Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 537
Offentligt
2240376_0001.png
Social ulighed
i sundhed
og sygdom
Udviklingen i Danmark
i perioden 2010 – 2017
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0002.png
Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut
for Folkesundhed, Syddansk Universitet af:
Caroline Holt Udesen, videnskabelig assistent
Carina Skaarup, videnskabelig assistent
Maria Nivi Schmidt Petersen, videnskabelig assistent
Annette Kjær Ersbøll, professor.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0003.png
Forord
Sundhed for alle blev i 1981 lanceret af danskeren Halfdan Mahler, generaldirektør for
WHO, som overskrift for den første egentlige globale sundhedsstrategi. Sundhed blev
defineret som mere end fravær af sygdom: som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt
velbefindende. Og med ’Sundhed for alle’ pegede WHO på et bredere samfundsmæs
­
sigt sigte: at sundhed for alle må være målet for økonomisk og samfundsmæssig
udvikling, og ikke blot et middel til at opnå denne udvikling.
Strategien for ’Sundhed for alle’ understreger samtidig, at sundhedsfremme ikke alene
kan løses inden for sundhedssektoren, men skal integreres bredt i alle politikområder,
herunder beskæftigelse, uddannelse, bolig, social, infrastruktur, skat, økonomi osv.
Hvis det skal lykkes at reducere ulighed i sundhed, kræver det en betydelig indsats
på mange politikområder - ’Health in all policies’ – og med inddragelse af både politiske
beslutningstagere, offentlige myndigheder, private erhverv og civilsamfundet. Lighed i
sundhed kendetegner et samfund i sund udvikling!
I Sundhedsstyrelsen har vi længe haft ’Sundhed for alle’ som vores mission, og vi
for
alle
),
har for et par år siden givet udtrykket en grafisk form (sundhed
der præger alle vores produkter:
Med denne rapport sætter vi fokus på social ulighed i sundhed: at sundhed og sygdom
er systematisk skævt fordelt i samfundet. At social position og vilkår har betydning for
menneskers sundhed, sygdom, levetid og sundhedsrelateret livskvalitet. Nogle grupper
i befolkningen får mere sygdom, bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af
sygdom og dør tidligere – og det er forskelle, der er socialt bestemt.
I Sundhedsstyrelsen er det vores opgave at synliggøre, hvordan social ulighed kommer
til udtryk i befolkningens sundhed og sygdom. Vi skal bidrage til mere lighed i sundhed
i arbejdet med forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje, så der tages højde for
borgere og patienters forskellige udgangspunkt og behov.
Nærværende rapport er den første af sin art, og fremadrettet vil vi hvert 4. år udsende
tilsvarende statusrapporter for social ulighed i sundhed i Danmark. Rapporten beskriver
ulighed i sundhed med en række indikatorer, der indsamles systematisk og som derfor
gør, at vi kan følge udviklingen.
Jeg vil gerne takke både Statens Institut for Folkesundhed, for det store arbejde med
at udarbejde rapporten, og den ekspertgruppe, som har hjulpet os i Sundhedsstyrelsen
med at pege på behovet og rammerne for nærværende rapport om ulighed i sundhed.
Søren Brostrøm
Direktør
Sundhedsstyrelsen
Social ulighed i sundhed og sygdom
Forord
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0004.png
Kort opsummering
af resultater
Sociale vilkår for sundhed
Gini-koefficient
Gini-koefficienten, der er et mål for indkomstulighed mellem personer i et samfund,
er steget fra 24,1 Gini-point i år 2000 til 29,1 i 2018. Det betyder, at indkomstuligheden
er vokset i perioden 2000-2018.
Fattigdom
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der er relativt fattige i perioden 2000-
2016. Andelen, der er fattige, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses
en stigning i den sociale ulighed i perioden 2000-2016.
Arbejdsløshed
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der er arbejdsløse mere end
halvdelen af året, både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2000-2017. Således
er andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året, lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Blandt kvinder gælder det, at der i perioden 2000-2017 er sket et
fald i den sociale ulighed. Blandt mænd er der ikke sket en statistisk signifikant ændring
i den sociale ulighed.
Generelle helbredsindikatorer
Restlevetid og uddannelse
Der ses en social ulighed i restlevetiden blandt 30-årige, således at restlevetiden er
længere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en stigning i den sociale
ulighed i perioden 1990-2016 blandt kvinder og blandt mænd.
Restlevetid og indkomst
Der ses en social ulighed restlevetiden blandt 30-årige, således at restlevetiden er
længere med højere indkomstniveau. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden
1990-2016 blandt kvinder og blandt mænd.
Dødelighed i befolkningen
Der ses en social ulighed i antallet af dødsfald pr. 100.000 personer i perioden 1988-
2017, således at antallet af dødsfald pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden både blandt
kvinder og blandt mænd i aldersgrupperne 24-44 år og 45-64 år.
Dødfødsler
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af dødfødsler pr. 1.000 fødsler
i perioden 2010-2017, således at antallet af dødfødsler pr. 1.000 er lavere med moderens
højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en ændring i den
sociale ulighed i perioden.
4
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kort opsummering af resultater
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0005.png
Neonatal død
Der ses en moderat til høj social ulighed i antallet af børn, der dør inden for de første
28 dage i perioden 2010-2017, således at antallet af neonatale dødsfald pr. 1.000
levendefødte er lavere med moderens højere igangværende eller fuldførte uddannel­
sesniveau. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden.
Dødelighed for børn under 5 år
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af dødsfald blandt børn
under 5 år for børn født i perioden 2010-2012, således at antallet af dødsfald blandt børn
under 5 år pr. 1.000 levendefødte er lavere med moderens højere igangværende eller
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden.
Selvvurderet helbred
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har et godt selvvurderet helbred
både blandt kvinder og blandt mænd, således at andelen, der har godt selvvurderet
helbred, er højere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en ændring
i den sociale ulighed i perioden.
Funktionsevne – Mobilitet
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af ældre, der har begrænset mobilitet,
således at andelen, der har begrænset mobilitet, er lavere med højere fuldførte uddan
­
nelsesniveau. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden.
Funktionsevne – Kommunikationsfærdigheder
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen af ældre, der har begrænsede
kommunikationsfærdigheder, således at andelen, der har begrænset mobilitet, er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed
i perioden.
Tidlige vilkår for sundhed og sygdom
Fødsler – Fødsel før uge 37
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der er født før uge 37,
således at andelen af børn, der er født før uge 37, er lavere med moderens højere
igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau. For perioden 2010-2017 mindskes
den sociale ulighed.
Fødsler – Børn født små i forhold til gestationsalder
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der fødes små
i forhold til gestationsalder, således at andelen af børn, der fødes små i forhold til
gestationsalder, er lavere med moderens højere igangværende eller fuldførte uddannel­
sesniveau. For perioden 2010-2017 mindskes den sociale ulighed.
Fuldamning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der fuldammes til de er mindst
fire måneder således, at andelen af børn, der fuldammes til de er mindst fire måneder
er højere med moderens højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau. Der
ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2012-2017.
Børnevaccinationsprogrammet
Der ses moderat til høj grad af social ulighed i andelen af børn, der har gennemført
børnevaccinationsprogrammet, således at andelen af børn, der har gennemført
børnevaccinationsprogrammet, er højere med højere igangværende eller fuldførte
uddannelsesniveau hos forældrene. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed
i perioden 2011-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kort opsummering af resultater
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0006.png
HPV-vaccination
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af piger, der har gennemført
HPV-vaccination således, at andelen af piger, der har gennemført HPV-vaccination er
højere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau hos forældrene.
Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Tandsundhed hos børn
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har god tandsundhed blandt piger
og blandt drenge i perioden 2010-2017. Blandt piger ses der en stigning i den sociale
ulighed i perioden, mens der blandt drenge ikke ses nogen ændring i den sociale
ulighed.
Overvægt blandt børn
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der er overvægtige blandt piger og
blandt drenge i perioden 2010-2018. Blandt piger ses der ikke en ændring i den sociale
ulighed. Blandt drengene ses der en statistisk signifikant mindskning i den sociale
ulighed i perioden.
Ensomhed hos skolebørn
Der ses ingen social ulighed i andelen af piger og drenge, der oplever ensomhed.
Livstilfredshed
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der oplever lav livstilfredshed blandt
piger i perioden 2010-2018, mens der blandt drenge ses en høj grad af social ulighed
i andelen, der oplever lav livstilfredshed i 2010, men ikke i 2014 og 2018. Der ses ikke
en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden.
Self-efficacy
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der oplever lav self-efficacy
blandt piger og drenge i perioden i årene 2014 og 2018.
Børnefattigdom
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der lever under fattigdoms­
grænsen, således at andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, er lavere
med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau. For perioden 2000-2016
ses en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed.
Ungdomsuddannelse
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har gennemført en ungdoms­
uddannelse, således at andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er højere
med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der er sket en statistisk signifikant mindskning
i den social ulighed i perioden 2010-2017.
Stofbrug
Der ses ingen social ulighed i andelen, der har taget stoffer inden for det seneste år
i perioden 2010-2017.
Sundhedsadfærd og arbejdsmiljø
Daglig rygning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der ryger dagligt, for både kvinder
og mænd, således at andelen, der ryger dagligt, er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
i perioden 2010-2017.
6
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kort opsummering af resultater
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0007.png
Alkoholindtag – Højrisikogrænse for alkoholindtagelse
Der ses en lav grad af omvendt social ulighed i andelen af kvinder, der overskrider
Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, således
at andelen, som overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse er højere med
højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk ændring i den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
Alkoholindtag – Fem eller flere genstande ved samme lejlighed
Der ses en lav grad af omvendt social ulighed i andelen, der jævnligt indtager fem eller
flere genstande ved samme lejlighed for både kvinder og mænd, således at andelen,
der jævnligt indtager fem eller flere genstande ved samme lejlighed er højere med
højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den
sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Fysisk inaktivitet
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der ikke opfylder WHO’s minimums-
anbefaling for fysisk aktivitet, for både kvinder og mænd i 2017, således at andelen,
der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Svær overvægt
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der er svært overvægtige, for både
kvinder og mænd således, at andelen, der er svært overvægtige, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
Ophobning af risikofaktorer
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen med to eller flere risikofaktorer for både
kvinder og mænd i 2017, således at andelen med to eller flere risikofaktorer er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Arbejdsmiljø – indflydelse på løsning af egne arbejdsopgaver
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, som oplever lav grad af indflydelse
på løsning af arbejdsopgaver, for både kvinder og mænd. Der ses ikke en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2012-2018.
Arbejdsmiljø – fysisk tungt arbejde
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, som opfatter deres arbejde som fysisk
tungt, for både kvinder og mænd. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den
sociale ulighed i perioden 2012-2018.
Mentalt helbred og psykisk sygdom
Dårligt mentalt helbred
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der har dårligt mentalt helbred,
for både kvinder og mænd, således at andelen, der har dårligt mentalt helbred, er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring
i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Højt stressniveau
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen med højt stressniveau for både kvinder
og mænd, således at andelen med højt stressniveau er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Uønsket alene
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der ofte er uønsket alene, for både
kvinder og mænd, således at andelen, der ofte er uønsket alene, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kort opsummering af resultater
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0008.png
Depression
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af depression
pr. 100.000 personer for både kvinder og mænd i perioden 2010-2017, således at
antallet af personer, som får depression, er lavere med højere fuldførte uddannelses-
niveau. Der ses en statistisk signifikant mindskning i den sociale ulighed i perioden
2010-2017.
Bipolar lidelse og egen uddannelse
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af bipolar lidelse
pr. 100.000 personer for både kvinder og mænd i perioden 2010-2017, når man
sammenholder med eget højest fuldførte uddannelsesniveau, således at antallet af nye
tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Bipolar lidelse og forældres uddannelse
Der ses ikke social ulighed i antallet af nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000
personer, når man sammenholder med forældres igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau. Det gælder for både kvinder og mænd i perioden 2010-2017.
Skizofreni og egen uddannelse
Der ses en høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000
personer for både kvinder og mænd i perioden 2010-2017, når man sammenholder med
eget fuldførte uddannelsesniveau. Blandt kvinder ses der ikke en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017. Blandt mænd ses der en statistisk
signifikant mindskning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Skizofreni og forældres uddannelse
Der ses ikke social ulighed i antallet af nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 kvinder,
når man sammenholder med forældres igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i antallet af
nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 mænd, når man sammenholder med forældres
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau.
Selvmord
Der ses ingen social ulighed i antal selvmord pr. 100.000 blandt kvinder, mens der
blandt mænd ses en moderat til høj grad af social ulighed i antal selvmord pr. 100.000
mænd i perioden 2010-2017. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden.
Somatiske sygdomme og ulykker
Diabetes
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af diabetes
pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017,
således at antallet af nye tilfælde af diabetes pr. 100.000 personer er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden.
Iskæmisk hjertesygdom
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af iskæmisk
hjertesygdom pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd, således
at antallet af nye tilfælde er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt
personer med en iskæmisk hjertesygdom ses en social ulighed i andelen, der dør inden
for 5 år, og i andelen, der mister beskæftigelse, således at andelene er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.
8
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kort opsummering af resultater
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0009.png
Cerebrovaskulær sygdom
Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær sygdom
pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd, således at antallet af nye
tilfælde er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt personer med
cerebrovaskulær sygdom ses en social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og
i andelen, der mister beskæftigelse, således at andelene er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Der ses en høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af KOL pr. 100.000 perso
­
ner både blandt kvinder og blandt mænd, således at antallet af nye tilfælde er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt personer med KOL ses en social
ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og i andelen, der mister beskæftigelse, således
at andelene er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt
kvinder og blandt mænd.
Brystkræft
Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af brystkræft pr. 100.000
kvinder, således at antallet af nye tilfælde er højere med højere fuldførte uddannelses-
niveau, dvs. omvendt social ulighed. Blandt kvinder med brystkræft ses en social ulighed
i andelen, der dør inden for 5 år og i andelen, der mister beskæftigelse, således at
andelene er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Lungekræft
Der ses en høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af lungekræft pr. 100.000
personer både blandt kvinder og blandt mænd, således at antallet af nye tilfælde er
lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt personer med lungekræft ses
en social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og i andelen, der mister beskæftigelse,
således at andelene er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både
blandt kvinder og blandt mænd.
Tyk- og endetarmskræft
Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft
pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd, således at antallet af nye
tilfælde er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt personer med tyk-
og endetarmskræft ses en social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og i andelen,
der mister beskæftigelse, således at andelene er lavere med højere fuldførte uddannel
­
sesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.
Muskel-skelet-diagnoser
Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser
pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017,
således at antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer er
lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt kvinder ses en statistisk signifi
­
kant stigning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017. Blandt mænd gælder det, at
der ikke er en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Selvrapporterede muskel-skelet-smerter
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har muskel-skelet-smerter, både
blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017, således at andelen, der har
muskel­skelet­smerter, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke
en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden.
Demens
Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000
personer blandt kvinder i perioden 2010-2017, således at antallet af nye tilfælde af
demens pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kort opsummering af resultater
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0010.png
Blandt mænd ses der kun social ulighed i antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000
personer i dele af perioden. Der ses en stigning i den sociale ulighed blandt mænd
i perioden.
Multisygdom – To eller flere sygdomme
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der har to eller flere kroniske
sygdomme samtidigt. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd i perioden
2010-2017, således at andelen, der har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt,
er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk signifikant
stigning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017 både blandt kvinder og blandt
mænd.
Multisygdom – Fire eller flere sygdomme
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der har fire eller flere kroniske
sygdomme samtidigt. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd i perioden
2010-2017, således at andelen, der har fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt,
er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk signifikant
stigning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017 både blandt kvinder og blandt
mænd.
Tandsundhed hos voksne
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder,
således at andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, er højere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses ikke er en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
i perioden 2010-2017.
Trafikulykker
Blandt mænd ses der en lav grad af social ulighed i andelen, der kommer til skade ved
trafikulykker, således at antallet, der kommer til skade ved trafikulykker, er lavere med
højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder i 2013 og 2017. Der ses en statistisk
signifikant mindskning i den sociale ulighed blandt mænd i perioden 2010-2017. Blandt
kvinder ses der ikke en social ulighed i andelen, der kommer til skade ved en trafikulykke.
Faldulykker
Blandt mænd ses der en lav grad af social ulighed i andelen, der kommer til skade ved
faldulykker, således at antallet, der kommer til skade ved faldulykker, er lavere med
højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt kvinder ses der ikke en social ulighed i
andelen, der kommer til skade ved en faldulykke. Der ses en statistisk signifikant stigning
i den sociale ulighed blandt mænd i perioden 2010-2017.
Kontakt med sundhedsvæsenet
Livmoderhalskræftscreening
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der deltager i screening for
livmoderhalskræft. Således er andelen, der deltager i screening for livmoderhalskræft,
højere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk signifikant stigning
i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Brystkræftscreening
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der deltager i screening for
brystkræft i alle tre runder, således at andelen, der deltager i screening for brystkræft,
er højere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ingen statistisk ændring
i den sociale ulighed fra runde 3-5.
Screening for tyk- og endetarmskræft
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der deltager i screening
for tyk- og endetarmskræft både blandt kvinder og blandt mænd, således at andelen,
der deltager i screening for tyk- og endetarmskræft, er højere med højere fuldførte
10
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kort opsummering af resultater
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0011.png
uddannelsesniveau. Der ses ingen statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
blandt kvinder, mens der blandt mænd ses en statistisk signifikant stigning i den sociale
ulighed i perioden.
Brug af sundhedsydelser – Kontakt til almen praktiserende læge
Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der har kontakt til almen praktiserende
læge blandt mænd, men ikke blandt kvinder. Der ses ikke en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed blandt hverken kvinder eller mænd i perioden 2010-2017.
Brug af sundhedsydelser – Kontakt til praktiserende speciallæge
Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der har kontakt til praktiserende special­
læge blandt kvinder og mænd. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed både blandt kvinder eller mænd i perioden 2010-2017.
Forebyggelige indlæggelser
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen med en forebyggelig
indlæggelse både blandt kvinder og blandt mænd således, at andelen med en fore-
byggelig indlæggelse er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en
statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed både blandt kvinder og blandt mænd
i perioden 2010-2017.
Korttidsindlæggelser
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen med en korttidsindlæggelse både
blandt kvinder og blandt mænd, således at andelen med en korttidsindlæggelse er
lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk signifikant stigning
i den sociale ulighed både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017.
Visiteret hjemmehjælp – Personlig pleje
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der er visiteret til personlig
pleje således at andelen, der er visiteret til personlig pleje, er lavere med højere fuldførte
uddannelse for kvinder i 2010 og 2013, men ikke i 2017 og for mænd i 2010, men ikke i
2013 og 2017.
Visiteret hjemmehjælp – Praktisk hjælp
Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, således
at andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, er lavere med højere fuldførte uddannelse
for kvinder i 2013, men ikke i 2010 og 2017 og for mænd i hele perioden. Blandt mænd
er der en statistisk signifikant mindskning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Kommunale sygeplejeydelser
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der modtager kommunale
sygeplejeydelser, således at andelen, der modtager kommunale sygeplejeydelser,
er lavere med højere fuldførte uddannelse for både kvinder og mænd i 2013.
Førtidspension
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen på førtidspension blandt kvinder og
blandt mænd, således at andelen på førtidspension er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed
både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2000-2017.
Mangel på social støtte
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen med lav grad af social støtte,
både blandt personer uden langvarig sygdom og blandt personer med langvarig
sygdom, således at andelen med lav grad af social støtte er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
fra 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kort opsummering af resultater
11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0012.png
Oversigt over resultater
Grad
Indikator
KAPITEL 1
Gini-koefficient
Fattigdom
1
Arbejdsløshed
2
KAPITEL 2
Restle etid
Restle etid og uddannelse
Restle etid og indkomst
Dødelighed i befolkningen
Børnedødelighed
Dødfødsel
3
Neonatal død
3
Dødelighed for børn > 5 år
15
Sel
urderet helbed
3
H
H
H
H
H
H
M
M
M
M
H
H
H
H
H
–
–
–
–
–
x
x
x
x
x
x
z
z
z
z
z
z
M
M
M
L
M
L
x
H
H
–
z
Kvinder
Mænd
Total
Kvinder
Udvikling
Mænd
Total
Funktionse ne
Mobilitet
3
Kommunikationsfærdighed
3
KAPITEL 3
Fødsler
Fødsel før uge 37
3
Børn, der er født små
3
Fuldamning
4
Børne accinationsprogrammet
5
HPV- accination
3
Tandsundhed hos børn
3
O er ægt blandt børn
6
Ensomhed hos skolebørn
7
Li sstilfredshed
6
Self-efficac
8
H
H
H
M
H
M
–
–
M
M
H
M
M
H
H
M
H
H
y
M
M
H
M
H
H
L
H
H
H
H
H
H
y
y
M
y
H
H
H
y
H
y
H
y
H
y
H
y
H
y
H
H
M
L
H
M
L
L
H
H
–
–
–
z
–
z
H
z
–
z
–
–
Børnefattigdom
1
Ungdomsuddannelse
3
Stofbrug
3
z
z
12
Social ulighed i sundhed og sygdom
Oversigt over resultater
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0013.png
Grad
Indikator
KAPITEL 4
R gning
3
Alkohol
Høj risikogrænse
3
5 genstande ed samme lejlighed
3
F sisk inakti itet
10
S ær o er ægt
3
Ophobning af risikofaktorer
10
Arbejdsmiljø
Indfl delse på eget arbejde
11
F sisk kra i arbejde
11
KAPITEL 5
Dårligt mentalt helbred
3
Højt stressni eau
9
Ofte uønsket alene
3
Depression
3
Bipolar lidelse
Bipolar lidelse og egen uddannelse
3
Bipolar lidelse og
forældres uddannelse
3
Skizofreni
Skizofreni og egen uddannelse
3
Skizofreni og forældres uddannelse
3
Sel mord
3
KAPITEL 6
Diabetes
3
Iskæmisk hjertes gdom
12
Cerebro askulær s gdom
12
Kronisk lunges gdom
12
Br stkræft
12
Lungekræft
12
T k- og endetarmskræft
12
Muskelskeletlidelser
Muskelskeletdiagnoser
3
Sel rapporterede
muskelskeletlidelser
3
L
H
L
H
L
H
L
H
L
H
L
H
–
H
M
L
H
L
H
L
H
H
M
L
H
L
H
L
H
L
H
L
M
L
L
H
M
H
L
L
H
–
z
z
z
z
z
z
H
M
y
H
L
y
H
y
y
H
M
H
H
M
H
H
L
M
–
z
z
H
L
H
y
M
y
H
y
H
y
H
y
–
z
H
M
M
M
H
H
H
M
H
H
M
H
M
M
M
H
H
H
M
H
H
M
–
z
–
H
H
H
H
H
H
H
H
H
H
H
H
H
H
–
–
H
H
L
L
L
L
L
L
M
H
H
H
H
L
L
L
L
L
L
M
H
H
–
–
z
–
z
H
H
H
H
H
H
–
Kvinder
Mænd
Total
Kvinder
Udvikling
Mænd
Total
–
–
–
z
–
z
–
–
–
z
–
–
z
–
–
–
z
z
z
z
z
z
–
–
Social ulighed i sundhed og sygdom
Oversigt over resultater
13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0014.png
Grad
Indikator
Demens
3
Multis gdom
To eller flere
3
Fire eller flere
3
Tandsundhed hos oksne
3
Trafikul kker
3
Faldul kker
3
KAPITEL 7
Li moderhalskræftscreening
3
Br stkræftscreening
16
Screening for t k-
og endetarmskræft
17
Brug af sundheds delser
Kontakt til almen
praktiserende læge
3
Kontakt til praktiserende
speciallæge
3
Foreb ggelige indlæggelser
3
Korttidsindlæggelser
3
Visiteret hjemmehjælp
3
Personlig pleje
3
Praktisk hjælp
3
Kommunale s gepleje delser
13
Førtidspension
14
Mangel på social støtte
3
†
H
H
L
y
L
L
M
H
M
H
H
H
H
y
y
M
L
y
L
M
H
H
H
H
Nedslagsår
1 2000, 2016
2 2000, 2010, 2017
3 2010, 2013, 2017
4 2012, 2014, 2017
5 2011, 2014, 2017
6 2010, 2014, 2018
7 2014
8 2014, 2018
9 2013, 2017
10 2017
11 2012, 2014, 2016,2018
12 2010-2013, 2014-2017
13 2013
14 2000, 2010, 2017
15 2010, 2011, 2012
16 Runde 3, runde 4, runde 5
17 2014, 2016, 2017
Udvikling
Total
Kvinder
–
Mænd
Total
Kvinder
L
L
L
Mænd
y
y
L
M
M
H
L
L
M
M
H
L
y
M
M
H
y
y
M
M
H
L
y
M
M
H
L
L
M
M
H
L
L
–
z
z
–
M
L
L
H
M
L
H
M
L
M
M
M
–
–
y
L
L
M
y
L
L
M
y
L
L
M
L
L
L
M
y
L
M
M
L
L
M
M
z
–
–
–
y
L
z
z
z
z
z
–
–
Der kommenteres ikke på graden af social ulighed.
OR er ikke statistisk signifikant.
z Der kommenteres ikke på SII/trend test.
† Uden lang arig s gdom sammenlignet med lang arig s gdom
Graden
L La
M Moderat
H Høj
Udvikling
Stigning
Mindskning
– Ingen ændring
14
Social ulighed i sundhed og sygdom
Oversigt over resultater
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0015.png
Indhold
Forord
Kort opsummering af resultater
Sociale vilkår for sundhed
Generelle helbredsindikatorer
Tidlige vilkår for sundhed og sygdom
Sundhedsadfærd og arbejdsmiljø
Mentalt helbred og psykisk sygdom
Somatiske sygdomme og ulykker
Kontakt med sundhedsvæsenet
Oversigt over resultater
Baggrund og kommentar
Hvorfor lighed i netop sundhed?
Årsager til ulighed i sundhed
Referencer
Læsevejledning
Ordforklaring
Beskrivelse af resultater
1
1.1
Sociale vilkår for sundhed
Gini-koefficient
3
4
4
4
5
6
7
8
10
12
18
18
19
25
27
27
33
34
36
37
39
41
42
44
46
49
51
58
60
65
66
68
70
75
77
1.2 Fattigdom
1.3 Arbejdsløshed
Opsummering
Referencer
2
Generelle helbredsindikatorer
2.1 Restlevetid
2.2 Dødelighed i befolkningen
2.3 Børnedødelighed og dødfødsler
2.4 Selvvurderet helbred
2.5 Funktionsevne
Opsummering
Referencer
3
Tidlige vilkår for sundhed og sygdom
3.1 Fødsler
3.2 Fuldamning
3.3 Børnevaccinationsprogrammet
Social ulighed i sundhed og sygdom
Indhold
15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0016.png
3.4 HPV-vaccination
3.5 Tandsundhed hos børn
3.6 Overvægt blandt børn
3.7 Ensomhed hos skolebørn
3.8 Livstilfredshed
3.9 Self-efficacy
3.10 Børnefattigdom
3.11 Ungdomsuddannelse
3.12 Stofbrug
Opsummering
Referencer
4
Sundhedsadfærd og arbejdsmiljø
79
81
83
85
87
89
91
93
95
97
98
102
104
106
111
113
115
117
119
121
122
124
126
128
130
132
134
139
144
146
147
150
152
154
158
162
166
169
173
177
182
185
190
192
4.1 Daglig rygning
4.2 Alkoholindtag
4.3 Fysisk inaktivitet
4.4 Svær overvægt
4.5 Ophobning af risikofaktorer
4.6 Arbejdsmiljø – indflydelse på løsning
af egne arbejdsopgaver
4.7 Arbejdsmiljø – fysisk tungt arbejde
Opsummering
Referencer
5
Mentalt helbred og psykiske sygdomme
5.1 Dårligt mentalt helbred
5.2 Højt stressniveau
5.3 Uønsket alene
5.4 Depression
5.5 Bipolar lidelse
5.6 Skizofreni
5.7 Selvmord
Opsummering
Referencer
6
Somatiske sygdomme og ulykker
6.1 Diabetes
6.2 Iskæmisk hjertesygdom
6.3 Cerebrovaskulær sygdom
6.4 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
6.5 Brystkræft
6.6 Lungekræft
6.7 Tyk- og endetarmskræft
6.8 Muskel-skelet-lidelser
6.9 Demens
6.10 Multisygdom
6.11 Tandsundhed hos voksne
6.12 Trafikulykker
16
Social ulighed i sundhed og sygdom
Indhold
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0017.png
6.13 Faldulykker
Opsummering
Referencer
7
7.1
Kontakt med sundhedsvæsenet
Livmoderhalskræftscreening
194
196
197
200
202
204
206
208
213
215
217
222
224
226
228
229
232
233
233
237
238
240
252
254
260
262
263
7.2 Brystkræftscreening
7.3 Screening for tyk- og endetarmskræft
7.4 Brug af sundhedsydelser justeret for behov
7.5 Forebyggelige indlæggelser
7.6 Korttidsindlæggelser
7.7 Visiteret hjemmehjælp
7.8 Kommunale sygeplejeydelser
7.9 Førtidspension
7.10 Mangel på social støtte
Opsummering
Referencer
Bilag
Bilag 1 Materialer og metode
Registre
Spørgeskemaundersøgelser
Analysemetoder
Definition af indikatorer
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilagsreferencer
Social ulighed i sundhed og sygdom
Indhold
17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0018.png
Baggrund og kommentar
Af Finn Diderichsen, professor emeritus
Efter at den globale Commission on Social Determinants of Health afsluttede sit
arbejde i 2008
1
, opfordrede WHO medlemslandene til at gennemføre analyser af social
ulighed i sundhed i sine befolkninger. Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet
udarbejdede derefter en rapport om omfanget af social ulighed i sundhed i Danmark,
som beskrev, hvad man vidste om årsagerne til den sociale ulighed og mulige indsatser
for at reducere uligheden
2
. Her foreslog man også indikatorer, som det kunne være
relevant at følge fremover. Nærværende rapport er den første nationale opfølgning af
udviklingen på ulighed i sundhed på en række indikatorer.
I andre europæiske lande har man udviklet lignende indikatorsystemer for at kunne
monitorere uligheden og dens årsager
3
. I EU sker det med hjælp af European Core
Health Indicators
4
. I England sker det i form af de såkaldte Marmot Indicators
5
, og i Norge
sker det med de tilbagevendende Folkehelsepolitiske rapporter
6
. WHO’s europakontor
har udviklet de såkaldte Health Equity Policy Tools
8
. Disse værktøjer følger alle et udvalg
af indikatorer for ulighed i sygdomsforekomst, men også sygdomskonsekvenser og
-årsager. WHO foreslår også at følge implementering af relevante kliniske og sundheds
­
politiske indsatser, men her savnes dog endnu i stor udstrækning brugbare værktøjer.
Hvorfor lighed i netop sundhed?
Samfundets udvikling handler på mange måder om at øge menneskers frihed til
at leve det liv, de sætter pris på
7
. Uddannelse, arbejde, økonomi og sociale relationer
er alle vigtige for den frihed, men et godt helbred er en særlig vigtig forudsætning.
Et godt helbred sikrer en grundlæggende frihed, som både har værdi i sig selv, men
som også udgør en ressource for at kunne uddanne sig, arbejde og deltage i sociale
aktiviteter. Alt dette er omvendt en vigtig forudsætning for et godt helbred.
I et samfund, som har en vidtgående arbejdsdeling, og som vil belønne uddannelse
og arbejdsindsats, kan en vis grad af ulighed i arbejdsforhold og indkomster være
uundgåelige. Men ulighed i helbred er ikke på nogen måde til gavn for samfundet eller
den enkelte. Samfundsskabt ulighed i sundhed er kun uretfærdigt og uhensigtsmæssigt.
Forskelle i helbred mellem individer er ikke svære at få øje på. Nogle fødes med
et alvorligt handikap, nogle dør tidligt, mens andre dør mere eller mindre raske efter
et langt liv. Disse forskelle handler i høj grad om årsager, som er knyttet til biologi og
arvelighed. Og det er forskelle, som er blevet mindre. For eksempel er variationen
i individers levetid mindsket i takt med, at middellevetiden er steget, om end der ses
en tendens i modsat retning blandt de dårligst stillede befolkningsgrupper
13
.
Det er de systematiske uligheder mellem befolkningsgrupper opdelt efter socioøkono
­
miske kriterier som uddannelse, erhverv eller indkomst, som i de fleste lande har været
opfattet som den etiske og politiske udfordring
8
. Det er ikke mindst, fordi den ulighed
har vist sig vanskelig at reducere, selvom befolkningens helbred i gennemsnit er blevet
bedre. Social ulighed i sundhed er i høj grad skabt af samfundets udvikling og de
politiske og kommercielle beslutninger, som former den. Ulighed i helbred kan derfor
opfattes som et følsomt kriterium for kvaliteten af samfundets udvikling.
18
Social ulighed i sundhed og sygdom
Baggrund og kommentar
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0019.png
Årsager til ulighed i sundhed
Et godt helbred er mere end fravær af sygdom, men hvis det er menneskers frihed til
faktisk at leve det liv, de sætter pris på, som er det centrale, så handler det om ulighed
i de konsekvenser af sygdom og skader, som begrænser denne frihed. Det handler med
andre ord om overlevelse, psykisk og fysisk funktionsevne samt deltagelse i arbejdsliv
og socialt liv i øvrigt. Men sygdomme og deres konsekvenser har årsager. Mange af
årsagerne – men langt fra alle – kender vi til, og det er viden om disse årsager, som er
en forudsætning for at kunne forebygge. Ud over arv er menneskers helbred bestemt
af fysisk miljø, sociale forhold, mikroorganismer og adfærd. I sidste ende spiller sund
­
hedsvæsenet også en stor og stigende rolle. Forklaringer på ulighed i helbred kan så
handle om ulighed i forekomst af årsagerne til, at man bliver syg, ulighed i sårbarhed
for deres helbredseffekter og ulighed i de forhold, som påvirker forløb og konsekvenser
af sygdom, inklusive sundhedsvæsenets ydelser.
Denne rapport giver en opdateret beskrivelse af uligheden i sygdom og skader samt
deres konsekvenser og deres årsager. Indikatorerne er udvalgt på baggrund af, hvilke
data der findes nationalt, og som indsamles systematisk, således at udviklingen kan
følges fremover, og rapporten kan gentages hvert fjerde år. Indikatorerne omfatter mål
på sygdomsforekomst, sygdomsårsager og sygdomskonsekvenser.
Det handler om et komplekst netværk af årsagsrelationer, som skal tydeliggøres for at
kunne arbejde systematisk. Figur 1
9
giver i diagramform et billede af de årsagsrelationer,
som motiverer opdelingen af indikatorer i kapitler i denne rapport. Modellen har tidligere
været anvendt af Sundhedsstyrelsen, internationalt af WHO
10
og i tilsvarende analyser
i Norge og Sverige
11, 12
.
FIGUR 1
Oversigt over væsentlige mekanismer (I-V) og tilhørende interventionspunkter
(A-D) i forbindelse med social ulighed i sundhed
2, 9
.
Arv og tidlig udvikling
Kontekst
A
I
Social position
B
II
Sygdomsårsager
C
III
Sygdom/skade
D
Politik
IV
Sygdomskonsekvenser
V
Social ulighed i sundhed og sygdom
Baggrund og kommentar
19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0020.png
Forklaring til figur 1
Allerede under fosterstadiet påvirkes barnet af moderens sociale
vilkår, adfærd og miljø, hvilket påvirker udvikling og funktion af
barnets organer inklusive mange gener. Det påvirker helbred og
sårbarhed senere i livet. Børnenes opvækstforhold og tidlige udvikling
har også indflydelse på børnenes muligheder for uddannelse og
dermed deres sociale position og helbred senere i livet (I).
Afhængigt af den sociale position som voksen er befolkningen
i meget varierende grad udsat for en lang række sygdomsårsager
i arbejde, økonomi, miljø og sundhedsadfærd (II).
Mange forhold i miljø og adfærd er knyttet til social position,
og nogle af dem forstærker hinandens effekt (interagerer) og skaber
ulighed i sårbarhed (III).
Sygdomme og skader påvirker overlevelse, funktionsevne og
livskvalitet samt mulighed for deltagelse i arbejdsliv (IV), og disse
konsekvenser påvirkes også af individets sociale position.
Nogle sygdomskonsekvenser påvirker risiko for recidiv og forløb
af andre sygdomme (V). Nogle sygdomme, som for eksempel visse
psykiske lidelser og misbrug, har så alvorlige konsekvenser, at det
kan lede til social udsathed. På samfundsniveau kan sygdoms-
konsekvenser have betydning for beskæftigelse og økonomi (V).
Modellen åbner for at identificere fire indsatspunkter (A-D) for politik
med henblik på reduktion af ulighed i sundhed.
Rapporten fokuserer på de sammenhænge, som illustreres i den højre halvdel af figur 1,
hvor pilene I-IV illustrerer relationer mellem på den ene side individets sociale position
og på den anden side risikoen for sygdom og deres konsekvenser. Som man kan se
i rapportens mange tabeller, er dette ikke sammenhænge, som er mejslet i sten eller
menneskers biologi. De kan forandre sig med tiden. Modellen og tabellerne anlægger
et livsforløbsperspektiv, hvor vi ser på de forhold, som tidligt i livet er med til at forme
uddannelse, social position og helbred senere i livet. Social position som voksen påvirker
levevilkår og sundhedsadfærd. Det er forhold, som forandrer sig over tid. De er påvirket
af politiske prioriteringer for blandt andet arbejds- og boligmarked, uddannelsessystem,
indkomstfordeling, socialpolitik og sundhedspolitik. Men også af erhvervslivets beslut
­
ninger om og rammer for markedsføring af fødevarer, tobak og alkohol, og arbejds­
markedets holdning til at beskæftige mennesker med nedsat arbejdsevne og kort
uddannelse.
20
Social ulighed i sundhed og sygdom
Baggrund og kommentar
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0021.png
Ulighedens mekanismer
– eksemplet COVID-19
Præliminære rapporter fra flere lande dokumenterer en betydelig
social ulighed i forekomst af indlæggelser og dødsfald med
COVID-19
(15,16)
. Selvom meget endnu er ukendt om denne sygdom, er
der tre af de mekanismer, som er vist i figur 1 (II-IV), som formentlig
bidrager til uligheden i indlæggelser og dødsfald med COVID-19:
Differentiel eksponering: Personer, som arbejder i sundheds- og
omsorgs­, levnedsmiddel­ og transportsektoren, er mere eksponere­
de for SARS-CoV-2 virus, især i perioder, når ansatte i andre sektorer
kan arbejde hjemmefra. Yderligere påvirker trange boligforhold også
eksponeringen.
Differentiel sårbarhed: Immunitet er afgørende for, om eksponerede
bliver syge. Immunitet påvirkes af tidligere infektion, vaccination
(om det fandtes) og immunsuppressiv behandling, men også af blandt
andet svær overvægt samt stress og søvnbesvær. Ulighed i disse
forhold kan skabe ulighed i sårbarhed.
Differentielle konsekvenser: Personer, som bliver svært syge og dør
af COVID-19, ser ud til at være ældre, og er oftere eksponeret for
svær overvægt og har oftere hjertekarsygdom eller KOL
(17)
. Massiv
viruseksponering øger måske også dødeligheden. Den eksisterende
ulighed i disse forhold skaber ulighed i sygdommens forløb og
konsekvenser.
Hvad viser rapporten – nogle kommentarer
Den venstre halvdel af figur 1 illustrer således med pilene A-D de indsatspunkter, hvor
samfundet også fremover kan påvirke associationerne til højre. Det handler om indsatser
på mange politikområder, og med bidrag fra civilsamfundet og erhvervslivet. De få
eksempler, der er på lande, hvor man faktisk er lykkedes med at reducere uligheden
i sundhed, viser, at det krævede en massiv indsats på mange politikområder – arbejds
­
marked, socialpolitik, sundhedsvæsen etc.
14
.
For at det skal kunne ske, kræves ikke kun epidemiologiske fakta af høj kvalitet af den
type, som findes i denne rapport, men også en sammenhængende fælles fortælling om,
og forståelse af, hvordan samfundets udvikling og den førte politik former folkesund-
hedens udvikling og fordeling. Det er en fortælling om, hvad som er en bæredygtig
sundhedsudvikling i forhold til børnenes helbred, vores måde at producere fødevarer,
og om et arbejdsmarked, som folk ikke må forlade, fordi de er blevet syge allerede
som 60-årig. Det er en fortælling, som tydeliggør forskellige samfundssektorers ansvar,
som bygger på viden om helbredseffekter af indsatserne og om forudsætningerne for
at implementere dem. Den fortælling får man ikke i denne rapport. Man får derimod en
detaljeret beskrivelse af uligheden i sundhed i Danmark, og hvordan den har udviklet
sig i de senere år. Jeg skal fremhæve nogle fund, som jeg finder særligt vigtige.
•
Det første spørgsmål, mange stiller sig, er, om uligheden i dødelighed og middelleve
­
tid fortsat vokser. Beregningerne i denne rapport (Figur 2.2.2-3), som går frem til 2017,
viser, at dødeligheden i erhvervsaktiv alder blandt dem med en videregående uddan
­
nelse som højest fuldførte uddannelsesniveau de sidste 30 år er mindsket i en takt,
som er tre gange højere end, hvad den er for dem med grundskole som højest
Social ulighed i sundhed og sygdom
Baggrund og kommentar
21
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0022.png
fuldførte uddannelsesniveau. Særligt påfaldende er det, at dødeligheden blandt
kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau i alderen 25-44 år
stagnerer på et højt niveau. Man kan spørge, hvad det er i kortuddannede yngre
kvinders vilkår, som hindrer samme positive udvikling, som andre grupper har oplevet.
• Er udviklingen i social ulighed unik for Danmark? Rapporten indeholder ikke data om
udviklingen i andre lande. Det seneste europæiske studie om uddannelse og dødelig­
hed dækker perioden 1990-2015
18
. Den viser, at i absolutte tal mindskedes uligheden
for mænd i 10 ud af de 11 lande i Vesteuropa, som blev undersøgt. I det ellevte –
Danmark – blev uligheden større. Også for kvinder øgedes uligheden i Danmark, men
det gjorde den også i de andre nordiske lande, mens den mindskedes i Sydeuropa.
Uligheden for kvinder i Danmark er således øget til nu at være størst i Europa. Den
faldende dødelighed i hjertesygdom har presset uligheden ned, men uligheden i
mange andre sygdomme, inklusive flere typer af kræft, KOL, alkoholskader og andre
sygdomme for hvilke, der findes effektiv behandling, er gået i modsat retning. Danmark
har relativt gode sociale og økonomiske forudsætninger for at levere en sundheds­
udvikling med mindre ulighed. At vi ligger sidst i udviklingen blandt lande i Vesteuropa,
viser, at der findes et stort potentiale i et grundigt gennemsyn af det politikområde.
• Alt, der kan gøres for at give børn en optimal start i livet, kan bidrage til at reducere
ulighed i sundhed, fordi barnets tidlige udvikling påvirker, hvordan de klarer sig
uddannelsesmæssigt og helbredsmæssigt. Hvis barnets start på livet er meget
påvirket af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, så får de ikke samme
chancer. Ulighed i starten af livet finder vi mange eksempler på i denne rapport.
Længe havde Danmark noget nær verdensrekord med en børnefattigdom under 5 %.
Nu er den steget. Blandt børn af mødre med grundskole som højest fuldførte uddan­
nelsesniveau er den fra 2000 til 2016 steget fra 9 % til 20 % (tabel 3.10). For personer
med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau er den
uforandret 2 %. Studier viser, at det at være barn med forældre med en kort uddannel
­
se er i stigende udstrækning associeret med at være fattig, bo i udsatte områder og
have en psykisk syg moder
19
. Børnenes dødelighed er takket være effektiv svangre
­
omsorg, perinatal medicin og sundhedspleje blevet bragt ned til et meget lavt niveau.
Lav fødselsvægt er en indikator på, at barnets trivsel under graviditet ikke har været
optimal. Andelen af børn, som fødes med lav fødselsvægt (SGA) mindskes ikke (se
tabel 3.1.2), men uligheden i forhold til moderens uddannelse er glædeligt nok mind
­
sket i de senere år. Sundhedsstyrelsen har dog i en aktuel kortlægning
20
fundet, at
man stadig godt kan arbejde mere målrettet i forhold til socialt sårbare familiers behov.
• Manglende gennemførelse af en ungdomsuddannelse begrænser mulighederne for
senere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed risikoen for dårligere helbred. 10 %
af børn med forældre, som har en videregående uddannelse som højest fuldførte
uddannelsesniveau, gennemfører ikke ungdomsuddannelse mod 40 % af de, som har
forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau (tabel 3.11). Vi ved,
at børn fra socialt dårligt stillede hjem oftere havner i en ond cirkel, hvor vanskelig-
heder med at klare skolearbejdet leder til psykisk mistrivsel, hvilket gør det endnu
sværere at klare skolens krav
21
, hvilket kan lede til, at ungdomsuddannelsen ikke bliver
gennemført. At gribe ind mod dårlig trivsel og psykiske symptomer er én måde at
bryde den onde cirkel. Det er vigtigt, at der findes ressourcer til det, ikke mindst i skoler
i udsatte områder. Dårlig trivsel i skolealderen er meget hyppigere, når forældrene
har kort uddannelse (tabel 3.8). Men det forudsætter, at skoler med mange børn med
forældre med en kort uddannelse har ressourcer, som modsvarer behovene.
•
At give alle børn de bedste chancer for at klare sig godt i skolen og på arbejdsmarke
­
det ændrer ikke på de uligheder, som findes i levevilkår mellem de, der klarer sig godt,
og de, som klarer sig mindre godt. Det kan først illustreres med risikoen for at blive
arbejdsløs (tabel 1.3). Den er betydeligt forhøjet, hvis man har en kort uddannelse. Den
ulighed var meget større lige efter finanskrisen i 2008 og må desværre forventes at
øge igen i forbindelse med Corona-krisen. Levevilkårenes afhængighed af uddannelse
kan også illustreres med arbejdsmiljøet (Tabel 4.6-7). Der findes en meget stejl gradient
i, hvor tungt arbejdet er rent fysisk, og hvor meget indflydelse man har over, hvordan
22
Social ulighed i sundhed og sygdom
Baggrund og kommentar
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0023.png
man skal klare sine arbejdskrav. Begge dele har stor betydning for helbredet, ikke
mindst mukelskelet-besvær og psykiske symptomer. De symptomer forekommer
således også med stor ulighed (tabel 5.1 og 6.8.2).
•
For uligheden i dødelighed har tobaksforbruget i mange år spillet en stor rolle.
Lungekræft og KOL er blandt de sygdomme, som udviser den største ulighed i
forekomst (tabel 6.4.1 og 6.6.1), og uligheden i tobaksforbrug er blevet meget udtalt
(tabel 4.1). Tobaksforbruget er påvirket af stress og afhængighed. Men udviklingen er
også et resultat af tobaksindustriens markedsføring og mange års effektive forsøg
at bekæmpe hævede afgifter og andre reguleringer
22
. Diabetes er en anden sygdom,
som optræder med en stejl gradient (tabel 6.1), og det er i høj grad et resultat af en
tilsvarende ulighed i overvægt (tabel 4.4). Her spiller den globale udvikling af fødevare
­
produktionen en stor rolle
23
. Fødevareproduktionen har udviklet sig med mere tilsat
salt og sukker og er blevet mere energitæt. Samtidig bruger vi mindre energi på
transport, og det kræver ekstra ressourcer at være fysisk aktiv i fritiden (tabel 4.3).
Nogle risikofaktorer interagerer, og da flere af dem ophobes hos personer med en
kort uddannelse (tabel 4.5), skaber det en ulighed i sårbarhed for effekten af den
enkelte risikofaktor.
• Uligheden i dødelighed, som jeg nævnte ovenfor, er et resultat af ulighed i fore­
komsten af mange alvorlige sygdomme – ikke mindst hjertekarsygdomme og kræft-
sygdomme. Men den er også påvirket af en betydelig ulighed i overlevelse, når først
man er blevet syg. For iskæmisk hjertesygdom, cerebrovaskulær sygdom, brystkræft,
tyktarmskræft samt lungekræft og KOL er dødeligheden inden for fem år efter diagno
­
sen 30-80 % højere for de, som har grundskole som højest fuldførte uddannelses-
niveau, sammenlignet med de, som har en videregående uddannelse (se tabellerne
6.2.2 - 6.7.2). Det er sygdomme, hvor overlevelsen ofte er forbedret betydeligt gennem
de senere år, takket være mere effektive behandlingsformer. Alligevel er der en stor
ulighed i resultatet. For kræft er den ulighed desuden øget på 20 år, som det fremgår
af studier fra Kræftens Bekæmpelse
24
. Der er mange årsager bag dette. Det handler
om, hvor tidligt man kommer til behandling, sundhedsadfærd før og efter man blev
syg, hvilke andre sygdomme man lider af, men formentlig også behandlingens kvalitet.
At Danmark har indhentet meget af sit efterslæb i kræftoverlevelse viser, at meget
af dette er muligt at påvirke
25
.
•
Rapporten indeholder ikke noget om ulighed i infektionssygdomme. Da indikatorerne
valgtes i 2018, fremstod infektioner ikke som en væsentlig del af uligheden i sygdoms
­
byrde. Men allerede da var nedre luftvejsinfektioner en hyppig dødsårsag i Danmark.
Den sociale ulighed i dødeligheden i den type af infektioner skabes i stor udstrækning
af ulighed i komorbiditet inklusive nogle af de meget skævt fordelte sygdomme, der
er nævnt ovenfor, inklusive svær overvægt, diabetes, KOL og hjertekarsygdomme
26
.
Det forhold ser ud til at være uændret, men med større aktualitet med COVID-19
(16,17)
.
•
Det danske samfund bygger på en høj beskæftigelse. Mange af de, som overlever
alvorlige sygdomme, lider af træthed og funktionsbegrænsninger længe efter, den
akutte behandling er afsluttet. Mellem 10 % og 20 % af de, som overlever, kommer ikke
tilbage i arbejde. Her er der en meget stor uddannelsesmæssig ulighed. Risikoen for
ikke at komme i arbejde er 2 til 4 gange forhøjet, hvis man har grundskole som højest
fuldførte uddannelsesniveau i forhold til dem, der har en videregående uddannelse
(Tabel 6.2.2-6.7.2). Den kombinerede effekt af ulighed i risiko for at blive syg, og ulighed
i konsekvenserne af at være syg, ser man i den meget store ulighed i forekomst af
førtidspension (Tabel 7.9). De samme faktorer, som påvirker overlevelsen, kan også
spille ind her, men man kan være bekymret for, at to andre forhold ikke fungerer, som
de skal. De lange rehabiliteringsforløb tilbage til arbejde, som kræver, at forskellige
faggrupper og sektorer spiller sammen, kan let tabe den sårbare patient på vejen.
Desuden kan man stille spørgsmålet, om et rummeligt arbejdsmarked ikke burde
kunne etablere flere arbejdspladser med krav, som også en person med både en
kort uddannelse og nedsat arbejdsevne kan klare.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Baggrund og kommentar
23
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0024.png
•
Mange somatiske sygdomme og psykiske lidelser optræder med samme sociale
ulighed (kapitel 5 og 6). Når flere sygdomme har samme sociale mønster, er det ventet,
at forekomsten af multimorbiditet optræder med en stejl gradient (tabel 6.10.1). Men
det er ikke nødvendigvis det at være diagnosticeret med 2 eller flere sygdomme, som
er det vigtigste. Forløbet af én sygdom kan blive sværere, når man også har en anden
sygdom, og måske samtidig skal slås med social sårbarhed. Det mest voldsomme
eksempel er den meget høje dødelighed, som psykiatriens patienter har i somatiske
sygdomme
27
. Men det er for eksempel også for en diabetespatient med depression
sværere at mobilisere den energi, præcision og vedholdenhed, det kræver at passe sin
diabetes. Hvis man derudover skal slås med sociale problemer i form af arbejdsløshed
og økonomisk stress, bliver sygdomsbyrden ekstra tung
28
. Den patient behøver et nært
sundhedsvæsen, som ikke isoleret behandler ét medicinsk eller socialt problem ad
gangen.
•
Det har længe været en udbredt opfattelse, at ulighed i sundhed har årsager, som
ligger uden for sundhedsvæsenet, som dog forventes at være forberedt til at tage
imod konsekvenserne og deres ulige fordeling. Begge opfattelser hviler på spinkel
grund. Den ulighed, vi ser i kapitel 6 i overlevelse og tilbagevenden til arbejde, rejser
spørgsmål om, hvad sundhedsvæsenet kan gøre for at mindske den. Sammenlignet
med andre lande i Vesteuropa har Danmark desuden en påfaldende stor stigning i
ulighed i dødsårsager, for hvilke der findes effektiv behandling
18
. Den anden opfattelse
om sundhedsvæsenets evne til at møde den ulige sundhed er belyst i kapitel 7.
Det har måske været set som en selvfølge, at det møde skete på lige vilkår, således
at man ikke behøvede at holde øje med det. Det er man nu, med denne rapport,
begyndt at gøre.
• Skal man studere ulighed i brug eller kvalitet i sundhedsvæsnet, er det vigtigt, at man
sammenligner grupper med samme behov
29
. For nogle ydelser, som for eksempel
vaccinationer eller kræftscreening, har alle med samme køn og alder det samme
behov. Men allerede her ser vi en betydelig social ulighed, hvor de med grundskole
som højest fuldførte uddannelsesniveau bliver mindre vaccineret (tabel 3.3-4) og
mindre ofte undersøgt for kræft (tabel 7.1-3). Der findes ingen datakilder, som beskriver
behov af diagnostik og behandling. Her har man i analysen brugt spørgsmål om
selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere fysisk aktivitet på grund af helbredet og
langvarige sygdomme. Man finder for eksempel, at de, som har en kort uddannelse,
har noget mindre kontakt med praktiserende speciallæge (tabel 7.4.2). Det er næppe
overraskende med tanke at speciallægetætheden er størst i områder med flest
veluddannede. Det er usikkert, om det anvendte mål på behov, fanger dybden i
ulighed i symptomer, funktionsevne og sårbarhed, og derfor kan uligheden i brug
af ydelserne være undervurderet. Korte og andre ofte forebyggelige indlæggelser
er et vigtigt symptom på, at primærsektoren og sygehuse ikke fungerer optimalt.
Her finder man desværre en betydelig og desuden stigende ulighed (tabel 7.5-6).
•
Nogle ydelser får man ikke adgang til uden at betale en betragtelig brugerafgift
– for eksempel ved besøg hos tandlæge, fysioterapeut eller psykolog, og ved køb
af lægemidler. Her er ulighed i brug, om ikke tilsigtet, så forventet. De ydelser er ikke
undersøgt her. OECD’s analyser
30
viser, at i Danmark angiver hver sjette, at de det
seneste år har haft behov for sundhedsydelser, men afstået fra at søge hjælp af
økonomiske grunde. Andelen er højere for de med lave indkomster. Mange af de
vigtige indikatorer på kvalitet i sundhedsvæsenet, som findes i De 8 Nationale Mål for
Sundhedsvæsenet, er foreløbig kun beregnet opdelt på producenter (dvs. regionerne),
men ikke efter patienternes sociale og økonomiske situation.
Det etablerede billede er som sagt, at det danske sundhedsvæsen er ganske lige. Det er
det også sammenlignet med mange andre lande. Men skraber man, som det er gjort her,
på overfladen, fremkommer der hurtigt fragmenter af et billede, som viser noget andet.
Den offentlige samtale om sundhedspolitikken har brug for et mere fuldstændigt og
skarpt tegnet billede. Ikke kun af ulighed i sundhed, som vi nu har fået, men også af
ulighed i sundhedsvæsenet.
24
Social ulighed i sundhed og sygdom
Baggrund og kommentar
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0025.png
Referencer
1.
Commission on Social Determinants of Health (2008). Closing the gap in a generation
– health equity through action on social determinants of health. Geneve: World
Health Organization.
2. Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. (2011) Ulighed i sundhed – årsager og indsatser.
København: Sundhedsstyrelsen.
3. Hosseinpoor AR, Bergen N. (2019) Health inequality monitoring: A practical
application of population health monitoring. In: Verschuuren M, van Oers H, (eds).
Population Health Monitoring: Springer, Cham;
4. European Commision. European core health indicators Bruxelles 2020 [Available
from: https:/
/ec.europa.eu/health/social_determinants/indicators_en.
5. UCL Institute of Epidemiology and Health Care (2017). Marmot indicators release
2017 London: UCL Institute of Epidemiology and Health Care; [Available from:
http:/
/www.instituteofhealthequity.org/about-our-work/marmot-indicators-
release-2017.
6. Helsedirektoratet.(2018) Folkehelsepolitisk Rapport 2017. Oslo.
7.
Sen A.(1999) Development as freedom. Oxford: Oxford University Press;
8. World Health Organization (2019). Health Equity Policy Tool. A framework to track
policies for increasing health equity in the WHO European Region. Copenhagen
9. Diderichsen F, Evans T, Whitehead M. (2001) The social basis of disparities in health.
In: Evans T, Whitehead M, Diderichsen F, Bhuiya A, Wirth M, (eds). Challenging
inequities in health: From ethics to action. New York: Oxford University Press; 2001.
10. World Health Organization.(2010) Equity, social determinants and public health
programmes. Geneva: World Health Organization; 2010.
11. Dahl E, Bergsli H, Wel K (2014). Sosial ulikhet i helse: En norsk kunnskapsoversikt.
Oslo: Høgskolen i Oslo og Akershus
12. Statens Offentliga Utredningar. Nästa steg på vägen mot en mer jämlik hälsa - SOU
2017:47. Stockholm 2017.
13. Brønnum-Hansen H (2017). Socially disparate trends in lifespan variation: A trend
study on income and mortality based on nationwide Danish register data. BMJ Open
7, e014489.
14. Barr B, Higgerson J, Whitehead M. (2017) Investigating the impact of the English
health inequalities strategy: time trend analysis. BMJ.358:j3310
15. ONS (2020). Coronavirus (COVID-19) related deaths by occupation, England and
Wales: deaths registered up to and including 20 April 2020. Office for national
Statistics. London 2020.
16. Bambra C, Riordan R, Ford J, Matthews F. (2020) The COVID-19 pandemic and health
inequalities J Epidemiol Community Health. doi:10.1136/jech-2020-214401
17. Sundhedsstyrelsen (2020): Personer med øget risiko ved COVID-19. Version 25.05.20.
København. Sundhedsstyrelsen
18. Mackenbach JP, Valverdes JR, Bopp M et al. (2019) Progress against inequalities in
mortality: register based study of 15 European countries between 1990 and 2015.
Eur J Epid 34(12):1131-1142
Social ulighed i sundhed og sygdom
Baggrund og kommentar
25
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0026.png
19. Ottoson MH, Andreasen AG, Dahl KM et al. (2018) Børn og unge i Danmark
- velfærd og trivsel 2018. VIVE København.
20. Sundhedsstyrelsen (2017): Tidlig indsats for sårbare familier. Afdækning af
kommunernes indsats til gravide, spæd- og småbørn og deres forældre.
21. Gustafsson J-E, Westling AM, Åkerman A et al. (2010) School, Learning and
Mental Health. A systematic review. Kungl. Vetenskapsakademien. Stockholm
22. Hiscock R, Branston JR, McNeill A, et al. (2018) Tobacco industry strategies
undermine government tax policy: evidence from commercial data. Tobacco
Control 27:488-497.
23. Swinburn BA, Kraak VI, Allender S et al. (2019) The Global Syndemic of Obesity,
Undernutrition, and Climate Change: The Lancet Commission report. The Lancet
393(10173):717-846,e30-e32
24. Dalton SO, Olsen MH, Johansen C et al. (2019) Socioeconomic inequality in cancer
survival – changes over time. A population-based study, Denmark, 1987–2013,
Acta Oncologica 58:5, 737-74
25. Coleman MP, Forman D, Bryant H, et al. (2011) Cancer survival in Australia, Canada,
Denmark, Norway, Sweden, and the UK, 1995-2007. The Lancet.377(9760):127138.
26. Trucchi, C., Paganino, C., Orsi, A. et al. (2019) Hospital and economic burden of
influenza-like illness and lower respiratory tract infection in adults 50 years-old.
BMC Health Serv Res 19:585
27. Nordentoft M, Wahlbeck K, Hällgren J, et al. (2013) Excess mortality, causes of death
and life expectancy in 270,770 patients with recent onset of mental disorders in
Denmark, Finland and Sweden. PLoS ONE. 8(1):e55176
28. Sodermann M.(2020) Multisygdom: Pseudoepidemi og sølv-Tsunami. Tidsskrift for
forskning i sygdom og samfund 32:15-35
29. Cookson R, Asaria M Ali S et al. (2018) Health equity monitoring for healthcare quality
assurance. Soc Sci Med 198:148-156.
30. OECD (2019). Health for everyone? Social inequalities in health and health systems.
OECD, Paris.
26
Social ulighed i sundhed og sygdom
Baggrund og kommentar
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0027.png
Læsevejledning
I kapitel 1-7 præsenteres rapportens resultater inden for emnerne; Sociale vilkår for
sundhed , Generelle helbredsindikatorer , Tidlige vilkår for sundhed og sygdom ,
Sundhedsadfærd og arbejdsmiljø , Mentalt helbred og psykisk sygdom , Somatiske
sygdomme og ulykker og Kontakt med sundhedsvæsnet .
Hvert kapitel indledes med en introduktion til emnet. Herefter følger et afsnit for hver
indikator, for eksempel tidlig fødsel. Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af indika­
toren. Herefter følger en beskrivelse af resultaterne, som er vist i tabeller og figurer, og
som illustrerer forekomsten og udviklingen for indikatoren. Afsnittet afsluttes med en
kort sammenfatning.
I denne rapport beskriver vi udviklingen i social ulighed over tid med udgangspunkt
i perioden 2010-2017. Denne periode kan imidlertid variere afhængig af datakilden.
Derudover er der enkelte indikatorer, hvor vi har valgt at se på en længere periode,
fordi indikatorerne er særlig konjekturfølsomme, for eksempel arbejdsløshed.
De fleste indikatorer tager udgangspunkt i den voksne danske befolkning (på 30 år eller
derover), mens nogle indikatorer omhandler spædbørn, børn og unge. Definition af hver
enkel indikator er beskrevet i Bilag 1: Materialer og metode. En beskrivelse af de anvend
­
te datakilder findes også i Bilag 1.
Denne rapport beskriver i alt 69 indikatorer, defineret på baggrund af 27 datakilder.
Analyserne er baseret på forskellige typer af datakilder, herunder både data fra danske
registre og data fra spørgeskemaundersøgelser. Det betyder, at der knytter sig forhold til
de enkelte indikatorer, som ikke nødvendigvis er gældende for alle indikatorer. Data i de
danske registre er oftest baseret på hele befolkningen, mens data i spørgeskemaunder
­
søgelser typisk dækker et mindre, men repræsentativt udsnit af befolkningen. Både
spørgeskemadata og registerdata har fordele og ulemper, som er væsentlige at være
opmærksomme på, når man skal forstå resultaterne. Disse fordele og ulemper er
nærmere beskrevet for hver type datakilde i ordforklaringen nedenfor.
Ordforklaring
Datakilder
Denne rapport er baseret på data fra en række forskellige nationale registre (herunder
sundhedsregistre), spørgeskemaundersøgelser og kliniske kvalitetsdatabaser. De
anvendte datakilder er beskrevet i Bilag 1.
