SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Skjult graviditet

Omfang, årsager samt mulige forebyggelses- og

informationsindsatser

Marie Jakobsen og Laura E. Navne

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Skjult graviditet – Omfang, årsager samt mulige forebyggelses- og

informationsindsatser

e-ISBN: 978-87-7119-699-3

Projekt: 301402

Følgegruppe:

Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen

Jacob Holch, Mødrehjælpen

Caroline Johnson, Mødrehjælpen

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Forord

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd – offentliggjorde i 2018 rap-

porten ”Indsatser mod forekomsten af hittebørn” (1). Undersøgelsen havde til formål at belyse

omfang af og årsager til problemer med hittebørn i Danmark og ni andre lande. Rapporten

viser, at størstedelen af de spædbørn, som er fundet efterladt i Danmark (hittebørn), er født

uden for hospital uden sundhedsprofessionel bistand, og at skjult (eller fornægtet) graviditet

udgør en risikofaktor i forhold til kvinder, der dræber eller efterlader deres barn inden for 24

timer efter fødslen. En nøgle i forhold til forebyggelse af efterladte spædbørn synes på denne

baggrund at være at nå ud til kvinder, som skjuler (eller fornægter) deres graviditet, og sikre,

at de føder på hospital med sundhedsprofessionel bistand og får den nødvendige hjælp og

støtte.

Efter offentliggørelse af rapporten blev der med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-

2022 afsat i alt 1,2 mio. kr. til at sikre en bedre forebyggelse af hittebørn i Danmark. Heraf blev

0,2 mio. kr. afsat til en undersøgelse af omfanget af kvinder, som skjuler deres graviditet i

Danmark, årsagerne hertil samt muligheder for anonyme fødsler. Sundhedsstyrelsen har an-

modet VIVE om at gennemføre denne undersøgelse.

De resterende 1 mio. kr. er målrettet en forebyggelses- og informationsindsats, som skal bi-

drage til, at gravide, der står i en særlig sårbar situation, kan få den nødvendige støtte og hjælp

til at gennemføre graviditeten under så sikre forhold som muligt for både mor og barn. Indsat-

sen skal varetages af Mødrehjælpen og tage udgangspunkt i denne undersøgelse.

VIVE ønsker at takke de fødeafdelinger, fagprofessionelle og forskere, der har bidraget til un-

dersøgelsen.

Sundhedsstyrelsen har sammen med Mødrehjælpen deltaget i en følgegruppe for undersøgel-

sen og haft mulighed for at kommentere på udkast til denne rapport. Den endelige rapport er

kvalitetssikret via eksternt review ved to uafhængige forskere med særlig viden på området.

Pia Kürstein Kjellberg

Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed

2019

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Indhold

Sammenfatning .................................................................................................. 5

Indledning ............................................................................................... 10

1.1

1.2

1.3

Baggrund .................................................................................................... 10

Formål og metode ....................................................................................... 10

Læsevejledning ........................................................................................... 12

Eksisterende forskning om skjult graviditet.............................................. 14

2.1

2.2

2.3

2.4

Definition af skjult graviditet ........................................................................ 14

Omfang og årsager til skjult graviditet ........................................................ 14

Forskeres bud på mulige indsatser i forhold til skjult graviditet .................. 18

Delkonklusion.............................................................................................. 19

Spørgeskemaundersøgelse om kvinder, der møder op på hospital i aktiv

fødsel uden at være kendt fra svangreomsorgen .................................... 21

3.1

3.2

3.3

Svarprocent ................................................................................................. 21

Resultater .................................................................................................... 21

Delkonklusion.............................................................................................. 27

Fokusgruppe om mulige forebyggelses- og informationsindsatser i forhold

til skjult graviditet..................................................................................... 28

4.1

4.2

4.3

Indsatser målrettet gravide i Danmark, som ikke er tilmeldt CPR og alene

har ret til akut sygehusbehandling .............................................................. 29

Indsatser målrettet andre gravide i Danmark ............................................. 30

Delkonklusion.............................................................................................. 33

Konklusion .............................................................................................. 34

5.1

Anbefalinger ................................................................................................ 35

Litteratur........................................................................................................... 36

Bilag 1

Bilag 2

Spørgeskema ................................................................................ 37

Program og deltagerliste for fokusgruppe ...................................... 39

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Sammenfatning

Formål og metode

På opdrag fra Sundhedsstyrelsen og med finansiering fra satspuljen på sundhedsområdet for

2019-2022 har VIVE gennemført denne undersøgelse, som har til formål:

at belyse omfanget af kvinder, som skjuler deres graviditet i Danmark, årsager hertil

samt muligheder for, at disse kvinder kan føde anonymt på sygehus

at pege på mulige forebyggelses- og informationsindsatser i forhold til skjult graviditet.

Undersøgelsen er baseret på 1) eksisterende litteratur samt telefoninterview med to internati-

onale forskere om omfang og årsager til skjult graviditet, 2) en spørgeskemaundersøgelse med

opfølgende telefoninterview blandt fødeafdelinger i Danmark og 3) fokusgruppe- og telefonin-

terview med fagpersoner og repræsentanter fra relevante organisationer i Danmark.

I litteraturen sondres der mellem fornægtet og skjult graviditet. Fornægtet graviditet er blevet

brugt til at beskrive situationer, hvor kvinden – pga. en ubevidst forsvarsmekanisme – ikke

erkender, at hun er gravid, mens skjult graviditet er blevet brugt til at beskrive situationer, hvor

kvinden erkender, at hun er gravid, men holder graviditeten hemmelig. I denne undersøgelse

bruges begrebet skjult graviditet om både fornægtet og hemmeligholdt graviditet, da det i prak-

sis kan være vanskeligt at sondre mellem de to.

Eksisterende viden om skjult graviditet

Nogle kvinder skjuler deres graviditet for familie og/eller deres øvrige netværk. Det kan være,

fordi de er bange for at blive presset til at træffe en beslutning, som de ikke er klar til, fx abort,

bortadoption eller at beholde barnet. Det kan også være, fordi de oplever skam og/eller frygter

netværkets reaktion og sanktioner. Nogle kvinder skjuler antageligt graviditeten for sig selv

(fornægtet graviditet). Andre kvinder skjuler graviditeten for systemet (de offentlige myndighe-

der), fordi de frygter, at barnet bliver taget fra dem, eller at de bliver sendt ud af landet (hvis de

opholder sig illegalt i landet).

En litteraturgennemgang fra 2011 foretaget af engelske forskere har undersøgt omfang af for-

nægtet graviditet i vestlige lande. Litteraturgennemgangen viser, at graviditeten fornægtes/

skjules frem til uge 20 i ca. 1 ud af 475 fødsler, og i ca. 1 ud af 2.500 fødsler fornægtes/skjules

graviditeten helt frem til fødslen.

Forskere fra Irland har interviewet 30 kvinder, som har skjult deres graviditet for personer i

deres netværk og/eller for systemet med forskelligt udfald. Denne interviewundersøgelse bely-

ser nogle af årsagerne til skjult graviditet i Irland. Deltagerne blev rekrutteret via en presse-

meddelelse i irske medier. De interviewede kvinder var mellem 15 og 35 år, da de skjulte deres

graviditet, og havde forskellig nationalitet (irsk, engelsk, østrigsk og polsk). Kvinderne kom fra

alle socioøkonomiske lag – de kunne have både højt og lavt uddannelsesniveau – og et fåtal

levede i fattigdom og hjemløshed. Flertallet af de interviewede kvinder havde født barnet på et

hospital. To af de 30 kvinder fødte uden for hospital uden sundhedsprofessionel bistand, og ét

barn døde. Forskerne konkluderer, at årsagerne til, at kvinder skjuler deres graviditet i Irland,

er komplekse og ikke nødvendigvis udtryk for psykisk sygdom. Der er typisk tale om kvinder i

dyb krise som følge af overgreb eller traumatiske oplevelser i deres barndom og opvækst. Det

kan være alt fra omsorgssvigt, seksuelt misbrug, voldtægt eller vold, magtmisbrug og stofmis-

brug i hjemmet. Nogle af kvinderne lever desuden i voldelige parforhold eller i andre former for

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

(økonomisk eller psykologisk) afhængighedsforhold til en partner. Spørgsmålet er, i hvilket om-

fang konklusionerne kan generaliseres til Danmark. Den irske befolkning er overvejende ka-

tolsk, og det blev først i 2018 besluttet at ophæve forbud mod provokeret abort i Irland. Disse

forhold kan øge risikoen for, at kvinder skjuler en graviditet. De irske forskere identificerer dog

årsager til skjult graviditet, som hverken er knyttet til religion eller abortlovgivning, men til svigt

i opvæksten, som forekommer overalt i verden – også i Danmark.

Et hollandsk studie af spædbørnsdrab har gennemgået psykologiske profiler på 35 kvinder,

der har været retsforfulgt for spædbørnsdrab i Holland i perioden 1994-2015. Størstedelen af

kvinderne havde skjult deres graviditet. Studiepopulationen er, ligesom i den øvrige litteratur,

kendetegnet ved en høj grad af heterogenitet i relation til alder og socioøkonomiske forhold,

herunder uddannelsesniveau. Kvinderne var mellem 14 og 30 år, da de blev anklaget/dømt for

spædbørnsdrab. Populationen inkluderer såvel førstegangs- som flergangsfødende. Generelt

beskrives kvinderne i studiet som traumatiserede af livsomstændigheder, fx svigt og tab af

relationer i barndommen, og i dyb krise. Problemundvigende adfærd, lavt selvværd, mangelfuld

beslutningskompetence og mestringsevne (dvs. evne til at håndtere udfordringer) samt ringe

eller ingen compliance (dvs. efterlevelse af råd og anbefalinger) er personlighedstræk, der går

igen på tværs af kvindernes profiler. Derudover er de alle kendetegnet ved at være system-

undvigende og afvisende over for hjælp.

VIVE har som led i undersøgelsen af indsatser mod forekomsten af hittebørn i Danmark fra

2018 interviewet en række fagpersoner (fokusgruppe med eksperter, juni 2018), som i deres

arbejde er i berøring med kvinder, der skjuler deres graviditet for sig selv (fornægtet graviditet),

netværk og/eller systemet. De bekræfter, at der også i Danmark er tale om en meget heterogen

gruppe af kvinder.

Forskerne bag det irske studie efterlyser information på internettet, adgang til terapeutisk råd-

givning og støtte via telefon mv. samt tilbud om anonym svangreomsorg til kvinder, som skjuler

deres graviditet, med henblik på at hjælpe dem med at træffe den bedste beslutning for dem

selv og barnet. Et vigtigt og overraskende fund i det irske studie er, at flertallet af de 30 kvinder

på et eller andet tidspunkt fortæller mindst én person om graviditeten (fx en læge, en kæreste

eller et familiemedlem). Reaktionen fra den person, som kvinden vælger at dele denne viden

med, er afgørende for det videre forløb. Dette peger på, at der er et forebyggelsespotentiale,

og at det er vigtigt, at både kvinder, som skjuler deres graviditet, og de personer, som kvinderne

betror sig til, nemt kan tilgå information om tilbud og støtte.

Spørgeskemaundersøgelse om kvinder, der møder op på hospital i aktiv fødsel uden at

være kendt fra svangreomsorgen

VIVE har gennemført en spørgeskemaundersøgelse og opfølgende telefoninterview blandt

landets fødeafdelinger om kvinder, der mødte op i aktiv fødsel uden at være kendt fra svang-

reomsorgen i perioden fra 1. marts til 30. april 2019. Betegnelsen ”svangreomsorgen” anven-

des som samlet begreb for kontakter til det offentlige sundhedsvæsen i forbindelse med gravi-

diteten, herunder konsultationer hos praktiserende læge og jordemoderkonsultationer. Ikke at

være kendt fra svangreomsorgen betyder, at fødeafdelingen ikke har oplysninger om den gra-

vide kvinde fra svangreomsorgen.

Samtlige fødeafdelinger i Danmark blev inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen,

og 18 ud af 21 afdelinger deltog (svarprocent på 86 %). Svarprocenten vurderes at være meget

tilfredsstillende.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Der er i perioden fra 1. marts til 30. april 2019 registreret i alt 12 tilfælde af kvinder, der mødte

op i aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreomsorgen, på en af de fødeafdelinger, som

deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Opregnet svarer det til 92 tilfælde pr. år på landsplan

eller ét tilfælde pr. ca. 600 fødsler i Danmark (1:600). Frekvensen er højere end oplyst i en

international litteraturgennemgang fra 2011 (1:2500), hvilket skal ses i lyset af, at vores spør-

geskemaundersøgelse omfatter flere typer af skjult graviditet (både graviditet, som kvinden

skjuler for sig selv (fornægtet graviditet), og graviditet, som kvinden skjuler for netværk og/eller

systemet). Litteraturgennemgangen fokuserer kun på fornægtet graviditet.

Moren var mellem 16 og 35 år i de registrerede 12 tilfælde i marts og april 2019. I 9 ud af de

12 tilfælde (75 %) var moren af udenlandsk oprindelse. I de resterende tre tilfælde (25 %) var

moren etnisk dansker. I alle 12 tilfælde havde moren skjult sin graviditet for systemet. I 4 ud af

de 12 tilfælde (33 %) havde moren desuden skjult sin graviditet for sig selv (fornægtet gravidi-

tet) og/eller personer i sit netværk.

Opgørelsen er samtidig forbundet med usikkerhed. For det første har flere fødeafdelinger op-

lyst, at de ikke er sikre på, at de har fået alle tilfælde med. For det andet er det ikke sikkert, at

de 12 tilfælde i marts og april 2019 er repræsentative. Det er desuden vigtigt at være opmærk-

som på, at fødeafdelingerne kun ser de kvinder, som kommer ind på hospitalet. De kvinder,

der føder uden for hospital uden sundhedsprofessionel bistand, er ikke omfattet af spørgeske-

maundersøgelsen.

Opfølgende telefoninterview med repræsentanter fra de syv fødeafdelinger, som havde regi-

streret tilfælde i perioden fra 1. marts til 30. april 2019, peger på, at fødeafdelingerne hjælper

alle gravide kvinder, som kommer ind i aktiv fødsel uanset kvindens opholdsgrundlag. Hvis

kvinden ikke er tilmeldt CPR og/eller ønsker at være anonym, kan hun føde med et erstatnings-

CPR-nummer. I nogle tilfælde opretter fødeafdelingerne selv erstatnings-CPR-numre. I andre

tilfælde er erstatnings-CPR-numre oprettet af fx egen læge, inden kvinden kommer ind på fø-

deafdelingen.

