SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 56
Offentligt

Sundheds‐ og Ældreministeriet

Dato: 07‐10‐2019

Status på udmøntning af Kræftplan IV ‐ 2019

Kræftplan IV – Patientens Kræftplan blev vedtaget med finansloven for 2017 og

satspuljeaftalen for 2017‐2020. Kræftplan IV bygger videre på de resultater, der er opnået

i forhold til kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark ‐ og indeholder 3 nationale

målsætninger og 16 initiativer, som skal bidrage til at understøtte udviklingen på

kræftområdet over de næste år.

Implementeringen følges løbende af parterne, og i februar 2017 blev der indgået en

Udmøntningsaftale om Kræftplan IV 2017‐2020 mellem den daværende VLAK‐regering,

Danske Regioner og KL. Det indgår i økonomiaftalen for 2018, at parterne er enige om at

understøtte de nationale målsætninger på kræftområdet og at realisere initiativerne i

overensstemmelse med den fælles udmøntningsplan fra februar 2017. Det indgår også, at

parterne årligt fra medio 2017 til og med 2020 vil udarbejde en status på udmøntningen af

Kræftplan IV.

I økonomiaftalen for 2020 fremgår det, at regeringen og Danske Regioner er enige om

fortsat at understøtte de nationale målsætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV og

vil i fællesskab arbejde på realiseringen af disse i overensstemmelse med den fælles

udmøntningsplan fra februar 2017.

For en oversigt over økonomi i Kræftplan IV henvises til bilag 2.

Overordnet status

Nærværende status for 2019 bygger videre på de første to statusser fra henholdsvis 22.

juni 2017 og 23. maj 2018 og er udarbejdet på baggrund af bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

Danske Regioner og KL.

Status viser, at Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL fortsat arbejder målrettet på at

understøtte intentioner, målsætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV. Dette gøres i

fællesskab og med inddragelse af relevante parter.

Alle initiativer i Kræftplan IV er igangsat. Størstedelen af initiativerne forløber efter

tidsplanen, mens enkelte initiativer er forsinkede. Det vurderes, at der bliver taget hånd

om udfordringer i de forsinkede projekter, således at intentioner og målsætninger i

initiativerne understøttes bedst muligt.

Der arbejdes målrettet med at indfri initiativerne i Kræftplan IV. Det kan blandt andet

nævnes, at det som led i Kræftplan IV blev besluttet at igangsætte et initiativ, som skal

understøtte, at alle unge piger og deres forældre får mulighed for at tage et informeret og

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

velovervejet valg om vaccination mod HPV‐infektion. På den baggrund lancerede

Sundhedsstyrelsen i maj 2017 en informationsindsats vedr. HPV‐vaccination med

materiale målrettet borgere og sundhedsprofessionelle herunder lancering af hjemmeside

(www.stophpv.dk) og facebookside (Stop HPV Stop livmoderhalskræft). Siden da er

vaccinationsdækningen øget markant. Således blev mere end dobbelt så mange kvinder

vaccineret mod HPV i 2018 sammenlignet med 2016.

Som led i Kræftplan IV blev det også besluttet at etablere et center for kræftbehandling,

forskning og udvikling (Danish Comprehensive Cancer Center). Siden 2017 er der etableret

7 nationale forskningscentre, som indgår i DCCC. Centrene har bl.a. til formål at udbrede

ny viden og nye behandlingsmetoder hurtigere og mere systematisk på tværs af landet, så

patienter på alle relevante hospitaler i hele landet tilbydes den nyeste behandling og/eller

deltagelse i afprøvning af nye eller eksperimentelle behandlinger.

Det skal desuden nævnes, at alle regionerne er i gang med at implementere ordning om

patientansvarlig læge for de patienter, hvor det er fagligt relevant. Regionerne har som en

del af implementeringen bl.a. nedsat regionale styre‐, følge‐ og koordinationsgrupper, der

følger og understøtter implementeringen. Endvidere er der bl.a. udpeget konkrete

tovholdere på hospitalsafdelinger og centralt på hospitalerne, som har ansvar for fremdrift

i implementeringen, herunder undervisning af personale i funktionen patientansvarlig

læge. Med aftalen om regionernes økonomi for 2018 er det aftalt, at udrulningen af

patientansvarlig læge skal være endeligt implementeret i hele sygehusvæsenet ved

udgangen af 2019.

Det skal også bemærkes, at KL's årlige forvaltningsundersøgelse på sundheds‐ og

ældreområdet, som er offentliggjort marts 2019 viser, at kommunerne bredt set arbejder

med at udvikle den rehabiliterende indsats for kræftpatienter, og der kan konstateres et

stabilt højt niveau fra 2017 til 2018.

Det skal endelig nævnes, at Sundhedsstyrelsen arbejder med at revidere kræftpakkerne.

De reviderede pakkeforløb for brystkræft og lungekræft er offentliggjort i juni 2018,

gynækologiske pakkeforløb er offentliggjort i marts 2019, pakke for kræft i urinvejene er

offentliggjort i maj 2019 og pakkeforløb for primær hjernekræft er offentliggjort i juli

2019. I 2019 opstartes revisionen af pakkeforløb for modermærkekræft, kræft i

galdegange, kræft i bugspytkirtlen samt diagnostisk pakkeforløb og pakkeforløb for

metastaser uden kendt primærtumor.

Implementeringen af Kræftplan IV følges og drøftes løbende i Task Force for Patientforløb

på Kræft‐ og Hjerteområdet, der består af repræsentanter fra regionerne, Danske

Regioner, KL, Sundheds‐ og Ældreministeriet, samt Sundhedsstyrelsen og i

Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft, som er et rådgivende forum med deltagelse af de

vigtigste parter og aktører inden for kræftområdet.

Kræftområdet følges desuden løbende gennem de Nationale Mål for sundhedsvæsenet,

monitoreringen af kræftpakkeforløb og monitoreringen af de maksimale ventetider.

I 2018 og 2019 er der offentliggjort en række rapporter, der sætter fokus på forskellige

dele af kræftområdet. Her kan bl.a. nævnes ”Kræftudredning uden for kræftpakkerne” fra

Det Nationale Forsknings‐ og Analysecenter for Velfærd fra januar 2019 og Kræftens

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Bekæmpelses hvidbog om social ulighed i kræft i Danmark fra januar 2019. Disse vil blive

brugt som inspiration for den videre udvikling af indsatserne på kræftområdet i Danmark.

Derudover skal det nævnes, at Rigsrevisionen i december 2018 afgav beretning 7/2018 om

rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter. Som opfølgning på afgivelse af

ministerredegørelse den 6. maj 2019 har Rigsrevisionens udarbejdet notat af 28. maj 2019

(juni 2019).

For en gennemgang af de videre skridt i implementeringen af Kræftplan IV, henvises der til

Kræftplan IV fra august 2016 samt Udmøntningsaftalen om Kræftplan IV fra februar 2017.

Opfølgning på de nationale målsætninger i Kræftplan IV

De tre nationale målsætninger er pejlemærker i forhold til at følge resultaterne i

Kræftplan IV. Målsætningerne monitoreres årligt i perioden 2017‐2020. Se status

nedenfor.

1. Forbedret kræftoverlevelse

Målsætningen i Kræftplan IV er, at overlevelsen efter kræft i Danmark i 2025 er på niveau

med de bedste af vores nordiske nabolande, og at mindst 3 ud af 4 kræftpatienter overle‐

ver en kræftsygdom.

Målsætningen monitoreres via de Nationale Mål for sundhedsvæsenet, hvor 5 års

overlevelse efter kræft i Danmark indgår, og via NORDCAN databasen (sammenligning af 5

års overlevelsen efter kræft på tværs af de nordiske lande).

De Nationale Mål for sundhedsvæsenet fra 2016 viste, at der i perioden 2008‐2010 samt

2011‐2013 var en 5 års overlevelse efter kræft på 59 pct. Ved den første opfølgning på de

Nationale Mål fra 2017 ses en 5 års overlevelse efter kræft i perioden 2012‐2014 på 61

pct., hvilket var en mindre fremgang.

Ved anden opfølgning på de Nationale Mål fra september 2018 ses en 5 års overlevelse

efter kræft i perioden 2014‐2016 på 63 pct. jf. tabel 1. Der ses hermed en fortsat fremgang

i overlevelsen blandt kræftpatienter i Danmark.

Tabel 1

5 års overlevelse efter kræft 2008-2016 i Danmark

2008-2010

2011-2013

2012-2014

2014-2016

63 pct.

5 års overlevelse efter kræft

59 pct.

61 pct.

Kilde: De Nationale Mål for sundhedsvæsenet udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet, KL og

Danske Regioner i maj 2016. De Nationale Mål for sundhedsvæsenet 2017 2. udgave udgivet af

Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner april 2018. De Nationale Mål for sund-

hedsvæsenet udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner i september

2018.

I Kræftplan IV fremgår det, at 5 års overlevelsen efter kræft for patienter diagnosticeret i

2010‐2014 er lavere end i de andre nordiske lande, jf. figur 1. Tal offentliggjort på

NORDCAN databasen i marts 2019 viser, at 5 års overlevelsen efter kræft er steget til 64

pct. for kvinder og 60 pct. for mænd i Danmark.

Side 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

5 års overlevelsen efter kræft for patienter diagnosticeret i 2012‐2016 er dog stadig lavere

end i de resterende nordiske lande jf. figur 2. Det ses desuden af tallene, at mænd fortsat

har en lavere overlevelsesprocent end kvinder i Danmark.

Figur 1

5 års overlevelse efter kræft i de nordiske lande 2010-2014

Danmark

Finland

Island

Norge

Kvinder Mænd

Sverige

Figur 2

5 års overlevelse efter kræft i de nordiske lande 2012-2016

Danmark

Finland

Island

Norge

Kvinder Mænd

Sverige

Anm.: Tallene angiver den relative overlevelse efter kræft for

patienter diagnosticeret i 2010-2014. Patienter med anden hud-

kræft end modermærkekræft er ikke inkluderet. Tallene er al-

dersstandardiserede.

Kilde: NORDCAN databasen

Anm.: Tallene angiver den relative overlevelse efter kræft for pati-

enter diagnosticeret i 2012-2016. Patienter med anden hudkræft

end modermærkekræft er ikke inkluderet. Tallene er aldersstan-

dardiserede.

Kilde: NORDCAN databasen, marts 2019

2. Røgfri generation 2030

Målsætningen i Kræftplan IV er, at der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge. Det

vil sige, at de børn, der fødes i dag holder sig fra rygning, så ingen børn og unge ryger i

2030.

Målsætningen er, i forbindelse med status på udmøntningen af Kræftplan IV for 2017 og

2018, monitoreret via den årlige undersøgelse af Danskernes Rygevaner samt

Skolebørnsundersøgelsen.

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen af Danskernes Rygevaner for 2018

vurderet, at Danskernes Rygevaner ikke kan anvendes til at afdække rygevaner hos

gruppen af 15‐19‐årige. Derfor er Den Nationale Sundhedsprofil 2017 anvendt som

datakilde for rygning blandt 16‐19‐årige i status på udmøntning af Kræftplan IV for 2019,

som vist i tabel 2.