Spørgeskemaundersøgelse
I denne rapport er en række indikatorer defineret på baggrund af spørgeskemaunder-
søgelser. Ved spørgeskemaundersøgelser har man mulighed for at spørge om emner,
som man ikke har information om i de nationale registre. En af begrænsningerne ved
brug af data fra spørgeskemaundersøgelser er, at der er forskel i svarprocent afhængig
af blandt andet alder, køn og socioøkonomisk position. Dette kan der korrigeres for,
hvilket også er gjort i denne rapport.
Registerdata og kliniske kvalitetsdatabaser
I Danmark indsamles en lang række oplysninger i administrative registre og databaser.
Ved hjælp af CPR-nummeret er det muligt at koble informationer fra forskellige registre
på individniveau. Det gør det muligt at følge en gruppe personer over tid og gennem
forskellige dele af livet i forhold til blandt andet sygdom, indkomst, uddannelse m.m.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Læsevejledning
27
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0028.png
En af begrænsningerne ved denne type data er, at data kun indeholder den information,
der bliver indberettet til registrene. Det betyder for eksempel, at sygdom, der ikke
diagnosticeres hos en læge, ikke fremgår af registret.
Population
De fleste indikatorer tager udgangspunkt i den voksne danske befolkning (på 30 år eller
derover). Enkelte indikatorer omhandler spædbørn, børn og unge. I denne rapport vil den
aktuelle population afhænge af den specifikke indikator og tilhørende datakilde.
Social ulighed
Social ulighed måles oftest i forhold til 1) indkomst, 2) uddannelse eller 3) erhverv.
I denne rapport måles social ulighed primært ved personernes højest fuldførte uddan
­
nelsesniveau. Dette mål er blandt andet valgt, fordi det er stabilt gennem livet, hvorimod
for eksempel indkomst i højere grad kan variere over tid. Det antages, at personer på
30 år eller derover har færdiggjort deres uddannelse, og at de derfor her har opnået
højest fuldførte uddannelsesniveau.
Uddannelsesniveau
Uddannelse er defineret ved højest fuldførte uddannelsesniveau på baggrund af data
fra Uddannelsesregistret. Personer under 30 år kan være i gang med en uddannelse.
For denne aldersgruppe benyttes den højeste kategori af igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau. Igangværende uddannelse er baseret på data fra
Elevregistret. I denne rapport bruger vi tre kategorier af uddannelsesniveau;
1.
Grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau
2. Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau
3. Videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau
Derudover er der en gruppe, hvor uddannelsesniveau ikke er registreret. Det kan
eksempelvis være tilfældet for ældre personer (som har en uddannelse, før registret
blev etableret) og for indvandrere (som har taget en uddannelse i udlandet). For denne
gruppe betegnes uddannelsesniveau som uoplyst. I Bilag 1 er der en oversigt over
inddelingen af uddannelsesniveau.
Familiesocialgruppe
Familiesocialgruppe bruges som indikation for social position for de indikatorer, som
er baseret på data fra Skolebørnsundersøgelsen (HBSC). I HBSC er der ikke indsamlet
CPR-numre, og det er derfor ikke muligt at identificere forældrenes uddannelse i
Elevregisteret eller Uddannelsesregisteret. I HBSC bliver børnene spurgt til forældrenes
stilling. På baggrund af elevernes svar er familiens sociale baggrund blevet klassificeret
ud fra nøje specificerede stillingskataloger. Familiesocialgruppe defineres således på
baggrund af forældrenes stilling. Dernæst foretages en inddeling i tre socialgrupper:
Høj (socialgruppe I og II), Mellem (socialgruppe III og IV) og Lav (socialgruppe V og VI).
Social gradient
En social gradient i sundhed refererer til en sammenhæng mellem individers sociale
position og deres sygdomsrisiko. Social position er i denne rapport defineret som højest
fuldførte uddannelsesniveau.
Antal (N)
N (total) angiver antal personer (se tabeleksempel 1). Det vil sige i rækken ’Alle’ ses det
totale antal personer, der indgår i analysen. I rækken ’Grundskole’ under kvinder angiver
N antallet af kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau. Denne
værdi afspejler altid det faktiske antal i analysen, uanset datakilde. Se tabeleksempler
senere i dette afsnit.
28
Social ulighed i sundhed og sygdom
Læsevejledning
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0029.png
Antal mindre end 10 personer
Hvis antallet af personer er under 10 i en rubrik i tabellerne, vises ingen resultater,
og rubrikken vil være blank. Dette er gjort for at sikre persondatabeskyttelse.
Procent
Procent (%) angiver andelen af populationen, der har den givne indikator (se tabel-
eksempel 1). Ved analyser med data fra spørgeskemaundersøgelser angives dette ved
en vægtet %. Det betyder, at andelen af populationen, der har den givne indikator, er
vægtet, så den afspejler andelen i befolkningen. Se tabeleksempel senere i dette afsnit.
Procentenheder
Procentenheder kaldes også procentpoint. Procentenheder er den absolutte forskel
mellem to procenter. Procentenheder benyttes i denne rapport, når vi beskriver en
ændring i den sociale ulighed for indikatorer, der angives i procent.
Odds ratio
Odds ratio (OR) anvendes som mål for sammenhængen mellem to grupper. OR er et
mål for, om forekomsten er højere i en gruppe sammenlignet med en referencegruppe.
Referencegruppen er i denne rapport gruppen med videregående uddannelse som
højest fuldførte uddannelsesniveau og kan kendes ved, at OR er 1. For langt de fleste
indikatorer er OR justeret for alder, sådan at der tages højde for forskellig aldersfordeling
mellem grupperne, der sammenlignes. For de indikatorer, som ikke er opdelt efter køn,
er OR desuden justeret for køn. Se tabeleksempel 1 senere i dette afsnit.
Incidens
Incidens angiver antallet af nye tilfælde af den specifikke sygdom inden for en given
periode. Incidensen (antallet af nye tilfælde) af en given sygdom i et givent år er opgjort
som antallet af personer, der i løbet af det givne år eller periode er blevet registreret
med en diagnose for den pågældende sygdom, eller som er registeret med én eller
flere indløste recepter på medicin, som bruges til behandling af den specifikke sygdom.
Incidens bestemmes på baggrund af de personer, der er i risiko for sygdommen.
Det betyder, at personer, som i en forudgående periode allerede var registreret med
pågældende sygdom, ikke indgår. Se tabeleksempel 2 senere i dette afsnit.
Incidensrate
Incidensraten (IR) beskriver "hastigheden , hvormed nye sygdomstilfælde opstår.
Denne er opgjort pr. 100.000 person-år og angiver således hvormange personer,
der får sygdommen ud af 100.000 personer i løbet af et år. Se tabeleksempel 2
senere i dette afsnit.
Incidensrate ratio
Incidensrate ratio (IRR) er forholdet mellem incidensraten af en sygdom for et uddan-
nelsesniveau sammenlignet med incidensraten for sygdommen i referencegruppen.
I denne rapport er referencegruppen personer med videregående uddannelse som
højst fuldførte uddannelsesniveau og kan kendes ved, at IRR er 1. For langt de fleste
indikatorer er IRR justeret for alder, sådan at der tages højde for forskellig aldersfordeling
mellem grupperne, der sammenlignes. For de indikatorer, som ikke er opdelt efter køn,
er IRR desuden justeret for køn. Se tabeleksempel 2 senere i dette afsnit.
Aldersjustering
At justere for alder betyder, at der i analysen tages højde for eventuelle forskelle i
alderssammensætningen mellem grupper. Effekten af denne aldersjustering kan have
betydning, når vi ser på forholdet mellem procentfordelingen og OR, og antal nye
tilfælde pr. 100.000 og IRR. Her kan % for eksempel indikere, at der ikke er nogen forskel
mellem to grupper, mens den aldersjusterede OR viser en statistisk signifikant forskel
mellem to grupper eller omvendt. Denne forskel kan skyldes, at alderssammensætnin
­
gen er forskellig mellem de to grupper, og at denne er afgørende for den givne indikator.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Læsevejledning
29
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0030.png
Statistisk signifikans
Statistisk signifikans beskriver den statistiske usikkerhed. I denne rapport er det angivet,
hvis OR eller IRR er statistisk signifikant, ved markering med * . Se tabeleksempel senere
i dette afsnit.
Slope index of inequality
Slope index of inequality (SII) er et mål for den absolutte ulighed mellem socialgrupper.
SII er målt fra den laveste til den højeste socialgruppe, hvor der tages hensyn til alle
mellemliggende grupper og deres størrelse. SII er aldersjusteret for at tage hensyn
til gruppernes alderssammensætning. I denne rapport måler vi uligheden mellem
de tre uddannelsesgrupper fra grundskole til videregående uddannelse. Hvis der ikke
er ulighed i forekomsten af en indikator, vil SII være lig 0, mens en SII forskellig fra 0
indikerer, at der er ulighed mellem grupperne. SII vil enten være positiv eller negativ
afhængigt af, hvilken uddannelsesgruppe der er mest belastet, og afhængigt af, hvilken
indikator man kigger på.
Trend test
For at undersøge udviklingen i ulighed over tid (dvs. om uligheden er uændret,
faldende eller stigende over tid) laves en trend test. Resultatet af en trend test angives
ved signifikansniveauet, hvor en p-værdi mindre end eller lig med 0,05 er et udtryk for
en signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden. Da trend testen benyttes til at
beskrive en eventuel udvikling over tid, er denne lavet for de indikatorer, hvor der
minimum er målinger for tre år.
Tabeller
For hver indikator er der en tabel, der beskriver udviklingen i en given periode.
Vi har som udgangspunkt valgt perioden 2010-2017 og valgt at vise resultaterne for
tre år; 2010, 2013 og 2017. For nogle indikatorer er perioden og de valgte år anderledes.
Det skyldes, at der ikke har været data tilgængelig for de valgte år. Det gælder for
eksempel indikatoren screening for tyk- og endetarmskræft, fordi screeningsprogram
­
met først startede i 2014. Hver indikator er præsenteret med deskriptive og statistiske
analyseresultater. Disse er angivet ved enten en procentfordeling med tilhørende OR
eller ved antal nye tilfælde pr. 100.000 personer og tilhørende IRR. Nedenfor gives
to tabeleksempler; den første er et eksempel på en tabel med OR, den anden er
et eksempel på en tabel med IRR.
Figurer
For hver indikator er der en figur, der beskriver udviklingen i andelen af populationen,
der har den givne indikator i perioden. Figurerne supplerer tabellerne ved at vise tal
for hele perioden, når disse er tilgængelige. Det gælder for eksempel indikatorer, der
er baseret på data fra nationale registre, hvor der findes data for hvert år, for eksempel
andelen af tidligt fødte børn. I dette tilfælde vil figuren supplerer med opgørelse for
hvert år i perioden 2010-2017, mens tabellen kun viser tal for 2010, 2013 og 2017.
Det er væsentligt at have for øje, at figurerne viser andele, som ikke er justeret for
forskelle i køn og alder.
30
Social ulighed i sundhed og sygdom
Læsevejledning
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0031.png
TABELEKSEMPEL 1
Andelen, der ryger dagligt, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
21,7
OR
§
N (total)
147.415
%
17,8
2013
OR
§
N (total)
135.573
%
17,1
2017
OR
§
N (total)
148.697
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uoplyst
SII
**
MÆND
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uoplyst
SII
**
20,1
26,5
22,2
12,6
15,7
-22,2
23,5
32,6
25,0
13,9
26,9
-22,4
3,23
*
2,07
*
1
2,69
*
3,01
*
2,04
*
1
1,89
*
79.128
21.320
30.365
25.854
1.589
16,2
22,2
17,7
10,5
14,4
-18,5
2,93
*
1,89
*
1
1,76
*
72.593
18.222
27.788
25.262
1.321
15,7
21,7
17,5
9,4
14,7
-20,4
3,4
*
2,14
*
1
1,77
*
79.619
17.414
30.863
29.617
1.725
0,74
69.078
3,7
*
2,21
*
1
3,24
*
13.788
32.064
21.511
1.715
0,74
68.287
15.593
31.969
19.349
1.376
19,4
28,3
20,8
10,8
27,9
-20,4
3,52
*
2,18
*
1
3,52
*
62.980
13.530
29.603
18.620
1.227
18,6
27,0
19,5
10,1
26,1
-21,5
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der r ger dagligt, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og
la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
%:
angiver procentandel af
kvinder med grundskole som
højest fuldførte uddannelses­
niveau, der ryger dagligt.
I eksemplet her er der 26,5 %
kvinder med grundskole som
højest fuldførte uddannelses­
niveau, der ryger dagligt.
1
OR:
angiver odds ratio, det vil
sige, hvor mange gange
større (eller mindre) odds
(chance) den aktuelle gruppe
har for at ryge dagligt i
forhold til referencegruppen
(videregående uddannelse
som højest fuldførte
uddannelsesniveau).
I eksemplet her er OR 3,23,
dvs. mænd med grundskole
som højest fuldførte
uddannelsesniveau har 3,23
gange større chance for at
være daglig ryger i forhold
til mænd med videregående
uddannelse som højest
fuldførte uddannelsesniveau.
Langt de fleste OR er i
rapporten justeret for alder
Social ulighed i sundhed og sygdom
(enkelte indikatorer er også
justeret for køn), hvilket
betyder, at der i beregningen
af OR er taget højde for
eventuelle forskelle i alders­
sammensætning (og evt.
kønssammensætningen)
mellem de to grupper.
*:
angiver, at der er en
statistisk signifikant forskel i
odds (chance) for at være
daglig ryger mellem personer
med henholdsvis grundskole
(eller erhvervsfaglig/gymna­
sial uddannelse) som
uddannelsesniveau og
referencegruppen, som er
personer med videregående
uddannelse som højest
fuldførte uddannelsesniveau.
SII:
Slope index of inequality
beskriver uligheden for daglig
rygning målt mellem lavest
og højest fuldførte uddannel­
sesniveau, hvor der tages
højde for antal personer i de
forskellige grupper.
I eksemplet her er den
sociale ulighed i andelen af
kvinder, der ryger dagligt,
beregnet som forskellen
mellem kvinder med højest
og lavest fuldførte uddannel­
sesniveau, er 20,4 procent­
enheder.
Trend, p-værdi:
angiver
signifikansniveauet for, om
ændringer i SII over tid er
statistisk signifikante. Det er
et udtryk for, om den sociale
ulighed er ændret over tid,
angivet ved en
p­værdi.
I eksemplet her er der for
mænd fundet en
p­værdi
= 0,74, der indikerer, at der
ikke ses en signifikant
ændring i den sociale ulighed
i daglig rygning i perioden
2010 til 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Læsevejledning
31
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0032.png
TABELEKSEMPEL 1 TABELEKSEMPEL 2
Andelen, der ry
Antal nye tilfælde (incidens), antal nye tilfælde pr. 100.000 (IR) og IRR (incidensrate ratio) af iskæmisk
dagligt, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder hjertesygdom30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
og mænd på fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau for kvinder og mænd på 30 år eller
derover i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
2010
OR
ALLE
ALLE
KVINDER
Grundskole
20,1
26,5
KVINDER
3,01
*
2,04
*
79.128
21.320
30.365
16,2
22,2
17,7
21,7
N (t tal)
147.415
17,8
2013
OR
2010-2013
N (t tal)
Antal nye
tilfælde pr.
135.573
17,1
100.000
625,6
15,7
3,4
*
2017
OR
IRR
§
N (t tal)
Antal nye
tilfælde
2014-2017
rend,
p
ærdi nye
Antal nye
Antal
tilfælde
tilfælde pr.
148.697
100.000
65.494
79.619
17.414
26.305
510,2
IRR
§
79.299
72.593
2,93
*
18.222
21,7
34.896
527,3
1,8915.784 27.788 833,7
17,5
*
10.835
435,0
1
25.262
9,4
5.999
294,7
1,76
*
1.321
14,7
2.278
1149,0
-20,4
-310,0
62.980
18,6
44.403
732,9
3,52
*
13.530
27,0
995,7
14.639
2,1819.542 29.603 703,3
19,5
*
8.503
520,4
1
18.620
10,1
1.719
977,3
3,52
*
1.227
26,1
-371,0
-21,5
392,4
654,9
357,2
225,9
475,3
0,74
-258,0
639,1
873,3
638,9
462,2
587,9
-345,0
0,74
1,47
*
1,27
*
1
1,47
*
1,60
*
1,28
*
1
1,62
*
rhvervsfaglig/
Grundskole
gymnasial uddannelse
22,2
egående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
1,57
11.174
2,14
* *
30.863
1,25
*
1
1
1,77
*
1,63
*
9.009
29.617
5.114
1.725
1.008
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
12,6
1
25.854
10,5
Videregående uddannelse
1.589
14,4
15,7
1,89
*
Uoplyst
-22,2
-18,5
SII
**
MÆND
23,5
3,23
*
68.287
15.593
19,4
28,3
32,6
Grundskole
3,7
*
1,45
*
69.078
39.189
13.788
11.986
rhvervsfaglig/
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
20,8
31.969
gymnasial uddannelse
25,0
2,07
*
egående
uddannelse
Uopl st
SII
**
Videregående uddannelse
13,9
1
Uoplyst
26,9
2,69
*
SII
**
-22,4
19.349
1.376
10,8
27,9
-20,4
17.787
2,211,26
*
32.064
*
1
1
1,39
*
3,24
*
8.083
21.511
1.333
1.715
§ IRR er justeret for alder.
* IRR
§ OR er justeret for alder. er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, mellem højest og er målt ed et ”slope inde of inequalit er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning. og
der r ger dagligt, la est fuldførte uddannelsesni eau. SII ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest
la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Antal nye til fælde:
angiver
antallet af nye sygdomstil­
fælde (også kaldet incidens)
i den givne periode, her
2010­2013.
I eksemplet her er der blandt
mænd med grundskole som
højest fuldførte uddannelses­
niveau 14.639 nye tilfælde
af iskæmisk hjertesygdom
i perioden 2010­2013.
Antal nye tilfælde pr.
100.000:
angiver antal nye
sygdomstilfælde per 100.000
person-år. Det beregnes for
hele populationen blandt
personer, der ikke har
sygdommen pr. 01/01/2010.
I eksemplet her er der ud af
100.000 mænd 995,7, der
får iskæmisk hjertesygdom
i perioden 2010­2013.
SII:
Slope index of inequality beskriver uligheden i antal nye
sygdomstilfælde målt mellem lavest og højest uddannelses­
niveau, hvor der tages højde for antal personer i de forskellige
grupper. SII er aldersjusteret.
I eksemplet her er den sociale ulighed i antal nye tilfælde af
iskæmisk hjertesygdom blandt mænd, beregnet som forskellen
mellem mænd med højest og lavest fuldførte uddannelses­
niveau, 345 pr. 100.000 mænd. Dette udtrykker en negativ social
ulighed i iskæmisk hjertesygdom blandt mænd i forhold
til højest fuldførte uddannelsesniveau.
IRR:
angiver en incidensrate
ratio, det vil sige, hvor mange
gange større (eller mindre)
incidensraten (antal nye
sygdomstilfælde pr. 100.000
person­år) er for den aktuelle
gruppe sammenlignet med
referencegruppen, når der
tages højde for eventuelle
forskelle i alderssammen­
sætningen mellem de to
grupper.
I eksemplet her er incidens­
raten blandt mænd med
grundskole som højest
fuldførte uddannelsesniveau
1,47 gange højere end
incidensraten for mænd med
videregående uddannelse
som højest fuldførte
uddannelsesniveau.
1
2
Social ulighed i sundhed og sygdom
Social ulighed i sundhed og sygdom
32
Social ulighed i sundhed og sygdom
Læsevejledning
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0033.png
Beskrivelse af resultater
I beskrivelsen af resultaterne bruges en række standardformuleringer, som vi vil
redegøre for i det følgende.
I denne rapport refereres der til andele som for eksempel ”Blandt mænd med
grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der 74 %, som vurderer deres
helbred som godt”.
Andelen på 74 % er ikke justeret for alder og køn.
Er der social ulighed?
Når vi skal vurdere, om der er social ulighed inden for en indikator, bruger vi de justerede
oddsratio'er (OR). Hvis gruppen af personer med grundskole som højest fuldførte
uddannelsesniveau har en OR, som er signifikant højere eller lavere end 1 (markeret
med en * ), konkluderes det, at der er social ulighed for den givne indikator. Følgende
tre standardformuleringer er således baseret på en vurdering af OR for gruppen med
grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau i forhold til referencegruppen med
videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau:
• Der er en sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der...
• Der ses en social ulighed...
Hvis det gælder for både kvinder og mænd i alle tre år, beskrives det som:
•
Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd og for alle tre år.
Graden af social ulighed beskrives som lav, moderat og høj baseret på størrelsen af
henholdsvis odds ratio (OR) og incidensrate ratio (IRR). OR og IRR kan have værdier over
og under 1.0. Følgende intervaller er benyttet for graden af social ulighed med angivelse
af intervaller under 1.0 i parentes.
Der ses en
•
lav grad af social ulighed, når OR eller IRR ligger i intervallet 1.00-1.49 (0.67-1.00)
•
moderat grad af social ulighed, når OR eller IRR ligger i intervallet 1.50-2.00
(0.50-0.66)
•
høj grad af social ulighed, når OR eller IRR >2.00 (<0.50)
Er uligheden blevet større eller mindre i perioden?
Til at vurdere, om uligheden bliver større eller mindre i perioden, bruger vi SII og trend
testet af SII. Trend testet beskriver SII over tid ved en ret linje. SII beskriver retningen på
udviklingen, altså om uligheden bliver større eller mindre. Hvis SII bevæger sig længere
væk fra nul enten i positiv eller negativ retning, er uligheden blevet større. Mens hvis
SII i perioden nærmer sig nul, er uligheden blevet mindre. En negativ værdi for SII er et
udtryk for, at der er en større forekomst af indikatoren blandt personer med grundskole
som højest fuldførte uddannelsesniveau sammenlignet med personer med en videre­
gående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau.
Hvis trend testet er statistisk signifikant, konkluderer vi, at der er sket en statistisk
signifikant ændring i uligheden. For de datakilder, hvor vi har data for alle år fra 2010-
2017, er trend test baseret på SII for alle år og ikke kun for de tre år, som vises i tabellen.
Derfor kan der være steder, hvor der ser ud til at være en trend for de tre år i tabellen,
men der ikke er et statistisk signifikant trend test. Det kan skyldes, at der ikke er et fald
eller en stigning i SII gennem hele perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Læsevejledning
33
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0034.png
1
Sociale vilkår
for sundhed
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
I dette kapitel beskrives indikatorer for sociale vilkår, der har betydning for sundheden.
Det drejer sig om indkomstfordeling, fattigdom og arbejdsløshed. Indkomstuligheden
påvirkes i høj grad af politiske beslutninger, og en stor del af forandringerne kan tilskrives
senere års politiske reformer af skatter og velfærdsydelser. Relativ fattigdom
1, 2
er
samtidig steget kraftigt – særligt blandt personer med grundskole som højest fuldførte
uddannelsesniveau.
Indkomst er stærkt påvirket af uddannelse og position på arbejdsmarkedet. Indkomst
påvirker i sig selv helbredet
3
. Men indkomst påvirkes også af helbred i en modsatrettet
årsagsrelation, sådan at dårligt helbred påvirker indkomsten.
Studier fra mange lande inklusive Danmark har bekræftet hypotesen om en lineær
relation mellem indkomst og helbred. Det betyder, at associationen mellem indkomst
og helbred er stærkere i lavere indkomstlag – et mønster, som er blevet forstærket i de
senere år. Denne sammenhæng bidrager til, at samfund med små indkomstforskelle har
et generelt bedre helbred
4
. Denne association findes internationalt, men Danmark falder
ikke ind i mønsteret, da vi har relativt set lav økonomisk ulighed og samtidig noget højere
dødelighed end de fleste andre velstillede lande.
Langvarig arbejdsløshed er forbundet med alvorlige helbredsproblemer. Bag den
statistiske sammenhæng mellem arbejdsløshed og helbred findes ligesom med ind
­
komst to årsagsrelationer: Den første er, at dårligt helbred, ikke mindst psykiske lidelser,
øger risikoen for at blive arbejdsløs. Den anden årsagsrelation handler om, at arbejds-
løsheden har en effekt på helbredet. Nordiske studier finder, at der er en effekt af
arbejdsløshed på mentalt helbred (særligt depression) og hjertekarsygdom
5
. Der er
fundet en tydelig effekt på dødelighed inklusive selvmord, også når man tager hensyn
til, at psykisk syge oftere bliver arbejdsløse
6
. Mennesker med nedsat psykisk helbred
er også mere sårbare for effekten af arbejdsløshed
7
.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 1
35
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0036.png
1.1 Gini-koefficient
I dette afsnit belyses udviklingen i indkomstfordelingen for perioden 2000-2018 målt
ved brug af Gini-koefficienten.
Gini-koefficienten er et mål for indkomstulighed, der med et enkelt tal angiver afstanden
i indkomst mellem personerne med de mindste og de største indkomster. Hvis alle
personer i et samfund har den samme indkomst, er Gini-koefficienten 0. Hvis én person
modtager al indkomst, og resten af befolkningen ingen indkomst har, vil Gini-koefficien
­
ten være 100
8
.
Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande en forholdsvis lav grad af indkomst­
ulighed sammenlignet med andre europæiske lande
9
, hvilket hænger sammen med
den veludbyggede skandinaviske velfærdsstatsmodel. Den lave grad af indkomstulighed
er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en lav grad af social ulighed i sundhed,
hvilket er blevet kaldt ”The Scandinavian Welfare Paradox of Health”
10
. Hermed menes
det paradoks, at der i Danmark og andre nordiske lande, karakteriseret ved en universel
velfærdsmodel og forholdsvist lave indkomstuligheder, samtidig ses en betydelig social
ulighed i dødelighed og selvvurderet helbred
10, 11
.
Indikatoren Gini-koefficient er i denne rapport baseret på tal fra Statistikbanken ved
Danmarks Statistik. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
FIGUR 1.1
Gini-koefficient som ulighedsmål beregnet ved ækvivaleret disponibel indkomst
i perioden 2000-2018.
30%
25%
20%
15%
10%
5%
2007
2011
2002
2004
2005
2008
2000
2003
2016
2012
2014
2015
2017
2001
2006
2009
2010
2018
Kapitel 1
2013
0%
Af figur 1.1 fremgår det, at Gini-koefficienten er steget fra 24,1 Gini-point i år 2000 til 29,1
i 2018. Det betyder, at indkomstuligheden er vokset i perioden 2000-2018.
36
Social ulighed i sundhed og sygdom
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0037.png
1.2 Fattigdom
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der er fattige, for personer på 30 år eller derover.
I overensstemmelse med OECD måles risikoen for fattigdom i forhold til normen
i samfundet (relativ fattigdom). Det gøres ved at se på den andel af befolkningen, der har
en disponibel indkomst efter skat på 50 % af medianindkomsten. Medianindkomsten er
den indkomst, hvor halvdelen af befolkningen har en højere indkomst og halvdelen har
en lavere indkomst
1, 2
.
At leve i fattigdom kan påvirke helbredet negativt gennem et komplekst sammenspil
af en række materielle, sociale og psykosociale mekanismer
12
. Personer, der er økono­
misk fattige, rapporterer markant dårligere fysisk og psykisk helbred end personer,
der ikke er økonomisk fattige
13
. Herudover har økonomisk fattige også væsentligt flere
materielle, sociale og helbredsmæssige afsavn end personer, der ikke er økonomisk
fattige – herunder også basale afsavn som for eksempel at undlade at købe medicin
af økonomiske grunde
13
.
Indikatoren fattigdom er i denne rapport defineret på basis af information i Familie-
indkomstregistret og Arbejdsklassifikationsmodulet. Indikatoren er nærmere beskrevet
i Bilag 1.
TABEL 1.2
Andelen af fattige, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
for personer på 30 år eller derover, i 2000 og 2016.
2000
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
2,4
2,8
2,2
1,7
4,2
-2,2
2,03
*
1,30
*
1
7,10
*
OR
§
N (total)
3.339.283
1.093.955
1.265.167
711.920
268.241
%
4,1
4,6
2,8
2,2
24,8
-4,5
2,94
*
1,44
*
1
12,73
*
2016
OR
§
N
3.644.309
860.347
1.470.041
1.146.124
167.797
Δ FATTIGDOM (+/-)
1,7
1,8
0,6
0,5
20,6
0,01
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer, der er fattige, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest
og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Δ Fattigdom er ændringen i fattigdom, angi et ed procentpoint, i perioden 2000 til 2016.
Tabel 1.2 viser sammenhængen mellem andelen af fattige og højest fuldførte
uddannelsesniveau, i 2000 og 2016.
I 2016 er der blandt personer med grundskole 4,6 %, der er relativt fattige. Det gælder
henholdsvis 2,8 % og 2,2 % blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og videregående uddannelse.
Justeret for køn og alder er der en signifikant sammenhæng mellem højest fuldførte
uddannelsesniveau og andelen af fattige. Der ses en social gradient, hvor andelen
af fattige er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både i 2000
og i 2016.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 1
37
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0038.png
Den sociale ulighed i andelen af fattige, beregnet som forskellen mellem personer
med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er 4,5 procentenheder i 2016,
mens det var 2,2 procentenheder i år 2000. Der er sket en statistisk signifikant stigning
i den sociale ulighed i perioden 2000-2016.
FIGUR 1.2
Andelen af fattige fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
for personer på 30 år eller derover i perioden 2000-2016.
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2006
2007
2001
2009
2010
2013
2011
2002
2004
2005
2008
2000
Grundskole
2003
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 1.2 viser sammenhængen mellem andelen af fattige og højest fuldførte
uddannelsesniveau i perioden 2000-2016.
Af figur 1.2 fremgår det, at andelen af fattige er steget i perioden 2000-2016 og særligt
blandt personer med grundskole som uddannelsesniveau.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der er relativt fattige i perioden
2000-2016. Andelen, der er fattige, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden 2000-2016.
38
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 1
2016
2012
2014
2015
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0039.png
1.3
Arbejdsløshed
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer i alderen 30-65 år, der er arbejdsløse.
Talrige undersøgelser har dokumenteret, at der eksisterer en gensidig sammenhæng
mellem sundhed og tilknytning til arbejdsmarkedet
14-21
. Der findes to centrale kausale
årsagsforklaringer hertil. Den første forklaring beskriver, hvordan sundhedstilstanden
(både fysisk og psykisk) kan have betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det handler blandt andet om, at mennesker med varig nedsat arbejdsevne kan få førtids-
pension, men også om, at mange med ikke mindst psykiske lidelser bliver arbejdsløse
og har svært ved at komme tilbage på arbejde. Den anden forklaring beskriver, hvordan
en manglende eller ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet kan påvirke helbredet
negativt
5, 7
.
De fleste arbejdsløshedsperioder er korte og opstår for eksempel efter endt uddannelse
eller i forbindelse med jobskifte. Der er imidlertid nogle, som ikke forlader ledigheds­
systemet med det samme. Længerevarende arbejdsløshed øger risikoen for tab af
arbejdsmarkedsrettede kompetencer, hvilket udgør en omkostning for den enkelte
og for samfundsøkonomien
22
.
Indikatoren arbejdsløshed er i denne rapport defineret på basis af information fra
Arbejdsklassifikationsmodulet. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 1.3
Andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30-65 år, i 2000, 2010 og 2017.
2000
%
ALLE
3,0
OR
§
N (total)
2.551.560
%
2,3
2010
OR
§
N
2.641.281
%
1,7
2017
OR
§
N (total)
2.576.163
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
3,2
3,9
3,4
2,2
4,5
-2,5
2,7
3,1
2,6
2,2
4,3
-1,2
1,41
*
1,17
*
1
2,02
*
1,88
*
1,58
*
1
2,15
*
1.261.196
422.064
488.099
326.894
24.139
1,7
2,2
1,8
1,3
1,9
-1,4
1,83
*
1,40
*
1
1,40
*
1.313.671
293.049
527.969
463.950
28.703
1,7
2,1
1,6
1,5
3,0
-0,9
1,56
*
1,15
*
1
1,90
*
1.281.884
216.004
480.974
522.219
62.687
< 0,01
1.294.279
1,42
*
0,87
*
1
1,95
*
248.007
572.482
390.821
82.969
0,76
1.290.364
354.486
606.206
298.821
30.851
2,8
3,7
2,9
2,1
2,8
-2,3
1,88
*
1,44
*
1
1,35
*
1.327.610
293.881
624.162
370.810
38.757
1,7
2,2
1,3
1,6
3,1
-0,6
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der er arbejdsløse mere end hal delen af året, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i
andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 1.3 viser sammenhængen mellem andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen
af året, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30-65 år
i 2000, 2010 og 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 1
39
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0040.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 2,1 %, der er arbejdsløse mere end halv-
delen af året. Det gælder henholdsvis 1,6 % og 1,5 % blandt kvinder med henholdsvis
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Blandt mænd
er der i 2017 2,2 %, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året, blandt mænd med
grundskole. Blandt mænd med henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
videregående uddannelse gælder det 1,3 % og 1,6 % i 2017.
Justeret for alder er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem højest fuldførte
uddannelsesniveau og andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året. Der
ses en social gradient, hvor andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året,
er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder
og blandt mænd og for alle tre år.
Den sociale ulighed i andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 0,9 procentenhed blandt kvinder og 0,6 procentenhed blandt mænd
i 2017. Blandt kvinder gælder det, at der i perioden fra 2000-2017 er sket et statistisk
signifikant fald i den sociale ulighed, sådan at uligheden er faldet. Blandt mænd er
der ikke sket en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed.
FIGUR 1.3
Andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30-65 år, i perioden 2000-2017.
KVINDER
MÆND
10 %
8%
6%
4%
2%
0%
2007
2007
2011
2016
2011
2005
2002
2002
2004
2004
2005
2008
2008
2000
2000
2003
2003
2016
2015
2012
2012
2014
2014
2015
2017
2001
2006
2009
2010
2001
2006
2009
2010
2013
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 1.3 viser sammenhængen mellem andelen, der er arbejdsløse mere end
halvdelen af året, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30-65 år i perioden 2000-2017.
Som det fremgår af figur 1.3, er andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året,
påvirket af konjunkturændringer. Af figuren fremgår det, at der frem mod finanskrisen
i 2008 ses et fald i arbejdsløsheden for alle uddannelsesgrupper både blandt kvinder
og mænd.
Sammenfatning
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der er arbejdsløse mere end
halvdelen af året, både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2000-2017. Således
er andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året, lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Blandt kvinder gælder det, at der i perioden 2000-2017 er sket et
fald i den sociale ulighed. Blandt mænd er der ikke sket en statistisk signifikant ændring
i den sociale ulighed.
40
2013
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 1
2017
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Opsummering
I dette kapitel har vi beskrevet social ulighed i forhold til sociale vilkår, som har
betydning for vores sundhed. Indkomstuligheden er i perioden 2000-2018 steget fra
24,1 Gini-point til 29,1 Gini-point.
Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der en
højere andel, som er relativt fattige, og en højere andel, som er arbejdsløse, end blandt
personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau.
I forhold til udviklingen i den sociale ulighed ses en stigning i fattigdom i perioden
2000-2016 både blandt kvinder og blandt mænd. Omvendt ses et fald i den sociale
ulighed i arbejdsløshed blandt kvinder i perioden 2000-2017. Der ses ingen statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed blandt mænd i forhold til arbejdsløshed.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 1
41
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
1.
Danmarks Statistik. Levevilkår. Tema: Måling af fattigdom. København: Danmarks
Statistik; 2012.
2. Ekspertudvalg om fattigdom. En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til
opgørelsesmetoder. København: Ekspertudvalg om fattigdom; 2013.
3. Lenhart O. The effects of income on health: new evidence from the Earned Income
Tax Credit. Review of Economics of the Household. 2019;17(2):377-410.
4. Pickett KE, Wilkinson RG. Income inequality and health: a causal review. Soc Sci Med.
2015;128:316-26.
5. Browning M, Dano AM, Heinesen E. Job displacement and stress-related health
outcomes. Health economics. 2006;15(10):1061-75.
6. Lundin A, Lundberg I, Hallsten L, Ottosson J, Hemmingsson T. Unemployment and
mortality - A longitudinal prospective study on selection and causation in 49321
Swedish middle-aged men. Journal of epidemiology and community health.
2009;64:22-8.
7.
Andreeva E, Magnusson Hanson LL, Westerlund H, Theorell T, Brenner MH. Depressi
­
ve symptoms as a cause and effect of job loss in men and women: evidence in the
context of organisational downsizing from the Swedish Longitudinal Occupational
Survey of Health. BMC Public Health. 2015;15(1):1045.
8. Danmarks Statistik. Ulighedsmål: Gini-koefficient. København: Danmarks Statistik;
2019.
9. OECD Centre for Opportunity and Equality. Understanding the socio-economic divide
in Europe OECD Centre for Opportunity and Equality; 2017.
10. Hurrelmann K, Rathmann K, Richter M. Health inequalities and welfare state regimes.
A research note.
11. Eikemo TA, Bambra C, Joyce K, Dahl E. Welfare state regimes and income-related
health inequalities: a comparison of 23 European countries. European Journal of
Public Health. 2008;18(6):593-9.
12. Shaw M, Dorling D, Smith GD. Poverty, social exclusion, and minorities. In: Marmot M,
Wilkinson R, editors. Social Determinants of Health. Oxford: Oxford University Press;
2006.
13. Benjaminsen L, Enemark M, Birkelund J. Fattigdom og afsavn. Om materielle og
sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. København: SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd; 2016.
14.
Andersen I, Bronnum­Hansen H, Kriegbaum M, Hougaard CO, Hansen FK, Diderich­
sen F. Increasing illness among people out of labor market ­ A Danish register­based
study. Soc Sci Med. 2016;156:21-8.
15. Blomqvist S, Burstrom B, Backhans MC. Increasing health inequalities between
women in and out of work--the impact of recession or policy change? A repeated
cross-sectional study in Stockholm county, 2006 and 2010. Int J Equity Health.
2014;13:51.
16. Burstrom B, Whitehead M, Lindholm C, Diderichsen F. Inequality in the social
consequences of illness: how well do people with long-term illness fare in the British
and Swedish labor markets? Int J Health Serv. 2000;30(3):435-51.
42
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
17. Diderichsen F, Andersen I, Manuel C, Working Group of Danish Review on Social
Determinants of H, Andersen AM, Bach E, et al. Health inequality--determinants
and policies. Scand J Public Health. 2012;40(8 Suppl):12-105.
18. Holland P, Burstrom B, Moller I, Whitehead M. Socioeconomic inequalities in the
employment impact of ischaemic heart disease: a longitudinal record linkage study
in Sweden. Scand J Public Health. 2009;37(5):450-8.
19.
Holland P, Burstrom B, Moller I, Whitehead M. Gender and socio­economic variations
in employment among patients with a diagnosed musculoskeletal disorder:
a longitudinal record linkage study in Sweden. Rheumatology (Oxford).
2006;45(8):1016-22.
20. Holland P, Burstrom B, Whitehead M, Diderichsen F, Dahl E, Barr B, et al. How do
macro-level contexts and policies affect the employment chances of chronically
ill and disabled people? Part I: The impact of recession and deindustrialization.
Int J Health Serv. 2011;41(3):395-413.
21. Holland P, Nylen L, Thielen K, van der Wel KA, Chen WH, Barr B, et al. How do
macro-level contexts and policies affect the employment chances of chronically ill
and disabled people? Part II: The impact of active and passive labor market policies.
Int J Health Serv. 2011;41(3):415-30.
22. Finansministeriet. Økonomisk Redegørelse - December 2019. København:
Finansministeriet; 2019
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 1
43
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0044.png
2
Generelle
helbreds­
indikatorer
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
I dette kapitel beskrives generelle helbredsindikatorer, der knytter sig til forskellige
faser i et livsforløb. De generelle helbredsindikatorer inkluderer restlevetid for 30-årige,
dødelighed i befolkningen, børnedødelighed, selvvurderet helbred og funktionsevne
hos ældre.
Restlevetid og dødelighed i forskellige aldersgrupper inklusive børnedødelighed
anvendes ofte til karakterisering af befolkningens sundhed. Disse mål benyttes ofte
i internationale sammenligninger, fordi de er mere sammenlignelige end andre mål.
Ulighed og ændringer i middellevetid formes af dødelighedsmønstret i forskellige
aldersgrupper. Det er ulighed i dødelighed blandt midaldrende, som er afgørende for
uligheden i middellevetid i Danmark. En voksende andel af dødsfaldene i Danmark
sker i et snævert aldersinterval mellem 85 og 105 år, men den mindskede spredning
i dødsalder har ikke fundet sted blandt personer med en kort uddannelse
1
.
Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af en række helbredsforhold,
som rummer mere og andet end en liste af de enkelte sygdomme, personen lider af.
Selvvurderet helbred er en indikator, der ofte benyttes som et overordnet mål for en
befolknings helbredstilstand. Når man søger at forstå uligheden i selvvurderet helbred
hos individer med lavest og højest fuldførte uddannelsesniveau, finder man, at sociale
vilkår i barndommen spiller en vigtig rolle
2
, men også, at ulighed i materielle forhold
(fx indkomst og bolig), fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø samt sundhedsadfærd senere
i livet er vigtige forklaringer, ikke mindst i Danmark
3
.
Bevarelse af høj funktionsevne blandt ældre er vigtig for et godt og selvstændigt liv.
Med stigende middellevetid, og dermed et stigende antal ældre, er bevarelse af så høj
funktionsevne som muligt vigtig for samfundets behov for ressourcer til blandt andet
sundheds- og omsorgsydelser.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
45
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2.1 Restlevetid
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem henholdsvis højest fuldførte
uddannelsesniveau og indkomstniveau og restlevetiden for 30-årige.
Restlevetid defineres som det gennemsnitlige resterende antal år, en person på 30 år
forventes at leve i. Det forudsættes, at dødeligheden fremover svarer til dødeligheden
i befolkningen (begge køn og alle aldersgrupper på 30 år eller derover) for det år,
beregningen er lavet
4
.
Indikatoren restlevetid for 30-årige er i denne rapport defineret på basis af informationer
fra Befolkningsregistret og Dødsårsagsregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i
Bilag 1.
46
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0047.png
2.1.1 Restlevetid og uddannelse
FIGUR 2.1.1
Restlevetid blandt 30-årige, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd, i perioden 1990-2016.
KVINDER
MÆND
60 år
50 år
40 år
30 år
20 år
10 år
0 år
1990
1995
2000
2005
2010
2015
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 2.1.1 viser sammenhængen mellem restlevetid blandt 30-årige og højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd i perioden 1990-2016.
Der er en sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og restlevetid
blandt 30-årige. Der ses en social gradient, hvor restlevetiden blandt 30-årige er
længere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder
og blandt mænd.
Af figur 2.1.1 fremgår det, at restlevetiden blandt 30-årige generelt er steget i perioden
1990-2016. Restlevetiden er steget langsommere blandt personer med grundskole
end blandt personer med både erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående
uddannelse. Denne udvikling gælder både blandt kvinder og blandt mænd. Det betyder,
at den sociale ulighed i restlevetid blandt 30-årige er steget i perioden fra 1990-2016.
Sammenfatning
Der ses en social ulighed i restlevetiden blandt 30-årige, således at restlevetiden er
længere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en stigning i den sociale
ulighed i perioden blandt kvinder og blandt mænd.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
47
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0048.png
2.1.2 Restlevetid og indkomst
FIGUR 2.1.2
Restlevetid blandt 30-årige, fordelt på indkomstniveau
blandt kvinder og mænd, i perioden 1990-2016.
KVINDER
MÆND
60 år
50 år
40 år
30 år
20 år
10 år
0 år
1990
1995
2000
2005
2010
2015
1990
1995
2000
2005
2010
2015
1. k artil
2. k artil
3. k artil
4. k artil
Figur 2.1.2 viser sammenhængen mellem restlevetid blandt 30-årige og indkomstniveau
blandt kvinder og mænd i perioden 1990-2016.
Der er en sammenhæng mellem indkomstniveau og restlevetid blandt 30-årige. Der ses
en social gradient, hvor restlevetiden blandt 30-årige er længere med højere indkomst
­
niveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.
Af figur 2.1.2 fremgår det, at restlevetiden blandt 30-årige generelt er steget i perioden
1990-2016. Restlevetiden er steget langsommere blandt personer med lavt indkomst-
niveau end blandt personer med højt indkomstniveau. Det gælder både blandt kvinder
og blandt mænd. Det betyder, at den sociale ulighed i restlevetid blandt 30-årige er
steget i perioden fra 1990-2016.
Sammenfatning
Der ses en social ulighed restlevetiden blandt 30-årige, således at restlevetiden er
længere med højere indkomstniveau. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden
blandt kvinder og blandt mænd.
48
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0049.png
2.2 Dødelighed i befolkningen
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antal dødsfald pr. 100,000 personer, for personer på henholdsvist 1-24 år, 25-44 år
og 45-64 år. Dødelighed blandt 1-24-årige er undersøgt i forhold til forældres højest
fuldførte uddannelsesniveau.
Gennem de sidste 100 år er middellevetiden i Danmark steget markant for både
kvinder og mænd, men kvinderne har hele tiden haft en længere levetid end mændene
5
.
Denne generelle udvikling i dødeligheden afspejler særligt en ganske lav og konstant
faldende dødelighed blandt børn og unge, mens dødeligheden blandt personer på 35 år
eller derover har været mere stabil gennem de sidste årtier
6
. Gennem de sidste 3-5 årtier
har der konstant været en forskel i dødeligheden mellem lavest og højest uddannelses­
niveau, således at selvom dødeligheden er faldet i hele perioden, er dødeligheden
konstant højere blandt lavest uddannede end blandt højest uddannede
7
.
Indikatoren dødelighed er i denne rapport defineret på basis af information fra
Dødsårsagsregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
FIGUR 2.2.1
Antal dødsfald pr. 100.000 personer, fordelt på forældres højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt 1-24-årige piger og drenge, i perioden 1988-2017.
KVINDER
MÆND
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1988
1992
1996
2000
2004
2008
2012
2016 1988
1992
1996
2000
2004
2008
2012
2016
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
FIGUR 2.2.2
Antal dødsfald pr. 100.000 personer, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt 25-44-årige kvinder og mænd, i perioden 1988-2017.
KVINDER
MÆND
350
300
250
200
150
100
50
0
1988
1992
1996
2000
2004
2008
2012
2016 1988
1992
1996
2000
2004
2008
2012
2016
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
49
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0050.png
FIGUR 2.2.3
Antal dødsfald pr. 100.000 personer, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt 45-64-årige kvinder og mænd, i perioden 1988-2017.
KVINDER
MÆND
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1988
1992
1996
2000
2004
2008
2012
2016 1988
1992
1996
2000
2004
2008
2012
2016
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 2.2.1, 2.2.2 og 2.2.3 viser sammenhæng mellem antallet af dødsfald pr. 100.000
personer og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og blandt mænd i
perioden 1988-2017. De tre figurer viser tal for henholdsvis 1-24-årige, 25-44-årige og
45-64-årige. Blandt 1-24-årige er der få dødsfald i 2014, og tallene er derfor ikke vist.
Blandt de 1-24-årige ses i perioden en del udsving, men et generelt fald i dødeligheden
blandt både piger og drenge (figur 2.2.1). Af figur 2.2.2 og 2.2.3 fremgår det, at dødelig-
heden generelt er faldet i perioden 1988-2017. Det gælder for alle tre fuldførte uddan
­
nelsesniveauer både blandt kvinder og blandt mænd, bortset fra de 25-44-årige kvinder
med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau. For denne gruppe er dødelig­
heden i perioden stagneret.
Der er en sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og antallet af
dødsfald pr. 100.000 personer. Der ses en social gradient, hvor antallet af dødsfald
pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder
både blandt kvinder og blandt mænd og for alle aldersgrupperne.
I perioden fra 1988-2017 er den sociale ulighed i dødelighed øget i aldersgrupperne
25-44 år og 45-64 år. Blandt de 25-44-årige kvinder er den stigende ulighed et resultat
af den stagnerende dødelighed blandt kvinder med grundskole, mens dødeligheden
falder blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående
uddannelse. For kvinder i aldersgruppen 45-64 år falder dødeligheden blandt kvinder
med alle fuldførte uddannelsesniveauer, men langsommere for gruppen med grund­
skole som højest fuldførte uddannelsesniveau. Blandt de 25-44-årige og 45-64-årige
mænd øges den sociale ulighed som et resultat af, at dødeligheden falder langsommere
blandt mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau.
Sammenfatning
Der ses en social ulighed i antallet af dødsfald pr. 100.000 personer i perioden 1988-
2017, således at antallet af dødsfald pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden både blandt
kvinder og blandt mænd i aldersgrupperne 24-44 år og 45-64 år.
50
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2.3 Børnedødelighed og dødfødsler
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem moderens højest igangværende
eller fuldførte uddannelsesniveau og andelen af dødfødsler samt dødeligheden blandt
levendefødte børn.
Børnedødelighed er tidligere anvendt som en indikator for et lands sundhedstilstand
og levevilkår i internationale sammenligninger
8
. Dødfødsel defineres som fødsel af
et dødt barn fra og med uge 22 i graviditeten
9
. Spædbørnsdødelighed dækker over
dødeligheden i barnets første leveår, og den havde i mange år stor betydning for
befolkningens middellevetid
10
. Neonatal dødelighed anvendes som betegnelse for
spædbørn, der dør inden for de første 28 dage. Det er i denne periode, at de fleste
spædbørn dør, og dødsfaldet kan skyldes for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller
andre komplikationer. Postneonatal dødelighed forekommer fra 29 dage og frem til
barnet bliver ét år
11, 12
. Postneonatal dødelighed beskrives ikke i denne rapport, idet der
er så få dødsfald, at resultaterne ikke kan publiceres grundet persondatabeskyttelse.
Indikatoren dødfødsler er i denne rapport defineret på basis af information fra Det
Medicinske Fødselsregister. Indikatorerne neonatal dødelighed og dødelighed inden
barnet er fyldt 5 år er i denne rapport defineret på basis af information fra Dødsårsags-
registret. Indikatorerne er nærmere beskrevet i Bilag 1.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
51
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0052.png
2.3.1
Dødfødsel
TABEL 2.3.1
Antal dødfødsler pr. 1.000 fødsler, fordelt på moderens igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau, i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal pr.
1.000
fødsler
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
3,7
5,0
3,9
2,9
5,7
-2,3
1,62
*
1,32
1
1,95
*
OR
§
N
(total)
60.426
8.837
20.128
28.842
2.619
Antal pr.
1.000
fødsler
3,7
6,0
3,9
3,0
3,3
-3,0
1,96
*
1,30
1
1,12
2013
OR
§
N
(total)
53.039
6.884
16.473
26.088
3.594
Antal pr.
1.000
fødsler
3,9
6,8
4,0
3,0
5,1
-4,6
2,63
*
1,45
*
1
1,78
*
2017
OR
§
N
(total)
58.952
6.138
16.942
29.639
6.233
0,48
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antal dødfødsler pr. 1000 fødsler er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest
og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og køn. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 2.3.1 viser sammenhængen mellem antallet af dødfødsler pr. 1.000 fødsler og
moderens igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt fødsler af mødre med grundskole 6,8 dødfødsler pr. 1.000 fødsler.
Der er henholdsvis 4,0 og 3,0 dødfødsler pr. 1.000 fødsler blandt fødsler af mødre med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for moderens alder er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem
moderens igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau og antallet af
dødfødsler for alle tre år. Der ses en social gradient, hvor antallet af dødfødsler pr.
1.000 fødsler er lavere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet af dødfødsler pr. 1.000 fødsler, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau
(SII) er 4,6 dødfødsler pr. 1.000 i 2017. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den
sociale ulighed i perioden 2010-2017.
52
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0053.png
FIGUR 2.3.1
Antal dødfødsler pr. 1.000 fødsler, fordelt på moderens igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau, i perioden 2010-2017.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 2.3.1 viser sammenhængen mellem antal dødfødsler pr. 1.000 fødsler og moderens
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af dødfødsler pr. 1.000 fødsler
i perioden 2010-2017, således at antallet af dødfødsler pr. 1.000 er lavere med højere
igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed i perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
53
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0054.png
2.3.2 Neonatal død
TABEL 2.3.2
Antallet af neonatale dødsfald pr. 1.000 levendefødte, fordelt på moderens igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau, i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal pr.
1.000
levende
-
fødte
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
-1,5
-1,8
-2,8
0,72
2,2
3,3
1,9
1,9
1,81
*
1,02
1
OR
§
N
(total)
Antal pr.
1.000
levende
-
fødte
1,9
3,8
1,8
1,6
2,39
*
1,11
1
2013
OR
§
N
(total)
Antal pr.
1.000
levende
-
fødte
2,6
4,3
3,0
2,1
2,14
*
1,50
*
1
2017
OR
§
N
(total)
Trend,
p-værdi
57.600
8.793
20.049
28.758
49.262
6.843
16.409
26.010
52.519
6.096
16.874
29.549
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af neonatale dødsfald pr. 1.000 le endefødte er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte
forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og køn. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Tabel 2.3.2 viser sammenhængen mellem antallet af neonatale dødsfald, det vil sige
dødsfald inden for de første 28 dage, og moderens igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt børn af mødre med grundskole som igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau 4,3 neonatale dødsfald pr. 1.000 levendefødte. Der er
henholdsvis 3,0 og 2,1 neonatale dødsfald pr. 1.000 levendefødte blandt fødsler af
mødre med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for moderens alder er der en statistisk sammenhæng mellem moderens
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau og antallet af neonatale døds­
fald pr. 1.000 levendefødte for alle tre år. Der ses en social gradient, hvor antallet af
neonatale dødsfald pr. 1.000 levendefødte er lavere med højere igangværende eller
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet af neonatale dødsfald pr. 1.000 levendefødte, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest igangværende eller fuldførte
uddannelsesniveau (SII) er 2,8 dødfødsler pr. 1.000 i 2017. Der ses ikke en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
54
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0055.png
FIGUR 2.3.2
Antallet af neonatale dødsfald pr. 1.000 levendefødte, fordelt på moderens
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2010-2017.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 2.3.2 viser sammenhængen mellem antallet af neonatale dødsfald pr. 1.000
levendefødte og moderens igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau
i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af børn, der dør inden for de
første 28 dage i perioden 2010-2017, således at antallet af neonatale dødsfald pr. 1.000
levendefødte er lavere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
55
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0056.png
2.3.3 Dødelighed for børn under 5 år
TABEL 2.3.3
Antallet af dødsfald blandt børn under 5 år pr. 1.000 levendefødte, fordelt på moderens
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau, for børn født år 2010, 2011 og 2012.
2010
Antal pr.
1.000
levende
-
fødte
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
3,4
5,6
3,0
3,0
3,8
-2,4
1,87
*
1,01
1
1,28
OR
§
N
(total)
Antal pr.
1.000
levende
-
fødte
3,3
6,4
3,1
2,2
6,9
-4,3
2,92
*
1,44
1
3,3
*
2011
OR
§
N
(total)
Antal pr.
1.000
levende
-
fødte
3,3
5,4
3,8
2,3
3,0
-3,3
2,02
*
1,57
*
1
1,26
2012
OR
§
N
(total)
Trend,
p-værdi
60.204
8.793
20.049
28.758
2.604
56.012
7.819
17.972
27.326
2.895
54.904
7.362
17.271
26.946
3.325
0,67
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af dødsfald under 5 år pr. 1.000 le endefødte er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i
andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 2.3.3 viser sammenhængen mellem antallet af dødsfald blandt børn under 5 år
pr. 1.000 levendefødte og moderens igangværende eller højest fuldførte uddannelses-
niveau for børn født år 2010, 2011 og 2012.
Blandt børn af mødre med grundskole er der 5,4 dødsfald blandt børn under 5 år
pr. 1.000 levendefødte for børn født i 2012. Der er henholdsvis 3,8 og 2,3 dødsfald
pr. 1.000 levendefødte blandt børn født i 2012 af mødre med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for moderens alder er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem
moderens igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau og antallet af dødsfald
blandt børn under 5 år pr. 1.000 levendefødte for børn født alle tre år. Der ses en social
gradient, hvor antallet af dødsfald under 5 år pr. 1.000 levendefødte er lavere med højere
igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet af dødsfald blandt børn under 5 år pr. 1.000 levendefødte,
beregnet som forskellen mellem mødre med højest og lavest igangværende eller
fuldførte uddannelsesniveau (SII) er 3,3 procentenheder for børn født i 2012. Der ses
ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed for børn født i år 2010-2012.
56
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0057.png
FIGUR 2.3.3
Antallet af dødsfald blandt børn under 5 år pr. 1.000 levendefødte, fordelt på moderens
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau, for børn født år 2010, 2011 og 2012.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2010
2011
2012
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 2.3.3 viser sammenhængen mellem antallet af dødsfald blandt børn under 5 år
og moderens uddannelsesniveau for børn født i perioden 2010-2012.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af dødsfald blandt børn
under 5 år for børn født i perioden 2010-2012, således at antallet af dødsfald blandt
børn under 5 år pr. 1.000 levendefødte er lavere med moderens højere igangværende
eller fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den
sociale ulighed i perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
57
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0058.png
2.4 Selvvurderet helbred
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer på 30 år eller derover, der har et godt selvvurderet helbred.
Selvvurderet helbred er et udtryk for en persons egen samlede vurdering af sin
helbredstilstand, der ikke alene kan beskrives ved en liste af personens symptomer
og sygdomme. Det er velkendt, at selvvurderet helbred er en god prædiktor for syge-
lighed
13-18
. Jo dårligere en person vurderer eget helbred, desto større er risikoen for
sygdom og tidlig død. Der findes flere forklaringer på disse sammenhænge. For det
første er selvvurderet helbred en persons samlede vurdering af eget helbred. Denne
vurdering omfatter ikke alene den aktuelle helbredssituation, men også udviklingen
i helbredet gennem livet, kendskab til sygelighed og dødelighed i familien samt en
sammenligning af egen helbredstilstand med helbredstilstanden blandt jævnaldrende.
Desuden kan vurderingen af eget helbred påvirke, hvordan man reagerer på og hånd-
terer sygdom samt egen forebyggende og sundhedsfremmende adfærd. Selvvurderet
helbred menes tillige at være påvirket af oplevelsen af egne ressourcer og muligheden
for at få støtte og hjælp i éns netværk i tilfælde af sygdom
17
.
Indikatoren selvvurderet helbred er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2010, 2013, 2017).
Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 2.4
Andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt,
fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år
eller derover, i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
82,6
OR
§
N (total)
149.142
%
82,8
2013
OR
§
N (total)
136.716
%
80,9
2017
OR
§
N (total)
153.844
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
80,6
69,6
83,0
88,9
64,8
18,1
84,7
76,1
85,7
90,8
71,8
13,9
0,38
*
0,65
*
1
0,32
*
0,36
*
0,65
*
1
0,35
*
80.146
21.963
30.583
25.895
1.705
80,9
68,5
82,1
89,4
72,0
19,5
0,32
*
0,58
*
1
0,37
*
73.207
18.664
27.894
25.273
1.376
78,9
67,8
79,6
87,0
77,2
20,1
0,36
*
0,61
*
1
0,50
*
82.266
18.315
31.825
30.261
1.865
0,20
71.578
0,36
*
0,59
*
1
0,42
*
14.432
33.187
22.076
1.883
0,17
68.996
15.910
32.218
19.454
1.414
84,9
75,8
85,0
91,3
79,7
14,3
0,35
*
0,58
*
1
0,38
*
63.509
13.775
29.803
18.662
1.269
83,0
73,8
83,3
89,9
79,9
16,5
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII; Ulighed i andelen, der urderer eget helbred som fremragende, ældig godt eller godt, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den
absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
58
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0059.png
Tabel 2.4 viser sammenhængen mellem andelen, der vurderer eget helbred som
fremragende, vældig godt eller godt, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt
kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 68 %, der har et godt selvvurderet helbred.
Det gælder henholdsvis 80 % og 87 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 74 %, der har et
godt selvvurderet helbred. Det gælder henholdsvis 83 % og 90 % blandt mænd med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der har et godt selvvurderet helbred for både kvinder og mænd statistisk
signifikant i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor andelen, der har et godt selv-
vurderet helbred, er højere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har godt selvvurderet helbred, beregnet som
forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 20 procentenheder blandt kvinder og 17 procentenheder blandt mænd
i 2017. Både blandt kvinder og blandt mænd gælder det, at der ikke er en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 2.4
Andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt,
fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år
eller derover, i 2010, 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 2.4 viser sammenhængen mellem andelen, der vurderer eget helbred som
fremragende, vældig godt eller godt, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt
kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har et godt selvvurderet helbred
både blandt kvinder og blandt mænd i alle tre år, således at andelen, der har godt
selvvurderet helbred, er højere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke
en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
59
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2.5 Funktionsevne
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der har begrænset mobilitet, samt andelen, der har begrænsede
kommunikationsfærdigheder for personer på 65 år eller derover.
Danskernes middellevetid er gennem de seneste årtier overordnet set steget støt
19
.
Både andelen og antallet af ældre – her afgrænset til personer på 65 år eller derover
– forventes således at stige i de kommende år. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde
andelen af ældre på 65 år eller derover omkring 19 % af hele befolkningen i 2017. I 2050
forventes andelen at være steget til godt 24 %
20
. I absolutte tal drejer det sig om en
stigning fra 1,10 mio. i 2017 til 1,54 mio. i 2050. I takt med at befolkningen generelt lever
længere, vil det betyde, at flere danskere kommer til at leve en del af deres liv med
kronisk sygdom, idet ældre oftere får én eller flere samtidige kroniske sygdomme
21
.
Desuden vil ældre typisk med alderen opleve en stigende grad af nedsat mobilitet
22, 23
og kognition
24, 25
. Dette mønster fremgår også af rapporten Ældres sundhed og trivsel ,
som belyser sundhedstilstanden blandt personer på 65 år eller derover
26
. Rapporten
viser således, at ældres sundhedstilstand og trivsel generelt set bliver dårligere med
alderen
26
. Dette ses også afspejlet i, at efterspørgslen på og forbruget af ydelser i
sundhedsvæsenet og i den kommunale ældrepleje generelt stiger med alderen
27
.
Indikatorerne mobilitet og kommunikationsfærdigheder er i denne rapport defineret
på basis af spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Sundheds- og sygelighedsunder
­
søgelsen (2010, 2013 og 2017). Indikatorerne er nærmere beskrevet i Bilag 1.
60
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0061.png
2.5.1 Mobilitet
TABEL 2.5.1
Andelen, der slet ikke kan eller har meget besvær med én eller flere aktiviteter relateret
til mobilitet, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt personer på 65 år
eller derover, i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
22,7
27,1
18,5
10,8
53,3
-15,9
2,52
*
1,92
*
1
3,70
*
OR
§
N (total)
3.322
1.301
1.238
644
139
%
22,9
29,9
19,6
13,7
40,6
-13,2
2,36
*
2,03
*
1,59
*
2013
OR
§
N (total)
3.616
1.300
1.467
775
74
%
23,4
32,6
20,3
12,9
23,1
-21,9
2,75
*
1,65
*
1
1,73
2017
OR
§
N (total)
3.636
1.076
1.547
941
72
0,48
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for alder og køn.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der slet ikke kan eller har meget bes ær med én eller flere akti iteter relateret til mobilitet, er målt ed et ”slope inde of
inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og køn. SII er
nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 2.5.1 viser sammenhængen mellem andelen, der har begrænset mobilitet,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt personer på 65 år eller derover i 2010,
2013 og 2017.
I 2017 er der blandt ældre med grundskole 33 %, der har begrænset mobilitet.
Det gælder henholdsvis 20 % og 13 % blandt ældre med erhvervsfaglig/gymnasial og
videregående uddannelse.
Justeret for alder og køn er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der har begrænset mobilitet statistisk signifikant i alle tre år. Der ses en social
gradient, hvor andelen, der har begrænset mobilitet, er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har begrænset mobilitet, beregnet som forskellen
mellem ældre med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er 22 procenten
­
heder i 2017. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden
2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
61
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0062.png
FIGUR 2.5.1
Andelen, der slet ikke kan eller har meget besvær med én eller flere aktiviteter
relateret til mobilitet, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt
personer på 65 år eller derover, i 2010, 2013 og 2017.
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
Grundskole
2013
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
2017
Figur 2.5.1 viser sammenhængen mellem andelen, der har begrænset mobilitet,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt personer på 65 år eller derover i 2010,
2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af ældre, der har begrænset mobilitet
i alle tre år, således at andelen, der har begrænset mobilitet, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden.
62
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0063.png
2.5.2 Kommunikationsfærdigheder
TABEL 2.5.2
Andelen, der slet ikke kan eller har meget besvær med én eller flere aktiviteter relateret
til kommunikationsfærdigheder, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt
personer på 65 år eller derover, i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
10,9
10,8
10,5
4,3
33,8
-6,1
2,38
*
2,60
*
1
6,06
*
OR
§
N (total)
3.352
1.318
1.247
648
139
%
12,1
15,8
9,2
8,6
29,3
-8,5
1,74
*
1,06
1
2,77
*
2013
OR
§
N (total)
3.631
1.304
1.470
778
79
%
12,5
15,7
11,4
7,7
18,5
-8,3
1,99
*
1,47
*
1
2,24
*
2017
OR
§
N (total)
3.680
1.100
1.563
944
73
0,43
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for alder og køn.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der slet ikke kan eller har meget bes ær med én eller flere akti iteter relateret til kommunikationsfærdigheder, er målt ed
et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og
køn. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 2.5.2 viser sammenhængen mellem andelen, der har begrænsede kommunikations-
færdigheder, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt personer på 65 år eller
derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt ældre med grundskole 16 %, der har begrænsede kommunikations
­
færdigheder. Det gælder henholdsvis 11 % og 8 % blandt ældre med erhvervsfaglig/
gymnasial og videregående uddannelse.
Justeret for alder og køn er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der har begrænsede kommunikationsfærdigheder statistisk signifikant i alle
tre år. Der ses en social gradient, hvor andelen, der har begrænsede kommunikations
­
færdigheder, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har begrænsede kommunikationsfærdigheder,
beregnet som forskellen mellem ældre med højest og lavest fuldførte uddannelses­
niveau (SII), er 8 procentenheder i 2017. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring
i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
63
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0064.png
FIGUR 2.5.2
Andelen, der slet ikke kan eller har meget besvær med én eller flere aktiviteter
relateret til kommunikationsfærdigheder, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt personer på 65 år eller derover, i 2010, 2013 og 2017.
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 2.5.2 viser sammenhængen mellem andelen, der har begrænsede kommunikations-
færdigheder, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt personer på 65 år eller
derover i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen af ældre, der har begrænsede
kommunikationsfærdigheder i alle tre år, således at andelen, der har begrænset mobilitet,
er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed i perioden.
64
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Opsummering
I dette kapitel har vi beskrevet social ulighed i forhold til en række generelle
helbredsindikatorer, som ofte benyttes som mål for et lands udvikling og velstand
over tid og i internationale sammenligninger.
Vi har i dette kapitel blandt andet beskrevet restlevetid for 30-årige, dødelighed i
befolkningen og børnedødelighed. Blandt personer med grundskole som højest fuld­
førte uddannelsesniveau er der en kortere restlevetid og en højere dødelighed end
blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse
som højest fuldførte uddannelsesniveau. Ligeledes gælder det, at antallet af dødfødsler,
antallet af neonatale dødsfald og antallet af dødsfald blandt børn under 5 år er højere
blandt børn af mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau end
blandt børn af mødre med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående
uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau.
Derudover har vi beskrevet selvvurderet helbred og funktionsevne blandt ældre.
Resultaterne viser, at der blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddan­
nelsesniveau er en lavere andel, der har et godt selvvurderet helbred og en større andel,
der har begrænset mobilitet og begrænsede kommunikationsfærdigheder, end blandt
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse
som højest fuldførte uddannelsesniveau.
I forhold til udviklingen i den sociale ulighed gælder det, at der ses en stigning i den
sociale ulighed i dødelighed i perioden 1988-2017 både blandt kvinder og blandt
mænd i aldersgrupperne 24-44 år og 45-64 år. Ligeledes ses en stigning i den sociale
ulighed i restlevetid blandt 30-årige i perioden 1990-2016. Dødeligheden blandt kvinder
i alderen 25-44 år med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau mindskes
ikke, i modsætning til de andre køns- og aldersgrupper. For de tre børnedødelighedsmål,
selvvurderet helbred og funktionsevne blandt ældre ses ingen ændring i den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
65
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
1.
Bronnum-Hansen H. Socially disparate trends in lifespan variation: a trend study
on income and mortality based on nationwide Danish register data. BMJ Open.
2017;7(5):e014489.
2. Sieber S, Cheval B, Orsholits D, Van der Linden BW, Guessous I, Gabriel R, et al.
Welfare regimes modify the association of disadvantaged adult-life socioeconomic
circumstances with self-rated health in old age. Int J Epidemiol. 2019;48(4):1352-66.
3.
Dieker AC, W IJ, Proper KI, Burdorf A, Ket JC, van der Beek AJ, et al. The contribution
of work and lifestyle factors to socioeconomic inequalities in self-rated health a
systematic review. Scand J Work Environ Health. 2019;45(2):114-25.
4. Danmarks Statistik. Middellevetid: Danmarks Statistisk; 2020 [Available from:
https:/
/www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middel
­
levetid/middellevetid.
5. Danmarks Statistik. HISB7: Middellevetid for 0-årige efter køn Danmarks Statistik;
2020 [Available from: https:/
/statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1745.
6. Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. Danskerne lever længere, men
hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? København: Statens
Institut for Folkesundhed, SDU; 2004.
7.
Juel K, Koch MB. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. Betydningen
af rygning og alkohol. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2013.
8. World Health Organization. Child - Mortality/causes of death: World Health
Organization; 2020 [Available from: https:/
/www.who.int/data/maternal-new­
born-child-adolescent/child-data/child---mortality-causes-of-death.
9.
Tavares Da Silva F, Gonik B, McMillan M, Keech C, Dellicour S, Bhange S, et al.
Stillbirth: Case definition and guidelines for data collection, analysis, and presentation
of maternal immunization safety data. Vaccine. 2016;34(49):6057-68.
10. Danmarks Statistik. Befolkningens udvikling 2018 København: Danmarks Statistik;
2019.
11. World Health Organization. Neonatal and perinatal mortality. Country, regional and
global estimates. Geneve: World Health Organization; 2006.
12. Mortensen LH. Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas
laveste København: Danmarks Statistik; 2017 [Available from: https:/
/www.dst.dk/
da/Statistik/bagtal/2017/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark.
13. Heistaro S, Jousilahti P, Lahelma E, Vartiainen E, Puska P. Self rated health and
mortality: a long term prospective study in eastern Finland. J Epidemiol Community
Health. 2001;55(4):227-32.
14.
Benjamins MR, Hummer RA, Eberstein IW, Nam CB. Self­reported health and
adult mortality risk: an analysis of cause-specific mortality. Soc Sci Med.
2004;59(6):1297-306.
15. DeSalvo KB, Bloser N, Reynolds K, He J, Muntner P. Mortality prediction with a single
general self-rated health question. A meta-analysis. J Gen Intern Med.
2006;21(3):267-75.
16. Latham K, Peek CW. Self-rated health and morbidity onset among late midlife U.S.
adults. J Gerontol B Psychol Sci Soc Sci. 2013;68(1):107-16.
66
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
17. Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven
community studies. J Health Soc Behav. 1997;38(1):21-37.
18. Schnittker J, Bacak V. The increasing predictive validity of self-rated health. PLoS One.
2014;9(1):e84933.
19. Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik: Middellevetiden er ikke steget det
seneste år: Danmarks Statistik; 2019 [50:[Available from: https:/
/www.dst.dk/da/
Statistik/nyt/NytHtml?cid=28481.
20. Danmarks Statistik. Statistikbanken 2019 [Available from: https:/
/www.statistikban
­
ken.dk.
21.
Jensen H, Davidsen M, Ekholm O, Christensen A. Danskernes sundhed
– den nationale sundhedsprofil 2017. København: Statens Institut for Folkesundhed,
SDU for Sundhedsstyrelsen; 2018.
22. Ferrucci L, Cooper R, Shardell M, Simonsick EM, Schrack JA, Kuh D. Age-related
change in mobility: Perspectives from life course epidemiology and geroscience.
J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2016;71(9):1184-94.
23. Manini TM. Mobility decline in old age: a time to intervene. Exerc Sport Sci Rev.
2013;41(1):2.
24. Salthouse T. Consequences of age-related cognitive declines. Annu Rev Psychol.
2012;63:201-26.
25. Park HL, O'Connell JE, Thomson RG. A systematic review of cognitive decline in
the general elderly population. Int J Geriatr Psychiatry. 2003;18(12):1121-34.
26. Johannesen C, Davidsen M, Christensen A. Ældres sundhed og trivsel - Ældreprofilen
2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale
sundhedsprofiler og udvalgte registre. København: Statens Institut for Folkesundhed,
SDU for Sundhedsstyrelsen; 2019.
27. Sundheds- og Ældreministeriet med bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen.
Sundheds- og ældreøkonomisk analyse. Kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt
befolkningen, kronikere og ældre medicinske patienter. København: Sundheds- og
Ældreministeriet; 2018.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2
67
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0068.png
3
Tidlige vilkår
for sundhed
og sygdom
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Social ulighed i sundhed kan kun forstås, hvis man ser det i et livsforløbsperspektiv, hvor
de livsvilkår, som samfundet og familierne kan skabe for sine børn, påvirker børnenes
opvækst, senere uddannelse, erhverv og helbred. I dette kapitel beskrives en række
vigtige indikatorer på de tidlige vilkår for den sociale ulighed i sundhed, herunder miljø
i forsterlivet, forholdene omkring fødsel, de første leveår samt indikatorer, som påvirker
børn og unges skolegang.
I et 30 års perspektiv har mange flere børn i dag forældre med et højt uddannelses-
niveau. Men de børn, som har en forælder med et lavt uddannelsesniveau, er nu oftere
socialt udsatte. For eksempel bor de oftere i et ressourcefattigt område, er fattige,
har en arbejdsløs forælder, en straffet far eller en mor i psykiatrisk behandling
1
.
Forældres lavere uddannelsesniveau er på den måde blevet stærkere knyttet til
en øget sårbarhed for barnet.
Den stærke kobling mellem forældres uddannelse og indkomst, som er beskrevet
i kapitel 1, er en væsentlig baggrund for belysning af uligheden i børnenes trivsel,
ernæring og psykiske symptomer. Hvad barnet udsættes for tidligt i livet, såsom dårlig
ernæring, stress og kemikalier under graviditet og tidlig opvækst, påvirker en lang
række organers (inkl. hjernens) udvikling, senere funktion og regulering. Det sker delvis
via epigenetiske mekanismer, hvor genernes funktion ændres på en måde, som kan
videreføres til næste generation
2
.
To meget anvendte indikatorer for fostrets udvikling og eventuel eksponering under
graviditeten er tidlig fødsel og lav fødselsvægt i forhold til gestationsalder (graviditetens
længde). Lav fødselsvægt i forhold til gestationsalder (small for gestational age (SGA))
er forbundet med øget risiko for blandt andet hjertekarsygdom, lungesygdom samt
metaboliske sygdomme i voksenlivet som for eksempel type 2-diabetes og forhøjet
blodtryk
3-6
. Tidlig fødsel øger, uanset fødselsvægt, risikoen for senere neurologiske
symptomer og indlæringsvanskeligheder. Dermed reducerer det også chancen at få
en videregående uddannelse
7
.
Andre vigtige indikatorer for tidlige vilkår for sundhed er barnets ernæring, herunder om
barnet ammes fuldt ud. Fuldamning har en positiv effekt på immunsystemets modning
og mindsker formentlig risiko for allergiske sygdomme og overvægt. Overvægt blandt
børn kan lede til sociale vanskeligheder, som påvirker børnenes helbred, skolegang
og sociale relationer.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
69
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
3.1
Fødsler
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem moderens igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af fødsler, hvor barnet er født før uge 37,
eller hvor barnet er født lille i forhold til gestationsalder.
Børn født før udgangen af 37. svangerskabsuge betegnes som tidlig fødte. De inddeles
i: moderat tidlig fødte børn med en gestationsalder på 32-36 uger, meget tidlig fødte
børn med gestationsalder på 28-31 uger og ekstremt tidlig fødte med en gestationsalder
på mindre end 28 uger
8
. Andelen af børn, der er født før fulde 37. uge, har i perioden
2008-2018 udgjort 6-7 % af alle nyfødte børn i Danmark
9
. Et barn kan ved fødslen være
lille i forhold til gestationsalderen, hvilket defineres som en fødselsvægt 10 percentilen
for gestationalderen. (Small for Gestational Age, SGA).
Indikatorerne født før uge 37 og født lille i forhold til gestationsalder er i denne rapport
defineret på basis af information fra Det Medicinske Fødselsregister. Indikatorerne er
nærmere beskrevet i Bilag 1.
70
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0071.png
3.1.1 Fødsel før uge 37
TABEL 3.1.1
Andelen af børn, der fødes før uge 37, fordelt på moderens igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
4,9
6,8
5,2
4,1
4,2
-3,0
1,65
*
1,25
*
1
1,00
OR
§
N (total)
59.114
8.633
19.729
28.178
2.574
%
4,7
6,3
5,0
4,1
4,3
-2,3
1,50
*
1,18
*
1
1,04
2013
OR
§
N (total)
51.804
6.726
16.132
25.425
3.521
%
4,8
5,9
5,3
4,5
4,2
-1,9
1,34
*
1,21
*
1
0,94
2017
OR
§
N (total)
57.812
6.005
16.604
29.060
6.143
< 0.03
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af børn, der fødes før uge 37, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem
moderens højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 3.1.1 viser sammenhængen mellem andelen af børn, der fødes før uge 37, og
moderens igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt børn af mødre med grundskole 6 %, der er født før uge 37. Det
gælder 5 % og 4,5 % blandt børn af mødre med henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for moderens alder er sammenhængen mellem moderens igangværende eller
højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen af børn, der er født før uge 37, statistisk
signifikant. Der ses en social gradient, hvor andelen af børn, der er født tidligt, er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen af børn, der er født før uge 37, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII) er 1,9 procent
­
enheder. Der ses en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed, således at
uligheden i andelen, der er født før uge 37, falder i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
71
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0072.png
FIGUR 3.1.1
Andelen af børn, der fødes før uge 37, fordelt på moderens igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2010-2017.
10%
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 3.1.1 viser sammenhængen mellem andelen af børn, der fødes før uge 37, og
moderens igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der er født før uge 37,
således at andelen af børn, der er født før uge 37, er lavere med moderens højere
igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau. For perioden 2010-2017 mindskes
den sociale ulighed.
72
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0073.png
3.1.2 Børn, der er født små i forhold til gestationsalder
TABEL 3.1.2
Andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder, fordelt på moderens
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
10,8
14,9
10,7
9,2
14,1
-5,6
1,64
*
1,16
*
1
1,58
*
OR
§
N (total)
59.114
8.633
19.729
28.178
2.574
%
10,8
14,1
10,8
9,6
12,8
-4,1
1,45
*
1,11
*
1
1,35
*
2013
OR
§
N (total)
51.804
6.726
16.132
25.425
3.521
%
10,4
13,0
9,7
9,5
14,0
-2,7
1,38
*
1,01
1
1,54
*
2017
OR
§
N (total)
57.812
6.005
16.604
29.060
6.143
< 0,01
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel
i andelen mellem moderens højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Tabel 3.1.2 viser sammenhængen mellem andelen af børn, der fødes små i forhold til
gestationsalder, og moderens igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau
i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt børn af mødre med grundskole 13 %, der fødes små i forhold til
gestationsalder. Det gælder omkring 10 % blandt børn af mødre med henholdsvis
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for moderens alder er sammenhængen mellem moderens igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen af børn, der fødes små i forhold til
gestationsalder, statistisk signifikant. Der ses en social gradient, hvor andelen af børn,
der fødes små, er lavere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen af børn, der fødes små, beregnet som forskellen mellem
personer med højest og lavest igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau (SII)
er 2,7 procentenheder. Der ses en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed,
således at uligheden i andelen, der fødes små i forhold til gestationsalder falder i
perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
73
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0074.png
FIGUR 3.1.2
Andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder, fordelt på moderens
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2010-2017.
20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 3.1.2 viser sammenhængen mellem andelen af børn, der fødes små i forhold til
gestationsalder, og moderens igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau
i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der fødes små i forhold
til gestationsalder, således at andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder,
er lavere med moderens højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau. For
perioden 2010-2017 mindskes den sociale ulighed.
74
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0075.png
3.2 Fuldamning
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem moderens igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af børn, der fuldammes, til de er mindst
fire måneder.
Amning har en lang række gavnlige helbreds- og trivselseffekter for barnet. Ud over
at give næring til barnet har amning også positive fysiologiske, psykologiske, immuno-
logiske og udviklingsmæssige fordele for barnet – også på lang sigt. Tidligere forskning
viser, at amning giver barnet en vis beskyttelse mod infektionssygdomme i barndom
­
men, giver en bedre udvikling af barnets intelligens og sandsynligvis en vis beskyttelse
mod overvægt samt type 1- og 2-diabetes
10-12
. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spæd
­
børn ammes fuldt, til de er omkring seks måneder. Delvis amning anbefales til 12
måneder eller længere
13
. Nogle børn har dog brug for anden mad end mælk, før de
bliver seks måneder, dog ikke tidligere end fire måneder
14
. På den baggrund er det valgt
at benytte fuldamning i mindst fire måneder.
Indikatoren fuldamning i mindst fire måneder er i denne rapport defineret på basis af
information fra Den Nationale Børnedatabase. Indikatoren er nærmere beskrevet
i Bilag 1.
TABEL 3.2
Andelen af børn, der fuldammes, til de er mindst 4 måneder, fordelt på moderens
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2012, 2014 og 2017.
2012
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
56,2
37,1
48,9
66,0
57,2
33,8
0,36
*
0,53
*
1
0,73
*
OR
§
N (total)
30.331
3.898
9.972
14.848
1.613
%
57,5
38,1
47,7
67,3
58,4
38,1
0,35
*
0,47
*
1
0,71
*
2014
OR
§
N (total)
39.020
4.488
11.536
20.052
2.944
%
60,0
39,9
52,6
68,3
59,9
35,4
0,33
*
0,53
*
1
0,71
*
2017
OR
§
N (total)
29.837
2.988
8.627
15.090
3.132
0,39
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af børn, der fuldammes til de er 4 måneder, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel
i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 3.2 viser sammenhængen mellem andelen af børn, der fuldammes til de er mindst
fire måneder og moderens igangværende og højest fuldførte uddannelsesniveau i 2012,
2014 og 2017.
I 2017 er der blandt børn af mødre med grundskole 40 %, der fuldammes til de er mindst
fire måneder. Det gælder 53 % og 68 % blandt børn af mødre med henholdsvis erhvervs
­
faglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for moderens alder, er sammenhængen mellem moderens igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen af børn, der fuldammes til de er
mindst fire måneder statistisk signifikant. Der ses en social gradient, hvor andelen af børn,
der fuldammes til de er mindst fire måneder, er højere med højere fuldførte uddannel
­
sesniveau.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
75
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0076.png
Den sociale ulighed i andelen af børn, der fuldammes til de er mindst fire måneder,
beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelses­
niveau (SII) er 35 procentenheder i 2017. Der ses en ikke statistisk signifikant ændring
i den sociale ulighed.
FIGUR 3.2
Andelen af børn, der fuldammes til de er 4 måneder, fordelt på moderens
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2012-2017.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 3.2 viser sammenhængen mellem andelen af børn, der fuldammes til de er
fire måneder og moderens igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau
i perioden 2012-2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der fuldammes til de er mindst
fire måneder således, at andelen af børn, der fuldammes til de er mindst fire måneder
er højere med moderens højere igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau.
Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2012-2017.
76
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0077.png
3.3 Børnevaccinationsprogrammet
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af børn, der har gennemført børnevaccinations­
programmet.
Det danske børnevaccinationsprogram er indført med det formål at bekæmpe udbredte
og alvorlige børne- og folkesygdomme, som for eksempel difteri, polio, kighoste,
og mæslinger
15
. For at opnå den bedst mulige beskyttelse, også blandt børn, der ikke
vaccineres, bør en vis andel af en fødselsårgang vaccineres. Dette kaldes flok immuni
­
tet . Andelen, der bør vaccineres for at opnå flokimmunitet, afhænger af, hvilken smitsom
sygdom, der er tale om. For eksempelvis mæslinger, som er en af de mest smitsomme
sygdomme, vi kender, skal vaccinationsdækningen være på 95 %
15
. Børnevaccinations­
programmet er sammensat og udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefa
­
linger
16
, og vaccinationerne bliver tilbudt gratis og gives hos den praktiserende læge.
Børnevaccinationsprogrammet består af tre gange vaccination mod difteri, stivkrampe,
kighoste, polio og Hib-infektion (DiTeKiPolHib, anbefalet ved 3, 5 og 12 måneder),
tre gange vaccination mod pneumokokker (PCV, anbefalet ved 3, 5 og 12 måneder),
to vaccinationer mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR, anbefalet ved 15
måneder og 4 år), en vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio (DiTeKigPol
Revaccination (anbefalet ved 5 år)) og to vaccinationer mod human papillomavirus (HPV).
HPV-vaccination er omfattet af børnevaccinationsprogrammet, men behandles som en
selvstændig indikator, og er derfor ikke inkluderet her.
Indikatoren gennemført børnevaccinationsprogram er i denne rapport defineret på
basis af information fra Det Danske Vaccinationsregister. Indikatoren er defineret
som gennemført børnevaccinationsprogram, når alle vaccinedoser (undtagen HPV-
vaccinationen) er modtaget i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger
(herunder med den anbefalede alder for vaccination og de anbefalede perioder mellem
vaccinationerne). Dette afviger for Statens Seruminstituts måde at opgøre gennemførsel
på, hvorfor tallene i denne rapport også afviger fra tallene rapporteret hos Statens
Seruminstitut. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 4.
TABEL 3.3
Andelen, der har gennemført børnevaccinationsprogrammet fordelt på forældres
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2011, 2014 og 2017.
2011
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
43,1
32,0
41,4
47,1
29,6
16,7
0,53
*
0,79
*
1
0,47
*
OR
N (total)
128.063
12.504
55.852
59.318
389
%
61,3
48,2
60,7
64,5
38,7
14,9
0,51
*
0,85
*
1
0,35
*
2014
OR
N (total)
127.969
12.015
51.196
64.221
537
%
68,9
54,4
66,5
72,9
52,2
19,2
0,44
*
0,74
*
1
0,41
*
2017
OR
N (total)
73.467
6.010
25.558
40.898
1.001
0,35
Trend,
p-værdi
* OR er statistisk signifikant.
** SII Ulighed i andelen af børn, der har gennemført børne accinationsprogrammet, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den
absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og køn. SII er nærmere beskre et i den
indledende læse ejledning.
Tabel 3.3 viser sammenhængen mellem andelen, der har gennemført børnevaccina-
tionsprogrammet og forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelses­
niveau i 2011, 2014 og 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
77
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0078.png
I 2017 er der blandt børn af forældre med grundskole 54 %, der har gennemført børne
­
vaccinationsprogrammet. Det gælder 67 % og 73 % blandt børn af forældre med hen
­
holdsvis erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Disse tal
er lavere end opgjort af Statens Seruminstitut
17
. Statens Seruminstitut opgør resultater
pr. vaccination, mens nærværende rapport er baseret på gennemførelse af det samlede
børnevaccinationsprogram på basis af Sundhedsstyrelsens anbefalinger herom.
Justeret for køn er sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af børn, der har gennemført børnevaccinations­
programmet statistisk signifikant. Der ses en social gradient, hvor andelen af børn, der
har gennemført børnevaccinationsprogrammet, er højere med højere igangværende
eller fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen af børn, der har gennemført børnevaccinationsprogram­
met, beregnet som forskellen mellem børn af forældre med højest og lavest igang­
værende eller fuldførte uddannelsesniveau (SII) er 19 procentenheder i 2017. Der ses
en ikke statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed.
FIGUR 3.3
Andelen af børn, der har gennemført børnevaccinationsprogrammet, fordelt på forældrenes
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2011-2017.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 3.3 viser sammenhængen mellem andelen, der har gennemført børnevaccinations
­
programmet og forældres igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau
perioden 2011-2017.
Sammenfatning
Der ses moderat til høj grad af social ulighed i andelen af børn, der har gennemført
børnevaccinationsprogrammet, således at andelen af børn, der har gennemført
børnevaccinationsprogrammet, er højere med højere igangværende eller fuldførte
uddannelsesniveau hos forældrene. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring
i den sociale ulighed i perioden 2011-2017.
78
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0079.png
3.4 HPV-vaccination
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af piger, der gennemfører vaccination mod
HPV (human papillomavirus).
Vaccination mod HPV blev en del af det danske børnevaccinationsprogram til piger
i 2009
15
, og har blandt andet til formål at beskytte piger og kvinder mod kræft i liv-
moderhalsen. Den 1. september 2019 blev HPV-vaccination til drenge også en del af
børnevaccinationsprogrammet og har til formål at beskytte drenge og mænd mod
blandt andet analkræft. Fordi HPV smitter ved seksuel kontakt, bør man blive vaccineret
inden seksuel debut for at opnå den bedst mulige beskyttelse. Sundhedsstyrelsen
anbefaler vaccination ved 12 år. Vaccination mod HPV er gratis og gives hos den
praktiserende læge. I 2014 skete der et stort fald i tilslutningen til vaccinen mod HPV
efter en ellers succesfuld introduktion i 2009. En forklaring på det store fald kan være
den negative medieomtale omkring vaccinen
18
.
Indikatoren gennemført HPV-vaccination er i denne rapport defineret på basis af
information fra Det Danske Vaccinationsregister og gælder kun HPV-vaccination for
piger, fordi det på de udvalgte år ikke var en del af børnevaccinationsprogrammet
til drenge. Opgørelsen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger,
herunder anbefaling om vaccination som 12-årig og afsluttet indenfor 1 år
19
. Indikatoren
er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 4.
TABEL 3.4
Andelen af piger, der i deres 13. leveår har gennemført HPV-vaccination fordelt på forældrenes
igangværende og højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
67,4
58,7
67,9
69,0
50,0
7,9
0,64
*
0,95
*
1
0,45
*
OR
N (total)
33.431
3.212
15.443
14.604
172
%
75,6
66,8
75,8
77,2
55,1
7,7
0,59
*
0,93
*
1
0,36
*
2013
OR
N (total)
32.797
2.677
13.965
15.839
316
%
38,9
34,7
38,8
39,9
27,6
4,1
0,80
*
0,95
1
0,57
*
2017
OR
N (total)
32.150
2.099
12.141
17.305
605
0,18
Trend,
p-værdi
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der har gennemført HPV- accination er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte
forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og køn. SII er nærmere beskre et
i den indledende læse ejledning.
Tabel 3.4 viser sammenhængen mellem andelen af piger, som har gennemført HPV-
vaccination fordelt på forældrenes igangværende og højest fuldførte uddannelsesniveau
i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt piger af forældre med grundskole 35 %, der har gennemført
HPV-vaccination. Det gælder 39 % og 40 % blandt piger af forældre med henholdsvis
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Disse tal er lavere
end opgjort af Statens Seruminstitut
20
. Det skyldes, at gennemført HPV-vaccination
i nærværende rapport er defineret på basis af anbefalingen om, at piger vaccineres
som 12-årige og vaccinationerne afsluttes inden for 1 år.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
79
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0080.png
Der er en sammenhæng mellem forældrenes igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau og andelen af piger, der har gennemført HPV-vaccination.
Der ses en social gradient, hvor andelen af piger, der har gennemført HPV-vaccination,
er højere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen af piger, der har gennemført HPV-vaccination, beregnet
som forskellen mellem piger af forældre med højest og lavest igangværende eller
fuldførte uddannelsesniveau (SII) er 4 procentenheder i 2017. Der ses en ikke statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed.
FIGUR 3.4
Andelen af piger, som har gennemført vaccination med HPV fordelt på forældrenes
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2010-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 3.4 viser sammenhængen mellem andelen af piger som har gennemført HPV-
vaccination og forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau
i perioden 2010-2017. Som det fremgår af figuren, dykkede deltagelsen i HPV
vaccinationsprogrammet efter 2014, og er endnu ikke nået op på samme høje
deltagelse som før 2014.
Sammenfatning
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af piger, der har gennemført
HPV-vaccination således, at andelen af piger, der har gennemført HPV-vaccination
er højere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau hos forældrene.
Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
80
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0081.png
3.5
Tandsundhed hos børn
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af 15-årige børn, der har god tandsundhed.
Tand­ og mundsundhed betragtes i dag som en integreret del af det generelle helbred
og udgør et vigtigt aspekt af menneskets livskvalitet og funktionsevne
21, 22
. Sygdomme
i tænder og mund og de eventuelt medfølgende smerter eller ubehag kan have en
negativ sammenhæng med vigtige livsfunktioner, såsom fødeindtagelse
23
, mentalt
helbred
24
og sociale relationer
22
. Gener på grund af sygdomme i tænder og mund kan
desuden give anledning til, at den almindelige livsførelse begrænses i en sådan grad,
at det for eksempel kan være svært at passe arbejde eller skole
22
. Befolkningens
tandsundhed har også betydning for omfanget af det offentliges sygesikringsudgifter til
tandpleje og behandling, og god tand- og mund-sundhed er derfor både i den enkeltes
og samfundets interesse
25
.
Alle børn på 0-17 år tilbydes i Danmark gratis tandpleje, som inkluderer forebyggende
og behandlende tandpleje uden egen betaling. Tandplejen varetages kommunalt og
er i høj grad skolebaseret og opsøgende. Dette har medvirket til en høj andel af børn
og unge, der deltager i det kommunale tandplejetilbud. Udviklingen af caries i tænderne
skyldes både biologiske og sociale faktorer samt genetiske forskelle, hvor nogle er mere
disponible for caries end andre.
Indikatoren god tandsundhed er i denne rapport defineret ved ingen caries på basis af
informationer fra Det Centrale Odontologiske Register. Indikatoren er nærmere beskrevet
i Bilag 1.
TABEL 3.5
Andelen af piger og drenge, der har god tandsundhed fordelt på forældres
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
49,9
OR
N (total)
55.044
%
55,8
2013
OR
N (total)
52.171
%
65,2
2017
OR
N (total)
46.362
Trend,
p-værdi
PIGER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
DRENGE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
48,6
33,7
45,5
55,8
34,2
26,2
51,2
33,1
48,5
58,6
39,9
27,9
0,35
*
0,67
*
1
0,47
*
0,40
*
0,66
*
1
0,41
*
26.794
2.503
12.219
11.461
611
53,9
34,7
50,1
61,9
38,3
30,8
0,33
*
0,62
*
1
0,38
*
25.384
2.067
10.909
11.670
738
63,7
42,6
58,8
71,3
43,8
31,5
0,30
*
0,57
*
1
0,31
*
22.510
1.405
8.537
11.660
908
0,02
23.852
0,33
*
0,57*
1
0,29
*
1.515
8.947
12.427
963
0,40
28.250
2.550
12.887
12.106
707
57,5
39,7
53,7
64,6
43,2
27,9
0,36
*
0,63*
1
0,42
*
26.787
2.047
11.495
12.551
694
66,6
48,1
61,9
73,9
45,1
29,4
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af piger og drenge, der har god tandsundhed, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte
forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og køn. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
81
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0082.png
Tabel 3.5 viser sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau og andelen af piger og drenge, der har god tandsundhed i 2010,
2013 og 2017.
I 2017 er der blandt piger af forældre med grundskole 43 %, der har god tandsundhed.
Det gælder henholdsvis 59 % og 71 % blandt piger af forældre med erhvervsfaglig/
gymnasial og videregående uddannelse. I 2017 er der blandt drenge af forældre med
grundskole 48 %, der har god tandsundhed. Blandt drenge af forældre med erhvervs-
faglig/gymnasial og videregående uddannelse er der en højere andel med god
tandsundhed, på henholdsvis 62 % og 74 %.
Sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest fuldførte uddannelses­
niveau og andelen af piger og drenge, der har god tandsundhed, er statistisk signifikant.
Der ses en social gradient, hvor andelen af børn, der har god tandsundhed, er højere
med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har god tandsundhed, beregnet som forskellen
mellem børn af forældre med højest og lavest igangværende eller fuldførte
uddannelsesniveau (SII) er henholdsvis 32 procentenheder blandt piger og 19 procent
­
enheder blandt drenge i 2017. Der ses en statistisk signifikant stigning i den sociale
ulighed for piger i perioden 2010-2017.
FIGUR 3.5
Andelen af piger og drenge, der har god tandsundhed, fordelt på forældrenes igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2010-2017.
PIGER
DRENGE
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 3.5 viser sammenhængen mellem andelen af piger og drenge, der har god
tandsundhed og forældres igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau
perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har god tandsundhed blandt piger
og blandt drenge i perioden 2010-2017. Blandt piger ses der en stigning i den sociale
ulighed i perioden, mens der blandt drenge ikke ses nogen ændring i den sociale
ulighed.
82
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0083.png
3.6 Overvægt blandt børn
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres familiesocialgruppe og
andelen af børn, der er overvægtige blandt elever i 5., 7. og 9. klasse (11-, 13- og 15-årige).
Ved skolestart er andelen af overvægtige og svært overvægtige elever 13,1 %, og når
eleverne forlader grundskolen, udgør denne andel 18,6 %. Andelen af svært overvægtige
udgør henholdsvis 2,9 % og 3,7 %
26
. Overvægt og svær overvægt kan være indgribende
i børn og unges liv særligt grundet negative psykosociale konsekvenser. Sammenlignet
med normalvægtige børn og unge har overvægtige børn og unge forøget risiko for
blandt andet mobning, social isolation, depression og stigmatisering
27
. Helbredskonse­
kvenser i form af for eksempel forhøjet blodtryk og type 2-diabetes kan allerede optræ
­
de i barn­ og ungdommen
28
, og der er stor sandsynlighed for, at barnet fastholder
overvægten ind i ungdomslivet og videre ind i voksenlivet
29
, hvor den kan have betydeli
­
ge helbredsproblemer som konsekvens
30
.
Indikatoren overvægt blandt børn er i denne rapport defineret på basis af spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Skolebørnsundersøgelsen, HBSC (2010, 2014, 2018).
Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1. Der er få børn med svær overvægt, og
resultater herfor vises derfor ikke i denne rapport.
TABEL 3.6
Andelen af piger og drenge, der er overvægtige fordelt
på forældrenes socialgruppe i 2010, 2014 og 2018.
2010
%
ALLE
10,0
OR
§
N (total)
3.990
%
8,9
2014
OR
§
N (total)
4.190
%
10,7
2018
OR
§
N (total)
3.271
Trend,
p-værdi
PIGER
La
Mellem
Høj
Ukendt
SII
**
DRENGE
La
Mellem
Høj
Ukendt
SII
**
8,7
12,0
8,7
6,1
11,7
-7,9
11,4
18,5
11,6
7,6
12,8
-13,8
3,06
*
1,61
1
2,66
*
6,87
*
3,70
*
1
4,68
*
2.022
325
772
694
231
8,5
12,1
10,1
5,5
7,4
-10,2
3,22
*
1,69
1
2,77
2.118
321
834
747
216
10,3
16,9
12,2
6,1
11,6
-14,4
2,31
2,08
1
1,13
1.601
160
633
592
216
0,11
1.670
2,72
1,09
1
2,72
167
589
610
304
< 0,01
1.968
286
690
687
305
9,3
16,0
9,8
6,8
9,4
-11,2
4,41
*
1,60
1
3,41
*
2.072
263
693
829
287
11,1
14,4
12,6
8,9
10,9
-8,8
§ OR er justeret for klassetrin.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af børn, der er o er ægtige, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem
højest og la est familiesocialgruppe justeret for klassetrin. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 3.6 viser sammenhængen mellem andelen af piger og drenge, der er overvægtige
og forældrenes socialgruppe i 2010, 2014 og 2018.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
83
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0084.png
I 2018 er der blandt piger af forældre med lav familiesocialgruppe 17 %, der er over-
vægtige. Det gælder henholdsvis 12 % og 6 % for piger af forældre med mellem og høj
familiesocialgruppe. I 2018 er der blandt drenge af forældre med lav familiesocialgruppe
14 %, som er overvægtige. Det gælder henholdsvis 13 % og 9 % for drenge af forældre
med mellem og høj familiesocialgruppe.
Justeret for klassetrin er sammenhængen mellem andelen af børn, der er overvægtige
og familiesocialgruppe i årene 2010 og 2014 statistisk signifikant. I 2010 og 2014 ses der
en social gradient, hvor andelen af børn, der er overvægtige, er lavere med højere
familiesocialgruppe. I 2018 ses der ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem
andelen af børn, der er overvægtige og familiesocialgruppe. I 2018 er usikkerheden på
OR stor for både piger og drenge, derfor ses der ikke en statistisk signifikant sammen
­
hæng i 2018.
Den sociale ulighed i andelen af børn, der er overvægtige, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest familiesocialgruppe (SII) er 14 procentenheder
blandt piger og 9 procentenheder blandt drenge i 2018. Der ses ikke en ændring i den
sociale ulighed i perioden 2010-2018 blandt piger. Der ses en reduktion i den sociale
ulighed i perioden 2010-2018 blandt drenge.
FIGUR 3.6
Andelen af piger og drenge, der er overvægtige,
fordelt på familiesocialgruppe i 2010, 2014 og 2018.
PIGER
DRENGE
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2014
2018
2010
2014
2018
Lav
Mellem
Høj
Figur 3.6 viser sammenhængen mellem andelen af piger og drenge, der er overvægtige
og familiesocialgruppe i 2010, 2014 og 2018.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der er overvægtige blandt piger og
blandt drenge i perioden 2010-2018. Blandt piger ses der ikke en ændring i den sociale
ulighed. Blandt drengene ses der en statistisk signifikant mindskning i den sociale
ulighed i perioden.
84
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0085.png
3.7 Ensomhed hos skolebørn
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres familiesocialgruppe
og andelen af børn, der føler sig ensomme blandt elever i 5., 7. og 9. klasse
(11-, 13- og 15-årige).
Ensomhed kan defineres som en subjektiv, uønsket følelse, der opstår, når éns sociale
relationer ikke lever op til éns sociale behov
31
. Ensomhed er ikke det samme som at være
alene eller socialt isoleret, og mange børn vil derfor lige så hyppigt møde ensomheden
i samværet med andre, som når de er alene
32
.
Langt de fleste børn vil føle sig ensomme på et tidspunkt i livet – for eksempel i for-
bindelse med et skoleskift, ved forældres skilsmisse, eller hvis de føler sig uden for
i klassen
33
. For de fleste børn vil følelsen være forbigående, men hos et betydeligt
mindretal af børn kan følelsen blive vedvarende og have alvorlige konsekvenser for
deres trivsel, sundhed og adfærd på kort og længere sigt
34
. Et voksende antal studier
peger for eksempel på, at vedvarende ensomhed igennem barndom og ungdom kan
øge risikoen for lavt selvværd, nedsat søvnkvalitet, selvskadende adfærd, selvmords­
tanker, depression, angst, skolefrafald, skolefravær og lavere karakterer
35-37
.
Indikatoren ensomhed er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål i Skolebørns-
undersøgelsen, HBSC (2014). Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1. Der kan i denne
rapport kun vises tal for 2014. Det skyldes, dels at spørgsmålet omkring ensomhed
først blev tilføjet i 2014, dels at der i 2018 var få børn med ensomhed, og derfor kan
resultaterne ikke publiceres grundet persondatabeskyttelse.
TABEL 3.7
Andelen af piger og drenge, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme,
fordelt på familiesocialgruppe i 2014.
2014
%
ALLE
7,2
OR
§
N (total)
4.506
PIGER
La
Mellem
Høj
Ukendt
SII
**
DRENGE
La
Mellem
Høj
Ukendt
SII
**
8,8
11,4
7,7
9,3
8,0
-1,6
5,5
4,2
6,1
5,1
6,1
-0,1
0,82
1,22
1
1,25
1,32
0,82
1
0,95
2.306
359
897
799
251
2.200
285
738
863
314
§ OR er justeret for klassetrin.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i der ofte eller meget ofte føler sig ensomme, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est familiesocialgruppe justeret for klassetrin. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 3.7 viser sammenhængen mellem andelen af piger og drenge, der ofte eller
meget ofte føler sig ensomme og familiesocialgruppe i 2014.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
85
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
I 2014 er andelen af piger, der oplever ensomhed 11 % blandt piger af forældre med
lav familiesocialgruppe. Blandt piger af familie med mellem og lav familiesocialgruppe
er der henholdsvis 8 % og 9 %, som oplever ensomhed. I 2014 er andelen af drenge,
der oplever ensomhed 4 % blandt drenge med lav familiesocialgruppe. For drenge
af forældre med mellem og høj familiesocialgruppe er der henholdsvis 6 % og 5 %,
der oplever ensomhed.
Justeret for barnets klassetrin, er der ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem
andelen af piger og drenge, der oplever ensomhed og familiesocialgruppe.
Sammenfatning
Der ses ingen social ulighed i andelen af piger og drenge, der oplever ensomhed.
86
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0087.png
3.8 Livstilfredshed
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres familiesocialgruppe og
andelen af børn, der har lav livstilfredshed blandt elever i 5., 7. og 9. klasse
(11-, 13- og 15-årige).
Almen livstilfredshed er et mål for, hvordan en person vurderer sit liv som helhed, og det
antages, at være stabilt over længere tid hos personen i modsætning til følelser, som er
afhængige af umiddelbare oplevelser
38
. Indikatorer for subjektivt velbefindende, såsom
livstilfredshed, anbefales som vigtige mål for et samfunds fremskridt på linje med mål
for fysisk helbred og økonomi
39
. Hos børn og unge, som gennemgår store biologiske,
psykologiske og sociale forandringer, giver måling af livstilfredshed vigtig information
om andre forhold end direkte helbredsmål som symptomer og kroniske sygdomme
40, 41
.
Lav livstilfredshed har sammenhæng med problematiske relationer i familien, forhold
i skolen og mobning, ligesom det har sammenhæng med emotionelle problemer
(f.eks. ensomhed) og risikoadfærd (f.eks. brug af rusmidler). Hos skolebørn er det vel
­
kendt, at vurderingen af ens eget liv er lavere blandt piger end blandt drenge. Livs-
tilfredsheden falder betydeligt gennem teenageårene og faldet er større hos pigerne
end hos drengene
41
.
Indikatoren lav livstilfredshed er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål
i Skolebørnsundersøgelsen, HBSC (2010, 2014, 2018)
42
. Indikatoren er nærmere beskre­
vet i Bilag 1.
TABEL 3.8
Andelen af piger og drenge, med lav livstilfredshed
fordelt på familiesocialgruppe i 2010, 2014 og 2018.
2010
%
ALLE
14,3
OR
§
N (total)
4.857
%
11,4
2014
OR
§
N (total)
4.522
%
11,3
2018
OR
§
N (total)
3.641
Trend,
p-værdi
PIGER
La
Mellem
Høj
Ukendt
SII
**
DRENGE
La
Mellem
Høj
Ukendt
SII
**
17,2
20,0
17,1
13,3
23,3
-8,8
11,3
14,0
13,3
6,2
14,9
-12,6
2,44
*
2,32
*
1
2,62
*
1,60
*
1,33
*
1
2,04
*
2.434
416
903
789
326
15,4
19,8
14,6
13,3
18,4
-8,2
1,69
*
1,13
1
1,61
*
2.310
358
897
799
256
15,4
20,1
16,5
12,3
16,6
-10,2
1,78
*
1,44
*
1
1,51
*
1.821
189
709
652
271
0,53
1.820
1,81
1,45
1
1,71
*
185
638
639
358
0,64
2.423
372
839
802
410
7,2
6,0
7,2
7,3
8,0
1,4
0,80
0,99
1
1,10
2.212
285
736
864
327
7,1
9,2
7,5
5,3
8,7
-5,1
§ OR er justeret for klassetrin.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af børn med la li stilfredshed, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem
højest og la est familiesocialgruppe justeret for klassetrin. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
87
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0088.png
Tabel 3.8 viser sammenhængen mellem andelen af piger og drenge, med lav
livstilfredshed og familiesocialgruppe i 2010, 2014 og 2018.
I 2018 er der blandt piger af familier med lav familiesocialgruppe 20 %, der oplever lav
livstilfredshed. Det er henholdsvis 17 % og 12 % for mellem og høj familiesocialgruppe.
I 2018 er der blandt drenge med lav familiesocialgruppe 9 %, der oplever lav livstilfreds
­
hed. Blandt drenge med mellem og høj familiesocialgruppe er det henholdsvis 8 % og
5 %.
Justeret for barnets klassetrin er sammenhængen mellem familiesocialgruppe og
andelen af piger, der oplever lav livstilfredshed, statistisk signifikant. Blandt pigerne ses
der en social gradient, hvor andelen af piger, der oplever lav livstilfredshed, er lavere
med højere familiesocialgruppe. I 2010 ses der blandt drenge en social gradient, hvor
andelen af drenge, der oplever lav livstilfredshed, er lavere med højere familiesocial­
gruppe. Blandt drengene ses der ingen sammenhæng mellem familiesocialgruppe
og andelen, der oplever lav livstilfredshed i årene 2014 og 2018.
Den sociale ulighed i andelen af børn, der oplever lav livstilfredshed, beregnet som
forskellen mellem personer med højest og lavest familiesocialgruppe (SII) er 10 procent
­
enheder blandt piger og 5 procentenheder blandt drenge i 2018. Der ses ikke en
ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2018.
FIGUR 3.8
Andelen af piger og drenge, med lav livstilfredshed
fordelt på familiesocialgruppe i 2010, 2014 og 2018.
PIGER
DRENGE
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2014
2018
2010
2014
2018
Lav
Mellem
Høj
Figur 3.8 viser sammenhængen mellem andelen af piger og drenge, med lav livstilfreds
­
hed og familiesocialgruppe i 2010, 2014 og 2018.
Sammenfatning
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der oplever lav livstilfredshed blandt
piger i perioden 2010-2018, mens der blandt drenge ses en høj grad af social ulighed
i andelen, der oplever lav livstilfredshed i 2010, men ikke i 2014 og 2018. Der ses ikke
en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden.
88
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0089.png
3.9 Self-efficacy
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres familiesocialgruppe
og andelen af børn, der har lav self-efficacy blandt elever i 5., 7. og 9. klasse
(11-, 13- og 15-årige).
Self-efficacy er et begreb, som stammer fra den sociale kognitive teori udviklet af
Bandura (1995)
43
. Begrebet refererer til en persons vurdering af egne evner til at klare
en situation, nå et mål de har sat sig eller løse en opgave, hvilket er væsentligt, særligt
for funktionsdimensionen af mental sundhed
43, 44
. Der findes ikke noget præcist dansk
ord for begrebet, men self-efficacy kan oversættes til ’mestringsevne’ eller ’tro på egen
formåen’
45
.
Børn og unge med lav selv-efficacy er i større risiko for at udvikle symptomer på stress,
angst og depression end børn, der har høj self-efficacy
46, 47
. Self-efficacy er derfor en
vigtig indikator for mental sundhed blandt børn og unge.
Indikatoren self-efficacy er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål i Skole
­
børnsundersøgelsen, HBSC (2014, 2018)
42
. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 3.9
Andelen af piger og drenge, med lav self-efficacy
fordelt på familiesocialgruppe i 2014 og 2018.
2014
%
ALLE
12,3
OR
§
N (total)
4.017
%
10,3
2018
OR
§
N (total)
3.020
PIGER
La
Mellem
Høj
Ukendt
SII
**
DRENGE
La
Mellem
Høj
Ukendt
SII
**
15,1
25,1
15,4
9,9
17,8
-18,6
9,3
10,9
10,7
5,8
15,7
-8,8
1,97
*
1,95
*
1
2,88
*
3,02
*
1,66
*
1
1,90
*
2.082
319
827
751
185
11,6
16,0
13,0
8,2
13,7
-10,9
2,13
*
1,70
*
1
1,85
*
1.546
163
622
564
197
1.935
256
664
799
216
8,8
15,8
9,8
5,3
10,2
-12,4
3,29
*
1,94
*
1
1,95
*
1.474
146
549
544
235
§ OR er justeret for klassetrin.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af børn med la self-efficac , er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem
højest og la est familiesocialgruppe justeret for klassetrin. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 3.9 viser sammenhængen mellem andelen af piger og drenge, med lav
self-efficacy og familiesocialgruppe i 2014 og 2018.
I 2018 er der blandt piger af familier med lav familiesocialgruppe 16 %, der oplever
lav self-efficacy. Det er henholdsvis 13 % og 8 % for mellem og høj familiesocialgruppe.
I 2018 er der blandt drenge af familier med lav familiesocialgruppe 16 %, der oplever lav
self-efficacy. Blandt drenge med mellem og høj familiesocialgruppe er det henholdsvis
10 % og 5 %.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
89
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0090.png
Justeret for barnets klassetrin er sammenhængen mellem andelen af børn, der oplever
lav self-efficacy og familiesocialgruppe, statistisk signifikant, i både 2014 og 2018. Der ses
en social gradient, hvor andelen af piger og drenge, der oplever lav self-efficacy er lavere
med højere familiesocialgruppe.
Den sociale ulighed i andelen af børn, der oplever lav self-efficacy, beregnet som
forskellen mellem personer med højest og lavest familiesocialgruppe (SII) er 11 procent
­
enheder blandt piger og 12 procentenheder blandt drenge i 2018. Der kan ikke siges
noget om udviklingen i den sociale ulighed, da vi kun har data for to år.
FIGUR 3.9
Andelen af piger og drenge, med lav self-efficacy
fordelt på familiesocialgruppe i 2014 og 2018.
PIGER
DRENGE
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2014
2018
2014
2018
Lav
Mellem
Høj
Figur 3.9 viser sammenhængen mellem andelen af børn, med lav self-efficacy
og familiesocialgruppe i 2014 og 2018.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der oplever lav self-efficacy
blandt piger og drenge i årene 2014 og 2018.
90
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0091.png
3.10 Børnefattigdom
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen.
En barndom præget af opvækst i fattigdom kan medføre en række negative konsekven­
ser i det senere voksenliv. Forskning baseret på danske registerdata har vist, at en
opvækst i fattigdom blandt andet kan medføre en øget risiko for dårlig tilknytning til
arbejdsmarkedet, lavere løn, kortere uddannelse, reduceret sandsynlighed for at blive
gift eller være samboende og reduceret sandsynlighed for at have fået børn ved
30-års-alderen. Børnefattigdom har ligeledes umiddelbare konsekvenser i form af
øget risiko for mentale sundhedsproblemer i barndommen
48, 49
og for både mentale
og fysiske helbredsproblemer i det senere voksenliv
50
.
Indikatoren børnefattigdom er i denne rapport defineret på basis af information fra
Familieindkomstregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 3.10
Andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, fordelt på forældres igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2000 og 2016.
2000
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
4,1
8,6
3,7
2,5
18,9
-5,9
3,69
*
1,50
*
1
9,09
*
OR
§
N (total)
1.037.039
120.124
480.398
412.122
24.395
%
6,2
20,2
5,7
2,1
36,1
-13,4
11,57
*
2,75
*
1
25,89
*
2016
OR
§
N
1.008.646
57.383
325.679
569.209
56.375
Δ FATTIGDOM (+/-)
2,1
11,6
2
-0,4
17,2
< 0,01
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for køn
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen børn, der le er under fattigdomsgrænsen, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og køn. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Δ Fattigdom er ændringen i fattigdom, angi et ed procentpoint, i perioden 2000 til 2016.
Tabel 3.10 viser sammenhængen mellem andelen af børn, der lever under fattigdoms
­
grænsen og forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2000
og 2016.
I 2016 er der blandt børn af forældre med grundskole 20 %, som lever under fattigdoms
­
grænsen. Det gælder omkring 6 % og 2 % blandt børn af forældre med henholdsvis
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for køn er sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen,
statistisk signifikant. Der ses en social gradient, hvor andelen af børn, der lever under
fattigdomsgrænsen, er lavere med højere igangværende eller fuldførte uddannelses­
niveau.
Den sociale ulighed i andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest igangværende eller fuldførte
uddannelsesniveau (SII) er 13 procentenheder. Der ses en statistisk signifikant stigning
i den sociale ulighed i perioden 2000-2016.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
91
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0092.png
FIGUR 3.10
Andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, fordelt på forældres
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2000-2016.
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2000
2001
2002
2004
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 3.10 viser sammenhængen mellem andelen af børn, der lever under fattigdoms
­
grænsen, fordelt på forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau
i perioden 2000-2016.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der lever under fattigdoms­
grænsen, således at andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, er lavere
med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau. For perioden 2000-2016
ses en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed.
92
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0093.png
3.11 Ungdomsuddannelse
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af personer på 25 år, der har gennemført
en ungdomsuddannelse.
Uddannelse har stor betydning for at blive en del af samfundet, idet det modvirker
arbejdsløshed og lav indkomst. Samtidig er uddannelse en vigtig faktor for et godt
helbred, lavere dødelighed og en høj livskvalitet
51
. Uddannelse påvirker ikke kun den
enkeltes arbejdsmarkedsmuligheder, men er også vigtigt for samfundsøkonomien.
I Danmark findes to hovedgrupper af ungdomsuddannelser – erhvervsuddannelser
og gymnasiale uddannelser – som begge giver adgang til videregående uddannelse.
En erhvervsuddannelse giver desuden adgang til arbejdsmarkedet som faglært.
Ungdommen er en særlig vigtig periode i livet, som skaber fundamentet for senere
helbred og livsomstændigheder
52
, og det er også her, at valget om en ungdomsuddan
­
nelse træffes. Selvom mange faktorer spiller ind på valget om en ungdomsuddannelse,
ser det ud til, at særligt forældres uddannelse har stor betydning for, hvem der får en
ungdomsuddannelse
53
.
Indikatoren gennemført ungdomsuddannelse er i denne rapport defineret på basis
af information fra Uddannelsesregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 3.11
Andelen af piger og drenge, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på forældres
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
67,4
OR
N (total)
63.324
%
67,3
2013
OR
N (total)
69.614
%
71,4
2017
OR
N (total)
79.884
Trend,
p-værdi
PIGER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
DRENGE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
70,2
58,3
76,7
87,4
25,4
34,6
64,6
49,6
69,9
82,3
20,3
39,0
0,21
*
0,50
*
1
0,05
*
0,20
*
0,47
*
1
0,05
*
31.260
3.804
11.966
10.651
4.839
69,8
57,4
77,0
88,2
23,0
35,4
0,18
*
0,45
*
1
0,04
*
34.257
3.583
13.114
11.825
5.735
74,0
62,4
81,8
90,1
25,9
27,9
0,18
*
0,50
*
1
0,04
*
39.038
3.309
15.050
14.257
6.422
< 0,01
40.846
0,17
*
0,47
*
1
0,05
*
3.538
16.016
15.059
6.233
0,01
32.064
3.884
12.737
10.890
4.553
65,0
46,4
70,2
82,7
20,2
40,9
0,18
*
0,49
*
1
0,05
*
35.357
3.818
13.996
12.519
5.024
68,8
51,2
74,7
86,2
21,9
36,6
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen der har gennemført en ungdomsuddannelse, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte
forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og køn. SII er nærmere beskre et i den
indledende læse ejledning.
Tabel 3.11 viser sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau og andelen af piger og drenge, der har gennemført en ungdoms­
uddannelse i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
93
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0094.png
I 2017 er der blandt piger af forældre med grundskole 62 %, som har gennemført en
ungdomsuddannelse. Det gælder omkring 82 % og 90 % blandt piger af forældre med
henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. I 2017
er der blandt drenge af forældre med grundskole 51 %, som har gennemført en ung-
domsuddannelse. Det gælder omkring 75 % og 86 % blandt drenge af forældre med
henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for køn er sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse,
statistisk signifikant. Der ses en social gradient, hvor andelen af dem, der har gennemført
en ungdomsuddannelse, er højere med højere igangværende eller fuldførte uddannel­
sesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest igangværende eller fuldførte
uddannelsesniveau (SII) er 28 procentenheder for piger og 37 procentenheder for drenge
i 2017. Der ses en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed for perioden 2010-
2017, således at den sociale ulighed er faldet.
FIGUR 3.11
Andelen af piger og drenge, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på forældrenes
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2010-2017.
PIGER
DRENGE
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 3.11 viser sammenhængen mellem andelen af piger og drenge, der har gennemført
en ungdomsuddannelse og forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannel­
sesniveau i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har gennemført en ungdoms­
uddannelse, således at andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er højere
med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der er sket en statistisk signifikant mindskning
i den social ulighed i perioden 2010-2017.
94
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0095.png
3.12 Stofbrug
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen af unge på 16-24 år, der har taget stoffer inden
for det seneste år.
I ungdomsårene eksperimenterer nogle unge med hash, og enkelte forsøger sig også
med andre stoffer, såsom amfetamin, kokain og ecstasy. For de fleste er der tale om
et ungdomsfænomen, og de færreste fortsætter brugen ind i voksenlivet
54
. Befolknings­
undersøgelser viser således, at det eksperimenterende brug af stoffer er mest udbredt
i aldersgruppen 16-19 år, og at meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen.
For nogle unge kan brugen af stoffer have alvorlige akutte konsekvenser, herunder
forgiftninger, ulykker og psykotiske symptomer. Et mere regelmæssigt brug af stoffer kan
føre til misbrug og afhængighed, ligesom regelmæssigt brug kan føre til varige psykiske
og fysiske lidelser
54
. Hash er langt det mest udbredte euforiserende stof blandt unge,
og næsten alle, der har prøvet andre stoffer end hash, har også prøvet hash
54, 55
.
Indikatoren stofbrug er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål i spørge-
skemaundersøgelsen SUSY (2010, 2013, 2017). Indikatoren er nærmere beskrevet i
Bilag 1. Stofbrug blandt piger i 2013 beskrives ikke i rapporten, idet der er så lavt et antal,
at resultaterne ikke publiceres grundet persondatabeskyttelse.
TABEL 3.12
Andelen af piger og drenge på 16-24 år, der har taget stoffer
inden for det seneste år i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
21,5
OR
N (total)
1.575
%
26,2
2013
OR
N (total)
1.552
%
23,6
2017
OR
N (total)
1.286
Trend,
p-værdi
PIGER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
DRENGE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
16,7
14,2
15,4
18,3
0,74
0,81
1
884
72
374
438
22,3
866
18,2
27,7
16,4
18,2
1,73
0,88
1
751
47
292
412
4,9
26,1
24,3
23,3
28,5
0,80
0,76
1
691
41
284
366
30,1
29,3
23,9
36,4
0,72
0,55
*
1
686
42
311
333
4,2
29,1
30,6
27,2
30,4
1,01
0,85
1
535
36
211
288
8,9
19,1
4,4
0,76
* OR er statistisk signifikant.
** SII Ulighed i andelen der har taget stoffer inden for det seneste år, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte
forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og køn. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
95
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0096.png
Tabel 3.12 viser sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau og andelen af piger og drenge på 16-24 år, der har taget stoffer
inden for det seneste år i 2010, 2013 og 2017.
I 2017, er der 28 %, der har taget stoffer inden for det seneste år blandt piger af forældre
med grundskole. For piger af forældre med henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse gælder det 16 % og 18 %. For drenge af
forældre med grundskole er der i 2017 31 %, som har taget stoffer inden for det seneste
år. For drenge af forældre med henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og videregående uddannelse gælder det 27 % og 30 %.
Der ses ingen sammenhæng mellem andelen af piger og drenge, der har taget stoffer
inden for det seneste år og forældres igangværende eller højest fuldførte uddannelses
­
niveau. Der er dermed ingen social ulighed i andelen, der har taget stoffer inden for det
seneste år.
FIGUR 3.12
Andelen af piger og drenge, der har taget stoffer inden for det seneste år fordelt på forældres
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013, 2017.
PIGER
DRENGE
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 4.6 viser sammenhængen mellem forældres igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau og andelen af piger og drenge på 16-24 år, der har taget stoffer
inden for det seneste år i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses ingen social ulighed i andelen, der har taget stoffer inden for det seneste år
i perioden 2010-2017.
96
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Opsummering
I dette kapitel har vi beskrevet social ulighed i sundhed i de tidlige vilkår. Det gælder
indikatorer, der knytter sig til både fødsel, de første leveår, skolealderen og ungdoms-
årene. Derudover har vi beskrevet social ulighed i børnefattigdom, som et mere generelt
livsvilkår.
Vi har i kapitlet beskrevet en række indikatorer, som knytter sig til barnets fødsel og
de første leveår. Blandt børn af mødre med grundskole, er der en højere andel, der fødes
før uge 37, en højere andel, der fødes små i forhold til gestationsalder, samt en lavere
andel der ammes fuldt i mindst fire måneder, end blandt børn af mødre med videregå
­
ende uddannelse. I perioden fra 2010-2017 er den sociale ulighed i andelen af børn, der
fødes før uge 37 og andelen af børn der fødes små i forhold til gestationsalder mindsket,
mens der ikke er sket nogen ændring i den sociale ulighed i andelen, der fuldammes i
mindst fire måneder i perioden 2012-2017.
Derudover ses det, at der blandt børn af forældre med grundskole er en lavere andel,
som gennemfører børnevaccinationsprogrammet, end blandt børn af forældre med
videregående uddannelse. Det gælder i hele perioden fra 2010-2017 og der er i perio
­
den ikke sket nogen ændring i den sociale ulighed. Ligeledes er der blandt piger af
forældre med grundskole en lavere andel, der gennemfører HPV-vaccination, end blandt
piger af forældre med videregående uddannelse. Det gælder i hele perioden 2010-2017
og, der er i perioden ikke sket nogen ændring i den sociale ulighed. Blandt børn af
forældre med grundskole eller lav familiesocialgruppe er der en lavere andel med god
tandsundhed og en højere andel, der er overvægtige, end blandt børn af forældre med
videregående uddannelse eller høj familiesocialgruppe. Det gælder hele perioden fra
2010-2017/8, med undtagelse af overvægt, hvor der ses social ulighed i 2010 og 2014,
men ikke i 2018. Den sociale ulighed i tandsundhed er steget blandt piger i perioden
2010-2017, mens der blandt drenge ikke er sket nogen ændring. Der ses en større andel
af børn af forældre med grundskole, der lever under fattigdomsgrænsen sammenlignet
med børn af forældre med videregående uddannelse i perioden 2000-2016. Der er
i perioden sket en stigning i den sociale ulighed.