Fokusgruppe om mulige forebyggelses- og informationsindsatser i forhold til skjult

graviditet

VIVE har faciliteret en fokusgruppe med ni danske eksperter om mulige forebyggelses- og

informationsindsatser i forhold til skjult graviditet.

Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der er tilmeldt CPR, har ret til sundhedslo-

vens ydelser. Personer, som ikke er tilmeldt CPR, og som ikke har det blå EU-sygesikringskort,

eller som ikke er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, har alene ret til akut sygehusbe-

handling i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk

sygdom mv. Pludselig opstået fødsel skal forstås som ikke planlagt fødsel/fødsel uden for ter-

min (2). På denne baggrund sondres der mellem:

gravide i Danmark, som ikke er tilmeldt CPR og alene har ret til akut sygehusbehandling

andre gravide i Danmark.

Fokusgruppen pegede på, at gravide kvinder, som ikke er tilmeldt CPR og alene har ret til akut

sygehusbehandling, skal vide, hvor de skal henvende sig, når fødslen går i gang. Det er vigtigt

at undgå, at disse kvinder føder uden for hospital uden sundhedsprofessionel bistand, fordi de

er bange for enten at blive opkrævet betaling, anmeldt til politiet, og/eller at barnet bliver taget

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

fra dem, hvis de føder på hospital. Fokusgruppens deltagere pegede på behovet for en lands-

dækkende anonym rådgivning om aktuelt gældende regler og muligheder for gravide, der ikke

er tilmeldt CPR.

Andre gravide kvinder i Danmark omfatter både etnisk danske kvinder og kvinder med uden-

landsk baggrund, herunder indvandrere og efterkommere m.fl. I forhold til forebyggelses- og

informationsindsatser drøftede fokusgruppen blandt andet mulige tilbud til kvinder, som lever

eller har levet i et voldeligt forhold, og unge kvinder under 18 år, som frygter for deres forældres

reaktion, da der i disse grupper er en øget risiko for at skjule graviditet. Fokusgruppens delta-

gere så også her et behov for en landsdækkende anonym rådgivning. Nogle deltagere under-

stregede desuden, at der bør være særlig opmærksomhed på risiko for skjult graviditet på

krisecentre.

Konklusion og anbefalinger

VIVE har søgt at belyse omfanget af skjulte graviditeter i Danmark via en spørgeskemaunder-

søgelse blandt landets fødeafdelinger om kvinder, der møder op i aktiv fødsel uden at være

kendt fra svangreomsorgen. Undersøgelsen viste, at der var i alt 12 tilfælde i perioden fra 1.

marts til 30. april 2019 på de fødeafdelinger, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Det

svarer til 92 tilfælde pr. år på landsplan, hvis det antages, at antallet af tilfælde i marts og april

er repræsentativt for resten af året, og at antallet af tilfælde på deltagende fødeafdelinger er

repræsentativt for de fødeafdelinger, som ikke deltog i undersøgelsen. Med denne undersø-

gelse finder vi ikke alle kvinder, som skjuler deres graviditet. Det er kun kvinder, som har skjult

deres graviditet helt frem til fødslen, og som føder på et hospital, der indgår i undersøgelsen.

Der findes meget lidt forskning om årsager til skjult graviditet. Der er gennemført et nyere studie

i Irland, hvor forskere har interviewet 30 kvinder, der har skjult deres graviditet. Ingen af kvin-

derne, som deltog i studiet, var tilsyneladende uregistrerede migranter. Forskerne finder, at

årsagerne til, at disse kvinder skjulte deres graviditet, er komplekse og ikke nødvendigvis ud-

tryk for psykisk sygdom. Mange af kvinderne var i dyb krise som følge af overgreb eller trau-

matiske oplevelser i deres barndom og opvækst.

Kvinder har ikke en lovfæstet ret til at hemmeligholde en fødsel/føde anonymt i Danmark i dag,

men det er i praksis muligt at imødekomme kvindens ønske om anonymitet eller diskretion ved

brug af fx erstatnings-CPR-nummer.

På baggrund af en fokusgruppe med fagpersoner og repræsentanter fra relevante organisati-

oner i Danmark kombineret med interview med to internationale forskere på området anbefales

det at etablere en selvstændig hjemmeside, hvor man kan få online-information og anonym

rådgivning om graviditet og fødsel uanset alder og opholdsgrundlag.

Hjemmesiden kan samle information om eksisterende muligheder for gravide i Danmark, som

ikke har ret til gratis sundhedsydelser efter sundhedsloven, og tilbud til gravide, som skjuler

deres graviditet for personer i deres netværk eller systemet, herunder muligheder for anonym

svangreomsorg og fødselshjælp. Hjemmesiden bør være målrettet både kvinder, som skjuler

deres graviditet, og personer i kvindernes netværk. Den bør have et neutralt navn for at appel-

lere til en bred målgruppe, fx Gravid?/Pregnant? Information og rådgivning via hjemmesiden

bør være tilgængelig på dansk og engelsk og ideelt set også andre sprog. Der bør være mu-

lighed for anonym chat-rådgivning via hjemmesiden for at imødekomme behov for fortrolighed

og rummelighed i en usikker situation, ligesom der bør henvises til muligheder for rådgivnings-

samtaler. Hjemmesiden bør udarbejdes og drives med inddragelse af relevant faglig ekspertise

for at sikre, at information og rådgivning via hjemmesiden er fyldestgørende og opdateret.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Ifølge servicelovens § 153 har fagpersoner, der udfører offentlig tjeneste eller hverv, en særlig

underretningspligt, herunder pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til eller

grund til at antage, at et (ufødt) barn har behov for særlig støtte. Det forudsætter, at man har

et navn og en adresse (bopælskommune). Det kan være et dilemma i forhold til muligheden

for at tilbyde anonym rådgivning. Det er vigtigt at være opmærksom på dette dilemma og finde

måder at håndtere det på i praksis.

Etablering af hjemmesiden bør følges op af information til organisationer, hvor kvinder, som

skjuler deres graviditet, formodes at henvende sig, og information til organisationer for perso-

ner i kvindernes netværk. Det kan fx være krisecentre, Etnisk Ung, Røde Kors, Livslinjen, Dig-

nity, Sex og Samfund, Reden International og faglige organisationer for læger, jordemødre,

sundhedsplejersker, lærere, kommunale sagsbehandlere m.fl., sådan at der sikres et bredt

kendskab til hjemmesiden.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

1.1

Indledning

Baggrund

VIVE offentliggjorde i september 2018 en undersøgelse om indsatser mod forekomsten af hit-

tebørn (1). Undersøgelsen var udarbejdet på foranledning af Sundheds- og Ældreministeriet

og havde til formål at belyse omfang af og årsager til problemer med hittebørn i Danmark og

andre lande. Desuden skulle undersøgelsen kortlægge internationale erfaringer med forskel-

lige typer af indsatser mod forekomsten af hittebørn. Undersøgelsen viser, at størstedelen af

de spædbørn, som er fundet efterladt i Danmark, er født uden for hospital uden sundhedspro-

fessionel bistand, og at skjult graviditet udgør en risikofaktor i forhold til kvinder, der dræber

eller efterlader deres barn inden for 24 timer efter fødslen. En nøgle i forhold til forebyggelse

af efterladte spædbørn synes således at være at nå ud til kvinder, som skjuler deres graviditet,

og sikre, at de føder på hospital med sundhedsprofessionel bistand og får den nødvendige

hjælp og støtte.

Efter offentliggørelsen af undersøgelsen blev der med satspuljeaftalen på sundhedsområdet

for 2019-2022 afsat i alt 1,2 mio. kr. til at sikre en bedre forebyggelse af hittebørn i Danmark.

Heraf blev de 0,2 mio. kr. afsat til en undersøgelse af omfanget af kvinder, som skjuler deres

graviditet i Danmark, årsagerne hertil samt muligheder for anonyme fødsler. Sundhedsstyrel-

sen har – på baggrund af undersøgelsen om indsatser mod forekomsten af hittebørn – anmo-

det VIVE om at gennemføre denne undersøgelse.

De resterende 1 mio. kr. er målrettet en forebyggelses- og informationsindsats, som skal bi-

drage til, at gravide, der står i en særlig sårbar situation, kan få den nødvendige støtte og hjælp

til at gennemføre graviditeten under så sikre forhold som muligt for både mor og barn. Indsat-

sen skal varetages af Mødrehjælpen og tage udgangspunkt i denne undersøgelse.

1.2

Formål og metode

Formålet med undersøgelsen er, jf. aftale mellem VIVE og Sundhedsstyrelsen:

at belyse omfanget af kvinder, som skjuler deres graviditet i Danmark, årsager hertil

samt muligheder for, at disse kvinder kan føde anonymt på sygehus i dag.

at pege på mulige forebyggelses- og informationsindsatser i forhold til skjult graviditet.

Undersøgelsen er forbundet med usikkerhed. Det er ikke muligt at opgøre omfanget af skjult

graviditet præcist, da kvinder, der skjuler deres graviditet, ikke registreres systematisk nogen

steder og ikke nødvendigvis kommer i kontakt med sundhedsvæsenet på noget tidspunkt –

heller ikke, når de skal føde. Endvidere findes der meget lidt forskning om årsager til, at kvinder

skjuler deres graviditet.

Med disse forbehold baseres undersøgelsen på følgende:

Eksisterende videnskabelig litteratur om kvinder, som skjuler deres graviditet, og mulige

årsager hertil samt telefoninterview med to internationale forskere på området.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Spørgeskemaundersøgelse samt opfølgende telefoninterview blandt fødeafdelinger i

Danmark om kvinder, som møder op i aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreom-

sorgen, og muligheden for anonyme fødsler.

Fokusgruppe- og telefoninterview om mulige forebyggelses- og informationsindsatser i

forhold til skjult graviditet med fagpersoner og repræsentanter fra relevante organisati-

oner i Danmark.

Undersøgelsen har en afsøgende karakter, hvor der er indsamlet viden og perspektiver fra

flere kilder givet den økonomiske ramme for undersøgelsen. Der kan med fordel gennemføres

yderligere forskning på området, fx en systematisk litteraturgennemgang, en interviewunder-

søgelse blandt kvinder, der har skjult deres graviditet i Danmark samt en mere omfattende

spørgeskemaundersøgelse blandt fødeafdelinger i Danmark, som dækker en længere periode.

Første del af denne undersøgelse beskriver eksisterende forskning om kvinder, som skjuler

deres graviditet, og mulige årsager hertil baseret på videnskabelig litteratur identificeret i for-

bindelse med gennemførelse af undersøgelsen om indsatser mod forekomsten af hittebørn fra

2018 (1) samt interview med to internationale forskere på området:

Dr. Sylvia Murphy Tighe, University of Limerick, Nursing & Midwifery Department, Irland

External PhD, Katinka de Wijs, Tilburg Law School, Department of Criminal Law, Holland

I udvælgelsen af de to internationale forskere er der lagt vægt på, at der er tale om forskere i

Europa, som aktuelt forsker inden for området og formodes at bidrage til et nutidigt og nuan-

ceret billede af fænomenet skjult graviditet. Sylvia Murphy Tighe er førende international for-

sker inden for skjult graviditet. Hun har publiceret videnskabelige artikler om skjult graviditet

baseret på en større interviewundersøgelse blandt kvinder, som har skjult deres graviditet.

Katinka de Wijs’ forskning er endnu ikke publiceret. VIVE blev gjort opmærksom på Katinka de

Wijs af det hollandske videnscenter for hittebørn (NIDAA). NIDAA pegede på, at Katinka de

Wijs har ny og dybdegående viden på området, idet hun selv har gennemført retspsykiatriske

samtaler med kvinder, som har begået spædbørnsdrab, og siden i sin ph.d. har sammenholdt

viden fra disse samtaler med viden fra gennemgang af et større antal retspsykiatriske journaler.

Størstedelen af kvinderne i Katinka de Wijs’ studie skjulte deres graviditet og fødte uden for

hospital uden sundhedsprofessionel bistand, mens størstedelen af kvinderne, som deltog i Syl-

via Murphy Tighes interviewundersøgelse, fødte på hospital. Derfor vurderer vi, at de to for-

skere supplerer hinanden godt i forhold til at beskrive gruppen af kvinder, som skjuler deres

graviditet.

Anden del af undersøgelsen fokuserer på kvinder, som skjuler deres graviditet i Danmark, og

som møder op på sygehuset i aktiv fødsel. VIVE har bedt de 21 fødeafdelinger i Danmark samt

Samsø Sundheds- og Akuthus om – over en periode på to måneder (marts-april 2019) – at

registrere antallet af kvinder, som møder op i aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreom-

sorgen, herunder omstændigheder ved fødslen og karakteristika ved moren. Betegnelsen

”svangreomsorgen” anvendes som samlet begreb for kontakter til det offentlige sundhedsvæ-

sen i forbindelse med graviditeten, herunder konsultationer hos praktiserende læge og jorde-

moderkonsultationer. Ikke at være kendt fra svangreomsorgen betyder, at fødeafdelingen ikke

har oplysninger om den gravide kvinde fra svangreomsorgen. Spørgeskemaet, som er udsendt

til fødeafdelingerne, er vedlagt i Bilag 1. Der er ikke gennemført en pilottest af spørgeskemaet,

men Sundhedsstyrelsens sagkyndige jordemoder har gennemgået og kommenteret spørge-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

skemaet før udsendelse. For at afklare evt. uklarheder i spørgeskemaet og indsamle uddy-

bende oplysninger har VIVE gennemført opfølgende telefoninterview med repræsentanter fra

de syv fødeafdelinger, som havde registreret tilfælde i perioden (Hvidovre, Holbæk, Roskilde,

OUH, Aabenraa, Aarhus og Vendsyssel).

Tredje og sidste del af undersøgelsen omfatter et fokusgruppeinterview med fagpersoner og

repræsentanter fra relevante organisationer om mulige forebyggelses- og informationsindsat-

ser i forhold til skjult graviditet. Følgende organisationer var repræsenteret på fokusgruppen:

Røde Kors’ Sundhedsklinik for uregistrerede migranter i Købehavn, Reden International, Mød-

rehjælpens landsdækkende rådgivning, Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs Kommune, Sex og

Samfund (Sexlinjen) og VIVE. Herudover deltog en sundhedsplejerske, fødselslæge og en jor-

demoder, der arbejder med sårbare gravide. Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning blev

inviteret til at deltage i fokusgruppen på trods af mulig interessekonflikt, da de har vigtig viden

på området.

