Dato 31-08-2020
Sag 05-0801-101
PLANN
Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende mental sundhed og sundheds-
fremme til udarbejdelse af statusrapport for mental sundhed og psykiske lidelser
til 10-årsplanen psykiatri
Baggrund
Det seneste årti har der været en stigning i antallet af mennesker, der udredes og behandles for
en psykisk lidelse og som modtager støtte og tilbud i kommunalt og regionalt regi. Psykisk
lidelse tegner sig for 25 pct. af den samlede sygdomsbyrde målt ved funktionsbegrænsning,
hvilket er større end andre store sygdomsområder som fx kræft og hjertesygdomme, der hver
tegner sig for 15-17 pct. af den totale sygdomsbyrde.
Sygdomsbyrden for psykiske lidelser hos danske børn i alderen 5-14 år tegner sig for over 20
pct. af den samlede sygdomsbyrde, og er således den hyppigste gruppe af sygdomme blandt
børn og unge i dag. Der ses i forlængelse af dette en stigende efterspørgsel på hjælp til børn
og unge med mentale helbredsproblemer og psykiske lidelser. Ligeledes har der i denne peri-
ode været stigning i antallet af børn og unge med mentale helbredsproblemer, og en øget op-
mærksomhed på betydningen af mistrivsel i børne- og ungdomsårene, hvor vi også ved, at de
fleste psykiske lidelser debuterer. Samlet set er antallet af borgere, der modtager kommunale
psykosociale indsatser
1
, steget med 17 pct. fra 2014 til 2017.
Der har løbende været både politisk og fagligt fokus på området, men trods en række initiati-
ver er der fortsat betydelige udfordringer.
Derfor har regeringen igangsat arbejdet med udarbejdelse af en 10-års plan for mennesker
med mistrivsel og/eller psykiske lidelser. 10-års planen skal sikre en samlet langsigtet retning
for udviklingen af indsatsen, således at færre vil opleve alvorlige konsekvenser af mistrivsel
og psykisk lidelse.
Det fremgår desuden af Aftale om finansloven for 2020, at 10-års planen skal have særligt
fokus på forebyggelse og bedre sammenhæng i indsatsen mellem almen praksis,
regionalpsykiatri og psykosociale indsatser, samt indsatsen for børn og unge samt dobbeltbe-
lastede.
1
Psykosociale kommunale indsatser indbefatter blandt andet botilbud og bostøtte, aktivitets og samværstil-
bud/netværksaktiviteter, akuttilbud, herunder akuttelefon, støtte og kontaktpersonsordninger, arbejdsmarkedsret-
tede tiltag, tidlig rehabiliternde indsatser, indsatser til pårørende og frivillige indsatser.