Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 541
Offentligt
2242973_0001.png
S-RADIOGRAFERS
ROLLE I
SUNDHEDSVÆSENET
Kan S-radiografer bidrage til et bedre
sundhedsvæsen?
Radiograf Rådet
Marts 2020
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0002.png
Forord
Radiograf Rådet har bedt Copenhagen Economics
om at belyse S-radiografers rolle i sundhedsvæsenet
samt fordele og ulemper ved at benytte S-radiografer
til at afhjælpe manglen på sygeplejersker.
Til at løfte opgaven har vi gennemført en
spørgeskemaundersøgelse blandt Radiograf Rådets
medlemmer i den arbejdsdygtige alder og modtaget
962 gyldige besvarelser. Det har resulteret i et nyt og
unikt datasæt, som vi bruger til at kaste lys over
blandt andet S-radiografernes antal og beskæftigelse.
Derudover har vi anvendt data fra en række andre
kilder såsom Styrelsen for Patientsikkerhed,
Danmarks Statistik, Uddannelses- og
Forskningsministeriet samt UCL Erhvervsakademi
og Professionshøjskole, Københavns
Professionshøjskole og Professionshøjskolen UCN.
Vi har også gennemført et litteraturstudie og
interviews med videnspersoner på området.
1
Vi vil gerne sende en tak til interviewpersonerne og
til spørgeskemaundersøgelsens respondenter, der
gennem deres svar har bidraget til at skabe ny data
og dermed muliggjort analyserne og konklusionerne
i denne rapport.
Copenhagen Economics er ansvarlig for analyserne i
rapporten, herunder for beregninger, dataarbejde og
konklusioner. Konklusionerne er alene Copenhagen
Economics’ og kan ikke nødvendigvis tages til udtryk
for holdninger blandt interviewpersoner eller
samarbejdspartnere i projektet.
Figur 1. Bidragsydere til analysen
.
.
Radiograf
Rådet
Analysen er gennemført af
Copenhagen Economics.
Analysen bygger primært på kilderne
angivet herover samt på en
spørgeskemaundersøgelse og
interviews.
Radiograf Rådet er analysens
opdragsgiver.
Kilde: Copenhagen Economics.
Noter: 1) Se Appendiks 1 for en oversigt over interviewpersoner
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0003.png
Indholdsfortegnelse
1
Økonomiske fordele ved at ansætte og uddanne
S-radiografer fremfor stråleterapeuter, s. 5
2
Ledighed blandt S-radiografer i dag og frem
mod 2025, s. 10
3
Forskelle og ligheder mellem S-radiografer og
stråleterapeuters kompetencer, s. 16
4
Metode & referencer, s. 19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0004.png
Sammenfatning
Sundhedsvæsenet mangler hænder
Mette Frederiksen foreslog i sin åbningstale til
Folketinget den 4. oktober 2018 at ansætte 1.000
flere sygeplejersker for at sikre bedre tid og kvalitet i
sundhedsvæsenet. Forslaget har sidenhen resulteret
i en aftale om flere sygeplejersker mellem regeringen
og Danske Regioner. De nødvendige økonomiske
midler er samtidig blevet prioriteret i finansloven for
2020.
Aftalen forudser, at det kan blive en udfordring at
ansætte de ekstra sygeplejersker, da ledigheden er
lav. Derfor indeholder aftalen en række initiativer,
der har til formål at øge udbuddet af sygeplejersker,
herunder at få flere til at arbejde på fuld tid.
arbejde,
ikke
arbejder på et stråleterapiafsnit. Det
betyder, at deres kompetencer kunne udnyttes
bedre. Vi estimerer også, at antallet af autoriserede
S-radiografer vil stige med omkring 17 netto pr. år
ved uændret efterspørgsel.
Der synes således fortsat at være et potentiale for
opgaveflytning fra stråleterapeuter til S-radiografer
med det formål at understøtte regeringens ønske om
at frigive flere sygeplejesker til at sikre bedre tid og
kvalitet i sundhedsvæsenet.
Flere S-radiografer skaber
besparelser
Vi finder, at det både er hurtigere og billigere at
uddanne S-radiografer end stråleterapeuter. Vores
analyse viser, at det er mindst et halvt år hurtigere at
uddanne en S-radiograf end en stråleterapeut, da de
skal have ét års videreuddannelse. Det betyder, at
regeringen kan levere hurtigere på sin aftale ved at
uddanne S-radiografer.
Vores analyse viser også, at det er billigere at ansætte
en nyuddannet S-radiograf end en nyuddannet
sygeplejerske, som efterfølgende skal uddannes til
stråleterapeut. Det skyldes især, at kandidaterne
modtager løn under videreuddannelsen til
stråleterapeut. I forlængelse heraf viser analysen, at
det er billigere at uddanne en S-radiograf end en
stråleterapeut.
S-radiografer har kompetencerne
Muligheden for opgaveflytning afspejler, at S-
radiografer og stråleterapeuter i vid udstrækning
besidder de samme kompetencer. Begge grupper er
bl.a. uddannet i sygepleje, medicinhåndtering og
betjening af strålekanoner. Dog er der også forskelle.
Vores undersøgelser indikerer, at stråleterapeuter
oftere har mere klinik- og sygeplejeerfaring pga.
deres erhvervsaktivitet forud for videreuddannelsen
til stråleterapeut, mens S-radiografer oftere besidder
dybere viden om stråleterapi pga. deres
specialisering i løbet af den 3,5-årige uddannelse.
S-radiografers specialiserede viden kan hjælpe til at
fremtidssikre de danske stråleterapiafsnit, i det
omfang stråleterapi fremover vil være karakteriseret
ved øget kompleksitet. Stråleterapeuters brede
sundhedsfaglige viden fra deres baggrund som
sygeplejerske samt kliniske erfaring kan til gengæld
give øget fleksibilitet på stråleterapiafsnit. På trods
af, at S-radiografer uddannes specifikt i de pleje- og
omsorgsopgaver, der er nødvendige i funktionen, bør
det således fortsat være et opmærksomhedspunkt.
Flere S-radiografer kan træde til
Det fremgår også af aftalen, at
”(…) regionerne
arbejder derudover målrettet med opgaveflytning
mellem personalegrupperne med henblik på at
anvende medarbejdernes kompetencer bedst
muligt.”
1
En af de personalegrupper, der kan bidrage
til at afhjælpe manglen på sygeplejersker gennem
opgaveflytning
2
er radiografer med specialisering i
stråleterapi (S-radiografer).
Siden de første S-radiografer blev uddannet i 2011,
har der været en gradvis opgaveflytning til dem fra
stråleterapeuter, som er sygeplejersker med en étårig
videreuddannelse i stråleterapi. På den måde har
opgaveflytning frigjort sygeplejersker til andre
opgaver i sundhedsvæsenet. I dag er der stort set lige
mange S-radiografer (217) og stråleterapeuter (174) i
Danmark. Vi estimerer, at 37% af de S-radiografer,
der arbejder på et sygehus med radiograffagligt
Analysens hovedkonklusioner
Fordelene ved at uddanne og ansætte flere
S-radiografer består især i, at:
•
•
•
•
•
det er mindst 197.000 kr. billigere at
uddanne en S-radiograf
det er mindst et halvt år hurtigere af
uddanne en S-radiograf
i dag arbejder 37% af S-radiografer uden
for deres specialisering i stråleterapi
der kommer flere S-radiografer på
arbejdsmarkedet fremadrettet
der er et stigende behov for S-
radiografernes specialiserede
kompetencer inden for stråleterapien
Note: 1) Regeringen og Danske Regioner (2020), s. 1. / ”Opgaveflytning” defineres som ”(…) en bevidst proces, hvor den opgave,
der
skal flyttes, er afgrænset og beskrevet.”, se Sygeplejersken (2009).
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0005.png
1
ØKONOMISKE FORDELE VED AT ANSÆTTE
OG UDDANNE S-RADIOGRAFER FREMFOR
STRÅLETERAPEUTER
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0006.png
Den offentlige sektors tidsmæssige og økonomiske fordel ved at
uddanne og ansætte S-radiografer fremfor stråleterapeuter
En nyuddannet S-radiograf indgår
hurtigst i arbejdsstyrken
Efter endt grunduddannelse kan en S-radiograf
indgå i arbejdsstyrken mindst 2,5 år før en
kommende stråleterapeut, se Figur 2 øverst. En S-
radiograf kan indgå i arbejdsstyrken på et
stråleterapiafsnit senest efter et halvt års oplæring.
En kommende stråleterapeut skal derimod have
både mindst to år erhvervserfaring
1
, eksempelvis
som sygeplejerske, og derefter tage en ét-årig
videreuddannelse.
På næste side regner vi på de omkostninger, der er
ved at ansætte en nyuddannet S-radiograf, oplære
vedkommende i arbejdsgangene på et
stråleterapiafsnit i et halvt år og have vedkommende
ansat i fem år.
2
Ligeledes regner vi på de
omkostninger, der er ved at ansætte en sygeplejerske
med to års erhvervserfaring, uddanne sygeplejersken
til stråleterapeut ved en ét-årig efteruddannelse og
have vedkommende ansat i fem år. Omkostningen til
de påkrævede to års erhvervserfaring medregnes
ikke i analysen, da sygeplejersker arbejder og skaber
værdi i denne periode.
Der er hurtigst at uddanne en S-
radiograf
Det er hurtigere at uddanne en S-radiograf end en
stråleterapeut, se Figur 2 nederst. En S-radiograf kan
indgå i arbejdsstyrken senest fire år efter påbegyndt
grunduddannelse. Den tilsvarende periode for
stråleterapeuter er mindst 6,5 år.
3,4
På side 8 regner vi på de omkostninger, der er ved at
uddanne en S-radiograf og give vedkommende et
halvt års oplæring på et stråleterapiafsnit. Samtidig
regner vi på de omkostninger, der er ved at uddanne
en sygeplejerske og efteruddanne vedkommende til
stråleterapeut.
5
Figur 2. Tidshorisonten for en S-radiograf og en stråleterapeut før og efter fuldført grunduddannelse
Tidshorisont efter 3,5 års grunduddannelse for fem års arbejde (side 7)
S-radiograf
Stråleterapeut
1
År
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
* 0,5 års oplæring
** 1 års videreuddannelse
*
2 års
erhvervserfaring
5 års arbejde
**
5 års arbejde
Tidshorisont før grunduddannelse, videreuddannelse og oplæring (side 8)
S-radiograf
Stråleterapeut
1
År
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Noter: 1) Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ansøgere har to års erhvervserfaring inden uddannelsen til stråleterapeut påbegyndes. Lønudgifterne i denne periode er ikke medregnet.
Note: 1) Anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, Retsinformation (2020). / 2) Den estimerede besparelse er positiv uanset hvilken tidshorisont for ansættelsen, vi benytter. /
3) Her indgår dog to års erhvervserfaring inden videreuddannelsen til stråleterapeut påbegyndes. / 4) Hvis der havde været overskud af sygeplejersker og højere
efterspørgsel efter ansatte på stråleterapiafsnittene, ville det være hurtigere at efteruddanne en sygeplejerske til stråleterapeut (1 år) end at uddanne en person til S-
radiograf (4 år inkl. oplæring). Vi betragter ikke dette scenarie, da det ikke afspejler den faktiske situation. / 5) Omkostningen til de påkrævede to års erhvervserfaring
medregnes ligeledes ikke i analysen her.
3,5 års grunduddannelse
3,5 års grunduddannelse
*
* 0,5 års oplæring
**
** 1 års videreuddannelse
2 års
erhvervserfaring
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0007.png
Vi finder en besparelse på mindst 304.000 kr. for 5 års arbejde
ved at ansætte en S-radiograf fremfor en stråleterapeut
Det er billigere at ansætte en S-
radiograf end en stråleterapeut
Vi estimerer en omkostning for 5 års arbejdskraft på
et stråleterapiafsnit til at være 2,4 millioner ved
ansættelse af en sygeplejerske, der skal
videreuddannes til stråleterapeut. Den tilsvarende
omkostning ved ansættelse af en nyuddannet S-
radiograf er 2,1 millioner, hvilket er en besparelse på
304.000 kr. per ansættelse for fem års arbejdskraft,
se Figur 3 nedenfor. Forskellen skyldes særligt, at
der er omkostninger forbundet med at efteruddanne
en sygeplejerske til stråleterapeut.
Besparelsen på 304.000 kr. er
konservativt opgjort
Besparelsen på 304.000 kr. er et konservativt
estimat, da vi antager, at S-radiografer skal
gennemføre et halvt års oplæring, inden de indgår i
arbejdsstyrken på det afsnit, de er blevet ansat på.
Hvis en nyuddannet S-radiograf kan indgå direkte i
arbejdsstyrken, finder vi i stedet at besparelsen er på
503.000 kr. per ansættelse.
I beregningen inkluderer vi lønudgiften under
efteruddannelse/oplæring, udgifter til
efteruddannelsen i stråleterapi og lønudgifterne
under 5 års arbejde, se Figur 2 på side 6 for en
illustration. I Appendiks 2 viser vi de antagelserne og
metoder, der ligger til grund for udregningen.
Figur 3. Offentlig udgifter til stråleterapeut (venstre) og S-radiograf (højre) for 5 års arbejdskraft efter endt
grunduddannelse
1.000 kr. per ansat
2.438
409
404
400
403
424
397
369
3
4
5
6
I alt
385
2
3
4
5
6
(halvt år)
I alt
385
Besparelse: 304
199
401
2.134
396
1
2
År
1
År
Efteruddannelse
5 års arbejde
�½ års oplæring
5 års arbejde
Note: Omkostninger til efteruddannelse er estimeret på baggrund af taxametertakster fra 2020 (undervisnings- og praktiksatser) fra radiograf-uddannelsen og stråleterapi-uddannelsens
opbygning. Faste omkostninger er ikke medregnet. Afvigelser skyldes afrunding. Sundhedsstyrelsen anbefaler at have to års erhvervserfaring inden sygeplejersker påbegynder
uddannelsen til stråleterapeut. Vi har derfor benyttet sygeplejerskers gennemsnitsløn efter 2 års ansættelse i år 1. S-radiografer er radiografer, der har valgt specialiseringsretningen
Stråleterapeutisk Teknologi under deres uddannelse.
Kilde: Copenhagen Economics på Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020a), UCL (2019a,b, 2020), DSR (2020a,b) og Uddannelseguiden (2020a,b).
Note: 1) Retsinformation (2020)
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0008.png
Vi finder en gevinst på mindst 197.000 kr. ved at uddanne en S-
radiograf fremfor en stråleterapeut
Det er billigere at uddanne og
oplære en S-radiograf end en
stråleterapeut
Vi estimerer omkostningen ved at uddanne en
stråleterapeut til at være 593.000 kr. og
omkostningen ved at uddanne en S-radiograf til at
være 396.000 kr. (inkl. oplæring), det vil sige en
besparelse på 197.000 kr., se Figur 4.
1
Beregningen
tager udgangspunkt i en situation, hvor det er
formålet at uddanne en person til at arbejde på et
stråleterapiafsnit, som i udgangspunktet ikke
allerede har en sundhedsfaglig uddannelse.
En stråleterapeut har typisk en grunduddannelse
som sygeplejerske.
2
Vi estimerer omkostningen til at
uddanne en stråleterapeut ved hjælp af tre
elementer, se også Figur 2 på side 6:
1. omkostningen ved at uddanne en sygeplejerske
1
2. omkostningen til den ét-årige efteruddannelse
som stråleterapeut
3. løn under stråleterapeut-uddannelsen
Omkostningen til at uddanne en S-radiograf
estimerer vi ligeledes ved hjælp af to elementer:
1. omkostningen ved at uddanne en S-radiograf
1
2. løn under det første halve års oplæring
Hvis denne oplæring ikke medtages som en
omkostning, er den samlede gevinst per uddannet
381.000 kr. I Appendiks 2 viser vi de antagelserne og
metoder, der ligger til grund for udregningen.
tilskrevet som en omkostning ved at uddanne en
stråleterapeut. I de mindst to år, hvor en
sygeplejerske opnår relevant erhvervserfaring,
skaber sygeplejersken værdi. Sygeplejersker leverer i
gennemsnit 34,2 års fuldtidsarbejde i løbet af deres
arbejdsliv.
3
Hvis 6% (2/34,2) af omkostningen til at
uddanne en sygeplejerske tages ud af nedenstående
omkostningsberegning, er den samlede besparelse
187.000 kr. per uddannet S-radiograf fremfor
stråleterapeut. Selv hvis hele omkostningen til at
uddanne en sygeplejerske (169.000 kr.) tages ud af
beregningen, er der en besparelse ved at uddanne en
S-radiograf fremfor en stråleterapeut på 28.000 kr.
Sygeplejersker skaber værdi inden
de påbegynder stråleterapeut-
uddannelsen
Ligesom S-radiografer ikke indgår i arbejdsstyrken
under deres oplæring, antager vi, at stråleterapeuter
ikke indgår i arbejdsstyrken under deres
efteruddannelse til stråleterapeut. Dermed er hele
omkostningen til at uddanne en sygeplejerske
Figur 4. Offentlig besparelse ved at uddanne en S-radiograf fremfor en
stråleterapeut
1.000 kr. per person
593
212
391
169
184
33
Oplæring,
radiograf
197
Besparelsen er konservativt
opgjort
I beregningen har vi antaget, at en S-radiograf ikke
indgår i arbejdsstyrken på sit afsnit de første seks
måneder af sin ansættelse på grund af den nævnte
oplæringsperiode, og at lønnen til S-radiografen i
denne periode derfor er en ren udgift på 184.000 kr.
Uddannelse,
Efter-
Løn under
Samlet
Uddannelse,
sygeplejerske uddannelse,
efter-
uddannelse,
radiograf
stråleterapeut uddannelse stråleterapeut
Samlet
besparelse
Note: Omkostninger til uddannelse er estimeret på baggrund af taxametertakster fra 2020 (undervisnings- og praktiksatser)
og uddannelsernes opbygning. Faste omkostninger er ikke medregnet. SU er ikke medtaget i beregningen, da der ikke er
nogen forskel mellem de to grunduddannelser. S-radiografer er radiografer, der har valgt specialiseringsretningen
Stråleterapeutisk Teknologi under deres uddannelse. Sygeplejerskers løn efter 2 års arbejde er benyttet som løn under
efteruddannelse.
