Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 573
Offentligt
2250017_0001.png
Dato 31-08-2020
Sag 05-0801-235
PLANN
Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende det primære sundhedsvæ-
sen og den psykosociale indsats i kommunerne til udarbejdelse af statusrap-
port for mental sundhed og psykiske lidelser til 10-årsplanen for psykiatri
Baggrund
Det seneste årti har der været en stigning i antallet af mennesker, der udredes og behandles for
en psykisk lidelse og som modtager støtte og tilbud i kommunalt og regionalt regi. Psykisk
lidelse tegner sig for 25 pct. af den samlede sygdomsbyrde målt ved funktionsbegrænsning,
hvilket er større end andre store sygdomsområder som fx kræft og hjertesygdomme, der hver
tegner sig for 15-17 pct. af den totale sygdomsbyrde.
Sygdomsbyrden for psykiske lidelser hos danske børn i alderen 5-14 år tegner sig for over 20
pct. af den samlede sygdomsbyrde, og er således den hyppigste gruppe af sygdomme blandt
børn og unge i dag. Der ses i forlængelse af dette en stigende efterspørgsel på hjælp til børn
og unge med mentale helbredsproblemer og psykiske lidelser. Ligeledes har der i denne peri-
ode været stigning i antallet af børn og unge med mentale helbredsproblemer, og en øget op-
mærksomhed på betydningen af mistrivsel i børne- og ungdomsårene, hvor vi også ved, at de
fleste psykiske lidelser debuterer. Samlet set er antallet af borgere, der modtager kommunale
psykosociale indsatser
1
, steget med 17 pct. fra 2014 til 2017.
Der har løbende været både politisk og fagligt fokus på området, men trods en række initiati-
ver er der fortsat betydelige udfordringer.
Derfor har regeringen igangsat arbejdet med udarbejdelse af en 10-års plan for mennesker
med mistrivsel og/eller psykiske lidelser. 10-års planen skal sikre en samlet langsigtet retning
for udviklingen af indsatsen, således at færre vil opleve alvorlige konsekvenser af mistrivsel
og psykisk lidelse.
Det fremgår desuden af Aftale om finansloven for 2020, at 10-års planen skal have særligt
fokus på forebyggelse og bedre sammenhæng i indsatsen mellem almen praksis,
regionalpsykiatri og psykosociale indsatser, samt indsatsen for børn og unge samt dobbeltbe-
lastede.
1
Psykosociale kommunale indsatser indbefatter blandt andet botilbud og bostøtte, aktivitets og samværstil-
bud/netværksaktiviteter, akuttilbud, herunder akuttelefon, støtte og kontaktpersonsordninger, arbejdsmarkedsret-
tede tiltag, tidlig rehabiliternde indsatser, indsatser til pårørende og frivillige indsatser.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 573: Orientering om det igangværende arbejde med 10-års planen for psykiatrien, fra sundheds- og ældreministeren
2250017_0002.png
Formål
På baggrund af ovenstående skal Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Socialstyrelsen i 2020
og primo 2021 udarbejde
Status og udfordringsbillede på tværs af social- og sundhedsområ-
det,
hvor de væsentligste udfordringer i indsatserne til mennesker med mistrivsel og/eller psy-
kiske lidelser identificeres.
Formålet med udarbejdelsen af et samlet status- og udfordringsbillede er:
- at gennemføre en kort analyse af tidligere nationale handlingsplaner og hidtidige store
indsatser på området
- at beskrive udviklingen i forekomst af mistrivsel og psykiske lidelser
- at beskrive status på indsatser og aktiviteter i regioner, praksissektor og kommuner
samt kvaliteten heraf
- at afdække, hvor udfordringerne er størst samt i hvilken rækkefølge udfordringer bør
løses
I forbindelse med arbejdet nedsætter Sundhedsstyrelsen fire arbejdsgrupper
2
, der skal kvalifi-
cere
Status og udfordringsbillede på tværs af social- og sundhedsområdet
og rådgive inden
for følgende områder:
-
-
-
-
Indsatsen i det primære sundhedsvæsen herunder den psykosociale indsats i kommunerne
Indsatsen i den regionale voksenpsykiatri
Indsatsen i forhold til børn og unge
Indsatsen i forhold til mental sundhed og sundhedsfremme
Der nedsættes ligeledes en følgegruppe med relevante parter, der skal følge arbejdet undervejs
i processen. Følgegruppen skal understøtte sammenhæng på tværs af de fire arbejdsgrupper
og yde rådgivning i arbejdet med
Status og udfordringsbillede på tværs af social- og sund-
hedsområdet.
Følgegruppen skal bistå med at drøfte og prioritere i de bidrag, som de fire ar-
bejdsgrupper kvalificerer, således at der sikres en bred inddragelse på flere niveauer.
Arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen skal rådgive ved at drøfte og kvalificere oplæg til status på psykosociale ind-
satser til voksne i kommunalt regi og indsatser til voksne i det primære sundhedsvæsen, her-
under samarbejdet mellem sektorer. Særligt skal arbejdsgruppen:
Bidrage med inputs til status på udviklingen i forekomsten af voksne med psykisk li-
delse eller tidlige tegn herpå i forhold til voksne, der ikke har kontakt til den regionale
psykiatri, og voksne, der samtidig med forløb i den kommunale og/eller i praksissekto-
ren har kontakt med den regionale psykiatri
Bidrage med input til status på indsatser til målgruppen (herunder også på kvalitet) på
det kommunale område, herunder indsatser til voksne på uddannelses-, beskæftigel-
ses-, sundheds- og socialområdet, som fx særlige uddannelses- og beskæftigelsestil-
bud, diverse aktivitets-, støtte- og samtaletilbud, inklusiv åbne uvisiterede tilbud, her-
under opsporing af psykisk lidelse eller tidlige tegn herpå i jobcentre og i hjemmeple-
jen samt indsatser på de store tilbudsområder botilbud og boligstøtte
2
Beskrivelsen af fokus i arbejdsgrupperne er ikke udtømmende, og Sundhedsstyrelsen vil ligeledes, alt efter be-
hov, indhente yderlige rådgivning eller inddrage øvrig faglig ekspertise.
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 573: Orientering om det igangværende arbejde med 10-års planen for psykiatrien, fra sundheds- og ældreministeren
Bidrage med input til status på indsatser til målgruppen (herunder også på kvalitet) i
praksissektoren, herunder eksempelvis forebyggelse, opsporing og behandling af psy-
kisk lidelse i almen praksis samt behandling hos praktiserende psykologer og/eller
praktiserende speciallæger
Med afsæt i den udarbejdede status identificere de væsentligste udfordringer på områ-
det med fokus på overgang fra barn/ung til voksen, sammenhæng på tværs af sektorer
samt samarbejde medbrugere og pårørende samt kvaliteten heraf
Arbejdsgruppen kan bistå Sundhedsstyrelsen med skriftlige bidrag.
Arbejdet forventes afsluttet primo 2021.
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen består af følgende repræsentanter:
Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat)
Socialstyrelsen:1 repræsentant
KL: 3 repræsentanter*
Dansk Sygepleje Selskab: 1 repræsentant**
Dansk selskab for psykosocial rehabilitering: 1 repræsentant
Dansk Selskab for Almen Medicin: 1 repræsentant
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: 1 repræsentant
Styrelsen for Forskning og Uddannelse: 1 repræsentant
Socialpædagogernes Landsforbund: 1 repræsentant
Dansk Psykolog Forening: 1 repræsentant
Dansk Psykiatrisk Selskab: 1 repræsentant
Dansk Socialrådgiverforening: 1 repræsentant
Danske Patienter: 2 repræsentanter***
Danske Regioner: 3 repræsentanter****
SIND: 1 repræsentant
* KL bedes heraf udpege 2 kommunale repræsentanter
** Dansk Sygepleje Selskab bedes udpege en repræsentant fra Fagligt selskab for psykiatriske sygeplejesker
*** Danske Patienter bedes udpege 2 repræsentanter fra relevante medlemsorganisationer på psykiatriområdet
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 573: Orientering om det igangværende arbejde med 10-års planen for psykiatrien, fra sundheds- og ældreministeren
2250017_0004.png
**** Danske Regioner bedes heraf udpege 2 regionale repræsentanter
Sundhedsstyrelsen vil alt efter behov indhente yderlige rådgivning eller skriftlige inputs samt
inddrage øvrig faglig ekspertise efter behov, eksempelvis vil Sundhedsdatastyrelsen blive ind-
draget efter behov i forhold til data.
Arbejdsgruppens møder
Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til møderne som arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer.
Dagsorden og beslutningsreferat udsendes ca. en uge før og 14 dage efter mødernes afhol-
delse.
Der forventes afholdt to møder i arbejdsgruppen i perioden september til oktober 2020.
På førstkommende møde drøftes kommissoriet i arbejdsgruppen.
Tidsplan
1. møde i arbejdsgruppen
2. møde i arbejdsgruppen
Høring i arbejdsgrupper og følgegruppe
Færdigt Status- og udfordringsbillede
Tirsdag den 8. september 2020 kl. 11-14
fredag den 9. oktober 2020 kl. 11-14
Uge 4-5 i 2021
Februar/marts 2021
4