Tabel 2

Rygere blandt børn og unge mellem 16 og 19 år i 2013 og 2017

Årstal

Ryger dagligt

Ryger ugentligt

Ryger sjældnere end

hver uge

2013

12,3

2,9

6,3

2017

11,3

4,3

8,2

I alt

21,4

23,8

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013 og 2017

Skolebørnsundersøgelsen udkommer hvert fjerde år og indeholder data for 11‐, 13‐ og 15‐

årige, og anvendes i denne status til at opgøre rygning blandt 15‐årige. De seneste tal fra

Side 4

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viser bl.a., at 4 pct. af de 15‐årige piger røg dagligt, og 5

pct. af de 15‐årige drenge røg dagligt, jf. tabel 3.

Tabel 3

Daglige rygere blandt 15-årige drenge og piger i 2014 og 2018

Årstal

15-årige piger

15-årige drenge

2014

2018

4 pct.

6 pct.

5 pct.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014 og 2018

3. Patientansvarlig læge

Målsætningen i Kræftplan IV er, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 skal opleve, at de

har en patientansvarlig læge.

Monitoreringen af andelen af patienter, der oplever, at de har en patientansvarlig læge

sker i regi af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), hvor de første

monitoreringstal er kommet som en del af LUP 2018, der blev offentliggjort i marts 2019.

Undersøgelsen viser, at i alt 27 pct. af de planlagt indlagte patienter og 28 pct. af de

ambulante patienter har hørt om ordningen med en patientansvarlig læge. Af dem, der

har hørt om ordningen, svarer 64 pct. af de planlagte indlagte patienter og 61 pct. af de

ambulante patienter, at de har en patientansvarlig læge i deres samlede forløb. Dette

svarer til, at 17 pct. af både planlagt indlagte og ambulante patienter svarer, at de har en

patientansvarlig læge uagtet om de har hørt om ordningen eller ej.

I fortolkningen af resultaterne er det vigtigt at have in mente, at alle planlagt indlagte og

ambulante patienter stilles spørgsmålene om patientansvarlig læge i LUP, og ikke kun

kræftpatienter. Derudover skal det bemærkes, at tallene er fra perioden august til oktober

2018, hvor ordningen fortsat var under udrulning.

Der skal senest i LUP 2020 udarbejdes en særlig opgørelse på kræftpatienter med henblik

på at opgøre andelen af kræftpatienter, som oplever at have tilknyttet en patientansvarlig

læge.

Der henvises endvidere til bilag 1, initiativ 1 for yderligere beskrivelse.

Side 5

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 1: Opfølgning på de enkelte initiativer

Kræftplan IV indeholder 16 konkrete initiativer, som skal bidrage til at understøtte

udviklingen på kræftområdet over de næste år. Initiativerne ligger både inden for det

regionale, det kommunale og det statslige område, og flere af initiativerne går på tværs og

fordrer derfor også et tæt samarbejde mellem parterne både centralt og lokalt.

1. Patientansvarlige læger – én læge som følger dig som patient

I Kræftplan IV er der sat et mål om, at 90 pct. af alle kræftpatienter i 2020 skal opleve, at

de har en patientansvarlig læge.

Initiativ

Landsdækkende indfas-

ning af patientansvarlig

læge

Økonomi

Der er ikke afsat særskilte

midler til indsatsen

Status

Følger tidsplanen

Indikator

Monitoreringen af målsætningen i

Kræftplan IV skal ske via Den

Landsdækkende Undersøgelse af

Patientoplevelser (LUP). Der skal

udarbejdes en særskilt opgørelse

over andelen af kræftpatienters

oplevelse af PAL.

Det er med aftale om regionernes økonomi for 2018 aftalt, at der indføres patientansvarlig

læge på sygehusene for alle patienter, hvor det er fagligt relevant, og i overensstemmelse

med ’Hvidbogen for den patientansvarlige læge’ fra april 2017. Det er desuden aftalt, at

den patientansvarlige læge skal være endeligt implementeret i hele sygehusvæsenet ved

udgangen af 2019.

Alle fem regioner er i gang med at implementere den patientansvarlige læge til både

kræftpatienter og øvrige patientgrupper, hvor det er fagligt relevant. Eksempler på

regionernes arbejde med at implementere den patientansvarlige læge på onkologiske

afdelinger er vist i nedenstående cases.

Regionernes implementeringsstrategier er tilrettelagt i overensstemmelse med

’Hvidbogen for den patientansvarlige læge’ og med mulighed for, at rollen som

patientansvarlig læge kan tilpasses lokale behov og sammenhænge. Lokale erfaringer fra

regionerne har vist, at det bl.a. er vigtigt at være opmærksom på at få forventningsafstemt

med patienten ved tildeling af en patientansvarlig læge og gøre opmærksom på, at den

patientansvarlige læge er tovholder for patientens forløb, men at patienten vil møde

andre læger i sit forløb.

Den 15. maj 2018 afholdt parterne bag den patientansvarlige læge et temaseminar om

den patientansvarlige læge. Temaseminaret var en opfølgning på det første seminar om

den patientansvarlige læge fra juni 2017. Det satte fokus på regionernes arbejde med at

implementere den patientansvarlige læge det seneste år og belyste nogle af de aspekter,

der er knyttet til implementering af den patientansvarlige læge i praksis. Blandt pointerne

fra seminaret kan det nævnes, at implementering af den patientansvarlige læge er en

forandring, der tager tid, og som kræver inddragelse på mange niveauer. Hertil at der er

behov for at få skabt en fælles forståelse af, hvad det er for en opgave man skal løse samt

at det kræver et løbende fokus på arbejdstilrettelæggelse.

Regionerne har som en del af implementeringen bl.a. nedsat regionale styre‐, følge‐ og

koordinationsgrupper, der følger og understøtter implementeringen. Endvidere er der

Side 6

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

bl.a. udpeget konkrete tovholdere på hospitalsafdelinger og centralt på hospitalerne, som

har ansvar for fremdrift i implementeringen, herunder undervisning af personale i

funktionen patientansvarlig læge. Tovholderne har ligeledes ansvar for at opsamle

erfaringer til brug på hospitalets øvrige afdelinger samt løbende sikre, at opståede

udfordringer forsøges løst lokalt eller bringes videre til den regionale styregruppe.

Derudover arbejdes der i regionerne med den patientansvarlige læge som en del af

patientens team, dvs. et tværfagligt team omkring patientens forløb.

Regionerne har yderligere haft afholdt workshops og ERFA‐møder samt udarbejdet

implementeringsmodeller, regionale retningslinjer, funktionsbeskrivelser og pjecer, som

skal understøtte implementeringen. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler mellem

relevante afdelinger, som bl.a. skal understøtte en ensartet implementering af

patientansvarlig læge, så man i patientforløb, hvor behandlingen foregår på flere

hospitaler, ved hvem der skal være patientansvarlig læge på hvilket tidspunkt i forløbet.

For at understøtte, at patienterne møder deres patientansvarlige læge, er der på flere

hospitaler sket ændringer af arbejdsgange. Et eksempel herpå er ændring af lægers

arbejdsskemaer, så de har faste dage i ambulatoriet og dermed mulighed for at se og følge

de samme patienter i deres kræftforløb. Dette er bl.a. med til at skabe tryghed for

patienterne.

Der bliver fulgt op på implementeringen af patientansvarlig læge via Den Landsdækkende

Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Der skal senest i LUP 2020 udarbejdes en særlig

opgørelse på kræftpatienter med henblik på at opgøre andelen af kræftpatienter, som

oplever at have tilknyttet en patientansvarlig læge.

Case 1. Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

På Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er der i løbet af 2018 ændret på

lægernes arbejdsskemaer, så de har faste dage i ambulatoriet og dermed mulighed for

at se og følge de samme patienter i deres kræftforløb. Oplysninger på den

patientansvarlige læge noteres i den elektroniske patientjournal, og booking af

patienten fremadrettet sker på den patientansvarlige læges spor/linje.

Når patienterne kommer på afdelingen første gang, får de udleveret et kort med

oplysninger på lægerne i det pågældende team. Der bliver afkrydset, hvem der er den

patientansvarlige læge, og patienten informeres om, at denne læge er ansvarlig for

deres forløb og vil være den læge, de ser i forbindelse med statussvar,

behandlingsændringer mm. Patienterne informeres også om, at de kan komme til at se

andre læger i teamet, fx hvis den patientansvarlige læge har ferie, men at der altid vil

være konfereret med den patientansvarlige læge.

Case 2. Onkologisk og Palliativ Afdeling, Nordsjællands Hospital

Afdelingsledelsen på Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital har

udpeget en overlæge som tovholder med ansvar for implementeringen af den

patientansvarlige læge på afdelingen. Tovholderen har ansvar for fremdrift i

implementeringen og undervisning af læger, sygeplejersker og sekretærer i PAL‐

funktionen. Hver tredje måned går tovholderen en runde hos lægerne for at sikre, at

alle husker og har viden om, hvordan de registrerer sig som patientansvarlig læge.

Side 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Interviews med patienter på afdelingen viser, at de fleste patienter har fået information

om, hvad de kan forvente af deres patientansvarlige læge, og at patienterne gav udtryk

for, at det gav dem en stor tryghed at få tildelt én navngiven tovholder for deres forløb.

Interviewene viste også, at det er vigtigt ved tildeling af en patientansvarlig læge at

gøre patienten opmærksom på, at den patientansvarlige læge er tovholder, men at

patienten indimellem vil møde en af de andre læger i teamet.

Case 3. Organ‐ og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

På Organ‐ og Plastikkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus har overlægerne faste ugedage i

ambulatoriet og på operationsgangen og kan på den måde planlægge forløbet med

deres patienter. Den patientansvarlige læge er den læge, som deltager i den første

forundersøgelse i ambulatoriet, hvor der lægges yderligere udrednings‐ og

behandlingsplan sammen med patienten. I et tæt samarbejde med

forløbskoordinatoren (specialuddannet sygeplejerske) bookes diverse tider til

undersøgelse og en opfølgende samtale med svar på undersøgelser og eventuelt

mikroskopisvar. Det er den patientansvarlige læge, der har forundersøgelser, giver

mikroskopisvar, opererer patienten og går stuegang hos patienten.

Der er udarbejdet en fælles overordnet instruks for den patientansvarlige læge på

afdelingen og en instruks pr. afsnit. For at synliggøre den patientansvarlige læge for

patienterne er der desuden udarbejdet en pjece om behandlende personale, herunder

den patientansvarlige læge.

2. Patienten skal med på råd

I Kræftplan IV er der sat et mål om, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve,

at de deltager i beslutninger om deres egen behandling, og at de bliver informeret om

bivirkninger ved den medicin de skal have.

Initiativ

Identifikation og udvik-

ling af beslutningsstøtte-

værktøjer

Økonomi

22 mio. kr. i alt i 2017-

2020

Status

Udviklingsfasen er for-

længet, og der afven-

tes plan for implemen-

tering

Indikator

Monitorering af målsætningen skal ske

via Den Landsdækkende Undersø-

gelse af Patientoplevelser (LUP). Der

skal udarbejdes en særskilt opgørelse

over andelen af kræftpatienters ople-

velse af at deltage i beslutninger om

egen behandling og blive informeret

om bivirkninger ved medicin.

Sundhedsstyrelsen nedsatte primo 2017 en arbejdsgruppe vedrørende udvikling af

beslutningsstøtteværktøjer til kræftpatienter. Arbejdsgruppen, som var bredt sammensat,

besluttede at gå videre med udviklingen af beslutningsstøtteværktøj til brystkræft,

lungekræft og endetarmskræft. Formålet med værktøjet skulle være at bidrage til, at

patienter og pårørende i højere grad inddrages i beslutninger om deres behandlingsforløb.

Sundhedsstyrelsen afholdte udbud i forsommeren 2017 og indgik kontrakt med

virksomheden Daman, som beskæftiger sig med udvikling af digitale løsninger til

sundhedsvæsenet, om opgaven med udvikling, pilottestning og endelig indfasning af

beslutningsstøtteværktøjer i klinikken.

Side 8

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Det var oprindeligt planlagt, at beslutningsstøtteværtkøjerne skulle være færdigudviklet

ultimo 2017 og klar til national udbredelse fra 2018‐2020. Det har imidlertid vist sig, at de

tre værktøjer, efter at have været hhv. pilottestet og forsøgt pilottestet hen over

sommeren, ikke i deres nuværende udformning egner sig til implementering.

Sundheds‐ og Ældreministeriet og Danske Regioner har den 1. oktober 2019 indgået et

forståelsespapir om udmøntningen af initiativet, hvor der er enighed om, at projektet om

beslutningsstøtteværktøjer afvikles i sin nuværende form, og at Danske Regioner i dialog

med interessenter på området, herunder Sundhedsstyrelsen, identificerer igangværende

projekter vedrørende beslutningsstøtteværktøjer til kræftpatienter, som kan støttes med

de resterende midler fra initiativet.

Som en del af initiativet, er der en ambition om, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020

oplever, at de deltager i beslutninger om deres egen behandling, og at de bliver

informeret om bivirkningerne ved den medicin, de skal have. Udviklingen i målsætningen

følges i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).. LUP 2016 udkom i

marts 2017 og er baseline for monitoreringen af målsætningen. LUP‐tallene for 2017 blev

offentliggjort i marts 2018, og LUP‐tallene for 2018 blev offentliggjort i marts 2019.

Hvad angår patienternes deltagelse i beslutninger om egen behandling, oplevede 91 pct.

af ambulante patienter i 2018, at de ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad”

deltager i beslutninger om deres egen behandling, hvilket er en mindre fremgang med 1

procentpoint siden 2016. Det samme gælder for 86 pct. af de planlagt indlagte patienter,

mens 71 pct. af de akut indlagte patienter svarer, at de har haft mulighed for at deltage i

beslutninger om behandling, hvilket er 1 procentpoint mindre end i 2016, jf. tabel 4.

Tallene omhandler alle patientgrupper og ikke alene kræftpatienter.

Tabel 4

Deltagelse i beslutninger om egen behandling

Årstal

Akut indlagte

2016

2017

2018

Planlagt indlagte

2016

2017

2018

Ambulante

2016

2017

Slet ikke

15 pct.

16 pct.

17 pct.

8 pct.

7 pct.

5 pct.

I ringe grad

12 pct.

6 pct.

7 pct.

5 pct.

I nogen grad

26 pct.

25 pct.

21 pct.

20 pct.

17 pct.

I høj grad

26 pct.

33 pct.

34 pct.

36 pct.

I meget høj grad

20 pct.

32 pct.

37 pct.

38 pct.

2018

4 pct.

5 pct.

16 pct.

36 pct.

39 pct.

Anm.: LUP undersøger patientoplevelser blandt alle patienter - ikke kun kræftpatienter. I LUP somatik 2018 er der

taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: Planlagt indlagte: spørgsmål 9, Ambulante patienter: spørgsmål 9, Akut

indlagte: spørgsmål 12.

Kilde: LUP 2016, LUP 2017. LUP 2018

Hvad angår information om bivirkninger ved medicin, oplevede 85 pct. af ambulante

patienter i 2018, at de ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” blev informeret

om (bi)virkninger ved den medicin de skulle tage efter besøg/udskrivelse, hvilket er en

mindre fremgang på 2 procentpoint siden 2016. 78 pct. af de planlagt indlagte patienter

oplever, at de blev informeret, hvilket er en mindre tilbagegang med 2 procentpoint siden

2016, og 70 pct. af de akut indlagte patienter, hvilket er en fremgang på 3 procentpoint

siden 2016, jf. tabel 5.

Side 9

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 5

Information om (bi)virkninger ved ny medicin, der tages efter udskrivelse/besøg

Årstal

Akut indlagte

2016

2017

2018

Planlagt indlagte

2016

2017

2018

Ambulante

2016

2017

Slet ikke

22 pct.

21 pct.

12 pct.

13 pct.

12 pct.

10 pct.

I ringe grad

11 pct.

8 pct.

7 pct.

6 pct.

I nogen grad

20 pct.

21 pct.

19 pct.

18 pct.

19 pct.

17 pct.

I høj grad

25 pct.

29 pct.

30 pct.

29 pct.

31 pct.

32 pct.

I meget høj grad

22 pct.

24 pct.

32 pct.

31 pct.

30 pct.

35 pct.

2018

10 pct.

6 pct.

18 pct.

31 pct.

36 pct.

Anm.: LUP undersøger patientoplevelser blandt alle patienter - ikke kun kræftpatienter. ,I LUP somatik 2018 er der

taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: Planlagt indlagte: spørgsmål 30, Ambulante patienter: spørgsmål 17, Akut

indlagte: spørgsmål 34.

Kilde: LUP 2016, LUP 2017

3. På patientens præmisser – behandling i eller tættere på hjemmet

Det fremgår af Kræftplan IV, at der skal ske en udbredelse af behandling i hjemmet og

andre innovative behandlingsformer, der tager højde for patienternes ønsker og behov.

Initiativ

Udbredelse af kræftbe-

handling i eller tæt på

hjemmet

Økonomi

10 mio. kr. årligt fra

2017

Status

Følger tidsplanen

Indikator

Initiativet følges i Task Force for Pati-

entforløb på Kræft- og hjerteområdet

For i højere grad at imødekomme patienternes behov og ønsker har regionerne anvendt

midlerne til at skabe grundlag for øget behandling med kemoterapi og antibiotika på

pumpe i eget hjem. Eksempler på regionale tiltag fremgår af nedenstående cases.

Kemoterapi på pumpe har medført, at patienter kan tilbydes ambulant intensiv

kemoterapi, såfremt deres almentilstand tilskriver det. Ligeledes har antibiotika på pumpe

givet mulighed for tidlig udskrivelse af stabile patienter med infektioner og ambulant

behandling i dagshospitalsregi.

Regionerne har endvidere bl.a. anvendt midlerne til etablering af hjemmeenheder på

hospitalerne. Hjemmeenhederne har bl.a. medført, at flere patienter får mulighed for at

blive behandlet tættere på eget hjem i deres nærmiljø. Derudover har hjemmeenhederne

medført, at patienter med fx leukæmi kan være hjemme i de perioder efter kemoterapi,

hvor de har stor risiko for infektion, i stedet for at være indlagt på hospitalet.

På hjemmeenhederne kontrolleres og behandles patienter med bl.a. blodsygdomme, der

kræver tæt koordinering mellem indlæggelsesforløb og ambulante forløb. Det gælder

patienter med akut leukæmi, hvor behandlingsforløbet veksler mellem indlæggelser og

kontrolforløb med fremmøde ambulant hver anden dag. Behandlingsforløbet er

tilrettelagt, så det er de samme læger og sygeplejersker, der ser patienten både under

indlæggelser og ambulant med henblik på, at selv diskrete tegn på vigende almentilstand

Side 10

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

eller begyndende infektion kan ses og behandles. Dette er det såkaldte semiambulante

princip, der er indført i hele Danmark i den intensive behandling af patienter med akut

leukæmi.

Endvidere faciliterer enhederne bl.a. patienternes aftaler og styrker samarbejde/

kommunikation med primærsektoren. Herudover er der i regionerne bl.a. etableret

videokonsultationer til hæmatologiske patienter og udefunktion på andet hospital, så

patienter kan tilbydes behandling tættere på deres bopæl.

Det forventes, at de varige midler fremadrettet vil blive udmøntet til videreførelse og

udbredelse af de nævnte tiltag. Danske Regioner udarbejder på baggrund af bidrag fra

regionerne en statusopfølgning på regionernes indsatser i 2020. Taskforce for

Patientforløb på Kræft‐ og Hjerteområdet orienteres om statusopfølgningen.

Af KL's årlige forvaltningsundersøgelse angiver 47 kommuner, at de varetager særlige

behandlingsopgaver i forbindelse med kemoterapi, som tidligere foregik i sygehusregi. 24

kommuner angiver desuden, at de har indgået en aftale med sygehuset om

opgaveoverdragelse i forbindelse med kemoterapi.

Kommunernes aftaler med sygehuset om konkrete opgaveoverdragelser (fx kemoterapi,

IV‐behandling og hjemmedialyse) er kendetegnet ved, at der generelt er god adgang til

remedier og oplæring, men kun få har aftalt økonomisk kompensation.

Case 4. Aarhus Universitetshospital

På Aarhus Universitetshospital er hjemmeenheden etableret på Afdeling for

Blodsygdomme. Hjemmeenheden kontrollerer og behandler patienter med

blodsygdomme, der kræver tæt koordinering mellem indlæggelsesforløb og ambulante

forløb. Det gælder patienter med akut leukæmi, hvor behandlingsforløbet veksler

mellem indlæggelser og kontrolforløb med fremmøde ambulant hver anden dag.

Behandlingsforløbet er tilrettelagt, så det er de samme læger og sygeplejersker, der ser

patienten både under indlæggelser og ambulant med henblik på, at selv diskrete tegn

på vigende almentilstand eller begyndende infektion kan ses og behandles.

Bevillingen fra Kræftplan IV har muliggjort fuld integration af konceptet

hjemmekemoterapi i hjemmeenheden, således at patienter tilbydes ambulant intensiv

kemoterapibehandling, såfremt deres almentilstand tillader det. Derudover har

bevillingen fra Kræftplan IV betydet, at det semiambulante princip er udbredt til andre

patientgrupper end patienter med akut leukæmi; det gælder patienter med

blodsygdomme, der er indlagt til infektionsbehandling, hvor den afsluttende

antibiotikabehandling kan gives i hjemmeenden samt patienter med smerteproblemer,

hvor den initiale smertebehandling er opstartet under indlæggelse, men hvor

afsluttende ambulante besøg kan foregå i hjemmeenheden.

Case 5. Onkologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest

Onkologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland har i forlængelse af

de tildelte midler fra Kræftplan IV etableret en enhed – satellit‐funktion – tættere på

borgerne bosat i de tre nordvestlige kommuner i hospitalets optageområde. Enheden

er placeret på Regionshospital Holstebro. I første omgang blev enheden etableret som

Side 11

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

en prøvehandling med fokus på arbejdsgange, patienttilfredshed mv. Man startede

med en gruppe patienter, som var raske af deres sygdom, og som kun skulle ses af

sygeplejersker.

Prøvehandlingen er blevet evalueret, og det er besluttet at fortsætte med

udefunktionen. Fra marts 2019 er funktionen udvidet ved at give kemoterapi/

immunterapi i enheden en gang om ugen til lungekræftpatienter i de fire kommuner

Struer, Lemvig, Holstebro og Skive og lokalerne er indrettet til denne funktion. På sigt

skal tilbuddet udvides til andre sygdomsgrupper, og det er ambitionen, at afdelingen på

sigt vil have funktioner i flere sundhedscentre.

Case 6. Fremskudt Hæmatologisk Ambulatorium

Inden for hæmatologien i Region Sjælland tilbydes ambulant behandling i Nakskov en

gang om måneden med det formål at tilbyde patienten behandling tættere på

hjemmet.

