

64,4

24,7

31,1

31,2

32,7

3.544

3.198

1.540

2.768

2.811

1.638

De unge har haft mulighed for at sætte flere krydser og dermed angive flere årsager, og derfor summeres der til mere end 100 %. Der

er ingen begrænsning på, hvor mange årsager man har kunnet angive.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Tabel 10 viser forekomsten af specifikke årsager til at de unge ikke får nok søvn til at føle sig udhvilet

opdelt på køn. I tabellen summerer de angivet procenter ikke til 100 %, da eleverne kan angive flere

af årsagerne. Af tabellen fremgår det, at der er en væsentlig kønsforskel i forhold til, hvilke årsager

de unge angiver til ikke at føle sig udhvilet. Blandt pigerne er den hyppigste årsag til ikke at føle sig

udhvilet, at de kommer for sent i seng på grund af skolerelaterede opgaver. Over 60 % blandt pigerne

angiver, at de ikke får nok søvn til at føle sig udhvilet, fordi de kommer for sent i seng på grund af

skolerelaterede opgaver, blandt drengene gælder det 46 %. Blandt drengene er den hyppigste årsag

til ikke at føle sig udhvilet, at de kommer for sent i seng på grund af underholdning (for eksempel fra

mobiltelefon og computer). Det gælder for 57 % af pigerne og er dermed den næst hyppigste årsag

til ikke at føle sig udhvilet blandt pigerne. En større andel af pigerne angiver desuden, at tanker og

bekymringer relateret til uddannelse og tanker og bekymringer relateret til familiemæssige eller per-

sonlige problemer er årsagen til, at de ikke får nok søvn til at føle sig udhvilet (omkring 50 %), end

blandt drengene (31 %). Forstyrrelse fra eller brug af mobiltelefon efter, at man har lagt dig til at

sove, f.eks. til at tjekke beskeder, er både blandt pigerne og drengene den mindst hyppigste årsag

til ikke at få nok søvn til at føle sig udhvilet.

6.8

Træthed

Konsekvensen af søvnproblemer kan være, at man er generet af træthed. Ud over at spørge til, om

de unge føler sig udhvilet, er de unge også blev spurgt til træthed;

Inden for de seneste 14 dage:

Har du været generet af træthed?, med

svarmulighederne;

Ja, meget generet, Ja, lidt generet

Nej.

Nedenstående tabel viser, hvordan unge med sjældnere søvnproblemer og unge med ugentlige

søvnproblemer fordeler sig blandt piger og drenge.

Tabel 11:

Træthed

og søvnproblemer

I alt

Træthed

Nej

Ja, lidt/meget

generet

Piger

Sjældnere

søvnproblemer

8.277

1.646

Ugentlige

søvnproblemer

42,2

57,8

I alt

Drenge

Sjældnere

søvnproblemer

7.910

822

90,6

9,4

Ugentlige

søvnproblemer

1.218

1.099

52,6

47,4

9.934 71,7

3.917 28,3

83,4 1.657

16,6 2.271

9.128 82,6

1.921 17,4

11 piger og 19 drenge har ikke besvaret spørgsmålet om gener fra træthed.

Tabel 11 viser fordelingen af unge, der er generet af træthed opdelt på køn og søvnproblemer. I

tabellen er der angivet kolonneprocenter det vil sige, de angivet procenter summeres til 100 % lodret.

Af tabellen fremgår det, at pigerne generelt er mere generet af træthed end drengene, men der er

samtidig betydelig forskel på gruppen med ugentlige søvnproblemer og gruppen med sjældnere

søvnproblemer. Både blandt pigerne og drengene er unge med søvnproblemer markant mere ge-

neret af træthed, end de unge, der sjældnere oplever søvnproblemer. Blandt piger gælder det knap

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

60 % af pigerne med ugentlige søvnproblemer, mens det blandt drengene er knap 50 %. Til sam-

menligning gælder det kun 17 % af pigerne og 9 % af drengene med sjældnere søvnproblemer.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