Kilder: Copenhagen Economics på Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020a), UCL (2019a,b, 2020), DSR (2020a,b) og
Uddannelseguiden (2020a,b).
Noter: 1) Omkostningerne inkluderer ikke SU, da denne er identisk for de to grunduddannelser. / 2) I Danmark har 166 ud af de i alt 174 stråleterapeuter (95%) en
grunduddannelse som sygeplejerske, se Figur 6 på side 12. / 3) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2017), Bilagstabel 1.
8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0009.png
Boks 1: Hvad er en S-radiograf, en stråleterapeut og stråleterapi?
Hvad er en S-radiograf?
En S-radiograf planlægger og udfører strålebehandlinger af
kræftpatienter på hospitalernes strålebehandlingsafsnit.
1
Stråleterapi er behandling med kraftige røntgenstråler, der slår
kræftceller ihjel.
2
Udover at have ansvaret for den tekniske side
af undersøgelserne, hvor strålehygiejne er centralt, skal S-
radiografer også yde pleje og omsorg til patienter og
pårørende.
1
Radiografuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse,
som varer 3,5 år og giver dansk autorisation til at arbejde som
radiograf.
1
Herefter følger ofte et halvt års oplæring på et
stråleterapiafsnit. Det vil sige, at det i udgangspunktet tager 4
år fra en radiograf påbegynder sin grunduddannelse til
vedkommende indgår i arbejdsstyrken på et stråleterapiafsnit.
I løbet af uddannelsen ønsker de studerende en af tre
specialiseringer i enten nuklearmedicinsk billeddiagnostik,
radiologisk billeddiagnostisk eller stråleterapi.
3
De tre
studieretninger er forholdsvist nyoprettede og de første S-
radiografer blev færdiguddannet i 2011.
4
Det vil sige, at S-
radiograferne i gennemsnit er yngre end radiografer generelt.
Hvad er en stråleterapeut?
En stråleterapeut varetager pleje og strålebehandlinger af
kræftpatienter på hospitalernes stråleterapiafsnit.
2
På den
måde har de et stort opgave- og kompetenceoverlap med S-
radiografer, se side 17.
Uddannelsen til stråleterapeut er af ét års varighed og
forudsætter en gennemført sundhedsfaglig
professionsbachelor eller tilsvarende mellemlang
videregående sundhedsfaglig uddannelse, samt en opnået
dansk autorisation.
5
Langt de fleste stråleterapeuter har i
praksis baggrund som sygeplejerske
6
, og vi tager i denne
rapport udgangspunkt i at stråleterapeuter har baggrund som
sygeplejerske med mindre vi angiver andet. På uddannelsen
får kandidaterne faglige kompetencer til at udføre
stråleterapi.
2
Man skal være ansat på et hospital i et afsnit for
stråleterapi for at tage uddannelsen og under uddannelsen
modtager kandidaterne løn.
7
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ansøgere til
stråleterapeutuddannelsen har mindst to års
erhvervserfaring, relateret til patienter inden for det
sundhedsfaglige område.
7
Det vil sige, at det i
udgangspunkt tager mindst 6,5 år fra en stråleterapeut
påbegynder en sygeplejeuddannelse eller en anden
sundhedsfaglig grunduddannelse til vedkommende indgår
fuldt i arbejdsstyrken på et stråleterapiafsnit.
Dermed tager det mindst 2,5 år længere at uddanne en
stråleterapeut end en S-radiograf, hvoraf de to års forskel
skyldes erhvervserfaring. Kravet om erhvervserfaring betyder, at
nyuddannede stråleterapeuter typisk er ældre og mere
erfarne end nyuddannede S-radiografer.
Hvilke opgaver består stråleterapi af?
Stråleterapi-arbejde består af en forberedende og udførende
del. Den forberedende del er arbejde, der udføres før
patienten modtager stråleterapien og omfatter
dosisplanlægning og indtegning af risikoorganer. Den
udførende del er arbejde, der foretages, mens patienten
modtager stråleterapien og omfatter blandt andet arbejde
ved acceleratorer (strålekanoner).
Kilder: 1) Uddannelsesguiden (2020a) / 2) Uddannelsesguiden (2020b) / 3) Københavns Professionshøjskole (2020) / 4) Analysens spørgeskemaundersøgelse / 5) Sundhedsstyrelsen (2020) / 6) Styrelsen for
Patientsikkerhed (2020a, 2020b), se også side 12. / 7) Retsinformation (2020)
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0010.png
2
LEDIGHED BLANDT S-RADIOGRAFER I DAG
OG FREM MOD 2025
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0011.png
Vi estimerer ved en fremskrivning, at der om 5 år kan være
omkring 100 flere ledige S-radiografer ved uændret efterspørgsel
Der kommer flere S-radiografer i
arbejdsstyrken frem mod 2025
Vi har fremskrevet antallet af ledige S-radiografer og
estimerer, at der ved en uændret efterspørgsel vil
være omkring 100 flere ledige S-radiografer i 2025,
se Figur 5. Disse ledige S-radiografer sammenholdt
med en optimal brug af deres kompetencer vil kunne
udgøre et bidrag til at løfte flere opgaver på
stråleterapiafsnittene.
Baseret på en ledighedsprocent på 1,2% blandt
radiografer
1
og et estimeret antal S-radiografer i
Danmark på 217 per marts 2020, er der i dag blot 3
ledige S-radiografer, se Figur 5. Dette er en nedre
grænse, da der i en spørgeskemaundersøgelse
foretaget af os i samarbejde med Radiograf Rådet
2
netop er 3 S-radiografer, der er ledige. Vi finder, at
tilgangen af nye S-radiografer vil være større end
afgangen af stråleterapeuter frem mod 2025
3
, og at
den gennemsnitlige nettotilgang derfor vil være
positiv i alle år, eksempelvis 14 ledige S-radiografer i
2025 ved uændret efterspørgsel.
Vi benytter en række antagelser i
fremskrivningen
For at kunne foretage en fremskrivning af antallet af
S-radiografer frem mod 2025, har vi benyttet en
række antagelser og parametre, se Appendiks 4 for
en nærmere beskrivelse. En parameter med særlig
stor usikkerhed er ‘Generelt frafald’ fra puljen af S-
radiografer. En følsomhedsanalyse af ændringer i
denne og andre parametre er vist i Appendiks 5.
Figur 5. Antal ledige S-radiografer frem mod 2025 ved uændret efterspørgsel
Antal S-radiografer
Nettotilgang (tilgang minus afgang)
120
100
80
60
40
20
3
0
2020
-20
Note: Nettotilgang beregnes til tilgang minus afgang af radiografer. Akkumuleret nettotilgang er nettotilgangen lagt sammen over tid fra 2019 og frem til det pågældende år.
Gennemsnitlig stigning på 17 S-radiografer per år.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data og variable fra spørgeskemaundersøgelse, interviews, DSA (2019) og Schneider (2017).
Akkumuleret nettotilgang
Tilgang
Afgang
106
14
År
2021
2022
2023
2024
2025
Noter: 1) DSA (2019) / 2) Se Appendiks 3 for en nærmere beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsen. / 3) I vores undersøgelse er der ingen S-radiografer over 60 år, hvilket
stemmer overens med at de første S-radiografer blev uddannet i 2011. Vi ser dermed bort fra eventuel tilbagetrækning af S-radiografer pga. pensionering eller overgang
til efterløn.
11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0012.png
Der er i dag 174 autoriserede stråleterapeuter
Stråleterapeuter foretager både
forberedende og udførende arbejde
på stråleterapiafsnit i dag
Der er per marts 2020 i alt 174 stråleterapeuter,
hvoraf langt størstedelen (95%) har en
grunduddannelse som sygeplejerske, se Figur 6.
Stråleterapeuter varetager ofte stillinger, som S-
radiografer ligeledes er uddannet til at besidde,
selvom størstedelen af personalet i den forberedende
fase af stråleterapien er radiografer og især S-
radiografer.
1
I en rapport fra 2017 med data fra 30.
september 2016 var 47-50% af personalet på
stråleterapiafsnittene på tre af landets største
sygehuse stråleterapeuter, mens 12-17% var
radiografer.
2
Efter endt uddannelse
registreres uddannelsen i
stråleterapi i Styrelsen for
Patientsikkerheds
autorisationsregister.
Styrelsen for
Patientsikkerhed
3
Stråleterapeuter modtager ikke en autorisation, men
alle stråleterapeuter registreres i Styrelsen for
Patientsikkerheds autorisationsregister, se boksen til
højre.
Figur 6. Antal stråleterapeuter efter alder og grunduddannelse per marts 2020
Antal stråleterapeuter i den pågældende aldersgruppe
Anden grunduddannelse
Grunduddannelse som sygeplejerske
47
2
31
1
21
2
11
1
0
10
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
19
45
30
22
174 stråleterapeuter i
alt, heraf 166 (95%)
med grunduddannelse
som sygeplejerske.
24
2
23
0
23
12
0
12
2
60-64
2
0
Alder
65+
3
3
25-29
Note: Antallet af S-radiografer kan direkte sammenlignes med antallet af stråleterapeuter, da både S-radiografer og stråleterapeuter varetager stillinger på stråleterapiafsnittene. Ud af de
174 stråleterapeuter har 166 (95%) en grunduddannelse som sygeplejerske, mens 6 (3%) har en baggrund som radiograf og 2 (1%) har en anden baggrund. Der er ingen stråleterapeuter
under 25 år. Alder per 1. januar 2020, data tilgået 11. marts 2020.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed (2020a, 2020b).