4. Målrettede tilbud på sygehusene til unge med kræft

Initiativet skal understøtte udbygningen af tilbud til unge mellem 15 og 29 år med kræft på

hospitalerne, og dermed bidrage til at sikre gode rammer for de unge, når de er indlagt.

Projekt

Tilbud på sygehusene til unge med

kræft

Økonomi

25 mio. kr. i alt i 2017-2020

Status

Følger tidsplanen

Behandling af børn og unge med kræft er en særlig opgave, der kun varetages få steder i

landet. Alle regioner har anvendt midlerne til målrettede tilbud på sygehusene til unge

med kræft. For eksempel har alle regioner anvendt midler til etablering eller fortsat drift

af ungerum/aktivitetsrum. Tilbuddene er etableret med udgangspunkt i de unges ønsker

og behov. Eksempler på regionernes udmøntning af midlerne er vist i nedenstående cases.

Sundhedsstyrelsens Task Force for Patientforløb på Kræft‐ og Hjerteområdet blev primo

2019 orienteret om regionernes status på udmøntning af initiativet. Her fremhævede

Danske Regioner, at regionerne bl.a. har anvendt midlerne til fortsat drift og nyindretning

af fællesrum og væresteder for unge med kræft, unge‐ og netværksaftener,

hjemmebehandling med intravenøs bærbar pumpe, ansættelse af ungeambassadører og

ungekoordinatorer, etablering af et senfølgeambulatorium for de unge patienter med

fokus på de senfølger, som denne patientgruppe oplever samt et forskningsprojekt om

unge med kræft i kirurgisk regi.

Taskforce for Patientforløb på Kræft‐ og Hjerteområdet vil afslutningsvis orienteres om

regionernes udmøntning ultimo 2020.

Case 7. Mod!Kræft

Region Sjælland har igangsat Mod!Kræft, der er et udviklings‐ og forskningstiltag for

unge med kræft på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Mod!Kræft giver de unge mulighed for at møde andre unge, være sammen med venner

Side 12

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

eller få en snak med en af ungeambassadørerne. Der afholdes forskellige arrangemen‐

ter både i huset og ude i byen. Derudover arrangeres der bl.a. fællesfrokoster, temaef‐

termiddage, ungepanelmøder, bordfodbold, brætspil og mulighed for at se TV og film.

Case 8. Ungeambassadøruddannelse

Region Syddanmark har bl.a. udmøntet midler til kompetenceudvikling/uddannelse af

sygeplejersker med ”Ungeambassadøruddannelsen”. Uddannelsen er målrettet syge‐

plejersker og andre professionelle, som arbejder med unge med kroniske og alvorlige

sygdomme, der er indlagt eller i ambulant behandling. Den har fokus på målgruppen

frem for, hvad patienten fejler. Der bliver undervist i, hvad der er vigtigt for patien‐

terne, i samtaler med de unge, og i hvordan unge patienter forholder sig til deres syg‐

dom.

5. Overblik over behandlingsforløbet – patientens personlige plan

Med Kræftplan IV‐initiativet tages første skridt mod etableringen af et samlet

patientoverblik, som gennem nye, digitale redskaber hjælper den enkelte borger med at

bevare overblikket over sit forløb på tværs af hospital, kommune og lægepraksis.

Initiativ

Pilotafprøvning af pati-

entens personlige plan

Økonomi

Der er ikke afsat sær-

skilte midler til initiativet

Status

Evaluering og national

udbredelsesplan er

under udarbejdelse.

Indikator

Evaluering af pilotafprøvning samt

en national udbredelsesplan for-

ventes udarbejdet i løbet af 2019.

Initiativet gennemføres som led i Program for et samlet patientoverblik, som omfatter

udvikling og udbredelse af løsninger til deling af stamoplysninger, aftaler samt planer og

indsatser. For at afprøve den tekniske løsning til stamoplysninger og aftalevisning samt

indhente erfaringer med patienter og medarbejderes brug heraf, er der gennemført et

pilotprojekt i Region Midtjylland og Aarhus Kommune samt i Region Nordjylland og

Frederikshavns Kommune.

Det var oprindeligt planlagt, at pilotafprøvningen skulle sættes i gang ved udgangen af

2017. Det har imidlertid taget længere tid end forventet at få mobiliseret deltagere,

hvorfor afprøvningen først blev sat i gang i foråret 2019. Evalueringen forventes

færdiggjort i løbet af efteråret 2019. Planer og indsatser afprøves i slutningen af 2019.

Med økonomiaftalerne for 2020 blev det aftalt, at løsningerne til deling af

stamoplysninger og aftaler skal være taget i brug i alle regioner og kommuner inden

udgangen af tredje kvartal 2021.

For at sikre det juridiske grundlag for patientens personlige plan vedtog et enigt folketing i

marts 2019 en ændring af sundhedsloven, så udvalgte oplysninger om patienten i

fremtiden kan samles og udstilles med henblik på at skabe overblik over patientens

behandlingsforløb for sundhedspersoner og patienten selv.

Side 13

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

6. Hurtige forløb med plads til patienternes ønsker

Initiativet skal sikre plads til individuelle forskelle og den enkelte kræftpatients ønsker og

behov, samtidig med at der tages højde for den faglige udvikling. På den baggrund

foretager Sundhedsstyrelsen et serviceeftersyn af kræftpakkerne.

Initiativ

Serviceeftersyn af

kræftpakkerne

Økonomi

3 mio. kr. i alt i 2017-

2018

Status

Følger overordnet

tidsplanen

Indikator

Årsopgørelsen af monitoreringen af

kræftområdet for 2018 viser, at 77

pct. af kræftforløbene i 2018 er gen-

nemført inden for de fagligt anbefa-

lede tider

Sundhedsstyrelsen har i 2017 igangsat arbejdet med at revidere kræftpakkeforløb for

brystkræft og lungekræft med henblik på at afprøve og tilpasse en generisk model for

revisionen af relevante udvalgte kræftpakker. De reviderede pakkeforløb for brystkræft og

lungekræft blev offentliggjort juni 2018.

Sundhedsstyrelsen har forud for revisionen indhentet inputs og afholdt uformelle møder

med en række ledende overlæger, forløbskoordinatorer, repræsentanter fra KL, Danske

Regioner og Kræftens Bekæmpelse. Samtidig er der indhentet inputs fra KORAs

organisatoriske analyse af behovet for revision af pakkeforløb, som blev offentliggjort på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside i juni 2017. I forbindelse med revisionen af de to første

pakkeforløb blev Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft og deltagere fra arbejdsgrupperne

indkaldt til kick‐off møde med drøftelse af de forskellige elementer i revisionen, og

Sundhedsstyrelsen afholdte ligeledes forskellige dialogmøder med patienter og pårørende

for at få deres perspektiv med i arbejdet.

Fra 2018 blev revisionen af pakkeforløbene for gynækologisk kræft, kræft i urinveje,

hoved‐ og halskræft samt kræft i hjernen igangsat med udgangspunkt i den generiske

model fra 2017. De fire gynækologiske pakkeforløb er offentliggjort marts 2019,

pakkeforløb for kræft i urinveje er offentliggjort i maj 2019. og pakkeforløb for primær

hjernekræft er offentiggjort i juli 2019. Hoved‐ og halskræft forventes offentliggjort i løbet

af 2019. I 2019 opstartes revisionen af pakkeforløb for modermærkekræft, kræft i

galdegange, kræft i bugspytkirtlen samt diagnostisk pakkeforløb og pakkeforløb for

metastaser uden kendt primærtumor.

7. Røgfri generation – ingen rygning blandt børn og unge i 2030

I Kræftplan IV er der sat et mål om, at ingen børn og unge ryger i 2030. For at understøtte

målsætningen igangsættes et partnerskab med erhvervslivet, en rygekampagne og midler

afsættes til initiativer med fokus på rygning og børn og unge.

Initiativ

Partnerskab med erhvervslivet

Kampagne målrettet børn og un-

ges rygning

Økonomi

14 mio. kr. i alt i 2017-

2020

Status

Følger tidsplanen

Initiativet monitoreres via Den Nati-

onale Sundhedsprofil

samt Skole-

børnsundersøgelsen.

Indikator

Hidtil er Danskernes Rygevaner anvendt som datakilde. Ændringen skyldes, at Sundhedsstyrelsen i

forbindelse med undersøgelsen af Danskernes Rygevaner for 2018 har vurderet, at undersøgelsen

Side 14

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Initiativer med fokus på rygning i

Sundhedsfremmepuljen

2,9 mio. kr. i alt i

2017. 5,5 mio. kr.

2018. 5,3 mio. kr. i

2019

Følger tidsplanen

Regeringen har i september 2019 offentliggjort et oplæg til initiativer i en handleplan mod

børn og unges rygning og vil i efteråret 2019 forhandle med Folketingets partier om en

handleplan. Blandt regeringens forslag er standardiserede cigaretpakker, krav om at

tobaksvarer skal være skjulte og røgfri skoletid.

Den tidligere regering indgik i 2017 et partnerskab med den danske detailhandel om at

arbejde målrettet for en mere effektiv efterlevelse af loven om salg af tobak til børn og

unge. I 2018 blev der gjort status på partnerskabet i form af et møde med den daværende

sundhedsminister.

Kontrollen med salg af tobak til mindreårige er blevet skærpet ved, at Sikkerhedsstyrelsen

er blevet tilført en opgave med at kontrollere, at forbuddet mod salg til mindreårige

overholdes, når de i forvejen er ude i butikkerne på tilsynsbesøg. Desuden er sanktionerne

skærpet. Dels ved at fordoblede bødestørrelser til forhandlere, der overtræder forbuddet

mod at sælge tobak til mindreårige. Dels ved at der er indført en ordning, der betyder, at

tobaksforhandlere fremover kan miste retten til at sælge tobak for en periode, hvis de

bryder loven gentagne gange.

Sundhedsstyrelsen igangsatte i efteråret 2017 en kampagne målrettet børn og unges

rygning. Evalueringen af første kampagneperiode blev offentliggjort i uge 11 i 2018, hvor

også næste kampagneperiode målrettet forældre blev skudt i gang. De første resultater af

kampagnen viser bl.a., at hver 5. unge lejlighedsryger har skåret ned på sin rygning på

baggrund af kampagnen. Kampagnen har desuden givet hver 4. unge ikke‐ryger mindre

lyst til at begynde at ryge, og fået 15 pct. af de unge ikke‐rygere til at beslutte, at de ikke

vil ryge.

I 2018 blev der udmøntet 5,5 mio. kr. øremærket tobaksforebyggelse fra Puljen til

sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Modtagerne var 3F i samarbejde med

Lungeforeningen ”Friske lunger på arbejde”, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse

”Samarbejdsprojekt – udbredelse af røgfri skoletid på erhvervsskoler”, KFUM’s Sociale

Arbejde ”Tobaksforebyggelse for udsatte mennesker” og Kræftens Bekæmpelse ”Røgfri

skoletid i grundskoler – kortlægning og videndeling”. Der er udmøntet 5,3 mio. kr. fra

puljen til tobaksforebyggende initiativer i 2019. Udover fortsat finansiering af ”Friske

lunger på arbejde” og ”Samarbejdsprojekt – udbredelse af røgfri skoletid på

erhvervsskoler” er der givet midler til Det Danske Spejderkorps projekt ”Friske

fællesskaber uden tobak” og KFUM's Sociale Arbejde ”Rygestop hos socialt udsatte”.

