Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 558
Offentligt
2246751_0001.png
Koncernøkonomi
Økonomi, Aktivitet og Effekt
Sundheds- og ældreministeriet
Udtalelse fra Regionsrådet i Region Midtjylland
vedr. Rigsrevisionens beretning nr. 14/2019 om
"Regionernes grundlag for den økonomiske styring
af sygehusene"
Region Midtjylland har 23. juni 2020 modtaget anmodning om bidrag
til ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning nr. 14/2019 om
"Regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene".
Udtalelsen er struktureret på den måde, at første afsnit kommenterer
på statsrevisorernes bemærkning, mens andet afsnit kommenterer
på Rigsrevisionens konklusioner og beretningens indhold.
Sag 1-35-72-4-19
Dato 30.07.2020
Side 1
Regionrådets udtalelse
1. Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorernes kritik:
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionernes grundlag
for den økonomiske styring af sygehusene ikke i tilstrækkelig grad
sikrer, at resurserne udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne og
samfundsøkonomien. Regionerne har ikke tilstrækkelig databaseret
viden om, hvad aktiviteterne koster, og om sammenhængen mellem
sygehusenes aktiviteter og resurser, hvilket vanskeliggør regionernes
beslutninger om budgetter, omprioriteringer, besparelser mv.
Regionsrådet udtaler hertil:
Regionernes styring baserer sig på en lang række forskellige
parametre så som opfyldelse af patientrettigheder, udredningsret,
opfyldelse af kvalitetsmål, overholdelse af budgettet mv., som også
er beriget med data, der indgår i regionernes styringsgrundlag.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 558: Orientering om ministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 14/2019 om Regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene, fra sundheds- og ældreministeren
2246751_0002.png
Resurseudnyttelsen effektiviseres også løbende gennem andre parametre som
kapacitetsudnyttelse, vagtplanlægning, indkøb, spild mv.
Statsrevisorernes konklusion om, at regionernes grundlag ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at
resurserne udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne og samfundsøkonomien, begrundes
alene med, at der ikke er "tilstrækkeligt databaseret viden om, hvad aktiviteterne koster, og
om sammenhængen mellem sygehusenes aktiviteter og resurser". En sådan konklusion anser
Region Midtjylland at være alt for simpel og for unuanceret.
Den viden, som en kobling mellem aktiviteter og resurser vil kunne give, afspejler på ingen
måde den samlede kompleksitet for styringen og planlægning af det enkelte hospitals
aktiviteter eller for alle regionens hospitaler under ét. De enkelte hospitaler har forskellige
vilkår, forskellige funktioner og forpligtigelser i forhold til akutberedskab, patientrettigheder,
uddannelse mm. Netop derfor er hospitalerne organiseret forskelligt også indenfor regionen.
Dette betyder også, at en direkte sammenligning mellem hospitalsenheder på enten afdeling
eller DRG gruppe, ikke vil give nogen mening.
Hensynet til borgeren/patienten er også et afgørende element, både i forhold til lige adgang til
behandling for alle patienter, den samlede kvalitet for behandlingen, transporttid og
transportudgifter. Endelig er der også politisk begrundede hensyn og prioriteringer, der
vedrører så stor nærhed som muligt til sundhedstilbud for patienten/borgeren og ønsker til
lokale geografiske forhold, der afspejler en region i balance.
Samtidig har det nationale styringsparadigme ændret sig i løbet af perioden fra
aktivitetsstyring og produktivitetskrav til nationale mål og indikatorer ud fra erkendelsen af, at
der er brug for en omstilling af sundhedsvæsenet med et større fokus på forebyggelse, tidlige
indsatser og behandling uden for sygehusene. Det er ikke længere "mere aktivitet for den
samme økonomi" men i stedet "den rigtige aktivitet for den samme økonomi". Region
Midtjylland har løbende rettet styringen til, således at der nu er langt mere fokus på de
kvalitative indikatorer".
2. Rigsrevisionens konklusioner og beretningens indhold
Region Midtjylland er enig i, at viden om sammenhængen mellem aktivitet og omkostninger,
eksempelvis enhedsomkostninger, kan bidrage til viden om hospitalernes omkostningsstruktur.