Fokusgruppen tog udgangspunkt i cases, hvor kvinder møder op på sygehuset i aktiv fødsel

uden at være kendt fra svangreomsorgen, eller hvor spædbørn er fundet efterladt. For hver

case drøftede fokusgruppen følgende spørgsmål:

Hvad er problemerne/udfordringerne i situationen?

Hvad kunne hvem have gjort for at forebygge eller afhjælpe situationen?

Kunne Mødrehjælpen have spillet en rolle og i givet fald hvordan

Liste over inviterede til fokusgruppen, deltagere, program og beskrivelse af cases er vedlagt i

Bilag 2.

Ekstra interview pr. telefon og mail med fagpersoner fra Dignity (Dansk Institut for Tortur), Kri-

secenteret Danner, Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet og familieambulatoriet på

OUH blev gennemført efter afholdelse af fokusgruppen for at afdække disse aktørers viden og

perspektiver i forhold til skjult graviditet.

Inviterede til fokusgruppen og andre informanter er identificeret på baggrund af tidligere under-

søgelse om indsatser mod forekomsten af hittebørn fra 2018 (1) og viden indsamlet i forbin-

delse med denne undersøgelse.

1.3

Læsevejledning

Kapitel 2 afrapporterer første del af undersøgelsen, der beskriver eksisterende forskning om

kvinder, som skjuler deres graviditet, og mulige årsager hertil. Denne del er baseret på viden-

skabelig litteratur og interview med to internationale forskere.

Kapitel 3 afrapporterer spørgeskemaundersøgelsen og opfølgende telefoninterview om kvin-

der, som skjuler deres graviditet i Danmark, og som møder op på hospitalet i aktiv fødsel. Af

diskretionshensyn afrapporteres kun oplysninger, som kendetegner mindst tre personer. Spør-

geskemaet, som er udsendt til fødeafdelingerne, er vedlagt i Bilag 1.

Der er med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 afsat 1 mio. kr. til en forebyggelses- og informationsind-

sats, som skal varetages af Mødrehjælpen, jf. afsnit 1.1.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Kapitel 4 afrapporterer fokusgruppen om mulige forebyggelses- og informationsindsatser i for-

hold til skjult graviditet og de efterfølgende interview med øvrige aktører. Program for fokus-

gruppen, beskrivelse af cases og deltagerliste er vedlagt i Bilag 2.

Kapitel 5 konkluderer og kommer med konkrete anbefalinger vedrørende den forebyggelses-

og informationsindsats, som skal varetages af Mødrehjælpen og bidrage til, at gravide, der står

i en særlig sårbar situation, kan få den nødvendige støtte og hjælp.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Eksisterende forskning om skjult graviditet

Dette kapitel beskriver eksisterende forskning om skjult graviditet baseret på videnskabelig

litteratur identificeret i forbindelse med gennemførelse af undersøgelsen om indsatser mod

forekomsten af hittebørn fra 2018 (1) og interview med to internationale forskere.

2.1

Definition af skjult graviditet

Det er vanskeligt at sondre mellem skjult og fornægtet graviditet i praksis

I litteraturen sondres der mellem skjult og fornægtet graviditet (3). Fornægtet graviditet er ble-

vet brugt til at beskrive situationer, hvor kvinden ikke erkender, at hun er gravid, mens skjult

graviditet er blevet brugt til at beskrive situationer, hvor kvinden erkender, at hun er gravid,

men holder graviditeten hemmelig (ibid.). I praksis kan det være vanskeligt at sondre mellem

fornægtet og skjult/hemmeligholdt graviditet. På baggrund af interview med kvinder, der har

skjult deres graviditet, foreslår ny forskning, at fornægtet graviditet ofte er en hemmeligholdt

graviditet (4), som kvinderne skammer sig over at stå ved og derfor foregiver ikke at have være

bevidste om i mødet med omverdenen (interview med Sylvia Murphy Tighe). I denne rapport

bruges begrebet skjult graviditet derfor om både fornægtet og hemmeligholdt graviditet.

Det er forskelligt, hvem kvinderne skjuler deres graviditet for

Det er forskelligt, hvem kvinderne skjuler deres graviditet for. Nogle kvinder skjuler deres gra-

viditet for familie og/eller deres øvrige netværk, fordi de er bange for at blive presset til at træffe

en beslutning, som de ikke er klar til, fx abort, bortadoption eller at beholde barnet, eller fordi

de frygter netværkets reaktion og sanktioner. Nogle kvinder skjuler graviditeten for sig selv

(fornægtet graviditet). Andre kvinder skjuler ikke graviditeten for deres netværk, men for syste-

met (de offentlige myndigheder), fordi de frygter, at barnet bliver taget fra dem, eller at de bliver

sendt ud af landet (hvis de opholder sig illegalt i landet).

Ifølge en irsk forsker (Sylvia Murphy Tighe) kan kvinder, der skjuler deres graviditet for perso-

ner i deres netværk, fx indgå i en voldelig eller på anden måde kontrollerende relation til en

kæreste eller en forælder, eller de kan opleve social kontrol fra et religiøst fællesskab. Fælles

for disse kvinder er, at de på en eller anden måde frygter netværkets reaktion på graviditeten.

2.2

Omfang og årsager til skjult graviditet

Skjult graviditet forekommer forholdsvis hyppigt

En litteraturgennemgang fra 2011 foretaget af engelske forskere har undersøgt forekomsten

af fornægtet graviditet (5). Litteraturgennemgangen viser, at graviditeten fornægtes frem til uge

20 i ca. 1 ud af 475 fødsler. I ca. 1 ud af 2.500 fødsler fornægtes graviditeten helt frem til

fødslen, hvilket svarer til frekvensen for svangerskabsforgiftning. Litteraturgennemgangen er

baseret på opgørelser af fornægtet graviditet i Irland, Wales, Tyskland og USA. Disse opgørel-

ser peger på, at forekomsten af fornægtet graviditet frem til fødslen ligger på nogenlunde

samme niveau på tværs af nationale kontekster.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Kvinder, som skjuler deres graviditet er en heterogen gruppe

Forskere konkluderer, at kvinder, som skjuler deres graviditet for sig selv (fornægtet graviditet)

og/eller netværk, er en heterogen gruppe (5). Kvinder, der skjuler deres graviditet, findes i alle

aldersgrupper og på tværs af social baggrund, beskæftigelse og ægteskabelig status (6-9).

Generelt sondrer litteraturen mellem psykotisk og ikke-psykotisk fornægtet graviditet, hvor de

psykotiske tilfælde er mindre hyppige og typisk er kronisk psykisk syge (fx skizofrene), mens

de ikke-psykotiske tilfælde ikke har en psykiatrisk diagnose (5). I langt de fleste situationer vil

fornægtet graviditet ikke ende i spædbarnsdrab, men i de få situationer, hvor det er tilfældet,

er der typisk tale om passivt drab som følge af vanrøgt ved ikke-psykotisk fornægtet graviditet

og aktivt drab som følge af kvælning eller lignende ved psykotisk fornægtet graviditet (ibid.).

Nyere irsk forskning udfordrer forestillingen om en kausal sammenhæng mellem psykisk syg-

dom og skjult graviditet med henvisning til, at sammenhængen ikke er videnskabeligt doku-

menteret (10). Sammen med et endnu upubliceret hollandsk studie bidrager det irske studie til

at tegne et billede af, hvem kvinderne er, og hvad årsagerne bag de skjulte graviditeter er. I

det følgende præsenterer vi resultaterne af disse studier. Desuden præsenteres resultaterne

af et dansk ekspert-interviewstudie gennemført af VIVE til undersøgelsen om indsatser mod

forekomsten af hittebørn fra 2018 (1).

Irsk studie: Kvinder, der skjuler deres graviditet er ikke psykisk syge, men i dyb krise

Forskere fra Irland (Sylvia Murphy Tighe og Joan Gabrielle Lalor) har interviewet 30 kvinder,

som har skjult deres graviditet for personer i deres netværk og/eller fagprofessionelle (8-10).

De interviewede kvinder var mellem 15 og 35 år, da de skjulte deres graviditet, og havde for-

skellig nationalitet (irsk, engelsk, østrigsk og polsk) (10). De kom fra alle socioøkonomiske lag

– der var både kvinder med højt og lavt uddannelsesniveau – og et fåtal levede i fattigdom

(interview med Sylvia Murphy Tighe). Ingen af kvinderne, som deltog i studiet, var tilsynela-

dende uregistrerede migranter. Flertallet af de interviewede kvinder havde født barnet på et

hospital (ibid.) To af de 30 kvinder fødte uden for hospital uden sundhedsprofessionel bistand,

og ét barn døde (ibid.).

Deltagerne i det irske interview-studie blev rekrutteret via en pressemeddelelse i irske medier.

De irske forskere har sammenlignet deres population med 22 cases omtalt i medierne, hvor

kvinder har skjult deres graviditet. De 22 cases omtalt i medierne fortæller om en større andel

af døde spædbørn, anonymt efterladte børn og en større andel kvinder, der har født uden for

hospital. Disse cases minder os om, at populationen i det irske interview-studie ikke nødven-

digvis er fuldt ud repræsentativt for alle kvinder, der skjuler deres graviditet i Irland. I forhold til

overførbarheden af undersøgelsens fund, skal man også være opmærksom på, at størstedelen

af befolkningen i Irland er katolikker, og at Irland først for nylig har besluttet at indføre adgang

til provokeret abort.

De irske forskere inddeler skjulte graviditeter i internt og eksternt medierede (10). De internt

medierede skjulte graviditeter beskriver kvinder, der forsøger at gøre sig selv usynlige af per-

sonlige og psykologiske årsager, fx knyttet til traumatiske oplevelser som overgreb eller mis-

brug. De eksternt medierede skjulte graviditeter beskriver kvinder, der tvinges af ydre omstæn-

digheder og/eller af andre mennesker til at skjule graviditeten. Eksternt medierede skjulte gra-

viditeter kan fx handle om økonomiske, religiøse eller familiære forhold (herunder også parfor-

hold), som tvinger kvinder til at skjule graviditeten. Hertil kommer kvinder, der frygter sanktioner

fra myndighederne (interview med Sylvia Murphy Tighe).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Uagtet at kvinderne i studiet er en heterogen gruppe, finder de irske forskere en række fælles

kendetegn ved kvindernes historier og årsager til skjult graviditet. Det handler overordnet om

oplevelser med overgreb og misbrug, om skadet tilknytning og undvigende adfærd og om frygt

for og isolation fra netværk (interview med Sylvia Murphy Tighe).

Overgreb og misbrugshistorik

De irske forskere konkluderer, at årsagerne til, at kvinder skjuler deres graviditet, er komplekse

og ikke nødvendigvis udtryk for psykisk sygdom (8,9). Der er snarere tale om kvinder, der er i

dyb krise som følge af overgreb eller traumatiske oplevelser i deres barndom og opvækst (in-

terview med Sylvia Murphy Tighe). Det kan være alt fra omsorgssvigt, seksuelt misbrug, vold-

tægt eller vold, magtmisbrug og stofmisbrug i hjemmet. Nogle af kvinderne lever desuden i

voldelige parforhold eller i andre former for (økonomisk eller psykologisk) afhængighedsforhold

til en partner.

Skadet tilknytning, undvigende adfærd

Den undvigende adfærd eksemplificeres ved kvinder, der ikke reagerer på udeblevne blødnin-

ger og andre fysiske tegn på graviditet, men også er undvigende i forhold til at træffe en be-

slutning eller at handle på problemet, fx at få en abort eller søge hjælp (interview med Sylvia

Murphy Tighe). Enkelte kvinder, der skjuler deres graviditet, kan være selvmordstruede eller

deprimerede.

Frygt for og isolation fra netværk

Fælles for kvinderne i det irske studie er, at de var overvældet af frygt og først modtog svang-

reomsorg sent i graviditeten hvis overhovedet (8-10). Det er primært frygten for omverdenens

reaktion, der får dem til at skjule graviditeten, og som igen fører til social isolation. Frygten kan

både være konkret begrundet i trusler (fx voldelig partner, æresdrab) eller en abstrakt forestil-

ling om, at familien eller andre vil reagere negativt (fx forældre). Nogle kvinder flytter langt væk

fra forældre, venner eller kæreste i flere måneder for at skjule graviditeten, når den bliver synlig

(interview med Sylvia Murphy Tighe).

Flertallet af kvinderne i det irske studie har født på hospital, fordi de grundlæggende er bange

for at føde alene (interview med Sylvia Murphy Tighe). Mønsteret er, at jo længere tid kvinderne

venter, før de kommer på hospitalet, desto mere traumatiserede er de.

Hollandsk studie: Kvinder, der begår spædbørnsdrab, er svære at hjælpe

En litteraturgennemgang fra 2017 gennemgår 12 studier om spædbørnsdrab (11). Litteratur-

gennemgangen dækker primært studier fra Europa. Nogle af studierne afrapporterer karakte-

ristika ved mødre, der har begået spædbørnsdrab, og viser, at der er tale om en heterogen

gruppe.

Et endnu ikke publiceret hollandsk studie af spædbørnsdrab har gennemgået psykologiske

profiler på 35 kvinder, der har været retsforfulgt for spædbørnsdrab i Holland i perioden fra

1994 til 2015 (interview med Katinka de Wijs). Størstedelen af disse kvinder skjulte deres gra-

viditet og fødte uden for hospital uden sundhedsprofessionel bistand.

Studiepopulationen er, ligesom i den øvrige litteratur, kendetegnet ved heterogenitet i forhold

til alder og socioøkonomiske forhold, herunder uddannelsesniveau (interview med Katinka de

Wijs). Kvinderne var mellem 14 og 30 år, da de blev anklaget/dømt for spædbørnsdrab. Popu-

lationen omfatter såvel førstegangs- som flergangsfødende. Størstedelen af kvinderne undveg

svangreomsorg og forsøgte at holde graviditeten skjult over for familie og netværk helt frem til

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

fødslen, hvor de heller ikke søgte medicinsk hjælp, men fødte i skjul. En mindre gruppe (fem

ud af de 35) kvinder havde kulturelle/religiøse grunde til at skjule deres graviditet og fødsel. De

frygtede æresdrab, hvis familien opdagede, at de var gravide. Af deres journaler fremgår det,

at disse kvinder søgte at finde et andet hjem til barnet (formel/uformel bortadoption). De øvrige

30 kvinder viste ikke tegn på, at de ønskede hjælp til hverken graviditeten eller barnet.