7 Trivsel og søvnproblemer

7.1

Lav trivsel og søvnproblemer

Dette kapitel har til formål at undersøge sammenhængen mellem trivsel og søvnproblemer (delfor-

mål 2). Fra spørgeskemaundersøgelsen UNG19 er der udvalgt fire trivselsparametre; livstilfredshed,

stress, depressionssymptomer og skoletrivsel. Til at vurdere livstilfredshed benyttes spørgsmålet;

På nedenstående skala betyder 10 ’det bedst mulige liv’ for dig, og 0 betyder ’det værst mulige liv’

for dig. Hvor på skalaen synes du selv, du er for tiden?

Til at belyse stress blandt de unge anvendes

et spørgsmål, som lyder;

Hvor ofte er du stresset?

Til at belyse depressionssymptomer blandt de

unge præsenteres to beskrivelser;

Lille interesse i eller glæde ved at gøre ting

Følt dig nedtrykt,

håbløs eller været deprimeret.

Eleverne havde følgende svarmuligheder;

Slet ikke, Flere dage,

Mere

end halvdelen af dagene og Næsten hver dag.;. Dårlig skoletrivsel belyses ved brug af spørgsmålet;

Hvad synes du om at gå på din skole i øjeblikket?

De fire trivselsaspekter er nærmere beskrevet i

afsnit 4.4.

Tabel 12:

Trivselsmål og søvnproblemer

I alt

Samlet antal

Lav livstilfredshed

Dagligt eller

ugentlig stress

Depressions-

symptomer

Dårlig skoletrivsel

13.862

2.558

7.705

4.252

2.396

Piger

Sjældnere

Ugentlige

I alt

søvnproble- søvnproble-

mer

9.927

3.935

11.068

18,5 1.205 12,1 1.353 34,4

55,6 4.607 46,4 3.098 78,7

30,7 2.321 23,4 1.931 49,1

17,3 1.252 12.6 1.144 29,1

1.320

3.882

2.208

1.661

Drenge

Sjældnere

søvnproble-

mer

8.749

11,9

648

7,4

28,2

15,1

10,9

Ugentlige

søvnproble-

mer

2.319

672

1.414

880

706

29,0

61,0

38,0

30,4

35,1 2.468

19,9 1.328

15,0

955

Tabel 12 viser fordelingen af unge, der rapporterer hver af de fire trivselsmål opdelt på køn og søvn-

problemer. I tabellen summerer de angivet procenter ikke til 100 %, da de unge kan rapportere flere

af trivselsmålene. Procenterne kan sammenlignes mellem kolonnerne og størrelsen på de samlede

grupper er indsat øverst. Ud fra tabellen ses det, at et stort antal elever er præget af mistrivsel.

Blandt pigerne gælder det, at 56 % føler sig dagligt eller ugentlig stresset, mens det gælder for 35

% blandt drengene. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at omkring 31 % af pigerne og 20 % af

drengene har depressionssymptomer. Sammenligner man drenge og piger, ses det, at andelen, der

mistrives, er større blandt pigerne end blandt drengene, dog er forskellen mindre for dårlig skoletriv-

sel. For alle valgte trivselsparametre gælder det, at der er en langt større andel blandt unge med

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

ugentlige søvnproblemer, som har lav trivsel, end blandt unge med sjældnere søvnproblemer. Ser

man på andelen med lav livstilfredshed, er andelen omkring tre gange så stor blandt elever med

ugentlige søvnproblemer i forhold til elever med sjældnere søvnproblemer. Dette gælder både blandt

pigerne og drengene. Samme mønster ses for dårlig skoletrivsel, hvor andelen med lav skoletrivsel

både blandt pigerne og drengene ligeledes er omkring tre gange større blandt elever med ugentlige

søvnproblemer, end blandt elever med sjældnere søvnproblemer.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

8 Brug af sovemedicin, søvn-

problemer og trivsel

Dette kapitel har til formål at undersøge brug af sovemedicin og relationen til søvnproblemer og

trivsel (delformål 3). Første del omhandler det selvrapporterede brug af henholdsvis receptpligtigt og

håndkøbssovemedicin, mens den sidste del omhandler det registrerede antal indløste recepter på

melatonin på baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregistret.

