Århus den 28/10-19
Brev til samtlige medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg
HPV-vaccine til alle drenge??
Folketinget har i forbindelse med finansloven for 2019 vedtaget, at vaccination mod HPV-virus fra
den 1/9-19 skal omfatte drenge, der fylder 12 år EFTER den 1/7-19
–
Drenge der er fyldt 12 år den
1/7-19, de må selv bekoste vaccinationen! Og er dermed ladt i stikken!
I første omgang har der været forskelsbehandling mellem drenge og piger i denne del af vores
sundhedssystem. Og med den nye bekendtgørelse
“glemmer”
man den gruppe af drenge der er fyldt
12 år, men endnu ikke har fået vaccinen.
Hvorfor?
Tilbud om frivillig gratis HPV-vaccination til alle drenge vil bidrage til at forebygge
smittespredning af den farlige virus. Vaccinationen forhindrer kræft (for piger livmoderhalskræft)
for drenge i endetarm, mandler og penis. HPV-vaccinen er den eneste kendte vaccine, som med
sikkerhed kan forhindre udvikling af alvorlige kræftformer hos både mænd og kvinder senere i
livet.
Derfor skal ALLE vores drenge have tilbuddet om at få vaccinen betalt!
Det skal ikke være køn, alder eller familiernes økonomi, der afgør hvem der får tilbuddet om HVP-
vaccinen. Sundhed skal være for alle
–
Er der nogen i sundhedsudvalget, der ikke er enige??
Det er for mig helt uforståeligt, at forslaget i sin tid er vedtaget med en diskrimination på alder.
Forebyggelse er altid bedre end helbredelse! Både når vi snakker om det menneskelige og
sundhedsfaglige perspektiv, men også hvis man kigger på det økonomiske perspektiv.
Hvis ikke i retter op på den åbenlyse skævvridning der er besluttet lige nu, så kommer det til at gå ud
over en lille specifik gruppe af drenge, der kommer til at få højere risiko for at få den mest udbredte
seksuelt overførte infektion, risiko for at give den videre og efterfølgende udvikle HPV-relateret kræft
og kønsvorter. Er det rimeligt?
Ved at lade denne lille gruppe af drenge i stikken, så er sundhed ikke for alle, men det afhænger af
alder og økonomi. Det er ikke rimeligt!
Jeg har fået mange henvendelser omkring emnet og det der står klarest i min hukommelse er en mor
jeg har talt med. Hun har to drenge på hver siden af skæringsdatoen den 1/7-19. Hun kan sende sin
ene dreng til en betalt vaccination og vide, at han er vaccineret mod kønsvorter og visse former for
HPV-relateret kræftformer senere i livet.