Denne viden kan imidlertid ikke stå alene med hensyn til styring og planlægning af de enkelte
hospitalers aktiviteter og funktioner, når det gælder at synliggøre og frigøre resurser til at
prioritere de indsatser, der giver mest værdi for patienterne.
Region Midtjylland finder ikke, at de nationale data i deres nuværende form er anvendelige til
brug for styring:
o
Både de årlige produktivitetsopgørelser og omkostningsdatabasen er ikke
detaljerede nok i forhold til styring. De har begge et tidsmæssigt efterslæb, som
gør, at fokus bliver bagudrettet. I skrivende stund er produktivitetsopgørelsen for
2018 endnu ikke offentliggjort og der er ikke udmeldt en plan for arbejdet med
produktivitetsopgørelsen for 2019. Grundet overgangen til LPR3 har Udvalget for
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 558: Orientering om ministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 14/2019 om Regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene, fra sundheds- og ældreministeren
2246751_0003.png
Økonomi og Styring besluttet, at der ikke skal laves fordelingsregnskaber for 2019,
og dermed heller ingen omkostningsdatabase for 2019.
o
Det primære formål med omkostningsdatabasen er beregning af de nationale DRG-
takster. Samtidig er omkostningsdatabasen i dens nuværende form ikke
gennemsigtig og detaljerne fra hospitalernes fordelingsregnskaber kan ikke
genfindes. Dermed har regionerne og hospitalerne ikke et tilfredsstillende grundlag
for at udføre egne analyser.
Sundhedsdatastyrelsen har de seneste år arbejdet med projektet "Forbedring af
Omkostningsdatabasen" således, at det skulle bliver muligt at se relevante
opdelinger og baggrundsdata. Styregruppen for projektet har dog måttet
konkludere, "at data på nuværende tidspunkt ikke egner sig på nogen måde som et
styringsmæssigt afsæt", fx som beslutningsgrundlag og benchmarking. Det samme
står skrevet i afslutningsrapporten fra Sundhedsdataprogrammet.
o
Region Midtjyllands har en ambition om at sammenstille data for at få viden om, hvordan
sammenhængen er mellem relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet. Dette kræver
meget detaljeret data for både aktivitet, økonomi og kvalitet, som kan nedbrydes på de
samme patientgrupper og behandlingstyper.
For at omkostningsdatabasen kan være grundlag for dette, kræver det, at data bliver
gennemsigtigt på et mere detaljeret niveau, hvor der er en synlig sammenhæng mellem
fordelingsregnskabernes omkostningssteder og de gennemsnitlige omkostninger på
patientgrupper og behandlingstyper. Regionerne har efterspurgt dokumentation for berigelsen
af data fra hospitalerne afleverer fordelingsregnskaberne til den endelige
omkostningsdatabase. Sundhedsdatastyrelsen har ikke kunnet levere dette.
Region Midtjylland anvender på samme måde som staten tidligere års budgetter og justerer for
opgaver og politiske prioriteringer mm. Det forekommer ikke muligt at lave og tildele
budgetter på hospitalerne ud fra, hvad de enkelte behandlinger koster. Langt størstedelen af
aktiviteten på et hospital vil være nogenlunde den samme fra år til år.
Et hospitalsvæsen med både akutte patienter og uddannelsesforpligtelser vil i vid udstrækning
have vagtberedskaber, der skal være klar for at have et fuldt funktionsdygtigt hospital. Der er
derfor et stort "grundbudget" for et hospital. Der anvendes i Region Midtjylland beregninger
på, hvad en aktivitet koster, når der igangsættes ny aktivitet eller hvis aktiviteten ændres. En
sådan planlægning vil altid være med udgangspunkt i marginale omkostninger, da der jo ikke
skal en hospitalsledelse, afdelingsledelse eller lønmedarbejder mere til, fordi hospitalet skal
varetage 30 operationer mere af en bestemt type.
Region Midtjylland har i regionens BI system en lang række data, som der bliver fulgt op på
løbende, herunder også data vedr. aktivitet og økonomi. Region Midtjylland udarbejder ikke
systematiske analyser med marginale omkostninger fordelt på aktiviteter, da hospitalernes
forskelligartede vilkår gør det næsten umuligt at finde reelle sammenlignelige grupperinger af
aktiviteter på tværs af regionens hospitaler.
Side 3