8.1

Selvrapporteret brug af sovemedicin på recept

Tabel 13 og 14 beskriver det selvrapporterede forbrug af receptpligtig sovemedicin. Her er det rele-

vant at være opmærksom på, at der ikke specifikt bliver spurgt til melatonin, men til receptpligtig

sovemedicin generelt.

Tabel 13:

Selvrapporteret sovemedicin på recept og søvnproblemer opdelt på køn og alder (under og over 18 år)

I alt

15-17 år

Ingen recept-

plig-

tig sovemedicin

Receptpligtig

sovemedicin

18-25 år

Ingen recept-

plig-

tig sovemedicin

Receptpligtig

sovemedicin

Piger

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

I alt

Drenge

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

6.900 98,6 5.072

1,4

99,4

0,6

1.828

96,5

3,5

5.163 98,6 4.197

1,4

99,2

0,8

966

95,8

4,2

6.476 97,7 4.667

156

3,4

99,2

0,8

1.809

120

93,8

6,2

5.629 98,1 4.427

110

1,9

99,4

0,6

1.202

93,6

6,4

187 15-17-årige og 138 18-25-årige har ikke besvaret spørgsmålet om receptpligtig sovemedicin.

Tabel 13 viser fordelingen af elever, der selv rapporterer, at de inden for de sidste 14 dag har taget

sovemedicin på recept opdelt på køn og søvnproblemer. Tabellen er desuden opdelt på alder (15-

17 år og 18-25 år). I tabellen er der angivet kolonneprocenter det vil sige, de angivet procenter

summeres til 100 % lodret. I forhold til forbruget af sovemedicin viser tabellen, at der både blandt

pigerne og drengene med ugentlige søvnproblemer er mellem 4 og 6 %, som angiver, at de inden

for de sidste 14 dage har taget sovemedicin på recept. Andelene er større for de ældre unge.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Tabel 14:

Trivsel og selvrapporteret sovemedicin på recept opdelt på køn og alder (under og over 18 år)

Piger

Ingen brug af

Brug af

receptpligtig

sovemedicin

Trivselsmål

15-17 år

, samlet antal

Lav livstilfredshed

Dagligt eller ugentlig stress

Depressionssymptomer

Dårlig skoletrivsel

18-25 år

, samlet antal

Lav livstilfredshed

Dagligt eller ugentlig stress

Depressionssymptomer

Dårlig skoletrivsel

Drenge

Ingen brug af

Brug af

receptpligtig

sovemedicin

5.163

9,6

33,8

19,2

9,9

110

13,3

35,1

19,8

19,1

39,1

71,8

40,9

40,0

30,7

56,0

48,0

25,3

6.900

1.141

3.690

2.105

876

6.476

1.234

3.657

1.910

1.390

19,1

56,5

29,5

21,5

16,5

53,5

30,5

12,7

156

123

47,4

78,9

60,9

42,3

44,8

84,4

56,3

18,8

494

1.747

992

511

5.629

749

1.975

1.116

1.071

187 15-17-årige og 138 18-25-årige har ikke besvaret spørgsmålet om receptpligtig sovemedicin.

Tabel 14 viser fordelingen af unge, der rapporterer hver af de fire trivselsmål opdelt på køn, brug af

receptpligtig sovemedicin og alder. I tabellen summerer de angivet procenter ikke til 100 %, da de

unge kan rapportere flere af trivselsmålene. Procenterne kan sammenlignes mellem kolonnerne og

størrelsen på de samlede grupper er indsat øverst i hver aldersgruppe. Ud fra tabellen ses det, at

for alle valgte trivselsparametre gælder det, at der er en større andel blandt unge, som har brugt

sovemedicin på recept inden for de sidste 14 dage, som har lav trivsel, end unge, der har rapporteret

ingen brug sovemedicin på recept. For eksempel angiver knap 60 % af pigerne og 50 % af drengene,

som har brugt receptpligtig sovemedicin, at have depressionssymptomer. Til sammenligning gælder

det 30 % af pigerne og 20 % af drengene blandt dem, som ikke bruger receptpligtig sovemedicin.