Kilde: 1) Baseret på interviews. / 2) BCG og Struense & Co (2017), s. 49. / 3) Styrelsen for Patientsikkerhed (2000b)
12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0013.png
Uddannelse og ansættelse af S-radiografer fremfor
stråleterapeuter kan medføre en besparelse
Uddannelse og ansættelse af S-
radiografer kan medføre en
besparelse
Hvis den naturlige afgang af stråleterapeuter
erstattes med nyuddannede S-radiografer fremfor
stråleterapeuter, vil det generere en besparelse, se
Figur 7 og 8.
Med udgangspunkt i de 174 stråleterapeuter, der i
dag er i Danmark
1
, har vi modelleret besparelsen ved
at uddanne henholdsvis 50% (87) og 100% (174) S-
radiografer til at varetage disse stillinger på længere
sigt. Udregningerne tager udgangspunkt i
besparelsen per S-radiograf, der bliver uddannet i
stedet for en stråleterapeut på 197.000 kr. per
person som vist i Figur 4 på side 8.
I Figur 7 har vi illustreret de samlede omkostninger
ved at uddanne henholdsvis 87 stråleterapeuter og
87 S-radiografer. Den samlede besparelse ved at
uddanne S-radiografer fremfor stråleterapeuter til at
varetage 87 stillinger vil være lidt over 17 millioner
kr.
I Figur 8 har vi illustreret de samlede omkostninger
ved at uddanne henholdsvis 174 stråleterapeuter og
174 S-radiografer. Den samlede besparelse ved at
uddanne S-radiografer fremfor stråleterapeuter til at
varetage 174 stillinger vil være lidt over 34 millioner
kr.
Figur 7. Samlede omkostninger til uddannelse og besparelse ved at
uddanne 87 S-radiografer fremfor stråleterapeuter
1.000 DKK
51.600
34.483
17.117
87 stråleterapeuter
87 S-radiografer
Samlet besparelse
Figur 8. Samlede omkostninger til uddannelse og besparelse ved at
uddanne 174 S-radiografer fremfor stråleterapeuter
1.000 DKK
103.200
68.965
34.234
174 stråleterapeuter
174 S-radiografer
Samlet besparelse
Note: Udregningerne tager udgangspunkt i besparelsen per S-radiograf, der bliver uddannet i stedet for en stråleterapeut
på 197.000 kr. per person som vist i Figur 4 på side 8.
Kilder: Copenhagen Economics på Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020a), UCL (2019a,b, 2020), DSR (2020a,b) og
Uddannelseguiden (2020a,b).
Noter: 1) Styrelsen for Patientsikkerhed (2020a)
13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0014.png
Ledigheden blandt radiografer er generelt set lav, men
S-radiografers kompetencer udnyttes ikke optimalt
S-radiografers ledighed er lav
Ledigheden blandt radiografer var på 1,2% i
december 2019, hvilket er 2%-point lavere end
ledigheden i Danmark på 3,2%, se Figur 9.
1
I vores
undersøgelse er 3 ud af 64 S-radiografer ledige,
svarende til en ledighed på 4,7%. Da ledigheden
baseret på vores undersøgelse udregnes ud fra
relativt få respondenter, benytter vi den generelle
ledighed blandt radiografer som et konservativt
estimat for ledigheden blandt S-radiografer.
Hvis S-radiografer skal kunne løfte flere opgaver i
sundhedsvæsenet, kræver det, at der er ledige
hænder eller at opgaveflytning mellem faggrupper
kan skabe en bedre brug af eksisterende ressourcer.
Figur 9. Ledighed i Danmark samt for radiografer og sygeplejersker
Procent af arbejdsstyrken (ledighed) samt procent af DSA medlemmer
(radiografer og sygeplejersker)
Ledighed
4
3,2
3
2
1
0,6
0
Februar,
2018
Juli,
2018
Februar,
2019
Juli,
2019
December,
2019
Radiografer
Sygeplejersker
2%-point
1,2
Deltidsansatte ønsker ikke fuldtid
Vores undersøgelse viser, at 15% af radiografer
arbejder på deltid, svarende til 145 personer. Af dem
ønsker 2% (3 personer) at arbejde på fuld tid, hvis de
får muligheden for det, mens 7% (10 personer)
hverken svarede ja eller nej. Flere radiografer på fuld
tid lader derfor ikke til at være en vej til større udbud
af arbejdskraft.
Note: Alle ledighedstal er ikke sæsonkorrigeret. Ledighed for radiografer og sygeplejersker er beregnet ud fra medlemmer
af DSA, hhv. 2.053 radiografer og 64.149 sygeplejersker per december 2019. Ledigheden blandt radiografer i FTFa er per
december 2019 1,24 % af de 323 medlemmer. Tallene fra DSA kan derfor anses som retvisende for radiografer i begge A-
kasser. Ledighed er defineret af International Labour Organization (2019) og ledige defineres som personer, der er helt
uden arbejde, står til rådighed og har været jobsøgende. Den illustrerede ledighed er nettoledighed, som ledigheden
beregnet ud fra er registrerede ledige 16-64 årige som modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl.
de aktiverede (Danmarks Statisik
–
Ledighedsbegreber).
Kilder: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks Statistik - AUS07, DSA (2019) og FTFa (2019).
S-radiografers kompetencer bliver
ikke brugt optimalt
Vores spørgeskemaundersøgelse viser også, at hele
37% af S-radiograferne, der arbejder på et sygehus,
ikke
arbejder på et stråleterapiafsnit, se Figur 10.
35% af S-radiograferne, der er ansat på et sygehus,
arbejder på en røntgenafdeling. Det indikerer et
uudnyttet potentiale, at S-radiografer, der er
specialiseret i arbejde på stråleterapiafsnit, i stort
antal arbejder andre steder.
Figur 10. Andel af S-radiografer, der
ikke
arbejder på et
stråleterapiafsnit
37%
Note: Baseret på 57 S-radiografer, der arbejder på et sygehus med radiograf-fagligt arbejde.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på spørgeskemaundersøgelse.
Noter: 1) Der er to sæsonmæssige udsving i ledigheden blandt både radiografer og sygeplejersker i henholdsvis februar og juli hver år, da der i disse måneder er
studerende, der bliver færdige.
14
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0015.png
Der er flere S-radiografer, som kommer ind på arbejdsmarkedet,
end der forlader arbejdsmarkedet
Der er ingen ældre S-radiografer,
der nærmer sig pensionsalderen
Baseret på aldersfordelingen i vores undersøgelse
består populationen af S-radiografer i Danmark i dag
udelukkende af personer under 50 år, hvormed der
ikke er nogen, der når pensionsalderen frem mod
2025, se Figur 11.
At der ikke er ældre S-radiografer er godt i tråd med,
at de første S-radiografer blev færdiguddannet i 2011
og en antagelse om, at primært yngre mennesker
påbegynder en uddannelse som S-radiograf. De
forholdsvist store yngre årgange sammenholdt med
nyuddannede S-radiografer vil over de kommende år
skabe et udbud af radiografer, der er større end den
aktuelle efterspørgsel, da der er meget lav naturlig
afgang af S-radiografer (se Figur 11) og
stråleterapeuter (se Figur 6 på side 12). Den
naturlige afgang fra stillinger på stråleterapiafsnit
består således udelukkende af et ‘generelt frafald’ af
S-radiografer og stråleterapeuter og få
stråleterapeuter, der går på pension eller efterløn.
Der uddannes mange S-radiografer
Den store gruppe af yngre S-radiografer skyldes et
stort antal nyuddannede radiografer hvert år. Vi
estimerer, at der hver år færdiguddannes 26 S-
radiografer, se Figur 12.
Der er stor søgning til radiograf-uddannelsen. I 2019
blev der optaget 228 studerende på baggrund af
1.285 ansøgninger til uddannelsen, hvoraf 371 havde
radiograf-uddannelsen som 1. prioritet.
2
Figur 11. Antal S-radiografer efter alder per januar 2020 (estimeret)
Antal S-radiografer i den pågældende aldersgruppe
115
Figur 12. Radiografstuderende per
år (estimeret)
Antal radiografstuderende per år
40
217 autoriserede
S-radiografer i alt
(estimat)
54
14
20
14
25-29
30-34
35-39
26
7
40-44
7
45-49
0
50-54
0
55-59
0
60-64
0
65+
20-24
Alder
Optag af nye
studerende
3,5 år tidligere
Frafald (34%)
Færdig-
uddannede
S-radiografer
Note: Estimat baseret på aldersfordeling af S-radiografer i undersøgelse og opskalering til den estimerede population af S-
radiografer på 217, se Appendiks 4.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelse.
Note: Estimeret gennemsnit.
Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra
spørgeskemaundersøgelse.
Noter: 1) Sundhedsstyrelsen (2007) / 2) Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020b)
15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0016.png
3
FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM
S-RADIOGRAFER OG
STRÅLETERAPEUTERS KOMPETENCER
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0017.png
Der er store overlap i stråleterapeuter og S-radiografers
kompetencer
S-radiografer og stråleterapeuter
har mange af de samme
kompetencer
Både S-radiografer og stråleterapeuter er uddannet i
stråleterapi, sygepleje, medicinhåndtering med
videre, se Figur 13. Dermed har både
stråleterapeuter og S-radiografer i høj grad
kompetencerne til at løse arbejdsopgaver på
sygehusenes stråleterapiafsnit, og kan substituere for
hinanden i forbindelse med mange af deres opgaver.
De to veje til et arbejde på et stråleterapiafsnit er dog
ikke fuldstændig identiske. Som konsekvens heraf
har nyuddannede stråleterapeuter:
•
•
mere klinisk erfaring end nyuddannede S-
radiografer.
1
mere uddannelse i sygepleje end S-radiografer
2
Uddannelse og kompetencer i:
•
Sygepleje
•
Medicinhåndtering
•
Betjening af strålekanoner
•
Farmakologi
•
Anatomi og fysiologi
•
Samfundsvidenskab
•
…
Figur 13. Overlap og forskelligheder i kompetencer hos stråleterapeuter
og S-radiografer før ansættelse
Kompetencer, der særligt er til stede hos stråleterapeuter
Kompetencer, der særligt er til stede hos S-radiografer
Kompetencer, der er til stede hos både stråleterapeuter og S-radiografer
S-radiografer har under deres uddannelse opnået
specialiserede kompetencer inden for stråleterapien.
Sygeplejersker med en efteruddannelse som
stråleterapeut opnår nogle af de samme
kompetencer. Dermed har S-radiografer:
•
mere specialiseret viden om stråleterapi
2
Klinisk erfaring og
mere
uddannelse i
sygepleje
Specialiseret
viden om stråle-
terapi
På den næste side fremgår en oversigt over nogle af
de forskelle, der er mellem S-radiografer og
stråleterapeuters erfaring og uddannelse.
Note: Størrelsen af cirklerne illustrerer kompetencer. Overlappet er ikke illustrerende for det faktiske overlap i kompetencer.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på uddannelsernes opbygning fra UCL (2019a,b), Uddannelsesguiden (2020a,b) og
interviews.
Noter: 1) Dette bekræftes i vores interviews, se Appendiks 1 for en oversigt over interviewpersoner. / 2) UCL (2019a,b)
17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0018.png
Der er enkelte forskelle i stråleterapeuter og S-radiografers
erfaring og uddannelse
Der er forskellige fordele ved
henholdsvis S-radiografer og
stråleterapeuter
S-radiografer har specialiseret viden om stråleterapi
gennem deres 3,5-årige uddannelse, som er
målrettet stråleterapiafsnit. Denne specialiserede
viden kan hjælpe til at fremtidssikre de danske
stråleterapiafsnit, i det omfang stråleterapi fremover
vil være karakteriseret ved øget kompleksitet.
Stråleterapeuter har en bred sundhedsfaglig viden og
klinisk erfaring, der kan være anvendelig og give øget
fleksibilitet på stråleterapiafsnit.
I de efterfølgende to afsnit beskriver vi disse to
forskellige fordele og deres anvendelighed
fremadrettet.
imødekomme det stigende krav om højt specialiseret
viden inden for stråleterapien.
Stråleterapeuter har mere klinisk
erfaring og undervisning i sygepleje
Stråleterapeuters ekstra kliniske erfaring skyldes
især at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ansøgere til
stråleterapeutuddannelsen har mindst to års
erhvervserfaring, relateret til patienter inden for det
sundhedsfaglige område.
1
Denne anbefaling
medfører en periode mellem en sygeplejerske bliver
færdiguddannet og kan påbegynde stråleterapeut-
uddannelsen, hvor vedkommende opnår klinisk
erfaring på 2 år eller mere. Stråleterapeuter med en
baggrund som sygeplejerske har dermed mere
praktisk erfaring med eksempelvis
medicinhåndtering og sygepleje end en nyuddannet
S-radiograf. Dermed er stråleterapeuter og S-
radiografers kliniske kompetencer efter endt
uddannelse ikke direkte sammenlignelige.
Sygeplejersker har under deres uddannelse mere
undervisning i sygepleje end S-radiografer har.
2
Dette er en naturlig konsekvens af, at sygeplejerske-
faget er centreret omkring sygepleje og ikke
betjening af acceleratorer eller dosisplanlægning.
Fremtiden tyder på
yderligere specialisering i
både stråleforberedende og
den udøvende del pga. en
voldsom udvikling i
kompleksiteten i begge dele
(…)
Olfred Hansen
Overlæge, ph.d., professor i
strålebehandling, OUH
Fokus [i radiograf-
uddannelsen] er på at opnå
viden om, færdigheder i og
kompetencer til at (…)
selvstændigt håndtere
medicin (…) samt pleje og
drage omsorg for patienter
og pårørende i
sammenhængende
patientforløb.
UCL (2019b), side 7
S-radiografer er gennem deres 3,5-
årige uddannelse specialiseret til
at arbejde på stråleterapiafsnit
S-radiografer har specialiseret viden om stråleterapi,
som de har fået under deres uddannelse, der er
målrettet opgaveløsning på et stråleterapiafsnit.
Som det fremgår af citatet øverst til højre, tyder det
på, at både den forberedende og udøvende del af
stråleterapien fremadrettet vil være karakteriseret
ved yderligere specialisering. S-radiograferne har
netop disse specialiserede kompetencer og
forudsætningerne for at tilgå ny viden, som bliver
påkrævet fremadrettet. Dermed vil man ved
ansættelse af S-radiografer i højere grad sikre, at
personalet på stråleterapiafsnittene har de
nødvendige forudsætninger til at kunne
Noter: 1) Retsinformation (2020) / 2) UCL (2019a,b)
Stråleterapeuter med sygeplejerske-baggrund på et
stråleterapiafsnit kan dermed give mere fleksibilitet i
opgaveløsningen, da de i modsætning til S-
radiografer også kan løse andre sygeplejerske-faglige
opgaver og har mere klinisk erfaring og undervisning
i sygepleje.
18
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0019.png
4
METODE & REFERENCER
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0020.png
Appendiks 1: Interviewpersoner
Vi har lavet interviews omkring
uddannelse af stråleterapeuter og
S-radiografer
Som en del af arbejdet til denne rapport har vi
gennemført en række interviews med personer, der
både uddanner henholdsvis stråleterapeuter og S-
radiografer, se Tabel 1 til højre. Derudover har vi
interviewet en repræsentant for DSA, en økonom,
der tidligere har foretaget fremskrivninger af
radiografers ledighed, og Radiograf Rådets formand.
Til baggrund for vores studie ville vi gerne have talt
med personer, der ansætter både stråleterapeuter og
S-radiografer. Vi inviterede derfor tre personer til et
interview, som alle ansætter både stråleterapeuter og
S-radiografer på stråleterapiafsnit. Ingen af disse tre
personer ønskede at medvirke.
Vi ville ligeledes gerne have talt med Dansk
Sygeplejeråd (DSR) om deres syn på arbejdsdelingen
mellem stråleterapeuter og S-radiografer. DSR har
ikke ønsket at deltage i et interview.
Tabel 1. Interviewpersoner
Navn
Anne-Mette Briand de
Crevecoeur
Marianne Gellert
Olesen
Louise Møller
Titel
Uddannelsesleder
Organisation
Københavns
Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi
og Professionshøjskole
Professionshøjskolen
UCN
Om
Uddannelse,
radiografer
Uddannelse,
radiografer
Uddannelse,
radiografer
Uddannelseschef
Konstitueret
studieleder, radiograf-
uddannelsen
Olfred Hansen
Marianne Højrup
Gustafsson
Formand og overlæge, Uddannelsesrådet for
ph.d., klinisk professor i uddannelse i
strålebehandling
stråleterapi og OUH
Karrierekonsulent
Uddannelse af
stråleterapeuter
Din Sundhedsfaglige A- Ledighed blandt
kasse
radiografer
Torben Schneider
Charlotte Graungaard
Falkvard
Økonom
Formand
-
Radiograf Rådet
Fremskrivning
Radiografer
Vi har henvendt os til tre af landets
førende professorer i
sundhedsøkonomi
Ud over interviews med relevante interessenter, har
vi til baggrund talt med tre af landets førende
professorer i sundhedsøkonomi. Professorerne
påpegede relevante nuancer, som er medtaget i
denne rapport.
Tabel 2. Sundhedsøkonomer
Navn
Jakob Kjellberg
Jes Søgaard
Kjeld Møller Pedersen
Titel
Professor
Professor
Professor
Organisation
VIVE
Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Om
Analysens
hovedkonklusioner
Analysens
hovedkonklusioner
Analysens
hovedkonklusioner
Kilde: Copenhagen Economics.
20
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0021.png
Appendiks 2: Udregning af omkostninger til uddannelse og
ansættelse af henholdsvis S-radiografer og sygeplejersker
Vi benytter to tilgange til at
estimere omkostningen til S-
radiografer og stråleterapeuter
Vi sammenligner omkostningerne til henholdsvis S-
radiografer og sygeplejersker på to forskellige måder
som vist i Figur 2 på side 6:
1. Ex-post:
I denne tilgang tager vi udgangspunkt
i hhv. en S-radiograf og en sygeplejerske, der har
gennemført deres 3,5-årige grunduddannelse, og
estimerer omkostningerne for 5 års arbejde på et
stråleterapiafsnit, se side 7.