Kræftens Bekæmpelse har undersøgt udbredelsen af røgfri skoletid i kommunerne og har

fundet, at per primo august 2019 har 22 kommuner røgfri skoletid for alle, og 7 kommuner

har røgfri skoletid for elever. Det betyder, at elever og ansatte ikke må ryge i løbet af

skoledagen ‐ heller ikke uden for skolen. Kræftens Bekæmpelse har på baggrund af

ikke kan anvendes til at afdække rygevaner hos mindre grupper som f.eks. 15‐19 årige:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/danskernes‐rygevaner‐2018

Side 15

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

ovennævnte bevilling fra Puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i 2018

gennemført en kortlægning af rygeregler på landets grundskoler. Undersøgelsen havde en

svarprocent på 74 pct. Blandt de 1.052 respondenter, der deltog, svarede 31 pct., at de

har røgfri skoletid for alle. Under antagelse om, at der ikke er røgfri skoletid på skoler, der

ikke har deltaget, svarer resultatet til, at hver fjerde grundskole i Danmark har gjort

skoletiden helt røgfri. Derudover vælger nogle grundskoler at indføre røgfri skoletid for

elever, men ikke for ansatte. Dette gør sig gældende i godt en fjerdedel af grundskolerne.

Kortlægningen blandt grundskolerne er et øjebliksbillede, og antallet af skoler og

kommuner med røgfri skoletid ændrer sig løbende.

Kræftens Bekæmpelse har tillige undersøgt udbredelsen af røgfri arbejdstid. I alt har 21

kommuner røgfri arbejdstid (med og uden undtagelser). Røgfri arbejdstid betyder, at

medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden ‐ hverken indendørs, udendørs eller uden for

matriklen. Nogle kommuner og virksomheder har røgfri arbejdstid med undtagelser.

Eksempler på undtagelser kan være, hvis medarbejdere må ryge i overenskomstmæssige

selvbetalte pauser og/eller, når de flekser ud. De fleste regioner er tillige røgfri, og Danske

Regioner har udmeldt, at alle fem regioner vil være røgfri arbejdspladser i 2020.

Kræftens Bekæmpelse har initieret partnerskabet Røgfri Fremtid, som per ultimo april

2019 tæller 162 partnere. Partnerkredsen er bred og omfatter kommuner, alle regioner,

virksomheder, interesseorganisationer, foreninger m.fl. Partnerskabet arbejder for, at

ingen børn og unge ryger i 2030, og at der højst er fem procent rygere i befolkningen.

Herunder understøttes arbejdet med rygeforebyggelse i kommunerne, og der ses mange

initiativer i de enkelte kommuner for at arbejde lokalt med tobaksforebyggelse.

Eksempelvis har Esbjerg Kommune i januar 2019 lanceret en ny kampagne målrettet unge.

Kampagnen hedder JA TAK #roegfritesbjerg og skal via samarbejder med skoler og

ungdomsuddannelser og de unges egen medvirken på sociale medier som f.eks. Facebook

og Instagram gøre det unormalt at ryge og forebygge, at unge tænder den første cigaret.

Esbjerg Kommune var ude hos ca. 3500 børn og unge mennesker, da kampagnen blev

skudt fra start. Læs mere om Esbjergs kampagne her.

KL's Center for Forebyggelse i praksis bidrager til ”Røgfri Fremtid 2030” ved gennem

temadage, rådgivning og andre aktiviteter at understøtte kommunernes arbejde i

forlængelse af anbefalingerne fra KL's forebyggelsesudspil ”Forebyggelse for Fremtiden”

og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak. KL har bl.a. afholdt temadage om

sundhedsplejens rolle, styrket samarbejde med ungdomsuddannelser om tobak, røgfri

arbejdstid, røgfri skoletid samt røgfri miljøer, hvor børn og unge opholder sig.

Region Syddanmark har igangsat projektet ”Røgfri ungdomsuddannelser”, som har til

formål – sammen med kommunerne – at motivere unge på ungdomsuddannelserne, og på

sigt også produktionsskoler og videregående uddannelser, til at indføre enten røgfri

matrikel eller røgfri skoletid. Projektet tilbyder bl.a. skolerne en guide til at blive røgfri,

oplæg på personalemøder, gratis kompetenceudvikling af medarbejdere, events,

kampagner, certificering og fejring af at være blevet en Røgfri Skole.

Side 16

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

8. Hjælp til rygestop til særlige grupper og kræftpatienter

8.a Hjælp til rygestop til særlige grupper

Initiativet i Kræftplan IV skal understøtte, at flere, der ønsker det, kan komme i gang med

et rygestop. Derfor gives der tilskud til rygestopmedicin. Den primære målgruppe er

nikotinafhængige rygere, der er socialt eller økonomisk udsatte.

Initiativ

Tilskud til rygestopmedicin

til særlige grupper

Økonomi

27 mio. kr. i alt i 2017-

2019

Status

Følger tidsplanen

Indikator

Monitoreres via Rygestopdatabasen

Alle kommuner er blevet informeret om midlerne afsat til rygestopmedicin via KL’s

Budgetvejledning (udsendt februar 2017 samt i supplementskrivelsen i juni 2017). Center

for Forebyggelse i praksis (CFP), som understøtter kommuners arbejde med at sikre

kvalitet i forebyggelsesindsatsen, har den 8. og 9. februar 2017 afholdt temadage om

forstærket indsats til storrygere. I den forbindelse har CFP udsendt information

vedrørende midlerne afsat til rygestopmedicin i form af Udmøntningsaftalen om

Kræftplan IV fra februar 2017, samt givet vejledning til dispensationsansøgning i

forbindelse med udlevering af rygestopmedicin mv. til kommunerne.

Efter aftale med Sundheds‐ og Ældreministeriet og Lægemiddelstyrelsen udsendte

Sundhedsstyrelsen den 1. maj 2017 informationsbreve til de kommunale sundhedschefer

vedr. bloktilskuddet, krav til brug af midlerne, erfaringer fra ”Forstærket indsats over for

storrygere” til inspiration og påmindelse om, at alle kommunerne skal søge dispensation

til udlevering af vederlagsfri rygestopmedicin hos Lægemiddelstyrelsen.

Initiativet monitoreres via kommunernes registrering i Rygestopdatabasen. I

Rygestopdatabasen registreres deltageres alder, køn og uddannelse, foruden stoprate ved

afslutning på rygestopforløb og igen efter 6 måneder. I 2017 er der registreret i alt 8.420

deltagere. Dette tal er steget til knap 10.000 i 2018. 68 pct. af deltagerne er røgfri ved

rygestopforløbets afslutning og 45 pct. er røgfri 6 måneder efter forløbets afslutning.

Kommunerne har i løbet af det seneste år fastholdt en høj aktivitet, og kvaliteten i

rygestopindsatsen er stigende. Kommunerne har særligt godt fat i de 45‐66‐årige og i

storrygerne (81 pct. i databasen er storrygere), mens det kniber mere med at få fat i de

unge under 25 år.

En evaluering af initiativet, som blev gennemført af Rambøll Management Consulting for

Sundhedsstyrelsen, blev offentliggjort den 2. januar 2019. Evalueringen konkluderer bl.a.,

at:

‐

Tildelingen af vederlagsfri rygestopmedicin har en positiv og statistisk signifikant

effekt på sandsynligheden for, at borgeren er røgfri efter seks måneder.

Sandsynligheden for fastholdt røgfrihed er altså større for de borgere, der tilbydes

vederlagsfri rygestopmedicin.

‐

75 pct. af modtagerne af vederlagsfri rygestopmedicin er røgfrie ved forløbets

afslutning, mens dette gælder for 70 pct. af alle deltagerne på kommunale

rygestopforløb. Efter seks måneder er andelen, som er røgfrie, faldet til hhv. 50 og 46

pct.

Side 17

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Tilskuddet bevirker, at borgere modtager rygestopmedicin, hvilket flere af

rygestopvejlederne tvivler på, at borgerne ville prioritere at købe uden tilskud.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen har 85 kommuner dispensation til at udlevere vederlagsfri

rygestopmedicin. Tallet inkluderer forlængelsessager, hvor en kommune tidligere har haft

dispensation og har søgt om at få denne forlænget på de samme vilkår. Det er 9 mere end

i 2017.

8.b Hjælp til rygestop til kræftpatienter

Initiativet skal understøtte en systematisk implementering af de allerede eksisterende

systemer og metoder for at sikre, at alle kræftpatienter og andre patienter, der ønsker at

stoppe med at ryge, hurtigt får et tilbud om hjælp til rygestop af høj kvalitet.

Initiativ

Hjælp til rygestop til kræft-

patienter

Økonomi

Der er ikke afsat

særskilte midler til

indsatsen

Status

Følger tidsplanen

Indikator

Kortlægning af forebyggelsespakken til

borgere med kronisk sygdom

Regionerne har siden starten af 2018 udrullet, at der spørges ind til patienters, herunder

kræftpatienters rygevaner, og på den baggrund henvist til kommunale rygestoptilbud i de

tilfælde, hvor det er relevant. Allerede nu er de fleste regioner og hospitaler røgfri, og fra

2020 vil alle fem regioner indføre røgfri regionale arbejdspladser. Der følges herudover op

på kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken til borgere med

kronisk sygdom, herunder kræft, i forbindelse med Statens Institut for Folkesundheds

kortlægning heraf.

Kortlægningen af kommunernes arbejde med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til borgere

med kronisk sygdom, som udkom januar 2018, viser, at 97 pct. af kommunerne vurderer,

at de tilbyder forebyggelsestilbud om tobaksafvænning til borgere med kronisk sygdom,

herunder borgere med kræft. Det er ikke muligt specifikt at monitorere på antallet af

kræftpatienter, der tilbydes rygestop i forbindelse med kommunens forebyggelsestilbud.

9. HPV‐vaccination til unge

Initiativet skal understøtte, at alle unge piger og deres forældre får mulighed for at tage et

informeret og velovervejet valg om vaccination mod HPV‐infektion. Der igangsættes en

nuanceret informationsindsats rettet mod både de unge og deres forældre. Derudover

gennemføres en pilotafprøvning af HPV‐vaccinationstilbud til unge mænd, der er tiltrukket

af mænd.

Initiativ

Informationsindsats samt HPV-

vaccinationstilbud til unge

mænd, der er tiltrukket af

mænd

Økonomi

5 mio. kr. i alt i 2017-

2018

2,5 mio. kr. i 2019

Status

Følger tidsplanen

Indikator

Vaccinationstilslutningen vil løbende

monitoreres

Informationsindsatsen vedr. HPV‐vaccination blev lanceret af Sundhedsstyrelsen den 10.

maj 2017 med materiale målrettet borgere og sundhedsprofessionelle herunder lancering

af hjemmeside (www.stophpv.dk) og facebookside (Stop HPV Stop livmoderhalskræft).

Desuden er borgerrettet pjece og plakat samt faktaark til sundhedsprofessionelle udsendt

Side 18

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

til landets praktiserende læger, ligesom der er afholdt workshops om HPV‐vaccination for

primært sundhedsplejersker og konsulationssygeplejersker rundt om i landet.

Sundhedsstyrelsen har i 2018 arbejdet aktivt på at få indsatsen ud lokalt bl.a. ved

informationsmøder for forældre rundt om i landet. Derudover har indsatsen med stor

succes været repræsenteret på Femina Kvindeløb i flere byer, hvor der har været en god

dialog med mødre til unge piger, og på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken i

september, hvor der har været dialog med piger i målgruppen.