Vi har i dette kapitel også beskrevet social ulighed i forhold til mental sundhed blandt
skolebørn. Resultaterne viser, at der blandt piger af forældre med lav familiesocialgruppe
er en højere andel, der har lav livstilfredshed, end blandt piger af forældre med høj
familiesocialgruppe i årene 2010, 2014 og 2018. Denne sammenhæng findes ikke blandt
drengene. Både blandt piger og blandt drenge gælder det, at der er en højere andel
af børn af forældre med lav familiesocialgruppe, der har lav self-efficacy, end blandt børn
af forældre med høj familiesocialgruppe i årene 2014 og 2018. Der ses ingen social
ulighed i ensomhed blandt børn.
I forhold til ungdomsårene har vi beskrevet, at der blandt unge af forældre med grund
­
skole er en lavere andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse, end blandt unge
af forældre med videregående uddannelse. Den sociale ulighed i andelen, der gennem
­
fører en ungdomsuddannelse, falder i perioden 2010-2017. Der ses ingen social ulighed
i andelen, der har brugt stoffer inden for det seneste år i årene 2010, 2013 og 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
97
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
1.
2.
3.
Ottoson MH, Andreasen AG, Dahl KM, Hestbæk A-D, Laustsen M, Rayce SB. Børn
og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018. København: VIVE; 2018.
Simeoni U, Armengaud JB, Siddeek B, Tolsa JF. Perinatal Origins of Adult Disease.
Neonatology. 2018;113(4):393-9.
Huxley RR, Shiell AW, Law CM. The role of size at birth and postnatal catch-up
growth in determining systolic blood pressure: a systematic review of the literature. J
Hypertens. 2000;18(7):815-31.
Levy-Marchal C, Jaquet D. Long-term metabolic consequences of being born small
for gestational age. Pediatr Diabetes. 2004;5(3):147-53.
Gjerris AC, Pinborg A, Shalmi A-C, Zizzo AR, Ekelund C, Schmigelow C, et al. IUGR
- Sandbjerg guideline 2014: Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi; 2014
[Available from: https:/
/www.dsog.dk/obstetrik.
Ovesen P, Frederiksen M, Kanstrup C, Lauenborg J, Kjærbye-Thygesen A, Kirkegaard
I, et al. Foetus Magnus Suspicio (DO366). Sandbjerg 2018: Dansk Selskab for Obste
­
trik og Gynækologi; 2018 [Available from: https:/
/www.dsog.dk/obstetrik.
Bharadwaj P, Lundborg P, Rooth D-O. Birth Weight in the Long Run. Journal of
Human Resources. 2018;53(1):189-231.
Blencowe H, Cousens S, Oestergaard MZ, Chou D, Moller AB, Narwal R, et al.
National, regional, and worldwide estimates of preterm birth rates in the year 2010
with time trends since 1990 for selected countries: a systematic analysis and
implications. Lancet. 2012;379(9832):2162-72.
eSundhed. Fødte og fødsler 2019 [Available from: https:/
/www.esundhed.dk/
Emner/Gravide-foedsler-og-boern/Foedte-og-foedsler-1997-#tabpane­
l7357588148A54E3AAFA0D9F90C1340E7.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10. Victora CG, Bahl R, Barros AJ, Franca GV, Horton S, Krasevec J, et al. Breastfeeding
in the 21st century: epidemiology, mechanisms, and lifelong effect. Lancet.
2016;387(10017):475-90.
11.
Al Mamun A, O'Callaghan MJ, Williams GM, Najman JM, Callaway L, McIntyre HD.
Breastfeeding is protective to diabetes risk in young adults: a longitudinal study.
Acta Diabetol. 2015;52(5):837-44.
Horta BL, Loret de Mola C, Victora CG. Long-term consequences of breastfeeding
on cholesterol, obesity, systolic blood pressure and type 2 diabetes: a systematic
review and meta-analysis. Acta Paediatr. 2015;104(467):30-7.
Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København:
Sundhedsstyrelsen; 2018.
Sundhedsstyrelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning. Sunde børn - Til forældre
med børn i alderen 0-2 år. København: Sundhedsstyrelsen og Komiteen for
Sundhedsoplysning; 2019.
Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Steatens Serum Institut. Børne-
vaccinationsprogrammet - årsrapport 2014. København: Sundhedsstyrelsen; 2016.
12.
13.
14.
15.
16. Sundhedsstyrelsen. Børnevaccinationsprogrammet København: Sundhedsstyrelsen;
2020 [Available from: https:/
/www.sst.dk/da/viden/vaccination/vaccination-af-
boern/boernevaccinationsprogrammet.
98
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
17.
Statens Serum Institut. Overvågning i tal, grafer og kort - DiTeKiPolHiB3 (12 mdr),
Vaccinationstilslutning 2020 [Available from: https:/
/statistik.ssi.dk/sygdomsda
­
ta#!/?vaccination=3&show=Graph&datatype=Vaccination.
Suppli CH, Hansen ND, Rasmussen M, Valentiner-Branth P, Krause TG, Molbak K.
Decline in HPV-vaccination uptake in Denmark - the association between HPV-
related media coverage and HPV-vaccination. BMC Public Health. 2018;18(1):1360.
Sundhedsstyrelsen. Børnevaccinationsprogrammet i Danmark København:
Sundhedsstyrelsen; 2019.
18.
19.
20. Statens Serum Institut. Overvågning i tal, grafer og kort - HPV færdigvaccineret,
Vaccinationstilslutning.: Statens Serum Institut,; 2020 [Available from:
https:/
/statistik.ssi.dk/sygdomsdata#!/?vaccination=6&sex=0&landsdel=100&
xaxis=Cohort&show=Graph&datatype=Vaccination.
21.
Marcenes W, Kassebaum NJ, Bernabe E, Flaxman A, Naghavi M, Lopez A, et al.
Global burden of oral conditions in 1990-2010: a systematic analysis. J Dent Res.
2013;92(7):592-7.
22. Petersen PE. The world oral health report 2003: continuous improvement of oral
health in the 21st century--the approach of the WHO Global Oral Health Programme.
Community dent oral epidemiol. 2003;31 Suppl 1:3-23.
23. Touger-Decker R, Mobley C, Academy of N, Dietetics. Position of the academy of
nutrition and dietetics: oral health and nutrition. J acad nutr diet. 2013;113(5):693-701.
24. Kisely S, Baghaie H, Lalloo R, Siskind D, Johnson NW. A systematic review and
meta-analysis of the association between poor oral health and severe mental illness.
Psychosom Med. 2015;77(1):83-92.
25. Meier T, Deumelandt P, Christen O, Stangl GI, Riedel K, Langer M. Global burden of
sugar-related dental diseases in 168 countries and corresponding health care costs.
J Dent Res. 2017;96(8):845-54.
26. Sundhedsdatastyrelsen. Den Nationale Børnedatabase (BDB) København: Sund
­
hedsdatastyrelsen 2019 [Available from: https:/
/sundhedsdatastyrelsen.dk/da/
registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/graviditet-foeds­
ler-og-boern/boernedatabasen.
27. Rankin J, Matthews L, Cobley S, Han A, Sanders R, Wiltshire HD, et al. Psychological
consequences of childhood obesity: psychiatric comorbidity and prevention.
Adolesc Health Med Ther. 2016;7:125-46.
28. Daniels SR. Complications of obesity in children and adolescents. Int J Obes (Lond).
2009;33 Suppl 1:S60-5.
29. Simmonds M, Llewellyn A, Owen CG, Woolacott N. Predicting adult obesity
from childhood obesity: a systematic review and meta-analysis. Obes Rev.
2016;17(2):95-107.
30. Reilly JJ, Kelly J. Long-term impact of overweight and obesity in childhood and
adolescence on morbidity and premature mortality in adulthood: systematic review.
Int J Obes (Lond). 2011;35(7):891-8.
31.
Heinrich LM, Gullone E. The clinical significance of loneliness: a literature review.
Clin Psychol Rev. 2006;26(6):695-718.
32. de Jong-Gierveld J, van Tilburg TG, Dykstra PA. Loneliness and social isolation.
In: Perlman D, Vangelisti A, editors. The Cambridge handbook of personal
relationships Cambridge: Cambridge University Press; 2006. p. 485-500.
33. Lerstrup Pedersen K, Rich Madsen K. Ensom men ikke alene: En antologi om unge
og ensomhed. København: Ventilen Danmark; 2014. 197 sider.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
99
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
34. Eccles AM, Qualter P, Madsen KR, Holstein BE. Loneliness in the lives of Danish
adolescents: Associations with health and sleep. Scand J Public Health.
2020:1403494819865429.
35. Qualter P, Brown SL, Rotenberg KJ, Vanhalst J, Harris RA, Goossens L, et al.
Trajectories of loneliness during childhood and adolescence: predictors and health
outcomes. J Adolesc. 2013;36(6):1283-93.
36. Harris RA, Qualter P, Robinson SJ. Loneliness trajectories from middle childhood
to pre-adolescence: impact on perceived health and sleep disturbance. J Adolesc.
2013;36(6):1295-304.
37. Qualter P, Brown SL, Munn P, Rotenberg KJ. Childhood loneliness as a predictor of
adolescent depressive symptoms: an 8-year longitudinal study. Eur Child Adolesc
Psychiatry. 2010;19(6):493-501.
38. Pavot W, Diener E. Review of the Satisfaction With Life Scale. Psychological
Assessment. 1993;5(2):164-72.
39. OECD. OECD Guidelines on Measuring Subjective Well-being. Paris: OECD
Publishing; 2013.
40. Cavallo F, Dalmasso P, Ottova-Jordan V, Brooks F, Mazur J, Valimaa R, et al. Trends
in life satisfaction in European and North-American adolescents from 2002 to 2010
in over 30 countries. Eur J Public Health. 2015;25 Suppl 2:80-2.
41.
Due P, Eriksson C, Torsheim T, Potrebny T, Välimaa R, Suominen S, et al. Trends in
high life satisfaction among adolescents in five Nordic countries 2002–2014. Nordisk
välfärdsforskning | Nordic Welfare Research. 2019;4(2):54-66.
42. Rasmussen M, Kierkegaard L, Rosenwein S, Holstein B, Damsgaard M, Due P.
Skolebørnsundersøgelsen 2018. Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt
11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark. København: Statens Institut for
Folkesundhed, SDU; 2019.
43. Bandura A. Self-efficacy in changing societies. Cambridge: Cambridge University
Press; 1995.
44. Schwarzer R, Jerusalem M. Generalized self-efficacy scale. In: Weinman J, Wright S,
Johnston M, editors. Measures in health psychology: A user’s portfolio. Windsor:
NFER-NELSON; 1995. p. 35-7.
45. Koushede V. For mental sundhed – et nyt perspektiv. København: Statens Institut for
Folkesundhed; 2015.
46. Tahmassian K, Jalali Moghadam N. Relationship between self-efficacy and symp
­
toms of anxiety, depression, worry and social avoidance in a normal sample of
students. Iran J Psychiatry Behav Sci. 2011;5(2):91-8.
47.
Muris P. Relationships between self-efficacy and symptoms of anxiety disorders and
depression in a normal adolescent sample. Personality and individual differences.
2002;32:337-48.
48. Wickham S, Whitehead M, Taylor-Robinson D, Barr B. The effect of a transition into
poverty on child and maternal mental health: a longitudinal analysis of the UK
Millennium Cohort Study. Lancet Public Health. 2017;2(3):e141-e8.
49. Pryor L, Strandberg-Larsen K, Nybo-Anderson A-M, Rod N, Melchior M. Trajectories
of family poverty and children's mental health: Results from the Danish National Birth
Cohort. Social Science & Medicine. 2018;220:371-78.
50. Wise PH. Child Poverty and the Promise of Human Capacity: Childhood as
a Foundation for Healthy Aging. Acad Pediatr. 2016;16(3 Suppl):S37-45.
100
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
51.
Mackenbach JP, Stirbu I, Roskam AJ, Schaap MM, Menvielle G, Leinsalu M, et al.
Socioeconomic inequalities in health in 22 European countries. N Engl J Med.
2008;358(23):2468-81.
52. Arnett JJ. Emerging adulthood. A theory of development from the late teens through
the twenties. Am Psychol. 2000;55(5):469-80.
53. Danmarks Statistik. Fakta om uddannelser, studerende og dimittender København:
Danmarks Statistik; 2019 [Available from: https:/
/www.dst.dk/da/Statistik/bag
­
tal/2019/2019-03-11-fakta-om-uddannelser-studerende-og-dimittender.
54. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituatioen i Danmark 2017 – Nationale data. Køben
­
havn: Sundhedsstyrelsen; 2017.
55. Pisinger V, Thorsted A, Jezek AH, Jørgensen A, Christensen AI, Thygesen LC. UNG19
- Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. København: Statens Institut
for Folkesundhed, SDU; 2019.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3
101
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0102.png
4
Sundheds­
adfærd og
arbejdsmiljø
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
I dette kapitel beskrives en række indikatorer for sundhedsadfærd og arbejdsmiljø
med stor betydning for helbredet. Sundhedsadfærd i denne rapport omhandler rygning,
alkohol, fysisk inaktivitet, overvægt og ophobning af risikofaktorer. Hvad angår arbejds
­
miljø, omhandler det indflydelse på eget arbejde og fysiske krav.
Sundhedsadfærd relateret til for eksempel tobaksrygning, usund kost, fysisk inaktivitet
og brug af alkohol står samlet set for 31,5 % af sygdomsbyrden i Danmark
1
. Uligheden
i sundhedsadfærd er betydende i Danmark ligesom i andre europæiske lande, men
uligheden er, hvad angår rygning, lidt mere udtalt i de nordiske lande.
Daglig rygning har en stor betydning for blandt andet en lang række kræftformer og
hjertekarsygdomme, og da der ses en betydende ulighed i rygning, har daglig rygning
derfor også en meget stor rolle for uligheden i sygdomsbyrden i det danske samfund.
I forhold til brug af alkohol har der længe været et mønster, hvor alkoholforbruget
i Danmark var højere blandt højtuddannede, og det mønster findes stadig blandt kvinder
og blandt ældre borgere. Danske børn og unge har europæisk rekord, når det gælder
fuldskabsorienteret druk, og de helbredsmæssige konsekvenser af dette er alvorligere
for de, som har forældre med et lavt uddannelsesniveau
2
. En sådan ulighed i sårbarhed
er også påvist for voksnes alkoholforbrug
3
. Årsagerne til sårbarheden er ikke klarlagt,
men registerstudier har dog vist, at socialhjælp, psykisk lidelse og misbrug eller krimi-
nalitet i hjemmet kan bidrage til den øgede sårbarhed for alkohol blandt dem, som har
forældre med et lavt uddannelsesniveau
4
.
Fysisk inaktivitet og usund kost spiller en vigtig rolle for overvægt og svær overvægt.
Danmark har haft en stigende forekomst af svær overvægt, som dog ser ud til at stag­
nere. Intet land har endnu lykkedes med at mindske prævalensen og uligheden, som
øges i mange både rige og fattige lande.
Blandt bestemte grupper i befolkningen ses der ofte en ophobning af risikofaktorer.
Dette er eksempelvis de risikofaktorer, som samlet kaldes KRAM-faktorer, som også
dækker over tidligere nævnte sundhedsfaktorer. Når sammenhængen mellem risiko-
faktorer og helbredet undersøges, er der en risiko for, at de sammenhænge, der findes,
ikke kun skyldes den undersøgte risikofaktor, men derimod er en kombination af flere
risikofaktorer relateret til sundhedsadfærd
5
.
I forhold til arbejdsmiljø er der særligt to faktorer, som er af betydning for helbredet
og for uligheden. Det er dels en fysisk dimension (fysisk tungt arbejde), dels en dimen-
sion i det psykosociale miljø (lav indflydelse på, hvordan arbejdsopgaverne skal løses).
De to indikatorer er ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA)
spørgeskemaundersøgelser ikke mindsket og optræder med en uforandret skæv social
fordeling i forhold til de ansattes uddannelse. De to indikatorer bidrager dermed til
ulighed i sundhed, ikke mindst hvad gælder muskel-skelet lidelser, hjertekarsygdomme
og psykiske problemer.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
103
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0104.png
4.1 Daglig rygning
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der ryger dagligt, for personer på 30 år eller derover.
Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, herunder særligt lunge
­
kræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekarsygdom
6, 7
. Rygning er den
forebyggelige enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden i Danmark
8
.
Sammenlignet med personer, der aldrig har røget, er der i Danmark årligt omkring
13.000 flere dødsfald blandt rygere og eksrygere. Det svarer til, at næsten hvert tredje
dødsfald skyldes rygning. Beregninger viser endvidere, at rygning sammen med alkohol
kan forklare størstedelen af den sociale ulighed i dødelighed i Danmark og næsten
hele den stigning, der har været i uligheden siden 1985
9
.
Indikatoren daglig rygning er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2010, 2013, 2017).
Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 4.1
Andelen, der ryger dagligt, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
21,7
OR
§
N (total)
147.415
%
17,8
2013
OR
§
N (total)
135.573
%
17,1
2017
OR
§
N (total)
148.697
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
20,1
26,5
22,2
12,6
15,7
-22,2
23,5
32,6
25,0
13,9
26,9
-22,4
3,23
*
2,07
*
1
2,69
*
3,01
*
2,04
*
1
1,89
*
79.128
21.320
30.365
25.854
1.589
16,2
22,2
17,7
10,5
14,4
-18,5
2,93
*
1,89
*
1
1,76
*
72.593
18.222
27.788
25.262
1.321
15,7
21,7
17,5
9,4
14,7
-20,4
3,40
*
2,14
*
1
1,77
*
79.619
17.414
30.863
29.617
1.725
0,74
69.078
3,70
*
2,21
*
1
3,24
*
13.788
32.064
21.511
1.715
0,74
68.287
15.593
31.969
19.349
1.376
19,4
28,3
20,8
10,8
27,9
-20,4
3,52
*
2,18
*
1
3,52
*
62.980
13.530
29.603
18.620
1.227
18,6
27,0
19,5
10,1
26,1
-21,5
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der r ger dagligt, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og
la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 4.1 viser sammenhængen mellem andelen, der ryger dagligt, og højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
104
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0105.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 22 %, der ryger dagligt. Det gælder hen
­
holdsvis 18 % og 9 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående
uddannelse som uddannelsesniveau. Blandt mænd med grundskole er der 27 %, der
ryger dagligt. Det gælder henholdsvis 20 % og 10 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der ryger dagligt, for både kvinder og mænd statistisk signifikant i alle tre år.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der ryger dagligt, er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der ryger dagligt, beregnet som forskellen mellem
personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
20 procentenheder blandt kvinder og 22 procentenheder blandt mænd i 2017.
Både blandt kvinder og blandt mænd gælder det, at der ikke er en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 4.1
Andelen, der ryger dagligt, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 4.1 viser sammenhængen mellem andelen, der ryger dagligt, og højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der ryger dagligt, for både kvinder
og mænd, således at andelen, der ryger dagligt, er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
105
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
4.2 Alkoholindtag
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og henholdsvis andelen af personer, der har et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens
højrisikogrænse (14/21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd) i løbet
af en typisk uge, og andelen af personer, der jævnligt (hver måned) indtager fem eller
flere genstande ved samme lejlighed (binge drinking) for personer på 30 år eller derover.
Alkohol er hel eller delvis årsag til mere end 200 kroniske og akutte tilstande og syg
­
domme, som for eksempel inkluderer forgiftning, alkoholafhængighed, leversygdomme
og kræft især i øvre mave­tarm­kanal
10
. Alkohol er årsag til mellem 3.000 og 4.000
dødsfald årligt i Danmark
11
. De fleste alkoholrelaterede dødsfald ses hos personer,
der drikker over højrisikogrænsen, og herudover er et stort alkoholforbrug årsag til større
risiko for arbejdsløshed
12
. Alkohol er fortsat en af de væsentligste risikofaktorer både
globalt og nationalt
13
.
Indikatoren alkoholindtag er i denne rapport defineret på basis af spørgsmål fra spørge
­
skemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2010, 2013, 2017). Alkoholindtag
bliver i rapporten beskrevet ved alkoholindtag over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse
og fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Et alkoholindtag på fem eller flere
genstande ved samme lejlighed er defineret anderledes i 2010 end i 2013 og 2017.
Indikatorerne er nærmere beskrevet i Bilag 1.
106
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0107.png
4.2.1 Højrisikogrænse for alkoholindtagelse
TABEL 4.2.1
Andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse
i løbet af en typisk uge, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017
2010
%
ALLE
9,0
OR
§
N (total)
144.274
%
7,4
2013
OR
§
N (total)
129.918
%
6,2
2017
OR
§
N (total)
144.345
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
6,5
5,9
6,8
6,8
5,7
3,6
11,7
12,4
12,1
10,6
11,0
1,5
1,07
1,09
*
1
1,09
0,68
*
0,91
*
1
0,93
77.143
20.106
29.833
25.673
1.531
5,3
4,9
5,6
5,4
4,2
2,9
0,70
*
0,93
1
0,86
69.299
16.591
26.764
24.722
1.222
4,3
4,4
4,3
4,5
2,3
2,7
0,74
*
0,82
*
1
0,60
*
77.231
16.504
29.941
29.096
1.690
0,20
67.114
1,11
*
1,14
*
1
0,89
13.184
31.187
21.099
1.644
0,32
67.131
14.951
31.564
19.298
1.318
9,5
10,6
10,2
8,2
6,7
0,6
1,20
*
1,18
*
1
0,88
60.619
12.651
28.601
18.229
1.138
8,2
8,9
8,8
7,2
6,0
0,5
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der o erskrider Sundhedsst relsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse på en t pisk uge, er målt ed et
”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er
nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 4.2.1 viser sammenhængen mellem andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens
højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge, og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013
og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 4,4 %, der overskrider højrisikogrænsen
i forbindelse med alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge. Det gælder henholdsvis 4,3
% og 4,5 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse.
Blandt mænd med grundskole er der 9 %, der overskrider højrisikogrænsen i forbindelse
med alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge. Det gælder henholdsvis 9 % og 7 %
blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der overskrider højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse i løbet
af en typisk uge, i alle tre år statistisk signifikant. Der ses en omvendt social gradient
blandt kvinder, hvor andelen, der overskrider højrisikogrænsen i forbindelse med
alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge, er højere med højere fuldførte uddannelses-
niveau. Det skal bemærkes, at uligheden for kvinder i dette tilfælde har den modsatte
retning i forhold til størstedelen af indikatorerne i denne rapport; i dette tilfælde er
kvinder med grundskole bedre stillet end gruppen med videregående uddannelse.
Der ses altså omvendt social ulighed.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
107
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0108.png
Den sociale ulighed i andelen, der overskrider højrisikogrænsen i forbindelse med
alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge, beregnet som forskellen mellem personer
med højest og lavest uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 2,7 procentenheder blandt
kvinder og 0,5 procentenheder blandt mænd i 2017. Både blandt kvinder og blandt
mænd gælder det, at der ikke er en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
i perioden 2010-2017.
FIGUR 4.2.1
Andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse
i løbet af en typisk uge, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 4.2.1 viser sammenhængen mellem andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens
højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge, og uddan
­
nelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af omvendt social ulighed i andelen, der overskrider Sundheds­
styrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse for kvinder, således
at andelen, som overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse er højere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
108
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0109.png
4.2.2 Fem eller flere genstande ved samme lejlighed
TABEL 4.2.2
Andelen, der jævnligt (hver måned) indtager fem eller flere genstande ved samme lejlighed,
fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
22,1
OR
§
N (total)
147.152
%
23,0
2013
OR
§
N (total)
134.009
%
21,5
2017
OR
§
N (total)
148.076
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
12,3
8,6
13,2
15,1
6,0
4,0
32,3
25,6
33,2
36,8
21,0
8,4
0,73
*
0,90
*
1
0,61
*
0,74
*
0,91
*
1
0,59
*
78.896
21.035
30.348
25.914
1.599
13,6
10,0
13,7
16,3
8,7
3,3
0,80
*
0,89
*
1
0,60
*
71.611
17.706
27.498
25.117
1.290
12,6
9,4
12,4
15,9
7,5
4,3
0,75
*
0,80
*
1
0,45
*
79.368
17.422
30.716
29.504
1.726
0,76
68.708
0,73
*
0,89
*
1
0,47
*
13.756
31.871
21.381
1.700
0,11
68.256
15.439
31.979
19.475
1.363
32,8
26,7
33,1
37,6
21,8
7,9
0,75
*
0,88
*
1
0,49
*
62.398
13.303
29.368
18.534
1.193
30,8
25,2
31,6
35,4
20,7
7,5
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der jæ nligt h er måned indtager fem eller flere genstande ed samme lejlighed, er målt ed et ”slope inde of
inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere
beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 4.2.2 viser sammenhængen mellem andelen, der jævnligt (hver måned) indtager
fem eller flere genstande ved samme lejlighed, og højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 9 %, der jævnligt indtager fem eller flere
genstande ved samme lejlighed. Det gælder henholdsvis 12 % og 16 % blandt kvinder
med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse. Blandt mænd med
grundskole er der 25 %, der jævnligt indtager fem eller flere genstande ved samme
lejlighed. Det gælder henholdsvis 32 % og 35 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der jævnligt indtager fem eller flere genstande ved samme lejlighed, statistisk
signifikant i alle tre år. Der ses en omvendt social gradient, hvor andelen, der jævnligt
indtager fem eller flere genstande ved samme lejlighed, er højere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Det skal bemærkes, at uligheden i dette tilfælde har den modsatte
retning i forhold til størstedelen af indikatorerne i denne rapport; i dette tilfælde er
kvinder og mænd med grundskole bedre stillet end gruppen med videregående
uddannelse. Der ses altså omvendt social ulighed.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
109
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0110.png
Den sociale ulighed i andelen, der jævnligt indtager fem eller flere genstande ved
samme lejlighed, beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest
fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 4 procentenheder blandt kvinder
og 8 procentenheder blandt mænd i 2017. Både blandt kvinder og blandt mænd
gælder det, at der ikke er en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
i perioden 2010-2017.
FIGUR 4.2.2
Andelen, der jævnligt (hver måned) indtager fem eller flere genstande ved samme lejlighed,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 4.2.2 viser sammenhængen mellem andelen, der jævnligt (hver måned) indtager
fem eller flere genstande ved samme lejlighed, og højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af omvendt social ulighed i andelen, der jævnligt indtager fem eller
flere genstande ved samme lejlighed for både kvinder og mænd, således at andelen,
der jævnligt indtager 5 eller flere genstande ved samme lejlighed er højere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
110
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0111.png
4.3 Fysisk inaktivitet
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der er fysisk inaktive, for personer på 30 år eller derover i 2017.
Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for en række hyppigt
forekommende tilstande og sygdomme i Danmark, herunder hjertekarsygdom, type
2-diabetes, metabolisk syndrom og bryst- og tyktarmskræft samt tidlig død. Den
forebyggende effekt af fysisk aktivitet på risikoen for tidlig død findes blandt både
mænd og kvinder i alle aldersgrupper og uanset en eventuel tilstedeværelse af andre
risikofaktorer, for eksempel overvægt
8, 14
. Når der justeres for rygning, alkohol og BMI,
viser opgørelser, at der i Danmark årligt er 6.000 ekstra dødsfald blandt fysisk inaktive
personer i forhold til fysisk aktive personer. Relateret til fysisk inaktivitet er der blandt
mænd 14.000 tabte leveår, og blandt kvinder er der 8.300 tabte leveår
8
.
Indikatoren fysisk inaktivitet er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2017). Fysisk inaktiv
er baseret på, at man ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.
Indikatoren er nærmere defineret i Bilag 1. Der indgår kun data for år 2017, idet der først
i Den Nationale Sundhedsprofil i 2017 er inkluderet spørgsmål vedrørende tiden, der er
brugt på fysisk aktivitet.
TABEL 4.3
Andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2017.
2017
%
ALLE
31,1
OR
§
N (total)
128.746
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
31,6
38,1
31,7
27,1
37,4
-12,9
30,5
36,7
31,2
25,0
34,6
-13,5
1,69
*
1,35
*
1
1,59
*
1,61
*
1,28
*
1
1,47
*
68.285
12.901
26.723
27.297
1.364
60.461
11.074
28.082
19.943
1.362
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der ikke opf lder WHO’s minimumsanbefaling for f sisk akti itet, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den
absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Tabel 4.3 viser sammenhængen mellem andelen, der ikke opfylder WHO’s minimums-
anbefaling for fysisk aktivitet, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og
mænd på 30 år eller derover i 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
111
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 38 %, der ikke opfylder WHO’s minimums
­
anbefaling for fysisk aktivitet. Det gælder henholdsvis 32 % og 27 % blandt kvinder med
erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole
er der 37 %, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. Det gælder
henholdsvis 31 % og 25 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, statistisk
signifikant i 2017. Der ses en social gradient, hvor andelen, der ikke opfylder WHO’s
minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er lavere med højere fuldførte uddannelses-
niveau.
Den sociale ulighed i andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk
aktivitet, beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte
uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 13 procentenheder blandt kvinder og 14
procentenheder blandt mænd i 2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der ikke opfylder WHO’s minimums-
anbefaling for fysisk aktivitet, for både kvinder og mænd i 2017, således at andelen,
der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
112
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0113.png
4.4 Svær overvægt
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der er svært overvægtige, for personer på 30 år eller derover.
Svær overvægt er en betydelig risikofaktor for en række sygdomme som type 2-
diabetes, hjertekarsygdomme, visse former for kræft, reproduktionsproblemer,
psykosociale problemer og tidlig død
15
. De helbredsmæssige konsekvenser stiger med
stigende grad af overvægt
16
. Når der justeres for rygning, alkohol og fysisk inaktivitet,
viser opgørelser, at der i Danmark årligt er 630 ekstra dødsfald blandt svært over-
vægtige i forhold til personer, der ikke er svært overvægtige. Relateret til svær overvægt
er der blandt mænd 4.300 tabte leveår og blandt kvinder er der 2.900 tabte leveår
8
.
Indikatoren svær overvægt er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2010, 2013, 2017).
Indikatoren er nærmere defineret i Bilag 1.
TABEL 4.4
Andelen af personer, der er svært overvægtige (BMI ≥30) fordelt på højest fuldførte uddannelses-
niveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
15,0
OR
§
N (total)
146.514
%
16,1
2013
OR
§
N (total)
133.392
%
18,9
2017
OR
§
N (total)
145.970
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
14,6
18,7
15,6
10,3
12,1
-13,9
15,5
21,3
16,4
9,7
15,9
-15,5
2,55
*
1,80
*
1
2,04
*
2,28
*
1,66
*
1
1,67
*
78.582
21.086
30.188
25.779
1.529
15,6
20,2
16,9
11,3
13,5
-14,4
2,31
*
1,66
*
1
1,42
*
71.092
17.630
27.235
24.951
1.276
18,4
22,6
20,4
13,6
13,8
-15,5
2,19
*
1,69
*
1
1,05
77.934
16.970
30.150
29.130
1.684
0,06
68.036
2,77
*
1,85
*
1
1,53
*
13.579
31.562
21.239
1.656
0,33
67.932
15.430
31.822
19.324
1.356
16,5
22,6
17,5
11,0
16,6
-15,0
2,38
*
1,69
*
1
1,73
*
62.300
13.352
29.314
18.434
1.200
19,4
27,2
20,6
12,2
17,1
-20,2
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer, der er s ært o er ægtige BMI 30 , er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel
i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 4.4 viser sammenhængen mellem andelen af personer, der er svært overvægtige,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
113
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0114.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 23 %, der er svært overvægtige. Det
gælder henholdsvis 20 % og 14 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial og
videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 27 %, der er svært
overvægtige. Det gælder henholdsvis 21 % og 12 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der er svært overvægtige, statistisk signifikant i alle tre år. Der ses en social
gradient, hvor andelen, der er svært overvægtige, er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der er svært overvægtige, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
16 procentenheder blandt kvinder og 20 procentenheder blandt mænd i 2017. Både
blandt kvinder og blandt mænd gælder det, at der ikke er en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 4.4
Andelen af personer, der er svært overvægtige, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 4.4 viser sammenhængen mellem andelen af personer, der er svært overvægtige,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der er svært overvægtige, for både
kvinder og mænd, således at andelen, der er svært overvægtige, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
114
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0115.png
4.5 Ophobning af risikofaktorer
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der har to eller flere risikofaktorer (daglig rygning, alkoholindtag
over højrisikogrænsen (14/21 genstande per uge for henholdsvis kvinder og mænd),
fysisk inaktivitet og svær overvægt), for personer på 30 år eller derover.
Ofte undersøges effekten på helbredsrelaterede byrdemål af risikofaktorer som alkohol,
rygning, fysisk aktivitet og overvægt enkeltvis. Men risikofaktorer udøver ofte en såkaldt
synergistisk effekt (et samspil mellem risikofaktorer med en forstærkende effekt) på
sygelighed og dødelighed
17
. Således forstærker den ene risikofaktor effekten af en
anden, for eksempel tobak og alkohol i forhold til strubekræft, og rygning og overvægt
i forhold til hjertekarsygdom. Hvis man kun undersøger effekten af den enkelte risiko-
faktor, er der en risiko for at overse sammenhænge mellem flere forskellige risikofaktorer
samt effekten af kombinationer af flere risikofaktorer. Herudover ses ofte en ophobning
af risikofaktorer hos enkeltindivider og i bestemte grupper i befolkningen. Endvidere
ses ofte, at dét at have færre risikofaktorer er associeret til lavere dødelighed
18
.
Indikatoren ophobning af risikofaktorer er i denne rapport defineret på basis af fire
spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2017).
Det drejer sig om daglig rygning, ugentligt alkoholindtag over højrisikogrænsen, fysisk
inaktivitet og svær overvægt. Indikatoren er nærmere defineret i Bilag 1. Idet information
om fysisk inaktivitet kun haves for 2017, vises kun resultater for dette år vedrørende
ophobning af risikofaktorer.
TABEL 4.5
Andelen med to eller flere risikofaktorer fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2017.
2017
%
ALLE
13,8
OR
§
N (total)
150.324
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
12,4
14,7
14,4
9,1
8,7
-10,5
15,2
20,3
16,4
9,7
15,4
-13,2
2,46
*
1,82
*
1
1,76
*
2,13
*
1,75
*
1
0,99
80.627
17.959
31.154
29.751
1.763
69.697
14.056
32.324
21.587
1.730
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen med to eller flere risikofaktorer daglig r gning, ugentligt alkoholindtag o er højrisikogrænsen, f sisk inakti itet
og s ær o er ægt er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte
uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 4.5 viser sammenhængen mellem andelen med to eller flere risikofaktorer og
højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i
2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
115
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 15 % med to eller flere risikofaktorer.
Det gælder henholdsvis 14 % og 9 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial og
videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 20 % med to eller flere
risikofaktorer. Det gælder henholdsvis 16 % og 10 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, med to eller flere risikofaktorer, statistisk signifikant. Der ses en social
gradient, hvor andelen med to eller flere risikofaktorer er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, med to eller flere risikofaktorer, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
11 procentenheder blandt kvinder og 13 procentenheder blandt mænd i 2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen med to eller flere risikofaktorer for både
kvinder og mænd i 2017, således at andelen med to eller flere risikofaktorer er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau.
116
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0117.png
4.6 Arbejdsmiljø – indflydelse på løsning
af egne arbejdsopgaver
Arbejdsmiljø omfatter en lang række af kemiske, fysiske, ergonomiske og psykosociale
forhold af betydning for helbredet. Vi har i rapporten valgt at belyse to af stor betydning
for ulighed i sygdomsbyrden i Danmark: fysisk belastning og mangel på indflydelse på,
hvordan arbejdsopgavernes skal løse. I dette afsnit belyses sammenhængen mellem
højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen af personer, der har indflydelse på
løsning af egne arbejdsopgaver, for personer på 30 år eller derover.
Indflydelse i arbejdet omfatter medarbejderens indflydelse på, hvornår og hvordan de
løser deres arbejdsopgaver. Forskning har vist, at indflydelse på arbejdet har betydning
i forhold til udvikling af stress
19
og dårlig mental sundhed
20
, blandt andet fordi indflydelse
giver medarbejderne mulighed for at tilpasse arbejdet til egne behov og håndtere krav
i arbejdet. Derudover peger forskningen på, at netop manglen på indflydelse i arbejdet
øger risikoen for førtidspension blandt kontormedarbejdere og medarbejdere, som
arbejder med kunder, klienter eller manuelt arbejde i Danmark
21
.
Indikatoren indflydelse på løsning af egne arbejdsopgaver er i denne rapport defineret
på basis af et spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i
Danmark (2012, 2014, 2016, 2018). Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 4.6
Andelen, som oplever lav grad af indflydelse på løsning af arbejdsopgaver,
fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2012, 2014, 2016 og 2018.
2012
%
ALLE
2,2
OR
§
N
(total)
21.630
%
2,4
2014
OR
§
N
(total)
24.540
%
2,7
2016
OR
§
N
(total)
27.932
%
2,5
2018
OR
§
N
Trend,
(total)
p-værdi
34.099
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
1,9
4,0
3,98
*
11.689
1.364
2,3
3,6
2,20
*
13.266
1.425
2,6
5,3
3,13
*
14.539
1.518
2,4
4,6
3,07
*
18.336
1.610
2,2
1,1
2,11
*
1
4.730
5.595
2,7
1,7
1,62
*
1
5.082
6.759
2,9
1,7
1,72
*
1
5.526
7.495
2,9
1,7
1,84
*
1
6.972
9.754
-3,8
2,4
4,1
3,77
*
9.941
1.465
-2,0
2,5
4,8
3,04
*
11.274
1.470
-3,7
2,9
4,2
2,31
*
13.393
1.964
-3,4
2,6
4,5
2,61
*
15.763
1.991
0,95
2,9
1,1
2,63
*
1
4.816
3.660
2,7
1,6
1,67
*
1
5.201
4.603
3,3
1,9
1,80
*
1
6.309
5.120
2,7
1,9
1,49
*
1
7.157
6.615
-3,7
-3,0
-3,2
-2,9
0,16
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, som ople er la grad af indfl delse på løsning af arbejdsopga er, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den
absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
117
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0118.png
Tabel 4.6 viser sammenhængen mellem andelen, som oplever lav grad af indflydelse
på løsning af arbejdsopgaver, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder
og mænd på 30 år eller derover i 2012, 2014, 2016 og 2018.
I 2018 er der blandt kvinder med grundskole 4,6 %, som oplever lav grad af indflydelse
på løsning af arbejdsopgaver. Det gælder henholdsvis 2,9 % og 1,7 % blandt kvinder
med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse. Blandt mænd med
grundskole er der 4,5 %, som oplever lav grad af indflydelse på løsning af arbejds-
opgaver. Det gælder henholdsvis 2,7 % og 1,9 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, som oplever lav grad af indflydelse på løsning af arbejdsopgaver, statistisk
signifikant for både kvinder og mænd i alle fire år. Der ses en social gradient, hvor
andelen, som oplever lav grad af indflydelse på løsning af arbejdsopgaver, er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, som oplever lav grad af indflydelse på løsning af arbejds
­
opgaver, beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte
uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 3,4 procentenheder blandt kvinder og 2,9
procentenheder blandt mænd i 2018. Både blandt kvinder og blandt mænd gælder det,
at der ikke er en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2012-2018.
FIGUR 4.6
Andelen, der oplever lav grad af indflydelse på løsning af arbejdsopgaver,
fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2012, 2014, 2016 og 2018.
KVINDER
MÆND
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2012
2014
2016
2018
2012
2014
2016
2018
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 4.6 viser sammenhængen mellem andelen, som oplever lav grad af indflydelse
på løsning af arbejdsopgaver, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder
og mænd på 30 år eller derover i 2012, 2014, 2016 og 2018.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, som oplever lav grad af indflydelse
på løsning af arbejdsopgaver, for både kvinder og mænd. Der ses ikke en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2012-2018.
118
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0119.png
4.7 Arbejdsmiljø – fysisk tungt arbejde
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen af personer, der har fysisk tungt arbejde, for personer på 30 år eller derover.
Fysiske krav i arbejdet handler om de bevægelser, aktiviteter og kropspositioner,
som personen udfører i arbejdstiden, og som i de fleste tilfælde er nødvendige for,
at personen kan udføre sit arbejde. Den fysiske anstrengelse defineres som, hvor fysisk
’hårdt’ den enkelte person mener, det er at udføre sit arbejde. Den selvvurderede
anstrengelse kan derfor variere meget fra person til person, selvom de udfører præcis
det samme fysiske arbejde. Det kan for eksempel afhænge af personens alder, køn,
helbred og fysisk kapacitet
19
. Fysiske krav i arbejdet øger risikoen for muskel-skelet-
besvær, sygefravær og førtidspension. Det gælder især tunge løft
22, 23
.
Indikatoren fysisk tungt arbejde er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål i
spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark (2012, 2014, 2016, 2018).
Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 4.7
Andelen, som opfatter deres arbejde som fysisk tungt, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2012, 2014, 2016 og 2018.
2012
%
ALLE
22,0
OR
§
N
(total)
21.753
%
17,8
2014
OR
§
N
(total)
24.715
%
22,3
2016
OR
§
N
(total)
27.476
%
18,4
2018
OR
§
Trend,
N
(total)
p-værdi
33.615
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
19,6
37,2
4,92
*
11.731
1.359
16,3
26,2
4,19
*
13.343
1.432
20,3
36,6
4,80
*
14.340
1.498
16,8
32,8
5,14
*
18.100
1.580
23,6
11,0
39,1
-34,3
24,3
36,6
2,52
*
1
5,20
*
4.722
5.598
52
22,8
8,3
43,0
-26,3
3,36
*
1
7,95
*
5.092
6.768
51
27,1
11,3
46,1
-33,2
3,01
*
1
6,78
*
5.428
7.345
69
22,8
9,2
32,6
-29,5
3,01
*
1
4,62
*
6.846
9.615
59
0,73
15.515
10.022
7,71
*
1.474
19,2
33,2
9,12
*
11.372
1.469
24,1
40,1
8,65
*
13.136
1.924
20,0
34,0
8,04
*
1.947
33,3
7,3
34,9
-48,4
6,51
*
1
6,98
*
4.818
3.651
79
26,6
5,4
25,4
-40,8
6,53
*
1
5,92
*
5.209
4.613
81
32,6
7,7
42,4
-48,6
6,05
*
1
9,17
*
6.144
4.959
109
27,7
6,5
40,2
-40,7
5,82
*
1
10,41
*
6.997
6.471
100
0,56
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, som opfatter deres arbejde som f sisk tungt, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 4.7 viser sammenhængen mellem andelen, som opfatter deres arbejde som fysisk
tungt, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år
eller derover i 2012, 2014, 2016 og 2018.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
119
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0120.png
I 2018 er der blandt kvinder med grundskole 33 %, som opfatter deres arbejde som
fysisk tungt. Det gælder henholdsvis 23 % og 9 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/
gymnasial og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 34 %,
som opfatter deres arbejde som fysisk tungt. Det gælder henholdsvis 28 % og 7 % blandt
mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, som opfatter deres arbejde som fysisk tungt, statistisk signifikant for både
kvinder og mænd i alle fire år. Der ses en social gradient, hvor andelen, som opfatter
deres arbejde som fysisk tungt, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, som opfatter deres arbejde som fysisk tungt, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 30 procentenheder blandt kvinder og 41 procentenheder blandt mænd
i 2018. Både blandt kvinder og blandt mænd gælder det, at der ikke er en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2012-2018.
FIGUR 4.7
Andelen, som opfatter deres arbejde som fysisk tungt, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2012, 2014, 2016 og 2018.
KVINDER
MÆND
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2012
2014
2016
2018
2012
2014
2016
2018
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 4.7 viser sammenhængen mellem andelen, som opfatter deres arbejde som fysisk
tungt, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller
derover i 2012, 2014, 2016 og 2018.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, som opfatter deres arbejde som fysisk
tungt, for både kvinder og mænd. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den
sociale ulighed i perioden 2012-2018.
120
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Opsummering
I dette kapitel har vi beskrevet social ulighed i sundhed i forhold til en række indikatorer
relateret til sundhedsadfærd. Det gælder daglig rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet,
svær overvægt og ophobning af risikofaktorer. Derudover har vi beskrevet den sociale
ulighed i forhold til arbejdsløshed; dels graden af indflydelse på løsning af arbejds-
opgaver og dels fysiske krav på arbejdet.
I forhold til sundhedsadfærd gælder det, at der blandt personer med grundskole som
højest fuldførte uddannelsesniveau er en højere andel, der ryger dagligt, der ikke
opfylder WHO’s minimumsanbefalinger til fysisk aktivitet, der er svært overvægtige,
og som har en ophobning af disse risikofaktorer, end blandt personer med videregående
uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Omvendt ses en højere andel,
der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for ugentligt alkoholindtag, og der
jævnligt indtager mere end fem genstande ved samme lejlighed, blandt personer med
videregående uddannelse end blandt personer med grundskole som højest fuldførte
uddannelsesniveau. Der er i perioden 2010-2017 ikke sket nogle ændringer i den sociale
ulighed for de nævnte indikatorer relateret til sundhedsadfærd.
I forhold til arbejdsmiljø har vi beskrevet, at der blandt personer med grundskole som
højest fuldførte uddannelsesniveau er en højere andel, der oplever at have lav grad
af indflydelse på løsning af arbejdsopgaver og en højere andel med fysiske krav på
arbejdet, end blandt personer med videregående uddannelse som højest fuldførte
uddannelsesniveau. Det gælder både blandt mænd og blandt kvinder og i alle årene
2010, 2012, 2014 og 2018. Der er ikke sket nogle ændringer i den sociale ulighed for
de to indikatorer relateret til arbejdsmiljø.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
121
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
1.
G. B. D. Risk Factor Collaborators. Global, regional, and national comparative risk
assessment of 84 behavioural, environmental and occupational, and metabolic risks
or clusters of risks for 195 countries and territories, 1990-2017: a systematic analysis
for the Global Burden of Disease Study 2017. Lancet. 2018;392(10159):1923-94.
Tolstrup J, Demant J, Grønbæk M, Møller S, Pedersen M, Pisinger V. Unges alkohol
­
kultur – et bidrag til debatten. København: Vidensråd for Forebyggelse; 2019.
Christensen HN, Diderichsen F, Hvidtfeldt UA, Lange T, Andersen PK, Osler M,
et al. Joint effect of alcohol consumption and educational level on alcohol-related
medical events: A Danish register-based cohort study. Epidemiology.
2017;28(6):872-9.
Gauffin K, Hjern A, Vinnerljung B, Bjorkenstam E. Childhood household dysfunction,
social inequality and alcohol related illness in young adulthood. A Swedish national
cohort study. PLoS One. 2016;11(3):e0151755.
Strøbæk L, Flachs E, Ryd J, Davidsen M, Eriksen L, Jensen H, et al. Sygdomsbyrden i
Danmark - Ulykker, selvskade og selvmord. København: Statens Institut for Folke
­
sundhed, SDU for Sundhedsstyrelsen; 2016.
US Department of Health and Human Services. The Health Consequences of
Smoking-50 Years of Progress: A Report of the Surgeon General. Atlanta (GA)2014.
Flachs E, Eriksen L, Koch M, Ryd J, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden
i Danmark - Sygdomme. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU for
Sundhedsstyrelsen; 2015.
Eriksen L, Davidsen M, Jensen H, Ryd J, Strøbæk L, White E, et al. Sygdomsbyrden
i Danmark - Risikofaktorer. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU for
Sundhedsstyrelsen; 2016.
Juel K, Koch MB. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. Betydningen
af rygning og alkohol. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2013.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10. Rehm J, Gmel GE, Sr., Gmel G, Hasan OSM, Imtiaz S, Popova S, et al. The relationship
between different dimensions of alcohol use and the burden of disease-an update.
Addiction. 2017;112(6):968-1001.
11.
Eliasen M, Becker U, Gronbaek M, Juel K, Tolstrup JS. Alcohol­attributable and
alcohol-preventable mortality in Denmark: an analysis of which intake levels contri
­
bute most to alcohol's harmful and beneficial effects. Eur J Epidemiol. 2014;29(1):15-
26.
Jørgensen MB, Pedersen J, Thygesen LC, Lau CJ, Christensen AI, Becker U, et al.
Alcohol consumption and labour market participation: a prospective cohort study
of transitions between work, unemployment, sickness absence, and social benefits.
Eur J Epidemiol. 2019;34(4):397-407.
World Health Organization. Global status report on alcohol and health 2018:
World Health Organization; 2018.
Pedersen BK, Andersen LB. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og
behandling. København: Sundhedsstyrelsen; 2018.
Calle EE, Kaaks R. Overweight, obesity and cancer: epidemiological evidence
and proposed mechanisms. Nat Rev Cancer. 2004;4(8):579-91.
12.
13.
14.
15.
122
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
16. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Overvægt. København: Sundheds-
styrelsen; 2018.
17.
Tamakoshi A, Tamakoshi K, Lin Y, Yagyu K, Kikuchi S, Group JS. Healthy lifestyle
and preventable death: findings from the Japan Collaborative Cohort (JACC) Study.
Prev Med. 2009;48(5):486-92.
Loef M, Walach H. The combined effects of healthy lifestyle behaviors on all cause
mortality: a systematic review and meta-analysis. Prev Med. 2012;55(3):163-70.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø og helbred i Danmark
2012 - Resumé og resultater. København: Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø; 2013.
18.
19.
20. Harvey SB, Modini M, Joyce S, Milligan-Saville JS, Tan L, Mykletun A, et al. Can work
make you mentally ill? A systematic meta-review of work-related risk factors for
common mental health problems. Occupational and Environmental Medicine.
2017;74(4):301.
21.
Thorsen SV, Flyvholm M-A, Bültmann U, Pedersen J, Bach E. Deskriptiv analyse
af lønmodtagernes sygefravær i Danmark – belyst ud fra register- og spørge-
skemadata fortrinsvis fra 2010-2014 København: Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø 2016.
22. Sundstrup E, Hansen AM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R,
et al. Retrospectively assessed physical work environment during working life and
risk of sickness absence and labour market exit among older workers. Occup
Environ Med. 2018;75(2):114-23.
23. Sundstrup E, Hansen AM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R,
et al. Cumulative occupational mechanical exposures during working life and risk
of sickness absence and disability pension: prospective cohort study. Scand J Work
Environ Health. 2017;43(5):415-25.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 4
123
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0124.png
5
Mentalt helbred
og psykiske
sygdomme
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
I dette kapitel beskrives indikatorer relateret til mental helbred og psykiske sygdomme.
Det drejer sig om dårligt mentalt helbred, højt stressniveau, at føle sig uønsket alene,
depression, bipolar lidelse, skizofreni og selvmord. Mange danskere lever i dag med
en psykisk sygdom eller med et dårligt mentalt helbred. I kapitlet beskrives omfanget
af social ulighed i sundhed inden for mentalt helbred og psykisk sygdom hos både børn
og voksne. Forekomsten af et dårligt mentalt helbred og psykisk sygdom beregnes som
nye (incidente) tilfælde af de enkelte sygdomme i perioden 2010-2017. Forekomsten
præsenteres som andel af befolkningen, der har fået sygdommen. De psykiske sygdomme
og selvmord udgør ca. 11 % af sygdomsbyrden
1, 2
.
Personer, der lever med en psykisk sygdom, har en øget risiko for funktionsnedsættelse,
som påvirker deltagelse i arbejdsliv og andre sociale aktiviteter. Personer med alvorlig
(hhv. lettere) psykisk funktionsnedsættelse har en beskæftigelsesgrad, der er 47 (hhv. 26)
procentenheder lavere end for personer uden funktionsnedsættelse
3
.
Psykisk sygdom, beskrevet i denne rapport, inkluderer depression, bipolar lidelse
og skizofreni.
Depression er en meget udbredt psykisk sygdom, der fører til vedvarende nedtrykthed,
nedsat lyst og interesse, nedsat energi og mere træthed end normalt. Størstedelen af
dem, der oplever en depression, kan behandles og hjælpes effektivt, og dermed komme
sig. Depression kan have stor indflydelse på sociale relationer og arbejdsliv.
Bipolar lidelse er en alvorlig psykisk sygdom, der er kendetegnet ved, at man har
maniske og depressive episoder. Bipolar lidelse optræder i ungdomsårene og tidlig
voksenalder
29
.
Skizofreni optræder ofte tidligt i livet, og hindrer ofte et længere uddannelsesforløb.
En kort uddannelse er derfor mere en effekt af end en årsag til skizofreni
4
. Skizofreni
er en sjælden dødsårsag (<0,1 % af alle dødsfald), men personer med skizofreni har
en meget kraftig overdødelighed, som medfører 15-20 års kortere middellevetid end
den øvrige befolkning
5
. Selvom en del af overdødeligheden kan tilskrives selvmord
og ulykker, skyldes risikoen for tidlig død også hjertekarsygdom, diabetes og infektioner,
som er 2-3 gange forhøjet.
I den voksne befolkning i Danmark svarer 13 % i 2017, at de vurderer at have et dårligt
mentalt helbred i forhold til daværende referenceværdi
6
. I 2012 konkluderede en
OECD-rapport, at omkring 1/5 af den arbejdende befolkning i Europa, Nordamerika,
Australien og Japan lider af mentale helbredsproblemer. Et godt mentalt helbred
defineres som en tilstand, hvor man trives, udvikler og udfolder sine evner, kan håndtere
belastninger og indgår i fællesskaber med andre mennesker
7
. Et godt mentalt helbred
er forbundet med engagement, produktivitet, kreativitet og evne til at vise omsorg.
Det er desuden vigtigt for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt
og økonomisk.
Personer, der over længere tid har haft et dårlig mentalt helbred, har en højere risiko
for at udvikle både somatisk og psykisk sygdom, blandt andet hjertekarsygdom, angst
og depression. Dårligt mentalt helbred er hermed en alvorlig og selvstændig risikofaktor.
Såvel dårligt mentalt helbred som psykisk sygdom har store personlige og samfunds
­
mæssige omkostninger. Forskelle i forekomst og konsekvens af psykisk sygdom og
dårligt mental helbred afhænger blandt andet af den enkelte persons uddannelses-
niveau, og er derfor et vigtigt fokusområde i forhold til social ulighed i sundhed.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
125
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0126.png
5.1 Dårligt mentalt helbred
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der har et dårligt mentalt helbred for personer på 30 år
eller derover.
Der er en stærk sammenhæng mellem dårligt mentalt helbred og en række helbreds
­
mæssige og sociale udfald
8
. Det er blandt andet associeret med sundheds­ og
risikoadfærd og har afgørende betydning for et individs helbred på kort og på lang
sigt
9-13
. Et dårligt mentalt helbred udgør en betydningsfuld risikofaktor for bevidst
og ubevidst selvskade samt risiko for marginalisering
14
. Et godt mentalt helbred
er afgørende for livskvalitet, evne til at håndtere livets udfordringer og er beskyttende
i forhold til sygdom og social ulighed
15, 16
.
Indikatoren dårligt mentalt helbred er i denne rapport defineret på basis af spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2010, 2013, 2017).
Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 5.1
Andelen med dårligt mentalt helbred fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
9,4
OR
§
N (total)
130.591
%
10,1
2013
OR
§
N
122.719
%
11,8
2017
OR
§
N (total)
139.063
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
11,0
13,4
10,4
9,4
17,7
-5,4
7,9
10,2
7,3
6,7
14,7
-3,5
1,71
*
1,12
*
1
2,34
*
1,76
*
1,18
*
1
1,8
*
68.929
16.598
27.213
23.882
1.236
11,6
14,9
11,1
9,7
17,6
-6,1
1,90
*
1,25
*
1
1,82
*
64.847
14.778
25.290
23.684
1.095
13,5
16,7
13,1
11,4
17,0
-8,0
1,96
*
1,30
*
1
1,47
*
73.746
14.994
28.792
28.367
1.593
0,11
65.317
1,98
*
1,19
*
1
1,92
*
12.511
30.369
20.813
1.624
0,08
61.662
13.033
29.145
18.358
1.126
8,5
11,8
8,0
7,0
12,8
-4,6
1,92
*
1,21
*
1
1,87
*
57.872
11.702
27.358
17.744
1.068
10,1
13,6
9,2
8,3
15,5
-5,6
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen med dårligt mentalt helbred er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest
og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 5.1 viser sammenhængen mellem andelen med dårligt mentalt helbred og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013
og 2017.
126
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0127.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 17 %, der har dårligt mentalt helbred.
Det gælder henholdsvis 13 % og 11 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 14 %, der har dårligt
mentalt helbred. Det gælder henholdsvis 9 % og 8 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der har dårligt mentalt helbred, statistisk signifikant for både kvinder
og mænd i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor andelen, der har dårligt mentalt
helbred, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har dårligt mentalt helbred, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
8 procentenheder blandt kvinder og 6 procentenheder blandt mænd i 2017. Både blandt
kvinder og blandt mænd gælder det, at der ikke er en statistisk signifikant ændring i den
sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 5.1
Andelen, der har dårligt mentalt helbred, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 5.1 viser sammenhængen mellem andelen, der har dårligt mentalt helbred,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der har dårligt mentalt helbred,
for både kvinder og mænd, således at andelen, der har dårligt mentalt helbred, er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring
i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
127
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0128.png
5.2 Højt stressniveau
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer med et højt stressniveau for personer på 30 år eller derover.
Stress kan beskrives som en kort­ eller længerevarende tilstand karakteriseret
ved anspændthed og ulyst
17
. Både arbejdslivet, økonomiske problemer, sygdom og
belastende sociale relationer kan medføre stress. Stress påvirker helbredet både
direkte gennem fysiologiske og psykiske mekanismer inklusive søvnforstyrrelser,
men også indirekte, fordi det påvirker sundhedsadfærd. Stress kan måles på mange
måder, men subjektiv stress viser et tydeligt socialt mønster.
Menneskers stresstærskel er forskellig, og hvornår man føler sig stresset, er til en
vis grad subjektiv. Hvordan stress opleves og håndteres (coping) afhænger af blandt
andet egne og miljøbestemte ressourcer
18
. Stress defineres ikke som en sygdom,
men personer, som oplever intens og langvarig stress, er i øget risiko for at udvikle for
eksempel hjertekarsygdomme og depression
17
.
Indikatoren højt stressniveau er i denne rapport defineret på basis af spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2013, 2017). Spørgsmål
til beregning af højt stressniveau indgik ikke i Den Nationale Sundhedsprofil i 2010.
Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 5.2
Andelen med højt stressniveau fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2013 og 2017.
2013
%
ALLE
20,7
OR
§
N
127.384
%
23,4
2017
OR
§
N (total)
142.909
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
23,6
30,7
23,6
18,1
33,7
-16,7
17,8
25,1
17,3
12,7
31,0
-14,2
2,44
*
1,48
*
1
3,03
*
2,26
*
1,48
*
1
2,19
*
67.660
16.121
26.226
24.132
1.181
26,4
33,1
26,3
20,5
36,6
-19,4
2,33
*
1,51
*
1
2,11
*
76.133
16.094
29.651
28.751
1.637
59.724
12.533
28.120
17.958
1.113
20,2
26,5
19,6
14,5
33,3
-15,4
2,35
*
1,51
*
1
2,83
*
66.776
13.166
31.032
20.931
1.647
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen med højt stressni eau er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest
og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 5.2 viser sammenhængen mellem andelen med højt stressniveau og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i henholds
­
vis 2013 og 2017.
128
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0129.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 33 % med højt stressniveau. Det gælder
henholdsvis 26 % og 21 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial og videre-
gående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 27 % med højt stressniveau.
Det gælder henholdsvis 20 % og 15 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen med højt stressniveau statistisk signifikant for både kvinder og mænd i 2013
og 2017. Der ses en social gradient, hvor andelen med højt stressniveau er lavere med
højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen med højt stressniveau, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
19 procentenheder blandt kvinder og 15 procentenheder blandt mænd i 2017.
FIGUR 5.2
Andelen med højt stressniveau, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2013
2017
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 5.2 viser sammenhængen mellem andelen med højt stressniveau og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2013
og 2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen med højt stressniveau for både kvinder
og mænd, således at andelen med højt stressniveau er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
129
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0130.png
5.3 Uønsket alene
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der føler sig uønsket alene, på 30 år og derover.
Ensomhed er en negativ følelsesmæssig tilstand, der beror på et oplevet misforhold
mellem et individs sociale behov og kvaliteten af hans eller hendes sociale relationer
19
.
Ensomhed og social isolation er forskellige tilstande, der kan forekomme uafhængigt
af hinanden. Det er for eksempel muligt at føle sig ensom i en gruppe mennesker
og at være socialt isoleret uden at føle sig ensom
20
.
På tværs af lande er forekomsten af ensomhed størst blandt unge (16-24 år) og
ældre (75 år og derover)
21, 22
. Blandt subgrupper er der betydelig variation i forekomsten
af ensomhed med størst forekomst blandt flygtninge, psykiatriske patienter og
mennesker uden for arbejdsmarkedet
23, 24
.
Langvarig ensomhed medfører en øget risiko for hypertension, høje kolesterolniveauer,
hjertesygdom, smerter, søvnforstyrrelser, angst og depression
25, 26
. Ensomhed udgør
dermed et betydeligt folkesundhedsproblem med en øget risiko for mentale helbreds
­
problemer og øget sygelighed
27, 28
.
Indikatoren uønsket alene er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelse Den Nationale Sundhedsprofil (2010, 2013, 2017).
Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 5.3
Andelen, der ofte er uønsket alene, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
5,3
OR
§
N (total)
148.539
%
5,2
2013
OR
§
N
134.654
%
5,6
2017
OR
§
N (total)
146.781
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
5,7
8,8
4,7
3,4
14,1
-4,8
4,8
7,7
4,0
3,2
11,7
-4,1
2,49
*
1,26
*
1
3,34
*
2,53
*
1,39
*
1
3,29
*
79.907
21.682
30.616
25.979
1.630
5,5
8,6
5,0
3,2
13,5
-4,9
2,62
*
1,59
*
1
3,78
*
72.181
18.166
27.622
25.075
1.318
5,7
8,4
5,2
3,6
11,4
-5,3
2,56
*
1,54
*
1
3,23
*
78.704
17.314
30.440
29.245
1.705
0,17
68.077
2,45
*
1,37
*
1
3,88
*
13.578
31.580
21.256
1.663
0,39
68.632
15.705
32.095
19.451
1.381
4,8
7,6
4,3
3,3
10,8
-3,9
2,47
*
1,38
*
1
3,36
*
62.473
13.462
29.408
18.414
1.189
5,4
7,8
4,6
3,6
13,0
-4,7
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen, der ofte er uønsket alene, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest
og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
130
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0131.png
Tabel 5.3 viser sammenhængen mellem andelen, der ofte er uønsket alene, og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013
og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 8 %, der ofte er uønsket alene. Det gælder
henholdsvis 5 % og 4 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående
uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 8 %, der ofte er uønsket alene. Det
gælder henholdsvis 5 % og 4 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der ofte er uønsket alene, statistisk signifikant for både kvinder og mænd
i perioden 2010-2017. Der ses en social gradient, hvor andelen, der ofte er uønsket
alene, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der ofte er uønsket alene, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er 5 procent-
enheder for både kvinder og mænd i 2017. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring
i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 5.3
Andelen, der ofte er uønsket alene, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 5.3 viser sammenhængen mellem andelen, der ofte er uønsket alene, og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010,
2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der ofte er uønsket alene, for både
kvinder og mænd, således at andelen, der ofte er uønsket alene, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
131
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0132.png
5.4 Depression
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af depression for personer på 30 år eller derover.
