Hej Charlotte
Vi er to s-uddannede radiografer, der begge arbejder i stråleterapiens behandlingsafsnit på Vejle
Sygehus. Efter megen snak med vores radiograf kollegaer samt studerende, nu igennem et stykke
tid, har vi delt vores bekymringer angående uddannelsen af s-radiografer. Hvorfor vi tænker, at det
er relevant at kontakte vores fagforening, Radiograf Rådet, med håb om at i enten kan gøre os
klogere eller hjælpe med, at skabe ændringer for vores nuværende samt kommende arbejdsliv.
Formålet med vores mail er at oplyse om, hvordan vores jobmuligheder samt arbejdsforhold er ude i
det virkelige liv. Det skal siges, at vi begge har været tilknyttet stråleterapiens behandlingsafsnit i
nogle år, og som udgangspunkt befinder os godt på Vejle Sygehus. Vi er dog bekymret for vores
videre arbejdsliv samt de nye studerende der havner på s-retningen.
Julie har været ansat i afdelingen siden oktober 2017, mens Malene har været studerende i
afdelingen og herefter fået en fast stilling i april 2018.
Der er sket meget i den korte tid, hvor vi har været ansat. Da Julie startede i 2017 var vi to
radiografer i en afdelingen med omkring 35 sygeplejersker. Siden er der kommet flere radiografer
til og i starten af 2020 var vi 6 fastansatte radiografer, i behandlingsafsnittet. Da en af vores
tidligere radiograf kollegaer har opsagt sin stilling pr. 1/9-2020, er vi her i det tidlige efterår 2020
nede på fem fastansatte radiografer til de fem acc. vi har her i Vejle. På et tidspunkt udtalte vores
leder, at hun kun ønskede 1 radiograf pr. acc. hvilket vi er nede på nu.
Vi oplever, til dels, fortsat at der er forvirring omkring, hvad vi som s-radiografer får af
undervisning under uddannelsen, her er der oftest tale om vores evner inden for medicinhåndtering
og udlevering. Hvilket vi bla. Tænker kunne ligge til baggrund for den manglende interesse for
radiografer. Samtidig kan vi fortsat blive mødt af, at vi ikke må gå flere radiografer sammen på en
accelerator, da de er bange for, at det sygeplejefaglige går tabt. Dette skyldes, at der er en klar
formodning om, at det er teknikdelen der er radiografernes force. Det skal her også nævnes, at vi
fortsat får stor konkurrence af sygeplejeske kursister der løbende uddannes (mere herom i
slutningen af mailen).
Da vi begge fungerer som vejledere for de nye s-radiograf studerende, føler vi derfor også et behov
for at slå et slag for uddannelsen herunder dens fejl. Under vores uddannelse til radiograf på UCL i
Odense, blev s-retningen solgt på, at det ville give os flere jobmuligheder, såfremt vi valgte denne
retning frem for konventionel røntgen. Dette skyldes, at vi derved kunne bruges både i
stråleterapien samt i konventionel røntgen. Dette er ikke hvad vi oplever i praksis. Vi er fra flere
kilder, på konventionelle røntgenafdelinger i Jylland, blevet gjort opmærksomme på, at vi som s-
radiografer er i lav kurs, hvis vi ønsker at søge job uden for vores studieretning. Det vil sige, at vi er
låst fast i stråleterapien, med ringe muligheder for at få en af de radiograf stillinger der er flest af,
nemlig dem i konventionel røntgen. Dette gør os utrygge for vores fremtid inden for faget, samt de
nye studerendes. Eftersom vi både er i lav kurs her, samt på stråleterapeutiske afdelinger, i hvert
fald inden for behandlingsdelen. Er dette noget i er opmærksomme på fra fagforeningens side?
Grundet ovenstående stiller vi os også fuldstændig uforstående over for den nye radiograf
uddannelse. Vores studerende samt uddannelses ansvarlige har gjort os opmærkesomme på, at 6
studerende fra hvert hold SKAL på s-retningen, hvad end de ønsker det eller ej. På det nuværende
hold af radiograf studerende, vi har ude i klinikken, fra UCL Odense, har kun 1 studerende på
holdet frivilligt valgt s-retningen. Hvordan kan en uddannelse være sådan skruet sammen? At man