2. Ex-ante:
I denne tilgang tager vi udgangspunkt
i to personer, der påbegynder henholdsvis en
uddannelse som S-radiograf og en uddannelse
som sygeplejerske med efteruddannelse til
stråleterapeut, og estimerer omkostningerne til
at færdiguddanne personerne, se side 8.
I ex-post tilgangen benytter vi, at en S-radiograf efter
endt grunduddannelse skal igennem et
oplæringsforløb på et stråleterapiafsnit, før S-
radiografen selvstændigt kan arbejde på afsnittet.
Oplæringsforløbet kan vare op til 6 måneder. Som
konservativt estimat for omkostningen ved 5 års
arbejde benytter vi derfor at en S-radiograf ikke
indgår i arbejdsstyrken på afsnittet de første seks
måneder af sin ansættelse, og at lønnen til S-
radiografen i denne periode derfor er en ren udgift.
I ex-post tilgangen benytter vi, at en nyuddannet
sygeplejerske skal gennemføre en ét-årig
efteruddannelse som stråleterapeut, før
sygeplejersken kan arbejde selvstændigt på afsnittet.
Omkostningen til sygeplejerskens løn samt
omkostningen til stråleterapeut-uddannelsen
beregnes derfor i denne periode som en ren udgift.
2
Omkostningen til lønnen under de to års
erhvervserfaring, som sygeplejersker skal have
opnået for at kunne blive stråleterapeut, medregnes
ikke som en omkostning. Vi forudsætter i
beregningen, at stråleterapeuten fortsætter med at
arbejde på det samme afsnit, og at der derfor ikke er
yderligere omkostninger til oplæring.
I ex-ante tilgangen beregner vi omkostningen ved
uddannelse af en S-radiograf under den 3,5-årige
basisuddannelse samt lønomkostningen under seks
måneders efterfølgende oplæring. Vi beregner
omkostningen ved uddannelse af en stråleterapeut
som omkostningen til uddannelse af en sygeplejerske
under den 3,5-årige basisuddannelse samt den
efterfølgende lønomkostning under den ét-årige
efteruddannelse til stråleterapeut og udgifterne til
uddannelsen.
Omkostningen til ansættelse
Vi estimerer omkostningen under ansættelse ved
brug af DSRs lønbarometer.
3
Estimatet er for ikke-
ledende personale i regionen på løntrin 4-6 med den
pågældende anciennitet. Sygeplejersker får i
gennemsnit højere ‘særydelser’ end radiografer. S-
radiografer og stråleterapeuter på et
stråleterapiafsnit vil i vid udstrækning skulle løse
samme arbejdsopgaver og have samme vagtskema.
Derfor har vi korrigeret (nedjusteret) særydelserne
for sygeplejersker til at være identisk med de
særydelser, radiografer modtager.
Boks 2. Faktisk tilskud til en
undervisningsinstitution for én
studerende på 1. semester af
radiografuddannelsen
Antal ugers teori:
Antal ugers praktik:
Undervisningstakst, STÅ:
Praktiktakst, STÅ:
Uger per år:
13 uger
7 uger
99.500 kr.
8.700 kr.
40 uger
Omkostningen til uddannelse
Vi estimerer omkostningen til at uddanne S-
radiografer og sygeplejersker ud fra undervisnings-
og praktiktakster per 2020, se boksen til højre for et
eksempel.
1
Antal ugers teori og praktik er taget fra
UCLs oversigt over sygeplejerske- og radiograf-
uddannelsernes opbygning samt DSRs oversigt over
stråleterapeut-uddannelsen.
2
For stråleterapeuter
benytter vi undervisnings- og praktiktakster for
radiograf-uddannelsen, hvor undervisningstaksten
er højere end for sygeplejerskeuddannelsen. SU er
ikke medtaget i beregningen, da der ikke er nogen
forskel mellem de to grupper.
Samlet betaling for 1. semester
= (13/40) * 99.500 + (7/40) * 8.700
= 33.860 kr.
Noter: STÅ = Studenterårsværk, dvs. en elev undervist i et
skoleår eller en elev/kursist undervist 40 uger på fuld tid
(Finansministeriet, 2019).
Kilder: Uddannelsens opbygning fra UCL (2020) og STÅ
takster fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020a).
Noter: 1) Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020a) / 2) For stråleterapeuter og radiografer, se UCL (2020), for stråleterapeuter, se DSR (2020c). / 3) DSR (2020b) /
4) ‘Særlige
tillæg’ omfatter ”(…) vagter om aftenen, natten, i weekenden og for rådighedstjeneste.”
(DSR, 2020b, info ved ‘særydelser’)
21
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0022.png
Appendiks 3: Spørgeskemaundersøgelse
–
beskrivelse og
deskriptiv statistik for hele stikprøven (1/2)
Copenhagen Economics har foretaget en
spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af
Radiograf Rådet, der ikke er på efterløn eller
pension. Formålet er at indsamle information om
radiografer i Danmark og hvorvidt de benytter deres
kompetencer i deres job.
For radiografer, der arbejder på et stråleterapiafsnit
spurgte vi særligt ind til, hvorvidt de primært
arbejder i den forberedende del af stråleterapien, den
udførende del af stråleterapien eller begge. For
radiografer på deltid spurgte vi ind til, hvorvidt de
ønskede at arbejde fuld tid, hvis muligheden bød sig,
og hvor mange timer om ugen de i øjeblikket
arbejder.
Undersøgelsen blev sendt ud via e-mail den 25.
februar 2020. En påmindelse blev udsendt 2. marts
2020, og undersøgelsen lukkede den 11. marts 2020.
I alt modtog 2.065 medlemmer af Radiograf Rådet
undersøgelsen, se Figur 14. Kriteriet for at blive
tilsendt undersøgelsen var, at medlemmet ikke var
på pension eller efterløn.
Ud af de 2.065 medlemmer, der modtog
undersøgelsen per e-mail, åbnede 1.541 respondenter
undersøgelsen (2.065 - 524) og 970 påbegyndte
undersøgelsen (1.541 - 571). I alt 966 respondenter
færdiggjorde undersøgelsen. Yderligere 4
respondenter blev udeladt af den endelige stikprøve,
da de ikke er radiografer.
1
I alt består stikprøven af
962 radiografer, svarende til 30% af den samlede
population af autoriserede radiografer i Danmark
(962 / 3.255).
1
Vi stillede først respondenterne en række
baggrundsspørgsmål såsom køn og alder.
Efterfølgende spurgte vi respondenterne om deres
grunduddannelse som radiograf, efter-
/videreuddannelse og om de var i job, ledige, under
efter-/videreuddannelse eller andet samt om de
arbejder fuld tid eller deltid. For radiografer i job
spurgte vi efterfølgende ind til ansættelsessted.
Figur 14. Antal respondenter i spørgeskemaundersøgelsen
Antal respondenter
2.065
524
571
970
4
4
962
Modtog
e-mail
Åbnede ikke Påbegyndte Påbegyndte Færdiggjorde
undersøgelsen
ikke
undersøgelsen
ikke
Udeladt
af andre
årsager
Endelig antal
respondenter
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra spørgeskemaundersøgelse.
Noter: 1) Inkluderer ikke radiografer underlagt 75-årsreglen, se Styrelsen for patientsikkerhed (2020c). Data tilgået 11. marts 2020 på Styrelsen for patientsikkerhed (2020a).
22
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0023.png
Appendiks 3: Spørgeskemaundersøgelse
–
beskrivelse og
deskriptiv statistik for hele stikprøven (2/2)
75% af respondenterne er kvinder, 25% er mænd og
under 1% identificerer sig som noget andet en mand
eller kvinde, se Figur 15. Til sammenligning var
kønsfordeling blandt optaget på radiograf-
uddannelsen i 2019 19% mænd og 81% kvinder.
1
Størstedelen af radiograferne (63%) i undersøgelsen
er uddannet på den gamle ordning (påbegyndt
uddannelse før 2008), se Figur 16.
2
I alt har 37% en
radiograf-uddannelse på den nye ordning, og 7% af
alle radiograferne i undersøgelsen er S-radiografer
svarende til 68 personer.
Aldersfordelingen af respondenter minder om
aldersfordelingen blandt populationen af
autoriserede radiografer, og vi betragter den derfor
som repræsentativ, se Figur 17.
Vi anser ikke de små variationer i aldersfordelingen
for problematiske for vores analyse. De to
aldersfordelinger er ikke identiske særligt for ældre
radiografer. Konklusionerne fra undersøgelsen
vedrører dog primært S-radiografer, hvor de første
blev færdiguddannet i 2011, og størstedelen af disse
er unge.
Ud af de 962 respondenter i den endelige stikprøve
er 1,0% ledige, se fakta-boksen nedenfor. Dette
estimat er tæt på ledigheden blandt medlemmer af
DSA, se Figur 9 på side 14.