Depression er en meget udbredt psykisk sygdom, der fører til vedvarende nedtrykthed,
nedsat lyst og interesse, nedsat energi og mere træthed end normalt. Én ud af 20
personer vil på ét eller andet tidspunkt blive ramt af en depression
29
. Depression
kan forekomme på mange måder fra en mild depression til svære og livstruende
depressioner
30
. Størstedelen af dem, der oplever en depression, kan behandles og
hjælpes effektivt, og dermed komme sig. Men op mod 20 % kommer sig ikke efter
endt behandling. Depression kan have stor indflydelse på sociale relationer og arbejdsliv,
og nogle vil endvidere være ramt af selvmordstanker og vil dermed være i risiko for
at begå selvmord.
Indikatoren depression er i rapporten defineret på basis af information fra Det Centrale
Psykiatriregister, Landspatientregistret og Lægemiddelstatistikregistret. Omfanget og
uligheden af depression er formentlig undervurderet, idet mindre alvorlige depressioner
ikke fremgår af de tilgængelige datakilder. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1
og Bilag 2.
TABEL 5.4
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af depression fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
ALLE
1.846,9
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
1.051,0
2013
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
811,2
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
3.988.462
3.951.121
4.041.519
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
2.231,1
3.040,0
1,93
*
1.955.736
553.912
1.226,2
1.768,4
2,04
*
1.923.219
492.434
936,2
1.405,6
1,94
*
1.956.086
440.525
2.119,4
1.541,9
2.657,0
-1.925,2
1.477,2
2.034,1
1,39
*
1
1,28
*
742.955
579.041
79.828
1.198,5
808,8
1.375,6
-1.148,1
1,49
*
1
1,39
*
728.808
620.559
81.418
922,1
621,3
1.055,9
-796,3
1,45
*
1
1,51
*
747.240
663.107
105.214
< 0,01
2.085.433
2.032.726
1,94
*
543.964
884,9
1.255,4
2,03
*
2.027.902
503.989
693,9
985,5
1,88
*
475.695
1.370,5
1.027,9
1.677,9
-1.288,1
1,36
*
1
1,38
*
923.038
489.139
76.585
838,2
588,0
1.010,9
-814,9
1,43
*
1
1,63
*
918.564
520.569
84.780
659,5
481,5
784,2
-564,8
1,36
*
1
1,69
*
929.224
555.552
124.962
< 0,01
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 5.4 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af depression
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
132
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0133.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 1.406 nye tilfælde af depression pr. 100.000
kvinder. Der er henholdsvis 922 og 621 nye tilfælde af depression pr. 100.000 kvinder
med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse. I 2017 er der blandt mænd
med grundskole 986 nye tilfælde af depression pr. 100.000 mænd. Blandt mænd med
erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse gælder det henholdsvis 660
og 482 nye tilfælde af depression pr. 100.000 mænd.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antal nye tilfælde af depression pr. 100.000 personer statistisk signifikant blandt
både kvinder og blandt mænd i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor antallet
af nye tilfælde af depression pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest
fuldførte uddannelsesniveau (SII) er henholdsvis 796 pr. 100.000 for kvinder og 565
pr. 100.000 for mænd i 2017. Både blandt kvinder og blandt mænd er der en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden, således at den sociale ulighed
i andelen, der får en depression, falder i perioden 2010-2017.
FIGUR 5.4
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af depression, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 5.4 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af depression
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i
2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af depression
pr. 100.000 personer for både kvinder og mænd i perioden 2010-2017, således at
antallet af personer, som får depression, er lavere med højere fuldførte uddannelses-
niveau. Der ses en statistisk signifikant reduktion i den sociale ulighed i perioden
2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
133
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
5.5 Bipolar lidelse
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af bipolar lidelse for personer på 15 år eller
derover. Højest fuldførte uddannelsesniveau, er baseret på henholdsvis eget højest
fuldførte uddannelsesniveau og forældres højest fuldførte uddannelsesniveau.
Bipolar lidelse er en alvorlig psykisk sygdom, der er kendetegnet ved, at man har
maniske og depressive episoder. Bipolar lidelse kaldes også manio-depressiv lidelse.
Hos mange starter sygdommen i ungdomsårene og tidlig voksenalder
31
. Grundet
den unge debutalder er den sociale ulighed i bipolar lidelse opgjort i forhold til dels
eget, dels forældres højest fuldførte uddannelsesniveau.
Indikatoren bipolar lidelse er i denne rapport defineret på basis af information fra
Det Centrale Psykiatriregister og Landspatientregistret. Populationen er afgrænset
til 15 år eller derover, da bipolar lidelse ofte debutere sent i teenageårene eller i det
tidlige voksenliv. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 2.
134
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0135.png
5.5.1 Bipolar lidelse og egen uddannelse
TABEL 5.5.1
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af bipolar lidelse fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
ALLE
46,4
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
90,5
2013
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
48,5
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
4.515.271
4.599.636
4.752.269
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
52,3
74,6
2,34
*
2.292.277
682.138
99,5
151,0
2,72
*
2.332.031
638.887
56,0
73,1
1,79
*
2.400.097
585.712
47,3
37,1
41,1
-63,9
40,3
58,6
1,32
*
1
1,19
860.317
654.872
94.950
90,7
64,6
100,0
-139,2
1,48
*
1
1,48
*
877.954
721.202
93.988
54,5
46,5
46,5
-44,0
1,22
*
1
0,89
915.436
782.799
116.150
0,16
2.352.172
2.222.994
2,24
*
609.633
81,2
129,3
2,38
*
2.267.605
584.660
40,9
62,1
2,19
*
560.792
34,7
28,3
50,3
-45,8
1,27
*
1
1,79
*
1.003.209
526.582
83.570
66,9
58,2
75,9
-103,1
1,19
*
1
1,27
1.021.666
569.015
92.264
37,4
29,4
32,2
-44,9
1,30
*
1
1,04
1.045.512
612.251
133.617
0,19
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 af bipolar lidelse er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel
i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 5.5.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af bipolar
lidelse og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 15 år eller
derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 73 nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000
kvinder. Der er henholdsvis 55 og 47 nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 kvinder
med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse. I 2017 er der blandt mænd
med grundskole 62 nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 mænd. Blandt mænd
med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse gælder det henholdsvis
37 og 29 nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 mænd.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antal nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 personer statistisk signifikant blandt
både kvinder og blandt mænd i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor antallet af
nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest
fuldførte uddannelsesniveau (SII) er henholdsvis 44 pr. 100.000 for kvinder og 45 pr.
100.000 for mænd i 2017. Både blandt kvinder og blandt mænd er der ikke en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
135
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0136.png
FIGUR 5.5.1
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af bipolar lidelse, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 5.5.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af bipolar
lidelse og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 15 år eller
derover i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af bipolar
lidelse pr. 100.000 personer for både kvinder og mænd i perioden 2010-2017, når man
sammenholder med eget højest fuldførte uddannelsesniveau, således at antallet af nye
tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
136
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0137.png
5.5.2 Bipolar lidelsen og forældrenes uddannelse
TABEL 5.5.2
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af bipolar lidelse fordelt på forældrenes igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
ALLE
46,4
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
90,5
2013
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
48,5
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
4.515.271
4.599.636
4.752.269
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
52,3
70,6
1,37
*
2.292.277
311.762
99,5
111,9
1,15
2.332.031
306.534
56,0
57,8
0,86
2.400.097
290.623
57,0
55,1
44,4
-26,7
40,3
45,3
1,05
1
0,97
491.467
343.312
1.145.736
114,7
102,9
88,0
-26,7
1,13
1
0,98
519.438
381.014
1.125.045
58,7
78,7
45,6
16,1
0,78
*
1
0,79
*
546.522
433.180
1.129.772
0,02
2.352.172
2.222.994
1,04
339.859
81,2
81,5
1,07
2.267.605
329.966
40,9
42,1
0,89
308.723
41,7
43,1
36,9
-2,6
0,96
1
0,97
514.978
359.358
1.008.799
86,3
77,1
80,0
-11,6
1,11
1
1,22
*
542.602
398.379
996.658
43,1
47,6
36,4
5,7
0,90
1
0,82
568.997
452.065
1.022.387
0,13
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 af bipolar lidelse er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel
i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 5.5.2 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af bipolar
lidelse og forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau blandt
kvinder og mænd på 15 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder af forældre med grundskole 58 nye tilfælde af bipolar lidelse
pr. 100.000 personer. Blandt kvinder af forældre med erhvervsfaglig/gymnasial og
videregående uddannelse gælder det henholdsvis 59 og 79 nye tilfælde af bipolar
lidelse pr. 100.000 personer. I 2017 er der blandt mænd af forældre med grundskole
42 nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 personer. Blandt mænd af forældre med
erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse gælder det henholdsvis
43 og 48 nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 personer.
Justeret for alder er sammenhængen mellem forældrenes igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau og antal nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 personer
ikke statistisk signifikant blandt både kvinder og blandt mænd i alle tre år.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
137
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0138.png
FIGUR 5.5.2
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af bipolar lidelse, fordelt på forældrenes igangværende
eller højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover
i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
140
120
100
80
60
40
20
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 5.5.2 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af bipolar
lidelse og forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau blandt
kvinder og mænd på 15 år eller derover i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses ikke social ulighed i antallet af nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000
personer, når man sammenholder med forældres igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau. Det gælder for både kvinder og mænd i perioden 2010-2017.
138
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
5.6
Skizofreni
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af skizofreni for personer på 15 år eller derover.
Højest fuldførte uddannelsesniveau er baseret på henholdsvis eget højest fuldførte
uddannelsesniveau og forældres højest fuldførte uddannelsesniveau.
Skizofreni er en meget alvorlig psykisk sygdom med symptomer som vrangforestillinger,
hallucinationer, tankeforstyrrelser og apati. Skizofreni debuterer ofte i en ung alder
og har store konsekvenser for den enkelte person gennem resten af livet
32
. Grundet
den unge debutalder for skizofreni kan denne psykiske sygdom have stor betydning
for uddannelsesforløb og arbejdsliv
33
. Der er en kraftig overdødelighed blandt personer
med skizofreni med en middellevetid, der er 15-20 år kortere end for den øvrige
befolkning
32
. Den tidligere død skyldes i et vist omfang selvmord, men også hjertekar-
sygdomme, diabetes og infektioner
34
. Grundet den unge debutalder er den sociale
ulighed i skizofreni opgjort i forhold til dels eget, dels forældres højest fuldførte
uddannelsesniveau.
Indikatoren skizofreni er i denne rapport defineret på basis af information fra Det
Centrale Psykiatriregister og Landspatientregistret. Populationen er afgrænset til 15 år
eller derover, da skizofreni ofte debutere i ungdomsårene eller i det tidlige voksenliv.
Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 2.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
139
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0140.png
5.6.1 Skizofreni og egen uddannelse
TABEL 5.6.1
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af skizofreni fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
ALLE
33,0
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
34,8
2013
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
30,6
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
4.498.685
4.588.049
4.747.481
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
26,6
48,8
6,64
*
2.287.414
678.380
28,3
58,8
6,20
*
2.330.322
636.257
28,0
61,1
8,51
*
2.402.587
584.080
22,7
9,2
23,2
-67,2
39,7
88,8
2,44
*
1
2,82
*
859.197
655.030
94.807
19,8
12,3
23,4
-76,0
1,64
*
1
1,74
*
877.949
722.217
93.899
22,9
8,7
31,9
-79,6
2,49
*
1
2,73
*
917.171
785.193
116.143
0,62
2.344.894
2.211.271
6,53
*
602.235
41,5
96,9
7,90
*
2.257.727
577.698
33,3
78,8
7,00
*
554.560
22,6
12,9
59,1
-103,0
1,65
*
1
4,04
*
1.000.042
526.055
82.939
24,2
11,6
68,7
-111,9
2,00
*
1
4,63
*
1.019.398
568.951
91.680
22,8
9,8
34,6
-84,7
2,14
*
1
2,48
*
1.044.349
612.895
133.090
0,01
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 af skizofreni er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 5.6.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af skizofreni
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 61 nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000
kvinder. Der er henholdsvis 23 og 9 nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 kvinder med
erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse. I 2017 er der blandt mænd
med grundskole 79 nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 mænd. Blandt mænd med
erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse gælder det henholdsvis 23
og 10 nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 mænd.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antal nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 personer statistisk signifikant blandt
både kvinder og blandt mænd i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor antallet
af nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
140
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0141.png
De høje forekomster blandt personer med grundskole forklares delvist ved den
tidlige debutalder for skizofreni, som kan influere på gennemførelsen af en uddannelse.
Der kan altså for sygdomme med tidlig debutalder være tale om en omvendt årsags-
sammenhæng, hvor sygdommen har betydning for, om en uddannelse bliver påbegyndt
eller gennemført. For andre sygdomme kan det være mere naturligt, at sammenhængen
med uddannelsesniveau for eksempel skyldes, at blandt andet sundhedsadfærd
hænger sammen med uddannelsesniveau, og dermed influerer på udviklingen af
sygdommen. Den sociale ulighed beregnet som forskellen mellem personer med
højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII) er henholdsvis 80 pr. 100.000 for
kvinder og 85 pr. 100.000 for mænd i 2017. Blandt kvinder er der ikke en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden. Blandt mænd er der en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017, således at den sociale
ulighed er faldet.
FIGUR 5.6.1
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af skizofreni, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
120
100
80
60
40
20
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 5.6.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af skizofreni
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover i
perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000
personer for både kvinder og mænd i perioden 2010-2017, når man sammenholder
med eget uddannelsesniveau. Blandt kvinder ses der ikke en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017. Blandt mænd ses der en statistisk
signifikant reduktion i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
141
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0142.png
5.6.2 Skizofreni og forældrenes uddannelse
TABEL 5.6.2
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af skizofreni fordelt på forældrenes igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
ALLE
33,0
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
34,8
2013
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
30,6
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
4.498.685
4.588.049
4.747.481
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
26,6
38,0
1,59
*
2.287.414
310.683
28,3
37,6
1,43
*
2.330.322
305.971
28,0
33,4
1,21
2.402.587
290.750
36,3
43,2
14,3
-23,2
39,7
52,5
0,97
1
1,35
*
490.373
342.460
1.143.898
40,5
47,3
13,7
-17,5
0,99
1
1,04
519.008
380.514
1.124.829
35,8
53,8
12,9
-4,0
0,79
*
1
0,88
547.060
433.442
1.131.335
0,19
2.344.894
2.211.271
1,76
*
337.445
41,5
57,6
1,87
*
2.257.727
327.986
33,3
38,1
1,44
*
307.319
55,1
54,0
22,5
-36,1
1,17
1
2,00
*
512.158
357.358
1.004.310
58,9
59,8
19,3
-46,9
1,14
1
1,51
*
540.040
396.510
993.191
49,2
54,2
13,8
-24,4
1,08
1
0,98
566.898
450.473
1.020.204
0,37
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 af skizofreni er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 5.6.2 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af
skizofreni og forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder af forældre med grundskole 33 nye tilfælde af skizofreni
pr. 100.000 kvinder. Blandt kvinder af forældre med erhvervsfaglig/gymnasial og
videregående uddannelse gælder det henholdsvis 36 og 54 nye tilfælde af skizofreni
pr. 100.000 kvinder. I 2017 er der blandt mænd af forældre med grundskole 38 nye
tilfælde af skizofreni pr. 100.000 mænd. Blandt mænd af forældre med erhvervsfaglig/
gymnasial og videregående uddannelse gælder det henholdsvis 49 og 54 nye tilfælde
af skizofreni pr. 100.000 mænd.
142
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0143.png
Justeret for alder er der blandt kvinder ikke en statistisk signifikant sammenhæng
mellem forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau og antal
nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 kvinder. Justeret for alder er sammenhængen
mellem forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau og antal
nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 mænd statistisk signifikant. Blandt mænd ses
der ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 5.6.2
Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af skizofreni, fordelt på forældres højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 15 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
70
60
50
40
30
20
10
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 5.6.2 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde pr. 100.000 af
skizofreni og forældrenes igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau blandt
kvinder og mænd på 15 år eller derover i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses ikke social ulighed i antallet af nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 kvinder,
når man sammenholder med forældres igangværende eller højest fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i antallet af
nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 mænd, når man sammenholder med forældres
igangværende eller højest fuldførte uddannelsesniveau.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
143
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0144.png
5.7 Selvmord
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antal tilfælde af selvmord pr. 100.000 personer for personer på 30 år eller derover.
Selvmord er i Danmark en hyppig dødsårsag i aldersgruppen 15-49 år og er årsag
til omkring 13.000 tabte leveår årligt
35
, heraf mange i den erhvervsaktive alder. Årligt
tager omkring 600 personer deres liv
36
. Der er en betydelig kønsskævhed, idet mere
end dobbelt så mange mænd som kvinder tager deres liv – modsat selvmordsforsøg,
hvor især unge kvinder har mange selvmordsforsøg. Risikoen for selvmord er høj
blandt personer med en række forskellige psykiske sygdomme; forebyggelse og tidlig
behandling af psykisk sygdom er derfor centralt i arbejdet for at nedbringe forekomsten
af selvmord, selvmordsforsøg og selvskade
35
.
Indikatoren selvmord er i denne rapport defineret på basis af information om
dødsårsager fra Dødsårsagsregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 5.7
Antal tilfælde af selvmord pr. 100.000 personer fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal
tilfælde pr.
100.000
ALLE
14,3
OR
§
N (total)
Antal
tilfælde pr.
100.000
16,1
2013
OR
§
N (total)
Antal
tilfælde pr.
100.000
13,4
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
3.413.585
3.453.823
3.498.910
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
8,1
9,6
1,18
1.745.544
549.665
8,3
9,1
1,11
1.770.586
515.544
7,5
9,6
1,28
1.797.046
467.444
7,7
7,1
1,02
1
664.310
531.569
8,7
7,1
1,18
1
676.288
578.754
7,4
6,1
1,12
1
686.315
643.287
-1,8
20,8
31,2
2,04
*
1.668.041
441.919
-1,5
24,3
36,4
2,21
*
1.683.237
422.891
-2,5
19,7
28,5
1,85
*
1.701.864
397.088
0,28
18,8
13,9
1,31
1
780.365
445.757
23,2
15,3
1,49
*
1
788.789
471.557
19,4
13,3
1,38
*
1
794.847
509.929
-20,6
-25,7
-16,7
0,18
§ OR er justeret for alder.
* OR er ikke statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af tilfælde af sel mord pr. 100.000 personer er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel
i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 5.7 viser sammenhængen mellem antal tilfælde af selvmord pr. 100.000 personer
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
144
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0145.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 10 selvmord pr. 100.000 kvinder. Der er
henholdsvis 7 og 6 selvmord pr. 100.000 blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
og videregående uddannelse. I 2017 er der blandt mænd med grundskole 29 tilfælde
af selvmord pr. 100.000 mænd. Blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial og videre-
gående uddannelse gælder det henholdsvis 19 og 13 tilfælde pr. 100.000 mænd.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
antal selvmord pr. 100.000 personer ikke statistisk signifikant blandt kvinder. Blandt
mænd er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og antal tilfælde
af selvmord pr. 100.000 personer statistisk signifikant for alle tre år. Der ses en social
gradient, hvor antal selvmord pr. 100.000 mænd er lavere med højere uddannelses-
niveau.
Den sociale ulighed i selvmord blandt mænd, beregnet som forskellen mellem personer
med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er 17 antal nye tilfælde pr.
100.000 mænd i 2017. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring af den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 5.7
Andelen mellem antal tilfælde af selvmord pr. 100.000 personer og højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 5.7 viser sammenhængen mellem antal tilfælde af selvmord pr. 100.000 personer
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses ingen social ulighed i antal selvmord pr. 100.000 blandt kvinder, mens der
blandt mænd ses en moderat til høj grad af social ulighed i antal selvmord pr. 100.000
mænd i perioden 2010-2017. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed i perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
145
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Opsummering
I dette kapitel har vi beskrevet social ulighed i mentalt helbred; herunder dårligt mentalt
helbred, højt stressniveau og ofte uønsket alene. Derudover har vi beskrevet social
ulighed i forhold til en række psykiske sygdomme; depression, bipolar lidelse, skizofreni
og selvmord.
Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der en
højere andel, der har dårligt mentalt helbred, der har et højt stressniveau og som føler
sig ofte uønsket alene, end blandt personer med videregående uddannelse som højest
fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd og i alle
tre år 2010, 2013 og 2017. Der er ikke sket nogen ændring i den sociale ulighed i denne
periode.
I forhold til de psykiske sygdomme har vi beskrevet, at der blandt personer med
grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er et højere antal nye tilfælde af
depression, bipolar lidelse og skizofreni pr. 100.000 personer end blandt personer
med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder
både blandt kvinder og blandt mænd i hele perioden 2010-2017. Der ses ingen sam
­
menhæng mellem forældres højest fuldførte uddannelsesniveau og antallet af nye
tilfælde af henholdsvis bipolar lidelse og skizofreni.
Fra 2010-2017 reduceres den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af depression
pr. 100.000 personer blandt kvinder og blandt mænd. Ligeledes reduceres den sociale
ulighed i antallet af nye tilfælde af skizofreni fra 2010-2017 blandt mænd. Blandt kvinder
ses ingen ændringer i den sociale ulighed i perioden.
Blandt mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau ses et højere
antal selvmord pr. 100.000 personer end blandt mænd med videregående uddannelse
som højest fuldførte uddannelsesniveau fra 2010-2017. Den sociale ulighed ændres
ikke i perioden 2010-2017. Denne sammenhæng ses ikke blandt kvinder.
146
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
1.
G. B. D. Risk Factor Collaborators. Global, regional, and national comparative risk
assessment of 84 behavioural, environmental and occupational, and metabolic risks
or clusters of risks for 195 countries and territories, 1990-2017: a systematic analysis
for the Global Burden of Disease Study 2017. Lancet. 2018;392(10159):1923-94.
Flachs E, Eriksen L, Koch M, Ryd J, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden
i Danmark - Sygdomme. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU for
Sundhedsstyrelsen; 2015.
Damgaard M, Steffensen T, Bengtson S. Hverdagsliv og levevilkår for mennesker
med funktionsnedsættelse. København SFI ­ Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd; 2013.
Agerbo E, Byrne M, Eaton WW, Mortensen PB. Marital and labor market status in the
long run in schizophrenia. Arch Gen Psychiatry. 2004;61(1):28-33.
Nordentoft M, Wahlbeck K, Hallgren J, Westman J, Osby U, Alinaghizadeh H,
et al. Excess mortality, causes of death and life expectancy in 270,770 patients with
recent onset of mental disorders in Denmark, Finland and Sweden. PLoS One.
2013;8(1):e55176.
Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI. Danskernes sundhed
- Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen; 2018.
Sundhedsstyrelsen. Mental sundhed København: Sundhedsstyrelsen; 2020
[Available from: https:/
/www.sst.dk/da/viden/mental-sundhed.
Christensen A, Davidsen M, Koushede V, Juel K. Betydning af dårlig mental sundhed
for helbred og socialt liv – en analyse af registerdata fra Sundhedsprofilen 2010 .
København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU for Sundhedsstyrelsen
2017. 1-88 p.
Hamer M, Stamatakis E, Steptoe A. Dose-response relationship between physical
activity and mental health: the Scottish Health Survey. Br J Sports Med.
2009;43(14):1111-4.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10. Hoyt LT, Chase-Lansdale PL, McDade TW, Adam EK. Positive youth, healthy adults:
does positive well-being in adolescence predict better perceived health and fewer
risky health behaviors in young adulthood? J Adolesc Health. 2012;50(1):66-73.
11.
Royal College of Physicians and the Royal College of Psychiatrists. Smoking and
mental health - A joint report by the Royal College of Physicians and the Royal
College of Psychiatrists. London: Royal College of Physicians; 2013.
Whiteford HA, Degenhardt L, Rehm J, Baxter AJ, Ferrari AJ, Erskine HE, et al. Global
burden of disease attributable to mental and substance use disorders: findings from
the Global Burden of Disease Study 2010. Lancet. 2013;382(9904):1575-86.
Chida Y, Steptoe A. Positive psychological well-being and mortality: a quantitative
review of prospective observational studies. Psychosom Med. 2008;70(7):741-56.
World Health Organization. Mental health, resilience and inequalities. København:
World Health Organization; 2009.
UK Faculty of Public Health and The Mental Health Foundation. Better mental health
for all: A public health approach to mental health improvement. London: Faculty of
Public Health and Mental Health Foundation; 2016.
12.
13.
14.
15.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
147
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
16. Huppert F. Interventions and policies to enhance wellbeing: The state of wellbeing
science concepts, measures, interventions, and policies. Wellbeing: A complete
reference guide. VI. West Sussex: Wiley Blackwell; 2014.
17.
Nielsen N, Kristensen T. Stress i Danmark – hvad ved vi? København: Statens Institut
for Folkesundhed, SDU og Forskningscenter for Arbejdsmiljø for Sundhedsstyrelsen;
2007.
Rod N. Stress. In: Iversen L, Lund R, Christensen U, editors. Medicinsk sociologi.
2. udgave. København: Munksgaard; 2012.
Svendsen L. A Philosophy of Loneliness: Reaktion Books; 2017.
18.
19.
20. Cacioppo JT, Cacioppo S. The phenotype of loneliness. European Journal of Devel
­
opmental Psychology. 2012;9(4):446-52.
21.
Fokkema T, De Jong Gierveld J, Dykstra PA. Cross-national differences in older adult
loneliness. The Journal of psychology. 2012;146(1-2):201-28.
22. Yang K, Victor C. Age and loneliness in 25 European nations. Ageing & Society.
2011;31(8):1368-88.
23. Meltzer H, Bebbington P, Dennis MS, Jenkins R, McManus S, Brugha TS. Feelings
of loneliness among adults with mental disorder. Social psychiatry and psychiatric
epidemiology. 2013;48(1):5-13.
24. Strijk PJ, van Meijel B, Gamel CJ. Health and social needs of traumatized refugees
and asylum seekers: An exploratory study. Perspectives in psychiatric care.
2011;47(1):48-55.
25. Jaremka LM, Andridge RR, Fagundes CP, Alfano CM, Povoski SP, Lipari AM,
et al. Pain, depression, and fatigue: loneliness as a longitudinal risk factor. Health
Psychology. 2014;33(9):948.
26. Hawkley LC, Cacioppo JT. Loneliness matters: a theoretical and empirical review of
consequences and mechanisms. Annals of behavioral medicine. 2010;40(2):218-27.
27. Beutel ME, Klein EM, Brähler E, Reiner I, Jünger C, Michal M, et al. Loneliness in the
general population: prevalence, determinants and relations to mental health. BMC
psychiatry. 2017;17(1):97.
28. Heinrich LM, Gullone E. The clinical significance of loneliness: a literature review.
Clin Psychol Rev. 2006;26(6):695-718.
29. Brinck-Claussen UO, Curth NK, Davidsen AS, Mikkelsen JH, Lau ME, Lundsteen M,
et al. Collaborative care for depression in general practice: study protocol for a
randomised controlled trial. Trials. 2017;18(1):344.
30. Depressionsforening. Hvad er depression? 2020 [Available from: https:/
/depressi
­
onsforeningen.dk/hvad-er-depression/.
31.
Perlis RH, Miyahara S, Marangell LB, Wisniewski SR, Ostacher M, DelBello MP, et al.
Long-term implications of early onset in bipolar disorder: data from the first 1000
participants in the systematic treatment enhancement program for bipolar disorder
(STEP-BD). Biol Psychiatry. 2004;55(9):875-81.
32. Laursen TM, Nordentoft M, Mortensen PB. Excess early mortality in schizophrenia.
Annu Rev Clin Psychol. 2014;10:425-48.
33. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrel
­
sen. Ulighed i sundhed – kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse; 2014.
34. Nordentoft M, Mortensen PB, Pedersen CB. Absolute risk of suicide after first
hospital contact in mental disorder. Arch Gen Psychiatry. 2011;68(10):1058-64.
148
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
35. Strøbæk L, Flachs E, Ryd J, Davidsen M, Eriksen L, Jensen H, et al. Sygdomsbyrden
i Danmark - Ulykker, selvskade og selvmord. København: Statens Institut for Folke
­
sundhed, SDU for Sundhedsstyrelsen; 2016.
36. Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregisteret 2018. Tal og analyse: Sundheds-
datastyrelsen; 2019.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 5
149
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0150.png
6
Somatiske
sygdomme
og ulykker
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
I dette kapitel beskrives indikatorer for somatiske sygdomme hos voksne samt tand-
sundhed, trafikulykker og faldulykker.
Flere og flere danskere lever i dag med kroniske og langvarige sygdomme. Det skyldes,
at vi bliver flere ældre, og at vi lever længere med kroniske og langvarige sygdomme,
blandt andet fordi behandlingsmulighederne er blevet bedre. Kroniske og langvarige
sygdomme har stor betydning for den enkelte person og er blandt andet forbundet med
nedsat funktionsevne, dårlig livskvalitet, og tidlig død. De udgør derfor en stor del af
sygdomsbyrden i den danske befolkning. De kroniske og langvarige sygdomme har en
stor samfundsøkonomisk betydning i form af funktionsnedsættelse, tabt arbejdskraft
og omkostninger til behandling og rehabilitering. Forskelle i forekomst og konsekvens
af somatiske sygdomme afhænger blandt andet af den enkelte persons uddannelses-
niveau og er derfor et vigtigt fokusområde i forhold til social ulighed i sundhed.
De somatiske sygdomme er valgt ud fra en vurdering af deres sygdomsbyrde
1, 2
. Der
menes hermed både, at sygdommene er udvalgt, fordi de er hyppigt forekommende,
og at sygdommene har store konsekvenser i form af nedsat funktionsevne, førtidspen-
sion og tabte gode leveår. Sygdommene inkluderet i denne rapport er diabetes (type 1
og 2), hjertekarsygdomme (iskæmisk hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom),
kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), kræft (bryst, lunge, tyk- og endetarm), muskel-
skelet-lidelser, selvrapporterede smerter og ubehag i ryg, nakke og led samt demens.
For nogle udvalgte sygdomme (hjertekarsygdomme, KOL og kræft) er der yderligere
analyser af konsekvenserne af somatisk sygdom i form af dødelighed og mistet beskæf
­
tigelse, fordi disse sygdomme typisk har store og øjeblikkelige konsekvenser for helbred
og funktionsevne.
Forekomst af trafik- og faldulykker står for ca 4 % af sygdomsbyrden. Over 75 % af alle
skader sker i hjemmet og/eller i fritiden. Her er det fald blandt ældre, som dominerer
de alvorligere skader. Der er tidligere fundet en tydelig association mellem lav indkomst
og risiko for fraktur i håndled, overarm og hofter, og den ulighed har ikke forandret sig
1995-2011
3
.
Forekomsten af de somatiske sygdomme beregnes som nye (incidente) tilfælde af de
enkelte sygdomme i perioderne 2010-2013 og 2014-2017. Forekomsten præsenteres
som antal nye sygdomstilfælde pr. 100.000 personer. Forekomsten er bestemt for to
perioder, og ikke for hvert enkelt år, for at reducere usikkerheden grundet et begrænset
antal nye sygdomstilfælde. Hermed bliver der heller ikke lavet et trend test, da der kun
indgår to perioder.
Dødelighed blandt personer med sygdom er opgjort i en 5-årig periode efter diagnosen.
Mistet beskæftigelse er opgjort for en 4-årig periode efter diagnose blandt personer
med sygdom, som var i beskæftigelse året inden diagnosen.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
151
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0152.png
6.1 Diabetes
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af diabetes pr. 100.000 personer for personer på 30 år eller
derover.
Diabetes er en kronisk sygdom, der er karakteriseret ved forhøjet blodsukkerniveau
i kroppen på grund af defekter i insulinsekretionen og/eller insulinens virkning
4
.
Diabetes er forbundet med en række langtidskomplikationer og alvorlige følgesygdom
­
me
4
. Der er omkring 270.000 personer med diabetes i Danmark. Diabetes inddeles
overordnet set i type 1-diabetes og type 2-diabetes, hvoraf type 2-diabetes udgør
ca. 90 % af den samlede gruppe
5
. Risikofaktorerne for type 1-diabetes er uklare
6, 7
.
For type 2-diabetes findes en lang række kendte risikofaktorer, såsom usund kost, fysisk
inaktivitet og svær overvægt, samt blandt andet tobaksforbrug som risikofaktor for
udviklingen og progression af langtidskomplikationer, herunder åreforkalkning og
hjertekarsygdom
6, 8
.
I de følgende opgørelser bliver der ikke skelnet mellem type 1-diabetes og type 2-
diabetes, og de to diabetesformer præsenteres derfor samlet.
Indikatoren diabetes er i denne rapport defineret på basis af informationer fra Lands-
patientregistret og Lægemiddelstatistikregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet
i Bilag 1 og Bilag 2.
TABEL 6.1
Antal nye tilfælde pr. 100.000, der får diabetes (uanset type), fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
ALLE
573,8
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
462,2
2013
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
478,2
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
3.544.985
3.522.529
3.555.507
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
486,8
758,8
2,36
*
1.817.075
549.665
392,4
627,8
2,37
*
1.808.677
503.182
402,8
620,1
2,36
*
1.823.560
446.400
443,9
251,9
539,6
-520,8
665,4
918,9
1,63
*
1
2,15
*
664.310
531.569
71.531
361,2
209,8
504,7
-436,0
1,57
*
1
2,50
*
666.759
573.950
64.786
418,2
230,1
430,8
-465,6
1,68
*
1
2,18
*
667.653
633.131
76.376
0,06
1.731.947
1.727.910
1,84
*
441.919
535,9
756,6
1,89
*
1.713.852
411.056
557,6
805,5
2,02
*
375.896
659,4
421,1
689,8
-508,0
1,47
*
1
1,73
*
780.365
445.757
59.869
525,9
343,6
637,0
-442,1
1,43
*
1
2,13
*
773.107
465.637
64.052
568,2
358,0
538,5
-516,0
1,48
*
1
1,99
*
765.577
498.360
92.114
0,70
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
152
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0153.png
Tabel 6.1 viser sammenhængen mellem antallet, der får diabetes, og højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 620 nye tilfælde af diabetes pr. 100.000
kvinder. Det gælder henholdsvis 418 og 230 nye tilfælde af diabetes pr. 100.000 blandt
kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Blandt
mænd med grundskole er der i 2017 806 nye tilfælde af diabetes pr. 100.000 mænd. For
mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse gælder
det henholdsvis 568 og 358 nye tilfælde af diabetes pr. 100.000 mænd i 2017.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
antallet af nye tilfælde af diabetes pr. 100.000 personer statistisk signifikant for både
kvinder og mænd i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor antallet af nye tilfælde af
diabetes pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af diabetes pr. 100.000 personer, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 466 pr. 100.000 personer blandt kvinder og 516 pr. 100.000 personer
blandt mænd i 2017. Både blandt kvinder og blandt mænd gælder det, at der ikke er
en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 6.1
Sammenhængen mellem andelen, der får diabetes og højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 6.1 viser sammenhængen mellem andelen, der får diabetes og højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-
2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af diabetes pr.
100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017, således
at antallet af nye tilfælde af diabetes pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
i perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
153
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
6.2 Iskæmisk hjertesygdom
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom pr. 100.000 personer for personer
på 30 år eller derover. Herefter belyses sammenhængen mellem højest fuldførte
uddannelsesniveau og henholdsvis dødelighed og mistet beskæftigelse efter diagnose
af iskæmisk hjertesygdom.
Iskæmisk hjertesygdom er en samlet betegnelse for sygdomme, der skyldes forsnæv-
ringer (åreforkalkning) af kranspulsårerne, der forsyner hjertet med blod. Åreforkalkning
kan blandt andet medføre hjertekramper (angina pectoris) og blodprop i hjertet. Iskæ
­
misk hjertesygdom er den hyppigst forekommende hjertekarsygdom i Danmark og
udgør en væsentlig del af sygdomsbyrden. Mere end 160.000 danskere lever med
iskæmisk hjertesygdom
2
. Hvert år dør over 4.500 personer af iskæmisk hjertesygdom,
svarende til 8,9 % af alle dødsfald
2
. Iskæmisk hjertesygdom er forbundet med højere
risiko for tidlig død
9
, et øget forbrug af sundhedsydelser og lav beskæftigelse
2
.
Indikatoren iskæmisk hjertesygdom er i denne rapport defineret på basis af informationer
fra Landspatientregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 2.
154
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0155.png
6.2.1
Incidens
TABEL 6.2.1
Antal nye tilfælde (incidens), antal nye tilfælde pr. 100.000 (IR) og IRR (incidensrate ratio)
af iskæmisk hjertesygdom fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau for kvinder og mænd
på 30 år eller derover i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
2010-2013
Antal nye
tilfælde
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
625,6
IRR
§
Antal nye
tilfælde
2014-2017
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
510,2
IRR
§
ALLE
79.299
65.494
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
34.896
15.784
10.835
5.999
2.278
527,3
833,7
435,0
294,7
1149,0
-310,0
1,57*
1,25*
1
1,63*
26.305
11.174
9.009
5.114
1.008
392,4
654,9
357,2
225,9
475,3
-258,0
1,60
*
1,28
*
1
1,62
*
44.403
14.639
19.542
8.503
1.719
732,9
995,7
703,3
520,4
977,3
-371,0
1,45
*
1,26
*
1
1,39
*
39.189
11.986
17.787
8.083
1.333
639,1
873,3
638,9
462,2
587,9
-345,0
1,47
*
1,27
*
1
1,47
*
§ IRR er justeret for alder.
* IRR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.2.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af iskæmisk hjerte-
sygdom og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller
derover i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
Blandt kvinder med grundskole er der i perioden 2014-2017 655 nye tilfælde pr. 100.000
kvinder, mens der er henholdsvis 357 og 226 nye tilfælde pr. 100.000 blandt kvinder
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Blandt mænd
med grundskole er der i perioden 2014-2017 873 nye tilfælde pr. 100.000 mænd, mens
der er henholdsvis 639 og 462 nye tilfælde pr. 100.000 blandt mænd med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom pr. 100.000 personer statistisk
signifikant for både kvinder og mænd i begge perioder. Der ses en social gradient, hvor
antallet af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom pr. 100.000 personer er lavere med
højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom pr. 100.000
personer, beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte
uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 258 pr. 100.000 personer blandt kvinder og
345 pr. 100.000 personer blandt mænd i 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
155
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0156.png
6.2.2 5-års dødelighed og mistet beskæftigelse
TABEL 6.2.2
Antal nye tilfælde (incidens), 5-års dødelighed (andel i % og OR) og mistet beskæftigelse
(andel i % og OR) fordelt efter højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover med iskæmisk hjertesygdom 2010-2013.
2010-2013
Dødelighed
Antal nye
tilfælde
ALLE
79.299
%
OR
§
Mistet beskæftigelse
%
OR
§
24,2
11,4
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
34.896
15.784
10.835
5.999
2.278
26,3
31,7
17,4
12,5
67,1
-11,1
1,77
*
1,24
*
1
2,73
*
13,0
20,4
12,7
7,9
29,7
-16,5
10,5
1,64
*
1,33
*
1
1,84
*
15,4
9,1
6,5
25,0
-11,9
2,62
*
1,44
*
1
4,81
*
3,02
*
1,68
*
1
4,92
*
44.403
14.639
19.542
8.503
1.719
22,6
28,3
19,1
16,1
47,0
-8,8
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.2.2 viser antallet af nye sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom (i 2010-2013)
og sammenhængen mellem henholdsvis 5-års dødelighed og mistet beskæftigelse og
højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover.
Blandt personer med iskæmisk hjertesygdom dør 24 % inden for 5 år efter diagnosen.
Blandt kvinder med grundskole er der 32 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen. Det
gælder henholdsvis 17 % og 13 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddan
­
nelse og blandt kvinder videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der
28 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen. Det gælder henholdsvis 19 % og 16 % blandt
mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt mænd videregående
uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der dør inden for 5 år, statistisk signifikant både for kvinder og mænd. Der ses
en social gradient, hvor andelen, der dør inden for 5 år, er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, beregnet som forskellen mellem
personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 11
procentenheder blandt kvinder og 9 procentenheder blandt mænd.
Blandt personer med en iskæmisk hjertesygdom mister 11 % beskæftigelse i årene
efter diagnosen. Blandt kvinder med grundskole er der 20 %, der mister beskæftigelsen
i årene efter diagnosen. Det gælder henholdsvis 13 % og 8 % blandt kvinder med
156
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt kvinder videregående uddannelse.
Blandt mænd med grundskole er der 15 %, der mister beskæftigelsen i årene efter
diagnosen. Det gælder henholdsvis 9 % og 7 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og blandt mænd videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der mister beskæftigelse, statistisk signifikant både for kvinder og mænd.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der mister beskæftigelse, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der mister beskæftigelse, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
17 procentenheder blandt kvinder og 12 procentenheder blandt mænd.
Sammenfatning
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af iskæmisk
hjertesygdom pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd, således at
antallet af nye tilfælde er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt
personer med en iskæmisk hjertesygdom ses en social ulighed i andelen, der dør inden
for 5 år, og i andelen, der mister beskæftigelse, således at andelene er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
157
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
6.3 Cerebrovaskulær sygdom
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær sygdom (sygdomme i hjernens kar) pr.
100.000 personer for personer på 30 år eller derover. Herefter belyses sammenhængen
mellem uddannelsesniveau og henholdsvis dødelighed og mistet beskæftigelse efter
diagnose af cerebrovaskulær sygdom.
Cerebrovaskulær sygdom refererer til en gruppe af sygdomme, der rammer blod-
forsyningen til hjernen. Den hyppigste cerebrovaskulære sygdom er apopleksi, også
kaldet slagtilfælde, som dækker over både blodpropper og blødninger i hjernen.
Apopleksi rammer årligt 15.000 danskere. Hvert år dør over 3.500 personer af apopleksi,
svarende til 6,8 % af alle dødsfald
2
, og er dermed en af de hyppigste dødsårsager i
Danmark. Cerebrovaskulær sygdom er årsag til tab af arbejds- og funktionsevne, højt
forbrug af sundhedsydelser og tidlig død
2
.
Indikatoren cerebrovaskulær sygdom er i denne rapport defineret på basis af informa-
tioner fra Landspatientregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 2.
158
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0159.png
6.3.1
Incidens
TABEL 6.3.1
Antal nye tilfælde (incidens), antal nye tilfælde pr. 100.000 (IR) og IRR (incidensrate ratio)
af cerebrovaskulær sygdom fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau for kvinder og mænd
på 30 år eller derover i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
2010-2013
Antal nye
tilfælde
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
585,8
IRR
§
Antal nye
tilfælde
2014-2017
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
566,6
IRR
§
ALLE
75.873
74.254
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
37.041
17.356
10.850
5.951
2.884
555,0
899,6
433,2
291,8
1435,0
-245,0
1,42
*
1,20
*
1
1,34
*
35.455
15.696
11.597
6.745
1.417
525,1
904,6
457,3
297,5
661,3
-223,0
1,36
*
1,18
*
1
1,26
*
38.832
13.496
16.434
7.188
1.714
618,5
871,2
571,4
430,3
936,6
262,0
1,37
*
1,21
*
1
1,28
*
38.799
12.324
17.227
8.068
1.180
610,7
852,3
597,1
451,2
505,2
240,0
1,32
*
1,19
*
1
1,18
*
§ IRR er justeret for alder.
* IRR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.3.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær
sygdom og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller
derover, i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
Blandt kvinder med grundskole er der i perioden 2014- 2017 905 nye tilfælde af
cerebrovaskulær sygdom pr. 100.000 kvinder, mens der er henholdsvis 457 og 298
nye tilfælde pr. 100.000 blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der i perioden 2014-2017
852 nye tilfælde pr. 100.000 mænd, mens der er henholdsvis 597 og 451 nye tilfælde pr.
100.000 blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og en videregående
uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær sygdom pr. 100.000 personer statistisk
signifikant for både kvinder og mænd i begge perioder. Der ses en social gradient,
hvor antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær sygdom pr. 100.000 personer er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær sygdom pr. 100.000
personer, beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte
uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 223 pr. 100.000 personer blandt kvinder og
240 pr. 100.000 personer blandt mænd i perioden 2014-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
159
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0160.png
6.3.2 5-års dødelighed og mistet beskæftigelse
TABEL 6.3.2
Antal nye tilfælde (incidens), 5-års dødelighed (andel i % og OR) og mistet beskæftigelse
(andel i % og OR) fordelt efter højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover med cerebrovaskulær sygdom, 2010-2013.
2010-2013
Dødelighed
Antal nye
tilfælde
ALLE
75.873
%
OR
§
Mistet beskæftigelse
%
OR
§
35,4
21,2
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
37.041
17.356
10.850
5.951
2.884
36,9
41,7
27,4
21,4
76,0
-11,9
1,60
*
1,24
*
1
2,44
*
22,5
33,7
22,6
15,4
34,9
-23,2
20,1
1,61
*
1,32
*
1
1,95
*
29,8
19,9
10,0
30,5
-26,0
3,77
*
2,22
*
1
3,88
*
2,76
*
1,60
*
1
2,90
*
38.832
13.496
16.434
7.188
1.714
34,0
39,5
30,0
26,1
62,0
-11,4
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.3.2 viser antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær sygdom (i 2010-2013) og
sammenhængen mellem henholdsvis dødelighed og mistet beskæftigelse og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover.
Blandt personer med cerebrovaskulær sygdom dør 35 % inden for 5 år efter diagnosen.
Blandt kvinder med grundskole er der 42 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen.
Det gælder henholdsvis 27 % og 21 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og blandt kvinder med videregående uddannelse. Blandt mænd med
grundskole er der 40 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen. Det gælder henholdsvis
30 % og 26 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt
mænd videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der dør inden for 5 år, statistisk signifikant blandt både kvinder og mænd.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der dør inden for 5 år, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, beregnet som forskellen mellem
personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 12
procentenheder blandt kvinder og 11 procentenheder blandt mænd.
160
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Blandt personer med en cerebrovaskulær sygdom mister 21 % beskæftigelse i årene
efter diagnosen. Blandt kvinder med grundskole er der 34 %, der mister beskæftigelsen
i årene efter diagnosen. Det gælder henholdsvis 23 % og 15 % blandt kvinder med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt kvinder videregående uddannelse.
Blandt mænd med grundskole er der 30 %, der mister beskæftigelsen i årene efter
diagnosen. Det gælder henholdsvis 20 % og 10 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og blandt mænd videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der mister beskæftigelse, statistisk signifikant blandt både kvinder og mænd.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der mister beskæftigelse, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der mister beskæftigelse, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
23 procentenheder blandt kvinder og 26 procentenheder blandt mænd.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær sygdom
pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd, således at antallet af nye
tilfælde er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt personer med
cerebrovaskulær sygdom ses en social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og
i andelen, der mister beskæftigelse, således at andelene er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
161
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
6.4 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
antallet af nye tilfælde af KOL pr. 100.000 personer for personer på 30 år eller derover.
Herefter belyses sammenhængen mellem uddannelsesniveau og henholdsvis dødelig
­
hed og mistet beskæftigelse efter diagnose af KOL.
KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) er en kronisk og potentielt livstruende sygdom,
hvor luftvejene forsnævres, slimproduktionen i lungerne øges på grund af en kronisk
inflammationstilstand og lungevævet nedbrydes
10, 11
. Dette medfører gradvis tab af
lungefunktion og kommer til udtryk ved åndenød, hoste, slim og hyppige lunge-
infektioner
11
. KOL udvikler sig typisk over lang tid og kan forekomme i forskellige
sværhedsgrader
12
. KOL opstår i et kompleks samspil mellem risikofaktorer, miljømæssige
påvirkninger og genetik. Dog er tobaksrygning ansvarlig for mindst 85 % af tilfældene
11
.
KOL er hyppigt forekommende i Danmark med en prævalens, der er blandt de
højeste i den vestlige verden
13
. Omkring 400.000 danskere anslås at have KOL, men
da sygdommen ofte diagnosticeres i et fremskredent stadie, er det kun ca. halvdelen,
der har fået diagnosen
13, 14
. Hvert år dør over 3.000 personer af KOL, svarende til 6,4 %
af alle dødsfald
2
, og er dermed en af de hyppigste dødsårsager i Danmark
2, 15
.
KOL har store samfundsøkonomiske og personlige omkostninger; blandt andet er
KOL forbundet med flere kontakter til sundhedsvæsenet, et højere medicinforbrug
og langvarige sygdomsforløb med nedsat funktionsevne og livskvalitet
10, 16
.
Indikatoren KOL er i denne rapport defineret på basis af informationer fra Landspatient-
registret og Lægemiddelstatistikregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1
og Bilag 2.
162
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0163.png
6.4.1
Incidens
TABEL 6.4.1
Antal nye tilfælde (incidens), antal nye tilfælde pr. 100.000 (IR) og IRR (incidensrate ratio)
af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
for kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
2010-2013
Antal nye
tilfælde
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
551,1
IRR
§
Antal nye
tilfælde
2014-2017
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
540,1
IRR
§
ALLE
72.515
71.923
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
36.098
18.884
10.556
4.601
2.057
534,9
969,0
417,5
223,7
964,0
-541,0
2,26
*
1,55
*
1
1,93
*
35.467
17.576
11.271
5.286
1.334
519,8
1.003,0
439,7
230,9
610,3
-569,0
2,27
*
1,52
*
1
1,92
*
36.417
14.732
14.993
4.998
1.694
568,0
932,3
510,2
293,1
903,8
-568,0
2,17
*
1,59
*
1
1,93
*
36.456
13.986
15.643
5.525
1.302
561,6
948,4
529,8
302,0
552,8
-607,0
2,20
*
1,59
*
1
1,94
*
§ IRR er justeret for alder.
* IRR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.4.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af KOL og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioderne
2010-2013 og 2014-2017.
Blandt kvinder med grundskole er der i perioden 2014-2017 1.003 nye tilfælde pr.
100.000 kvinder, mens der er henholdsvis 440 og 231 nye tilfælde pr. 100.000 blandt
kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Blandt mænd med grundskole er der i perioden 2014-2017 948 nye tilfælde pr. 100.000
mænd, mens der er henholdsvis 530 og 302 nye tilfælde pr. 100.000 blandt mænd
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
antallet af nye tilfælde af KOL pr. 100.000 personer statistisk signifikant for både kvinder
og mænd i begge perioder. Der ses en social gradient, hvor antallet af nye tilfælde af
KOL pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af KOL pr. 100.000 personer, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 569 pr. 100.000 personer blandt kvinder og 607 pr. 100.000 personer
blandt mænd i perioden 2014-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
163
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0164.png
6.4.2 5-års dødelighed og mistet beskæftigelse
TABEL 6.4.2
Antal nye tilfælde (incidens), 5-års dødelighed (andel i % og OR) og mistet beskæftigelse
(andel i % og OR) fordelt efter højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover med KOL 2010-2013.
2010-2013
Dødelighed
Antal nye
tilfælde
ALLE
72.515
%
OR
§
Mistet beskæftigelse
%
OR
§
47,7
23,2
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
36.098
18.884
10.556
4.601
2.057
44,7
48,7
37,1
32,8
73,9
-9,9
1,39
*
1,14
*
1
1,82
*
22,7
30,9
21,4
16,5
31,1
-18,9
23,8
1,28
*
1,13
*
1
1,44
*
28,5
22,9
18,0
28,9
-13,6
1,80
*
1,35
*
1
1,84
*
2,22
*
1,37
*
1
2,25
*
36.417
14.732
14.993
4.998
1.694
50,6
53,5
47,4
45,9
66,8
-6,9
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.4.2 viser antallet af nye tilfælde af KOL (i 2010-2013) og sammenhængen mellem
henholdsvis dødelighed og mistet beskæftigelse og højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover.
Blandt personer med KOL dør 48 % inden for 5 år efter diagnosen. Blandt kvinder med
grundskole er der 49 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen. Det gælder henholdsvis
37 % og 33 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt
kvinder videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole som uddannelses-
niveau er der 54 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen. Det gælder henholdsvis 47 %
og 46 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt mænd
videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der dør inden for 5 år, statistisk signifikant blandt både kvinder og mænd.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der dør inden for 5 år, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, beregnet som forskellen mellem
personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 10
procentenheder blandt kvinder og 7 procentenheder blandt mænd.
Blandt personer med en KOL mister 23 % beskæftigelse i årene efter diagnosen. Blandt
kvinder med grundskole er der 31 %, der mister beskæftigelsen i årene efter diagnosen.
Det gælder henholdsvis 21 % og 17 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
164
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
uddannelse og blandt kvinder videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole
er der 29 %, der mister beskæftigelsen i årene efter diagnosen. Det gælder henholdsvis
23 % og 18 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt mænd
videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der mister beskæftigelse statistisk signifikant blandt både kvinder og mænd.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der mister beskæftigelse, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der mister beskæftigelse, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
19 procentenheder blandt kvinder og 14 procentenheder blandt mænd.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af KOL pr. 100.000 perso
­
ner både blandt kvinder og blandt mænd, således at antallet af nye tilfælde er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt personer med KOL ses en social
ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og i andelen, der mister beskæftigelse, således
at andelene er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt
kvinder og blandt mænd.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
165
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
6.5 Brystkræft
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye sygdomstilfælde af brystkræft per 100.000 personer for personer
på 30 år eller derover. Herefter belyses sammenhængen mellem uddannelsesniveau
og henholdsvis dødelighed og mistet beskæftigelse efter diagnose af brystkræft.
Brystkræft er den hyppigst forekommende kræftsygdom blandt kvinder
17
. Brystkræft
er meget sjælden blandt mænd
18
, og resultaterne i denne rapport er derfor kun blandt
kvinder.
Brystkræft udgør en væsentlig del af sygdomsbyrden i Danmark
2
både målt ved forøget
dødelighed, tabte leveår, kontakter til primær- og sekundærsektoren, tilkendelse af
førtidspension og sygedage
2
. Mere end 20.000 kvinder lever med brystkræft. Hvert år
dør over 1.100 kvinder af brystkræft, svarende til 4,4 % af alle dødsfald blandt kvinder
2
.
Siden 2009 er alle kvinder i alderen 50-69 år blevet tilbudt undersøgelse for brystkræft.
Indikatoren brystkræft er i denne rapport defineret på basis af informationer fra Cancer
­
registret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 2.
166
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0167.png
6.5.1
Incidens
TABEL 6.5.1
Antal nye tilfælde (incidens), antal nye tilfælde pr. 100.000 (IR) og IRR (incidensrate ratio)
af brystkræft fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau for kvinder på 30 år eller derover
i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
2010-2013
Antal nye
tilfælde
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
276,6
321,9
268,3
246,6
235,5
45,8
0,90
*
0,97
1
0,67
*
IRR
§
Antal nye
tilfælde
2014-2017
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
272,5
309,4
273,6
250,4
182,4
68,0
0,85
*
0,94
*
1
0,71*
IRR
§
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
18.774
6.462
6.779
5.023
510
18.720
5.618
7.020
5.677
405
§ IRR er justeret for alder.
* IRR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.5.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af brystkræft og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder på 30 år eller derover i perioderne 2010-
2013 og 2014-2017.
Blandt kvinder med grundskole er der i perioden 2014-2017 309 nye tilfælde pr. 100.000
kvinder, mens der er henholdsvis 274 og 250 nye tilfælde pr. 100.000 blandt kvinder
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af brystkræft pr. 100.000 personer statistisk signifikant
i begge perioder. Der ses en social gradient, hvor antallet af nye tilfælde af brystkræft
pr. 100.000 personer er højere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det skal
bemærkes at uligheden i dette tilfælde har den modsatte retning i forhold til største­
delen af indikatorerne i denne rapport; i dette tilfælde er kvinder med grundskole
bedre stillet end gruppen med videregående uddannelse. Det er det, som man kan
kalde omvendt social ulighed.
Den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af brystkræft pr. 100.000 kvinder, beregnet
som forskellen mellem kvinder med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er 68 pr. 100.000 kvinder i perioden 2014-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
167
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0168.png
6.5.2 5-års dødelighed og mistet beskæftigelse
TABEL 6.5.2
Antal nye tilfælde (incidens), 5-års dødelighed (andel i % og OR) og mistet beskæftigelse
(andel i % og OR) fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder på 30 år
eller derover med brystkræft 2010-2013.
2010-2013
Dødelighed
Antal nye
tilfælde
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
18.774
6.462
6.779
5.023
510
%
OR
§
Mistet beskæftigelse
%
OR
§
19,3
26,7
16,1
10,8
53,7
-10,5
1,84
*
1,42
*
1
2,66
*
9,3
18,2
9,7
6,1
3,48
*
1,66
*
1
-13,7
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.5.2 viser antallet af nye tilfælde af brystkræft (i 2010-2013) og sammenhængen
mellem henholdsvis dødelighed og mistet beskæftigelse og højest fuldførte uddannel­
sesniveau blandt kvinder på 30 år eller derover.
Blandt kvinder med brystkræft dør 19 % inden for 5 år efter diagnosen. Blandt kvinder
med grundskole er der 27 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen. Det gælder
henholdsvis 16 % og 11 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og blandt kvinder videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der dør inden for 5 år, statistisk signifikant. Der ses en social gradient, hvor
andelen, der dør inden for 5 år, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, beregnet som forskellen mellem
kvinder med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er 11 procentenheder.
Blandt kvinder med brystkræft mister 9 % beskæftigelse i årene efter diagnosen.
Blandt kvinder med grundskole er der 18 %, der mister beskæftigelsen i årene efter
diagnosen. Det gælder henholdsvis 10 % og 6 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og blandt kvinder videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der mister beskæftigelse, statistisk signifikant. Der ses en social gradient, hvor
andelen, der mister beskæftigelse, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der mister beskæftigelse, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er 14 procent
­
enheder.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af omvendt social ulighed i antallet af nye tilfælde af brystkræft
pr. 100.000 kvinder, således at antallet af nye tilfælde er højere med højere fuldførte
uddannelsesniveau, dvs. omvendt social ulighed. Blandt kvinder med brystkræft ses
en social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år og i andelen, der mister beskæftigelse,
således at andelene er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
168
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
6.6 Lungekræft
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af lungekræft for personer på 30 år eller derover. Herefter
belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og henholdsvis
dødelighed og mistet beskæftigelse efter diagnose af lungekræft.
Lungekræft er en hyppig kræftsygdom blandt både kvinder og mænd. Sygdommen
opdages ofte i et stadie, hvor den er spredt, og prognosen er derfor ofte dårlig
17
, hvilket
betyder, at sygdommen ofte er dødelig. Hvert år dør over 3.600 personer af lungekræft,
svarende til 7 % af alle dødsfald
2
. Lungekræft er dermed en af de hyppigste dødsårsager
generelt og den hyppigste kræft-dødsårsag i Danmark
19
.
Langt hovedparten af alle tilfælde af lungekræft kan tilskrives tobaksrygning, men også
andre stoffer i inde- og udemiljøet har betydning
17
. Lungekræft udgør en væsentlig del
af sygdomsbyrden i Danmark
2
, både målt ved forøget dødelighed, tabte leveår, kontakter
til primær- og sekundærsektoren, tilkendelse af førtidspension og sygedage
2
. Det er
tidligere vist, at kvinder og mænd med et lavt uddannelsesniveau har en højere risiko
for lungekræft, og at overlevelsen efter diagnose er bedre hos kvinder og mænd med et
højt uddannelsesniveau end blandt kvinder og mænd med et lavt uddannelsesniveau
20
.
Indikatoren lungekræft er i denne rapport defineret på basis af informationer fra Cancer
­
registret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 2.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
169
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0170.png
6.6.1
Incidens
TABEL 6.6.1
Antal nye tilfælde (incidens), antal nye tilfælde pr. 100.000 (IR) og IRR (incidensrate ratio)
af lungekræft fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau for kvinder og mænd
på 30 år eller derover i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
2010-2013
Antal nye
tilfælde
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
142,2
IRR
§
Antal nye
tilfælde
2014-2017
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
143,8
IRR
§
ALLE
19.361
19.888
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
9.227
5.060
2.802
1.120
245
131,9
243,4
107,8
53,6
109,2
-150,0
2,44
*
1,64
*
1
1,52
*
9.585
4.794
3.225
1.369
197
135,0
253,7
121,6
58,7
86,8
-162,0
2,40
*
1,61
*
1
1,54
*
10.134
4.146
4.361
1.299
328
153,1
248,6
144,3
75,0
167,3
-148,0
2,19
*
1,72
*
1
1,72
*
10.303
4.032
4.541
1.443
287
153,1
257,0
148,7
77,4
118,0
-175,0
2,33
*
1,70
*
1
1,84
*
§ IRR er justeret for alder.
* IRR er statistisk signifikant.
** Antal n e tilfælde incidens , antal n e tilfælde pr. 100.000 incidensrate og IRR incidensrate ratio af lungekræft fordelt
på højest fuldførte uddannelsesni eau for k inder og mænd på 30 år eller dero er i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
Tabel 6.6.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af lungekræft og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioderne
2010-2013 og 2014-2017.
Blandt kvinder med grundskole er der i perioden 2014-2017 254 nye tilfælde af lunge
­
kræft pr. 100.000 kvinder, mens der er henholdsvis 122 og 59 nye tilfælde pr. 100.000
blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Blandt mænd med grundskole er der i perioden 2014-2017 257 nye tilfælde pr. 100.000
mænd, mens der er henholdsvis 149 og 77 nye tilfælde pr. 100.000 blandt mænd med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
antallet af nye tilfælde af lungekræft pr. 100.000 personer statistisk signifikant for både
kvinder og mænd i begge perioder. Der ses en social gradient, hvor antallet af nye
tilfælde af lungekræft pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte uddannelses
­
niveau.
Den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af lungekræft pr. 100.000 personer, bereg
­
net som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau
(SII), er henholdsvis 162 pr. 100.000 personer blandt kvinder og 175 pr. 100.000 personer
blandt mænd i perioden 2014-2017.
170
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0171.png
6.6.2 5-års dødelighed og mistet beskæftigelse
TABEL 6.6.2
Antal nye tilfælde (incidens), 5-års dødelighed (andel i % og OR) og mistet beskæftigelse
(andel i % og OR) fordelt efter højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover med lungekræft i perioden 2010-2013.
2010-2013
Dødelighed
Antal nye
tilfælde
ALLE
19.361
%
OR
§
Mistet beskæftigelse
%
OR
§
83,0
39,5
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
9.227
5.060
2.802
1.120
245
81,4
83,2
79,3
76,7
88,9
-4,7
1,23
*
1,10
1
1,57
*
37,4
51,7
36,0
26,0
2,92
*
1,55
*
1
-33,0
42,2
1,44
*
1,16
1
1,23
-23,0
50,4
40,3
32,8
2,05
*
1,36
1
10.134
4.146
4.361
1.299
328
84,5
86,8
83,0
81,5
86,5
-6,5
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.6.2 viser antallet af nye tilfælde af lungekræft (i 2010-2013) og sammenhængen
mellem henholdsvis dødelighed og mistet beskæftigelse og højest fuldførte uddannel­
sesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover.
Blandt personer med lungekræft dør 83 % inden for 5 år efter diagnosen. Blandt
kvinder med grundskole er der 83 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen. Det gælder
henholdsvis 79 % og 77 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og blandt kvinder videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 87 %,
der dør inden for 5 år efter diagnosen. Det gælder henholdsvis 83 % og 82 % blandt
mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt mænd med videregående
uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der dør inden for 5 år, statistisk signifikant blandt både kvinder og mænd.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der dør inden for 5 år, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
5 procentenheder blandt kvinder og 7 procentenheder blandt mænd.