Generelt beskrives kvinderne i journalmaterialet som traumatiserede af livsomstændigheder,

fx svigt og tab af relationer i barndommen, og i dyb psykologisk krise med adfærdsproblemer

til følge (interview med Katinka de Wijs).

Svigthistorik

Fælles for kvinderne i det hollandske studie er, at de bærer oplevelser af svigt og tab med sig

i baggagen, fx sorg over at have mistet en forælder (død eller forladt).

Problemundvigende adfærd og ringe compliance

Problemundvigende adfærd, lavt selvværd, mangelfuld beslutnings- og mestringsevne (dvs.

evne til at håndtere udfordringer) samt ringe eller ingen compliance (dvs. efterlevelse af råd og

anbefalinger) er personlighedstræk, der går igen på tværs af kvindernes historier (interview

med Katinka de Wijs). Det fremgår fx af materialet, hvordan kvinderne fortsætter med at ryge,

drikke og tage stoffer under hele graviditeten, og at de ikke opsøger svangreomsorg. De er

også kendetegnet som systemundvigende og er generelt ikke interesserede i at blive opdaget

eller hjulpet.

Svage relationer

Ustabile eller svage relationer er et andet væsentligt kendetegn (interview med Katinka de

Wijs). Disse kvinder isolerer sig fra deres netværk i lange perioder, hvilket peger på, at netvær-

ket ikke har været særlig opmærksom på kvinderne. I få sager har netværket forsøgt at blande

sig i kvindens graviditet med det resultat, at kvinden har isoleret sig yderligere, er rejst væk

eller lignende.

Overordnet konkluderer Katinka de Wijs, at flertallet af kvinderne er meget svære at lokalisere

og ikke umiddelbart modtagelige over for almindelige forebyggelsestiltag som oplysning om

prævention, abort, svangreomsorg mv.

Danske eksperter: Kvinder, der skjuler graviditet i Danmark

VIVE har i forbindelse med undersøgelsen om indsatser mod forekomsten af hittebørn i Dan-

mark fra 2018 (1) interviewet en række fagpersoner, som i deres arbejde er i berøring med

kvinder, der skjuler deres graviditet.

Klinikchefen for Indvandrermedicinsk Klinik i Odense fortæller, at de kvinder, som de møder,

der ønsker at holde deres graviditet skjult, har meget svære vilkår som følge af stærk social

kontrol inden for deres netværk. Viden om en kvindes graviditet spreder sig hurtigt. Over en

periode på ti år har Indvandrermedicinsk Klinik i Odense haft to tilfælde af gravide kvinder, der

var uregistrerede migranter, og som har forsøgt at skjule sig selv og graviditeten for deres

netværk. For at understrege alvoren i disse situationer fortæller klinikchefen, at nogle af disse

kvinder hellere vil begå selvmord end afsløre, at de er gravide.

I tråd med erfaringerne fra Indvandrermedicinsk Klinik i Odense fortæller Ungdomsmodtagel-

sen i Halsnæs, at de møder etniske minoritetsgrupper, der opfatter det at blive uønsket gravid

og gravid uden for ægteskab som tabuiseret. Derfor kan unge gravide kvinder i dette miljø

vælge at skjule deres graviditet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Herudover peger Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs på de meget sårbare, ressourcesvage

unge danske kvinder med svære familiekår, som måske ikke opdager, at de er gravide inden

for abortgrænsen på 12 uger. De skammer sig over ikke at have opdaget graviditeten og skjuler

derfor fortsat graviditeten. Disse unge kvinder har ofte sager kørende hos de sociale myndig-

heder – så de er allerede i kontakt med systemet. Kommunale sagsbehandlere, der arbejder

med sårbare unge piger og kvinder, bør derfor have en skærpet opmærksomhed på fænome-

net skjult graviditet.

En repræsentant fra Sex og Samfunds telefonrådgivning ”Sex-linjen” oplyser, at de får flere

henvendelser fra unge kvinder (teenagere), der frygter deres forældres fordømmelse af uøn-

sket graviditet.

2.3

Forskeres bud på mulige indsatser i forhold til skjult graviditet

Ifølge Jenkins et al. (2011) ligger en vigtig generel forebyggende indsats målrettet skjult gravi-

ditet hos de sundhedsprofessionelle (5). De sundhedsprofessionelle opfordres til at screene

for graviditet, når kvinder i den fødedygtige alder henvender sig på hospital eller til egen læge

med symptomer, der på den ene eller anden måde kan være relateret til graviditet uanset hen-

vendelsesårsag (ibid.).

Online-information, telefonlinje, rådgivning og krisehjælp

Forskerne bag det irske interview-studie efterlyser information på internettet, adgang til tera-

peutisk rådgivning og støtte via telefon mv. samt tilbud om anonym svangreomsorg til kvinder,

som skjuler deres graviditet, med henblik på at hjælpe dem med at træffe den bedste beslut-

ning for dem selv og barnet (8-10).

Et vigtigt og overraskende fund i det irske interview-studie er, at flertallet af de 30 kvinder på

et eller andet tidspunkt har fortalt mindst én person om graviditeten, fx en læge, en kæreste

eller et familiemedlem (interview med Sylvia Murphy Tighe). Dette peger på, at der er et fore-

byggelsespotentiale. Reaktionen fra den person, som kvinden vælger at dele sin viden med,

er helt afgørende for det videre forløb. Reaktionen skal være støttende og informeret for ikke

at skubbe kvinden væk. Flere kvinder i det irske interview-studie oplever, at de personer, som

de henvender sig til, reagerer uhensigtsmæssigt. De oplever at blive sygeliggjort og opfattet

som psykisk syge. Nogle reagerer moralsk fordømmende og overser, at kvinden er i dyb krise

og bærer på svære traumer. Kvinderne har brug for at blive mødt med rummelighed i forhold

til, hvilken beslutning der er den rigtige for dem og med tilbud om hjælp i forhold til fx voldeligt

forhold eller i form af krisepsykologhjælp (interview med Sylvia Murphy Tighe).

Det er vigtigt at understrege, at studiepopulationen (n=30) i det irske studie ikke nødvendigvis

er repræsentativ for alle kvinder, som skjuler deres graviditet. Vi må antage, at kvinder, der

vælger at deltage i et interviewstudie, ikke er fuldstændig systemundvigende. Dog ligger den

skjulte graviditet 5-10 år tilbage i tiden hos nogle af de interviewede kvinder, som derfor mulig-

vis har været systemundvigende på dette tidspunkt. Det er heller ikke sikkert, at kvinder, der

skjuler deres graviditet i Irland, er repræsentative for kvinder, som skjuler deres graviditet i

andre lande, herunder Danmark. Skjult graviditet er dog et fænomen, som ses i alle lande –

også i lande med en liberal holdning til og adgang til provokeret abort.

Sylvia Murphy Tighe anbefaler en national krise-graviditetsservice, der respekterer kvindernes

frygt for at blive opdaget og ønske om at være anonyme. En sådan service bør ifølge Sylvia

Murphy Tighe kombinere online-information om skjult graviditet, en telefonisk hjælpelinje med

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

anonym og non-direktiv (dvs. ikke-styrende) rådgivning samt mulighed for non-direktiv ansigt-

til-ansigt rådgivning. Alle tre indgange skal have til formål at yde disse kvinder neutral støtte i

deres beslutningsproces. Der skal desuden være mulighed for at henvise kvinder til relevante

tilbud i nærheden af dem, herunder fx krisepsykolog med speciale i traumer, center for seksu-

elle overgreb, krisecenter, jordemødre mv.

De kvinder, der frygter negative reaktioner på graviditeten i deres netværk, søger typisk hjælp

eller rådgivning samt tilflugt uden for deres nærområde (eksternt medierede skjulte gravidite-

ter). Disse kvinder henvender sig sandsynligvis ikke til egen læge. Andre kvinder, som skjuler

graviditeten af personlige og psykologiske årsager (internt medierede skjulte graviditeter), kan

ifølge Sylvia Murphy Tighe godt henvende sig til deres praktiserende læge, en socialrådgiver,

en lærer eller andre i nærområdet (tidligt i graviditeten). Her er en ikke-fordømmende reaktion

kombineret med omsorg og interesse for kvindens historie (mulige traumer, krisereaktion) af-

gørende for forebyggelse af skjult graviditet.

Sylvia Murphy Tighe anbefaler online-information som den afgørende indgang til de øvrige

tilbud. Det er vigtigt, at denne information signalerer åbenhed om skjult graviditet (aftabuiserer)

og giver kvinderne følelsen af, at de ikke er alene med problemet. Konkret foreslår Sylvia Mur-

phy Tighe denne formulering: ”Hvis du er gravid og skjuler din graviditet, så er du ikke alene,

kontakt…”. Derudover kan online-information med fordel omfatte et geografisk kort over, hvor

i landet kvinden finder det nærmeste rådgivningssted, samt hvilken form for rådgivning hun kan

få der.

Brede forebyggelsesindsatser rammer forbi kvinder, der begår spædbørnsdrab

Katinka de Wijs peger ligeledes på behovet for en hotline, som kvinder, der skjuler deres gra-

viditet, kan kontakte, når de går i fødsel for at forebygge, at kvinderne føder barnet alene uden

sundhedsprofessionel bistand. Men hun understreger også, at de fleste af de kvinder, som hun

har studeret, stort set er uden for forebyggelsens rækkevidde. Hun peger blandt andet på, at

kvinderne synes at være immune over for brede forebyggelsesindsatser, fordi de som nævnt

er karakteriseret ved en høj grad af problemundvigende adfærd. Dette gælder dog ikke for de

fem ud af 35 kvinder i hendes undersøgelse, som skjulte graviditeten af frygt for religiøse eller

sociale sanktioner fra familie og netværk. Disse kvinder havde (forgæves) forsøgt at finde et

andet hjem til barnet (formel/uformel bortadoption).

2.4

Delkonklusion

En litteraturgennemgang fra 2011 foretaget af engelske forskere har undersøgt forekomsten

af fornægtet graviditet i vestlige lande. Litteraturgennemgangen viser, at graviditeten fornæg-

tes frem til uge 20 i ca. 1 ud af 475 fødsler, og i ca. 1 ud af 2.500 fødsler fornægtes graviditeten

helt frem til fødslen.

Forskningen peger på, at kvinder, som skjuler deres graviditet, er en meget heterogen gruppe

med hensyn til alder, civilstand og socioøkonomiske forhold mv.

Forskere fra Irland har interviewet 30 kvinder, som har skjult deres graviditet. Kvinderne havde

forskellig nationalitet (irsk, engelsk, østrigsk og polsk). De konkluderer på baggrund af disse

interview, at årsager til, at kvinder skjuler deres graviditet i Irland, er komplekse og ikke nød-

vendigvis udtryk for psykisk sygdom. Der er typisk tale om kvinder i dyb krise som følge af

overgreb eller traumatiske oplevelser. Det kan være alt fra omsorgssvigt, seksuelt misbrug,

voldtægt eller vold, magtmisbrug og stofmisbrug i hjemmet. Nogle af kvinderne lever i voldelige

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

parforhold eller i andre former for (økonomisk eller psykologisk) afhængighedsforhold til en

partner.

Et endnu ikke publiceret studie om kvinder, der har begået spædbørnsdrab i Holland, peger i

samme retning. Kvinderne i studiet beskrives som i dyb krise og traumatiserede af livsomstæn-

digheder, fx svigt og tab af relationer i barndommen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Spørgeskemaundersøgelse om kvinder, der

møder op på hospital i aktiv fødsel uden at

være kendt fra svangreomsorgen

Dette kapitel beskriver resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt fødeafdelinger i

Danmark om kvinder, der møder op i aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreomsorgen.

Betegnelsen ”svangreomsorgen” anvendes som samlet begreb for kontakter til det offentlige

sundhedsvæsen i forbindelse med graviditeten, herunder konsultationer hos praktiserende

læge og jordemoderkonsultationer. Ikke at være kendt fra svangreomsorgen betyder, at føde-

afdelingen ikke har oplysninger om den gravide kvinde fra svangreomsorgen.

3.1

Svarprocent

VIVE har sendt en mail til chefjordemoderen på alle landets 21 fødeafdelinger samt jordemoder

tilknyttet Samsø Sundheds- og Akuthus, der hører under Aarhus Universitetshospital. I mailen

beder VIVE fødeafdelingerne om – i perioden fra 1. marts til 30. april 2019 – at registrere til-

fælde, hvor kvinder møder op i aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreomsorgen. Oplys-

ning om antal tilfælde i perioden og udfyldte spørgeskemaer skulle sendes til VIVE med frist i

starten af maj 2019. Der er sendt op til to rykkere til fødeafdelinger, som ikke svarede inden for

fristen.

Svarprocenten er 78 % eller 86 % afhængig af opgørelsesmetode

I alt 18 fødeafdelinger plus Samsø Sundheds- og Akuthus deltog i undersøgelsen, hvilket giver

en svarprocent på 86 %, jf. Tabel 3.1. Svarprocenten er 78 %, hvis fødeafdelingerne vægtes

med antal fødsler i 2017/18. Svarprocenten vurderes at være meget tilfredsstillende.

Tabel 3.1

Svarprocent

Antal afdelinger

Inviterede fødeafdelinger plus Samsø Sundheds- og Akuthus

Fødeafdelinger, som deltager i undersøgelsen, plus Samsø

Sundheds- og Akuthus

Svarprocent

Anm.:

Note:

Antal fødsler om

året (2017/18)*

56.715

44.271

78 %

21+1

18+1

86 %

De tre fødeafdelinger, som ikke deltager i undersøgelsen, er Rigshospitalet, Herlev og Kolding.

*) Årsrapport fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (12).

3.2

Resultater

Der er registreret i alt 12 tilfælde på deltagende fødeafdelinger i marts og april 2019,

hvor kvinder er mødt op i aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreomsorgen

På de deltagende fødeafdelinger inklusive Samsø Sundheds- og Akuthus er der registreret i

alt 12 tilfælde i perioden fra 1. marts til 30. april 2019, hvor kvinder er mødt op i aktiv fødsel

uden at være kendt fra svangreomsorgen, jf. Tabel 3.2. De 12 tilfælde er fordelt på syv føde-

afdelinger (Hvidovre, Holbæk, Roskilde, OUH, Aabenraa, Aarhus og Vendsyssel).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 3.2

Antal kvinder, der møder op i aktiv fødsel uden at være kendt fra

svangreomsorgen

1. marts – 30. april

2019

Pr. år (skøn)

Antal tilfælde på deltagende fødeafdelinger inkl. Samsø Sundheds-

og Akuthus

Opregnet til landsplan ud fra antal fødsler om året (skøn)

Der skønnes på denne baggrund at være 92 tilfælde pr. år på landsplan

De 12 registrerede tilfælde i marts og april 2019 svarer til 92 tilfælde pr. år på landsplan, hvis

det antages, at antallet af tilfælde i marts og april er repræsentativt for resten af året, og hvis

antallet af tilfælde på deltagende fødeafdelinger er repræsentativt for de tre fødeafdelinger,

som ikke deltager i undersøgelsen.

