Ligestilling af laserbehandling
15. september, 2020
Udfordringen kort:
Hårfjerning med laser og fjernelse af tatoveringer med laser reguleres på to forskellige
måder, selvom behandlingen kan udføres med samme type laser.
Hårfjerning med laser reguleres i lov om kosmetisk behandling, og den tilhørende
bekendtgørelse om kosmetisk behandling. Heri fremgår det, at hårfjerning med
kategori 3B og 4 laser er forbeholdt speciallæger i dermato-venerologi med
dokumenterede, relevante kvalifikationer i at behandle med laser. Kompetencen kan
dog uddelegeres til en behandler, men lægen skal stadig være tilknyttet den
behandlende klinik.
Fjernelse af tatoveringer, derimod, er reguleret i lov om fjernelse af tatovering med
laser. Loven tillader alle at fjerne tatoveringer med laser, om end der er visse krav til
udstyret og virksomheden.
I lovgivningen om kosmetisk behandling, omhandlende bl.a. hårfjerning med laser, er
der således et meget stærkt kompetencekrav, mens der er lovgivningen om fjernelse af
tatovering med laser
ikke
er noget krav til behandlerens kompetencer. Ligeledes skal
der være en læge tilknyttet klinikken ved hårfjerning, men ikke ved fjernelse af
tatoveringer. Dette uagtet, at udstyret er
det samme.
Udfordringen uddybet:
Ovenstående forskellighed i reguleringen af behandlinger med laser er en udfordring af
tre årsager:
1. Retssikkerhedsmæssigt:
Det er grundlæggende ulogisk, uretfærdigt, og i strid
med almindelige retssikkerhedsmæssige principper om lige behandling af
ensartede tilfælde, at den i praksis samme behandling bliver reguleret på to
forskellige måder.
2. Byrder for erhvervslivet:
Der pålægges hårfjerningsbranchen en stor ekstra
byrde, med argumentet om patientsikkerhed
–
om end den samme praksis
foretages i en anden branche, uden tilsvarende krav. Ligeledes er lovgivningen
mindre restriktiv i Norge og Sverige, hvilket skaber en ulige konkurrencefordel
for den danske branche.
3. Patienterne stilles de facto dårligere:
Ventetiderne hos praktiserende
dermatologer er lange (i Region Nordjylland, hvor vi kommer fra, mellem 8 og
19 uger for ikke-akutte patienter). De lange ventetider er til gene for patienter
der lider af uønsket hårvækst fx som følge af PCO.