Blandt personer med en lungekræft mister 40 % beskæftigelse i årene efter diagnosen.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
171
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Blandt kvinder med grundskole er der 52 %, der mister beskæftigelsen i årene efter
diagnosen. Det gælder henholdsvis 36 % og 26 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og blandt kvinder videregående uddannelse. Blandt mænd med
grundskole er der 50 %, der mister beskæftigelsen i årene efter diagnosen. Det gælder
henholdsvis 40 % og 33 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
blandt mænd videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der mister beskæftigelse, statistisk signifikant blandt både kvinder og mænd.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der mister beskæftigelse, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der mister beskæftigelse, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
33 procentenheder blandt kvinder og 23 procentenheder blandt mænd.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af lungekræft pr. 100.000
personer både blandt kvinder og blandt mænd, således at antallet af nye tilfælde er
lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt personer med lungekræft ses en
social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og i andelen, der mister beskæftigelse,
således at andelene er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både
blandt kvinder og blandt mænd.
172
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
6.7 Tyk- og endetarmskræft
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft for personer på 30 år eller derover.
Herefter belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
henholdsvis dødelighed mistet beskæftigelse efter diagnose af tyk- og endetarmskræft.
Tyk- og endetarmskræft er en hyppig kræftform for både kvinder og mænd
17
og udgør
en væsentlig del af sygdomsbyrden i Danmark
2
, både målt ved forøget dødelighed,
tabte leveår, kontakter til primær- og sekundærsektoren, tilkendelse af førtidspension
og sygedage
2
. Hvert år dør næsten 2.000 personer af tyk- og endetarmskræft, svarende
til 3,7 % af alle dødsfald
2
. Siden 2014 har der været et nationalt screeningsprogram for
personer i alderen 50-74 år, som har til formål at opdage tyk- og endetarmskræft i
tidligere stadier for derved at nedbringe dødeligheden.
Indikatoren tyk- og endetarmskræft er i denne rapport defineret på basis af informationer
fra Cancerregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 2.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
173
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0174.png
6.7.1
Incidens
TABEL 6.7.1
Antal nye tilfælde (incidens), antal nye tilfælde pr. 100.000 (IR) og IRR (incidensrate ratio)
af tyk- og endetarmskræft fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau for kvinder og mænd
på 30 år eller derover i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
2010-2013
Antal nye
tilfælde
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
207,8
IRR
§
Antal nye
tilfælde
2014-2017
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
240,4
IRR
§
ALLE
28.105
32.991
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
12.532
5.846
3.999
2.068
619
180,4
283,8
154,6
99,34
281,0
-55,4
1,30
*
1,23
*
1
1,11
*
14.345
6.197
4.928
2.855
365
203,5
331,8
187,1
122,9
162,3
-75,8
1,31
*
1,15
*
1
1,01
15.573
5.270
6.862
2.915
526
236,9
318,6
228,5
169,2
270,9
-61,1
1,23
*
1,21
*
1
1,09
18.646
5.774
8.520
3.887
465
279,4
371,9
281,4
210,0
192,2
-83,4
1,24
*
1,19
*
1
1,07
§ IRR er justeret for alder.
* IRR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.7.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarms
­
kræft og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller
derover i perioderne 2010-2013 og 2014-2017.
Blandt kvinder med grundskole er der i perioden 2014-2017 332 nye sygdomstilfælde
pr. 100.000 kvinder, mens der er henholdsvis 187 og 123 nye tilfælde pr. 100.000
blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Blandt mænd med grundskole er der i perioden 2014-2017 372 nye tilfælde pr. 100.000
mænd, mens der er henholdsvis 281 og 210 nye tilfælde pr. 100.000 blandt mænd med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft pr. 100.000 personer statistisk
signifikant for både kvinder og mænd i begge perioder. Der ses en social gradient,
hvor antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft pr. 100.000 personer er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft pr. 100.000
personer, beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte
uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 76 pr. 100.000 personer blandt kvinder og
83 pr. 100.000 personer blandt mænd i perioden 2014-2017.
174
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0175.png
6.7.2 5-års dødelighed og mistet beskæftigelse
TABEL 6.7.2
Antal nye tilfælde (incidens), 5-års dødelighed (andel i % og OR) og mistet beskæftigelse
(andel i % og OR) fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover med tyk- og endetarmskræft i perioden 2010-2013.
2010-2013
Dødelighed
Antal nye
tilfælde
ALLE
28.105
%
OR
§
Mistet beskæftigelse
%
OR
§
63,1
23,6
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
12.532
5.846
3.999
2.068
619
60,9
64,7
56,3
53,5
80,1
-8,5
1,25
*
1,06
1
1,56
*
20,2
29,3
21,1
13,9
2,54
*
1,65
*
1
-20,4
26,3
1,42
*
1,13
*
1
1,59
*
-27,5
36,7
26,4
16,0
3,03
*
1,88
*
1
15.573
5.270
6.862
2.915
526
64,8
69,5
62,4
59,8
76,8
-11,0
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.7.2 viser antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft (i 2010-2013) og
sammenhængen mellem henholdsvis dødelighed og mistet beskæftigelse og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover.
Blandt personer med tyk- og endetarmskræft dør 63 % inden for 5 år efter diagnosen.
Blandt kvinder med grundskole er der 65 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen.
Det gælder henholdsvis 56 % og 54 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og blandt kvinder videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole
er der 70 %, der dør inden for 5 år efter diagnosen. Det gælder henholdsvis 62 % og 60 %
blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt mænd med videre
­
gående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der dør inden for 5 år, statistisk signifikant blandt både kvinder og mænd.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der dør inden for 5 år, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
9 procentenheder blandt kvinder og 11 procentenheder blandt mænd.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
175
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Blandt personer med en tyk- og endetarmskræft mister 24 % beskæftigelse i årene
efter diagnosen. Blandt kvinder med grundskole er der 29 %, der mister beskæftigelsen
i årene efter diagnosen. Det gælder henholdsvis 21 % og 14 % blandt kvinder med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt kvinder videregående uddannelse.
Blandt mænd med grundskole er der 37 %, der mister beskæftigelsen i årene efter
diagnosen. Det gælder henholdsvis 26 % og 16 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og blandt mænd med videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der mister beskæftigelse, statistisk signifikant blandt både kvinder og mænd.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der mister beskæftigelse, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der mister beskæftigelse, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
20 procentenheder blandt kvinder og 28 procentenheder blandt mænd.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft
pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd, således at antallet af nye
tilfælde er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt personer med tyk- og
endetarmskræft ses en social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og i andelen, der
mister beskæftigelse, således at andelene er lavere med højere fuldførte uddannelses
­
niveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.
176
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
6.8 Muskel-skelet-lidelser
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet af nye tilfælde af indlæggelser for muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000
personer, samt andelen af personer, der har muskel-skelet-smerter, for personer på
30 år eller derover.
Muskel-skelet-lidelser er en betegnelse for sygdomme og tilstande, der er relateret til
knogler, led og muskler og ofte er karakteriseret ved smerte og nedsat fysisk funktion.
Der findes mange sygdomme og sygdomstilstande inden for muskel-skelet-lidelser,
hvoraf de hyppigst forekommende er slidgigt (artrose) og leddegigt, rygsygdomme
som diskusprolaps samt knogleskørhed (osteoporose). Smerter kan optræde i nakke
og ryg samt kroppens led, typisk skuldre, albuer, hånd- og fingerled samt hofte- og
knæled. Globalt set er disse sygdomme blandt de sygdomme, der har den største
folkesundhedsmæssige belastning
21
. I Danmark er muskel­skelet­lidelser blandt de
mest hyppige
22
. En gennemsnitlig dansker mister syv gode leveår som følge af smerter
samt funktionsbegrænsning i muskler og led
23
. Desuden er muskel­ og skeletlidelser
forbundet med store samfundsmæssige omkostninger
24
.
Ingen symptomer er så hyppige i den danske befolkning som smerter i ryg, nakke og led.
Ca. 30 % af befolkningen har betydelige besvær med dette. Smerter i ryg, nakke og led
påvirker i høj grad livskvalitet og arbejdsevne. Muskel-skeletale symptomer og lidelser
står for 12 % af sygdomsbyrden i Danmark.
Indikatoren muskel­skelet­lidelser er delt i to i denne rapport. Indikatoren muskel­
skelet-diagnoser er i denne rapport beskrevet på basis af informationer fra Lands-
patientregistret. Indikatoren selvrapporteret muskel­skelet­smerter er i denne rapport
defineret på basis af spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale
Sundhedsprofil (2010, 2013, 2017). Indikatorerne er nærmere beskrevet i Bilag 1 og
Bilag 2.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
177
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0178.png
6.8.1 Muskel-skelet-diagnoser
TABEL 6.8.1
Antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
ALLE
3.188,2
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
3.352,6
2013
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
2.771,6
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
2.238.999
2.100.796
1.963.840
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
3.576,8
4.247,5
1,14
*
1.114.810
298.973
3.768,4
4.550,3
1,16
*
1.035.436
248.445
3.087,2
3.849,5
1,23
*
953.127
191.610
3.551,8
3.066,4
3.416,5
-622,1
2.802,9
3.071,2
1,10
*
1
0,95
412.637
358.856
44.344
3.873,6
3.189,4
3.209,4
-786,0
1,13
*
1
0,97
380.728
362.111
44.152
3.310,1
2.540,6
2.720,7
-918,3
1,20
*
1
1,17
*
337.487
365.736
58.294
< 0,01
1.010.713
1.124.189
1,15
*
268.784
2.948,6
3.284,0
1,18
*
1.065.360
237.152
2.473,9
2.828,3
1,23
*
199.872
2.891,0
2.459,0
2.613,0
-531,6
1,15
*
1
1,01
498.512
313.341
43.552
3.085,4
2.557,0
2.516,1
-684,3
1,18
*
1
1,02
467.042
311.923
49.243
2.631,1
2.074,2
2.298,8
-745,0
1,22
*
1
1,26
*
424.495
311.350
74.996
0,26
§ IRR er justeret for alder.
* IRR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.8.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-
diagnoser pr. 100.000 personer og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder
og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 3.850 nye tilfælde pr. 100.000 kvinder, der
får muskel-skelet-diagnoser. Det gælder 3.310 og 2.541 nye tilfælde pr. 100.000 blandt
kvinder med henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående
uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der i 2017 2.828 nye tilfælde pr. 100.000
mænd, der får muskel-skelet-diagnoser. For mænd med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse gælder det henholdsvis for 2.631 og 2.074
nye tilfælde pr. 100.000 mænd i 2017.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer statistisk
signifikant for både kvinder og mænd i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor antallet
af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
178
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0179.png
Den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000
personer, beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte
uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 918 pr. 100.000 personer blandt kvinder og
745 pr. 100.000 personer blandt mænd i 2017. Blandt kvinder ses en statistisk signifikant
stigning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017. Blandt mænd gælder det, at der
ikke er en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 6.8.1
Antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 6.8.1 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-
diagnoser pr. 100.000 personer og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder
og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser
pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017,
således at antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer
er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Blandt kvinder ses en statistisk
signifikant stigning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017. Blandt mænd gælder det,
at der ikke er en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
179
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0180.png
6.8.2 Selvrapporterede muskel-skelet-smerter
TABEL 6.8.2
Andelen, der har været meget generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden
for de seneste 14 dage, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
ALLE
28,0
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
28,5
2013
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
31,0
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
146.284
133.260
147.763
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
32,7
42,9
2,28
*
78.357
20.927
33,2
44,5
2,29
*
71.204
17.730
35,4
45,1
2,20
*
79.071
17.320
32,3
23,2
46,2
-21,7
23,2
30,6
1,55
*
1
2,22
*
30.168
25.684
1.578
33,5
24,5
39,6
-21,6
1,52
*
1
1,80
*
27.337
24.848
1.289
36,8
26,5
36,8
-22,8
1,60
*
1
1,61
*
30.647
29.384
1.720
0,33
68.692
67.927
2,24
*
15.398
23,6
31,7
2,27
*
62.056
13.277
26,5
34,4
2,28
*
13.717
23,9
15,6
34,1
-16,5
1,65
*
1
2,61
*
31.861
19.320
1.348
24,7
16,3
29,3
-17,1
1,64
*
1
2,13
*
29.188
18.386
1.205
27,8
18,3
30,4
-20,1
1,70
*
1
2,01
*
31.913
21.361
1.701
0,18
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.8.2 viser sammenhængen mellem andelen, der har været meget generet
af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage, og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010,
2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 45 %, der har muskel-skelet-smerter.
Det gælder 37 % og 27 % blandt kvinder med henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse. Det samme mønster ses for mænd, hvor der
i 2017 er 34 %, der har muskel-skelet-smerter, blandt mænd med grundskole. For mænd
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse gælder det
henholdsvis for 28 % og 18 % i 2017.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der har muskel-skelet-smerter, statistisk signifikant, både blandt kvinder
og blandt mænd i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor andelen, der har muskel-
skelet­smerter, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
180
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0181.png
Den sociale ulighed i andelen, der har muskel­skelet­smerter, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
23 procentenheder blandt kvinder og 20 procentenheder blandt mænd i 2017. Både
blandt kvinder og blandt mænd gælder det, at der ikke er en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 6.8.2
Andelen, der har været meget generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden
for de seneste 14 dage, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 6.8.2 viser sammenhængen mellem andelen, der har været meget generet
af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage, og højest
fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010,
2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har muskel-skelet-smerter, både
blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017, således at andelen, der har
muskel­skelet­smerter, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses
ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
181
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
6.9 Demens
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen af personer, der er behandlet for demens, for personer på 65 år eller derover.
Det anslås, at der er omkring 82.000 personer på 65 år eller derover med demens i
Danmark, og på grund af den demografiske udvikling er antallet stigende
25
. Demens er
en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, der karakteriseres ved vedvarende
og progressiv svækkelse af de kognitive funktioner. De fleste personer med demens
får hukommelsesbesvær, men andre kognitive færdigheder kan også blive påvirket;
for eksempel sprog, koncentration, stedsans, overblik, situationsfornemmelse og
praktiske færdigheder. Personer med demens vil typisk have en markant svækket
evne til at indgå i sociale sammenhænge.
Alzheimer er den mest udbredte demenssygdom og udgør 60-70 % af demens-
tilfældene i Danmark. Den næstehyppigste demenssygdom er vaskulær demens, det
vil sige demens forårsaget af åreforkalkning og tidligere blodpropper i hjernen eller
hjerneblødning. Derudover findes en række andre degenererende og irreversible
demenssygdomme i hjernen. Hvert år dør over 3.000 personer af demens, svarende til
5,9 % af alle dødsfald
2
. Demens er dermed en af de hyppigste dødsårsager i Danmark,
og de årlige direkte omkostninger forbundet med demens anslås til 10 milliarder
kroner
26
.
Den væsentligste risikofaktor for at udvikle demens er høj alder, men rygning, forhøjet
blodtryk og type 2-diabetes er også kendte risikofaktorer. Der er flere kvinder end
mænd, som får en demenssygdom
27
. Dette kan skyldes, at kvinder har en højere
middellevetid
25
.
Indikatoren demens er i denne rapport defineret på basis af informationer fra Lands-
patientregistret og Lægemiddelstatistikregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet
i Bilag 1 og Bilag 2.
182
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0183.png
TABEL 6.9
Antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000 personer fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
ALLE
897,4
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
912,8
2013
OR
§
N (total)
Antal nye
tilfælde pr.
100.000
697,0
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
876.277
969.667
1.059.253
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
962,6
963,7
1,16
*
486.196
248.415
944,6
1.067,9
1,10
*
529.314
252.077
694,5
930,9
1,32
*
572.089
240.088
709,8
578,9
2.483,2
-94,9
816,2
834,2
1,16
*
1
1,19
*
132.998
66.164
38.619
751,2
646,2
2.056,7
-71,0
1,10
1
1,08
165.335
87.591
24.311
518,8
421,8
1.409,0
-252,4
1,11
1
1,38
*
199.309
118.072
14.620
0,09
487.164
390.081
1,05
144.202
874,5
963,1
1,06
440.353
148.163
700,0
935,3
1,30
*
143.806
716,3
645,1
2.097,8
-14,7
1,10
1
1,23
*
152.719
73.473
19.687
832,2
702,1
1.635,7
-13,2
1,15
*
1
1,15
184.082
93.863
14.245
624,5
537,4
825,8
-249,6
1,13
*
1
0,98
216.344
116.115
10.899
0,02
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.9 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000
personer og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller
derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 931 nye tilfælde pr. 100.000 kvinder, der får
demens. Det gælder 519 og 422 nye tilfælde pr. 100.000 blandt kvinder med henholds
­
vis erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Blandt mænd
med grundskole er der i 2017 935 nye tilfælde pr. 100.000 mænd, der får demens. For
mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse gælder
det henholdsvis for 625 og 537 nye tilfælde pr. 100.000 mænd i 2017.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der får demens, statistisk signifikant blandt kvinder i alle tre år. Der ses en social
gradient, hvor andelen, der får demens, er lavere med højere fuldførte uddannelses-
niveau. Justeret for alder er der blandt mænd en statistisk signifikant sammenhæng
mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der får demens, i 2017, mens
der i 2010 og 2013 ikke ses en statistisk signifikant sammenhæng. I 2017 ses der blandt
mænd en social gradient, hvor antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000 personer
er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000 personer, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 252 pr. 100.000 blandt kvinder og 250 pr. 100.000 blandt mænd i 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
183
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0184.png
Blandt kvinder ses der ikke er en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
i perioden 2010-2017, mens der blandt mænd ses en statistisk signifikant stigning
i den sociale ulighed.
FIGUR 6.9
Antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000 personer fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 6.9 viser sammenhængen mellem antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000
personer og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller
derover i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000
personer blandt kvinder i perioden 2010-2017, således at antallet af nye tilfælde af
demens pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Blandt mænd ses der kun social ulighed i antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000
personer i dele af perioden. Der ses en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed
blandt mænd i perioden.
184
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
6.10 Multisygdom
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der har henholdsvis to eller flere og fire eller flere kroniske
sygdomme for personer på 30 år og derover.
Multisygdom kan være en udfordring for både den enkelte person og for sundheds-
væsenet
28, 29
. Undersøgelser viser, at multisygdom blandt andet er forbundet med større
risiko for tidlig død
30, 31
, et øget forbrug af sundhedsydelser
32
, dårlig livskvalitet og nedsat
fysisk funktionsevne
33
, og som følge heraf lav beskæftigelse
34
. Derved er multisygdom
også forbundet med store økonomiske konsekvenser for samfundet
29
.
Multisygdom kan beskrives ved brug af forskellige mål, herunder antal sygdomme
(typisk to eller flere)
31, 32, 35, 36
, kombinationer af specifikke sygdomme
37
og klynger af
sygdomme
33, 38, 39
. Opgørelsen af, hvor mange der har multisygdom, påvirkes af, hvilke
og hvor mange sygdomme, der tages med i opgørelsen, og om man kun medregner
personer, der aktuelt er syge, eller om man også medregner personer med efter-
virkninger af sygdom, samt om tilstande som forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol
medtages. Desuden har det væsentlig betydning, om man benytter selvrapporterede
data eller registerdata til at belyse sygdomsforekomsten.
Indikatorerne to eller flere sygdomme og fire eller flere sygdomme er i denne rapport
defineret på basis af information fra Landspatientregistret, Det Centrale Psykiatriregister
og Lægemiddelstatistikregistret. Indikatorerne er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 3.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
185
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0186.png
6.10.1 To eller flere sygdomme
TABEL 6.10.1
Andel, der har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
25,1
OR
§
N (total)
3.544.985
%
27,2
2013
OR
§
N
3.584.959
%
30,1
2017
OR
§
N (total)
3.672.411
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
28,3
39,8
24,8
18,8
43,1
-12,0
21,8
29,4
20,6
15,7
27,0
-9,6
1,63
*
1,31
*
1
1,24
*
1,62
*
1,23
*
1
1,21
*
1.817.075
549.665
664.310
531.569
71.531
30,5
44,0
28,2
20,9
32,8
-13,5
1,67
*
1,25
*
1
1,07
*
1.836.442
515.544
676.288
578.754
65.856
33,6
49,0
33,1
24,2
22,2
-15,0
1,72
*
1,27
*
1
0,88
*
1.875.655
467.444
686.315
643.287
78.609
< 0,01
1.796.756
1,71
*
1,32
*
1
0,99
397.088
794.847
509.929
94.892
< 0,01
1.727.910
441.919
780.365
445.757
59.869
23,7
32,3
23,1
17,3
20,4
-11,0
1,69
*
1,32
*
1
1,15
*
1.748.517
422.891
788.789
471.557
65.280
26,4
36,1
26,9
20,2
15,0
-12,0
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer, der har to eller flere kroniske s gdomme samtidigt, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den
absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Tabel 6.10.1 viser sammenhængen mellem andelen, der har to eller flere kroniske
sygdomme samtidigt, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
Blandt kvinder med grundskole er der i 2017 49 %, der har to eller flere kroniske sygdom
­
me samtidigt. Det gælder for 33 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og 24 % blandt kvinder med videregående uddannelse. Blandt mænd med
grundskole er der i 2017 36 %, der har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt. Det
gælder for 27 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og 20 %
blandt mænd med videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt, statistisk signifikant. Det
gælder både blandt kvinder og blandt mænd og for alle tre år. Der ses en social gradient,
hvor andelen, der har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt,
beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelses­
niveau (SII), er henholdsvis 15 procentenheder blandt kvinder og 12 procentenheder
blandt mænd i 2017. Der er en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed i
perioden 2010-2017 både blandt kvinder og blandt mænd.
186
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0187.png
FIGUR 6.10.1
Andel, der har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 6.10.1 viser sammenhængen mellem andelen, der har to eller flere kroniske
sygdomme samtidigt og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der har to eller flere kroniske
sygdomme samtidigt. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd i perioden
2010-2017, således at andelen, der har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt, er
lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk signifikant stigning
i den sociale ulighed i perioden 2010-2017 både blandt kvinder og blandt mænd.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
187
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0188.png
6.10.2 Fire eller flere sygdomme
TABEL 6.10.2
Andel, der har fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010-2017.
2010
%
ALLE
7,6
OR
§
N (total)
3.544.985
%
8,6
2013
OR
§
N
3.584.959
%
10,1
2017
OR
§
N (total)
3.672.411
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
9,1
14,9
7,0
4,5
18,4
-5,8
6,0
9,2
5,4
3,6
9,3
-3,7
1,74
*
1,38
*
1
1,41
*
1,83
*
1,33
*
1
1,45
*
1.817.075
549.665
664.310
531.569
71.531
10,2
17,6
8,6
5,3
13,4
-7,2
1,89
*
1,34
*
1
1,34
*
1.836.442
515.544
676.288
578.754
65.856
11,7
21,0
10,8
6,5
7,9
-8,8
1,95
*
1,36
*
1
1,17
*
1.875.655
467.444
686.315
643.287
78.609
< 0,01
1.796.756
1,82
*
1,39
*
1
1,29
*
397.088
794.847
509.929
94.892
< 0,01
1.727.910
441.919
780.365
445.757
59.869
6,9
10,8
6,5
4,3
6,8
-4,5
1,78
*
1,38
*
1
1,37
*
1.748.517
422.891
788.789
471.557
65.280
8,3
13,0
8,3
5,4
4,7
-5,7
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer, der har fire eller flere kroniske s gdomme samtidigt, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den
absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Tabel 6.10.2 viser sammenhængen mellem andelen, der har fire eller flere kroniske
sygdomme samtidigt, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
Blandt kvinder med grundskole er der i 2017 21 %, der har fire eller flere kroniske syg
­
domme samtidigt. Det gælder for 11 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og 7 % blandt kvinder med videregående uddannelse. Blandt mænd med
grundskole er der i 2017 13 %, der har fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt. Det
gælder for 8 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og 5 % blandt
mænd med videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der har fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt, statistisk signifikant.
Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd og for alle tre år. Der ses en social
gradient, hvor andelen, der har fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt, er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt,
beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelses­
niveau (SII), er henholdsvis 9 procentenheder blandt kvinder og 6 procentenheder blandt
mænd i 2017. Der er en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed i perioden
2010-2017 både blandt kvinder og blandt mænd.
188
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0189.png
FIGUR 6.10.2
Andel, der har fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 6.10.2 viser sammenhængen mellem andelen, der har fire eller flere kroniske
sygdomme samtidigt, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der har fire eller flere kroniske
sygdomme samtidigt. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd i perioden
2010-2017, således at andelen, der har fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt, er
lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk signifikant stigning
i den sociale ulighed i perioden 2010-2017 både blandt kvinder og blandt mænd.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
189
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0190.png
6.11
Tandsundhed hos voksne
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der har 20 eller flere naturlige tænder, for personer på 30 år
eller derover.
Tand­ og mundsundhed betragtes i dag som en integreret del af det generelle helbred
og udgør et vigtigt aspekt af menneskets livskvalitet og funktionsevne
40, 41
. Sygdomme
i tænder og mund og de eventuelt medfølgende smerter eller ubehag kan have en
negativ sammenhæng med vigtige livsfunktioner, såsom fødeindtagelse
42
, mentalt
helbred
13
og sociale relationer
41
. Gener på grund af sygdomme i tænder og mund kan
desuden give anledning til, at den almindelige livsførelse begrænses i en sådan grad,
at det for eksempel kan være svært at passe arbejde eller skole
41
. Befolkningens
tandsundhed har også betydning for omfanget af det offentliges sygesikringsudgifter
til tandpleje og behandling, og god tand- og mundsundhed er derfor både i den
enkeltes og samfundets interesse
44
.
Indikatoren tandsundhed hos voksne er i denne rapport defineret på basis af et
spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen
(2010, 2013, 2017). Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 6.11
Andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
79,3
OR
§
N (total)
12.525
%
81,4
2013
OR
§
N
11.549
%
82,0
2017
OR
§
N (total)
10.788
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
78,5
57,4
83,9
92,8
49,6
26,4
80,2
63,4
81,8
91,8
64,4
25,6
0,21
*
0,45
*
1
0,30
*
0,22
*
0,52
*
1
0,21
*
6.707
1.750
2.590
2.229
138
80,8
59,5
84,8
93,0
64,7
23,7
0,24
*
0,57
*
1
0,15
*
6.308
1.500
2.417
2.272
119
82,0
62,0
85,6
93,9
74,3
24,7
0,22
*
0,58
*
1
0,15
*
5.814
1.221
2.205
2.279
109
0,62
4.974
0,16
*
0,34
*
1
0,10
*
946
2.265
1.642
121
0,49
5.818
1.273
2.672
1.751
122
82,0
62,4
84,0
92,3
65,1
24,6
0,20
*
0,50
*
1
0,13
*
5.241
1.039
2.506
1.612
84
82,1
65,9
83,5
94,3
68,0
27,7
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer. der har 20 eller flere naturlige tænder. er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel
i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.11 viser sammenhængen mellem andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
190
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0191.png
Blandt kvinder med grundskole er der 62 %, der har 20 eller flere naturlige tænder i 2017.
Det gælder henholdsvis 86 % og 94 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 66 %,
der har 20 eller flere naturlige tænder. Det gælder henholdsvis 84 % og 94 % blandt
mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder. statistisk signifikant. Det gælder
både blandt kvinder og blandt mænd og for alle tre år. Der ses en social gradient,
hvor andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, er højere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, beregnet som
forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 25 procentenheder blandt kvinder og 28 procentenheder blandt mænd
i 2017. Både blandt kvinder og blandt mænd gælder det, at der ikke er en statistisk
signifikant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 6.11
Andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
KVINDER
MÆND
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 6.11 viser sammenhængen mellem andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder,
således at andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, er højere med højere fuldførte
uddannelsesniveau. Der ses ikke er en statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
191
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0192.png
6.12 Trafikulykker
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der har været involveret i en trafikulykke, for personer på 30 år
eller derover.
Trafikulykker er årligt årsag til omkring 200 dræbte og godt 30.000 sygehusbehandlede
tilskadekomne
45, 46
. Blandt de dræbte er knap halvdelen i personbil (knap 100), og en
tredjedel er fordelt på cyklister, motorcyklister og fodgængere (ca. 70). Blandt de
tilskadekomne er halvdelen cyklister (ca. 15.000), en tredjedel i personbil (ca. 10.000)
og ca. 600 fodgængere. Mere end dobbelt så mange mænd som kvinder bliver dræbt
i trafikken, mens der blandt de lettere tilskadekomne er næsten lige mange kvinder og
mænd. Trafikulykker rammer især de yngre og er dermed årsag til mange tabte leveår,
knap 3.000 årligt
47
.
Indikatoren trafikulykker er i denne rapport defineret på basis af information fra
Landspatientregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 6.12
Antal nye tilfælde pr. 100.000, der kommer til skade ved en trafikulykke, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal
tilfælde pr.
100.000
ALLE
542,6
OR
§
N (total)
Antal
tilfælde pr.
100.000
479,4
2013
OR
§
N (total)
Antal
tilfælde pr.
100.000
475,5
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
3.544.985
3.584.959
3.672.411
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
498,2
417,5
0,93
*
1.817.075
549.665
422,5
353,0
0,93
*
1.836.442
515.544
446,6
382,7
0,94
1.875.655
467.444
529,4
569,6
297,8
45,0
589,3
670,0
0,98
1
0,78
*
664.310
531.569
71.531
433,1
486,9
291,5
41,6
0,95
1
0,71
*
676.288
578.754
65.856
456,1
496,4
337,1
29,7
0,98
1
0,67
*
686.315
643.287
78.609
0,51
1.796.756
1.727.910
1,35
*
441.919
539,1
563,5
1,14
*
1.748.517
422.891
505,6
565,9
1,20
*
397.088
561,0
560,2
579,6
-240,0
1,04
1
1,10
780.365
445.757
59.869
517,8
552,6
540,7
-89,4
0,97
1
0,96
788.789
471.557
65.280
466,9
517,7
513,2
-107,0
0,94
*
1
0,90
*
794.847
509.929
94.892
0,04
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.12 viser sammenhængen mellem antallet, der kommer til skade ved en trafik
­
ulykke, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år
eller derover i 2010, 2013 og 2017.
192
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0193.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 383 pr. 100.000 kvinder, der kommer til
skade ved en trafikulykke. Det gælder henholdsvis 456 og 496 pr. 100.000, der kommer
til skade ved en trafikulykke, blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der i 2017 566 pr.
100.000 mænd, der kommer til skade ved en trafikulykke. For mænd med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse gælder det henholdsvis
467 og 518, der kommer til skade ved en trafikulykke, pr. 100.000 mænd i 2017.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
antallet, der kommer til skade ved en trafikulykke blandt kvinder pr. 100.000 personer
statistisk signifikant i 2010 og 2013, men ikke i 2017. Justeret for alder er der blandt
mænd en statistisk signifikant sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet, der kommer til skade ved en trafikulykke, pr. 100.000 personer for alle tre år.
I 2017 ses der blandt mænd en social gradient, hvor antallet der kommer til skade ved
en trafikulykke, pr. 100.000 personer overordnet set er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet, der kommer til skade ved en trafikulykke, pr. 100.000
personer, beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte
uddannelsesniveau (SII), er 107 pr. 100.000 blandt mænd i 2017. Blandt mænd ses
en statistisk signifikant reduktion i den sociale ulighed.
FIGUR 6.12
Antal nye tilfælde pr. 100.000, der kommer til skade ved en trafikulykke, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 6.12 viser sammenhængen mellem antallet, der kommer til skade ved en trafik-
ulykke og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller
derover i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Blandt kvinder ses der ikke en social ulighed i andelen, der kommer til skade ved en
trafikulykke. Blandt mænd ses der en lav grad af social ulighed i andelen, der kommer
til skade ved trafikulykker, således at antallet, der kommer til skade ved trafikulykker,
er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk signifikant
mindskning i den sociale ulighed blandt mænd i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
193
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0194.png
6.13 Faldulykker
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der har haft en faldulykke, for personer på 65 år eller derover.
Faldulykker er den hyppigste ulykkestype for personer på 65 år eller derover. Fald-
ulykkernes andel af hjemme- og fritidsulykker i aldersgruppen stiger fra knap 60 %
blandt 65-74-årige til 90 % blandt personer på 85 år eller derover. Med stigende alder
fører faldulykker desuden oftere til knoglebrud, og særligt blandt kvinder er risikoen
for hoftenære frakturer stor. Knogleskørhed (osteoporose) og fysisk inaktivitet er en
medvirkende faktor til disse frakturer. Dødsfald blandt ældre som følge af fald er over
500 årligt
48, 49
. Der er 44.000 ekstra årlige indlæggelser i forbindelse med faldulykker
47
,
og blandt personer på 65 år eller derover er hver femte indlæggelse relateret til en
faldulykke. Faldulykker, der medfører hoftenære frakturer, fører ofte til nedsat førlighed
og dermed betydelige udgifter til hjemmehjælp og andre offentlige ydelser
47
.
Indikatoren faldulykker er i denne rapport defineret på basis af information fra
Landspatientregistret. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 6.13
Antal nye tilfælde pr. 100.000, der kommer til skade ved en faldulykke, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
Antal
tilfælde pr.
100.000
ALLE
4.640,0
OR
§
N (total)
Antal
tilfælde pr.
100.000
4.064,0
2013
OR
§
N (total)
Antal
tilfælde pr.
100.000
3.891,0
2017
OR
§
N (total)
Trend,
p-værdi
902.859
999.801
1.095.172
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
5.694,0
5.451,0
0,96
*
503.112
256.544
4.975,0
5.190,0
1,01
547.849
261.895
4.730,0
5.277,0
1,03
593.437
251.411
4.995,0
4.960,0
10.542,0
299,2
3.313,0
3.274,0
0,98
1
1,18
*
136.275
67.561
42.732
4.325,0
4.216,0
9.528,0
-83,4
1,00
1
1,21
*
169.701
89.522
26.731
4.256,0
4.085,0
7.136,0
-251,0
1,00
1
1,15
*
205.302
121.016
15.708
< 0,01
501.735
399.747
0,97
147.933
2.960,0
3.250,0
1,08
*
451.952
152.569
2.898,0
3.328,0
1,13
*
149.040
3.048,0
3.087,0
6.385,0
118,9
0,99
1
1,15
*
156.096
74.872
20.846
2.733,0
2.637,0
4.936,0
-330,0
1,03
1
1,18
*
188.495
95.877
15.011
2.715,0
2.573,0
4.268,0
-477,0
1,05
*
1
1,34
*
222.304
119.027
11.364
< 0,01
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i antallet af n e tilfælde pr. 100.000 er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 6.13 viser sammenhængen mellem antallet, der kommer til skade ved en fald-
ulykke, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år
eller derover i 2010, 2013 og 2017.
194
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0195.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 5.277, der kommer til skade ved en
faldulykke, pr. 100.000 kvinder. Det gælder henholdsvis 4.256 og 4.085, der kommer
til skade ved en faldulykke, pr. 100.000 blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der i 2017
3.328, der kommer til skade ved en faldulykke, pr. 100.000 mænd. For mænd med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse gælder det
henholdsvis 2.715 og 2.573, der kommer til skade ved en faldulykke, pr. 100.000 mænd
i 2017.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
antallet, der kommer til skade ved en faldulykke blandt kvinder pr. 100.000 personer
statistisk signifikant i 2010, men ikke i 2013 og 2017. Justeret for alder er der blandt
mænd en statistisk signifikant sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og antallet, der kommer til skade ved en faldulykke, pr. 100.000 personer i 2013 og 2017,
men ikke i 2010. I 2017 ses der blandt mænd en social gradient, hvor antallet, der
kommer til skade ved en faldulykke, pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i antallet, der kommer til skade ved en faldulykke, pr. 100.000
personer, beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte
uddannelsesniveau (SII), er 477 pr. 100.000 blandt mænd i 2017. Blandt mænd ses
en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed.
FIGUR 6.13
Antal nye tilfælde pr. 100.000, der kommer til skade ved en faldulykke, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 6.13 viser sammenhængen mellem antallet, der kommer til skade ved en fald-
ulykke, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller
derover i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Blandt kvinder ses der ikke en social ulighed i andelen, der kommer til skade ved en fald­
ulykke. Blandt mænd ses der en lav grad af social ulighed i andelen, der kommer til
skade ved faldulykker, således at antallet, der kommer til skade ved faldulykker, er lavere
med højere fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder i 2013 og 2017. Der ses en statistisk
signifikant stigning i den sociale ulighed blandt mænd i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
195
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Opsummering
I dette kapitel har vi beskrevet social ulighed i sundhed inden for en række udvalgte
somatiske sygdomme hos den voksne befolkning. For enkelte sygdomme (hjertekar-
sygdomme, KOL og kræft) har vi desuden set på konsekvenserne af somatisk sygdom
i form af dødelighed og mistet beskæftigelse. Derudover har vi beskrevet ulighed i
forhold til tandsundhed, trafikulykker blandt voksne og faldulykker blandt ældre.
Vi har i dette kapitel beskrevet antallet af nye tilfælde af en række somatiske sygdomme.
Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der et
højere antal af nye tilfælde pr. 100.000 personer for diabetes, iskæmisk hjertesygdom,
cerebrovaskulære sygdomme, KOL, lungekræft, tyk- og endetarmskræft, muskel-
skelet-diagnoser og demens end blandt personer med videregående uddannelse som
højest fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd
i perioden 2010-2017. Dog med den undtagelse, at der blandt mænd først ses social
ulighed i antallet af nye tilfælde af demens i 2017, men ikke i 2010 og 2013.
Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau ses desuden
en større andel med to eller flere og fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt og
en lavere andel, der har 20 eller flere naturlige tænder, end blandt personer med
videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau.
For brystkræft gælder det, at der er et lavere antal nye tilfælde pr. 100.000 kvinder
blandt kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau, end blandt
kvinder med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau.
Det er det, man kalder omvendt social ulighed.
I forhold til udviklingen i den sociale ulighed gælder det, at der ses en stigning i den
sociale ulighed i antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser blandt kvinder,
i antallet af nye tilfælde af demens blandt mænd og i andelen med to eller flere og
fire eller flere kroniske sygdomme samtidigt både blandt kvinder og blandt mænd
i perioden 2010-2017.
Der ses ingen statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed i antallet af nye tilfælde
af diabetes pr. 100.000, i andelen der har smerter og ubehag i muskler og skelet, eller
i andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder. Det er ikke muligt at sige noget
om udviklingen i den sociale ulighed for iskæmisk hjertesygdom, cerebrovaskulære
sygdomme, KOL samt de tre kræftformer, da der for disse sygdomme kun er opgjort
i to perioder.
Ud over de somatiske sygdomme har vi i dette kapitel beskrevet social ulighed i forhold
til trafikulykker og faldulykker blandt ældre. Blandt personer med grundskole som højest
fuldførte uddannelsesniveau er der en højere andel, der kommer til skade ved henholds­
vis trafikulykker og faldulykker, end blandt personer med videregående uddannelse som
højest fuldførte uddannelsesniveau.
I forhold til udviklingen i den sociale ulighed gælder det, at der ses et fald i den sociale
ulighed i trafikulykker blandt mænd, men en stigning i faldulykker.
196
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
1.
G. B. D. Risk Factor Collaborators. Global, regional, and national comparative risk
assessment of 84 behavioural, environmental and occupational, and metabolic risks
or clusters of risks for 195 countries and territories, 1990-2017: a systematic analysis
for the Global Burden of Disease Study 2017. Lancet. 2018;392(10159):1923-94.
2. Flachs E, Eriksen L, Koch M, Ryd J, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden
i Danmark - Sygdomme. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU for
Sundhedsstyrelsen; 2015.
3. Hansen L, Judge A, Javaid MK, Cooper C, Vestergaard P, Abrahamsen B, et al. Social
inequality and fractures-secular trends in the Danish population: a case-control
study. Osteoporos Int. 2018;29(10):2243-50.
4. American Diabetes Association. Diagnosis and classification of diabetes mellitus.
Diabetes Care. 2014;37 Suppl 1:S81-90.
5. Sundhedsdatastyrelsen. Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psyki
­
ske lidelser: Sundhedsdatastyrelsen; 2019 [Available from: https:/
/www.esundhed.
dk/Registre/Register-for-udvalgte-kroniske-sygdomme.
6. Nyaga DM, Vickers MH, Jefferies C, Perry JK, O'Sullivan JM. The genetic architecture
of type 1 diabetes mellitus. Mol Cell Endocrinol. 2018;477:70-80.
7.
Langenberg C, Lotta LA. Genomic insights into the causes of type 2 diabetes. Lancet.
2018;391(10138):2463-74.
8. Chen L, Magliano DJ, Zimmet PZ. The worldwide epidemiology of type 2 diabetes
mellitus--present and future perspectives. Nat Rev Endocrinol. 2011;8(4):228-36.
9. Sibilitz KL, Olsen MH, Krarup NT, Sehested TSG. 34. Forebyggelse af hjertesygdom.
Behandlingsvejledning. København: Dansk Cardiologisk Selskab; 2019.
10. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden
i Danmark - Sygdomme. National Institute of Public Health, University of Southern
Denmark: Copenhagen: Danish Health Authority; 2015.
11. Jensen LF, Nielsen, K. Sygdomslære. 1 ed. København: Munksgaard; 2019.
12. Lokke A, Lange P, Scharling H, Fabricius P, Vestbo J. Developing COPD: a 25 year
follow up study of the general population. Thorax. 2006;61(11):935-9.
13. Lange P, Tøttenborg SS, Sorknæs AD, Andersen JS, Søgaard M, Nielsen H, et al.
Danish Register of chronic obstructive pulmonary disease. Clin Epidemiol.
2016;8:673-8.
14. Sundhedsstyrelsen. KOL. 2020 [Available from: https:/
/www.sst.dk/da/viden/kol.
15. Lungeforeningen. Nøgletal om lungesygdomme 2020 [Available from: https:/
/www.
lunge.dk/lunger/viden-noegletal-om-lungesygdomme.
16. Lokke A, Hilberg O, Tonnesen P, Ibsen R, Kjellberg J, Jennum P. Direct and indirect
economic and health consequences of COPD in Denmark: a national register-based
study: 1998-2010. BMJ Open. 2014;4(1):e004069.
17. Schroeder T, Schulze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi.
København: Munksgaard; 2016.
18. Johansen Taber KA, Morisy LR, Osbahr AJ, Dickinson BD. Male breast cancer: Risk
factors, diagnosis, and management (Review). Oncology Reports. 2010;24:1115-20.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
197
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
19. Engholm G, Ferlay J, Christensen N, Bray F, Gjerstorff ML, Klint A, et al. NORDCAN-
- a Nordic tool for cancer information, planning, quality control and research. Acta
Oncol. 2010;49(5):725-36.
20. Dalton SO, Steding-Jessen M, Engholm G, Schüz J, Olsen JH. Social inequality and
incidence of and survival from lung cancer in a population-based study in Denmark,
1994&#x2013;2003. European Journal of Cancer. 2008;44(14):1989-95.
21. Global Burden of Disease Study Collaborators. Global, regional, and national inciden
­
ce, prevalence, and years lived with disability for 301 acute and chronic diseases and
injuries in 188 countries, 1990-2013: a systematic analysis for the Global Burden of
Disease Study 2013. Lancet. 2015;386(9995):743-800.
22. Jensen H, Davidsen M, Ekholm O, Christensen A. Danskernes sundhed – Den natio
­
nale sundhedsprofil 2017. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU for
Sundhedsstyrelsen; 2018.
23. Manniche C, Bendix T, Hestbæk L, Hundrup Y, Thomsen B. Muskel- og skeletsygdom.
In: Kjøller. M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, editors. Folkesundhedsrapport Danmark
2007. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2007.
24.
Jørgensen M, Davidsen M, Tolstrup J. De samfundsmæssige omkostninger ved
muskel- og skeletlidelser i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed,
SDU; 2017.
25. Nationalt Videnscenter for Demens. Tal og statistik om demens København: Nationalt
Videnscenter for Demens; 2020 [Available from: http:/
/www.videnscenterfordemens.
dk/statistik/.
26. Nationalt Videnscenter for Demens. Omkostninger forbundet med demens
København2018 [Available from: http:/
/www.videnscenterfordemens.dk/statistik/
omkostninger­forbundet­med­demens.
27. World Health Organization. Risk reduction of cognitive decline and dementia:
WHO Guidelines. Geneva: World Health Organization; 2019.
28. Frølich A, Olesen F, Kristensen I. Hvidbog om multisygdom. Dokumentation af
multisygdom i det danske samfund – fra silotænkning til sammenhæng. Fjerritslev:
Forlag1.dk; 2017.
29.
Statens Serum Institut, National Sunhedsdokumentation og ­it. Store udgifter
forbundet med multisygdom. København: Sundhedsdatastyrelsen; 2015.
30.
Marengoni A, Angleman S, Melis R, Mangialasche F, Karp A, Garmen A, et al. Aging
with multimorbidity: a systematic review of the literature. Ageing Res Rev.
2011;10(4):430-9.
31. Lund Jensen N, Pedersen HS, Vestergaard M, Mercer SW, Glumer C, Prior A. The
impact of socioeconomic status and multimorbidity on mortality: a population-based
cohort study. Clin Epidemiol. 2017;9:279-89.
32. Frølich A, Ghith N, Schiotz M, Jacobsen R, Stockmarr A. Multimorbidity, healthcare
utilization and socioeconomic status: A register-based study in Denmark. PLoS One.
2019;14(8):e0214183.
33. Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glumer C, Lasgaard M. A latent class analysis of
multimorbidity and the relationship to socio-demographic factors and health-related
quality of life. A national population-based study of 162,283 Danish adults. PLoS One.
2017;12(1):e0169426.
34. Statens Serum Institut. Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet.
København2015.
35. Schiotz ML, Stockmarr A, Host D, Glumer C, Frolich A. Social disparities in the
prevalence of multimorbidity - A register-based population study. BMC Public Health.
2017;17(1):422.
198
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
36. Friis K, Pedersen MH, Larsen FB, Lasgaard M. A national population study of the
co-occurrence of multiple long-term conditions in people with multimorbidity,
Denmark, 2013. Prev Chronic Dis. 2016;13:E12.
37. Willadsen TG, Siersma V, Nicolaisdottir DR, Koster-Rasmussen R, Jarbol DE,
Reventlow S, et al. Multimorbidity and mortality: A 15-year longitudinal registry-based
nationwide Danish population study. J Comorb. 2018;8(1):2235042X18804063.
38. Møller S, Laursen B, Johannesen C, Schramm S. Multisygdom i Danmark. København:
Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2019.
39. Møller S, Johannessen C, Tolstrup J, Laursen B, Schramm S. Risikofaktorer for
multisygdom. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2019.
40. Marcenes W, Kassebaum NJ, Bernabe E, Flaxman A, Naghavi M, Lopez A, et al.
Global burden of oral conditions in 1990-2010: a systematic analysis. J Dent Res.
2013;92(7):592-7.
41. Petersen PE. The world oral health report 2003: continuous improvement of oral
health in the 21st century--the approach of the WHO Global Oral Health Programme.
Community dent oral epidemiol. 2003;31 Suppl 1:3-23.
42. Touger-Decker R, Mobley C, Academy of N, Dietetics. Position of the academy of
nutrition and dietetics: oral health and nutrition. J acad nutr diet. 2013;113(5):693-701.
43. Kisely S, Baghaie H, Lalloo R, Siskind D, Johnson NW. A systematic review and
meta-analysis of the association between poor oral health and severe mental illness.
Psychosom Med. 2015;77(1):83-92.
44. Meier T, Deumelandt P, Christen O, Stangl GI, Riedel K, Langer M. Global burden of
sugar-related dental diseases in 168 countries and corresponding health care costs.
J Dent Res. 2017;96(8):845-54.
45. Danmarks Statistik. Moerke: Personskader i færdselsuheld indberettet af politi,
skadestuer og sygehuse efter indberetter, uheldssituation, transportmiddel, køn,
alder og skadens type København: Danmarks Statistik; 2020 [Available from:
https:/
/www.statistikbanken.dk/MOERKE.
46. Danmarks Statistik. Færdselsuheld København: Danmarks Statistik; 2018 [Available
from: https:/
/www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/trafikulykker/faerd
­
selsuheld.
47. Strøbæk L, Flachs E, Ryd J, Davidsen M, Eriksen L, Jensen H, et al. Sygdomsbyrden
i Danmark - Ulykker, selvskade og selvmord. København: Statens Institut for Folke
­
sundhed, SDU for Sundhedsstyrelsen; 2016.
48. Helweg-Larsen K. The Danish register of causes of death. Scand J Public Health.
2011;39(7 Suppl):26-9.
49. Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregisteret 2018. Tal og analyse: Sundheds-
datastyrelsen; 2019.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 6
199
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0200.png
7
Kontakt
med sundheds­
væsenet
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
I kontakten med sundhedsvæsenet er samspillet mellem den enkelte person og
sundhedsvæsenet et centralt element. Den enkelte persons erfaringer fra tidligere
kontakter, forventninger, viden om symptomer og sygdom, samt sociale position har
en afgørende betydning i kontakten med sundhedsvæsenet. Omvendt har sundheds-
væsenets organisering en stor betydning for tilgangen af patienter.
I dette kapitel beskrives en række indikatorer, som er relevante i forhold til at følge
ulighed i kontakten med sundhedsvæsenet, herunder deltagelse i screening for
udvalgte typer kræft (livmoderhalskræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft),
kontakt med henholdsvis praktiserende læge (almen og speciallæge) samt
hjemmehjælp og sygeplejeydelser. Endvidere beskrives social ulighed i forebyggelige
indlæggelser og korttidsindlæggelser samt mangel på social støtte.
I kontakten med sundhedsvæsenet spiller den enkelte persons behov for ydelser en
central rolle. Dette inkluderer den enkelte persons sundhedstilstand, oplevede behov
og præferencer, samt organisering, visitation og formidling af tilbud. Kontakt med
praktiserende læge (almen og speciallæge), samt visiteret hjemmehjælp og modtaget
sygeplejeydelser er justeret for den enkeltes behov. Behov for ydelser fra sundheds-
væsenet er baseret på selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere fysisk aktivitet
på grund af helbredet (såsom at gå flere etager på trapper og støvsuge) og langvarige
sygdomme
1
. Ved vurderingen af social ulighed i kontakt med sundhedsvæsenet er der
således taget hensyn til, at nogle personer har et større behov for ydelser fra sundheds
­
væsenet end andre.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
201
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0202.png
7.1 Livmoderhalskræftscreening
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen af kvinder, der har deltaget i screening for livmoderhalskræft (cervical cancer)
på 30-64 år.
Omkring 99 % af alle livmoderhalskræfttilfælde forårsages af en infektion med human
papillomavirus (HPV). HPV kan forårsage celleforandringer i livmoderslimhinden, og
disse celleforandringer videreudvikler sig i nogle tilfælde til kræft. Livmoderhalskræft
kan derfor forebygges ved vaccination mod HPV og ved behandling af celleforandringer.
Siden 2006 har der i Danmark været landsdækkende screeningsprogram omfattende
kvinder på 23-64 år, som regelmæssigt får tilbudt at deltage i screening for livmoder-
halskræft (hvert tredje år for kvinder på 23-49 år og hvert femte år for kvinder på
50-64 år). Cytologisk undersøgelse anvendes som primær screeningsmetode til
kvinder på 23-59 år, og HPV-test anvendes som primær screeningsmetode til kvinder
på 60-64 år
2,3
.
Indikatoren deltagelse i screening for livmoderhalskræft er i denne rapport defineret på
basis af information fra Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS),
som er en del af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). I denne rapport
er deltagelse i screening for livmoderhalskræft begrænset til kvinder på 30-64 år, mens
der i årsrapporten for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening
4
indgår
kvinder fra 23 år eller derover. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 7.1
Andelen, der deltager i screening for livmoderhalskræft blandt de inviterede kvinder
i alderen 30-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
71,2
60,7
72,7
75,6
52,6
17,8
0,50
*
0,86
*
1
0,36
*
OR
§
N (total)
204.479
38.490
85.891
76.692
3.406
%
69,3
57,3
70,9
75,1
48,3
21,4
0,45
*
0,81
*
1
0,31
*
2013
OR
§
N
268.918
52.618
106.168
103.084
7.048
%
66,4
54,9
67,1
73,0
43,2
23,1
0,44
*
0,74
*
1
0,29
*
2017
OR
§
N (total)
254.793
41.577
94.726
106.482
12.008
< 0,01
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af k inder, der deltager i screening for li moderhalskræft, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”.
SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder.
SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 7.1 viser sammenhængen mellem andelen, der deltager i screening for livmoder
­
halskræft blandt kvinder på 30-64 år og højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, 2013
og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 55 %, der deltager i screening for livmoder
­
halskræft. Det gælder henholdsvis 67 % og 73 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der deltager i screening for livmoderhalskræft, statistisk signifikant i alle tre år.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der deltager i screening for livmoderhalskræft,
er højere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
202
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0203.png
Den sociale ulighed i andelen, der deltager i screening for livmoderhalskræft, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er 23 procentenheder i 2017. Der ses en statistisk signifikant stigning i den sociale
ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 7.1
Andelen, der deltager i screening for livmoderhalskræft blandt de inviterede kvinder
i alderen 30-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2010-2017.
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.1 viser sammenhængen mellem andelen, der deltager i screening for livmoder
­
halskræft, blandt kvinder på 30-64 år og højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der deltager i screening
for livmoderhalskræft i alle tre år. Således er andelen, der deltager i screening for
livmoderhalskræft, højere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk
signifikant stigning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
203
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0204.png
7.2 Brystkræftscreening
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af kvinder, der har deltaget i screening for brystkræft (mammografiscreening)
for kvinder på 50-69 år.
Kvinder på 50-69 år bliver i Danmark hvert andet år tilbudt en mammografiscreening,
som er en røntgenundersøgelse af brystet. Mammografiscreening nedsætter ikke
risikoen for brystkræft, men kan afsløre kræft i tidligere faser – før symptomer og før
sygdommen har spredt sig, hvilket øger sandsynligheden for at overleve sygdommen
5
.
Indikatoren deltagelse i screening for brystkræft er i denne rapport defineret på basis
af information fra Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS), som er en
del af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Indikatoren er nærmere
beskrevet i Bilag 1.
TABEL 7.2
Andelen, der deltager i screening for brystkræft (runde 3-5) blandt de inviterede kvinder
på 50-69 år fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau.
Runde 3
%
ALLE
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
84,2
81,0
86,3
85,5
67,9
6,4
0,72
*
1,07
*
1
0,36
*
OR
§
N (total)
612.377
178.274
238.606
185.268
10.229
%
81,8
77,3
84,1
83,7
61,8
8,7
0,66
*
1,02
*
1
0,31
*
Runde 4
OR
§
N
653.560
173.804
259.607
208.039
12.110
%
83,1
78,3
85,2
85,0
63,0
8,5
0,64
*
1,02
1
0,30
*
Runde 5
OR
§
N (total)
647.786
156.426
263.510
216.557
11.293
0,07
Trend,
p-værdi
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af k inder, der deltager i screening for br stkræft, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”.
SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder.
SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 7.2 viser sammenhængen mellem andelen, der deltager i screening for brystkræft
blandt kvinder på 50-69 år og højest fuldførte uddannelsesniveau for runde 3-5.
Ved runde 5 er der blandt kvinder med grundskole 78 %, der deltager i screening for
brystkræft. Det gælder 85 % blandt kvinder med henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der deltager i screening for brystkræft, statistisk signifikant i alle tre runder.
Der ses en social gradient, hvor andelen, der deltager i screening for brystkræft, er højere
med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der deltager i screening for brystkræft, beregnet som
forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er 9 procentenheder ved runde 5. Der ses ingen statistisk signifikant ændring i den
sociale ulighed fra runde 3-5.
204
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0205.png
FIGUR 7.2
Andelen, der deltager i screening for brystkræft blandt de inviterede kvinder på 50-69 år
fordelt på på højest fuldførte uddannelsesniveau og runde 2-5.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Runde 2
Runde 3
Runde 4
Runde 5
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.2 viser sammenhængen mellem andelen, der deltager i screening for brystkræft,
blandt kvinder på 50-69 år og højest fuldførte uddannelsesniveau for runde 2-5.
Sammenfatning
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der deltager i screening
for brystkræft i alle tre runder, således at andelen, der deltager i screening for brystkræft,
er højere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ingen statistisk ændring i den
sociale ulighed fra runde 3-5.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
205
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0206.png
7.3 Screening for tyk- og endetarmskræft
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der har deltaget i screening for tyk- og endetarmskræft
(colorektal cancer) for personer på 50-74 år.
Siden 2014 har alle personer på 50-74 år hvert andet år fået tilbud om deltagelse i
screening for tyk- og endetarmskræft. Formålet med screening for tyk- og endetarms
­
kræft er både, at nedsætte dødeligheden af sygdommen ved at finde kræfttilfælde
i tidlige stadier, så helbredelse er mulig, og at nedsætte forekomsten ved at identificere
og fjerne forstadier til sygdommen (polypper), før de udvikler sig til kræft. Screening
for tyk- og endetarmskræft laves ved en undersøgelse af afføringen for indhold af blod.
Påvises der blod i afføringen, tilbydes personen yderligere undersøgelse i form af en
kikkertundersøgelse af tarmen
6
.
Indikatoren deltagelse i screening for tyk- og endetarmskræft er i denne rapport
defineret på basis af information fra Dansk Tarmkræftscreening Database (DTS), som
en del af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Indikatoren er
nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 7.3
Andelen, der deltager i screening for tyk- og endetarmskræft blandt de inviterede kvinder og mænd
på 50-74 år fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau i 2014, 2016 og 2017.
2014
%
ALLE
65,8
OR
§
N (total)
299.668
%
62,7
2016
OR
§
N
458.558
%
60,7
2017
OR
§
N (total)
486.205
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
68,9
63,7
71,6
72,3
53,4
12,2
62,7
56,5
64,6
66,7
47,7
14,7
0,63
*
0,91
*
1
0,45
*
0,68
*
0,97
*
1
0,44
*
152.819
50.413
56.901
42.827
2.678
66,2
61,0
69,0
69,0
49,8
11,8
0,69
*
0,99
1
0,44
*
232.918
69.463
89.894
68.760
4.801
64,5
59,3
66,9
67,5
47,6
12,1
0,69
*
0,96
*
1
0,44
*
245.190
70.062
96.140
74.116
4.872
0,99
241.015
0,60
*
0,88
*
1
0,45
*
57.366
114.436
63.093
6.120
< 0,04
146.849
37.970
67.906
37.597
3.376
59,1
52,4
61,1
63,5
41,2
15,4
0,62
*
0,90
*
1
0,42
*
225.640
54.787
106.056
58.692
6.105
56,8
49,6
58,6
61,7
40,9
16,4
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer, der deltager i screening for t k- og endetarmskræft, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”.
SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder.
SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 7.3 viser sammenhængen mellem andelen, der deltager i screening for tyk- og
endetarmskræft blandt kvinder og mænd på 50-74 år og højest fuldførte uddannelses-
sniveau i 2014, 2016 og 2017.
206
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0207.png
Blandt kvinder med grundskole er der 59 %, der deltager i screening for tyk- og
endetarmskræft i 2017. Det gælder henholdsvis 67 % og 68 % blandt kvinder med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og blandt kvinder med videregående uddannelse.
Blandt mænd med grundskole er der 50 %, der deltager i screening for tyk- og ende
­
tarmskræft i 2017. Det gælder henholdsvis 59 % og 62 % blandt mænd med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og blandt mænd med videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen, der deltager i screening for tyk- og endetarmskræft, statistisk signifikant
i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor andelen, der deltager i screening for tyk-
og endetarmskræft, er højere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der deltager i screening for tyk- og endetarmskræft,
beregnet som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelses­
niveau (SII), er henholdsvis 12 procentenheder blandt kvinder og 16 procentenheder
blandt mænd i år 2017. Der ses ingen statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed
blandt kvinder, mens der blandt mænd ses en statistisk signifikant stigning i den sociale
ulighed fra 2014-2017.
FIGUR 7.3
Andelen, der deltager i screening for tyk- og endetarmskræft blandt de inviterede kvinder og mænd
på 50-74 år fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau i perioden 2014-2017.
KVINDER
MÆND
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
2014
2015
2016
2017
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.3 viser sammenhængen mellem andelen, der deltager i screening for tyk- og
endetarmskræft, blandt kvinder og mænd på 50-74 år og højest fuldførte uddannelses
­
niveau i perioden 2014-2017.
Sammenfatning
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der deltager i screening
for tyk- og endetarmskræft både blandt kvinder og blandt mænd i alle tre år, således
at andelen, der deltager i screening for tyk- og endetarmskræft, er højere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ingen statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed blandt kvinder, mens der blandt mænd ses en statistisk signifikant stigning
i den sociale ulighed i perioden.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
207
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
7.4 Brug af sundhedsydelser justeret for behov
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
brug af sundhedsydelser i praksissektoren på basis af kontakt til almen praktiserende
læge og praktiserende speciallæge for personer på 30 år eller derover.
Sundhedsydelser i praksissektoren er karakteriseret ved ydelser inden for blandt andet
almen praksis, speciallæge og fysioterapi
7
. Almen praksis er det sted, en patient skal
henvende sig først ved ikke-livstruende sygdom. Hvis problemstillingen ikke kan løses
hos den almen praktiserende læge, har den praktiserende læge ansvaret for at videre­
henvise til en anden mere specialiseret behandling. Denne rolle kaldes for ”gatekeeper”
8
.
Hovedparten af alle danskere benytter sundhedsydelser i praksissektoren. I 2017 modtog
ca. 4,9 mio. personer – svarende til ca. 86 % af befolkningen behandling i almen praksis.
I samme periode modtog 65 % af befolkningen behandling ved mindst ét af tilbuddene
inden for fysioterapi, kiropraktik, fodterapi, speciallægehjælp, tandlægehjælp, tandplejer
og psykologhjælp
9
.
Indikatorerne kontakt til praktiserende læge og kontakt til praktiserende speciallæge
er justeret for behov. I denne rapport er kontakter defineret på basis af information fra
Sygesikringsregisteret. Behovet for sundhedsydelser er defineret på basis af selvvurderet
helbred, begrænsninger i lettere fysisk aktivitet på grund af helbredet og langvarige
sygdomme. Indikatorerne er nærmere beskrevet i Bilag 1.
208
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0209.png
7.4.1 Kontakt til almen praktiserende læge
TABEL 7.4.1
Andelen, der har kontakt til en almen praktiserende læge fordelt på højest fuldførte uddannelses-
niveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017. Kontakt til almen
praktiserende læge er justeret for behov defineret på basis af selvvurderet helbred, begrænsninger
i lettere fysisk aktivitet på grund af helbredet og langvarige sygdomme.
2010
%
ALLE
OR
§
N (total)
137.215
%
2013
OR
§
N
127.394
%
2017
OR
§
N (total)
142.389
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
81,2
81,2
80,7
79,9
-0,8
0,88
1,07
*
1,14
*
92,6
92,5
92,5
92,3
-0,3
0,72
*
1,02
1,14
*
73.052
18.804
28.394
24.427
1.427
93,3
93,2
93,1
92,7
-0,3
64.163
14.110
30.182
18.635
1.236
81,3
81,3
80,5
78,1
-1,1
0,72
*
1,06
1,13
*
0,59
*
0,98
1,11
*
67.913
16.269
26.295
24.157
1.192
92,8
92,8
92,7
92,5
-0,2
59.481
12.327
28.050
17.976
1.128
81,5
81,2
80,4
80,7
-1,7
0,78
*
1,08
*
1,10
*
0,54
*
1,02
1,09
*
76.146
15.966
29.638
28.904
1.638
0,14
66.243
12.871
30.723
21.052
1.597
0,05
§ OR er justeret for alder og beho for brug af almen praktiserende læge defineret på basis af sel urderet helbred, begrænsninger
i lettere f sisk akti itet på grund af helbredet og lang arige s gdomme
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer, der har kontakt til almen praktiserende læge, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”.
SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og beho for brug
af almen praktiserende læge. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 7.4.1 viser sammenhængen mellem andelen, der har kontakt til almen
praktiserende læge og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017, justeret for behov.
Blandt kvinder er der uanset uddannelsesniveau 93 %, der har kontakt til almen
praktiserende læge i 2017, justeret for behov. Blandt mænd med grundskole er der
82 %, der har kontakt til almen praktiserende læge i 2017, justeret for behov. Det gælder
henholdsvis 81 % og 80 % blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og videregående uddannelse.
Justeret for alder og behov ses der blandt kvinder ikke en statistisk signifikant sammen
­
hæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der har kontakt til
praktiserende læge i alle tre år. Blandt mænd er sammenhængen mellem højest
fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der har kontakt til praktiserende læge, statistisk
signifikant. Der ses en social gradient, hvor andelen, der har kontakt til praktiserende
læge, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
209
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0210.png
Den sociale ulighed i andelen, der har kontakt til praktiserende læge, beregnet som
forskellen mellem personer med højest og lavest uddannelsesniveau (SII), er 1,7 procent
­
enheder blandt mænd i år 2017. Der ses ingen statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed blandt kvinder og mænd fra 2010-2017.
FIGUR 7.4.1
Andelen, der har kontakt til almen praktiserende læge, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017. Kontakt til almen praktiserende
læge er justeret for behov defineret på basis af selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere fysisk
aktivitet på grund af helbredet og langvarige sygdomme.
KVINDER
MÆND
95%
90%
85%
80%
75%
70%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.4.1 viser sammenhængen mellem andelen, der har kontakt til almen
praktiserende læge og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017 justeret for behov.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der har kontakt til almen praktiserende
læge blandt mænd, men ikke blandt kvinder i alle 3 år. Der ses ikke en statistisk signi-
fikant ændring i den sociale ulighed blandt hverken kvinder eller mænd i perioden
2010-2017.
210
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0211.png
7.4.2 Kontakt til praktiserende speciallæge
TABEL 7.4.2
Andelen, der har kontakt til en praktiserende speciallæge, fordelt på højest fuldførte uddannelses-
niveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017. Kontakt til praktiserende
speciallæge er justeret for behov defineret på basis af selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere
fysisk aktivitet på grund af helbredet og langvarige sygdomme.
2010
%
ALLE
OR
§
N (total)
137.215
%
2013
OR
§
N
127.394
%
2017
OR
§
N (total)
142.389
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
28,9
29,2
28,5
27,1
-0,6
0,81
*
0,76
*
0,87
*
42,8
42,6
42,3
41,7
-0,9
0,70
*
0,77
*
0,89
*
73.052
18.804
28.394
24.427
1.427
43,7
43,6
43,2
41,6
-0,8
64.163
14.110
30.182
18.635
1.236
28,2
28,6
27,7
25,2
-1,0
0,88
*
0,82
*
0,88
*
0,76
*
0,80
*
0,92
*
67.913
16.269
26.295
24.157
1.192
44,6
44,3
43,9
43,4
-1,1
59.481
12.327
28.050
17.976
1.128
30,4
30,2
29,0
29,9
-2,2
0,96
0,80
*
0,89
*
0,76
*
0,78
*
0,87
*
76.146
15.966
29.638
28.904
1.638
0,42
66.243
12.871
30.723
21.052
1.597
0,13
§ OR er justeret for alder og beho for brug af praktiserende speciallæge defineret på basis af sel urderet helbred, begrænsninger i lettere f sisk
akti itet på grund af helbredet og lang arige s gdomme.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer, der har kontakt til praktiserende speciallæge, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”.
SII måler den absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og beho for brug
af praktiserende speciallæge. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 7.4.2 viser sammenhængen mellem andelen, der har kontakt til praktiserende
speciallæge og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år
eller derover i 2010, 2013 og 2017, justeret for behov.
Blandt kvinder med grundskole er der 45 %, der har kontakt til praktiserende speciallæge
i 2017, justeret for behov. Det gælder 44 % for blandt kvinder med en erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole
og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse er der 30 %, der har kontakt til praktiserende
speciallæge i 2017, justeret for behov. Det gælder 29 % blandt mænd med videregående
uddannelse.
Justeret for alder og behov er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelses­
niveau og andelen, der har kontakt til praktiserende speciallæge statistisk signifikant
i alle tre år. Der ses en social gradient, hvor andelen, der har kontakt til praktiserende
speciallæge, er lavere med lavere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, der har kontakt til praktiserende speciallæge, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 1,1 procentenheder blandt kvinder og 2,2 procentenheder blandt mænd
i år 2017. Der ses ingen statistisk signifikant ændring i den sociale ulighed blandt kvinder
og mænd fra 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
211
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0212.png
FIGUR 7.4.2
Andelen, der har kontakt til praktiserende speciallæge, fordelt på højest fuldførte uddannelses-
niveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017. Kontakt til praktiserende
speciallæge er justeret for behov defineret på basis af selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere
fysisk aktivitet på grund af helbredet og langvarige sygdomme.
KVINDER
MÆND
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.4.2 viser sammenhængen mellem andelen, der har kontakt til praktiserende
speciallæge og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år
eller derover i 2010, 2013 og 2017 justeret for behov.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der har kontakt til praktiserende
speciallæge blandt kvinder og mænd i alle tre år. Der ses ikke en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed både blandt kvinder eller mænd i perioden.
212
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0213.png
7.5 Forebyggelige indlæggelser
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen af personer på 65 år og derover, der har haft en forebyggelig indlæggelse.
Forebyggelige indlæggelser defineres som indlæggelser blandt personer på 65 år eller
derover, hvor den primære diagnose er dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom,
blærebetændelse, gastroenteritis, knoglebrud, ernæringsbetinget blodmangel, sociale
og plejemæssige forhold eller tryksår
10,11
. Forebyggelige indlæggelser indebærer, at
indlæggelsen potentielt kunne være forebygget - oftest ved hjælp af en tidlig kommunal
indsats eller en indsats fra den almen praktiserende læge. At en indlæggelse er fore­
byggelig, betyder imidlertid ikke, at tilstanden ikke er indlæggelseskrævende på det
tidspunkt, hvor personen indlægges
11
.
Indikatoren forebyggelige indlæggelser er i denne rapport defineret på basis af informa
­
tioner fra Landspatientregistret (LPR). Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 7.5
Andelen, der indlægges, hvor indlæggelsen kunne være forebygget, fordelt på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover i 2010-2017.
2010
%
ALLE
5,8
OR
§
N (total)
902.859
%
5,6
2013
OR
§
N
999.801
%
5,3
2017
OR
§
N (total)
1.095.172
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
6,3
6,7
4,9
4,1
12,5
-2,2
5,2
5,9
4,5
3,7
10,7
-2,1
1,42
*
1,22
*
1
1,55
*
1,38
*
1,17
*
1
1,56
*
503.112
256.544
136.275
67.561
42.732
6,0
6,9
4,7
3,9
12,2
-2,5
1,41
*
1,15
*
1
1,62
*
547.849
261.895
169.701
89.522
26.731
5,6
7,1
4,6
3,8
9,6
-2,7
1,46
*
1,16
*
1
1,60
*
593.437
251.411
205.302
121.016
15.708
0,01
501.735
1,56
*
1,30
*
1
1,66
*
149.040
222.304
119.027
11.364
< 0,01
399.747
147.933
156.096
74.872
20.846
5,1
6,2
4,5
3,5
9,3
-2,5
1,52
*
1,28
*
1
1,60
*
451.952
152.569
188.495
95.877
15.011
5,0
6,5
4,6
3,6
7,6
-2,7
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af indlæggelser, h or indlæggelsen kunne ære foreb gget, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den
absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Tabel 7.5 viser sammenhængen mellem andelen af forebyggelige indlæggelser og
højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
213
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0214.png
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 7 % med en forebyggelig indlæggelse.
Det gælder henholdsvis 4,6 % og 3,8 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 7 %
med en forebyggelig indlæggelse i 2017. Det gælder henholdsvis 4,6 % og 3,6 % blandt
mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen med en forebyggelig indlæggelse statistisk signifikant i alle tre år. Der ses
en social gradient, hvor andelen med en forebyggelig indlæggelse, er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen med en forebyggelig indlæggelse, beregnet som
forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 2,7 procentenheder blandt kvinder og 2,7 procentenheder blandt mænd
i år 2017. Der ses en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed både blandt
kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017.
FIGUR 7.5
Andelen med en forebyggelig indlæggelse, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
10 %
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.5 viser sammenhængen mellem andelen af forebyggelige indlæggelser og
højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover
i perioden 2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen med en forebyggelig ind-
læggelse både blandt kvinder og blandt mænd i alle tre år således, at andelen med
en forebyggelig indlæggelse er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Der ses en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed både blandt kvinder og
blandt mænd i perioden 2010-2017.
214
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0215.png
7.6 Korttidsindlæggelser
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der har haft en akut medicinsk korttidsindlæggelse for personer
på 30 år eller derover.
Akutte medicinske korttidsindlæggelser defineres som ikke-planlagte indlæggelser
på medicinske afdelinger, hvor patienten udskrives samme dag eller dagen efter
indlæggelse
11
. Disse indlæggelser er særligt udbredte blandt ældre personer og
personer med kronisk sygdom og er ofte kendetegnet ved, at patienten har kontakt
til kommunen gennem pleje eller praktisk bistand eller kontakt til praktiserende læge
kort forud for indlæggelsen
12
.
Indikatoren akut medicinsk korttidsindlæggelse er i denne rapport defineret på basis af
informationer fra Landspatientregistret (LPR). Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 7.6
Andelen med en korttidsindlæggelse fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
3,6
OR
§
N (total)
3.544.985
%
3,8
2013
OR
§
N
3.584.959
%
5,0
2017
OR
§
N (total)
3.672.411
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
3,5
5,0
2,9
2,1
7,0
-2,0
3,7
5,0
3,4
2,5
5,7
-2,1
1,57
*
1,27
*
1
1,52
*
1,60
*
1,26
*
1
1,53
*
1.817.075
549.665
664.310
531.569
71.531
3,6
5,5
3,3
2,3
5,6
-2,1
1,59
*
1,28
*
1
1,55
*
1.836.442
515.544
676.288
578.754
65.856
4,9
7,9
4,6
3,0
5,0
-3,2
1,69
*
1,34
*
1
1,53
*
1.875.655
467.444
686.315
643.287
78.609
< 0,01
1.796.756
1,72
*
1,35
*
1
1,43
*
397.088
794.847
509.929
94.892
< 0,01
1.727.910
441.919
780.365
445.757
59.869
3,9
5,5
3,7
2,8
4,5
-2,2
1,57
*
1,24
*
1
1,50
*
1.748.517
422.891
788.789
471.557
65.280
5,1
7,5
5,1
3,5
4,0
-3,5
* § OR er justeret for alder
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen med en korttidsindlæggelse, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem
højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
Tabel 7.6 viser sammenhængen mellem andelen med en korttidsindlæggelse,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 8 % med en korttidsindlæggelse.
Det gælder henholdsvis 4,6 % og 3,0 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskole er der 8 %
med en korttidsindlæggelse i 2017. Det gælder henholdsvis 5 % og 3,5 % blandt mænd
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
215
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0216.png
Justeret for alder er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen med en korttidsindlæggelse statistisk signifikant i alle tre år. Der ses en
social gradient, hvor andelen med en kortidsindlæggelse, er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen med en korttidsindlæggelse, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
3,2 procentenheder blandt kvinder og 3,5 procentenheder blandt mænd i år 2017.
Der ses en statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed både blandt kvinder og
blandt mænd i perioden 2010-2017.
FIGUR 7.6
Andelen med en korttidsindlæggelse fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden 2010-2017.
KVINDER
MÆND
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.6 viser sammenhængen mellem andelen med en korttidsindlæggelse og højest
fuldført uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i perioden
2010-2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen med en korttidsindlæggelse
både blandt kvinder og blandt mænd i alle tre år, således at andelen med en korttids-
indlæggelse er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk
signifikant stigning i den sociale ulighed både blandt kvinder og blandt mænd i perioden
2010-2017.
216
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
7.7 Visiteret hjemmehjælp
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen af personer, der er visiteret til hjemmehjælp for personer på 65 år eller derover.
Hjemmehjælp omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Personlig pleje
er for eksempel hjælp til at komme i bad, til at få tøj på eller til at spise, og praktisk hjælp
er for eksempel rengøring, hjælp til tøjvask eller indkøb. Hjemmehjælp gives til personer,
som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Visitationen foregår efter
en konkret og individuel vurdering. Hjemmehjælp kan altså være både kortere eller
længerevarende. I 2018 blev 120.000 ældre (67 år eller derover) visiteret til hjemme-
pleje
13
.
Indikatorerne personlig pleje og praktisk hjælp er i denne rapport defineret på basis
af information fra registret Ældredokumentation og behovsjusteret på basis af spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2010, 2013, 2017).
Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
217
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0218.png
7.7.1 Personlig pleje
TABEL 7.7.1
Andelen, der er visiteret til personlig pleje, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover i 2010, 2013 og 2017. Visiteret til personlig pleje
er justeret for behov på basis af selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere fysisk aktivitet
på grund af helbredet og langvarige sygdomme.
2010
%
ALLE
OR
§
N (total)
35.129
%
2013
OR
§
N
39.898
%
2017
OR
§
N (total)
46.813
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
6,5
6,3
6,1
6,5
-0,6
2,30
*
1,54
*
1,26
12,3
11,9
11,5
12,1
-1,3
1,83
*
1,33
*
1,12
18.180
8.544
5.734
3.130
772
9,5
8,8
8,6
10,5
-1,5
16.949
5.621
6.967
3.787
574
5,7
5,5
5,5
7,5
-0,3
1,75
*
1,08
0,91
1,98
*
1,43
*
1,24
20.495
8.683
7.169
4.154
489
8,3
8,0
7,9
8,8
-0,6
19.403
5.689
8.555
4.705
454
4,9
4,9
4,8
5,1
-0,2
1,20
1,06
1,04
0,79
1,16
1,00
24.003
8.432
9.086
6.069
416
0,45
22.810
5.865
10.266
6.273
406
0,22
§ OR er justeret for alder beho på basis af sel urderet helbred, begrænsninger i lettere f sisk akti itet på grund af helbredet og lang arige
s gdomme
* OR er statistisk signifikant
** SII: Ulighed i andelen af personer, der er isiteret til personlig pleje, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel
i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og beho . SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning
Tabel 7.7.1 viser sammenhængen mellem andelen, der er visiteret til personlig pleje,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017 justeret for behov.
Blandt kvinder uanset uddannelsesniveau er der 8 %, der er visiteret til personlig pleje
i 2017, justeret for behov. Blandt mænd uanset højest fuldførte uddannelsesniveau er der
5 %, der er visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje, i 2017, justeret for behov.
Justeret for alder og behov er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelses­
niveau og andelen, der er visiteret til personlig pleje, blandt kvinder statistisk signifikant
i 2010 og 2013, men ikke i 2017. Justeret for alder og behov er sammenhængen mellem
højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der er visiteret til personlig pleje blandt
mænd, statistisk signifikant i 2010, men ikke i 2013 og 2017.
218
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0219.png
FIGUR 7.7.1
Andelen visiteret til personlig pleje fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017. Visiteret til personlig pleje
er justeret for behov på basis af selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere fysisk aktivitet
på grund af helbredet og langvarige sygdomme.
KVINDER
MÆND
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.7.1 viser sammenhængen mellem andelen, der er visiteret til personlig pleje,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017 justeret for behov.
Sammenfatning
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der er visiteret til personlig
pleje således at andelen, der er visiteret til personlig pleje, er lavere med højere fuldførte
uddannelse for kvinder i 2010 og 2013, men ikke i 2017 og for mænd i 2010, men ikke
i 2013 og 2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
219
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0220.png
7.7.2 Praktisk hjælp
TABEL 7.7.2
Andelen, der er visiteret til praktisk hjælp fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover i 2010, 2013 og 2017. Visiteret til praktisk hjælp
er justeret for behov på basis af selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere fysisk aktivitet
på grund af helbredet og langvarige sygdomme.
2010
%
ALLE
OR
§
N (total)
35.129
%
2013
OR
§
N
39.898
%
2017
OR
§
N (total)
46.813
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
10,1
9,9
9,7
10,3
-0,6
1,41
*
1,30
*
1
2,06
*
22,5
21,9
21,6
21,8
-1,6
1,09
1,07
1
1,27
*
18.180
8.544
5.734
3.130
772
17,3
16,3
15,9
18,4
-2,1
16.949
5.621
6.967
3.787
574
8,0
7,8
7,7
10,1
-0,4
1,42
*
1,29
*
1
2,04
*
1,28
*
1,31
*
1
1,52
*
20.495
8.683
7.169
4.154
489
13,8
13,5
13,4
14,6
-0,7
19.403
5.689
8.555
4.705
454
6,4
6,3
6,2
6,5
-0,2
1,35
*
1,15
1
0,82
1,15
1,15
1
0,94
24.003
8.432
9.086
6.069
416
0,53
22.810
5.865
10.266
6.273
406
< 0,01
§ OR er justeret for alder og beho på basis af sel urderet helbred, begrænsninger i lettere f sisk akti itet på grund af helbredet og lang arige
s gdomme
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer, der er isiteret til praktisk hjælp, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel
i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og beho . SII er nærmere beskre et i den indledende
læse ejledning.
Tabel 7.7.2 viser sammenhængen mellem andelen, der er visiteret til hjemmehjælp
i form af praktisk hjælp, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd
på 65 år eller derover i 2010, 2013 og 2017 justeret for behov.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
14 %, der er visiteret til praktisk hjælp, justeret for behov. Det gælder 13 % blandt kvinder
med videregående uddannelse. Blandt mænd er der 6 %, der er visiteret til hjemmehjælp
i form af praktisk hjælp i 2017 justeret for behov uanset højest fuldførte uddannelses-
niveau.
Justeret for alder og behov er der blandt kvinder en statistisk signifikant sammenhæng
mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der er visiteret til praktisk hjælp
i 2013, men ikke i 2010 og 2017. Justeret for alder og behov er der blandt mænd en
statistisk signifikant sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen, der er visiteret til praktisk hjælp. Blandt mænd ses der en social gradient, hvor
andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, er lavere med højere fuldførte uddannelses­
niveau i alle tre år.
220
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0221.png
Den sociale ulighed i andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er 0,2 procent
­
enheder blandt mænd i 2017. Blandt mænd er der en statistisk signifikant mindskning i
den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
FIGUR 7.7.2
Andelen visiteret til praktisk hjælp fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017. Visiteret til praktisk hjælp
er justeret for behov på basis af selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere fysisk aktivitet
på grund af helbredet og langvarige sygdomme.
KVINDER
MÆND
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.7.2 viser sammenhængen mellem andelen, der er visiteret til praktisk hjælp,
og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover
i 2010, 2013 og 2017 justeret for behov.
Sammenfatning
Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, således
at andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, er lavere med højere fuldførte uddannelse
for kvinder i 2013, men ikke i 2010 og 2017 og for mænd i alle tre år. Blandt mænd er der
en statistisk signifikant mindskning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
221
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0222.png
7.8 Kommunale sygeplejeydelser
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen af personer, der har modtaget kommunal hjemmesygepleje for personer
på 65 år eller derover.
Kommunal sygepleje er ydelser fra sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter/
hjælpere, der enten kan leveres i kommunale sygeplejeklinikker eller i eget hjem på
baggrund af sundhedsloven.
Indikatoren modtaget kommunal hjemmesygepleje er i denne rapport defineret på basis
af information fra registret Hjemmesygepleje og behovsjusteret på basis af spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2013). Information om
kommunal hjemmesygepleje haves for perioden 2011-2016. Kommunale sygepleje-
ydelser justeret for behov baseret på selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere fysisk
aktivitet på grund af helbredet og langvarige sygdomme i Den Nationale Sundhedsprofil
(som er foretaget i årene 2010, 2013, 2017) kan derfor kun vises for år 2013. Indikatoren er
nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 7.8
Andelen, der modtager kommunale sygeplejeydelser fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 65 år eller derover i 2013. Modtaget kommunale sygeplejeydelser er
justeret for behov på basis af selvvurderet helbred, begrænsninger i lettere fysisk aktivitet på grund
af helbredet og langvarige sygdomme.
2013
%
ALLE
OR
§
N (total)
39.898
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
5,0
4,8
4,7
6,2
-0,4
2,24
*
1,67
*
1,18
7,1
6,5
6,3
7,9
-1,2
2,62
*
1,84
*
1,29
20.495
8.683
7.169
4.154
489
19.403
5.689
8.555
4.705
454
§ OR er justeret for alder og beho på basis af sel urderet helbred, begrænsninger i lettere f sisk akti itet på grund af helbredet og lang arige
s gdomme
* OR er statistisk signifikant
** SII: Ulighed i andelen af personer, der har modtaget kommunale s gepleje delser, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den
absolutte forskel i andelen mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder og beho for kommunale s gepleje delser.
SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning
Tabel 7.8 viser sammenhængen mellem andelen, der modtager kommunale sygepleje
­
ydelser, og højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 65 år eller
derover i 2013 justeret for behov.
I 2013 er der blandt kvinder med grundskole 7 %, der modtager kommunale sygepleje
­
ydelser justeret for behov. Det gælder henholdsvis 7 % og 6 % blandt kvinder med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. I 2013 er der blandt
222
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
mænd med grundskole 5 %, der modtager kommunale sygeplejeydelser justeret
for behov. Det gælder henholdsvis 4,8 % og 4,7 % blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder og behov er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelses­
niveau og andelen, der modtager kommunale sygeplejeydelser statistisk signifikant for
både kvinder og mænd i 2013. Der ses en social gradient, hvor andelen, der modtager
kommunale sygeplejeydelser, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.
Den sociale ulighed i andelen, der modtager kommunale sygeplejeydelser, beregnet
som forskellen mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII),
er henholdsvis 1,2 procentenheder blandt kvinder og 0,4 procentenheder blandt mænd
i 2013.
Sammenfatning
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der modtager kommunale
sygeplejeydelser, således at andelen, der modtager kommunale sygeplejeydelser,
er lavere med højere fuldførte uddannelse for både kvinder og mænd i 2013.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
223
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0224.png
7.9 Førtidspension
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen af personer, der har modtaget førtidspension for personer på 30-65 år.
Førtidspension kan tilkendes til personer i alderen fra 40 år og til folkepensionsalderen,
som har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne. Personer i alderen 18-39 år kan
få førtidspension i særlige tilfælde
14
. Førtidspension tilkendes på baggrund af en
helhedsvurdering af personens samlede ressourcer, kompetencer og udviklings­
muligheder. Personer, der tilkendes førtidspension, har ofte flere diagnoser og samtidig
også sociale problemer
14
.
De hyppigste årsager til tilkendelse af førtidspension er psykiske lidelser og bevæge-
apparatsygdomme. I 2016 udgjorde andelen af tilkendelser på grundlag af psykiske
lidelser 43 %, mens tilkendelser på grundlag af bevægeapparatsygdomme udgjorde
16 %
14
.
Undersøgelser viser en overdødelighed blandt førtidspensionister sammenlignet
med ikke-førtidspensionerede og peger på, at den underliggende sygdom, som førtids
­
pensionen er tilkendt på baggrund af, kun delvist kan forklare denne overdødelighed
15
.
Andre forklarende faktorer kan for eksempel være social isolation og sundhedsadfærd
15
.
Indikatoren førtidspension er i denne rapport defineret på basis af information fra
Arbejdsklassifikationsmodulet. Indikatoren er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 7.9
Andel på førtidspension fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30-65 år i 2000, 2010 og 2017.
2000
%
ALLE
8,9
OR
§
N (total)
2.551.560
%
8,7
2010
OR
§
N
2.641.281
%
7,6
2017
OR
§
N (total)
2.576.163
Trend,
p-værdi
KVINDER
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
MÆND
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående
uddannelse
Uopl st
SII
**
10,4
20,6
5,9
3,1
20,2
-23,1
7,5
15,3
5,1
2,2
17,8
-17,5
7,78
*
2,40
*
1
10,92
*
6,82
*
1,90
*
1
7,99
*
1.261.196
421.981
487.974
327.031
24.210
9,6
23,5
7,0
3,5
15,7
-23,2
7,17
*
1,95
*
1
5,56
*
1.313.671
292.994
527.929
464.045
28.703
8,3
25,0
6,8
2,9
6,8
-23,5
9,60
*
2,19
*
1
3,18
*
1.281.884
215.970
480.990
522.237
62.687
< 0,01
1.294.279
9,47
*
2,25
*
1
4,37
*
247.940
572.528
390.842
82.969
< 0,01
1.290.364
354.355
606.146
298.829
31.034
7,8
17,7
5,7
2,7
14,7
-18,4
7,23
*
2,07
*
1
6,71
*
1.327.610
293.803
624.191
370.859
38.757
6,9
18,3
5,1
2,2
7,1
-18,9
§ OR er justeret for alder.
* OR er statistisk signifikant
** SII: Ulighed i andelen af personer på førtidspension er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen mellem
højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning
224
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0225.png
Tabel 7.9 viser sammenhængen mellem andelen på førtidspension og på højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30-65 år i 2000, 2010 og 2017.
I 2017 er der blandt kvinder med grundskole 25 % på førtidspension. Det gælder
henholdsvis 7 % og 2,9 % blandt kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
videregående uddannelse. For mænd gælder det, at der blandt mænd med grundskole
er 18 % på førtidspension i 2017. Det gælder henholdsvis 5 % og 2,2 % blandt mænd med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.
Justeret for alder er sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen på førtidspension statistisk signifikant i alle tre år. Der ses en social gradient,
hvor andelen på førtidspension er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen på førtidspension, beregnet som forskellen mellem
personer med højest og lavest uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis 24 procent-
enheder blandt kvinder og 19 procentenheder blandt mænd i år 2017. Der ses en
statistisk signifikant stigning i den sociale ulighed både blandt kvinder og blandt mænd
i perioden 2000-2017.
FIGUR 7.9
Andel på førtidspension, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt kvinder og mænd på 30-65 år i perioden 2000-2017.
KVINDER
MÆND
30 %
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
2008
2012
2003
2001
2006
2009
2010
2000
2013
2014
2015
2011
2002
2004
2005
2007
2016
2017
2000
2011
2002
2004
2005
2007
2008
2003
2016
2012
2014
2015
2001
2006
2009
2010
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.9 viser sammenhængen mellem andelen på førtidspension og højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd på 30-65 år i perioden 2000-2017.
Sammenfatning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen på førtidspension blandt kvinder og
blandt mænd i alle tre år, således at andelen på førtidspension er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses en statistisk signifikant stigning i den sociale
ulighed både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2000-2017.
2013
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
2017
0%
225
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0226.png
7.10 Mangel på social støtte
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og
andelen af personer, der har lav grad af social støtte for personer på 30 år eller derover.
Social støtte er en oplevelse af, at nogen bekymrer sig om en, at man har adgang til
hjælp fra andre mennesker, og at man er del af et positivt socialt netværk
16
. Social støtte
kan være praktisk, følelsesmæssig og faglig støtte, som kan komme fra familie, venner,
kolleger eller nærmeste leder.
Hvis personer oplever deres sociale relationer som mangelfulde eller belastende, kan
det have alvorlige, negative implikationer for deres helbred, livskvalitet og trivsel
17,18
.
Mangelfuld social støtte er således en kendt determinant for højere sygelighed og
dødelighed
19
. Den negative indflydelse på helbredet skyldes blandt andet, at mangel
på social støtte har negative implikationer på blandt andet immunsystemets og kardio-
vaskulære funktioner
19
. Samtidigt peger flere undersøgelser på, at lav grad af social
støtte øger risikoen for tidlig død, særligt gennem hjertekarsygdom og uhensigtsmæssig
sundhedsadfærd som for eksempel højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og rygning
17,20
.
Indikatoren social støtte er i denne rapport defineret på basis af to spørgsmål fra spørge
­
skemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (2010, 2013, 2017). Indikatoren er
ikke opdelt på køn, men på hvorvidt personen har langvarig sygdom eller ej. Indikatoren
er nærmere beskrevet i Bilag 1.
TABEL 7.10
Andelen, der har lav grad af social støtte, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt personer uden langvarig sygdom og personer med langvarig sygdom på 30 år eller
derover i 2010, 2013 og 2017.
2010
%
ALLE
4,6
OR
§
N (total)
142.108
%
4,6
2013
OR
§
N
130.003
%
4,8
2017
OR
§
N (total)
143.702
Trend,
p-værdi
LANGVARIG SYGDOM = NEJ
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial
uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
LANGVARIG SYGDOM = JA
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial
uddannelse
Videregående uddannelse
Uopl st
SII
**
4,0
6,0
4,0
2,5
7,2
-3,1
5,7
7,4
5,5
3,7
8,8
-4,1
2,01
*
1,51
*
1
2,84
*
2,12
*
1,56
*
1
2,78
*
90.759
19.565
39.252
30.337
1.605
4,1
5,6
4,3
2,7
8,8
-2,6
1,89
*
1,53
*
1
3,44
*
80.334
16.252
34.739
27.921
1.422
4,1
5,5
4,0
2,8
9,4
-3,2
2,04
*
1,41
*
1
3,64
*
86.584
15.508
36.771
32.128
2.177
0,89
57.118
2,22
*
1,55
*
1
3,17
*
14.017
24.127
17.859
1.115
0,19
51.349
15.177
21.170
13.824
1.178
5,5
7,1
5,6
3,4
7,9
-4,2
2,11
*
1,64
*
1
2,63
*
49.669
13.404
20.646
14.652
967
5,8
7,6
5,6
3,7
10,5
-4,7
§ OR er justeret for alder og køn.
* OR er statistisk signifikant.
** SII: Ulighed i andelen af personer der har la grad af social støtte, er målt ed et ”slope inde of inequalit ”. SII måler den absolutte forskel i andelen
mellem højest og la est fuldførte uddannelsesni eau justeret for alder. SII er nærmere beskre et i den indledende læse ejledning.
226
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0227.png
Tabel 7.10 viser sammenhængen mellem andelen, der har lav grad af social støtte, og
højest fuldførte uddannelsesniveau blandt personer uden langvarig sygdom og personer
med langvarig sygdom på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
I 2017 er der blandt personer uden langvarig sygdom med grundskole 6 % med lav grad
af social støtte. Det gælder 4,0 % og 2,8 % blandt personer med henholdsvis erhvervs
­
faglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Blandt personer med
langvarig sygdom og grundskole er der i 2017 8 % med lav grad af social støtte. For
personer med langvarig sygdom og henholdsvis erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og videregående uddannelse gælder det 6 % og 3,7 % i 2017.
Justeret for alder og køn er sammenhængen mellem højest fuldførte uddannelsesniveau
og andelen med lav grad af social støtte, statistisk signifikant i alle tre år både blandt
personer uden langvarig sygdom og blandt personer med langvarig sygdom. Der ses en
social gradient, hvor andelen, med lav grad af social støtte, er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Den sociale ulighed i andelen, med lav grad af social støtte, beregnet som forskellen
mellem personer med højest og lavest fuldførte uddannelsesniveau (SII), er henholdsvis
3,2 procentenheder blandt personer uden langvarig sygdom og 4,7 procentenheder
blandt personer med langvarig sygdom i år 2017. Der ses ikke en statistisk signifikant
ændring i den sociale ulighed fra 2010-2017.
FIGUR 7.10
Andelen, der har lav grad af social støtte, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau
blandt personer uden langvarig sygdom og personer med langvarig sygdom på 30 år eller
derover i 2010, 2013 og 2017.
LANGVARIG SYGDOM = NEJ
LANGVARIG SYGDOM = JA
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2010
2013
2017
2010
2013
2017
Grundskole
Erh er sfaglig/g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Figur 7.10 viser sammenhængen mellem andelen, der har lav grad af social støtte og
højest fuldførte uddannelsesniveau blandt personer uden langvarig sygdom og personer
med langvarig sygdom på 30 år eller derover i 2010, 2013 og 2017.
Sammenfatning
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen med lav grad af social støtte
i alle tre år, både blandt personer uden langvarig sygdom og blandt personer med
langvarig sygdom, således at andelen med lav grad af social støtte er lavere med højere
fuldførte uddannelsesniveau. Der ses ikke en statistisk signifikant ændring i den sociale
ulighed fra 2010-2017.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
227
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Opsummering
I dette kapitel har vi beskrevet social ulighed i forhold til en række indikatorer relateret
til kontakt med sundhedsvæsenet. Det gælder social ulighed i deltagelse i screening­
programmer for kræft, forebyggelige indlæggelser og kortidsindlæggelser, visiteret
hjemmeplejeydelser og kommunale sygeplejeydelser. Derudover har vi beskrevet
social ulighed i førtidspension og i mangel på social støtte, som kan være afgørende
i forbindelse med sygdomsforløb og langvarig sygdom.
Blandt kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der en lavere
andel, der deltager i screening for livmoderhalskræft og screening for brystkræft, end
blandt kvinder med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau.
Ligeledes gælder det, at der blandt personer med grundskole er en lavere andel, der
deltager i screening for tyk- og endetarmskræft end blandt personer med videregående
uddannelse. I perioden 2010-2017 er den sociale ulighed i deltagelse i screening for
livsmoderhalskræftscreening steget. Ligeledes gælder det at, at der er sket en stigning
i den sociale ulighed i deltagelsen i brystkræftscreening og i deltagelsen i tyk- og
endetarmskræft blandt mænd, men ikke blandt kvinder.
Blandt mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der en højere
andel, der har kontakt til almen praktiserende læge, justeret for behov, end blandt mænd
med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Der ses
ingen forskelle blandt kvinder. Der ses i perioden 2010-2017 ingen ændring i den sociale
ulighed for kontakt med almen praktiserende læge justeret for behov. Blandt personer
med grundskole er der en højere andel, der har kontakt til praktiserende speciallæge,
justeret for behov, end blandt personer med en videregående uddannelse. Der ses i
perioden 2010-2017 ingen ændring i den sociale ulighed for kontakt med praktiserende
speciallæge, justeret for behov.
Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der en
højere andel, der er visiteret til personlig pleje, end blandt personer med en videre­
gående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau i 2010, men ikke i 2017.
Der ses i perioden 2010-2017 ingen ændring i den sociale ulighed for visiteret til person
­
lig pleje. Blandt mænd med grundskole er der en højere andel, der er visiteret til praktisk
hjælp. Der er sket et fald i den sociale ulighed i perioden 2010-2017 for visiteret til
praktisk hjælp blandt mænd. Blandt personer med grundskole er der en højere andel,
der har modtaget kommunale sygeplejeydelser end blandt personer med en videre-
gående uddannelse. Det gælder både blandt kvinder og mænd i 2013.
Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der
en højere andel, der har en forebyggelig indlæggelse og en korttidsindlæggelse,
end blandt personer med en videregående uddannelse som højest fuldførte
uddannelsesniveau. I perioden 2010-2017 er den sociale ulighed steget for både
forebyggelige indlæggelser og korttidsindlæggelser.
Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der en
højere andel, der får førtidspension, end blandt personer med videregående uddannelse
som højest fuldførte uddannelsesniveau. I perioden 2000-2017 er den sociale ulighed
i andelen, der får førtidspension steget både blandt kvinder og blandt mænd.
I forhold til mangel på social støtte er der blandt personer med grundskole som højest
fuldførte uddannelsesniveau en større andel, som oplever mangel på sociale støtte,
end blandt personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelses
­
niveau. Det gælder både personer med og uden langvarig sygdom. Der ses ikke en
statistisk signifikant ændring i perioden 2010-2017.
228
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
1.
OECD. Health for everyone?: Social inequalities in health and health systems. Paris:
OECD Publishing; 2019.
2. Sundhedsstyrelsen. Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger. København:
Sundhedsstyrelsen; 2012.
3. Sundhedsstyrelsen. Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger. København:
Sundhedsstyrelsen; 2018.
4. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Dansk kvalitetsdatabase
for livmoderhalskræftscreening - Årsrapport 2018 Regionernes Kliniske Kvalitets-
udviklingsprogram - www.rkkp.dk; 2019.
5. Vejborg I. Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer: Dansk Radiologisk
Selskab; 2010.
6. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft
København: Sundhedsstyrelsen; 2010 og 2012.
7.
Andersen JS, Olivarius Nde F, Krasnik A. The Danish national health service register.
Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):34-7.
8. Vallgårda S, Krasnik A. Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. København: Munks
­
gaard; 2016.
9. Danske Regioner. Fakta om praksissektoren: Danske Regioner; 2018.
10. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser – en oversigt
over viden om kommunale indsatser: Sundhedsstyrelsen; 2015.
11. KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015. Køben
­
havn Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2015.
12. KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse. Effektiv kommunal forebyggelse – med fokus på
forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. København: Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse; 2013.
13. Danmarks Statistik. AED06: Modtagere visiteret til hjemmehjælp, frit valg, efter
område, ydelsestype, timer pr. uge, alder og køn Danmarks Statistik; 2018 [Available
from: https:/
/www.statistikbanken.dk/AED06.
14. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Udviklingen i tilkendelser af førtidspen
­
sion før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013. København: Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering; 2018.
15. Karlsson NE, Carstensen JM, Gjesdal S, Alexanderson KA. Mortality in relation to
disability pension: findings from a 12-year prospective population-based cohort study
in Sweden. Scand J Public Health. 2007;35(4):341-7.
16. Heinrich LM, Gullone E. The clinical significance of loneliness: a literature review. Clin
Psychol Rev. 2006;26(6):695-718.
17. Vaux A. Social support: Theory, research, and intervention: Praeger publishers; 1988.
18. Frasure-Smith N, Lespérance F, Gravel G, Masson A, Juneau M, Talajic M, et al. Social
support, depression, and mortality during the first year after myocardial infarction.
2000;101(16):1919-24.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
229
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
19. Siedlecki KL, Salthouse TA, Oishi S, Jeswani S. The relationship between social
support and subjective well-being across age. J Social indicators research.
2014;117(2):561-76.
20. Uchino BN. Social Support and Health: A Review of Physiological Processes
Potentially Underlying Links to Disease Outcomes. Journal of Behavioral Medicine.
2006;29.
230
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0231.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 7
231
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0232.png
Bilag
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
Materialer og metode
Beskrivelse datakilder anvendt i rapporten
Resultaterne i denne rapport er baseret på data fra en række nationale registre,
kliniske kvalitetsdatabaser samt data fra udvalgte spørgeskemaundersøgelser.
I det følgende beskrives de anvendte datakilder.
Registre
Det Centrale Personregister
Det Centrale Personregister (CPR)
1
blev etableret i 1968, og alle dalevende personer
med adresse i Danmark blev registreret med et administrativt formål. Ligeledes bliver
oplysninger om alle nulevende personer med dansk bopælsadresse registreret i CPR.
Alle personer, som er registreret i CPR er tildelt et unikt 10-cifret personidentifikations
­
nummer (CPR-nr), hvilket muliggør en kobling på tværs af de nationale registre. Udover
kobling på tværs af registre indeholder registeret information om køn, fødselsdato,
forældres CPR­nummer, civilstand og oprindelsesland m.m.
Datatræk udført d. 1.7.2019
Det Medicinske Fødselsregister
Det Medicinske Fødselsregister (MFR)
2
blev etableret i 1973 og indeholder data om
alle fødsler i Danmark
2
. Det består af prospektivt indsamlede data fra graviditet til
den nyfødte periode og dækker omkring 99 % af alle fødsler. Fra MFR er det muligt
at indhente data omkring moderens karakteristika, barnets antropometri samt komplika­
tioner under graviditeten og ved fødslen. Det primære formål med MFR er registrering
og monitorering af sundheden blandt nyfødte samt kvaliteten af svangreomsorgen.
I denne rapport er MFR anvendt til at indhente informationer om gestationsalder,
fødselsvægt og mortalitet.
Datatræk udført d. 03.07.2019
Den Nationale Børnedatabase
Den Nationale Børnedatabase (BDB)
3
blev oprettet i 2009 med det formål at opbygge
en fælles offentlig database om børns sundhed. Alle børn, som bor i Danmark, bliver
tilbudt forebyggende helbreds- og funktionsundersøgelsen. Data er systematisk udvalgt
fra undersøgelserne foretages af sundhedsplejersker og praktiserende læger. BDB
indeholder oplysninger om højde, vægt, passiv rygning og amning. I denne rapport har
vi anvendt BDB til at indhentet information om amning.
Datatræk udført d. 29.11.2019
Landspatientregisteret
Landspatientregisteret (LPR)
4
blev etableret i 1977 og indeholder oplysninger fra
offentlige og private hospitaler. LPR indeholder information om CPR-nr, hospitalsafdeling,
dato for indlæggelse og udskrivelse, behandling og operation, for både somatiske,
psykiatriske og akutte ambulante kontakter. En patientkontakt starter ved indskrivnings
­
dato, typisk ved indlæggelse, og afsluttes ved udskrivningsdato, hvor indberetningen til
LPR sker. Hver patientkontakt tildeles i registeret et unikt identifikationsnummer. Der er
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
233
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
ikke direkte information om et samlet behandlingsforløb, der involverer flere afdelinger,
da LPR er baseret på enkeltkontakter. Et patientforløb vil med et ambulant besøg,
en indlæggelse og et efterfølgende ambulant besøg dermed udgøre tre kontakter.
Fra 1994 og fremefter anvendes ICD-10 klassifikationer af diagnoser, og fra 1996 og
fremefter bruges den danske udgave af Nordic Classification of Surgical Procedures
(NCSP) til operations- og behandlingsklassifikation for operationer (procedurer).
LPR anvendes i mange forskellige sammenhænge, og dets formål er flerfoldigt.
Formålet med LPR er blandt andet at danne grundlag for løbende hospitalsstatistik,
kvalitetssikring af hospitaler, give patienter mulighed for indsigt i hospitalsbehandling,
epidemiologisk forskning, etc. LPR danner desuden helt eller delvist datagrundlag for
andre registre heriblandt Cancer- og Fødselsregistreret. Data fra psykiatriske afdelinger
er desuden også anvendt i nærværende rapport (LPR-PSYK). I denne rapport har vi
anvendt LPR til at indhentet information om somatiske og psykiske sygdomme.
Datatræk udført d. 02.07.2019 (LPR), 22.11.2019 (LPR-ULYK) og 29.11.2019 (LPR-PSYK)
Det Centrale Psykiatriregister
Det centrale psykiatriregister (PCR)
5
blev etableret i 1970 og indeholder oplysninger om
patienter behandlet på psykiatriske afdelinger i Danmark. PCR indeholder information om
CPR-nr, start- og slut-dato for behandling, diagnoser, type henvisning, og indlæggelses
­
måde. Indtil 1995 indeholder registret udelukkende indlagte patienter, og fra 1995 også
det også patienter i ambulant forløb samt skadestuekontakter. PCR er i dag en integreret
del af Landspatientregistret (LPR). I denne rapport har vi anvendt PCR til at indhentet
information om psykiske sygdomme.
Datatræk udført d. 29.11.2019
Sygesikringsregistret
Sygesikringsregisteret (SSR)
6
indeholder oplysninger om ydelser, som er støttet af
den offentlige sygesikring foretaget af alment praktiserende læger, speciallæger,
tandlæger, fysioterapeuter, psykologer etc. SSR indeholder blandt andet information
omkring CPR-nr, alder, køn, bopæl, speciale for ydelse, ydernummer, dato for ydelse.
Registeret dækker over to opdelte perioder, der delvist overlapper hinanden. Registerets
formål er at fungere som dokumentation for ydelser udført. Det indeholder ikke detaljeret
information om sygdom eller behandling for den enkelte patient. I denne rapport er
Sygesikringsregisteret anvendt til at indhente oplysninger om brugen af sundheds-
ydelser.
Datatræk udført d. 02.07.2019 (SSSY og SYSI).
Cancerregistret
Cancerregisteret blev etableret i 1942 med det formål at indsamle data på nye tilfælde
af kræft
7
. Cancerregistret benyttes til statistikker for incidensen og prævalensen af kræft
i Danmark og anvendes i planlægningen af sundhedsydelser samt udgør et grundlag
for forskning indenfor bl.a. årsager og forløb. I denne rapport er Cancerregisteret anvendt
til at identificerer nye tilfælde af bryst- lunge- samt tyk- og endetarmskræft.
Datatræk udført d. 29.11.2019
RKKP, Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS)
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræft (DKLS)
8
er en landsdækkende klinisk
kvalitetsdatabase. DKLS blev etableret i 2009. Formålet med DKLS er at overvåge
og forbedre kvaliteten af livmoderhalskræftscreening i Danmark, baseret på kliniske
retningslinjer og kvalitetsindikatorer. DKLS indeholder information om CPR-nr, dato
invitation til screening, dato for rykkere, diagnose, og HPV-test. I denne rapport har vi
anvendt DKLS til at indhentet information om deltagelse i screening for livmoderhals
­
kræft.
Datatræk udført d. 08.11.2019
234
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
RKKP, Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS)
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS)
9
er en landsdækkende klinisk
kvalitetsdatabase. DKMS blev etableret i 2007. Formålet med DKMS er overvåge og
forbedre kvaliteten af mammografiscreening i Danmark, baseret på kliniske retningslinjer
og kvalitetsindikatorer. DKLS indeholder information om CPR-nr, dato for invitation til
screening, dato for rykkere, strålingseksponering og diagnose. I denne rapport har vi
anvendt DKMS til at indhentet information om deltagelse i mammografiscreening for
brystkræft.
Datatræk udført d. 20.09.2019
RKKP, Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase (DTS)
Dansk Kvalitetsdatabase for Tarmkræftscreeningsdatabase (DTS)
10
er en landsdækkende
klinisk kvalitetsdatabase. DTS blev etableret i 2014. Formålet med DTS er overvåge og
forbedre kvaliteten af tarmkræftscreening i Danmark, baseret på kliniske retningslinjer
og kvalitetsindikatorer. DTS indeholder information om CPR­nr, dato for invitation til
screening, dato for indsendt afføringsprøve, testresultat, og diagnose. I denne rapport
har vi anvendt DTS til at indhentet information om deltagelse i screening for tyk- og
endetarmskræft.
Datatræk udført d. 08.11.2019
Det Danske Vaccinationsregister
Vaccinationer afregnet med sygesikringen er siden 1996 registreret i Det Danske
Vaccinationsregister (DDV)
11
. Fra november 2015 har der været indberetningspligt
til DDV for alle læger. Formålet med vaccinationsregistret er at give både privat- og
sundhedspersoner, adgang til en samlet oversigt over de vaccinationer, som en person
har fået, samt adgang til børns vaccinationer. I denne rapport har vi anvendt DDV til at
indhente information om børnevaccinationsprogrammet og HPV-vacciner.
Datatræk udført d. 18.11.2019
Det Centrale Odontologiske Register (SCOR)
Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR)
12
blev oprettet i 1972 med
formålet at støtte organisations- og kvalitetsudvikling i den kommunale tandpleje. Det
indeholder data vedr. tandsundhedsforhold hos børn og unge. Alle børn og unge under
18 år er omfattet af vederlagsfri forebyggende og behandlende børne- og ungdoms-
tandpleje. I denne rapport har vi anvendt SCOR til at indhente information om tand­
sundhed blandt unge.
Datatræk udført d. 29.11.2019
Elevregisteret
Elevregisteret blev etableret i begyndelsen af 1970’erne
13
. Formålet med registeret
er at kunne belyse tilgangen og afgangen fra det ordinære uddannelsessystem
såvel som elevstrømmene i dette. Registeret dækker over uddannelser fra 0. klasse til
forskeruddannelse og omfatter studerende ved ordinære uddannelser som er offentlig
reguleret. Registeret er organiseret således, at man kan følge de enkelte uddannelses-
programmer, som den enkelte studerende har været indskrevet på gennem sin
uddannelseskarriere. I denne rapport har vi anvendt Elevregisteret til at indhente
oplysninger om igangværende uddannelse blandt unge under 30 år.
Datatræk udført d. 11.09.2019
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
235
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Uddannelsesregistret
Uddannelsesregisteret indeholder information om afsluttede uddannelser for hele
den danske befolkning siden 1974
13
. I registret er uddannelserne klassificeret i henhold
til Danmarks Statistiks klassifikationssystem (DISCED-15) samt
International Standard
Classification of Education
(ISCED2011). Information om uddannelse kan være ufuld-
stændig for personer født før 1945, samt for mange indvandrere. Uddannelsesregistret
er i denne rapport anvendt til definition af højest fuldførte uddannelsesniveau.
Datatræk udført ¬d. 01.07.2019
Lægemiddelstatistikregisteret
Lægemiddelstatistikregisteret (LSR)
14
indeholder oplysninger om salg af humane
og veterinære receptpligtige lægemidler i Danmark siden 1995. Formålet med LSR
er bl.a. at overvåge lægemiddelforbruget for at styrke sundhedsmyndigheders
beslutningsgrundlag. Dertil anvendes registeret til forskning, hvor det bruges til at
vurdere lægemiddelforbrugets virkning på sygdom og sundhed. Ved indløsning af
en recept registreres der omkring 20 forskellige oplysninger. LSR er i denne rapport
anvendt til definition af sygdomme, hvor medicinindtag er en del af definitionen.
Datatræk udført d. 02.07.2019
Indkomstregisteret
Indkomstregisteret indeholder data om indkomst for hele den danske befolkning siden
1970
15
. Formålet med registret er at skabe et overblik over befolkningens indkomst
for at vise udviklingen blandt forskellige befolkningsgrupper. Indkomstregistret bygger
på en række mindre registre blandt andet SKATs Centrale Skatteyderregister (CSR),
Det Centrale Pensionsregister og Pensionsafgiftsregisteret. Data indsamles årligt, og
den primære kilde til data om indkomst er SKATs slutligningsregister samt e­indkomst­
registret. Disse oplysninger suppleres med information om udbetalinger af overførsler
fra kommuner, a­kasser og interne registre i Danmarks Statistik. Indkomstregistret er
i denne rapport anvendt til definition af individuelt indkomstniveau.
Datatræk udført d. 11.09.2019
Arbejdsklassifikationsmodulet
Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM)
16
er et register fra 1976, og indeholder en række
oplysninger til belysningen af personers arbejdsmarkedsmæssige placering i løbet
af året. Formålet med registeret er at give statistiske baggrundsoplysninger vedr.
befolkningens beskæftigelsesforhold. AKM er baseret på oplysninger fra en række
forskellige registrer, såsom CPR, registrer fra Told- og Skattestyrelse, samt diverse
registre omkring løn– og ansættelsesforhold. I denne rapport er AKM anvendt til
definition af arbejdsløshed.
Datatræk udført d. 01.07.2019
Dødsårsagsregisteret (DAR)
Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn og udfylder en dødsattest,
der indeholder oplysninger omkring dødsfaldet. Disse oplysninger danner grundlaget
for Dødsårsagsregistret (DAR)
17
. Centralt for DAR er selve dødsårsagen, men registret
indeholder også oplysninger om dødsdato, dødssted, og alder ved dødstidspunkt.
Registret indeholder data fra 1970 og frem. Formålet med registret er at indhente
oplysninger om enkeltpersoners dødsårsager, hvilket danner grundlag for Sundheds-
datastyrelsens dødsårsagsstatistik. Med denne statistik ønsker man at beskrive generelle
udviklingstendenser i dødsårsager, og dermed give muligheden for at sammenligne på
tværs af regioner i landet. I denne rapport er DAR anvendt til at definere selvmord og
dødeligshed.
Datatræk udført d. 04.11.2019
236
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Vandringsdata (VNDS)
Information om indvandring til Danmark og udvandring fra Danmark er baseret
på CPR registret
18
. Informationen er indsamlet siden 1980. I Danmark skal tilflyttere
fra udlandet, som har til hensigt at bo i Danmark i mindst 3 måneder, registreres
i folkeregisteret og får et dansk CPR-nr. Data indeholder CPR-nr, og dato for ind-
og udvandring. I denne rapport er VNDS anvendt til at bestemme om en person er
ind­ eller udvandret.
Datatræk udført d. 01.07.2019
Ældredokumentation (AEFV)
Ældredokumentation blev etableret i 2008 med information om visiteret hjemmehjælp
19
.
Registret indeholder information om CPR-nr, dato, typen af visiteret hjemmehjælp
(personlig pleje og praktisk hjælp). AEFV er i denne rapport anvendt til at definere
visiteret personlig pleje og praktisk hjælp.
Datatræk udført d. 03.07.2019
Kommunale sygeplejeydelser (HJSP)
Registret med kommunale hjemmesygeplejeydelser (HJSP)
20
indeholder information
om CPR-nr, ydelsestype og dato for ydelse. HJSP er i denne rapport anvendt til at
definere modtaget kommunale sygeplejeydelser.
Datatræk udført d. 03.07.2019
Familieindkomster (FAIK)
Registret med familieækvivaleret disponibel indkomst (FAIK)
21
blev etableret i 1990.
Registret indeholder information om familieidentifikationsnummer og familieækvivaleret
disponibel indkomst. FAIK er i denne rapport anvendt til at definere familieækvivaleret
indkomstniveau.
Datatræk udført d. 01.07.2019
Spørgeskemaundersøgelser
Arbejdsmiljø og Helbred (AH)
Arbejdsmiljø og Helbred (AH)
22
er en spørgeskemaundersøgelse blandt beskæftigede
i Danmark. Undersøgelserne gennemføres hvert andet år siden 2012. Undersøgelsernes
formål er at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. AH er i denne rapport
anvendt til at definere indflydelse på løsning af egne arbejdsopgaver og fysiske krav.
Dataudtræk udført 4.7.2019
Den Nationale Sundhedsprofil (NATSUP)
Den Nationale Sundhedsprofil (NATSUP)
23,24,25
er en undersøgelse udført blandt
den danske voksne befolkning (16 år eller derover) omhandlende deres sundhed og
sygelighed i henholdsvis 2010, 2013 og 2017. Undersøgelserne gennemføres i et
samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, de fem danske regioner og Statens Institut
for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet. NATSUP er en national repræsentativ
undersøgelse bestående af en stikprøve fra hver af de fem regioner samt en national
stikprøve, hvor alle fem stikprøver er gensidigt udelukkende. I denne rapport er NATSUP
anvendt til selvvurderet helbred, mental sundhed, stress, selvrapporterede smerter
i ryg, nakke og led, rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, svær overvægt, ophobning af
risikofaktorer, behovsjustering samt social støtte blandt voksne.
Dataudtræk udført 11.10.2019
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
237
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY)
Den nationalt repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY)
26,27,28
gennemføres i den voksne befolkning (16 år eller derover). Der indsamles data til brug
for statslig, regional og kommunal planlægning og sundhedsovervågning og til brug
for forskning og analyser. Undersøgelserne er gennemført siden 1987. Undersøgelserne
gennemføres i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen. SUSY er en national repræsen-
tativ undersøgelse bestående af en national repræsentativ stikprøve. SUSY er i denne
rapport anvendt til at definere funktionsevne og stofbrug.
Dataudtræk udført 13.11.2019
The Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe, SHARE
SHARE er en repræsentativ forløbsundersøgelse af personer på 50 år eller derover,
hvor der i én og samme undersøgelse indsamles individuelle informationer om
demografi, helbred og socioøkonomiske forhold. Data bliver indsamlet hvert andet år,
og det startede i 2004 med første bølge. I denne rapport indgår data fra bølge 4-6
29,30,31
,
som blev gennemført i 2015. Bølge 7, som blev gennemført i 2017, indgår ikke. Grunden
er, at GDPR trådte i kraft inden bølge 7 blev frigivet. Det betyder, at der kræves en særlig
godkendelse til at koble SHARE­data med CPR­numre, og denne blev ikke indhentet
i forbindelse med bølge 7. SHARE er i denne rapport anvendt til at definere gribeevne.
Dataudtræk udført 9.10.2019
Skolebørnsundersøgelsen (HBSC)
Skolebørnsundersøgelsen (HBSC)
32,33,34
er det danske bidrag til det internationale
forskningssamarbejde om børns (11-, 13- og 15-årige) sundhed, trivsel og sundheds-
adfærd. HBSC blev første gang gennemført i 1984. HBSC er baseret på et repræsentativt
udsnit af danske skoleelever i 5., 7. og 9. klasse. Spørgsmålene er udviklet i Danmark til
skolebørn i alderen 11-15 år. HBSC er anvendt vedrørende self-efficacy, livstilfredshed,
overvægt, og ensomhed. Spørgsmålene har vist sig at fungere tilfredsstillende, da
skolebørnene forstår dem og gerne vil svare på dem, og da psykometriske test viser,
at de er pålidelige. HBSC er i denne rapport anvendt til at definere børneovervægt,
ensomhed, livstilfredshed, og self-efficacy blandt børn.
Dataudtræk udført 27.1.2020
Analysemetoder
Hver indikator er beskrevet ved fordelingen af den givne indikator i forhold til højest
fuldførte uddannelsesniveau (og køn). For at undersøge om forekomsten af en indikator
varierer signifikant mellem højest fuldførte uddannelsesniveau er er benyttet to forskel-
lige regressionsmetoder: logistisk regression og Poisson regression af incidensrater.
Logistisk regression
Logistisk regression benyttes ved analyse af en binær indikator (0/1), f.eks. født tidligt,
der kategoriseres ved enten ja eller nej. Forekomsten af helbredsindikatoren sammen­
lignes mellem højest fuldførte uddannelsesniveauerne med videregående uddannelse
som referencegruppe. Som resultat af en logistisk regression beregnes en odds ratio
(OR), der beskriver en evt. mindre eller øget odds (chance) for den givne indikator.
Poisson regression af incidensrater
Poisson regression af incidensrater benyttes ved analyse af en sygdomsrate, dvs. antallet
af nye sygdomstilfælde pr. 100.000 person-år. Antal nye tilfælde af helbredsindikatoren
pr. 100.000 sammenlignes mellem uddannelsesniveauerne med videregående uddan
­
nelse som referencegruppe ved regression. Som resultat af en Poisson regression
beregnes en incidensrateratio (IRR), der beskriver en evt. mindre eller øget hyppighed
for udvikling af nye sygdomstilfælde.
238
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0239.png
Slope index of inequality
Som mål for social ulighed benyttes et Slope index of inequality (SII). SII beskriver,
om der er forskel i forekomst af indikatoren på tværs af uddannelsesgrupper. Som
eksempel er anvendt andelen af piger med overvægt. SII beregnes separat for hvert
år, og beregnes på baggrund af det totale antal personer pr. uddannelsesniveau fra
lavest til højest fuldførte uddannelsesniveau. SII er en hældningskoefficient beregnet
ved en vægtet regression på tværs af uddannelsesniveauerne fra lavest til højest
fuldførte uddannelsesniveau.
FIGUR B.1.1
Illustration af beregning af Slope index of inequality (SII).
15
SII= -16,2 %
10
5
0
0,0
Lav
0,25
Mellem
0,50
Høj
0,75
1,0
De tre søjler i figur B.1.1 repræsenterer de tre uddannelsesgrupper (familiesocialgruppe),
hvor højden af søjlen viser andelen af piger med overvægt, og bredden på søjlerne viser
gruppernes størrelse i forhold til hinanden. SII bestemmes ved en vægtet regression
på tværs af grupperne og angives ved hældningskoefficienten af denne. Eksemplet her
er forenklet og vises kun for piger i 7. klasse i 2018, hvor SII er beregnet til -16.2%. SII
i rapporten inkluderer piger i alle klassetrin med justering for klassetrin. For piger i 2018
er SII beregnet til -14.4 % (tabel 3.6).
Trend test – ændring i social ulighed over tid
For at undersøge, om der er sker en ændring i den sociale ulighed over tid, er der
benyttet et trend test. Resultatet af trend testet er en angivelse af signifikansniveauet
for, om ændringer i SII over tid er uændret, eller om der er sket en statistisk signifikant
ændring (fald eller stigning i uligheden).
Trend testet foretages ved en regression af SII for de år, der indgår for den enkelte
helbredsindikator (alle år i perioden 2010-2017 for de fleste indikatorer, eller udvalgte år,
når data ikke haves for alle årene i perioden).
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
239
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
5-års dødelighed
5-års dødelighed er bestemt blandt personer med nye tilfælde af den specifikke
indikator i perioden 01.01.2010 - 31.12.2013. Dødelighed er bestemt fra diagnosen er givet
og fem år derefter.
Mistet beskæftigelse i en 4-årig periode
Andelen af personer, der har mistet beskæftigelsen, er bestemt blandt personer med
nye tilfælde af den specifikke helbredsindikator i perioden 01.01.2010 - 31.12.2013.
Personerne i denne analyse skal have været i arbejde året før diagnosen, samt være
højest 59 år gammel ved diagnosen.
Som mål for tilknytning til arbejdsmarkedet benyttes det dominerende indkomstgrund
­
lag i perioden 2010-2013. Personer i arbejde er defineret som personer, der overvejende
var selvforsørgende i opgørelsesperioden, dvs.: selvstændige, medarbejdende ægte-
fæller og lønmodtagere. Personer, der ikke er i arbejde, er: arbejdsløse, modtagere af
dagpenge, pensionister, kontanthjælpsmodtagere og øvrige uden for arbejdsmarkedet.
Definition af indikatorer
Kapitel 1: Sociale vilkår for sundhed
Indkomstfordeling (ginikoefficient)
Indikatoren
indkomstfordeling
er i denne rapport defineret på basis af information
i Statistikbanken (DST)
35
.
Fattigdom
Indikatoren
fattigdom
er i denne rapport defineret på basis af information fra Familie-
indkomstregistret (FAIK) og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM). Fattigdom defineres
i denne rapport som relativ fattigdom, hvor fattigdomsgrænsen er defineret ved 50 %
af medianindkomsten for befolkningen, tilsvarende til definitionen, der benyttes af
OECD
36
.
Medianindkomsten er defineret som den midterste indkomst i indkomstfordelingen
blandt alle danskere. Dvs. 50 % har indkomst over medianindkomsten og 50 % har
indkomst under medianindkomsten. Fattigdomsgrænsen er beregnet på baggrund af
en families ækvivalerede disponible indkomst fra registeret Familieindkomster (FAIK).
Den ækvivalerede disponible indkomst er bestemt på baggrund af familiens størrelse
(antal børn og voksne) og familiens disponible indkomst. Ækvivaleringen tager højde for
familiens størrelse og evt. fordele ved stordriftsfamilier. Variablen for disponibel indkomst
består af skattefri indkomst, beregnet lejeværdi, renteudgifter, skat mm. Metoden for
beregning af familiens disponible indkomst har ændret sig ved en revision i 2013
37
og har
dermed også påvirket den ækvivalerede disponible indkomst. I denne rapport betyder
det, at der i perioden 2010-2012 er beregnet to fattigdomsgrænser, baseret for hhv.
tidligere og nuværende metode for beregning af disponibel indkomst. Familier med
negativ ækvivaleret disponibel indkomst indgår ikke ved beregning af fattigdomsgrænse
eller i andelen af relativt fattige. Familier, der kun består af studerende, og familier, hvor
primær forsørgeren er studerende, ekskluderes ved optælling af antal fattige
38
.