Der ses en større andel blandt pigerne end blandt drengene

8.2

Selvrapporteret brug af sovemedicin i håndkøb

Dette afsnit omhandler selvrapporteret sovemedicin i håndkøb. Det er relevant at være opmærksom

på, at der ikke findes sovemedicin i håndkøb. Der findes forskellige kosttilskud, som ifølge kosttil-

skuddets varedeklaration kan

”hjælpe til indslumring og afslapning”.

Der er i spørgsmålet i UNG19

ikke givet eksempler på, hvilke sovemidler der her kunne være tale om.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Tabel 15:

Selvrapporteret brug af sovemedicin i håndkøb opdelt på køn og alder (under og over 18 år)

Piger

I alt

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

15-17 år

Ingen sovemedi-

6.834 97,8

cin i håndkøb

Sovemedicin i

151 2,2

håndkøb

18-25 år

Ingen sovemedi-

6.464 97,6

cin i håndkøb

Sovemedicin i

162 2,4

håndkøb

I alt

Drenge

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

4.179

98,9

1,1

955

94,8

5,2

5.051

99,1

0,9

1.783

103

94,5

5,5

5.134 98,2

1,9

4.645

98,8

1,2

1.819

107

94,4

5,6

5.590 97,6

140

2,4

4.394

98,7

1,3

1.196

93,6

6,4

205 15-17-årige og 153 18-25-årige har ikke besvaret spørgsmålet om brug af håndkøbssovemedicin.

Tabel 15 viser fordelingen af unge, der selv rapporterer, at de inden for de sidste 14 dag har brugt

sovemedicin i håndkøb opdelt på alder, køn og søvnproblemer. I tabellen er der angivet kolonnepro-

center det vil sige, de angivet procenter summeres til 100 % lodret. Blandt unge med ugentlige

søvnproblemer er der omkring 6 %, som bruger håndkøbssovemedicin, sammenlignet med omkring

1 % blandt unge med sjældnere søvnproblemer.

Tabel 16:

Trivsel og selvrapporteret brug sovemedicin i håndkøb opdelt på køn og alder (under og over 18 år)

Piger

Ingen brug af

Brug af

sovemedicin i

håndkøb

Trivselsmål

15-17 år

, samlet antal

Lav livstilfredshed

Dagligt eller ugentlig stress

Depressionssymptomer

Dårlig skoletrivsel

18-25 år

, samlet antal

Lav livstilfredshed

Dagligt eller ugentlig stress

Depressionssymptomer

Dårlig skoletrivsel

Drenge

Ingen brug af

Brug af

sovemedicin i

håndkøb

5.134

9,5

33,7

19,4

9,9

140

13,5

35,2

19,9

19,0

25,0

55,0

32.9

34,3

26,8

60,8

34,0

22,7

6.834

1.138

3.650

2.099

867

6.464

1.240

3.653

1.917

1.385

19,2

56,5

29,7

21,4

16,7

53,4

30,7

12,7

151

111

162

125

38,9

77,2

50,6

40,1

25,8

73,5

35,1

15,9

490

1.729

994

506

5.590

753

1.968

1.112

1.063

205 15-17-årige og 153 18-25-årige har ikke besvaret spørgsmålet om brug af håndkøbssovemedicin

Tabel 16 viser fordelingen af unge, der rapporterer hver af de fire trivselsmål opdelt på køn, brug af

sovemedicin i håndkøb og alder. I tabellen summerer de angivet procenter ikke til 100 %, da de unge

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

kan rapportere flere af trivselsmålene. Procenterne kan sammenlignes mellem kolonnerne og stør-

relsen på de samlede grupper er indsat øverst i hver aldersgruppe. Ud fra tabellen ses det, at for

alle valgte trivselsparametre gælder det, at der er en større andel blandt unge med brug af soveme-

dicin i håndkøb, som har lav trivsel, end blandt unge uden brug af sovemedicin i håndkøb. Dette

gælder både for drengene og pigerne. Blandt piger mellem 15-17 år er med selvrapporteret forbrug

af håndkøbssovemedicin er der 74 % som rapporterer dagligt eller ugentlig stress sammenlignet

med 53 % for piger i samme alderskategori, uden selvrapporteret forbrug af håndkøbsmedicin.