De 92 tilfælde pr. år på landsplan svarer til ét tilfælde pr. ca. 600 fødsler i Danmark (1:600).

Frekvensen er højere end oplyst i en international litteraturgennemgang (1:2500), jf. kapitel 2,

hvilket skal ses i lyset af, at vores spørgeskemaundersøgelse omfatter flere typer af skjult gra-

viditet (både graviditet, som kvinden skjuler for sig selv (fornægtet graviditet), og graviditet,

som kvinden skjuler for netværk og/eller systemet). Litteraturgennemgangen fokuserer kun på

fornægtet graviditet.

I over halvdelen af tilfældene har moren født med erstatnings-CPR-nummer

I otte af de 12 tilfælde (67 %) har moren født med erstatnings-CPR-nummer eller lignende, jf.

Figur 3.1. Dette omfatter primært udenlandske kvinder, som ikke er tilmeldt CPR, men også

kvinder, som er tilmeldt CPR, og som ønsker at hemmeligholde deres fødsel.

Figur 3.1

Har moren født med erstatnings-CPR-nummer?

33%

67%

Moren har født med almindeligt CPR-nummer

Moren har født med erstatnings-CPR-nummer eller lignende

Anm.:

Erstatnings-CPR-numre anvendes bl.a. til udlændinge og turister, som opholder sig i Danmark, og som ikke er til-

meldt CPR. De kan også anvendes ved (ønske om) anonymitet. Oprettelse af et erstatnings-CPR-nummer forudsæt-

ter typisk, at fødselsdato, køn og fulde navn samt evt. adresse er kendt. Disse oplysninger vil i givet fald være regi-

streret i det patientadministrative system på hospitalet, men vil ikke fremgå af CPR-registeret eller andre nationale

offentlige registre.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

I alle tilfælde var mor og barn sunde og raske

I ingen af de 12 tilfælde var morens helbred i fare i forbindelse med fødslen, og alle børnene

var levendefødte uden synlige misdannelser. Børnenes vurderede gestationsalder var mellem

37 og 42 uger (fuldbårent), og børnenes APGAR score

var normal.

I de fleste tilfælde tog moren barnet med sig, da hun forlod hospitalet

I ni af de 12 tilfælde (75 %) tog moren barnet med sig, da hun forlod hospitalet, jf. Figur 3.2. I

de resterende tre tilfælde (25 %) overvejedes bortadoption eller andet.

Figur 3.2

Hvad sker der med barnet efter fødslen?

25%

75%

Moren forlader hospitalet og tager barnet med sig

Moren overvejer bortadoption eller andet

I ni af de 12 tilfælde (75 %) oplyser fødeafdelingerne, at moren har fået information om sund-

hedsplejerskeordningen, og at sundhedsplejen i den kommune, hvor moren bor, er orienteret.

Dette omfatter også mødre, som ikke er tilmeldt CPR, men som bor fast i en kommune. I de

resterende tre tilfælde (25 %) er dette enten ikke vurderet relevant (fx fordi moren ikke bor fast

i en kommune, eller barnet forventes bortadopteret), eller spørgsmålet er uoplyst. I alle 12

tilfælde er der bestilt tid til hælprøve og hørescreening af barnet.

I fire ud af de 12 tilfælde (33 %) oplyser fødeafdelingerne, at de har underrettet de sociale

myndigheder eller politiet. I de resterende otte tilfælde (67 %) er der ikke sendt underretning til

kommunen. Det kan skyldes, at fødeafdelingen ikke vurderer, at barnets trivsel er truet, eller

at moren ikke har fast bopæl i en kommune, som underretningen kan sendes til.

Moren var mellem 16 og 35 år

Moren var mellem 16 og 35 år i de 12 tilfælde. Den gennemsnitlige alder var 25 år. Gennem-

snitsalderen blandt alle fødende i Danmark var ca. 30 år i 2018 (statistikbanken.dk).

APGAR score er en pointsystem, der anvendes til at vurdere barnets tilstand efter fødslen. Jordemoderen vurderer barnets

tilstand ud fra hudfarve, vejrtrækning, muskelspænding, hjerteslag i minuttet og reflekser. Hvert punkt giver 2 point, og

den normale APGAR-score bliver derfor 10. Vurderingen gøres typisk 1, 5 og 10 minutter efter fødslen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Moren vidste godt, at hun var gravid, da hun mødte op på hospitalet, men i enkelte til-

fælde havde hun først erkendt graviditeten kort tid før fødslen

Ifølge fødeafdelingerne vidste moren godt, at hun var gravid, da hun mødte op på hospitalet i

aktiv fødsel, men i enkelte tilfælde havde moren først erkendt graviditeten kort tid før fødslen.

Moren var typisk ledsaget af en partner og/eller af familie. I alle 12 tilfælde havde moren skjult

sin graviditet for systemet forstået som svangreomsorgen i det offentlige sundhedsvæsen, så-

dan at fødeafdelingen ikke havde oplysninger om kvinden fra svangreomsorgen. Herudover

oplyser fødeafdelingen, at moren havde skjult sin graviditet for sig selv (fornægtet graviditet)

og/eller for personer i sit netværk i fire af de 12 tilfælde (33 %), jf. Figur 3.3. Det kunne fx være

for faren eller alle i netværket på nær faren (familie og venner). I seks af de 12 tilfælde (50 %)

oplyser fødeafdelingerne, at kvinden ikke havde skjult sin graviditet i sit netværk. I de reste-

rende to tilfælde er spørgsmålet uoplyst.

Figur 3.3

Har moren skjult sin graviditet for sig selv (fornægtet graviditet) og/eller personer

i sit netværk?

17%

33%

50%

Nej

Uoplyst

Cirka halvdelen havde modtaget svangreomsorg uden for det offentlige

sundhedsvæsen

I halvdelen af de 12 tilfælde (50 %) oplyser fødeafdelingerne, at moren havde modtaget svang-

reomsorg uden for det offentlige sundhedsvæsen i Danmark (fx via Røde Kors eller i udlandet).

I den anden halvdel af tilfældene oplyser fødeafdelingerne, at moren slet ikke havde modtaget

svangreomsorg.

75 % af kvinderne var af udenlandsk oprindelse – resten var etnisk danskere

I ni ud af de 12 tilfælde (75 %) var moren af udenlandsk oprindelse, jf. Figur 3.4. I de resterende

tre tilfælde (25 %) var moren etnisk dansker. I hele befolkningen i Danmark primo 2019 var ca.

20 % af alle kvinder i den fødedygtige alder af udenlandsk oprindelse defineret som indvan-

drere eller efterkommere (statistikbanken.dk).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 3.4

Hvad er morens oprindelsesland?

25%

75%

Danmark

Andet land

Undersøgelsen er forbundet med usikkerhed

Undersøgelsen er forbundet med usikkerhed. De 92 tilfælde om året på landsplan er formentlig

et underestimat, da flere fødeafdelinger har oplyst, at de ikke er sikre på, at de har fået regi-

streret alle tilfælde i perioden. Herudover skal det nævnes, at kvinder, som har været i kontakt

med (og er registreret af) svangreomsorgen i det offentlige sundhedsvæsen før fødslen, men

først sent i graviditeten, ikke tæller med i opgørelsen. Endvidere er det ikke sikkert, at de 12

tilfælde i marts og april 2019 er repræsentative. Resultaterne skal derfor tages med forbehold.

Fødeafdelingerne hjælper alle gravide kvinder, som kommer ind i aktiv fødsel uanset

kvindens opholdsgrundlag

VIVE har gennemført opfølgende telefoninterview med repræsentanter fra de syv fødeafdelin-

ger, der i marts eller april 2019 havde registreret tilfælde, hvor kvinder kom ind på hospitalet i

aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreomsorgen (Hvidovre, Holbæk, Roskilde, OUH,

Aabenraa, Aarhus og Vendsyssel).

De interviewede fødeafdelinger oplyser, at de hjælper alle kvinder, som kommer ind på hospi-

talet i aktiv fødsel, uanset opholdsgrundlag. Fødeafdelingerne ser ind imellem eksempler på,

at kvinder/familier fravælger fx ikke-akut behandling (herunder opfølgende forløb efter fødslen),

hvis de selv skal betale for det.

Fødeafdelingerne peger på, at det er et stort problem, når kvinderne ikke bliver fulgt i svang-

reomsorgen i det offentlige sundhedsvæsen, fordi det betyder, at fødeafdelingen mangler op-

lysninger om kvinden og hendes graviditet (fx kvindens termin og hvorvidt kvinden er første-

gangsfødende). Hertil kommer, at nogle af kvinderne ikke er forberedt på en fødsel og ved,

hvad de skal forvente. Sproglige barrierer kan også være en udfordring for kommunikationen,

og det er svært at få tolkebistand, hvis fødslen ikke er planlagt.

Ifølge fødeafdelingerne håndteres pårørende på samme måde som ved almindelige fødsler,

dvs. at det er den fødende, som bestemmer, hvordan og hvor meget de inddrages.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Fødeafdelingerne oplyser, at de som udgangspunkt har mulighed for at beholde mor og barn

på hospitalet i nogle dage efter fødslen, hvis der er behov for det. I forhold til opfølgning efter

udskrivelsen peger fødeafdelingerne på kommunen og sundhedsplejen. Det gælder alle, som

har fast bopæl i en kommune, uanset om de er tilmeldt CPR eller ej.

Der kan være gravide kvinder, som ikke opsøger svangreomsorg og føder uden for

hospital uden sundhedsprofessionel bistand, og som man derfor ikke ser på fødeafde-

lingerne

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fødeafdelingerne – af gode grunde - kun ser de kvin-

der, som kommer ind på hospitalet for at føde. Spørgeskemaundersøgelsen giver derfor ikke

viden om kvinder, der føder uden for hospital uden sundhedsprofessionel bistand.

VIVE har i forbindelse med de opfølgende telefoninterview fået kendskab til en case om en

kvinde fra et østeuropæisk land, som via hjælp fra andre kommer ind på et svangreambulato-

rium i Danmark omkring uge 31 i sin graviditet (13). Kvinden boede hos sin mor og var ikke

tilmeldt CPR. På svangreambulatoriet tilses kvinden af en læge og en jordemoder. Hun scan-

nes, og terminen beregnes. Det anbefales, at scanningen gentages efter ca. to uger, da scan-

ning sent i graviditeten er usikker. Jordemoderen vurderer, at kvinden er i risiko for at udvikle

sukkersyge, og kvinden henvises til undersøgelse af dette. Det vurderes efterfølgende af hos-

pitalet, at kvinden ikke har ret til gratis svangreomsorg, og kvinden afvises, da hun møder frem

til ekstra scanning og undersøgelse for sukkersyge på grund af ubetalte regninger. En sund-

hedsprofessionel fra hospitalet, som har haft kontakt til kvinden, kontakter afdelingsledelsen

på hospitalet og opfordrer til, at kvinden fritages fra krav om betaling. Det indgås der aftale om.

Den sundhedsprofessionelle opsøger efterfølgende kvinden på morens adresse og fortæller

hende om dette. Kvinden er skeptisk. Hun møder ikke op til kontroller på hospitalet, men kom-

mer ind på hospitalet, da fødslen er i gang. Hun har været i fødsel længe, inden hun kommer

ind på hospitalet, og må forløses ved akut kejsersnit, da barnet er stort.

Vi har valgt at medtage denne case, fordi den illustrerer, at gravide kvinder kan vælge ikke at

opsøge svangreomsorg, hvis de stilles over for krav om betaling. Hvis kvinderne ikke følges i

svangreomsorgen, er der større risiko for komplikationer, og at kvinderne føder uden for hos-

pital uden sundhedsprofessionel bistand.

Mulighed for anonyme fødsler

VIVE har i forbindelse med undersøgelsen af indsatser mod forekomsten af hittebørn fra 2018

(1) interviewet fagpersoner om mulighed for anonyme fødsler i Danmark. Fagpersonerne op-

lyser, at selvom kvinder ikke har en lovfæstet ret til at hemmeligholde deres fødsel/føde ano-

nymt i Danmark i dag, så er det i praksis muligt at imødekomme kvindens ønske om anonymitet

eller diskretion. Det oplyses af fagpersoner fra danske fødeafdelinger (fokusgruppe med ek-

sperter, juni 2018), at dette fx sker ved brug af erstatnings-CPR-nummer til fødende eller ved

at angive pseudonymer i journalsystemet. Blandt eksperter er der enighed om, at den enkelte

jordemoder eller læge aldrig må stå alene med en anonym fødsel, herunder at ledelsen altid

bør inddrages.

Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at kvinder kan føde med et erstatnings-CPR-nummer,

jf. Figur 3.1. Erstatnings-CPR-numre anvendes blandt andet til udlændinge og turister, som

opholder sig i Danmark, og som ikke er tilmeldt CPR. De kan også anvendes ved (ønske om)

anonymitet. Oprettelse af et erstatnings-CPR-nummer forudsætter typisk, at fødselsdato, køn

og fulde navn samt evt. adresse er kendt. Disse oplysninger vil i givet fald være registreret i

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

det patientadministrative system på hospitalet, men vil ikke fremgå af CPR-registeret eller an-

dre nationale offentlige registre.

I opfølgende telefoninterview oplyser repræsentanter fra fødeafdelinger, at de selv opretter

erstatnings-CPR-nummer, hvis det ikke er oprettet, når kvinden kommer ind på fødeafdelingen.

Så vidt muligt anvendes det samme erstatnings-CPR-nummer for den samme kvinde ved for-

skellige kontakter til hospitalet/sundhedsvæsenet. Fødeafdelingerne oplever generelt ikke tek-

niske udfordringer i forhold til at anvende erstatnings-CPR-numre. En fødeafdeling nævner

dog, at fødselsanmeldelsen til kommunen ikke sker automatisk, men skal foretages manuelt.

3.3

Delkonklusion

VIVE har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets fødeafdelinger om kvin-

der, der møder op på hospital i aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreomsorgen. Beteg-

nelsen ”svangreomsorgen” anvendes som samlet begreb for kontakter til det offentlige sund-

hedsvæsen i forbindelse med graviditeten, herunder konsultationer hos praktiserende læge

og jordemoderkonsultationer. Ikke at være kendt fra svangreomsorgen betyder, at fødeafde-

lingen ikke har oplysninger om den gravide kvinde fra svangreomsorgen.

Samtlige fødeafdelinger blev inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, og 18 ud af

21 afdelinger deltog. Det giver en uvægtet svarprocent på 86 %. Når der vægtes med antallet

af fødsler, er svarprocenten 78 % (der var i alt 44.271 fødsler på de 18 afdelinger, som deltog,

ud af i alt 56.715 fødsler på landsplan i 2017/18). Svarprocenten vurderes at være meget til-

fredsstillende.

Der er i perioden fra 1. marts til 30. april 2019 registreret i alt 12 tilfælde af kvinder, der mødte

op i aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreomsorgen, på en af de fødeafdelinger, som

deltog i spørgeskemaundersøgelsen. De 12 tilfælde er fordelt på syv fødeafdelinger rundt om-

kring i landet. Opregnet svarer det til 92 tilfælde pr. år på landsplan. Opgørelsen er forbundet

med usikkerhed.

Opfølgende telefoninterview med repræsentanter fra de syv fødeafdelinger, som havde regi-

streret tilfælde i perioden, peger på, at fødeafdelingerne hjælper alle gravide kvinder, som kom-

mer ind i aktiv fødsel, uanset kvindens opholdsgrundlag. Hvis kvinden ikke er tilmeldt CPR eller

ønsker at hemmeligholde sin fødsel/føde anonymt, kan kvinden føde med erstatnings-CPR-

nummer. I otte af de 12 tilfælde (67 %) registreret i perioden marts-april 2019 har moren født

med erstatnings-CPR-nummer eller lignende.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Fokusgruppe om mulige forebyggelses- og

informationsindsatser i forhold til skjult

graviditet

Dette kapitel beskriver mulige forebyggelses- og informationsindsatser i forhold til skjult gravi-

ditet, som er drøftet i en fokusgruppe med fagpersoner og repræsentanter fra relevante orga-

nisationer, jf. Bilag 2.

I forhold til ret til ydelser efter sundhedsloven sondres der mellem personer, der:

er tilmeldt CPR (bopæl) eller har det særlige sundhedskort, og som har ret til alle ydelser

efter sundhedsloven.

har ret til det blå EU-sygesikringskort, som giver adgang til nødvendig behandling under

midlertidigt ophold i Danmark.

er under Udlændingestyrelsens forsørgelse og får nødvendige sundhedsmæssige ydel-

ser dækket af Udlændingestyrelsen (udlændingelovens § 42 a.), fx asylansøgere.

ikke har bopæl i Danmark, herunder uregistrerede migranter og turister, som alene har

ret til akut sygehusbehandling.

Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der er tilmeldt CPR, har ret til sundhedslo-

vens ydelser. Personer, som ikke er tilmeldt CPR, som ikke har det blå EU-sygesikringskort,

eller som ikke er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, har alene ret til akut sygehusbe-

handling i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk

sygdom mv. På denne baggrund sondres der på fokusgruppemødet mellem:

gravide i Danmark, som ikke er tilmeldt CPR og alene har ret til akut sygehusbehandling

andre gravide i Danmark.

Kvinder, som opholder sig illegalt i landet, kan modtage svangreomsorg i regi af Sundhedskli-

nikken for uregistrerede migranter i København og Aarhus og sundhedsklinikken tilknyttet Mø-

destedet for udenlandske kvinder i København. Kvinderne kan også få abort, hvis de ønsker

det, forudsat at de henvender sig tidligt i graviditeten.

Pr. 1. juli 2019 er sundhedsloven ændret således, at regionerne skal opkræve betaling for akut

sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark under hensyntagen til, at ingen

akut syge eller tilskadekomne patienter skal kunne nægtes behandling i det offentlige sund-

hedsvæsen med henvisning til krav om betaling (2). Regionerne skal opkræve betaling, med-

mindre det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt at yde behandlingen ve-

derlagsfrit. Sådanne undtagelsestilfælde kan fx være hjemløse, uregistrerede migranter og

personer, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

4.1

Indsatser målrettet gravide i Danmark, som ikke er tilmeldt CPR

og alene har ret til akut sygehusbehandling

Det er vigtigt, at gravide kvinder ved, hvor de skal henvende sig, når de skal føde

Fokusgruppen pegede på, at det er afgørende, at gravide kvinder, som ikke er tilmeldt CPR,

ved, hvor de skal henvende sig, når de skal føde (hvor der er en fødeafdeling). Hvis man øn-

sker, at alle fødende skal føde på hospital med sundhedsprofessionel bistand, er det vigtigt at

undgå, at de bliver væk fra hospitalet, fordi de er bange for enten at blive opkrævet betaling,

anmeldt til politiet, og/eller at barnet bliver taget fra dem, hvis de føder på hospital.

Sundhedsklinikken for uregistrerede migranter i København og Aarhus drives af Røde Kors i

samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. En repræsentant fra klinikken

oplyser på fokusgruppemødet, at gravide kvinder ofte kommer langvejsfra (fx fra Sydsjælland

til klinikken i København), og at kvinderne hører om klinikken gennem netværk. Det oplyses

desuden, at antallet af aborter på klinikken er stigende. De gravide kvinder, som tilses på kli-

nikken, og som ønsker at beholde barnet og planlægger at føde i Danmark, opfordres til at tage

på hospital, når fødslen går i gang.

Sundhedsklinikken tilknyttet Mødestedet for udenlandske kvinder i København drives i samar-

bejde mellem Reden International og Socialstyrelsen. Klinikken er målrettet udenlandske

sexarbejdere, herunder handlede kvinder. På fokusgruppemødet peger en repræsentant fra

Reden International på vigtigheden af oplysning og rådgivning samt opsøgende arbejde i for-

hold til denne målgruppe.

Det blev nævnt som et problem, at personalet på fødeafdelingerne ikke altid ved, hvor kvin-

derne bor, og hvad de udskriver dem og barnet til efter fødslen. Nogle af de kvinder, der op-

holder sig illegalt i Danmark, er gift med en dansk mand. Her er kvinderne afhængige af man-

den, men har et sted at bo. I fokusgruppen oplevede man, at sundhedsplejen typisk kommer

ud til sådanne familier, og at barnet kommer i skole mv. Bekymringen i fokusgruppen var større

for de gravide kvinder, som opholder sig illegalt i Danmark, og som er alene eller sammen med

en mand, der også opholder sig illegalt i Danmark.

Der er behov for en landsdækkende anonym rådgivning om aktuelt gældende regler og

muligheder, når man ikke er tilmeldt CPR

På fokusgruppemødet var der bred enighed om, at der er behov for en landsdækkende anonym

rådgivning om aktuelt gældende regler og muligheder, når man som gravid i Danmark ikke er

tilmeldt CPR. Hjælpeorganisationer kan have svært ved at give denne rådgivning, fordi lovgiv-

ningen opleves kompliceret og kan ændre sig med jævne mellemrum.

Rådgivningen bør have en bred målgruppe. Den bør både rette sig mod gravide kvinder og

deres mænd, da det ofte er mændene, som sætter sig ind i regler mv. Herudover bør den også

rette sig mod fagprofessionelle, som via deres arbejde møder kvinder, der er i risiko for at skjule

en graviditet og føde uden for hospital uden sundhedsprofessionel bistand. I Mødrehjælpens

rådgivning er man fx tidligere blevet kontaktet af en gademedarbejder, der via sit arbejde havde

mødt en gravid kvinde, og som havde brug for rådgivning.

Der blev på fokusgruppemødet peget på, at (indgangen til) rådgivningen kan være internetba-

seret, da stort set alle i dag har en smartphone, herunder at der bør være mulighed for chat-

rådgivning, da det ofte er denne indgang, der vælges, når noget er svært.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Der blev også peget på behovet for at synliggøre/markedsføre rådgivningen, fx ved at sikre, at

rådgivningen dukker op, når man googler på internettet.

Ifølge fokusgruppen bør rådgivningen som minimum være tilgængelig på dansk og engelsk og

ideelt set på flere sprog.

Der kan være behov for at kunne henvise kvinder til mor-barn hjem eller lignende til-

bud umiddelbart efter fødslen

Det blev nævnt på fokusgruppemødet, at der i nogle situationer kan være behov for at henvise

til et mor-barn hjem eller lignende døgntilbud, hvor mor og barn kan opholde sig i en periode

umiddelbart efter fødslen, hvis moren ønsker det. Der findes i dag sådanne tilbud for sårbare

gravide på hospitaler og i kommuner. En fremtidig informations- og forebyggelsesindsats mål-

rettet skjult graviditet kunne med fordel kortlægge, hvilke tilbud der findes i Danmark.

4.2

Indsatser målrettet andre gravide i Danmark

Andre gravide i Danmark omfatter både etnisk danske kvinder og kvinder med udenlandsk

baggrund. En af de cases, som blev drøftet på fokusgruppemødet, handlede om en dansk

kvinde, der indtil kort før fødslen boede på et krisecenter efter at have forladt en voldelig kæ-

reste, og som først sent i graviditeten erkendte, at hun var gravid. Det blev nævnt, at man ikke

altid kan se, at en kvinde er gravid – nogle kvinder bliver ikke ret store, og de skjuler deres

graviditet ved at tage løstsiddende tøj på. Der blev peget på, at voldsproblematikken kan være

styrende, og at det kan handle om at skjule graviditeten for faren for at beskytte barnet. Kvin-

derne ønsker ikke altid at oplyse, hvem faren er, og ifølge deltagere i fokusgruppen kan det i

nogle tilfælde være en fordel for kvinden at undgå en faderskabssag.

En anden af de cases, som blev drøftet, handlede om en ung kvinde med udenlandsk bag-

grund, som var under 18 år, og som havde skjult sin graviditet for alle i sit netværk undtagen

sin kæreste. Deltagere i fokusgruppen pegede på, at unge kvinder under 18 år som udgangs-

punkt ikke kan få en abort uden forældrenes samtykke, og at det kan være et problem, hvis

kvinden ikke ønsker eller tør involvere sine forældre. Under helt særlige omstændigheder kan

man søge om tilladelse til abort uden forældresamtykke. En repræsentant fra Sex og Samfund

(Sexlinjen) oplyste, at de bliver kontaktet af unge kvinder med både etnisk dansk og uden-

landsk baggrund, som frygter for netværkets reaktion på graviditet.

Der er behov for en landsdækkende anonym rådgivning med tilknyttede jordemødre/

klinikker til gravide, som har behov for støtte

På fokusgruppemødet var der bred opbakning til at etablere en landsdækkende anonym råd-

givning med tilknyttede jordemødre/klinikker til gravide uanset alder, som har behov for støtte.

Det var den generelle opfattelse, at der er behov for et sted, hvor disse kvinder kan henvende

sig uden at frygte, at personer i deres netværk får noget at vide. Der var enighed i fokusgruppen

om, at rådgivningen bør have et neutralt navn, som ikke opleves stigmatiserende, og som ikke

signalerer moderskab. Det er også vigtigt, at navnet kommer frem (på flere sprog), når man

googler. Navnet kunne fx være

Gravid?/Pregnant?

Der bør være mere fokus på mulighederne efter uge 12 i graviditeten, herunder bort-

adoption

Det blev nævnt på fokusgruppemødet, at der bør være mere fokus på mulighederne efter 12.

graviditetsuge (abortgrænsen), herunder muligheder for bortadoption. Der er kvinder, som

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

hverken ønsker abort eller at beholde barnet – det er her, bortadoption kan komme på tale.

Flere i fokusgruppen gav udtryk for, at det er svært at adressere muligheden for bortadoption i

dag. Nogle nævnte som argument imod at tale om bortadoption, at man kan svække mor-barn

tilknytningen. Andre nævnte, at det kan være traumatiserende at bortadoptere et barn, og at

en senabort efter samråd kan være endnu mere traumatiserende, hvis kvinden er så langt i

graviditeten, at barnet må fødes vaginalt.

Der bør være særlig opmærksomhed på skjult graviditet på krisecentre

I fokusgruppen blev det diskuteret, om man på krisecentre kan spørge ind til evt. graviditet på

en måde, hvor kvinderne føler sig trygge. Det blev blandt andet foreslået at etablere et samar-

bejde mellem fødeafdelinger og krisecentre. Et sådant samarbejde har man allerede på Rigs-

hospitalet, hvor man også har mulighed for at skærme den gravide på hospitalet ved hjælp af

vagter fra fx en voldelig partner, hvis der er behov for det.

Som opfølgning på dette punkt gennemførte VIVE et kort telefoninterview i juli 2019 med en

souschef i Krisecenter Danner. Souschefen oplyser, at de ikke umiddelbart har oplevet fæno-

menet skjult graviditet i deres arbejde, men anerkender, at voldsramte kvinder kan være i sær-

lig risiko for at skjule deres graviditet. Danner har gennemsnitligt 1-2 børnefødsler om året. En

del af de kvinder, der henvender sig på krisecentret, er gravide, når de henvender sig. Det er

souschefens opfattelse, at kvinderne opsøger krisecentre for at beskytte deres ufødte barn fra

en voldelig partner. Enkelte opdager, at de er gravide, mens de bor på krisecenter. Souschefen

oplyser, at de fleste gravide kvinder på krisecentre bliver fulgt i svangreomsorgen og således

ikke er i målgruppen for en ”Gravid?”-hjemmeside eller en folder om skjult graviditet.

Souschefen udtrykker overraskelse, da hun bliver præsenteret for et aktuelt eksempel på en

kvinde, der havde skjult sin graviditet under ophold på et dansk krisecenter. Hun anerkender,

at det er relevant at være opmærksom på problematikken. Souschefen ser et fremadrettet po-

tentiale for at skærpe medarbejdernes opmærksomhed på skjult graviditet, i særdeleshed i

Danners nyoprettede landsdækkende ambulante rådgivning i Randers, Ringsted og Køben-

havn.

Souschefen vurderer, at hvis man vælger at oprette en ”Gravid?”-hjemmeside, er det vigtigt, at

den rækker ud mod kvinder med usikkert opholdsgrundlag, der har været udsat for vold. Disse

kvinder møder de også i Danner.

