Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 553
Offentligt
15. september 2020
Reference:
Henvendelse til Folketingets Sundheds og Ældre Udvalg fra professor Peter Leutscher i anledning af
ministersvar på spørgsmål 1291
Til Folketingets Sundhedsudvalg
I forlængelse af ministersvar på udvalgsspørgsmål 1291
Indledningsvis vil jeg gerne takke udvalget for et godt foretræde d. 9. juni. Det glæder mig, at udvalget
efterfølgende stillede en række spørgsmål vedr. administrationen af forsøgsordningen med medicinsk
cannabis
–
herunder bad sundhedsministeren kommentere på min kronik i Ugeskrift for Læger d. 31.
marts 2020.
Jeg har læst ministerens svar og vil gerne dele mit syn herpå med udvalget, idet jeg mener, at svaret -
eller rettere svarene - meget tydeligt afspejler en række væsentlige problemer forbundet med
myndighedernes administration af forsøgsordningen. Bliver disse problemer ikke adresseret i
forbindelse med en kommende politisk evaluering af forsøgsordningen vil både patienter og
behandlere være lige vidt, og de gode intentioner bag forsøgsordningen risikeres tabt på gulvet.
Mine kommentarer nedenfor følger altovervejende overskrifterne i ministersvaret, som fortrinsvis er
baseret på Lægemiddelstyrelsens (herefter LMS) egen vurdering af forløb og administration af
forsøgsordningen.
Ad Lægemiddelstyrelsens ansvar
I min kronik anførte jeg, at danske patienter
–
trods forsøgsordningen - fortsat er henvist til at købe
cannabisprodukter på det sorte marked, hvor der ikke er den nødvendige kvalitetskontrol, og hvor
patienter lades uden lægelig vejledning vedr. indikation og dosering. Det var de to væsentlige punkter,
der lå til grund for forsøgsordningen. I dag, mere end 32 måneder inde i forsøgsordningen, er
situationen stort set status quo sammenlignet med perioden før 1. januar 2018.
Denne situation har Lægemiddelstyrelsen (LMS) et medansvar for. Desværre synes styrelsen at
mangle forståelsen herfor. Den manglende erkendelse afspejler sig i styrelsens svar, som er uden
selvkritik i forhold til forsøgsordningens manglende fremdrift.
Når man læser svarene fra styrelsen, kan man få det indtryk, at LMS til fulde har løst sin opgave f.eks.
i forhold til monitorering af forsøgsordningen. Jeg er enig i, at der er gjort et tiltag i den henseende,
men det er og bliver utilstrækkeligt. De indsamlede data er ganske enkelt ikke tilstrækkelige til at
kunne vurdere forsøgsordningen.
Der er også andre væsentlige opgaver, særligt i forbindelse med planlægning og implementering af
forsøgsordningen, som LMS har overset (eller negligeret). Jeg kan bl.a. konstatere, at der endnu ikke
- på trods af utallige opfordringer - er taget initiativ til at udarbejde en behandlingsvejledning. Ingen
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 553: Henvendelse af 15/9-20 fra Peter Derek Christian Leutscher om forsøgsordningen med medicinsk cannabis
2245184_0002.png
af de danske lægefaglige eksperter med specialviden indenfor medicinsk cannabis er blevet kontaktet.
Det ville jo have været oplagt, at LMS havde taget et sådant initiativ i forbindelse med opstarten at
forsøgsordningen.
Således bliver det tydeligt, at LMS ikke har været sig sit overordnede ansvar tilstrækkelig bevist i
forhold til at håndtere den samlede opgaveportefølje. Man kan roligt sige, at der tegner sig et billede
af, at forsøgsordningen har være administreret suboptimalt.
LMS burde have udmøntet forsøgsordningen i tråd med L57´s ånd, men vi er mange, der oplever at
ordningen har været administreret med en bemærkelsesværdig grad af passivitet og sendrægtighed.
Derfor står vi i dag, på trods af de gode intentioner med forsøgsordningen, med en status quo
situation, hvor patienter i Danmark fortsat må agere på egen hånd og købe produkter på ulovlig vis
med de risici og den utryghed, der følger. I den henseende står det skidt til med patientsikkerheden i
Danmark.