Blandt drenge mellem 15-17 år er med selvrapporteret forbrug af håndkøbssovemedicin er der 61

% som rapporterer dagligt eller ugentlig stress sammenlignet med 34 % for drenge, i samme alders-

kategori, uden selvrapporteret forbrug af håndkøbsmedicin.

Der er altså et vist antal unge, der bruger håndkøbssovemedicin, og det vil derfor relevant at under-

søge nærmere, hvad de unge forstår ved spørgsmålet, og hvad de angiver ved dette spørgsmål.

8.3

Registreret antal indløste recepter på melatonin

Informationer om det registreret antal indløste recepter på sovemedicin indeholdende melatonin, er

indhentet fra Lægemiddelstatistikregisteret. Antallet af recepter opdeles i 0 og 1 eller flere recepter i

perioden 1. januar 2018 til 1. april 2019. Det er værd at bemærke, at vi her udelukkende ser på

antallet af indløste recepter på melatonin og ikke på andre typer af sovemedicin, mens det selvrap-

porterede forbrug af receptpligtig sovemedicin dækker alle former for receptpligtig medicin og ikke

kun melatonin.

Tabel 17:

Antallet og andel af elever med recepter på melatonin i perioden 1. januar 2018 til 1. april 2019 samt samlet

antal recepter opdelt på søvnproblemer, køn og alder (under og over 18 år)

I alt

n/sum

15-17 år

≥1

Samlet antal

recepter

Piger

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

99,8

0,2

1.918

100

98,1

1,9

I alt

n/sum

Drenge

Sjældnere

Ugentlige

søvnproblemer søvnproblemer

99,7

0,3

1.010

98,4

1,6

7.086 99,3 5.168

124

0,7

5.256 99,5 4.246

0,6

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

18-25 år

≥1

Samlet antal

recepter

6.641 98,7 4.731

228

1,3

99,7

0,3

1.910

166

96,5

3,5

5.734 99,2 4.480

110

0,9

99,8

0,2

1.254

97,0

3,0

Tabel 17 viser fordelingen af elever, der har indløst recepter på melatonin på køn og søvnproblemer.

Tabellen er desuden opdelt på alder (15-17 år og 18-25 år). I tabellen er der angivet kolonneprocen-

ter det vil sige, de angivet procenter summeres til 100 % lodret. Desuden fremgår det samlede antal

recepter. Ud fra tabellen ses det, at størstedelen af de unge ikke har en indløst recept på melatonin

registreret i perioden 1. januar 2018 til 1. april 2019. Der ses en større andel af både pigerne og

drengene (piger: 1,9 og 3,5 %, drenge: 1,6 og 3,0 %) som har indløst minimum én recept blandt de,

som har ugentlige søvnproblemer, end blandt de, som har sjældnere søvnproblemer (piger: 0,2 og

0,3 %, drenge: 0,3 og 0,2 %). Der er dog ikke en væsentlig forskel.

Tabel 18:

Trivsel og registreret indløst recept på melatonin opdelt på køn og alder (under og over 18 år)

Piger

Indløst mindst

Ingen recept på

én recept på

melatonin

Trivselsmål

15-17 år, samlet antal

Lav livstilfredshed

Dagligt eller ugentlig stress

Depressionssymptomer

Dårlig skoletrivsel

18-25 år, samlet antal

Lav livstilfredshed

Dagligt eller ugentlig stress

Depressionssymptomer

Dårlig skoletrivsel

Drenge

Indløst mindst

Ingen recept på

én recept på

melatonin

5.256

516

7.086

1.194

16,9

30,8

12,8

48,0

56,0

18,0

9,8

19,6

10,1

27,6

34,5

20,7

2.180

905

6.641

1.288

3.778

1.990

1.442

1.030

531

5.734

774

2.036

1.147

1.106

19,4

56,9

30,0

21,7

61,2

84,7

63,5

47,1

13,5

35,5

20,0

19,3

44,9

67,4

42,9

36,7

Pga. for få observationer (< 5) i nogle af cellerne opgøres disse tal ikke.

