Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2097124_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og Ældreministeren
Sundheds- og Ældreudvalget
Dato: 30-10-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSEL/AJU
Sagsnr.: 1807624
Dok. nr.: 985002
Ekstern undersøgelse om skjult graviditet
Med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der afsat i alt 1,2 mio.
kr. til en forebyggelses- og informationsindsats målrettet sårbare gravide, heraf 0,2
mio. kr. kr. til en mindre undersøgelse af årsagerne til og omfanget af kvinder, som
skjuler deres graviditet i Danmark, samt muligheden for anonyme fødsler.
./.
Sundhedsstyrelsen indgik på den baggrund aftale med VIVE, som har gennemført
undersøgelsen, som vedlægges til orientering.
Undersøgelsen ser blandt andet på omfanget af kvinder, som skjuler deres graviditet i
Danmark, årsager hertil samt muligheder for, at disse kvinder kan føde anonymt på
sygehus.
Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater er der afsat 1 mio. kr. i 2019 til en
målrettet forebyggelses- og informationsindsats, som skal varetages af
Mødrehjælpen. Denne indsats skal bidrage til, at gravide, der står i en særlig sårbar
situation, kan få den nødvendige støtte og hjælp til at gennemføre graviditeten under
så sikre forhold som muligt for både mor og barn.
Sundheds- og Ældreministeriet er i dialog med Mødrehjælpen om udmøntningen af
indsatsen.
Jeg bemærker, at der med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 blev
igangsat en ekstern analyse af erfaringer med forebyggelsen af forekomsten af
hittebørn. Analysen, som blev udarbejdet af VIVE, konkluderede bl.a., at det ikke er
videnskabeligt dokumenteret, at tilbud om anonym overdragelse af børn, som
babyluger og anonyme fødsler, reducerer antallet af spædbørn, som efterlades i det
offentlige rum, eller antallet af spædbørnsdrab. Analysen blev efterfølgende
oversendt til Det Etiske Råd, hvor flertallet ikke ønskede at anbefale, at der etableres
babyluger i Danmark med henvisning til, at det er usikkert, om det vil have den
tilsigtede effekt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke