Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 546
Offentligt
2244404_0001.png
Randers d. 10.9.2020
Åbent brev til Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke, sundheds- og ældreudvalget fra Folketingets
øvrige partier, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
Palliativ indsats er som bekendt tværfaglig og kræver andre faglige kompetencer end evnen til at lægge
hovedet på skrå.
Så udkom i august 2020 den længe ventede rapport
”Adga gen
til spe
ialiseret palliatio ”
fra
Rigsrevisionen, hvor Rigsrevisionen på eget initiativ har iværksat en undersøgelse af den specialiserede
palliative indsats i Danmark. Altså indsatsen for de af vores medborgere, som oplever størst lidelse i
forbindelse med alvorlig sygdom og død.
Rapporten udtrykker kritik dels i forhold til den tid, man som borger skal vente på at få hjælp til disse
lidelser, dels i forhold til at mange slet ikke kommer ind i køen til specialiseret palliativ hjælp. Særligt
patienter med andre sygdomme end kræft bliver svigtet. Det må mane til eftertanke hos både os og jer.
Vi, Palliationssygeplejersker i det faglige selskab under Dansk Sygeplejeråd henvender os for at dele vores
refleksioner, så vi sammen kan nå disse mål og bedre vilkårene for de alvorligt syge og døende patienter og
deres pårørende.
Vi ser, at den samlede palliative indsats i Danmark kalder på uddannelse og øget kapacitet for at styrke og
forbedre mulighederne for at opnå tilstrækkelige og kvalificerede tilbud til den enkelte patient.
Uddannelse:
Der er et stort behov for uddannelse i palliation hos alle faggrupper
på det specialiserede palliative niveau
såvel som på det basale palliative niveau.
Historisk set er lindring af lidelse et kerneområde for sygeplejersker, men i mange af grunduddannelsens
studieplaner indtager det ikke et selvstændigt fokusområde. Bedre ser det ikke ud hos vores tværfaglige
kollegaer.
For at lidelse hos patient og pårørende kan lindres, er det helt essentielt, at vi som sundhedsvæsen ser på
det hele menneske. Der er behov for såvel et højt lægefagligt niveau for at lindre den syges smerter,
kvalme, åndenød og andre fysiske symptomer. Dygtige psykologer til at hjælpe patienten og dennes
nærmeste- som ofte er børn med at finde deres vej i den livsomvæltende situation. Socialrådgivere med høj
ekspertise, som ser muligheder i vores sociale system frem for begrænsninger. Fysioterapeuter med fokus
på velvære i en ofte belastet krop. Præster med særlig interesse for, hvordan eksistensen bliver ramt i det
direkte møde med livstruende sygdom og ikke mindst veluddannede sygeplejersker, der ud over egen
faglighed i form af kliniske - og kommunikative kompetencer også, som oftest indtager den koordinerende
rolle og sammen med patient og pårørende synliggør, hvilke behov der kalder på hvilke faglige aktører.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 546: Henvendelse af 11/9-20 fra Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker om kommentarer til Rigsrevisionens rapport Adgangen til specialiseret palliation
2244404_0002.png
Det kræver stor grad af monofaglighed og indsigt i andres fagområder samt særlige kompetencer i forhold
til kommunikation og tværfaglighed.
Så skal den palliative indsats højnes er uddannelse det første - og det nødvendigt skridt.
Kapacitet:
Det burde være klart for de fleste, at der må allokeres flere ressourcer til opgaven.
Rigsrevisionen peger entydigt på problemerne med kapacitet. Alt for mange patienter venter for længe på
et specialiseret tilbud. Og der peges på store nationale forskelle i kapaciteten
sågar store forskelle inden
for de enkelte regioner.
Eksempelvis vurderer vi, at en palliationssygeplejerske kan varetage kontakten til ca 20-22 komplekse
palliative patienter og deres pårørende af gangen, såfremt der er tale om en traditionel teamfunktion, hvor
kontakten primært varetages via telefon og videokontakt, og følges op med hjemmebesøg i
spidsbelastningssituationer. Mange steder varetager den enkelte sygeplejerske på nuværende tidspunkt
kontakten til 40 eller flere patienter af gangen- og man kan spørge sig selv, hvad en tilknytning til et
palliativt tilbud nytter, hvis ikke der er kapacitet til at få den fornødne hjælp efter at den etablerende
samtale er gennemført.
Ligeledes ser vi i lighed med rapportens resultat, at mange patienter med livstruende sygdomme risikerer
at dø før de overhovedet når at modtage specialiseret palliativ behandling.
Endelig peger andre undersøgelser på, at ca 30 % af patienter med alvorlige medicinske diagnoser
ud over
kræft
har behov for lindrende indsats.
Så kære Sundhedsminister, Sundhedsordfører, Sundhedsstyrelse og Danske Regioner:
Vi, Palliationssygeplejersker tror på, at vi sammen kan og skal gøre det bedre.
Vi har en vision om at nå frem til vores patienter og pårørende i tide og et ønske om at hjælpe vores
kollegaer i det basale palliative felt med at udvikle deres del af indsatsen. Vi savner blot rammer og
uddannelsesmæssig retning.
Vi stiller os som
”Fagligt
selskab
for Palliatio ssygeplejersker”
selvfølgelig meget gerne til rådighed med
ekspertise og erfaringer.
For a d for ”Fagligt Selska for Palliatio ssygeplejersker”
Lisa Nørgaard Lauritsen
[email protected]
Privat tlf.: 7177 4036