Tabel 18 viser fordelingen af elever, der rapporterer hver af de fire trivselsmål opdelt på køn, indløs-

ning af recept på melatonin og alder. I tabellen summerer de angivet procenter ikke til 100 %, da de

eleverne kan rapportere flere af trivselsmålene. Procenterne kan sammenlignes mellem kolonnerne

og størrelsen på de samlede grupper er indsat øverst i hver aldersgruppe. For relationen mellem

trivsel og det registrerede antal indløste recepter på melatonin ses der af tabel 18 en betydelig lavere

trivsel for de valgte trivselsmål blandt både piger og drenge, som har indløst minimum en recept på

melatonin, end blandt de, som ikke har indløst en recept på melatonin. Denne sammenhæng er

tydeligere blandt pigerne end blandt drengene. Blandt piger i alderskategorien 15-17 år, med mindst

en indløst recept på melatonin, er der 48 % med lav livstilfredshed sammenlignet med 17 % blandt

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

piger uden indløst recept på melatonin. Samme tendens gør sig gældende for piger i alderskatego-

rien 18-25 år, hvor 61 % og 19 % har lav livstilfredshed for henholdsvis piger med mindst en indløst

recept på melatonin og ingen indløste recepter på melatonin. Blandt drengene i alderskategorien

15-17 år, med mindst en indløst recept på melatonin angiver 28 % at have lav livstilfredshed sam-

menlignet med 10 % for drenge uden indløst recept på melatonin. Samme tendens gør sig gældende

for drenge i alderskategorien 18-25 år, hvor 45 % og 14 % har lav livstilfredshed for henholdsvis

drenge med mindst en indløst recept og ingen indløste recepter på melatonin. I forbindelse med

denne tabel er det også væsentligt at pointere, at antallet af elever der rapportere at bruge recept-

pligtig sovemedicin er ca. dobbelt så højt i begge aldersgrupper som det registrerede antal elever,

der har indløst en recept på melatonin. I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at

i UNG19 er der spurgt ind til brugen af sovemedicin de seneste 14 dage, hvor opgørelsen i de regi-

sterbaserede analyser er for perioden 1. januar 2018 til 1. april 2019. Noget af forskellen skal også

forklares ved, at det registrerede antal elever, der har indløst en recept på melatonin, kun omhandler

indløste recepter på melatonin, mens det selvrapporterede forbrug omhandler generel sovemedicin

og ikke kun melatonin. En anden forklaring kan være at eleverne bruger andres receptpligtige sove-

medicin eller har købt sovemedicin fra udenlandske hjemmesider.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER

Referencer

Bendtsen, P., Mikkelsen, S., & Tolstrup, J. (2015). Ungdomsprofilen 2014.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

62.

Berring-Uldum, A., Debes, N. M. M., Pedersen, C. R., & Holst, H. (2018). Melatonin til børn med søvnproblemer.

Ugeskr Laeger,

180(19).

Bruce, E. S., Lunt, L., & McDonagh, J. E. (2017). Sleep in adolescents and young adults.

Clin Med (Lond), 17(5),

424-428.

doi:10.7861/clinmedicine.17-5-424

Carskadon, M. A. (2011). Sleep in adolescents: the perfect storm.

Pediatr Clin North Am, 58(3),

637-647. doi:10.1016/j.pcl.2011.03.003

Christensen, A., Pisinger, V., Larsen, C., & Tolstrup, J. (2017). Mental sundhed blandt unge. Resultater fra Ungdomsprofilen 2014.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

1-56.

