SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 558: Orientering om ministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 14/2019 om Regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 558
Offentligt

Økonomi

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Øst

Sagsnummer 2019-000498

Region Nordjylland,

Niels Bohrs Vej 30,

9220 Aalborg Øst

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Udtalelse fra Regionsrådet som bidrag til Ministerrede-

gørelse til Statsrevisorernes Beretning nr. 14/2020 vedr.

regionernes grundlag for den økonomiske styring

Statsrevisionerne har den 15. maj 2020 afgivet Beretning nr. 14/2020 om regionernes grundlag for den øko-

nomiske styring. I beretningen har Rigsrevisionen undersøgt regionernes grundlag for den økonomisk sty-

ring af sygehusene, og hvorvidt denne i tilstrækkelig grad er baseret på viden om sammenhængen mellem

ressourcer og aktiviteter.

Afledt af beretningsafgivelsen, har Sundheds- og Ældreministeriet udbedt sig en udtalelse fra Regionsrå-

dende til brug for Ministerredegørelsen. Nedenfor fremgår udtalelse fra Region Nordjylland.

Region Nordjyllands bemærkninger

Region Nordjylland bemærker, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionernes grundlag for

den økonomiske styring af sygehusene ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at ressourcerne udnyttes bedst mu-

ligt. Yderligere, at regionerne ikke har tilstrækkelig databaseret viden om hvad aktiviteterne koster og om

sammenhængen mellem sygehusenes aktiviteter og ressourcer. Statsrevisorernes bemærkninger er base-

ret på Rigsrevisionens beretning.

Rigsrevisionen angiver således at besvare to spørgsmål i beretningen. De to spørgsmål går på, hvorvidt re-

gionerne udnytter henholdsvis potentialet i de nationale data, og alternativt, henholdsvis egne data om sam-

menhængen mellem sygehusenes ressourcer og aktiviteter i styringen heraf. Rigsrevisionen konkluderer i

sin beretning, at dette ikke sker i tilstrækkelig grad. Rigsrevisionen konkluderer på den baggrund

–

og tilsva-

rende Statsrevisorerne

–

at regionernes økonomiske styring af sygehusene ikke i tilstrækkelig grad er base-

ret på viden om sammenhængen mellem ressourcer og aktiviteter.

Side 1 af 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 558: Orientering om ministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 14/2019 om Regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene, fra sundheds- og ældreministeren

Region Nordjylland er enig med Rigsrevisionen i, at styringen af sygehusenes ressourcer og aktiviteter bør

ske på et gennemsigtigt grundlag, og at data og viden om såvel ressourceforbrug og aktiviteter er centrale

elementer i styringen af sygehusene. Det er også Region Nordjyllands opfattelse, at regionen i meget høj

grad, har både mange og valide opgørelser af hvilke aktiviteter der foregår på sygehusene, og hvor ressour-

cerne bruges. Dette bl.a. igennem regionens BI- og ledelsesinformationssystemer og den løbende og meget

hyppige opfølgning på både politisk og ledelsesmæssigt niveau. Region Nordjylland finder, at Rigsrevisio-

nen for snævert afgrænser styringsegnede data til at handle om sammenhængen mellem sygehusenes res-

sourcer og aktiviteter. Den anlagte forståelse virker til at være, at kun data der beskriver begge forhold sam-

let (eksempelvis i en brøk eller enhedsomkostning) er styringsrelevant og skaber gennemsigtighed. Dette er

efter Region Nordjyllands opfattelse udtryk for en forsimplet styringsforståelse, og samtidigt manglende ind-

sigt i kompleksiteten og sammenligneligheden i sammenhængen mellem en ressource og en aktivitet.

Region Nordjylland vil gerne arbejde med data der giver mening og gør det allerede. Både mere direkte i

relation til ressource- og aktivitetsstyringen af sygehusene, men også ift. hvad der giver værdi for patienten

og netop dermed i sidste ende sikrer, at ressourcerne udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne og sam-

fundsøkonomien. Derfor har Region Nordjylland også med tilfredshed noteret sig, at der er sket skifte i den

statslige styring af regionerne, hvor eksempelvis den tidligere statslige aktivitetspulje siden 2019 er erstattet

med nærhedsfinansieringen.