Ad manglende vidensdeling
Jeg kritiserer LMS for ikke aktivt at bidrage til, at viden om behandling med medicinsk cannabis deles
i de behandlingsfaglige miljøer. Tilbagemeldingen fra Klinisk Cannabis Forums mange medlemmer er,
at der mangler en systematisk deling af viden. Grundet, at der netop er tale om en forsøgsordning,
burde LMS påtager sig et ansvar for at indsamle og distribuere den betydelig viden, der allerede
eksisterer om medicinsk cannabis og som løbende kommer til igennem en betydelig international
klinisk forskningsaktivitet.
Der eksisterer en forsøgsordning, hvorfor de ordinerende læger naturligvis bør have adgang til mest
mulig viden - også selvom ikke alle studier har en lige høj evidensgrad. Dette for at hjælpe lægerne
bedst muligt i deres patientbehandling. Mange læger er usikre, både på behandling med medicinsk
cannabis såvel som det juridiske ansvar de ifalder, når de behandler med cannabis.
Hvor LMS burde hjælpe, lader man i stedet de læger, der gerne vil ordinere indenfor rammerne af
forsøgsordningen, i stikken. Skulle man være nysgerrig på, hvad der er kendt og ny viden om medicinsk
cannabis, så er det ikke via LMS’ hjemmeside, man kan få stillet sin nysgerrighed. For der er, så at sige,
intet i den henseende, absolut intet, bortset fra et enkelt særdeles reference-fattigt og ikke-opdateret
LMS dokument (Vejledning
til læger om behandling af patienter med medicinsk cannabis i
forsøgsordningen,
2017), som så i øvrigt viser sig ikke at være en behandlingsvejledning. Dette
medgiver LMS selv i sit svar, og bidrager dermed til at understrege de håbløse forhold, som
forsøgsordningen administreres under.
Vejledningsdokumentet forekommer at være skrevet med det udgangspunkt, at
”lægerne
selv må
rode med
det”, hvis de vil ordi ere edi i sk a a is.
Som læge bliver man til gengæld gjort tydeligt
opmærksom, at det er ens eget ansvar at behandle patienter med medicinsk cannabis.
E såda ”vejled i g”,
fra den nationale autoritet på området, virker naturligvis skræmmende på de
fleste læger og mange vil helt naturligt miste interessen for forsøgsordningen. Den manglende
vejledning er således en væsentlig forklaring på den føromtalte
”status
quo situation”, hvor patienter
fortsat er henvist til det sorte marked, når deres læge ikke vil udskrive en recept. Således må man
konkludere, at LMS på flere punkter har haft en negativ indflydelse på forsøgsordningen.
Normalt udarbejdes behandlingsvejledninger af de lægefaglige selskaber, men i tilfældet med
medicinsk cannabis står vi den særlige situation, at der er behov for specialviden. Den gode nyhed er,
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 553: Henvendelse af 15/9-20 fra Peter Derek Christian Leutscher om forsøgsordningen med medicinsk cannabis
at vi allerede i dag har lægefaglige eksperter, der står parate til at hjælpe LMS med vejledning vedr.
anvendelsen af medicinsk cannabis. Det gælder indenfor alle de centrale specialer med relation til
medicinsk cannabis - herunder anæstesiologi, onkologi, palliation, neurologi og reumatologi.
Endnu har LMS dog ikke benyttet sig af den ekspertise som findes. Det er en stor skam, da medicinsk
cannabis ikke indgår i pensum på lægestudiet, og ej heller i den post-graduate uddannelse. Det er
således en udfordring for læger, inden for de enkelte specialer, at de generelt ikke har en
tilgrundliggende viden om de indikationer, som med fordel kan behandles med medicinsk cannabis.
Dermed kan det være svært at træffe beslutning om at anvende cannabis i de situationer, hvor
konventionel medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig symptomlindrende og/eller giver anledning til
bivirkninger, som patienten har svært ved at tolerere.
Det have været ønskeligt, hvis LMS havde stillet sig i spidsen for arbejdet med at inddrage både faglige
selskaber og speciallæger med særlig viden om medicinsk cannabis. Inddragelse af internationale
specialister ville også være relevant.
Ad epilepsi og kræftbehandling
Når LMS anfører, at epilepsi er en samlende betegnelse for en række forskellige neurologiske lidelser,
er dette naturligvis korrekt. Jeg tror, de fleste er klar over, hvad jeg hentydede til i min kronik, nemlig
til de patientgrupper, f.eks. med Dravet syndrom, som ikke responderer på konventionel behandling.
Det er netop derfor, at der for nogle patientgrupper og patientforløb er behov for at afprøve effekten
af behandling med medicinsk cannabis.