Dewald, J. F., Meijer, A. M., Oort, F. J., Kerkhof, G. A., & Bogels, S. M. (2010). The influence of sleep quality, sleep duration and

sleepiness on school performance in children and adolescents: A meta-analytic review.

Sleep Med Rev, 14(3),

179-189.

doi:10.1016/j.smrv.2009.10.004

Due, P., Diderichsen, F., Meilstrup, C., Nordentoft, M., Obel, C., & Sandbæk, A. (2014). Børn og unges mentale sundhed. Forekomst af

psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. .

Vidensråd for Forebyggelse.

Fallone, G., Owens, J. A., & Deane, J. (2002). Sleepiness in children and adolescents: clinical implications.

Sleep Med Rev, 6(4),

287-

306. doi:10.1053/smrv.2001.0192

Hysing, M., Pallesen, S., Stormark, K. M., Lundervold, A. J., & Sivertsen, B. (2013). Sleep patterns and insomnia among adolescents: a

population-based study.

J Sleep Res, 22(5),

549-556. doi:10.1111/jsr.12055

Jennum, P., Bonke, J., Clark, A., Flyvbjerg, A., Garde, A., Hermansen, K., . . . Zachariae, B. (2015).

Søvn og Sundhed.

Retrieved from

Jensen, H., Davidsen, M., Ekholm, O., & Christensen, A. (2018).

Søvn. Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2017.

Retrieved from

Kildemoes, H. W., Sorensen, H. T., & Hallas, J. (2011). The Danish National Prescription Registry.

Scand J Public Health, 39(7

Suppl),

38-41. doi:10.1177/1403494810394717

Kroenke, K., Spitzer, R. L., Williams, J. B., & Lowe, B. (2010). The Patient Health Questionnaire Somatic, Anxiety, and Depressive

Symptom Scales: a systematic review.

Gen Hosp Psychiatry, 32(4),

345-359. doi:10.1016/j.genhosppsych.2010.03.006

Mazur, J., Szkultecka-Debek, M., Dzielska, A., Drozd, M., & Malkowska-Szkutnik, A. (2018). What does the Cantril Ladder measure in

adolescence?

Arch Med Sci, 14(1),

182-189. doi:10.5114/aoms.2016.60718

Millman, R. P., Working Group on Sleepiness in Adolescents/Young, A., & Adolescence, A. A. P. C. o. (2005). Excessive sleepiness in

adolescents and young adults: causes, consequences, and treatment strategies.

Pediatrics, 115(6),

1774-1786.

doi:10.1542/peds.2005-0772

Pilcher, J. J., Ginter, D. R., & Sadowsky, B. (1997). Sleep quality versus sleep quantity: relationships between sleep and measures of

health, well-being and sleepiness in college students.

J Psychosom Res, 42(6),

583-596. doi:10.1016/s0022-3999(97)00004-

Pisinger, V., Thorsted, A., Jezek, A. H., Christensen, A. I., & Thygesen, L. C. (2019). UNG19 - Sundhed og Trivsel på Gymnasiale

Uddannelser 2019.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Sivertsen, B., Harvey, A. G., Lundervold, A. J., & Hysing, M. (2014). Sleep problems and depression in adolescence: results from a

large population-based study of Norwegian adolescents aged 16-18 years.

Eur Child Adolesc Psychiatry, 23(8),

681-689.

doi:10.1007/s00787-013-0502-y

Sundhedsdatastyrelsen. (2019). Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge. Opdaterede tal fra 2. halvår 2015 til 1.

halvår 2018.

Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsstyrelsen. (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen. (2019). Vejledning nr. 9733 af 09/07/2019 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser.

Tarokh, L., Saletin, J. M., & Carskadon, M. A. (2016). Sleep in adolescence: Physiology, cognition and mental health.

Neurosci

Biobehav Rev, 70,

182-188. doi:10.1016/j.neubiorev.2016.08.008

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Orientering om Statens Institut for Folkesundheds rapport om unges søvn, fra sundheds- og ældreministeren

UNGES SØVNVANER