Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
SUU Alm.del Bilag 57, ULØ Alm.del Bilag 15
Offentligt
2098053_0001.png
Geografisk ulighed i sundhed
Geografisk ulighed i sundhed har
længe været italesat som et af de
største problemer i det danske
sundhedsvæsen.
Alligevel mangler der initiativer,
som kan sætte en stopper for, at
det er patienters postnummer, der
afgør kvaliteten af deres behandling.
Danske Patienter anbefaler, at der
indføres faglige retningslinjer for
forløbskvalitet.
Med specialeplanerne og oprettelsen af de nye supersygehuse
er kvaliteten i de specialiserede ydelser blevet øget markant.
Samtidig er der sket en udvikling i sygdomsbilledet og de
politiske ambitioner for organiseringen af sundhedsvæsenet,
som har ført til, at en meget større del af behandlingsforløbet
foregår i det nære sundhedsvæsen – langt væk fra hospitalerne
og den faglige specialisering.
Desværre oplever alt for mange patienter og pårørende, at
kvaliteten af behandling, pleje og rehabilitering ikke er fulgt
med opgaveflytningen – og at det er politiske ambitioner og
prioriteringer frem for faglighed, der sætter standarden for de
forskellige ydelser.
Det har medført, at kvaliteten af de lokale sundhedstilbud
er vidt forskellig, når man sammenligner på tværs af de fem
regioner og 98 kommuner.
Det er med til at øge den geografiske ulighed i sundhed,
hvor der er ekstremt stor variation i adgang til og udbytte af
sundhedsvæsenets ydelser, afhængig af hvor i landet man bor.
DANSKE PATIENTERS ANBEFALING:
Der skal indføres faglige retningslinjer, som sikrer kvaliteten
af patientforløb – også på tværs af sektorer. Herunder skal der
indføres faglige standarder for kvaliteten af de kommunale
sundhedstilbud.
Løbende monitorering skal sikre, at der bliver levet op til
kravene.
DANSKE PATIENTER
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 57: Henvendelse af 31/10-19 fra Danske Patienter om en række anbefalinger til arbejdet mod social og geografisk ulighed
2098053_0002.png
Det er ikke rimeligt, at nogle patienter har adgang til
bedre behandlings-, rehabiliterings- og forebyggelsestil-
bud end andre, blot fordi de bor et særligt sted i landet.
Alligevel er listen med eksempler på geografisk ulighed
lang:
• Nyrepatienter, der bor øst for Storebælt, må i gen-
nemsnit vente 2,7 år på en ny nyre, mens ventetiden
er den halve for patienterne på Fyn og i Jylland.
• Antallet af nydiagnosticerede epilepsipatienter er
seks gange større i Brøndby end i Brønderslev, selv
når der korrigeres for forskelle i indbyggertal, alder og
sociale forhold. Diagnosen er vigtig for, at patienterne
kan få den rigtige hjælp, men tallene tyder på store
variationer i den diagnostiske håndtering.
• Mange diabetespatienter oplever, at de ikke kan få
tildelt de hjælpemidler, de skal bruge til at regulere
deres diabetes, fordi kommunen siger nej. Samtidig
udleverer nabokommunen uden tøven udstyret til
andre patienter med samme behov.
• For kommunerne i Region Midtjylland varierer
andelen af patienter med erhvervet hjerneskade,
der henvises til avanceret genoptræning frem for
basal genoptræning, mellem 19 og 79 procent.
Det estimeres, at 60-70 procent af patienterne
har behov for genoptræning på avanceret niveau
(Sundhedsstyrelsen 2017:21f).
• I 2017 brugte Københavns Kommune 65.078 kr.
per borger over 65 år. I Gribskov Kommune var
det tilsvarende beløb 27.885 kroner (Cevea 2017).
Budgettets størrelse er ikke en direkte indikator
for kvalitet, men der må formodes at være for-
skelle i blandt andet genoptræningstilbud og
hjemmeplejeindsatser.
• Antallet af speciallæger per indbygger i Region
Nordjylland er 2,3, mens tallet er 3,2 i Region
Hovedstaden – på trods af, at sygdomsbyrden er
større i det nordjyske (Sundheds- og Ældreministeriet
2018:5; Jensen et al. 2018:14,30)
1
.
Variation i adgang til behandling og faglig kvalitet ses
både i regioner og kommuner. Nogle forskelle skyldes, at
der mangler faglige retningslinjer for kvalitet, og andre,
at samspillet mellem sektorerne fungerer forskelligt
fra sted til sted. Patienternes forløb går på tværs af
sektorerne, og det skal afspejle sig i den måde, hvorpå
vi definerer og måler kvaliteten i sundhedsydelserne.
Faglige standarder for lokale sundhedstilbud er et vigtigt
skridt på vejen, men det er ikke nok, hvis vi skal komme
forskellene til livs.
Sociale og geografiske sammenhænge
Den geografiske ulighed i sundhed kan ikke ses
isoleret fra den sociale ulighed i sundhed – eller fra
den sociale ulighed i det hele taget. Mange faktorer,
herunder indretningen af boligmarkedet, er med til at
lave en geografisk sortering af befolkningen i forhold
til indkomst. Beboere i socialt belastede lokalområder
bliver generelt udsat for større helbredsrisici fra
deres omgivelser end beboere i ikke-belastede
områder.
På den måde kan de negative sundhedsmæssige
effekter af lav social position og usunde omgivelser
forstærke hinanden (Larsen et al. 2018).
Danske Patienter anbefaler, at regeringen indfører faglige
retningslinjer, som sikrer kvaliteten af patientforløb
(også på tværs af sektorer), så den geografiske variation
i sundhedstilbuddene mindskes. Løbende monitorering
skal sikre, at man lever op til de faglige retningslinjer og
standarder.
Vi opfordrer til, at man gør Sundhedsstyrelsen ansvarlig
for at udarbejde retningslinjer, som skal implementeres
lokalt på hospitaler, i almen praksis og i de kommunale
sundhedstilbud. Retningslinjerne skal som minimum
indeholde faglige standarder for kvalitet i de kommunale
sundhedstilbud og for ventetider.
Litteratur
Cevea (2017): Velfærdens Danmarkskort: Udgifter pr. ældre.
https://cevea.dk/velfaerdens-danmarkskort-udgifter-pr-aeldre#accept-
cookies
Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O & Christensen AI. (2018): Danskernes
sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Tabel 3.1.2 og tabel 2.1.1.
København: Sundhedsstyrelsen.
Larsen FB, Pedersen MH, Lasgaard M, Sørensen JB, Christiansen J,
Lundberg A, Pedersen SE, Friis K. (2018): Hvordan har du det? 2017 –
Sundhedsprofil for regioner og kommuner (Bind 1). Aarhus: DEFACTUM,
Region Midtjylland.
Sundhedsstyrelsen (2017): Servicetjek af genoptrænings- og
rehabiliteringsindsatserne til mennesker med hjerneskade.
Sundheds- og Ældreministeriet (2018): Lægedækning i hele Danmark.
Status på lægedækningsudvalgets forslag og politisk aftale om bedre
lægedækning.
1 Målt på selvvurderet helbred samt forekomsten af langvarig sygdom i de
to regioner.
DANSKE PATIENTER
2
Oktober 2019