Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 542
Offentligt
Ligestilling af laserbehandling
15. september, 2020
Udfordringen kort:
Hårfjerning med laser og fjernelse af tatoveringer med laser reguleres på to forskellige
måder, selvom behandlingen kan udføres med samme type laser.
Hårfjerning med laser reguleres i lov om kosmetisk behandling, og den tilhørende
bekendtgørelse om kosmetisk behandling. Heri fremgår det, at hårfjerning med
kategori 3B og 4 laser er forbeholdt speciallæger i dermato-venerologi med
dokumenterede, relevante kvalifikationer i at behandle med laser. Kompetencen kan
dog uddelegeres til en behandler, men lægen skal stadig være tilknyttet den
behandlende klinik.
Fjernelse af tatoveringer, derimod, er reguleret i lov om fjernelse af tatovering med
laser. Loven tillader alle at fjerne tatoveringer med laser, om end der er visse krav til
udstyret og virksomheden.
I lovgivningen om kosmetisk behandling, omhandlende bl.a. hårfjerning med laser, er
der således et meget stærkt kompetencekrav, mens der er lovgivningen om fjernelse af
tatovering med laser
ikke
er noget krav til behandlerens kompetencer. Ligeledes skal
der være en læge tilknyttet klinikken ved hårfjerning, men ikke ved fjernelse af
tatoveringer. Dette uagtet, at udstyret er
det samme.
Udfordringen uddybet:
Ovenstående forskellighed i reguleringen af behandlinger med laser er en udfordring af
tre årsager:
1. Retssikkerhedsmæssigt:
Det er grundlæggende ulogisk, uretfærdigt, og i strid
med almindelige retssikkerhedsmæssige principper om lige behandling af
ensartede tilfælde, at den i praksis samme behandling bliver reguleret på to
forskellige måder.
2. Byrder for erhvervslivet:
Der pålægges hårfjerningsbranchen en stor ekstra
byrde, med argumentet om patientsikkerhed
om end den samme praksis
foretages i en anden branche, uden tilsvarende krav. Ligeledes er lovgivningen
mindre restriktiv i Norge og Sverige, hvilket skaber en ulige konkurrencefordel
for den danske branche.
3. Patienterne stilles de facto dårligere:
Ventetiderne hos praktiserende
dermatologer er lange (i Region Nordjylland, hvor vi kommer fra, mellem 8 og
19 uger for ikke-akutte patienter). De lange ventetider er til gene for patienter
der lider af uønsket hårvækst fx som følge af PCO.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 542: Henvendelse af 11/9-20 fra Permanent Hårfjerning Danmark vedr. foretræde om ændring af lovgrundlaget vedr. laserhårfjerning
2243653_0002.png
Løsningsforslag:
Vi ønsker at lovgivningen ændres, så de to (de facto ens) behandlinger, hårfjerning med
laser og fjernelse af tatovering med laser, ligestilles.
Dette kan i praksis gøres, ved at fjerne punkt 23 i §4 i Bekendtgørelse om kosmetisk
behandling:
” ) Non-ablativ
behandling med laser, i klasse 3B eller 4, IPL og andre metoder, som
kan ligestilles hermed, samt udførelsen heraf: Dermato-venerologi.”
1
Patientsikkerheden skal selvfølgelig være i højsædet. I dag giver den tilknyttede
dermatolog dog ingen reel patientsikkerhed, da det ikke er lægen der udfører
behandlingen.
Ønsker man at indføre yderligere tiltag for patientsikkerhed kunne det overvejes at
lade ændringen af bekendtgørelsen supplere med et krav om registrering af de
behandlere der rent faktisk udfører behandlingen. Dette kunne ske hos Styrelsen for
Patientsikkerhed eller Sundhedsstyrelsen.
Ydermere kunne man stille krav om et kursus i forsvarlig brug for laser, sådan som man
gør i visse andre lande.
1
BEK nr 834 af 27/06/2014, Sundheds- og Ældreministeriet, Bekendtgørelse om kosmetisk behandling:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/834
Side 2/2