Som løbende opfølgning på informationsindsatsen bliver vaccinationstilslutningen

monitoreret. Oplysninger om vaccinationstilslutningen til HPV‐vaccination indhentes fra

Det Danske Vaccinationsregister, hvor der siden november 2015 har været pligt til at

indberette de vaccinationer, der bliver givet. Oplysninger om vaccinationsdækning baseret

på Det Danske Vaccinationsregister kan opgøres uden forsinkelse.

Statens Serum Institut har oplyst, at det er lykkedes at øge vaccinationsdækningen

markant. Således blev mere end dobbelt så mange kvinder vaccineret mod HPV i 2018

sammenlignet med 2016 (38.624 piger begyndte på HPV‐vaccinationsprogrammet i 2018

mod 15.237 piger i 2016).

Vaccinationsdækningen stiger således mærkbart, idet 80 pct. af piger i årgang 2003 nu har

modtaget den første HPV‐vaccination ‐ en årgang som hidtil har været tilbageholdende

med at tage imod tilbuddet, og 60 pct. af disse er på nuværende tidspunkt blevet

færdigvaccineret. For årgang 2000 er det 92 pct., som har modtaget første vaccination, og

80 pct. er blevet færdigvaccineret.

Med finansloven for 2019 er der afsat 2,5 mio. kr. til at fortsætte indsatsen endnu et år,

sådan at den løber indtil udgangen af 2019.

Tilrettelæggelsen af pilotafprøvning af HPV‐vaccinationstilbud til unge mænd, der er

tiltrukket af mænd, er igangsat den 1. februar og afsluttet den 31. december 2018.

Vaccinationen blev tilbudt i AIDS‐Fondets klinikker. Der er foretaget en ekstern evaluering

af projektet, som viser, at i alt 312 drenge blev vaccineret. Blandt de interviewede drenge

var der stor tilfredshed med tilbuddet om gratis vaccination og gennemførelsen af

vaccinationen hos AIDS‐Fondets klinikker. Drenge, som tilhørte målgruppen, og som ikke

var blevet vaccineret, oplyste, at det alene skyldtes manglende kendskab til tilbuddet.

Erfaringerne fra projektet vil bl.a. kunne bidrage til at forbedre informationsindsatsen i

forhold til HPV‐vaccination yderligere.

Der er foretaget en ekstern evaluering af projektet, som blandt andet viser, at der blandt

de interviewede drenge var stor tilfredshed med tilbuddet om gratis vaccination samt

gennemførelsen af vaccinationen i AIDS‐Fondets klinikker. De interviewede drenge som

ikke var blevet vaccineret oplyste, at det skyldtes manglende kendskab til tilbuddet.

Erfaringerne fra projektet vil bl.a. kunne bidrage til at forbedre informationsindsatsen i

forhold til HPV‐vaccination til drenge eller i forbindelse med en eventuel tilrettelæggelse

af et catch‐up program for denne målgruppe.

Det blev i forbindelse med finansloven for 2019 besluttet, at der afsættes penge til at

tilbyde gratis HPV‐vaccination til drenge, der fylder 12 år 1. juli 2019 eller derefter. Der er

Side 19

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

derfor igangsat et arbejde, sådan at informationsindsatsens målgruppe fremover også kan

målrettes forældre og de 12‐årige drenge, som skal tage stilling til HPV‐vaccination efter 1.

juli.

10. Kræft skal opdages tidligere

For at opspore kræft tidligere skal alle kvinder født før 1948 gives et engangstilbud om test

for HPV. Derudover skal initiativet understøtte en øget deltagelse i screeningsprogrammet

for livmoderhalskræft særligt for grupper med færre ressourcer. Med initiativet er der også

prioriteret midler til en øget kapacitet til udredning af kræft.

Initiativ

Engangstilbud om HPV-test

til kvinder født før 1948

Opdatering af faglige anbefa-

linger for screeningsprogram-

met for livmoderhalskræft

Øget kapacitet til udredning

Økonomi

22 mio. kr. i 2017

Status

Følger tidsplanen

Indikator

Afrapportering foretages af

DKLS og RKKP.

Deltagelse i screeningspro-

grammet monitoreres løbende

1 mio. kr. i 2017. 2 mio. kr.

i alt i 2018-2019.

Afsluttet

170 mio. kr. årligt fra 2017

Følger tidsplanen

Regionerne har i løbet af 2017 indkaldt kvinder født før 1948. Afrapporteringen af

tilbuddet, der er blevet varetaget af DKLS (Dansk Kvalitetsdatabase for

Livmoderhalskræftscreening) og offentliggjort i april 2019 viser en deltagelse på 30 pct.,

hvilket er langt over de forventede 10 pct. Overordnet set viser resultaterne yderligere, at

4 pct. af testene var HPV‐positive.

Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for livmoderhalskræftscreening blev

offentliggjort maj 2018, således at anvendelse af midlerne kan ske med udgangspunkt i

anbefalingerne, jf. udmøntningsaftalen. Af anbefalingerne fremgår det bl.a., at regionerne

bør målrette tiltag for at øge deltagelsen blandt specifikke befolkningsgrupper og

boligområder med lav deltagelse. Det gælder særligt kvinder med lav socioøkonomisk

status, etniske minoriteter, kvinder med funktionsnedsættelse og kvinder med

længerevarende udeblivelse fra screeningsprogrammet uden framelding. Regionerne bør

desuden være opmærksomme på muligheden for selvopsamlede screeningsprøver.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lægger også op til etablering af en National Styregruppe

for Livmoderhalskræftscreening (NSLS) i regi af regionerne. Regionerne har på den

baggrund nedsat NSLS, der afholdt sit første møde primo september 2018. Der er

yderligere etableret en række fagudvalg under NSLS, der bl.a. er i gang med at skabe

grundlaget for en national koordinering og ensartethed i udmøntningen af de konkrete

anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Deltagelse i screeningsprogrammet vil løbende blive monitoreret og vil over de

kommende år kunne vise, om deltagelsen øges, og på længere sigt om

livmoderhalskræftforekomsten falder.

Udredning og behandling af kræftpatienter er højt prioriteret i regionerne, og området

følges tæt både politisk og administrativt på regionalt og tværregionalt niveau med

henblik på bl.a. at sikre ledelsesmæssig forankring og koordinering mellem regionerne.

Regionerne har bl.a. etableret nationale behandlingsfællesskaber inden for en række

Side 20

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

tidskritiske kræftdiagnoser, hvor der ses kapacitetsudfordringer. Formålet med

behandlingsfællesskaberne er overordnet at medvirke til bedre kapacitetsdeling på tværs

af regionerne.

Der foregår tillige i regionerne en lang række initiativer om at understøtte tidlig opsporing.

Blandt disse kan nævnes de tre nationale screeningsprogrammer for hhv. brystkræft,

livmoderhalskræft og tyk‐ og endetarmskræft, oplysningskampagner,

efteruddannelsesaktiviteter i almen praksis, styrkelse af den ambulante kapacitet og åbne

ambulatorietider samt ekspertbistand til almen praksis med henblik på at give almen

praksis redskaber til hurtigere at opdage kræft.

Kræftudredning uden for de organspecifikke kræftpakker er endnu et initiativ, hvor

regionerne har taget vigtige skridt i retning af bedre opsporing af kræft i de seneste år.

Tiltaget har medført en kvalitetsforbedring i forhold til tidligere, hvor der udelukkende

fandtes organ‐specifikke kræftpakkeforløb.

Midlerne til øget kapacitet (tidlig opsporing) til udredning af kræft skal bl.a. anvendes til at

udvide kapaciteten i kræftudredningen med 15‐20 pct. Danske Regioner har i marts 2017

oversendt et notat til Sundheds‐ og Ældreministeriet, som er opdateret i november 2017,

hvor det fremgår, at der i alle regioner er indgået aftale om direkte henvisning fra almen

praksis til følgende undersøgelser: CT af thorax og CT/ultralyd af abdomen. Danske

Regioner konstaterer, at der generelt er øget aktivitet inden for den billeddiagnostiske

udredning blandt andet som følge af, at almen praksis har fået udvidet adgang til at

rekvirere billeddiagnostiske undersøgelser på hospitalet.

11. Høj og ensartet kvalitet for kræftpatienter i hele landet

Initiativet skal understøtte en forbedring af kræftpatienters behandlingsresultat vha. et

kompetenceløft i kræftkirurgien. Desuden skal der i regi af de faglige miljøer på

kræftområdet (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper – DMCG) løbende ske en faglig

gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske retningslinjer for behandling af kræft.

Initiativ

Kompetenceløft i kræftkirurgien

Økonomi

49 mio. kr. i alt i 2017-2020 og 13

mio. kr. årligt fra 2021

4 mio. kr. årligt fra 2017

Status

Tidsplanen er skubbet

Gennemgang og vedligeholdelse af

kliniske retningslinjer

Følger tidsplanen

Der er afsat midler til et kompetenceløft i kræftkirurgien for at sikre, at kræftkirurgerne

også fremadrettet har de rette kompetencer til at udføre de specialiserede operationer.

En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et fagligt oplæg for et

kompetenceløft i kræftkirurgien. Danske Regioner har med udgangspunkt i oplægget fra

Sundhedsstyrelsen udarbejdet en ramme for kompetenceløft i kræftkirurgien.

Regionerne etablerer en National Fellowship‐ordning. Formålet med ordningen er at opnå

samme høje kompetenceniveau på tværs af landet samt opnå en løbende udvikling og

opdatering af kompetencer ved læring på tværs og klare uddannelsesmål. Ordningen

udrulles i første omgang i alle regioner inden for kolorektalkirurgi, urologi og hoved‐hals‐

kirurgi, som det også er foreslået af Sundhedsstyrelsen.

Side 21

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Der er aftalt et forståelsespapir mellem Sundheds‐ og Ældreministeriet og Danske

Regioner i september 2019.

For at sikre opdaterede og ensartede retningslinjer for kræftbehandling på tværs af

landet, skal der foretages en faglig gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske

retningslinjer for behandling af kræft. De faglige miljøer på kræftområdet ‐ Danske

Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) ‐ er ansvarlig for arbejdet.

Midlerne til gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske retningslinjer for kræft er blevet

anvendt til aktiviteter i henhold til ansøgning til Sundhedsstyrelsen af juni 2017 i form af

oprettelse af Sekretariat for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet samt igangsættelse af

arbejdet med kliniske retningslinjer inden for de første 8 sygdomsområder (DMCG'er) ud

af i alt 24.

De første 11 DMCG'er påbegyndte arbejdet i 2017. De resterende 13 DMCG'er blev

introduceret til retningslinjearbejdet i starten af 2018. I 2018 har DMCG’erne arbejdet

med intern organisering og detailplanlægning, og der er per april 2019 godkendt 27

retningslinjer. Yderligere 78 retningslinjer er i proces.

Statusrapport og regnskab for 2018 er indsendt til Sundhedsstyrelsen den 2. april 2019.

12. Et godt liv efter kræft

Initiativet skal sikre, at kræftrehabiliteringsindsatsen følger de faglige anbefalinger på

området samt skabe en større kvalitet og ensartethed på tværs af de kommunale

rehabiliteringstilbud og mere målrettede tilbud til forskellige grupper af kræftpatienter.

Initiativ

Den kommunale rehabilite-

ringsindsats og opdatering af

forløbsprogram for rehabilite-

ring og palliation

Økonomi

135 mio. kr. i alt i 2017-

2020 og 50 mio. kr. årligt

fra 2021

Status

Følger tidsplanen

Indikator

Det skal afklares, hvordan der

datamæssigt kan følges op

Det er på et møde den 2. februar 2018 mellem KL og Sundheds‐ og Ældreministeriet aftalt,

at de afsatte midler til senfølgeindsatsen og til rehabilitering, som er tilført kommunerne,

skal ses i sammenhæng, da indsatserne hænger tæt sammen, og det derfor ikke er

hensigtsmæssigt at følge midlerne separat.