Dignity ser kvinder, der ifølge litteraturen har øget risiko for at skjule graviditet

Litteraturen peger på en sammenhæng mellem skjult graviditet og traumer i kvindernes liv. På

opfordring fra Sundhedsstyrelsen kontaktede VIVE organisationen Dignity’s danske rehabilite-

ringsafdeling og gennemførte et telefoninterview med en overlæge. Dignity – Dansk Institut

mod Tortur tilbyder en tværfaglig helhedsorienteret rehabiliterings- og behandlingsindsats.

Målgruppen for et behandlingstilbud i Dignity er traumatiserede flygtninge og deres familier.

Behandlingen varetages i team af behandlere omfattende socialrådgiver, psykolog, fysiotera-

peut og læge. Patienterne er lægehenviste og lider ofte af komplekse problemstillinger omfat-

tende PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), kroniske smerter, sociale belastninger, syg-

domsangst m.m. Dignity behandler desuden traumatiserede familier med traumerelateret

voldsproblematikker med henblik på at stoppe og forebygge vold og overgreb.

Overlægen i Dignity afkræfter som udgangspunkt, at de i deres arbejde møder kvinder, der

skjuler deres graviditet, men bekræfter, at de møder kvinder, der ifølge litteraturen er i risiko-

gruppen. Det gælder fx kvinder, der lever i forhold, hvor de ikke kan sige nej til at have sex

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

med deres partner, kvinder, der lever i voldelige parforhold, og kvinder, der under flugt eller

fangenskab har været udsat for voldtægt og anden vold. De møder kvinder, som har ringe eller

ingen viden om kroppens anatomi, om hvordan man bliver gravid eller undgår at blive gravid,

og kvinder, der ikke kender til kvinders rettigheder til at bestemme over deres egen krop, til at

sige nej til at have sex eller deres ret til selv at bestemme, hvornår og om de vil være gravide.

I forebyggelsesøjemed peger lægen på et stort behov for undervisningsmateriale på blandt

andet arabisk og farsi, der kan understøtte lægesamtaler om krop og seksualitet. Sproget kan

være en barriere sammen med forestillinger om privathed og fortrolighed.

Fraværet af fortrolighed og privatliv kan være en barriere for at opsøge lægehjælp eller

rådgivning

Dignity oplever, at de familier, de arbejder med, ofte deler NemID og dermed adgang til offent-

lige dokumenter, såsom Sundhed.dk og kommunale sager. Dette gør det vanskeligt for fx en

kvinde at opsøge lægehjælp, uden at familien (typisk ægtefælle eller andet familiemedlem)

kender til det. Derfor anbefaler overlægen i Dignity, at en eventuel hjemmeside tydeligt frem-

hæver, at henvendelser er anonyme, at personalet har tavshedspligt, og at rådgivning eller

samtaler er fortrolige.

Online-rådgivningstilbud kan være brugbare for målgruppen, men sproget kan være

en barriere

Overlægen hos Dignity bekræfter, at størstedelen af de patienter, de møder, har smartphones,

og at mange bruger internettet til at søge viden. Dignity efterspørger understøttende materialer

til at give kvinder viden om deres krop og rettigheder – dette kunne en evt. hjemmeside også

bidrage til. Der kan dog være sprogbarrierer og behov for, at hjemmesiden har en indgang på

arabisk eller farsi og evt. andre sprog, men mange af de unge, som Dignity møder, lærer relativt

hurtigt at klare sig på dansk.

Som professionel har man brug for at kende målgruppen for skjult graviditet for at

kunne identificere dem i klinikken

Overlægen i Dignity understreger, hvor vigtigt det er for sundhedsprofessionelle at vide, at

gruppen af kvinder, som skjuler deres graviditet, er heterogen. Denne viden kan nuancere de

professionelles forestillinger om, hvilke kvinder der skjuler deres graviditet, og dermed skærpe

deres opmærksomhed på mere subtile og tidlige graviditetstegn hos kvinder, der ikke henven-

der sig eller ikke henvises på grund af graviditet, men andre problematikker.

Svært at screene for skjult graviditet i regi af Center for Seksuelle Overgreb

Af litteraturen fremgår det, at oplevelser med seksuelt overgreb eller misbrug kan øge risikoen

for skjult graviditet. VIVE kontaktede derfor Center for Seksuelle Overgreb (CSO) på Rigs-

hospitalet for at høre deres perspektiver. Ifølge ledelsen af CSO, som har forhørt sig hos cen-

trets medarbejdere, udtrykker læger, socialrådgivere samt psykologer, at de ikke i deres 20-

årige arbejde har oplevet en sammenhæng mellem overgreb og skjult graviditet. De understre-

ger, at de rutinemæssigt tilbyder kvinderne forebyggende medicin mod evt. graviditet, når de

henvender sig i forbindelse med et overgreb.

Eftersom den irske forsker Sylvia Murphy Tighe peger på, at svigt og overgreb tidligt i livet

kommer til udtryk som skadet tilknytningsevne, problemundvigende adfærd og fremmedgjort

forhold til egen krop senere i livet, ligger forebyggelsespotentialet nok senere i disse kvinders

liv – og ikke i mødet med CSO umiddelbart efter et aktuelt overgreb. I CSO-regi har kvinder

krav på anonymitet og diskretion, hvilket fx betyder, at overgrebet ikke nødvendigvis registreres

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

i kvindens journal. Dette er vigtigt af hensyn til kvinden men er en udfordring i forhold til at

forebygge skjult graviditet, fx via screening af gravide kvinder, der tidligere har været udsat for

overgreb.

4.3

Delkonklusion

VIVE har faciliteret en fokusgruppe med ni danske eksperter om mulige forebyggelses- og

informationsindsatser i forhold til skjult graviditet. Der sondres i den forbindelse mellem:

gravide i Danmark, som ikke er tilmeldt CPR og alene har ret til akut sygehusbehandling

andre gravide i Danmark.

Fokusgruppen pegede på, at gravide kvinder, som ikke er tilmeldt CPR, herunder uregistrerede

migranter, skal vide, hvor de skal henvende sig, når fødslen går i gang. Det er vigtigt at undgå,

at disse kvinder føder uden for hospital uden sundhedsprofessionel bistand, fordi de er bange

for enten at blive opkrævet betaling, anmeldt til politiet, og/eller at barnet bliver taget fra dem,

hvis de føder på hospital. Fokusgruppens deltagere pegede på behovet for en landsdækkende

anonym rådgivning om aktuelt gældende regler og muligheder for gravide, der ikke er tilmeldt

CPR.

Andre gravide i Danmark omfatter både etnisk danske kvinder og kvinder med udenlandsk

baggrund. Her drøftede fokusgruppen blandt andet mulige tilbud til kvinder, som lever eller har

levet i et voldeligt forhold, og unge kvinder under 18 år, som frygter for deres forældres reaktion,

da der i disse grupper er en øget risiko for at skjule en graviditet. Fokusgruppens deltagere

pegede igen på behovet for en landsdækkende anonym rådgivning. Krisecentre blev desuden

opfordret til at være særlig opmærksomme på risiko for skjult graviditet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Konklusion

Det er ikke muligt at opgøre omfanget af skjult graviditet præcist, hverken i Danmark eller andre

steder i verden, da kvinder, der skjuler deres graviditet, ikke registreres systematisk nogen

steder og ikke nødvendigvis kommer i kontakt med sundhedsvæsenet på noget tidspunkt –

heller ikke, når de skal føde. Endvidere findes der kun begrænset viden om årsagerne til, at

kvinder skjuler deres graviditet.

International forskning peger på, at kvinder, som skjuler deres graviditet, er en meget hetero-

gen gruppe med hensyn til alder, civilstand og socioøkonomiske forhold mv.

Forskere fra Irland har interviewet 30 kvinder, som har skjult deres graviditet, og konkluderer

på den baggrund, at årsagerne til, at kvinder skjuler deres graviditet, er komplekse og ikke

nødvendigvis udtryk for psykisk sygdom. Der er typisk tale om kvinder i dyb krise som følge af

overgreb eller traumatiske oplevelser Det kan være alt fra omsorgssvigt, seksuelt misbrug,

voldtægt eller vold, magtmisbrug og stofmisbrug i hjemmet. Nogle af kvinderne lever i voldelige

parforhold eller i andre former for (økonomisk eller psykologisk) afhængighedsforhold til en

partner.

Hertil kommer kvinder, der på grund af deres opholdssituation, skjuler graviditeten for de of-

fentlige myndigheder, herunder svangreomsorgen (men ikke for personer i deres netværk).

VIVE har søgt at belyse omfanget af skjulte graviditeter i Danmark via en spørgeskemaunder-

søgelse blandt landets fødeafdelinger om kvinder, der møder op i aktiv fødsel uden at være

kendt fra svangreomsorgen. Betegnelsen

”svangreomsorgen”

anvendes som samlet begreb

for kontakter til det offentlige sundhedsvæsen i forbindelse med graviditeten, herunder konsul-

tationer hos praktiserende læge og jordemoderkonsultationer. Ikke at være kendt fra svangre-

omsorgen betyder, at fødeafdelingen ikke har oplysninger om den gravide kvinde fra svangre-

omsorgen.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der på de deltagende fødeafdelinger over en to-måne-

ders periode i foråret 2019 er registreret 12 kvinder, der er mødt op i aktiv fødsel uden at være

kendt fra svangreomsorgen. Opregnet svarer det til 92 tilfælde pr. år på landsplan. Opgørelsen

er forbundet med usikkerhed. Opfølgende telefoninterview peger på, at fødeafdelingerne hjæl-

per alle gravide kvinder, som kommer ind i aktiv fødsel uanset kvindens opholdsgrundlag. Hvis

kvinden ikke er tilmeldt CPR eller ønsker at hemmeligholde sin fødsel/føde anonymt, kan kvin-

den føde med erstatnings-CPR-nummer eller lignende.

Et vigtigt og overraskende fund i den irske interviewundersøgelse omtalt ovenfor, er, at flertallet

af de 30 kvinder, der havde skjult deres graviditet, på et eller andet tidspunkt har fortalt mindst

én person om deres graviditet (fx en læge, en kæreste eller et familiemedlem). Dette peger på,

at der er et forebyggelsespotentiale. Reaktionen fra den person, som kvinden vælger at dele

den viden med, er afgørende for det videre forløb. Reaktionen skal være støttende og informe-

ret for ikke at skubbe kvinden væk. Kvinderne har brug for at blive mødt med rummelighed, i

forhold til hvilken beslutning der er den rigtige for dem, og med tilbud om hjælp. I den forbin-

delse er det vigtigt, at personer i kvindernes netværk, som kvinderne betror sig til, nemt kan

tilgå information om, hvordan de kan støtte disse kvinder.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

5.1

Anbefalinger

På baggrund af forslag fra forskere og deltagere i fokusgruppen anbefales det – for at styrke

forebyggelses- og informationsindsatsen – at etablere en selvstændig hjemmeside, hvor man

kan få online-information og anonym rådgivning om graviditet og fødsel uanset alder og op-

holdsgrundlag. Hjemmesiden kan være opdelt i to dele, afhængig af om den gravide er tilmeldt

CPR eller ej. Hjemmesiden bør som minimum være på dansk og engelsk og ideelt set også

andre sprog. Hjemmesiden skal være målrettet både kvinder, som skjuler deres graviditet, per-

soner i kvindernes netværk og fagpersoner, der mistænker skjult graviditet hos en patient, bor-

ger, elev mv. Der bør være mulighed for anonym chat-rådgivning via hjemmesiden, da det ofte

er denne indgang, der vælges, når noget er svært og for at imødekomme behov for fortrolighed

og rummelighed i en usikker situation. Derudover bør hjemmesiden henvise til muligheder for

rådgivningssamtaler.

Hjemmesiden bør have et neutralt navn, fx Gravid?/Pregnant? Det er vigtigt, at billeder og tekst

på hjemmesiden fremstår neutralt og ikke signalerer moderskab, herunder at hjemmesiden

undgår at bruge billeder af børn og forældre.

Det er vigtigt, at information på hjemmesiden signalerer åbenhed om skjult graviditet (aftabui-

serer) og giver kvinderne følelsen af, at de ikke er alene med problemet. En irsk forsker foreslår

denne formulering: ”Hvis du er gravid og skjuler din graviditet, så er du ikke alene, kontakt…”.

Hjemmesiden kan samle information om eksisterende muligheder for gravide i Danmark, som

ikke har ret til sundhedsydelser efter sundhedsloven, og tilbud til gravide, som skjuler deres

graviditet for personer i deres netværk eller systemet, herunder muligheder for anonym svang-

reomsorg og fødselshjælp. Der kan evt. være et geografisk kort over, hvor i landet kvinden

finder det nærmeste rådgivningssted, samt hvilken form for rådgivning hun kan få der, herunder

fx samtaler med jordemoder og psykolog. Hjemmesiden kan også indeholde (eller henvise til)

understøttende materialer til at give kvinder viden om deres krop og rettigheder samt informa-

tion og rådgivning om, hvad man skal gøre, hvis man kender eller møder en kvinde, som skjuler

sin graviditet.

Det er vigtigt, at det fremgår, at alle henvendelser er anonyme, og at rådgivning via hjemmesi-

den er fortrolig. Ifølge servicelovens § 153 har fagpersoner, der udfører offentlig tjeneste eller

hverv, en særlig underretningspligt, herunder pligt til at underrette kommunen, hvis de får kend-

skab til eller grund til at antage, at et (ufødt) barn har behov for særlig støtte. Det forudsætter,

at man har et navn og en adresse (bopælskommune). Det kan være et dilemma i forhold til

mulighed for at tilbyde anonym rådgivning via hjemmesiden. Det er vigtigt at være opmærksom

på dette dilemma og finde måder at håndtere det på i praksis.

Hjemmesiden bør udarbejdes og drives med inddragelse af relevant faglig ekspertise for at

sikre, at information og rådgivning via hjemmesiden er fyldestgørende og opdateret.

Der er behov for at markedsføre hjemmesiden, blandt andet er det vigtigt at sikre, at hjemme-

siden kommer frem, når man googler ordet ”gravid” på forskellige sprog.