Figur 15. Køn
Procent af respondenter (n = 962)
Figur 16. Grunduddannelse
Procent af respondenter (n = 962)
Specialisering i
stråleterapi Specialisering i
(S-radiograf)
nuklearmedicin
Specialisering i
radiologisk
28%
billeddiagnostik
7%
2%
Andet
Mand
25%
<1%
63%
75%
Kvinde
Gammel ordning
(før 2008)
Figur 17. Andel af radiografer i den pågældende aldersgruppe
Procent af respondenter (n = 962) og af autoriserede radiografer (n = 3.255)
I undersøgelsen
17%
Autoriserede radiografer
15% 14% 15%
15%
14%
12% 11%
13%
10% 9%
11%
11%
9%
6% 6%
6%
1%
2% 2%
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
Fakta-boks
3
Andel i job: 97,3%
Andel ledige: 1,0%
65+
Alder
Note: Respondenter, der har svaret grunduddannelse med specialisering, men som er uddannet før 2011 er antaget at
være på den gamle ordning. Autoriserede radiografer inkluderer ikke radiografer, der er underlagt 75-års reglen. Alder per
1. januar 2020. Data tilgået 11. marts 2020.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra spørgeskemaundersøgelse og Styrelsen for Patientsikkerhed (2020a).
Noter: 1) Beregner foretaget af Copenhagen Economics på baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020c). / 2) Respondenter, der har svaret
grunduddannelse med specialisering, men som er uddannet før 2011 er antaget at være på den gamle ordning. / 3) Grupperne ”Under
videre-/efteruddannelse”
og
”Andet” er ikke vist i fakta-boksen.
Disse udgør henholdsvis 1,1% og 0,5% af respondenterne. De fire tal summer ikke til 100,0% pga. afrunding.
23
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0024.png
Appendiks 4: Antagelser til grund for fremskrivningen af ledige S-
radiografer frem mod 2025 ved uændret efterspørgsel
Populationen i dag
Vi har estimeret populationen af S-radiografer ud fra
vores undersøgelse til at være 217 S-radiografer.
Dette er baseret på at 64 ud af 962 radiografer i
undersøgelsen er S-radiografer. Da undersøgelsen
som nævnt dækker 30% af alle autoriserede
radiografer i Danmark, estimerer vi, at populationen
i dag er 217 S-radiografer (64 / 0,30). Vi er ikke
bekendt med data, der beskriver, hvor mange
uddannede S-radiografer, der i dag arbejder med
radiograf-fagligt arbejde.
optagne S-radiografer er samtidig mindre end de 44
S-radiografer per år, som radiograf-uddannelsen er
dimensioneret til. Denne dimensionering fordeler sig
på 18, 16 og 10 per år i henholdsvis København,
Odense og Aalborg.
2
Vi har estimeret optaget og antal færdiguddannede
S-radiografer ved hjælp af en række parametre og
antagelser, som tilsammen giver en population på
217 S-radiografer per marts 2020. Vi benytter en
færdiggørelsesgrad for S-radiografer, der
påbegynder uddannelsen, på 66%. Denne parameter
har vi estimeret ud fra færdiggørelsesgraden for alle
radiografer i perioden 2015-2019.
3
Den estimerede
færdiggørelsesgrad er stort set identisk på den
færdiggørelsesgrad, Radiograf Rådet tidligere har
benyttet i en fremskrivning.
4
I fremskrivningen er der
ikke
inkluderet inflow af
nye stråleterapeuter. Dette gør vores estimat
konservativt, da S-radiografer og stråleterapeuter
kan varetage samme stillinger, og der i tilfælde af nye
stråleterapeuter vil være flere ekstra S-radiografer.
Da analysen vedrører arbejdskraft på
stråleterapiafsnit, som S-radiografer er specialiseret
i, inkluderer vi ikke eventuel ansættelse på andre
afdelinger.
mulighed for at gå på pension senest i 2025. I vores
undersøgelse er der ingen S-radiografer over 60 år,
hvilket er godt i tråd med, at de første S-radiografer
blev færdiguddannet i 2011. Vi ser dermed bort fra
eventuel tilbagetrækning af S-radiografer. Vi antager
at de 9 stråleterapeuter går på pension, når de når
den gældende pensionsalder (eksempelvis 66 år i
2020 for personer født efter 1. juli 1954).
Vi har benyttet en konservativ tilgang og ikke
indregnet efterløn eller at nogle stråleterapeuter kan
vælge at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Efterløn vil påvirke
hvornår
stråleterapeuterne går
på pension, men ikke
om
de går på pension, så de 9
stråleterapeuter på mindst 60 år vil forlade
arbejdsmarkedet uanset om de går på efterløn eller
pension. Ifølge Dansk Industri er 26,4% med en
kort- eller mellemlang videregående uddannelse
fortsat i beskæftigelse som 65-årig
5
og tendensen er
stigende.
6
Ved ikke at indregne denne forsinkede
pensionering, tager vi en konservativ tilgang, da
senere pensionering vil mindske outflowet og
dermed øge antallet af ekstra S-radiografer frem
mod 2025.
Generelt frafald
Generelt frafald omfatter radiografer, der finder
anden beskæftigelse end radiograf-fagligt arbejde,
går på deltid eller helt forlader arbejdsstyrken af
andre årsager. Eksempler herpå er radiografer, der
flytter til udlandet, dør, bliver ramt af
længerevarende sygdom eller på anden måde
forlader arbejdsmarkedet. Vi antager et generelt
frafald blandt den i hvert år gældende population af
S-radiografer på 3%, ligesom en tidligere
fremskrivning af radiografer har benyttet.
4
Inflow af radiografer
”Inflow” består af antal nyuddannede radiografer i
Danmark. Som konservativt estimat for antallet af
ekstra S-radiografer har vi ikke inkluderet eventuel
immigration af S-radiografer til Danmark.
Nyuddannede radiografer
Vi estimerer, at 40 S-radiografer i gennemsnit har
påbegyndt uddannelsen til S-radiograf i årene 2008
til 2017, at 26 S-radiografer er blevet færdige hvert år
i perioden 2011 til 2019 samt at disse tal også vil
gælde frem mod 2025. Per marts 2020 estimerer vi,
at 13 S-radiografer har færdiggjort uddannelsen.
Dette skyldes, at vi antager, at 50% af de radiograf-
studerende, der i alt bliver færdige i 2020, er blevet
færdige med deres studie per marts 2020, da alle de
tre uddannelsesinstitutioner har vinteroptag.
1
Vi har krydstjekket antallet af færdiguddannede S-
radiografer med faktiske uddannelsestal fra UCL, og
vores model estimerer antallet af S-radiografer fra
UCL inden for én persons nøjagtighed under de
antagelser, der er i modellen. Estimatet af antal
Outflow af radiografer
”Outflow” består af to elementer: tilbagetrækning af
stråleterapeuter fra arbejdsmarkedet og et generelt
frafald blandt S-radiografer.
Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
I alt er 9 ud af de 14 stråleterapeuter, der er mindst
60 år (se Figur 6 på side 12), født før 1959 og har
Noter: 1) Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020b) / 2) Baseret på interviews med de tre uddannelsesinstitutioner. Til sammenligning af radiograf-uddannelsen som
helhed dimensioneret til 232 radiografer, se Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020d). / 3) Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Danmarks Statistik -
UDDAKT50 for antal studerende, der har fuldført uddannelsen samt Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020b) for optag af nye studerende. / 4) Schneider (2017) /
5) Dansk Industri (2019) / 6) VIVE (2019)
24
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0025.png
Appendiks 5: Følsomhedsanalyse af fremskrivningen af ledige S-
radiografer frem mod 2025 ved uændret efterspørgsel
Følsomhedsanalysen viser flere
radiografer i alle scenarier
I følsomhedsanalysen har vi ændret relevante
parametre i fremskrivningen for at analysere
betydningen for det estimerede antal ledige S-
radiografer frem mod 2025 ved uændret
efterspørgsel. Parametrene i følsomhedsanalysen
medfører alle mindst 51 ledige S-radiografer frem
mod 2025 ved uændret efterspørgsel, se Figur 18.
Tidligere fremskrivninger har benyttet et generelt
frafald på 3%
1
, hvilket vi også benytter som baseline
parameter. Hvis vi i stedet benytter et generelt
frafald på henholdsvis 2% og 4%, vil dette medføre
henholdsvis 120 og 95 ledige S-radiografer i 2025
ved uændret efterspørgsel.
Figur 18. Følsomhedsanalyse af fremskrivning ved uændret efterspørgsel
Antal S-radiografer
Baseline
2% generelt frafald (baseline = 3%)
4% generelt frafald (baseline = 3%)
21 færdiguddannede S-radiografer per år (20% færre, baseline = 26)
31 færdiguddannede S-radiografer per år (20% flere, baseline = 26)
Generelt frafald på 3% blandt stråleterapeuter (baseline = 0%)
Øget efterspørgsel på 5 personer per år (baseline = 0 personer)
Øget efterspørgsel på 10 personer per år (baseline = 0 personer)
140
133
120
100
80
60
40
20
3
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
120
106
95
79
79
72
51
Antallet af studerende, der bliver færdige som S-
radiografer er estimeret til at være 26 på baggrund af
vores spørgeskemaundersøgelse, hvilket vi benytter i
vores baseline fremskrivning. Hvis vi i stedet
benytter 21 og 31 studerende per år (-/+ 20%), vil
dette medføre henholdsvis 72 og 133 ledige S-
radiografer i 2025 ved uændret efterspørgsel.