Kommunerne er blevet orienteret om, at midlerne er afsat til den kommunale

rehabiliteringsindsats til kræftpatienter via KL's Budgetvejledning (udsendt februar 2017

samt i supplementskrivelsen i juni 2017).

Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2017 en bredt sammensat arbejdsgruppe for at revidere

Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft.

Forløbsprogrammet beskriver de generelle indsatser ved rehabilitering og palliation, som

der kan være behov for i forbindelse med kræftsygdomme. Det reviderede

forløbsprogram blev sendt i bred offentlig høring i perioden 9. februar 2018 til 16. marts

2018, og det blev offentliggjort i august 2018. Det forventes, at forløbsprogrammet for

Side 22

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

rehabilitering og palliation skal danne grundlag for arbejdet i kommunerne fremover.

Der følges op på kommunernes indsatser i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft‐ og

Hjerteområdet og i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft, herunder om der er behov for

yderligere anbefalinger for kræftrehabiliteringen i kommunalt regi.

Derudover har REHPA foretaget en national kortlægning af den kommunale

kræftrehabilitering, som er offentliggjort ultimo 2017. I figuren nedenfor gengives

kortlægningen af, hvad de kommunale kræftrehabiliteringstilbud indeholder.

Tabel 4

Kommunale kræftrehabiliteringstilbud

Indgår i stan-

dard rehabili-

teringstilbud

Antal (%)

Antal besvarelser n=96

Vejledning om sygdom og senfølger

Vejledning om sygdom, sympto-

67 (70)

mer og behandling

72 (75)

Vejledning om senfølger

Genoptræning og fysisk træning

Genoptræning

Fysisk træning

Psykisk, socialt og eksistentielt

75 (78)

Psykosocial indsats, herunder

eksistentiel

Seksualitet og samliv

Arbejdsfastholdelse eller afkla-

ring af arbejdssituation

Hverdagsaktiviteter og/eller hjæl-

pemidler

Støtte til pårørende

Vejledning om rettigheder og ju-

ridiske forhold

Forebyggelse og andre indsatser

Ernæringsvejledning

Rygestop

Indsats ift. alkohol

Andre indsatser

86 (90)

88 (92)

68 (71)

10 (10)

8 (8)

24 (25)

0 (0)

1 (1)

0 (0)

3 (3)

61 (64)

65 (68)

78 (81)

56 (58)

36 (38)

20 (21)

14 (15)

11 (11)

22 (23)

30 (31)

2 (2)

1 (1)

0 (0)

2 (2)

0 (0)

8 (8)

12 (13)

4 (4)

11 (11)

18 (19)

5 (5)

4 (4)

3 (3)

5 (5)

12 (13)

8 (8)

1 (1)

7 (7)

5 (5)

84 (88)

4 (4)

7 (7)

2 (2)

1 (1)

4 (4)

2 (2)

11 (11)

13 (14)

3 (3)

11 (11)

6 (6)

4 (4)

2 (2)

Kan tilbydes i

samarbejde

med anden

kommune

Antal (%)

Tilbydes und-

tagelsesvist

Antal (%)

Kan ikke

tilbydes

Antal (%)

Ved ikke

Antal (%)

Kilde: REHPA: ”Kræftrehabilitering i Danmark” 2017:

http://www.rehpa.dk/wp‐content/uplo‐

ads/2017/12/Kr%C3%A6ftrehabilitering‐i‐Danmark_Final‐171128‐web.pdf

På baggrund af kortlægningen konkluderer REHPA, at kommunerne langt hen af vejen

lever op til hospitalernes forventninger til, hvad de kommunale kræftrehabiliteringstilbud

skal indeholde. Det forventes, at kortlægningen gentages i 2019, og det vil dermed være

muligt at følge udviklingen på området.

Området følges desuden i KL's årlige forvaltningsundersøgelse på sundheds‐ og

ældreområdet, som senest er indsamlet i efteråret 2018 og offentliggjort marts 2019. I

forbindelse med Kræftplan IV er forvaltningsundersøgelsen i 2017 blevet udvidet med

spørgsmål vedrørende tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering foruden

spørgsmål vedrørende forebyggelsestilbud målrettet særlige grupper af borgere med

kronisk sygdom, fx mænd og særligt udsatte grupper.

Side 23

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Data fra 2018 viser, at 98 pct. af kommunerne angiver at tilbyde specifikke

forebyggelsestilbud til borgere med kræft, mod 96 pct. i 2017. 42 pct. af kommunerne

angiver i 2018 yderligere, at de har formaliserede samarbejder med andre kommuner om

forebyggelsestilbud til kronikere – dette gælder for 79 pct. af hovedstadskommunerne.

Det tilsvarende tal fra 2017 var lidt mere end en tredjedel. 4 pct. af kommunerne angiver i

2018, at de planlægger at indgå i formaliserede samarbejder inden for det næste halve år.

På landsplan angiver 39 pct. af kommunerne i 2018, at de tilbyder forebyggelsestilbud til

borgere med kronisk sygdom, specifikt til særligt udsatte grupper, mod 40 pct. i 2017.

De indsamlede data viser, at kommunerne bredt set arbejder med at udvikle den

rehabiliterende indsats for kræftpatienter, og der kan konstateres et stabilt højt niveau fra

2017 til 2018.

Kommunerne arbejder løbende med at udvikle de rehabiliterende tilbud til borgere, der

har eller har haft kræft som vist i nedenstående cases. Der er stor opmærksomhed på de

basale elementer i et kræftrehabiliteringsforløb som eksempelvis træning/genoptræning,

ernæring, rygning, alkohol, psykosociale indsatser samt vejledning om senfølger.

Herudover arbejder kommunerne i høj grad med at udvikle den faglige kvalitet inden for

forskellige tilbud og med at gøre tilbuddene tilgængelige og målrettede. Der arbejdes med

at styrke tværfagligheden i tilbuddene for at sikre størst mulig effekt for borgeren, med

udvikling af formidlingsmateriale og for mange kommuner med at udvikle differentierede

tilbud til eksempelvis mænd eller socialt sårbare patienter.

Case 9. Få kræfterne tilbage – Fredericia Kommune

”Få kræfterne tilbage” er et samarbejde mellem Fredericia Kommune, lokalforeningen

af Kræftens Bekæmpelse samt Idræt i Dagstimerne. I forløbet sættes der fokus på at

skabe de bedst mulige rammer og forudsætninger for, at borgeren vender styrket til‐

bage til dit hverdagsliv. Der arbejdes på tværs af sektorer og fagligheder for at sikre

sammenhæng for den enkelte borger. I ”Få kræfterne tilbage” er følgende fagpersoner

ansat:



To kræftkoordinatorer, der også er palliative sygeplejersker

En kræftkoordinator, der også er ergoterapeut

Sagsbehandler

To fysioterapeuter

En diætist

Indsatsen er individuel, og der er blandt andet mulighed for individuelle samtaler, hold‐

træning, hjemmetræning og sparring, støttende samtaler, kostvejledning, smertehånd‐

tering, netværksarrangementer mv.

Case 10. Socialfaglig sygeplejerske – Københavns Kommune

Ifm. et projekt om social ulighed i kommunal rehabilitering ønskede Center for Kræft og

Sundhed København (CKSK) at styrke indsatsen for socialt sårbare patienter. Særligt

patienter med psykiske problemer kan være vanskelige at håndtere for de

sundhedsprofessionelle kontaktpersoner, der er den gennemgående figur i

kræftrehabiliteringsforløbet. CKSK har derfor ansat en sygeplejerske med socialfaglige

kompetencer og med erfaring fra psykiatrien. Den socialfaglige sygeplejerske er

Side 24

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

kontaktperson for nogle af de meget sårbare patienter, men kan også fungere som

sparringspartner for øvrige kontaktpersoner. Den socialfaglige sygeplejerske har

endvidere stort fokus på samarbejde med andre professionelle aktører mhp. at sikre

sammenhængende forløb for de sårbare patienter, der har vanskeligt ved at overskue

og navigere i sundhedssystemet.

Case 11. Vildmænd; mandehørm og hygge – Svendborg Kommune

Vildmænd er et tilbud for mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en

langtidssygemelding som følge af en livskrise efter diagnoser som stress, angst,

depression, kræft, hjerte‐kar‐sygdom, smerte, overvægt eller diabetes. Kurset er en del

af et ph.d. projekt og bygger på en metode med 4 søjler:



Natur og naturvejledning

Opmærksomhedstræning

Kropsbevished

Fællesskab og bålterapi

Kurset varer i 9 uger med en mødedag om ugen af 3 timers varighed og er lavet i

samarbejde mellem Svendborg Kommune og Naturama.

13. En værdig og god palliativ indsats

Initiativet skal styrke kvaliteten og sammenhængen i den basale palliative indsats for

patienterne og deres pårørende. Der er desuden afsat midler til etablering og drift af nye

hospicepladser.

Initiativ

Løft i den basale pallia-

tion

Økonomi

80 mio. kr. i alt i 2017-2020

og 29 mio. kr. årligt fra 2021

Status

Følger tidsplanen

Indikator

Opfølgning sker i regi af Task Force

for Patientforløb på Kræft- og Hjerte-

området og Sundhedsstyrelsens Ud-

valg for Kræft.

Hospicepulje

5 mio. kr. årligt fra 2017

Følger tidsplanen

De reviderede Anbefalinger for den palliative indsats blev offentliggjort på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside i december 2017 med henblik på implementering i

kommunerne.

Kommunerne er blevet orienteret om de afsatte midler til styrkelse af den basale palliative

indsats via KL’s Budgetvejledning (udsendt februar 2019). KL og to kommunale

repræsentanter har været en del af Sundhedsstyrelsens arbejde med at revidere

anbefalingerne på området, og kommunerne er blevet orienteret om Sundhedsstyrelsens

reviderede anbefalinger for den palliative indsats via KL's hjemmeside og nyhedsbrev.

Området følges i KL's årlige forvaltningsundersøgelse på sundheds‐ og ældreområdet, som

senest er indsamlet i efteråret 2018 og offentliggjort i marts 2019. I forbindelse med

Kræftplan IV er forvaltningsundersøgelsen i 2017 blevet udvidet med spørgsmål

vedrørende det palliative område, herunder spørgsmål vedrørende videndeling med

henblik på at sikre kompetenceniveauet blandt medarbejdere i forhold til den basale

palliative indsats og kommunernes mulighed for, at personale med palliative kompetencer

på basalt niveau kan aflægge hjemmebesøg døgnet rundt.

Side 25

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Data fra 2018 viser, at 93 pct. af kommunerne på landsplan har ansat personale med

palliative kompetencer på basalt niveau, som har mulighed for at aflægge hjemmebesøg

døgnet rundt mod 91 pct. i 2017. 3 pct. angiver, at kommunen planlægger at prioritere

dette i 2018 mod 4 pct. i 2017.

Samtidig angiver 78 pct. af kommunerne, at de har nøglepersoner, som sikrer

kommunikation og videnspredning mellem det regionale palliative team og øvrigt

sundhedspersonale, og 81 pct. angiver at efteruddanne relevante medarbejdere.