Etablering af hjemmesiden bør følges op af information til organisationer, hvor kvinder, som

skjuler deres graviditet, formodes at henvende sig og organisationer for personer i kvindernes

netværk. Det kan være fx krisecentre, Etnisk Ung, Røde Kors, Livslinjen, Dignity, Sex og Sam-

fund, Reden International og faglige organisationer for læger, jordemødre, sundhedsplejersker,

lærere, kommunale sagsbehandlere m.fl., så der sikres et bredt kendskab til hjemmesiden.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Litteratur

(1) Jakobsen M, Navne LE, Johnsen EH, Bilde L, Wüst M. Indsatser mod forekomsten af hit-

tebørn. Erfaringer fra Frankrig, Holland, Norge, Polen, Storbritannien, Sverige, Tyskland,

USA og Østrig. København: VIVE; 2018.

(2) Sundhedsministeriet. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og

fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), L111 af 15. november

2018. 2018; Available at: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L111/som_fremsat.htm.

Accessed Juni, 2019.

(3) Tighe SM, Lalor JG. Concealed pregnancies. The Irish Times 2015 May 18;2018(Juni).

(4) Tighe SM, Lalor JG. A hidden trauma. World of Irish nursing 2016;24(5):59-60.

(5) Jenkins A, Millar S, Robins J. Denial of pregnancy: a literature review and discussion of

ethical and legal issues. J R Soc Med 2011 Jul;104(7):286-291.

(6) Wessel J, Buscher U. Denial of pregnancy: population based study. BMJ 2002 Feb

23;324(7335):458.

(7) Friedman SH, Heneghan A, Rosenthal M. Characteristics of Women Who Do Not Seek

Prenatal Care and Implications for Prevention. Journal of Obstetric, Gynecologic, & Neonatal

Nursing 2009;38(2):174-181.

(8) Tighe SM, Lalor J. Concealed pregnancy and newborn abandonment: a contemporary

21st century issue. Part 1. Pract Midwife 2016 Jun;19(6):12-15.

(9) Tighe SM, Lalor J. Concealed pregnancy and newborn abandonment: a contemporary

21st century issue Part 2. Pract Midwife 2016 Jul-Aug;19(7):14-16.

(10) Murphy-Tighe S, Lalor JG. Regaining agency and autonomy: A grounded typology of

concealed pregnancy. Journal of Advanced Nursing 2019;75(3):603-615.

(11) Tanaka C, Berger W, Valença A, Coutinho E, Jean-Louis G, Fontenelle L, et al. The

worldwide incidence of neonaticide: a systematic review. Archives of women's mental health

2017;20(2):249-256.

(12) Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF). Årsrapport 2018 (1. september 2017 - 31.

august 2018). Aarhus: Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler; 2018.

(13) Ibsen IO. Gravid i Danmark. 2019. (Upubliceret notat modtaget af forfatteren 05-06-

2019).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 1

Spørgeskema

Skema til registrering af kvinder, der møder op på sygehuset

i fødsel uden at være kendt i systemet i perioden 1/3-2019 til

30/4-2019 (begge dage inklusive)

Spørgsmål til skemaet kan rettes til forsker Laura Emdal Navne (60 80 88 07, [email protected])

eller chefanalytiker Marie Jakobsen (22 79 09 02, [email protected])

DEL 1: OMSTÆNDIGHEDER VED FØDSLEN

Kender vi morens cpr.nr?

□

Vi kender morens cpr.nr. og gør ikke noget for at holde hendes

identitet hemmelig

□

Vi kender morens cpr.nr., men på morens ønske hjælper vi med

at holde hendes identitet hemmelig

□

Mor har født med erstatnings-cpr.

□

Andet:

Hvordan var morens hel-

bred ved fødslen?

□

Morens helbred var ikke i fare

□

Morens helbred var i fare pga. fødslen

□

Morens helbred var i fare pga. andre forhold end fødslen

□

Andet:

Hvad var barnets tilstand

ved fødslen?

□

Angiv barnets vurderede gestationsalder:

□

Angiv barnets Apgar score:

□

Angive eventuelle synlige misdannelser:

□

Barnet var dødfødt

□

Andet:

Hvad sker der med bar-

net efter fødslen?

□

Moren tager barnet med sig

□

Moren efterlader barnet på hospitalet uden aftale om bortadop-

tion

□

Moren indgår aftale om bortadoption

□

Andet:

Ved I, om moren har

modtaget svangreomsorg

uden for det etablerede

sundhedsvæsen?

□

Ja, moren har modtaget svangreomsorg i Danmark uden for det

etablerede danske sundhedsvæsen

Gennem hvilken organisation:

___________________________________________________

□

Ja, moren har modtaget svangreomsorg i et andet land

Hvis ja, hvilket land har moren modtaget svangreomsorg i?

___________________________________________________

□

Nej, moren har, så vidt vi ved, slet ikke modtaget nogen svang-

reomsorg

□

Andet:

Var moren ledsaget af

andre ifm. fødslen?

□

Nej, hun kom alene

□

Ja, hun var ledsaget af partner

□

Ja, hun var ledsaget af familie

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

□

Ja, hun var ledsaget af venner eller andre

Har moren fået informa-

tion om sundhedsplejer-

ske?

□

Ja, hun har fået information om sundhedsplejerske, da hun har

cpr.nr.

□

Nej, hun har ikke ret til dette tilbud pga. opholdssituationen

□

Andet:

Har moren fået tid til

hælprøve?

□

Ja, hun har fået tid til hælprøve, da hun har cpr.nr.

□

Nej, hun har ikke ret til dette tilbud pga. opholdssituationen

□

Andet:

Har moren fået tid til hø-

rescreening?

□

Ja, hun har fået tid til hørescreening, da hun har cpr.nr.

□

Nej, hun har ikke ret til dette tilbud pga. opholdssituationen

□

Andet:

10) Har afdelingen ifm. føds-

len underrettet politiet

eller de sociale myndig-

heder?

□

Nej

□

Uoplyst

DEL 2: KARAKTERISTIKA VED MOREN

11) Hvad var morens alder

ved fødslen?

12) Vidste moren, at hun var

gravid, da hun mødte op

på hospitalet?

Angiv kvindens ca. alder:

□

Ja, hun vidste godt, at hun var gravid

I hvilken gestationsuge opdagede moren, at hun var gravid?

____________________________________________________

□

Nej, hun vidste ikke, hun var gravid (neglect)

□

Uoplyst

13) Har moren skjult eller

hemmeligholdt sin gravi-

ditet?

□

Ja. Angiv evt. hvem hun har skjult/hemmeligholdt graviditeten

for og årsag hertil:

____________________________________________________

□

Nej

□

Uoplyst

14) Havde moren gyldig op-

holdstilladelse i Dan-

mark, da barnet blev

født?

15) Hvad er morens oprindel-

sesland?

□

Nej

□

Uoplyst

□

Danmark

□

Andet land. Angiv hvilket:

DEL 3: ANDRE OPLYSNINGER

16) Andre oplysninger om år-

sagen til, at moren ikke

har opsøgt svangreom-

sorg under graviditeten

eller andet

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 2

Program

Program og deltagerliste for fokusgruppe

Analyse af årsager til og muligheder for forebyggelse af skjult

graviditet i Danmark

Fokusgruppe mandag den 20. maj 2019 kl. 13-15

Dagsorden

Kl. 13.00-13.05

Kl. 13.05-13.20

Kl. 13.20-13.30

Velkomst v/VIVE

Præsentationsrunde v/ deltagere

Kort oplæg om definition af og viden om skjult graviditet

v/VIVE

Kl. 13.30-14.45

Diskussion af forebyggelsesmuligheder med afsæt i konkrete

cases

Kl. 14.45-15.00

Afrunding

Sted

Fokusgruppen afholdes i VIVE, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

Forberedelse

Som forberedelse til workshoppen bedes deltagerne læse vedlagte baggrundsma-

teriale. På workshoppen vil VIVE holde et kort oplæg om definition af og viden om

skjult graviditet, hvorefter deltagerne på workshoppen – med afsæt i konkrete

cases - skal diskutere mulige forebyggelsesindsatser.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Baggrundsmateriale

Viden om skjult graviditet

Flere studier peger på, at skjult/fornægtet graviditet er en risikofaktor for at dræbe

eller efterlade sit barn inden for 24 timer efter fødslen og for at gøre brug af tilbud

om anonym overdragelse af børn.

I litteraturen sondres der mellem skjult og fornægtet graviditet. Fornægtet gravi-

ditet er blevet brugt til at beskrive situationer, hvor kvinden – pga. en ubevidst

forsvarsmekanisme – ikke erkender, at hun er gravid, mens skjult graviditet er

blevet brugt til at beskrive situationer, hvor kvinden erkender, at hun er gravid,

men holder graviditeten hemmelig. I praksis kan det være vanskeligt at sondre

mellem de to.

Ifølge en litteraturgennemgang fra 2011 foretaget af engelske forskere forekom-

mer det forholdsvis hyppigt, at kvinder skjuler/fornægter deres graviditet (ca. 1

ud af 475 graviditeter i 20. graviditetsuge). I nogle af disse tilfælde skjules/for-

nægtes graviditeten helt frem til fødslen (ca. 1 ud af 2.500 fødsler). Forskerne

konkluderer på baggrund af litteraturgennemgangen, at kvinder, som skjuler/for-

nægter deres graviditet, er en heterogen gruppe, og at det er meget vanskeligt at

forudsige, hvilke kvinder der er i risiko. Der sondres mellem psykotisk og ikke-

psykotisk skjult/fornægtet graviditet, hvor de psykotiske tilfælde er mindre hyp-

pige og typisk er kronisk psykisk syge (fx skizofrene), mens de ikke-psykotiske

tilfælde ikke har en psykiatrisk diagnose. I langt de fleste situationer vil skjult/for-

nægtet graviditet ikke ende i spædbarnsdrab, men i de få situationer, hvor det er

tilfældet, er der typisk tale om passivt drab som følge af vanrøgt ved ikke-psykotisk

fornægtet/skjult graviditet og aktivt drab som følge af kvælning eller lignende ved

psykotisk fornægtet/skjult graviditet.

Et studie fra Irland har interviewet 30 kvinder, som har skjult deres graviditet med

forskelligt udfald. Skjult graviditet defineres i dette studie som en kompleks proces,

hvor kvinden er klar over, at hun er gravid, men holder graviditeten skjult. Kvin-

derne, som deltog i studiet, var mellem 15 og 35 år, da de skjulte deres graviditet

(de var alle over 18 år, da de blev interviewet), havde forskellig nationalitet (irsk,

engelsk og polsk) og uddannelsesmæssig baggrund. Fælles for kvinderne var, at

de var overvældet af frygt og først modtog svangreomsorg sent i graviditeten hvis

overhovedet. Forskerne bag studiet konkluderer, at årsagerne til, at kvinder skjuler

deres graviditet, er komplekse og ikke nødvendigvis udtryk for psykisk sygdom.

Fænomenet kan muligvis have sammenhæng med tidligere traume, fx vold i hjem-

met, seksuelt misbrug eller overgreb. Nogle kvinder kan skjule deres graviditet for

pårørende og systemet, fordi de frygter, at de vil føle sig presset til at træffe en

beslutning, som de ikke er klar til. Forskerne bag studiet efterlyser information på

internettet, adgang til terapeutisk rådgivning og støtte via telefon mv. samt tilbud

om anonym svangreomsorg til kvinder, som skjuler deres graviditet, med henblik

på at hjælpe dem med at træffe den bedste beslutning.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Cases til drøftelse på workshoppen

Case 1-3 er fiktive cases, mens case 4-5 er rigtige cases baseret på

oplysninger fra pressen

Case 1

28-årig kvinde møder op på sygehus i aktiv fødsel uden at være kendt i systemet.

Kvinden er asylansøger og har modtaget svangreomsorg i Danmark via Røde Kors’

sundhedsklinik. Kvinden føder på sygehuset og tager barnet med sig. Kvinden vid-

ste, at hun var gravid og har ikke skjult/hemmeligholdt graviditeten i sit netværk.

Case 2

23 årig dansk kvinde møder op på sygehus i aktiv fødsel uden at være kendt fra

svangreomsorgen. Kvinden føder på hospitalet og tager barnet med sig. Kvinden

oplyser, at hun vidste, at hun var gravid fra uge 34, hvor hun tog en graviditetstest.

Kvinden har en voldelig ekskæreste og har boet på krisecenter under graviditeten.

Case 3

17-årig pige møder op på sygehus i aktiv fødsel uden at være kendt i systemet.

Pigen er af anden etnisk herkomst end dansk med gyldig opholdstilladelse i Dan-

mark. Pigen føder på sygehuset, og barnet kommer i plejefamilie. Pigen vidste, at

hun var gravid, men skjulte graviditeten for alle undtagen sin kæreste helt frem til

fødslen.

Case 4

16-årig pige fra en almindelig dansk familie føder et barn på et badeværelse til en

fest i Aarhus. Der var tilsyneladende ingen i pigens omgangskreds, som vidste, at

hun var gravid. Ifølge politiet oplevede pigen selv, at hun fødte et dødfødt barn,

gik i panik og smed barnet ud ad vinduet. Obduktionen viste ifølge politiet, at bar-

net var kvalt med et greb om halsen.

Case 5

Ukendt person efterlader nyfødt barn ved en cykelsti på Grøndals Parkvej i Vanløse.

Barnet var efterladt på en sådan måde, at barnet relativt hurtigt ville blive opdaget,

og barnet blev fundet i live. Barnet blev ifølge politiet fundet liggende i en indkøbs-

pose fra Netto og svøbt i en mørkeblå hættetrøje fra H&M Divided og et gråt uld-

tæppe. Derudover var barnet iført en babyhue.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren

Deltagerliste

Organisation

Røde Kors’ Sundhedsklinik for uregistrede

migranter i København

Reden International/Sundhedsklinik tilknyttet

Mødestedet

Jordemødre, der arbejder (eller har arbejdet)

med sårbare gravide

Fødselslæge

Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning

Ungdomsmodtagelse, Halsnæs Kommune

Sex & Samfund (Sexlinjen)

Sundhedsplejerske i Rødovre Kommune

Indvandrermedicinsk klinik i Odense

Center for seksuelle overgreb

VIVE

Mai Heide

Deltagere

Marianne Tolstrup

Marlene Muusholm

Gitte Cosnett

Marie Diness

Brit Andersen

Gabriela Rehfeldt

Jeppe Hald

Lene Møller

Morten Sodeman

Lene Lundvall og Karen Vitting Andersen

Charlotte Wilken

Marlene Mohr og Maja Øllegaard Nielsen

Michelle Kolls, Rikke Damkjær og Julia

Kardin Funke

Inviterede, men forhindrede i at deltage

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Orientering om ekstern undersøgelse om skjult graviditet, fra sundheds- og ældreministeren