Det ville være ønskværdigt, at LMS fokuserede på, at der med medicinsk cannabis eksisterer en række
behandlingsmuligheder for forskellige patientgrupper, som ellers er svære at hjælpe. Dette kunne
styrelsen bl.a. gøre ved at servicere offentligheden med en ordentlig behandlingsvejledning, hvor
mulige bivirkninger og lægemiddelinteraktioner er anført mere systematisk for hver enkelt indikation.
En behandlingsvejledning kan også understøtte anvendelse af cannabis til behandling af
kræftpatienter med et symptomtungt sygdomsforløb. Havde LMS sikret danske læger adgang til en
reel behandlingsvejledning, udarbejdet i samarbejde med danske eksperter, ville der ikke alene have
været lindring til flere svært syge patienter. En vejledning kunne have haft en anden vigtig effekt. Den
kunne have givet flere terminalt syge adgang til behandling, således at disse mennesker ikke,
behøvede at kriminaliserer sig selv på det sorte marked. Dermed ville LMS, som myndighed, have
administreret med og ikke imod intentionerne bag loven.
Ad indsamling af data
Indsamling af data er - både i relation til forsøgsordningen og alle andre sammenhænge, hvor
behandling udføres
–
en afgørende forudsætning for at tilvejebringe ny viden og sikre kvaliteten af
behandlingen.
At forsøgsordningen ikke er født med en bevilling til en klinisk database, som sikrer at alle behandlings-
og patientdata bliver opsamlet, er en fejl. En fejl, der bl.a. betyder, at vi fortsat har en meget
begrænset viden om effekt og bivirkninger ved anvendelse af fuldspektret medicinsk cannabis.
Havde LMS været sig sit ansvar bevidst, havde styrelsen selv foreslået etableringen af en klinisk
database eller fundet midlerne hertil på sit eget driftsbudget, som andrager knap en halv milliard kr.
Vi taler om en initial investering på måske tre mio. kr.
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 553: Henvendelse af 15/9-20 fra Peter Derek Christian Leutscher om forsøgsordningen med medicinsk cannabis
Den erkendelse har LMS tydeligvis ikke haft. Jeg hæfter mig således ved, at styrelsen i ministerens svar
på sundhedsudvalgets spørgsmål 1451 skriver:
”Lægemiddelstyrelsen
finder det ikke umiddelbart
releva t, at der op ygges e særlig data ase til forsk i gsresultater vedr. edi i sk a a is”.
Dette udsagn siger, efter min opfattelse, ganske meget om LMS´ tilgang til hele forsøgsordningen. Vil
man som myndighed virkelig mene, at man ikke har brug for at blive klogere? Selvfølgelig har man det.
Netop derfor bør en kommende evaluering af forsøgsordningen fokusere på, hvordan man indsamler
behandlingsdata
–
uanset om patienten er en del af et klinisk studie eller ej. Det bør ligeledes
kontrolleres, at LMS leverer på de politiske ønsker. Den monitorering, som LMS selv anfører, man har
foretaget, er af en helt utilstrækkelig kvalitet. Det gælder f.eks. styrelsens viden om, hvilke
indikationer cannabis medicin reelt anvendes til behandling af.
Som jeg anførte i min kronik, er det min vurdering, at LMS har behov for at støtte sig til lægefaglige
eksperter, der har en reel ekspertviden vedr. anvendelsen af medicinsk cannabis. De findes som
tidligere anført.
Skal smidig adgang til behandling med medicinsk cannabis fremadrettet være et tilbud til danske
patienter, er der behov for at gøre tingene både bedre og mere kompetent sammenlignet med
forsøgsordningens første tre år. LMS spiller i den forbindelse en central rolle, og netop derfor må der
rent politisk sikres en mere direkte sammenhæng mellem Folketingets ønsker og LMS´ konkrete
administration af forsøgsordningen med medicinsk cannabis.
Styrelsen må kontrolleres mere direkte og der må sikres en helt anden åbenhed om, hvordan der
administreres. Dette kan bl.a. ske ved at oprette en referencegruppe under Sundhedsministeriet, med
deltagelse af patientforeningsrepræsentanter og en ekspertgruppe, der følger LMS´ administration og
arbejde tæt. Endelig kan der være behov for at sikre flere midler således at der er vished for, at LMS
har de nødvendige ressourcer og
–
ikke mindst - kompetencer til at administrere i tråd med de
fremadrettede politiske ønsker for området.
Mvh
Peter Derek Christian Leutscher
4