Med hospicepuljen er der etableret 6 nye hospicepladser, fordelt med 4 i Region

Midtjylland og 2 i Region Hovedstaden. Der er således i dag i alt 258 hospicepladser i

Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at kapaciteten på hospice ikke kan ses isoleret

fra kapaciteten på de øvrige palliative tilbud for patienter med kræftsygdomme. Den

specialiserede palliative indsats omfatter forud hospice, også palliative teams og palliative

sygehusafdelinger, som varetager patienter med komplekse palliative behov.

Derudover foregår der også basal palliation, som varetages af øvrige sygehusafdelinger,

kommuner (fx hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og plejecentre) og almen praksis.

14. Øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer – drift og anlæg

Initiativet skal sikre, at der også fremadrettet er personale nok til at håndtere en øget

aktivitet på kræftområdet (drift). Derudover skal initiativet sikre, at der fortsat kan ske en

hurtig udredning og behandling af kræftpatienterne. Dette gøres ved at afsætte midler til

indkøb af nyt apparatur til hospitalerne (anlæg).

Initiativ

Driftsmidler

Økonomi

480 mio. kr. i alt i 2018-2020 og 270

mio. kr. årligt fra 2021

500 mio. kr. i alt i 2017-2019

Status

Følger tidsplanen

Anlægsmidler

Følger tidsplanen

Med finansloven for 2017 er der som en del af Kræftplan IV afsat 500 mio. kr. i 2017‐2020

til indkøb af nyt apparatur til at diagnosticere og behandle kræftpatienter.

En analyse fra Boston Consulting Group og Struensee & Co om kapacitetsanvendelsen på

kræftområdet fra foråret 2017, som blev offentliggjort den 7. juni 2017 viser, at der ikke

aktuelt er behov for at øge omfanget af scannere og strålekanoner, men at

anvendelsesgraden kan øges. Samtidig viser den, at speciallæger er den primære

flaskehals ift. bedre udnyttelse af apparatur, og at anvendelse af deres tid bedst muligt

derfor er vigtigt. Der er fortsat behov for udskiftning af apparatur ved udgang af levetid.

Regionerne har løbende udmøntet midlerne fra initiativet til styrkelse af kapaciteten

(drift) på kræftområdet. Der er bl.a. udmøntet midler til scannings‐ og

operationskapacitet, personale og patologi. Derudover har regionerne disponeret midler

til investeringer, der kan forbedre anvendelsen af relevante speciallæger på kræftområdet

og øge kapacitetsanvendelsen på eksisterende apparatur, herunder særligt investeringer i

IT, ny teknologi og forberedelsesrum, dels til udskiftning af nedslidt apparatur. Midlerne

anvendes eksempelvis til elektromagnetisk navigation, der gør det muligt at færdigudrede

flere patienter, således at man kan undgå kirurgiske indgreb og dermed

Side 26

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

forbedre anvendelsen af relevante speciallæger. Desuden bidrager teknologien til mere

sikker kræftdiagnostik og dermed bedre behandling af patienterne. Herudover er der

disponeret midler til udskiftning af nedslidt apparatur, herunder blandt andet scannere,

acceleratorer, strålekanoner mv.

15. Udvikling af ny og målrettet behandling

Der etableres et center for kræftbehandling, forskning og udvikling (Danish Comprehensive

Cancer Center). Formålet er at understøtte etableringen af et forpligtende, landsdækkende

samarbejde om forskning. Derudover etableres der 1‐2 centre for eksperimentel

kræftkirurgi på landsplan.

Initiativ

Danish Comprehensive Cancer Center

(DCCC)

Eksperimentel kræftkirurgi

Økonomi

5 mio. kr. årligt fra 2017

10 mio. kr. i 2017-2020 og 2 mio. kr.

årligt fra 2020

Status

Følger tidsplanen

Følger delvis tidsplanen

Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC)

DCCC blev etableret primo 2017. DCCC arbejder for at skabe optimale forhold for dansk

kræftforskning og ‐behandling. Det indebærer, at DCCC understøtter, at kræftlæger og

forskere på tværs af landsdele og institutioner deler ny viden og nye behandlingsmetoder

hurtigere og mere systematisk.

Der er nedsat en bestyrelse (regionernes sundhedsdirektørkreds), en styregruppe og et

Fagligt Udvalg. Endvidere er der etableret et sekretariat for DCCC i Aarhus. Siden efteråret

2017 har det via DCCC været muligt for forskere og klinikere at søge støtte til nationale og

tværfaglige aktiviteter og netværk på kræftområdet. I alt 44 ansøgninger er siden da

blevet imødekommet, og de har tilsammen fået tildelt 6,3 mio. kr. Puljen var et af DCCC's

første tiltag til at opbygge en infrastruktur for mere vidensdeling og styrke det nationale

samarbejde samt sikre hurtig omsætning af forskningsresultater til klinisk praksis.

Endvidere er der siden 2017 etableret 7 nationale forskningscentre, som indgår i DCCC.

Centrene har bl.a. til formål at udbrede ny viden og nye behandlingsmetoder hurtigere og

mere systematisk på tværs af landet, så patienter på alle relevante hospitaler i hele landet

tilbydes den nyeste behandling og/eller deltagelse i afprøvning af nye eller

eksperimentelle behandlinger. De nationale centre skal formidle, koordinere og

igangsætte videnskabelige projekter, der involverer relevante danske forskningsmiljøer.

DCCC har i 2018 og 2019 afholdt konferencen ”Danske Kræftforskningsdage” i samarbejde

med DMCG.dk for alle aktører på kræftområdet. Konferencen blev lanceret med det

formål at styrke det nationale samarbejde ved at danne ramme for vidensdeling og

debatter om vilkår for dansk kræftforskning og ‐behandling. Der var i 2018 450 deltagere

til Danske Kræftforskningsdage, cirka 130 udstillede forskningsprojekter samt en

markedsplads med 23 stande, hvor patientforeninger, forskningsgrupper, DMCG'er og

forskellige organisationer præsenterede igangværende projekter og initiativer på

kræftområdet.

Side 27

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

DCCC vil i 2019 fortsat arbejde målrettet med at understøtte initiativer og netværk, der

styrker det nationale samarbejde på kræftområdet, fremme hurtigere omsætning af

forskningsresultater til klinisk praksis og forbedre kræftforskernes muligheder for at

tiltrække eksterne forskningsbevillinger. Endvidere planlægger DCCC i 2019 at sætte

yderligere fokus på faglig vidensdeling.

Eksperimentel kræftkirurgi

Ift. eksperimentel kræftkirurgi har Sundhedsstyrelsen bevilget midler til 5 overordnede

projekter på 5 forskellige hospitaler, hvoraf nogle involverer afdelinger flere steder i

landet.

Fra medio 2018 og frem er der overført 2,0 mio. kr. årligt fra det regionale bloktilskud til

etablering og drift af funktioner for eksperimentel kræftkirurgi til en pulje, der

administreres af Sundhedsstyrelsen. Midlerne for 2018 er overført til 2019 og

Sundhedsstyrelsen er i gang med udmøntning af midlerne.

Midlerne skal anvendes til etablering og drift af eksperimentel kræftkirurgisk behandling

kendetegnet ved nye kombinationer af etablerede behandlingsprincipper, nye kirurgiske

metoder og principper, samt nye indikatorer og/eller færre kontraindikationer for

etablerede metoder. Der lægges særlig vægt på, at der ved eksperimentelt kræftkirurgiske

funktioner etableres nye kirurgiske behandlingstilbud med fokus på resektabilitet, der

sikrer patienter et tilbud om operation, de ikke får i dag.

16. Bedre brug af data til forskning og kvalitetsudvikling

Initiativet skal forbedre det nationale kræftdatagrundlag og mulighederne for at anvende

data til forskning og kvalitetsudvikling på kræftområdet.

Initiativ

Kræftpatientoverblik (KPO)

Økonomi

Der er ikke afsat særskilte midler til initiativet

Status

Forsinket

Der er som led i Kræftplan IV igangsat et arbejde med fokus på at udbygge og

kvalitetsforbedre det nationale datagrundlag på kræftområdet.

Initiativet er udmøntet som et projekt under Sundhedsdataprogrammet med titlen

Kræftpatientoverblik (KPO). Kræftpatientoverblikket har til formål at koble og

sammenstille en række forskellige relevante data om kræftbehandlingen i Danmark fra

forskellige registre, herunder fra Landspatientregisteret og Cancerregisteret og gøre dem

let tilgængelige til fx forskning og kvalitetsudvikling. KPO skal forbedre adgangen til og

anvendelsen af sundhedsdata for såvel klinikere såvel som patienter.

Projektet for udvikling af KPO er stødt på tekniske udfordringer i forbindelse med

registerkoblingen. Sundhedsdataprogrammets styregruppe har i september 2019

besluttet, at projektet skal afdække løsningsscenarier.

Side 28

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Orientering om status på udmøntning af Kræftplan IV - 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 2. Oversigt over økonomi for Kræftplan IV

Af de 1,5 mia. kr. udmøntes 1,166 mia. kr. til regioner og 239 mio. kr. til kommuner til at

løfte kræftindsatsen over en fireårig periode. Derudover er der afsat 20 mio. kr. til hospi‐

ce. Fra 2021 og frem udmøntes årligt 384 mio. kr. til regioner og kommuner.

Initiativ, mio.kr.

Patienten først og fremmest

Udbredelse af beslutningsstøtteværktøjer

Heraf identificering af værktøjer og opfølgning på

regionernes implementering i 2020

Heraf pulje til udvikling af værktøjer til beslutningsstøtte

heraf midler til implementering af værktøjer

Behandling i hjemmet

Mere individuelle pakkeforløb for kræft (servicetjek)

Målrettede tilbud på hospitalerne til unge med kræft

2017 2018 2019 2020

0,6

3,4

Fra 2021

I alt og frem

‐

3,4

‐

17,6

‐

40 10

‐

0,4

5,6

Forebyggelse – børn, unge og særlige grupper

Røgfri generation

Hjælp til rygestop til særlige grupper

Heraf hjælp til rygestop blandt særlige grupper

Heraf evaluering

HPV‐vaccination

7,5

0,5

7,5

2,5

‐

26,5

‐

0,5

‐

Øget kvalitet og forbedret overlevelse

Screening for livmoderhalskræft

Heraf engangstilbud til kvinder født før 1948

Heraf opdatering af faglige anbefalinger på området

Heraf øget deltagelse i regionerne

Høj og ensartet kvalitet

Heraf bl.a. uddannelsesinitiativer i fx kræftkirurgi

Heraf ensartede retningslinjer for behandling mv.

Et godt liv efter kræft (rehabilitering)

Heraf senfølger

Heraf kvalitetsløft i den kommunale rehabilitering

Heraf revision af forløbsprogrammet, afdækning på

senfølgeområdet og evt. anbefalinger

En værdig og god palliativ indsats

Heraf basal palliativ indsats

Heraf hospicepladser

Heraf revision af faglige anbefalinger

31,6

29,7

1,9

16,5

0,5

31,9

25,9

33,5

27,5

‐

65 17

49 13

16 4

135 50

18 6

32 115,1 44

1,9

‐

100 34

79,5 29

20 5

0,5

‐

Rettidig omhu

Udvikling af nye og målrettede behandlingsformer

Heraf 1‐2 centre for eksperimentel kræftkirurgi

Heraf center for kræftbehandling, forskning og udvikling

Kapacitet anlæg

Kapacitet drift

190

200

110

150

270

30 7

10 2

20 5

500

‐

480 270

Side 29