Det generelle frafald er inkluderet for S-radiografer
men ikke for stråleterapeuter. Hvis vi benytter et
generelt frafald på 3% per år blandt populationen af
stråleterapeuter vil dette medføre 79 ledige S-
radiografer i 2025 ved uændret efterspørgsel.
2
Hvis der frem mod 2025 bliver en øget efterspørgsel
på henholdsvis 5 og 10 S-radiografer per år, vil dette
medføre henholdsvis 79 og 51 ledige S-radiografer i
2025.
År
2025
Note: Ved generelt frafald blandt stråleterapeuter benyttes, at disse ikke bliver erstattet af nye stråleterapeuter.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data og variable fra spørgeskemaundersøgelse, interviews, DSA (2019),
Schneider (2017) og Styrelsen for patientsikkerhed (2020a).
Noter: 1) Schneider (2017) / 2) Dette er under antagelse, af frafaldet blandt stråleterapeuter ikke bliver erstattet af nye stråleterapeuter men i stedet af S-radiografer.
25
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0026.png
Referencer (1/2)
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2017).
Uddannelse er vejen til højere jobsikkerhed
–
En
uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet, se
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumen
ter/analyse/ae_en-uddannelse-giver-et-aarti-mere-
paa-arbejdsmarkedet.pdf.
nter-analyser-publikationer-mv/analyser/di-
analyse/2019/4/fordoblet-beskaftigelse-efter-
folkepensionsalderen-260319.pdf/Download.
DSA (2019). Den Sundhedsfaglige A-kasse.
Medlemsstatistik, december 2019, se
http://www.dsa.dk/OmDSA/DSA-statistik.aspx.
DSR (2020a). Dansk Sygeplejeråd.,
stråleterapiuddannelsen, se
https://dsr.dk/job-og-
karriere/efter-og-
videreuddannelse/straaleterapiuddannelsen.
DSR (2020b). Dansk Sygeplejeråd, lønbarometer, se
https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-
pension/loenbarometeret.
Tilgået 17. februar 2020.
DSR (2020c). Dansk Sygeplejeråd,
stråleterapiuddannelsen, se
https://dsr.dk/job-og-
karriere/efter-og-
videreuddannelse/straaleterapiuddannelsen.
FTFa (2019). Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse,
ledighedsstatistik, se
https://ftfa.dk/vi-
tilbyder/faglige-organisationer/ledighedsstatistik/.
Københavns Professionshøjskole (2020). Radiograf
–
Bliv radiograf og arbejd med højteknologisk udstyr
tæt på mennesker i alle aldre, se
https://www.kp.dk/uddannelser/radiograf/.
Regeringen og Danske Regioner (2020). Aftale om
flere sygeplejersker mellem regeringen og Danske
Regioner, se
https://www.regeringen.dk/media/8801/aftaletekst
-udsendt-til-moedet.pdf.
Retsinformation (2020). Bekendtgørelse om
uddannelse i stråleterapi, se
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
id=116324.
BCG og Struense & Co (2017). Analyse af
kapacitetsanvendelsen på kræftområdet, se
https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Kraeft/2017
/Juni/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Analyse-
kraeftomr-juni-2017/170407-kapacitetsanv-paa-
kraeftomraadet.ashx.
Beskæftigelsesministeriet (2020).
Folkepensionsalder nu og fremover, se
https://star.dk/ydelser/pension-og-
efterloen/folkepension-og-
foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-
nu-og-fremover/.
Danmarks Statistik
–
AUS07, se
https://www.statbank.dk/statbank55/SelectVarVal/
Define.asp?Maintable=AUS07&PLanguage=0.
Danmarks Statistik
–
Ledighedsbegreber, se
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/m
etode/ledighedsbegreber.
Danmarks Statistik
–
UDDAKT50, se
https://www.statistikbanken.dk/uddakt50.
Dansk Industri (2019). Dobbelt så mange arbejder
efter folkepensionsalderen som for 10 år siden, se
https://www.danskindustri.dk/globalassets/dokume
Schneider, T. (2017). Fremskrivning af
færdiguddannede radiografer og forventet
efterspørgsel marts 2017, se
https://www.phmetropol.dk/~/media/dokumenter/
uddannelser/radiograf/uddannelsesudvalg/2017/fre
mskrivningfraradiografrdet.pdf?la=da.
Styrelsen for patientsikkerhed (2020a).
Autorisationsregistret, se
https://stps.dk/da/autorisation/opslagautreg/.
Styrelsen for patientsikkerhed (2020b). Uddannelse
i stråleterapi, se
https://stps.dk/da/autorisation/om-
autorisationer/sundhedspersoner-uden-
autorisation/uddannelse-i-straaleterapi/.
Styrelsen for patientsikkerhed (2020c). 75 års reglen
for autoriseret sundhedspersonale, se
https://stps.dk/da/autorisation/75-aars-reglen/.
Sundhedsstyrelsen (2007). Notat om forventet
udbud af relevante personalekategorier. j.nr. 7-702-
05-51/1/SRY.
Sundhedsstyrelsen (2020). Stråleterapeut, se
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/andre-
uddannelser/straaleterapeut.
26
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0027.png
Referencer (2/2)
Sygeplejersken (2009). Nr. 7, s. 52-53, se
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2009-
7/naar-opgaveglidning-bliver-til-opgaveflytning.
UCL (2019a). University College Lillebælt
Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Studieordning 2016
–
Sygeplejerskeuddannelsen,
justeret fra 3. august 2019, se
http://esdhweb.ucl.dk/D19-
1172668.pdf?nocache=1c1a6f93-24a2-4c09-a5eb-
3bf04346a6cc&_ga=2.222493203.905505627.15834
07640-704814023.1578051641.
UCL (2019b). University College Lillebælt
Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Studieordning 2016
–
Radiografuddannelsen,
revideret august 2019, se
http://esdhweb.ucl.dk/D19-
1171575.pdf?nocache=e575a1c3-d281-4a44-b907-
7eb732fb21d1&_ga=2.188519712.905505627.158340
7640-704814023.1578051641.
UCL (2020). University College Lillebælt
Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Radiograf,
uddannelsens opbygning, se
https://www.ucl.dk/uddannelser/videregaaende-
uddannelser/radiograf#uddannelsens+opbygning.
Sygeplejerske, uddannelsens opbygning, se
https://www.ucl.dk/uddannelser/videregaaende-
uddannelser/sygeplejerske#uddannelsens+opbygnin
g.
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020a).
Takstkatalog 2020 for uddannelser på
erhvervsakademier og professionshøjskoler (Excel),
se
https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-
uddannelse/erhvervsakademier/okonomi/tilskud.
røntgenafdelinger, se
https://www.ug.dk/job/job-
fordelt-paa-
erhvervsomraader/sundhedomsorgogpleje/teksund
hedsarb/radiograf.
Uddannelsesguiden (2020b). Stråleterapeut
–
Uddannelsen i stråleterapi er en obligatorisk 1-årig
uddannelse for sundhedsfagligt personale, der
udfører behandlinger med stråleterapi, se
https://www.ug.dk/uddannelser/andreerhvervsrette
deuddannelser/andreuddannelserforvoksne/videreu
ddannelser/straaleterapeut.
VIVE (2019). Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd. I beskæftigelse efter
Folkepensionsalderen
–
Opgørelser baseret på
Ældredatabasen, se
https://www.vive.dk/media/pure/12251/2524549.
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020b).
Hovedtal - Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
”KOT hovedtal 2012”, ”KOT hovedtal 2013”, ”KOT
hovedtal 2014”, ”KOT hovedtal 2015”, ”KOT
hovedtal 2016”, ”KOT hovedtal 2017”, ”KOT
hovedtal 2018” og ”KOT hovedtal 2019”, se
https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-
analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-
uddannelser/grundtal-om-sogning-og-optag/kot-
hovedtal.
Link tilgået 27. februar 2020.
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020c).
Ansøgere og optagne fordelt på køn, alder og
adgangsgrundlag. Optagne
–
køn 2019, se
https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-
analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-
uddannelser/grundtal-om-sogning-og-
optag/ansogere-og-optagne-fordelt-pa-kon-alder-
og-adgangsgrundlag.
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020d).
Uddannelsesspecifik dimensionering. Oversigt over
uddannelsesspecifik dimensionering for studieåret
2019/2020, se
https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-
uddannelse/dimensionering/uddannelsesspecifik-
dimensionering/den-uddannelsesspecifikke-
dimensionering.
Uddannelsesguiden (2020a). Radiograf
–
Radiografer arbejder med teknikken på sygehusenes
27
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 541: Materiale fra Radiograf Rådets foretræde 8/9-20 om nedbringelse af sygeplejersmanglen
2242973_0028.png
Kan S-radiografer bidrage til et bedre sundhedsvæsen?
FORFATTERE
Christian Jervelund
Søren Brenøe
Nikolaj Siersbæk
Om Copenhagen Economics
Copenhagen Economics er et af Europas førende samfundsøkonomiske
konsulenthuse med mere end 90 medarbejdere og kontorer i København,
Stockholm, Helsinki og Bruxelles. Siden 2006 har Copenhagen Economics figureret
på Global Competition Reviews Top-21 over de bedste økonomiske
konsulentvirksomheder i verden.
www.copenhageneconomics.com
S-RADIOGRAFERS ROLLE I SUNDHEDSVÆSENET