Region Nordjylland har derfor også i dag en styringsmodel, som overordnet er baseret på, at der stilles en

række krav der sikrer, at der sker et udbud af sundhedsydelser der matcher den stærkt stigende efterspørg-

sel. Konkret og centralt i styringsmodellen er koblingen med målsætninger ift. udredning- og behandlingsret-

ten og rammebudgetter, som hospitalerne styrer på grundlag af og en tæt og løbende opfølgning på tavle-

møder ned igennem organisationen. Løbende produktivitetsforbedringer er derfor et vilkår for, at efter-

spørgslen efterkommes samtidigt med, at budgettet overholdes. Der igangsættes samtidigt løbende produk-

tivitetsforbedrende tiltag i form af eksempelvis indkøbsbesparelser, fokus på arbejdstilrettelæggelse, syge-

fravær, spild mm. Endelig har Region Nordjylland et stærkt fokus på at minimere ”unødvendig” patientaktivi-

tet og dermed skabe patientforløb, som både giver mest mulig værdi for patienten samtidigt med, at de er

ressourceeffektive.

Region Nordjylland finder således, at Rigsrevisionens med sin beretning, og de to spørgsmål som besvares

omkring anvendelsen af nationale og egne data, anlægger en snæver betragtning ift. regionernes arbejde

med at sikre effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet.

Rigsrevisionen henviser til, at et væsentligt element i god økonomistyring er at have viden om sammenhæn-

gen mellem ressourcer og aktiviteter. Region Nordjylland er enig heri, men kan samtidigt konstatere, at

Rigsrevisionen i den sammenhæng primært har fokus på enhedsomkostninger og herunder den årlige pro-

duktivitetsanalyse og omkostningsdatabasen. Som det også er gennemgået overfor Rigsrevisionen i forbin-

delse med undersøgelsen, så arbejder Region Nordjylland gerne med data der bidrager med viden og værdi

og har også forsøgt at arbejde yderligere med både produktivitetsanalysen og omkostningsdatabasen. Erfa-

ringen er blot, at potentialet for at anvende produktivitetsanalysen og omkostningsdatabasen i den løbende

styring er overvurderet og resultaterne ikke har været brugbart i en sådan grad, at det har været vurderet

relevant at forøge de administrative medarbejderressourcer på området.

Side 2 af 3

Region Nordjylland deler derfor ikke Rigsrevisionens billede af, at viden om sammenhæng mellem ressour-

cer og aktiviteter kun opnås igennem beregninger af enhedsomkostninger, som ofte bliver for simple ift.

både at forstå de bagvedliggende forskelle, men også fordi forskellene netop er forklaringen på, hvorfor en-

hedsomkostningerne er forskellige.

Region Nordjylland har overfor Rigsrevisionen anerkendt, at der er grundlag for en forbedring af regionens

fordelingsregnskab og tager dette til efterretning. Samtidigt bemærkes dog, at en forbedring af fordelings-

regnskabet formentlig vil kunne bidrage til mere retvisende DRG-takster, men at det ikke vil forbedre regio-

nens styring.

Rigsrevisionen konkluderer, at regionerne ikke baserer besparelseskrav til sygehusene på analyser af sam-

menhængen mellem ressourcer og aktivitet. Ifølge Rigsrevisionen er konsekvensen, at der derfor er en ri-

siko for, at nogle sygehuse skal løfte et større eller mindre krav til en besparelse, end hvad der havde været

hensigtsmæssigt ud fra en tværgående tilgang. Region Nordjylland ønsker i den sammenhæng at gøre op-

mærksom på, at rammereduktioner af sygehusenes budgetter altid kun gennemføres for at kunne afdække

ubalancen imellem den tilgængelige finansiering og de konkrete udgiftspres og -reduktioner, som har været

beskrevet og vedtaget i budgetprocessen. Har de enkelte sygehuse særlige budgetmæssige udfordringer

eller muligheder for budgetreduktioner, indgår dette i beregningen af den samlede økonomiske balance, in-

den eventuelle rammereduktioner udmøntes.

Styringen af sundhedsvæsenet har de seneste år flyttet fokus væk fra snævre ”output-mål” med fokus på

hvor mange ydelser der blev leveret og til hvilken omkostning, og samtidigt er der blevet et større fokus på

den samlede sundhedsopgave på

tværs af sektorer. Introduktionen af begreber som ”værdi for patienten”

og omlægningen til nærhedsfinansiering er helt centrale i forhold til regionernes opgave med at sikre, at de

relevante sundhedsydelser leveres til de relevante patienter. Mest mulig sundhed for pengene fås ikke ved

at fokusere snævert på produktivitet og enhedsomkostninger i store forkromede regneark, men ved at sikre,

at de tilgængelige ressourcer og kapaciteter anvendes så effektivt som muligt, igennem en opfølgning på en

langt større række af forskellige nøgletal.

Med venlig hilsen

Ulla Astman

Regionsrådsformand

Side 3 af 3