Arbejdsløshed
Indikatoren
arbejdsløshed
er i denne rapport defineret på basis af information i registret
Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM). I denne rapport er arbejdsløshed defineret ved
personer angivet som ’Arbejdsløs mindst halvdelen af året’. Populationen er her afgræn
­
set til personer i aldersgruppen 30-65 år, da det er forventet, at denne gruppe er på
arbejdsmarkedet.
240
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 2: Generelle helbredsindikatorer
Restlevetid for 30-årige
Indikatoren
restlevetid
for 30-årige er i denne rapport defineret på basis af informationer
i Det Centrale Personregister (CPR), Dødsårsagsregistret (DAR), Uddannelsesregistret
(UDDA) og indkomstregistret (IND). Den forventede restlevetid for 30-årige er i denne
rapport beregnet for hvert højest fuldførte uddannelsesniveau og for indkomstgrupper.
Dødelighed i befolkningen
Indikatoren
dødelighed
er i denne rapport defineret på basis af information i Dødsårsags
­
registret.
Udviklingen af dødelighed i befolkningen er i denne rapport beregnet for alders­
grupperne 15-29, 30-44 og 45-64 år.
Børnedødelighed og dødfødsler
Indikatoren
dødfødsler
er i denne rapport defineret på basis af information i det
Medicinske Fødselsregister (MFR). Indikatorerne
neonatal dødelighed
og
dødelighed
inden barnet er fyldt 5 år
er i denne rapport defineret på basis af information i Døds-
årsagsregistret (DAR). Andelen af børn, der er dødfødte, bestemmes på baggrund af
alle fødsler i Danmark. Andelen af neonatal død, bestemmes på baggrund af alle
levendefødte. Andelen af børn, der dør inden de fylder 5 år, bestemmes på baggrund
af alle levendefødte.
Selvvurderet helbred
Indikatoren
selvvurderet helbred
er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
. Spørgsmålet lyder
således: Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? , med følgende svarmuligheder:
Fremragende , Vældig godt , Godt , Mindre godt og Dårligt . Andelen med godt
selvvurderet helbred er defineret ved de personer, der har svaret Fremragende ,
Vældig godt og Godt lagt sammen. Populationen er afgrænset til personer på 30 år
eller derover.
Funktionsevne
Indikatorerne
mobilitet og kommunikationsfærdigheder
er i denne rapport defineret
på basis af spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Sundheds- og Sygeligheds-
undersøgelsen
26,27,28
.
Spørgsmålene fokuserer på henholdsvis fysisk og mentalt sundhed, og lyder således:
”Kan du normalt uden besvær, med lidt besvær, med meget besvær eller slet ikke
gøre følgende?”
1. Læse en almindelig avistekst (evt. med briller, hvis normalt bruges)?
2. Høre, hvad der bliver sagt uden en normal samtale mellem tre eller flere personer
(evt. med høreapparat, hvis det normalt bruges)?
3. Gå 400 meter uden at hvile?
4. Gå op eller ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile?
5. Bære 5 kg (f.eks. indkøbsposer)?
Med svarmulighederne: Ja, uden besvær , Ja, med lidt besvær , Ja, med meget besvær
og ”Nej, slet ikke”.
Andelen med dårlig mobilitet er defineret på basis af spørgsmål 3, 4 og 5, ved de
personer der har svaret Nej, slet ikke eller Ja, med meget besvær til et eller flere af
spørgsmålene. Andelen med dårlige kommunikationsfærdigheder er defineret på basis
af spørgsmål 1 og 2, ved de personer der har svaret Nej, slet ikke eller Ja, med meget
besvær til et eller flere af spørgsmålene.
Populationen er afgrænset til personer på 65 år eller derover.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
241
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Kapitel 3: Tidlige vilkår for sundhed og sygdom
Fødsler
Indikatorerne
født før uge 37
er i denne rapport defineret på basis af information i det
Medicinske Fødselsregister. Født tidligt er i denne rapport defineret ved fødsel inden
uge 37.
Indikatoren
født små
er i denne rapport defineret på basis af information i det Medicinske
Fødselsregister. Født små er defineret ved barnets fødselsvægt i forhold til gestations-
alderen (graviditetens længde). Født små eller Small for gestational age (SGA) er bestemt
på basis af grænseværdier fra studiet Intrauterine growth curves based on ultrasonically
estimated foetal weights
39
. Den forventede fødselsvægt (Average for gestational age,
AGA) beregnes ved brug af barnets gestationsalder. Børn, der er født små, er defineret
ved en fødselsvægt under grænsen for SGA.
Amning
Indikatoren
fuldamning
i mindst fire måneder er i denne rapport defineret på basis af
information i Den Nationale Børnedatabase. Andelen af børn, der er fuldt ammet de
første fire måneder efter fødslen.
Børnevaccinationsprogram
Indikatoren
gennemført børnevaccinationsprogram
er i denne rapport defineret på basis
af information i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), med udgangspunkt i Sundheds
­
styrelsens anbefalinger
40
. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til vaccinations tidspunkt har
for nogle vacciner ændret sig over tid. Resultaterne vil derfor i perioden 2010 til 2016
repræsentere flere fødselsårgange.
I denne rapport bestemmes andelen, der har gennemført børnevaccinationsprogrammet
ved at alle vaccine doser er modtaget i barnets 6. (født i perioden 01.04.2004 -
31.12.2012) eller 13. (født i perioden 01.01.1997 - 31.03.2004) leveår. Populationen er
afgrænset ved at børnene skal være registreret i Det Centrale Personregister (CPR) det
år, hvor gennemførsel af vaccinationsprogrammet evalueres, og at barnets forældre skal
være registreret i CPR det år, barnet er født. Forældrenes igangværende eller højest
fuldførte uddannelsesniveau er bestemt for det år, barnet er født, og dermed burde
påbegynde vaccinationsforløbet.
HPV-vaccination
Indikatoren
gennemført HPV-vaccination
er i denne rapport defineret på basis af
information i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). HPV-vaccination er en del af
børnevaccinationsprogrammet, og bliver i denne rapport analyseret særskilt fra de
andre vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet, da HPV-vaccination gennemføres
senere end de resterede vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet. I denne rapport
er gennemført HPV-vaccination bestemt for piger, da Sundhedsstyrelsens anbefaling
til HPV-vaccination i perioden 2009 – 2019 kun gælder piger
41
.
Opgørelsen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger
42
. Sundheds­
styrelsens anbefalinger til HPV-vaccination har ændret sig siden indførslen i 2009,
og derfor vil der være forskellige kriterier afhængig af fødselsårgang. I denne rapport
defineres gennemførsel af vaccination ved minimum to doser (født i perioden 01.01.2000
- 31.12.2005), eller 3 doser (født i perioden 01.01.1996 – 31.12.1999) i pigernes 14. leveår.
Populationen er afgrænset ved, at pigerne skal være registreret i Det Centrale Person­
register (CPR) ved påbegyndelse af vaccination og ved opfølgning på vaccinationsstatus,
deres 12. og 14. leveår. Forældrenes uddannelses status er bestemt det år, vaccinationen
forventes påbegyndt, det år pigen fylder 12 år.
242
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Tandsundhed hos børn
Indikatoren
god tandsundhed
er i denne rapport defineret på basis af informationer
i Det Centrale Odontologiske Register (SCOR). Ifølge lovgivningen skal tandplejen
registrere børns tandstatus i alderen 5, 7, 12 og 15 år. I denne rapport er god tandsundhed
bestemt ved at børnene ikke har caries i tænderne. Populationen er afgrænset til det
tandeftersyn, der foretages ved 15 år.
Børneovervægt
Indikatoren
overvægt blandt børn
er i denne rapport defineret på basis af spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) (2010, 2014, 2018)
32,33,34
. Blandt voksne defineres overvægt ved et BMI over 25. Da børn vokser forskelligt
afhængig af alder og køn, anvendes køns- og aldersspecifikke grænser. Her er BMI-
grænsen på 25 for overvægt blandt voksne over 18 år ekstrapoleret ned til køns- og
aldersspecifikke grænser. I denne rapport er BMI-grænsen for overvægt f.eks. 20,51
for en 11-årig dreng, mens den er 24,14 for en 15-årig pige.
Ensomhed børn
Indikatoren
ensomhed
er i denne rapport defineret på basis af spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen Skolebørnsundersøgelsen (HBSC)
33
. Spørgsmålet lyder
således: Føler du dig ensom? med fire svarkategorier: ’Ja, meget ofte’, ’Ja, ofte’,
’Ja, af og til’ og ’Nej’. De ensomme elever defineres som dem, der har svaret ’Ja, meget
ofte’ eller ’Ja, ofte’.
Livstilfredshed blandt børn
Indikatoren
lav livstilfredshed
er i denne rapport defineret på basis af på et spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Skolebørnsundersøgelse (HBSC)
32,33,34
. Livstilfredshed er
målt med en tilpasset udgave af den visuelle skala, Cantrils stige
43
. På billedet af en stige
med 11 trin fra 0 til 10, hvor 10 betyder ’det bedst mulige liv for dig’ og 0 betyder
’det værst mulige liv for dig’, skal eleverne svare på, hvor de selv synes, de er for tiden.
I denne rapport er andelen med lav livstilfredshed defineret ved de personer der har
angivet en score fra 0 til 5
34
.
Self-efficacy blandt børn
Indikatoren
self-efficacy
er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen Skolebørnsundersøgelse (HBSC)
34
. Indikatoren er udviklet
på baggrund af en ti-punkt skala af Schwarzer og Jerusalem
44
. Målet indeholder to
spørgsmål, der indfanger kernen af self-efficacy. Spørgsmålene lyder således: 1) ’Hvor
tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?’ og 2) ’Hvor tit kan du
klare det, du sætter dig for?’ med følgende fem svarmuligheder: Altid , For det meste ,
Nogle gange , Sjældent og Aldrig . I denne rapport er andelen med lav self-efficacy
defineret ved de personer, der har svaret Nogle gange , Sjældent eller Aldrig til begge
spørgsmål lagt sammen.
Børnefattigdom
Indikatoren
børnefattigdom
er i denne rapport defineret på basis af information i
Familieindkomstregistret (FAIK) og Arbejdsmarkedsklassifikationsmodulet (AKM).
Fattigdom er i denne rapport defineret ved relativ fattigdom, med en optælling af
antallet af børn (personer under 15 år) hvor familiens ækvivalerede disponible indkomst
er under fattigdomsgrænsen. Børn hvor begge forældre er studerende er ikke med
i optællingen. Fattigdomsgrænsen er i rapporten målt ved 50 % af medianindkomsten
for befolkningen. En længere beskrivelse af hvordan fattigdomsgrænsen er defineret
findes ved beskrivelse af indikatoren Fattigdom.
Gennemført ungdomsuddannelse
Indikatoren
gennemført ungdomsuddannelse
er i denne rapport defineret på basis
af information i Uddannelsesregistret (UDDA). I denne rapport ser vi på andelen af
de 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse
er enten gennemført gymnasium eller erhvervsfaglig uddannelse.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
243
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Stofbrug
Indikatoren
stofbrug
er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål i spørge-
skemaundersøgelsen Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen
45,46,47
. Spørgsmålet
lyder således: ’Har du nogensinde prøvet ét eller flere af følgende stoffer? Hvis ja, hvor
gammel var du, da du prøvede stoffet første gang?’ Hash , Amfetamin , Ecstasy ,
Kokain , LSD , Heroin , Svampe med euforiserende virkning (psilocybunsvampe) ,
Ketamin , GHB (fantacy) , Andre stoffer . Svarmuligheder: Nej , Ja, inden for den
seneste måned , Ja, indenfor det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) ,
Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) og Hvis ja, hvor gammel var du, da du
prøvede stoffet første gang?
I denne rapport er stofbrug defineret ved besvarelserne Ja, inden for den seneste
måned eller Ja, indenfor det seneste år (men ikke inden for den seneste måned)
lagt sammen. Populationen er afgrænset til personer i aldersgruppen 16 til 24 år.
Kapitel 4: Sundhedsadfærd og arbejdsmiljø
Rygning
Indikatoren
daglig rygning
er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
. Spørgsmålet lyder
således: Ryger du? (gælder ikke e-cigaretter) , med svarmulighederne: Ja, hver dag ,
Ja, mindst én gang om ugen , Ja, sjældnere end hver uge , Nej, jeg er holdt op og
”Nej, jeg har aldrig røget”.
I denne rapport er andelen af daglige rygere defineret ved de personer der har svaret
Ja, hver dag . Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Alkoholindtag
Indikatorerne
alkoholindtag over højrisikogrænsen
er i denne rapport defineret på basis
af et spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Den National Sundhedsprofil
23,24,25
.
Spørgsmålet lyder således: Hvor mange genstande drikker du typisk på hver af dagene
i løbet af ugen? Start med mandag og tag en dag ad gangen (udfyld alle felter, også selv
om svaret er 0). Hvor der for hver dag (mandag til søndag) angives antal genstande for
følgende kategorier: Øl eller alkoholcider , Vin eller hedvin og Spiritus eller alkohol-
sodavand . I denne rapport defineres andelen med et alkoholindtag over højrisiko-
grænsen, på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer med max 14 genstande
for kvinder og max 21 genstande for mænd. Populationen er afgrænset til personer på
30 år eller derover.
Indikatoren
fem eller flere genstande ved samme lejlighed
er i denne rapport defineret
på basis af et spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Den National Sundheds-
profil
23,24,25
. Spørgsmålet lyder således: Hvor tit drikker du fem genstande eller flere ved
samme lejlighed? , med svarmulighederne: Næsten dagligt eller dagligt , Ugentligt ,
Månedligt , Sjældent og Aldrig . I denne rapport er andelen med jævnlig binge drinking
defineret ved de personer, der har svaret Næsten dagligt eller dagligt , Ugentligt og
Månedligt lagt sammen. Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Fysisk inaktivitet
Indikatoren
fysisk inaktivitet
er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
25
. Fysisk inaktivitet måles ved
tid brugt på aktiviteter af hård eller moderat intensitet.
Spørgsmålene lyder således: ’De følgende spørgsmål handler om, hvor fysisk aktiv du er
i din fritid og ved transport (inkl. transport til og fra arbejde/skole/uddannelse)’.
1. På en typisk uge, hvor meget tid bruger du i alt på moderat og hård fysisk aktivitet,
hvor du kan mærke pulsen og vejrtrækningen øges (det kan f.eks. være rask gang,
cykling som transport eller motion, tungt havearbejde, løb eller motionsidræt)?
Medtag kun aktiviteter, der varer i mindst 10 minutter ad gangen.
244
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2. Hvor meget af den tid, du ovenfor angav at bruge på fysisk aktivitet på en typisk
uge, bruger du i alt på hård fysisk aktivitet? Det er aktiviteter, som øger pulsen
væsentligt, får dig til at svede og gør dig så forpustet, at det er svært at tale
(det kan f.eks. være svømning, løb, cykling i højt tempo, konditionstræning, hård
styrketræning eller boldspil). Medtag kun aktiviteter, der varer i mindst 10 minutter
ad gangen.”
Hvor svarmulighederne består af angivelse af timer og minutter pr. uge . Fysisk inaktivi
­
tet er bestemt på baggrund af WHO’s minimumsanbefalinger for ugentlig fysisk aktivitet.
I denne rapport er andelen, der er fysisk inaktive defineret ved kategorisering opfylder
WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet . Populationen er afgrænset til personer
på 30 år eller derover.
Svær overvægt
Indikatoren
svær overvægt
er i denne rapport defineret på basis af to spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
. Spørgsmålene
lyder således: 1 Hvor høj er du (uden sko)? , med svar angivelse i cm. 2 Hvor meget
vejer du i hele kg (uden tøj)? , med svar angivelse i kg. Baseret på selvrapporteret højde
og vægt beregnes svarpersonens BMI. I denne rapport er andelen med svær overvægt
defineret ved de personer, der har et BMI 30. Populationen er afgrænset til personer
på 30 år eller derover.
Ophobning af risikofaktorer
Indikatoren
ophobning af risikofaktorer
er i denne rapport defineret på basis af
seks spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
25
.
I denne rapport defineres risikofaktorer ved daglig rygning, alkohol indtag over
Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, fysisk inaktivitet målt ved WHO’s retningslinjer
og svær overvægt baseret på BMI (se specifikke definitioner ovenfor). I denne rapport
er andelen af personer med to eller flere risikofaktorer benyttet. Populationen er
afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Arbejdsmiljø – Indflydelse
Indikatoren
indflydelse på løsning
af egne arbejdsopgaver er i denne rapport
defineret på basis af et spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred
i Danmark
48,49,50
.
Arbejdsmiljø – fysiske krav
Indikatoren
fysiske krav i arbejdet
er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål
i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark
48,49,50
.
Kapitel 5: Mentalt helbred og psykisk sygdom
Mental sundhed
Indikatoren
dårligt mentalt helbred
er i denne rapport defineret på basis af spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
. Denne indikator
defineres på baggrund af 12 spørgsmål om fysisk og mentalt helbred (SF-12), hvoraf
der udregnes en samlet score for den mentale helbredskomponent. I denne rapport
defineres dårlig mental sundhed på baggrund af besvarelser fra Den Nationale Sund­
hedsprofil 2010, og er afgrænset ved de 10 % med den laveste score på den mentale
helbredskomponent. Dette svarer til en score på 35,76 eller derunder, for både kvinder
og mænd. Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Højt stressniveau
Indikatoren
højt stressniveau
er i denne rapport defineret på basis af spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
24,25
. Stressniveau
er defineret ved Cohens Perceived Stress Scale
51
, dermed beskriver det personens
egen oplevelse af stressniveauet. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
245
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
i Danmark 2010
26
, er højt stress niveau afgrænset ved de 20 % med den højeste score,
er relativ grænseværdi. Dette svarer til en score på 18 eller derover for både kvinder og
mænd. Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Uønsket alene
Indikatoren
uønsket alene
er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
. Spørgsmålet
lyder således: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at
være sammen med andre? , med svarmulighederne: Ja, ofte , Ja, en gang imellem ,
Ja, men sjældent og Nej . I denne rapport er andelen, der oplever ensomhed defineret
ved de personer, der har svaret Ja, ofte . Populationen er afgrænset til personer på
65 år eller derover.
Depression
Indikatoren
depression
er i denne rapport defineret på basis af information i Det Centrale
Psykiatriregister (PCR), Landspatientregistret (LPR-PSYK) og Lægemiddelstatistikregistret
(LSR). I denne rapport er andelen af nye tilfælde med depression defineret ved diagno
­
sen depression stillet på et hospital, angivet ved specifikke diagnosekoder, samt ind-
løsning af recepter på apoteket på lægemidler til behandling af depression (Bilag 2).
Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Bipolar lidelse
Indikatoren
bipolar lidelse
er i denne rapport defineret på basis af information i
Det Centrale Psykiatriregister (PCR), og Landspatientregistret (LPR-PSYK). I denne
rapport er andelen af nye tilfælde med bipolar lidelse defineret ved diagnosen
bipolar lidelse stillet på et hospital, angivet ved specifikke diagnosekoder (Bilag 2).
Populationen er afgrænset til personer på 15 år eller derover.
Skizofreni
Indikatoren
skizofreni
er i denne rapport defineret på basis af information i Det Centrale
Psykiatriregister (PCR) og Landspatientregistret (LPR-PSYK). I denne rapport er andelen
af nye tilfælde med skizofreni defineret ved diagnosen skizofreni stillet på et hospital,
angivet ved specifikke diagnosekoder (Bilag 2). Populationen er afgrænset til personer
på 15 år eller derover.
Selvmord
Indikatoren
selvmord
er i denne rapport defineret på basis af information i Dødsårsags-
registret (DAR).
Kapitel 6: Somatiske sygdomme og ulykker
Diabetes
Indikatoren
diabetes
er i denne rapport defineret på basis af informationer i Lands-
patientregistret (LPR) og Lægemiddelstatistikregistret (LSR). I denne rapport er antallet
af nye tilfælde med diabetes defineret ved diagnosen diabetes stillet på et hospital,
angivet ved specifikke diagnosekoder, samt indløsning af recepter på apoteket på
lægemidler til behandling af diabetes. Ved definition af diabetes anvendes en modificeret
version af algoritmen fra Register for Kroniske Sygdommes. De anvendte diagnosekoder
og ATC-koder er specificeret i Bilag 2. Der skelnes ikke mellem specifikke typer af
diabetes. Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Iskæmisk hjertesygdom
Indikatoren
iskæmisk hjertesygdom
er i denne rapport defineret på basis af informationer
i Landspatientregistret (LPR). I denne rapport er andelen af nye tilfælde med iskæmisk
hjertesygdom defineret ved diagnosen iskæmisk hjertesygdom stillet på et hospital
(indlæggelser og ambulante besøg), angivet ved specifikke diagnosekoder (Bilag 2).
Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
246
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Cerebrovaskulær sygdom (sygdomme i hjernens kar)
Indikatoren
cerebrovaskulær sygdom
er i denne rapport defineret på basis af informa-
tioner i Landspatientregistret (LPR). I denne rapport er andelen af nye tilfælde med
cerebrovaskulær sygdom defineret ved diagnosen cerebrovaskulær sygdom stillet på
et hospital (indlæggelser og ambulante besøg), angivet ved specifikke diagnosekoder
(Bilag 2). Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Indikatoren
KOL
er i denne rapport defineret på basis af informationer i Landspatient-
registret (LPR) og Lægemiddelstatistikregistret (LSR). I denne rapport er andelen af
nye tilfælde med KOL defineret ved diagnosen KOL stillet på et hospital, angivet ved
specifikke diagnosekoder samt indløsning af recepter på apoteket på lægemidler til
behandling af KOL (Bilag 2). Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Brystkræft
Indikatoren
brystkræft
er i denne rapport defineret på basis af oplysninger i Cancer-
registret (CAR). I denne rapport er andelen af nye tilfælde med brystkræft defineret
ved specifikke diagnosekoder (Bilag 2). Populationen er afgrænset til kvinder på 30 år
eller derover.
Lungekræft
Indikatoren
lungekræft
er i denne rapport defineret på basis af oplysninger fra Cancer-
registret (CAR). I denne rapport er andelen af nye tilfælde med lungekræft defineret ved
specifikke diagnosekoder (Bilag 2). Populationen er afgrænset til kvinder på 30 år eller
derover.
Tyk- og endetarmskræft
Indikatoren
tyk- og endetarmskræft
er i denne rapport defineret på basis af oplysninger
fra Cancerregistret (CAR). I denne rapport er andelen af nye tilfælde med tyk- og ende
­
tarmskræft defineret ved specifikke diagnosekoder (Bilag 2). Populationen er afgrænset
til personer på 30 år eller derover.
Muskel-skelet-diagnoser
Indikatoren
muskel-skelet-diagnoser
er i denne rapport beskrevet på basis af oplysninger
i Landspatientregistret (LPR). I denne rapport er andelen af nye tilfælde med muskel-
skelet-diagnoser defineret ved specifikke diagnosekoder (Bilag 2). Populationen er
afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Selvrapporteret muskel-skelet-smerter
Indikatoren
selvrapporteret muskel-skelet-smerter
er i denne rapport defineret på basis
af spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
.
Spørgsmålet lyder således: ’Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle
af de her nævnte former for smerter og ubehag? Var du meget eller lidt generet af det?’
”Smerter eller ubehag i skulder eller nakke”, ”Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben,
knæ, hofter eller led , Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Med svarmulighederne:
”Ja, meget generet”, ”Ja, lidt generet” og ”Nej”. I denne rapport er selvrapporteret
muskel-skelet-smerter defineret ved de personer der har svaret Ja, meget generet
til et eller flere af de ovenstående spørgsmål. Populationen er afgrænset til personer
på 30 år eller derover.
Demens
Indikatoren
demens
er i denne rapport defineret på basis af oplysninger fra Lands-
patientregistret (LPR) og Lægemiddelstatistikregistret (LSR). I denne rapport er andelen
af nye tilfælde med demens defineret ved diagnosen demens stillet på et hospital,
angivet ved specifikke diagnosekoder, samt indløsning af recepter på apoteket på
lægemidler til behandling af demens (Bilag 2). Populationen er afgrænset til personer
på 65 år eller derover.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
247
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Multisygdom
Indikatorerne
to eller flere sygdomme
og
fire eller flere sygdomme
er i denne rapport
defineret på basis af information i Landspatientregistret (LPR), Det Centrale Psykiatri-
register (PCR) og Lægemiddelstatistikregistret (LSR). Begrebet multisygdom beskriver
en tilstand, hvor en person har flere langvarige/kroniske sygdomme samtidigt, dvs.
en optælling af diagnoser. Listen over de specifikke sygdomme og tilhørende diagnose
­
koder eller lægemidler kan ses i Bilag 3. I denne rapport defineres multisygdom ved
andelen af personer, der har to eller flere diagnoser og andelen der har fire eller flere
diagnoser.
Tandsundhed blandt voksne
Indikatoren
tandsundhed
er i denne rapport defineret på basis af et spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen
23,24,25
. Spørgs­
målet lyder således: ’Næsten alle voksne har fået trukket nogle tænder ud. Hvor mange
af dine egne tænder har du tilbage? (Voksne har 28 tænder + de fire visdomstænder, der
ikke medregnes. Svar kategorien alle tænder tilbage bruges således selv om en eller
flere visdomstænder er fjernet). Med følgende svarmuligheder: Ingen tænder tilbage ,
0-9 tænder tilbage , 10-19 tænder tilbage , 20 eller flere tænder tilbage og Alle
tænder tilbage . Tyve eller flere egne tænder anses af WHO for at være et funktionelt
tandsæt
52
. I denne rapport er andelen med god tandsundhed defineret ved de personer
der har svaret 20 eller flere tænder tilbage og Alle tænder tilbage lagt sammen.
Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Trafikulykker
Indikatoren
trafikulykker
er i denne rapport defineret på basis af information i Lands-
patientregistret (LPR-ULYK). I denne rapport er andelen af trafikulykker defineret ved
hospitalskontakter i forbindelse med en trafikulykke, angivet ved specifikke ulykkeskoder
(Bilag 2). Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Faldulykker
Indikatoren
faldulykker
er i denne rapport defineret på basis af information i Lands-
patientregistret (LPR-ULYK). I denne rapport er andelen af faldulykker defineret ved
hospitalskontakter i forbindelse med en faldulykke, angivet ved specifikke ulykkeskoder
(Bilag 2). Populationen er afgrænset til personer på 65 år eller derover.
Kapitel 7: Kontakt med sundhedsvæsenet
Deltagelse i screening for livmoderhalskræft
Indikatoren
deltagelse i screening for livmoderhalskræft
er i denne rapport defineret på
basis af information i Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS),
som en del af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). I denne rapport
er andelen af kvinder, der deltager i screening defineret ved, de kvinder der får taget
en celleprøve fra livmoderhalsen indenfor 365 dage efter invitation til screening ud
af alle kvinder, der inviteres til screening. Deltagelsesprocenterne for det pågældende
år opgøres for kvinder, der er inviteret året forinden, så kvinderne har haft mulighed for
at blive geninviteret efter henholdsvis 3 mdr. og 6 mdr. jf. invitationsproceduren. Antal
inviterede kvinder kan inkludere kvinder, der har fået fjernet hele livmoderen (total
hysterektomi), om end antallet skønnes at være lille. Populationen er afgrænset til
kvinder på 30-64 år.
Deltagelse i screening brystkræft
Indikatoren
deltagelse i screening for brystkræft
er i denne rapport defineret på basis
af information i Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening, som en del af
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). I denne rapport er andelen
af kvinder der deltager i screening defineret ved, de kvinder der får foretaget en
screeningsmammografi ud af de inviterede kvinder. Kvinder, der har frameldt deres
deltagelse i screeningen i en tidligere screeningsrunde, er ikke inkluderet i invitations­
populationen. De fem regioner har ikke brugt samme start­ og slutdato for de fem
248
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0249.png
screeningsrunder der indtil nu er gennemført og derfor opgøres screeningsdeltagelsen
pr. runde og ikke pr. år. Nedenfor fremgår en oversigt over, hvornår de forskellige
screeningsrunder er forløbet. Populationen er afgrænset til kvinder på 50-69 år.
TABEL B.1.1
Screeningsrunder af brystkræft.
Screening af brystkræft
SCREENINGSRUNDE
1
2
3
4
5
ÅR
2007-2010
2009-2012
2011-2014
2013-2016
2016-2018
Deltagelse i screening tyk- og endetarmskræft
Indikatoren
deltagelse i tarmkræftsscreening
er i denne rapport defineret på basis
af information i Dansk Tarmkræftscreening Database (DTS), som en del af Regionernes
Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). I denne rapport er andelen der deltager
i screening defineret ved, de personer der har indsendt en afføringsprøve indenfor
4�½ måned efter invitation, ud af alle inviterede personer. Populationen er afgrænset
til personer på 50-74 år.
Brug af sundhedsydelser (behovsjusteret)
Indikatoren
kontakt til praktiserende læge
er defineret på basis af information i Sygesik
­
ringsregisteret og behovsjusteret på basis af spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen
Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
. Kontakt til praktiserende læge er defineret ved en
eller flere kontakter til praktiserende læge og praktiserende speciallæge. I denne rapport
er andelen, der har kontakt til praktiserende læge behovsjusteret. Ved behovsjustering
bruges information om personens selvvurderede helbred, langvarig sygdom og
helbredsmæssige begrænsninger ved lettere fysisk aktivitet.
Helbredsmæssige begrænsninger ved aktiviteter er defineret ved følgende spørgsmål:
De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit
helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?
1. Lettere aktiviteter, såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle
2. At gå flere etager op ad trapper
Med følgende svarmuligheder: Ja, meget begrænset , Ja, lidt begrænset og
Nej, slet ikke begrænset :
Ved behovsjustering er helbredsmæssige begrænsninger ved aktiviteter angivet ved
at have svaret Ja, meget begrænset til ingen, et eller to af de ovenstående spørgsmål.
Se definition for de øvrige parametre ved behovsjustering under de enkelte afsnit.
Populationen er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Forebyggelige indlæggelser
Indikatoren
forebyggelig indlæggelse
er i denne rapport defineret på basis af informa-
tioner i Landspatientregistret (LPR). En forebyggelige indlæggelse er defineret ved en
hospitalskontakt i form af en akut indlæggelse indenfor 10 specifikke diagnoser (Bilag 2).
I denne rapport er andelen med forebyggelige indlæggelser defineret ved personer,
der har en eller flere forebyggelige indlæggelser i løbet af et år. Populationen er afgræn
­
set til personer på 65 år eller derover.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
249
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Korttidsindlæggelse
Indikatoren
akut medicinsk korttidsindlæggelse
er i denne rapport defineret på basis
af information i Landspatientregistret (LPR). En korttidsindlæggelse er defineret ved en
hospitalskontakt i form af en akut indlæggelse på en afdeling inden for de medicinske
specialer (Bilag 5), hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse
eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). I denne rapport ser vi på andelen
af personer, der i løbet af året har en eller flere korttidsindlæggelser. Populationen er
afgrænset til personer på 30 år eller derover.
Visiteret hjemmepleje
Indikatorerne
personlig pleje
og
praktisk hjælp
er i denne rapport defineret på basis
af information fra registret Ældredokumentation (AEFV) og behovsjusteret på basis
af spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
.
I denne rapport ser vi på den andel, der er visiteret til hjemmehjælp, minimum en måned
i året. Visiteret hjemmehjælp er opdelt i to typer, personlig pleje og praktisk hjælp.
Populationen er afgrænset til personer på 65 år eller derover.
Sygeplejeydelser
Indikatoren
modtaget hjemmesygepleje
er i denne rapport defineret på basis af
information i registret Hjemmesygepleje (HJSP) og behovsjusteret på basis af spørgsmål
fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
. I denne rapport
ser vi på den andel, der modtager sygeplejeydelser en eller flere gange i løbet af året.
Populationen er afgrænset til personer på 65 år eller derover.
Førtidspension
Indikatoren
førtidspension
er i denne rapport defineret på basis af information i
Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM). I denne rapport er førtidspension defineret ved
personer angivet som ’Førtidspensionister’. Populationen er her afgrænset til personer
i aldersgruppen 30-65 år.
Social støtte og langvarig sygdom
Indikatoren
social støtte
er i denne rapport defineret på basis af to spørgsmål fra
spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil
23,24,25
.
Det første spørgsmål omhandler kontakt til andre mennesker: Har du nogen at tale
med, hvis du har problemer eller brug for støtte? med svarmulighederne: Ja, altid ,
”Ja, for det meste”, ”Ja, nogen gange” og ”Nej, aldrig eller næsten aldrig”.
Det andet spørgsmål lyder således: Har du nogen langvarig sygdom, langvarig efter-
virkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? Med langvarig menes mindst
6 måneder.
Svarmuligheder: Ja og Nej .
I denne rapport er andelen med lav grad af social støtte defineret ved de personer,
der har svaret ”Nej, aldrig eller næsten aldrig” lagt sammen. Andelen af personer med
lav social støtte bestemmes for personer med og uden langvarig sygdom. Populationen
er afgrænset til personer på 30 år eller derover.
250
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0251.png
Uddannelseskategorier
TABEL B.1.2
Oversigt over inddeling af uddannelsesniveau efter hovedområde (DISCED-15).
DISCED hovedområde
KATEGORI
Grundskole
Erh er sfaglig/
g mnasial uddannelse
Videregående uddannelse
BESKRIVELSE
Grundskole
G mnasiale uddannelser
Erh er sfaglige
Korte ideregående uddannelser
Mellemlange ideregående
uddannelser
Bacheloruddannelser
Lange ideregående uddannelser
Ph.d. og forskeruddannelse
Uopl st
F Erh er sakademi
F pædagog, folke-
skolelærer, tandplejer
F kandidat
EKSEMPEL
UDDANNELSESLÆNGDE
9
10-12
13-14
15-16
15-16
17
Uopl st
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 1
251
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0252.png
Bilag 2
TABEL B.2.1
Koder for diagnoser og lægemidler anvendt i rapporten.
Diagnose
Register
ICD-10
ICD-7/-8
ATC
Definition
Kilde
PSYKISK HELBRED
Depression
PCR/LPR
PSYK
F32, F33
296.09, 296.29,
296.99, 298.09,
300.49, and 300.19
N06A
indikationskode 168
depression
ICD og/
eller ATC
53
Bipolar
lidelse
PCR/LPR
PSYK
F30, F31
296.19, 296.39
N05A, N06A med
indikationskoder 491 mani
eller 631 behandling af
bipolar lidelse
ICD og/
eller ATC
53
Skizofreni
PCR/LPR
PSYK
F20
295, 297.19, 295.79,
296.8, 297.99, 301.83
ICD
54
SOMATISK HELBRED
Diabetes
LPR/LSR
E10, E11
Fra 1977-1986
ble der ikke skelnet
mellem T1 og T2
ICD-8: 250.
Fra 1987-1993
T1:249, T2: 250
A10A: Insuliner og analoger
eksklusi A10AE56
A10B: Blod-glucose
sænkende midler, e kl.
Insuliner eksklusi A10BJ02
ICD og/
eller ATC
54
Iskæmisk
hjerte-
s gdom
Cerebro­
askulær
s gdom
KOL
LPR
I20-25
410-414
ICD
53
LPR
G45-46,
I60-69
430-438
ICD
55
LPR
J40-44, J47,
J96
490-492
Indikationskoder 379
ed kronisk obstrukti
lunges gdom og 464
mod opblussen i kronisk
obstrukti lunges gdom
KOL
R43AC18, R03AC19,
R03AL02, R03AL03,
R03AL04, R03AL05,
R03AL06, R03AL09,
R03BB04, R03BB05,
R03BB06, R03BB07,
R03DX07
ICD og/
eller ATC
54
Br stkræft
Lungekræft
Colorectal
kræft
CAR
CAR
CAR
C50
C30-39
C15-26
170
162, 162.2, 163
153 Colon incl.
rectosigmoid , 154
Rectum e cl. anus
ICD
ICD
ICD
53
53
53
252
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0253.png
Diagnose
Muskel-
skelet-
diagnoser
Register
LPR/LSR
ICD-10
M00-M82
ICD-7/-8
ATC
ATC for knogleskørhed:
M05BA01, M05BA04,
M05BA07
M05BA06 kun Bon i a,
Bonefurbit, Ibam l,
Ibandronat “Acta is”,
Ibandronat “Stada”,
Ibandronate “Bluefish”,
Ibandrons re ”2care4”,
Ibandrons re ”Medical
Valle ” , M05BB01,
M05BB03, M05BX03,
G03XC01, H05AA02,
H05AA03
Definition
Leds g­
domme,
Slidgigt,
R gs g­
domme,
Fibrom -
algi: ICD
Knogle-
skørhed:
ICD og/
eller ATC
Kilde
53 /
55
Demens
LPR/LSR
F00-F03
290.09-290.19
N06D
ICD og/
eller ATC
54
Foreb gge­
lige
indlæg-
gelser
LPR
Deh dre­
ring: E869
Forstoppel­
se: K590
Nedre
luf ejs-
s gdom:
J12, J13, J14,
J15, J18,
J20, J21,
J22, J40,
J41, J42,
J43, J44,
J45, J46, J47
Blærebe­
tændelse:
N30
undtaget
N303 og
N304
Gastro-
enteritis:
A09
Brud: S02,
S12, S22,
S32, S42,
S52, S62,
S72, S82,
S92
Ernærings­
betinget
anæmi:
D50, D51,
D52, D53
Sociale og
plejemæs­
sige forhold:
Z59, Z74,
Z75
Tr ksår: L89
EUP, EUG0
ICD
Trafik-
ul kker
Faldul kker
LPR­ULYK
LPR­ULYK
EUBA,
EUBB,
EUHE
ICD
CAR: Cancerregisteret, LPR: Landspatientregisteret, PCR: Det centrale ps kiatriregister, LSR: lægemiddelregisteret
a H idberg et al. 53 , b Schiøtz et al. 2017 55 , c RUKS 54
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 2
253
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0254.png
Bilag 3
TABEL B.3.1
Koder for diagnoser og lægemidler for multisygdom anvendt i rapporten. Udtræksalgoritmerne
er baseret på den henviste kilde. I enkelte tilfælde er algoritmen modificeret fra kilden. Dette
er præsenteret i tabellen under kilde.
Sygdom
Diabetes
ICD-10 koder
E10: T pe 1-diabetes
E11: T pe 2-diabetes
ATC koder
A10A: Insuliner og analoger eksklusi
A10AE56
A10B: Blod-glucose sænkende midler,
e kl. Insuliner eksklusi A10BJ02
Bisfosfonater:
M05BA01: etidrons re
M05BA04: alendrons re
M05BA06 kun 150 mg tabeletter :
ibandrons re
M05BA07: risedrons re
Bisfosfonater kombinationer:
M05BB01: etidrons re og calcium,
sek enspræparater
M05BB03: alendrons re og colecalcife
­
rol
Strontiumranelat:
M05BX03: strontiumranelat
Ralo ifen:
G03XC01: ralo ifen
Teriparatid:
H05AA02: teriparatid
Parath riodhormon:
H05AA03: parath roideahormon
H03: th reoidea-terapi
Kilde
54
Knogleskørhed
M80: Osteoporose med patologisk fraktur
M81: Osteoporose uden patologisk fraktur
M82: Osteoporose ed s gdom klassificeret
andetsteds
54
S gdomme
i skjoldbrusk-
kirtlen inkl.
struma
E00: Medfødt jodmangels ndrom
E01: Jodmangelrelaterede lidelser
i skjoldbruskkirtlen og beslægtede tilstande
E02: Kompenseret jodmangelbetinget
m ksødem
E03: Anden h pot roidisme
E04: Anden atoksisk struma
E05: T rotoksikose
E06: Betændelse i skjoldbruskkirtlen
E07: Andre s gdomme i skjoldbruskkirtlen
I20: Angina pectoris hjertekrampe
I21: Akut m okardieinfarkt
I23: Komplikationer i efterløbet af akut
m okardieinfakt
I24: Andre former for akut iskæmisk
hjertes gdom
I25: Kronisk iskæmisk hjertes gdom
I50: Hjertes igt
I11 H pertensi hjertes gdom
I13 Blodtr ksforhøjelse med både
hjertes gdom og n res gdom
I26: Blodprop i lunge
I27: Anden pulmonal hjertes gdom
I28: Andre s gdomme i lungekredsløbet
53
Iskæmiske
hjertes gdomme
og hjertes igt
CO1A: hjertegl cosider
CO1B: anti-ar tmica, klasse I og III
CO1D: asodilatorer an endt ed
hjertes gdomme
CO1E: andre midler til hjerteterapi
C01AA05: digo in
C09A: ACE-hæmmere, usammensatte
med indikationskoden 430
55 med
supplerende
ATC-koder:
C01AA05
og C09A
Pulmonal
hjertes gdom og
s gdomme i
lungekredsløbet
Atrieflimren og
-flagren
53
I48: Atrieflagren og atrieflimren
53
254
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0255.png
Sygdom
Hjerteklap-
s gdom
ICD-10 koder
I05: Reumatiske affektioner af mitralklappen
I06: Reumatiske affektioner af aortaklappen
I34: Ikke-reumatiske s gdomme i mitral
­
klappen
I35: Ikke-reumatiske s gdomme i aorta-
klappen
I70: Åreforkalkning
ATC koder
Kilde
53
Aterosklerose
åreforkalkning
Årebetændelse
53
I80: Årebetændelse
53 med
undtagelse
af I81 og I82
Antih pertensi a: C02A, C02B, C02C
Non-loop diuretika: C02DA, C02L, C03A,
C03B, C03D, C03E, C03X, C07C, C07D,
C08G, C09BA, C09DA, C09XA52
Vasodilatorer: C02DB, C02DD, C02DG
Beta-blokerende midler: C07
Calciumkanalblokkere: C07F, C08,
C09BB, C09DB
Midler med irkning på renin-angiotensin
s stemet: C09
C10: lipid-modificerende midler
55 . Udeladt
I11 og I13 for
at undgå
o erlap med
iskæmiske
hjertes g­
domme og
hjertes igt
Forhøjet blodtr k
I10: Blodtr ksforhøjelse af ukendt årsag
I12: H pertensi n res gdom
I15: Blodtr ksforhøjelse med kendt årsag
Forhøjet
kolesterol
E78.0: H perkolesterolæmi
E78.2: Blandet h perlipidæmi
E78.4: Anden h perlipidæmi
E78.5: H perlipidæmi UNS
K50: Crohns s gdom
K51: Ulcerøs colitis
K58: Irritabel t ktarm
55
Inflammatoriske
tarms gdomme
Colon irritable
IBS
S gdomme
i le er, galde-
ejene og
bugsp tkirtlen
53
53
K71: Toksisk le ers gdom
K72: Le erinsufficiens IKA
K73: Kronisk le erbetændelse IKA
K74: Fibrose i le er og skrumpele er
K75: Andre former for betændelse i le eren
K76: Andre le ers gdomme
K77: Le erlidelse ed s gdomme
klassificeret andetsteds
K86.1: Anden form for kronisk pankreatitis
K87: S gdomme i galdeblæren, galde ejene
og bugsp tkirtlen ed s gdomme
klassificeret andetsteds
G45: Transitorisk cerebral iskæmi og
beslægtede s ndromer
G46: S mptomkomplekser ed cerebro-
askulære s gdomme
I60: Subaraknoidalblødning
I61: Hjerneblødning
I62: Andre ikke-traumatiske intrakranielle
blødninger
I63: Hjerneinfarkt
I64: Slagtilfælde uden opl sning om
blødning eller infarkt
I65: Okklusioner og stenoser af præcere-
brale arterier uden hjerneinfarkt
I66: Okklusioner og stenoser af cerebrale
arterier uden hjerneinfarkt
I67: Andre cerebro askulære s gdomme
I68: Karforandringer i hjernen ed
s gdomme klassificeret andetsteds
I69: Senfølger efter kars gdomme i hjernen
53 ,
eksklusi
koder for
alkohol-
afhængig
­
hed for
at undgå
o erlap.
Blodprop/
blødning i
hjernen
55
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 3
255
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0256.png
Sygdom
Epilepsi
ICD-10 koder
G40: Epilepsi
G41: Status epilepticus
ATC koder
N03: antiepileptica
N05BA: benzodiazepin-deri ater
N05CD: benzodiazepin-deri ater
De to sidste kun med indikationskode
155 eller 753
N02C: midler mod migræne
Kilde
Læge-
håndbogen
Migræne/h ppig
ho edpine
Demens
G43: Migræne
G44: Andre ho edpines ndromer
F00: Demens ed Alzheimers s gdom
F01: Vaskulær demens
F02: Demens ed andre s gdomme
klassificeret andetsteds
F03: Ikke specifiseret demens
G30: Alzheimers s gdom
G31.8B: Hjernebarksdegeneration
G31.8E: Le
bod s gdom
G31.9: Degenerati s gdom i ner es stemet
UNS
G31.0B: Picks s gdom
G20: Parkinson s gdom
G21: Sekundær parkinsonisme
G22: Parkinsonisme ed s gdomme
klassificeret andetsteds
F02.3: Demens ed Parkinsons s gdom
G35: Dissemineret sklerose Multipel
sklerose
J40: Bronkitis ikke specificeret som akut
eller kronisk
J41: Kronisk bronkitis uden obstruktion
J42: Kronisk bronkitis ikke nærmere
specificeret
J43: Lungeemf sem
J44: Kronisk obstrukti lunges gdom
J47: Ud idelse af bronkier
J96: Respirationsinsufficiens IKA
53
N06D
og indikationskoderne: 329 demens ,
330 Alzheimers demens eller 331
Alzheimers s gdom
55
Parkinson
N04: anti-parkinson midler
53
Sklerose
53
Kronisk obstruk­
ti lunges gdom
Indikationskoder 379 og 464
• indacaterol R03AC18
• olodaterol R03AC19
• salbutamol og ipratropiumbromid
R03AL02
• ilanterol og umeclidiniumbromid
R03AL03
• indacaterol og gl cop rroniumbromid
R03AL04
• formoterol og aclidiniumbromid
R03AL05 o olodaterol og tiotropium
­
bromid R03AL06 o beclometasondi
­
propionat, formoterol, gl cop rronium
­
bromid R03AL09
• tiotropiumbromid R03BB04
• aclidiniumbromid R03BB05
• gl cop rroniumbromid R03BB06
• umeclidiniumbromid R03BB07
• roflumilast R03DX07
R03DC03:
montelukast
Indikationskoder 202, 203, 822
55 / 54
Astma
J45: Astma
54
Kronisk n re-
s gdom og
kronisk n res igt
Kræft i fordøjel­
sesorganer
N18: Kronisk n reinsufficiens
53
C15-C26: Kræft i fordøjelsesorganer
55 , med
under-
opdeling
baseret
på ICD-10
koder.
256
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0257.png
Sygdom
Kræft i ånde
­
drætsorganer
og organer
i br sthulen
ICD-10 koder
C30-C39: Kræft i åndedrætsorganer
og organer i br sthulen
ATC koder
Kilde
55 , med
under-
opdeling
baseret
på ICD-10
koder.
55 , med
under-
opdeling
baseret
på ICD-10
koder.
55 , med
under-
opdeling
baseret
på ICD-10
koder.
55 , med
under-
opdeling
baseret
på ICD-10
koder.
55 , med
under-
opdeling
baseret
på ICD-10
koder.
Modermærke
­
kræft i hud
C43: Modermærkekræft i hud
Br stkræft
C50: Br stkræft
Kræft i køns-
organer
C51-C58: Kræft i de k indelige kønsorganer
C60-C63: Kræft i de mandlige kønsorganer
Anden kræft
ikke metastaser
C00-C14: Kræft i læber, mundhule og s ælg
C40-C41: Kræft i knogler og ledbrusk
C45-C49: Kræft i mesotel, binde æ og
andet bløddels æ
C64-C68: Kræft i n re og urin eje
C69-C72: Kræft i øje, hjerne og andre dele
af centralner es stemet
C73-C75: Kræft i skjoldbruskkirtel og andre
endokrine kirtler
C81-C96: Kræft i l mfatisk og bloddannede
æ
F32: Depressi enkeltepisode
F33: Periodisk depression
F34.1: D st mi
F06.32: Organisk depressi sindslidelse
F40.1: Fobiske angsttilstande
F41.1: Andre angsttilstande
F20: Skizofreni
F21: Skizot pisk sindslidelse
F22: Paranoide ps koser
F25: Skizoaffekti e ps koser
F28: Andre ikke-organiske ps koser
F29: Ikke specificeret ikke-organisk ps kose
N06A: antidepressi a med indikations-
kode 168
Depression
53
Angst
Alle recepter med indikationskoderne:
163 og 371
N05AX13, N05AX12, N05AH03,
N05AX08
Schiøtz
Skizofreni,
skizot pisk
sindslidelse,
paranoide
ps koser
55 , med
undtagelse
af F31, som
er medtaget
i bipolar
affekti
sindslidelse
53
Bipolar affekti
sindslidelse
F30: Manisk enkeltepisode med i H idberg
under denne kategori
F31: Bipolar affekti sindslidelse
F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion
N05A: antips chotica
N06A: antidepressi a
Med indikationskoderne: 491 og 631
Posttraumatisk
belastnings-
reaktion
T angslidelse
Læge-
håndbogen
F42: Obsessi -kompulsi tilstand
N06A: antidepressi a med indikations-
koderne 472 og 596
53
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 3
257
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0258.png
Sygdom
Spiseforst rrelse
ICD-10 koder
F50: Spiseforst rrelser
ATC koder
Kilde
Læge-
håndbogen
Læge-
håndbogen
Andre efter irk
­
ninger/tilstande
af alkohol-
afhængighed
G31.2: Degenerati e forandringer i ner e-
s stemet forårsaget af alkohol
G62.1: Alkoholisk pol neuropati
G72.1: Alkoholisk m opati
K29.2: Alkoholisk gastritis
K70: Alkoholisk le ers gdom
K86.0: Kronisk alkoholisk pankreatitis
J30.1: Pollenudløst allergisk rinitis
J30.2: Anden sæsonbetinget allergisk rinitis
J30.3: Ikke-sæsonbetinget allergisk rinitis
J30.4: Allergisk rinitis UNS
V01AA02: græspollen
V01AA03: husstø mider
V01AA05: træpollen
V01AA11: d r
R01AC: antiallergiske midler, e cl.
corticosteroider
R01AD: corticosteroider
R06A: antihistaminer til s stemisk brug
S01G: decongestantica og antiallergica
R01BA52: pseudoephedrin,
kombinationer
Allergisk
rhinoconjunc-
ti itis
55
HIV/AIDS
B20: Humant immundefekt- irus HIV
s gdom medførende infektiøse og
parasitære s gdomme
B21: Humant immundefekt- irus HIV
s gdom med neoplastisk s gdom
B22: Humant immundefekt- irus HIV
s gdom med andre specificerede
s gdomme
B23: Andre tilstande ed HIV-s gdom
B24: HIV-s gdom og AIDS uden nærmere
specificering
M05: Seropositi leddegigt
M06.0: Seronegati reumatoid artritis
M06.8: Anden form for reumatoid artritis
M07.0: Psoriatisk artritis i distale inter-
falangealled
M07.1: Arthritis psoriatica mutilans
M07.3: Anden form for psoriatisk artropati
M10.0: Urinsur gigt
M10.9: Urinsur gigt, andet
M15: Slidgigt i flere led
M16: Slidgigt i hofte
M17: Slidgigt i knæ
M18: Slidgigt i tommelfingers rodled
M19: Andre former for slidgigt
M40-M43: Deformerede r gs gdomme
M40: K fose og lordose
M41: Skoliose
M42: Osteokondrose i r gsøjlen
M43: Andre deformerende r gs gdomme
M45-M49: Spond lopatier
M45: Spond litis ank lopoietica
M46: Andre inflammatoriske spond lopatier
M47: Spond lose
M48: Andre s gdomme i r gsøjlen
M49: S gdomme i r gsøjlen ed s gdomme
klassificeret andetsteds
M50-M54: Andre r glidelser
M50: S gdomme i halsh ir elsøjlens
båndski er
M51: S gdomme i lumbale og torakale
båndski er
M53: Andre r glidelser IKA
M54: R gsmerter
M79.7: Fibrom algi
Indikationskoder 147, 402, 641
53
Leds gdom
55
Slidgigt
55
R gs gdom
55
Fibrom algi
53
258
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0259.png
Sygdom
R gmar s-
skader/
Spinaltraume
og s ndromer
med lammelse
ICD-10 koder
G81: Hemiplegi
G82: Paraplegi og tetraplegi
G83: Andre s ndromer med lammelse
S14: Læsion af ner er og r gmar
i halsregionen
S24: Læsion af ner er og r gmar
i br stregionen
S34: Læsion af ner er og r gmar
i lænde- og bækkenregionen
T09.3: Læsion af r gmar en UNS
H54: Blindhed og s ags n
H93.1: Tinnitus
ATC koder
Kilde
Læge-
håndbogen
Blindhed
Tinnitus
53
Læge-
håndbogen
53
Medfødte
misdannelser
Q00-Q99: Medfødte misdannelser og
kromosomanomalier
Lægemidler inkluderes ed indløsning af minimum 2 recepter inden for de seneste to år. Udtræksalgoritmer er baseret på følgende tre kilder:
Schiøtz et al. 2017 55 ; Sundhedsdatast relsen. RUKS 2018 54 ; H idberg et al. 2016 53 ; og Lægehåndbogen, sundhed.dk.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 3
259
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0260.png
Bilag 4
Vaccinationskoder
Koder for vaccinationer anvendt i rapporten
Børnevaccinationsprogrammet består af vacciner til beskyttelse mod ti infektionssygdomme: difteri,
stivkrampe (tetanus), kighoste, polio, Haemophilus influenza type b (Hib), pneumokoksygdom, mæslinger,
fåresyge og røde hunde.
TABEL B.4.1
Vaccinationskoder for børnevaccinationsprogrammet.
Vaccination
Anbefalet alder for
vaccination
Eventuelle
ændringer i
vaccinations-
programmet
Vaccine ID
Difteri, Sti krampe
Tetanus , Polio,
Ha-emophilus
influenza t pe b,
DiTeKigPolHib
• 3 mdr.
• 5 mdr.
• 12 mdr.
4034, 4074, 4221, 4234, 4347,
3339, 3911, 4163, 4165, 4222,
4314, 4345, 4346, 2745, 3606,
3871, 4052, 4070, 4183,
2693, 3594, 3869, 3982,
4069, 4182, 4307, 4329, 3587,
3864, 3589, 3866, 4068,
4076, 4105, 4111, 4181
3290, 3737, 3749, 3906,
3927, 4079, 4100, 4104, 4229
Pneumokoks gdom
Pneumokok
• 3 mdr.
• 5 mdr.
• 12 mdr.
• 15 mdr.
Mæslinger, Fåres ge,
Rødehunde
MFR
2998, 3662, 3665, 3884,
3887, 4003, 4062, 4077,
4088, 4124, 4204, 4289
Tidligere 12 år
ændret i 2004, ref.
• 4 år
Difteri, Sti krampe
Tetanus , Polio
DiTeKigPol
Re accination
• 5 år
Idet Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Børnevaccinationsprogrammet har ændret sig over tid vil forskellige
fødselsårgange i nogle tilfælde have samme opfølgnings tidspunkt. Vaccinen Pneumokok blev først indført
i børnevaccinationsprogrammet i 2007, og grundet mangelfulde indberetninger vil denne ikke indgå ved
definition af fuldført vaccinations program
56
.
260
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0261.png
TABEL B.4.2
Vaccinationskoder for HPV-vaccination.
Vaccination
Anbefalet alder ved
vaccination
Eventuelle
ændringer i
vaccinationspro-
gram-met
Vaccine ID
Human Papilloma-
irus
HPV
12 år
12 år og 5 mdr.
Tidligere 2 mdr.
Tidligere 6 mdr.
1
2793, 3610, 3613, 3874, 3951,
3985, 4059, 4090, 4113,
4186, 4193, 4271, 4309, 4310,
4326, 4327, 4335
1. https:/
/
.ssi.dk/-/media/arki /dk/aktuelt/n hedsbre e/epi-n t/2008/2008-pdf/epi-n t---2008---uge-35.pdf?la=da
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 4
261
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 5
Koder for medicinske specialer
Medicinske specialer ved korttidsindlæggelse:
Intern medicin (01), geriatri (02), hepatologi (03), hæmatologi (04), infektionsmedicin (05), kardiologi (06),
medicinsk allergologi (07), medicinsk endokrinologi (08), medicinsk gastroenterologi (09), medicinsk lunge
­
sygdomme (10), nefrologi (11), reumatologi (12), palliativ medicin (14), akut medicin (15), dermatovenerologi
(18), neurologi (19), onkologi (22), fysiurgi (26) og tropemedicin (28).
262
Social ulighed i sundhed og sygdom
Bilag 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Bilagsreferencer
1.
Pedersen CB. The Danish civil registration system. Scand J Public Health. 2011;39(7
Suppl):22-5.
2. Bliddal M, Broe A, Pottegard A, Olsen J, Langhoff-Roos J. The Danish medical birth
register. Eur J Epidemiol. 2018;33(1):27-36.
3. Sundhedsdatastyrelsen. Den nationale børnedatabase (BDB) København: Sundheds
­
datastyrelsen; 2019 [Available from: https:/
/sundhedsdatastyrelsen.dk/da/regi
­
stre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/graviditet-foedsler-og-boern/
boernedatabasen.
4. Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish national patient register. Scand J
Public Health. 2011;39(7 Suppl):30-3.
5. Mors O, Perto GP, Mortensen PB. The Danish psychiatric central research register.
Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):54-7.
6.
Andersen JS, Olivarius Nde F, Krasnik A. The Danish national health service register.
Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):34-7.
7.
Gjerstorff ML. The Danish cancer registry. Scand J Public Health. 2011;39(7 Sup
­
pl):42-5.
8. Rygaard C. The Danish quality database for cervical cancer screening. Clin Epidemiol.
2016;8:655-60.
9. Mikkelsen EM, Njor SH, Vejborg I. Danish quality database for mammography
screening. Clin Epidemiol. 2016;8:661-6.
10.
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Dansk tarmkræftscreening databa­
se Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram,; 2020 [Available from: https:/
/
www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-tarm­
kraftscreening-database-dts/.
11. Holt N, Mygind A, Bro F. Danish MMR vaccination coverage is considerably higher
than reported. Danish Medical Journal. 2017;64(2).
12. Sundhedsstyrelsen. Ansøg om SCOR-data hos Forskerservice København:
Sundhedsstyrelsen; 2019 [Available from: https:/
/sundhedsdatastyrelsen.dk/da/
forskerservice/om-forskerservice/nyheder_forskerservice/ansoeg-om-scor_
data111219.
13. Jensen VM, Rasmussen AW. Danish education registers. Scand J Public Health.
2011;39(7 Suppl):91-4.
14. Kildemoes HW, Sorensen HT, Hallas J. The Danish national prescription registry.
Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):38-41.
15. Baadsgaard M, Quitzau J. Danish registers on personal income and transfer
payments. Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):103-5.
16. Petersson F, Baadsgaard M, Thygesen LC. Danish registers on personal labour market
affiliation. 2011;39(7_suppl):95-8.
17. Helweg-Larsen K. The Danish register of causes of death. Scand J Public Health.
2011;39(7 Suppl):26-9.
18. Danmarks Statistik. Statistikdokumentation for flytninger til og fra udlandet 2016
København: Danmarks Statistik; 2016 [Available from: https:/
/www.dst.dk/da/
Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/flytninger-til-og-fra-udlandet.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
263
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
19. Danmarks Statistik. Ældredokumentation København: Danmarks Statisik; 2020
[Available from: https:/
/www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/aeldredo­
kumentation.
20. Danmarks Statistik. Hjemmesygepleje København: Danmarks Statistik; 2020
[Available from: https:/
/www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/sundhed/
hjemmesygepleje.
21. Danmarks Statistik. Person- og familieindkomster København: Danmarks Statisik;
2020 [Available from: https:/
/www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-ind­
komst-og-formue/indkomster/person-og-familieindkomster.
22.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø og helbred i Danmark,
AH København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2020 [Available
from: https:/
/nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/Arbejdsmiljo-og-Hel­
bred­i­Danmark­AH.
23.
Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen SE, Holst M, Juel K. Den nationale
sundhedsprofil 2010 – Hvordan har du det? København: Sundhedsstyrelsen; 2011.
24. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen PV, Juel K. Danskernes sundhed:
Den nationale sundhedsprofil 2013. København: Sundhedsstyrelsen; 2014.
25. Jensen H, Davidsen M, Ekholm O, Christensen A. Danskernes sundhed – Den
nationale sundhedsprofil 2017. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU
for Sundhedsstyrelsen; 2018.
26. Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og sygelighed i Danmark
2010 & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU;
2012.
27.
Ekholm O, Davidsen M, Christensen AI, Juel K. Materiale og metode. Sundheds­
og sygelighedsundersøgelsen 2013. København: Statens Institut for Folkesundhed,
SDU; 2015.
28.
Christensen AI, Jensen HAR, Ekholm O, Davidsen M. Materiale og metode. Sundheds­
og sygelighedsundersøgelsen 2017 København: Statens Institut for Folkesundhed,
SDU; 2018.
29. Börsch-Supan A. Survey of health, ageing and retirement in Europe (SHARE) Wave 4.
In: SHARE-ERIC, editor. 7.1.0. ed2020.
30. Börsch-Supan A. Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE) Wave 5.
In: SHARE-ERIC, editor. 7.1.0 ed2020.
31. Börsch-Supan A. Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE) Wave
6. In: SHARE-ERIC, editor. 7.1.0. ed2020.
32. Rasmussen M, Due P. Skolebørnsundersøgelsen 2010. København: Forsknings-
programmet for Børn og Unges Sundhed (FoBUS) og Statens Institut for Folkesund
­
hed, SDU; 2011.
33. Rasmussen M, Pedersen T, Due P. Skolebørnsundersøgelsen 2014. København:
Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2015.
34. Rasmussen M, Kierkegaard L, Rosenwein SV, Holstein BE, Damsgaard MT, Due P.
Skolebørnsundersøgelsen 2018: Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13-
og 15-årige skoleelever i Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed,
SDU; 2019.
35. Danmarks Statistik. Ulighedsmål: Gini-koefficient. København: Danmarks Statistik;
2019.
36. Oecd. OECD Income distribution database (IDD): Gini, poverty, income, methods
and concepts Paris: OECD; 2020 [Available from: https:/
/www.oecd.org/social/
income­distribution­database.htm.
264
Social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
37. Quitzau J. Revision af indkomststatistikken for 2013. København: Danmarks Statistik;
2014.
38. Caspersen S. Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn København:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; 2018.
39. Marsál K, Persson PH, Larsen T, Lilja H, Selbing A, Sultan B. Intrauterine growth curves
based on ultrasonically estimated foetal weights. Acta Paediatr. 1996;85(7):843-8.
40. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens serum Institut. Børne-
vaccinationsprogrammet - Årsrapport 2014. København: Sundhedsstyrelsen; 2016.
41. Statens Serum Institut. Vaccination mod human papilloma virus (HPV) København:
Statens Serum Institut; 2020 [Available from: https:/
/www.ssi.dk/vaccinationer/
boernevaccination/vaccination-mod-livmoderhalskraeft.
42. Sundhedsstyrelsen. Børnevaccinationsprogrammet i Danmark. København:
Sundhedsstyrelsen; 2019.
43. Cantril H. The pattern of human concerns. New Brunswick: NJ: Rutgers University
Press; 1965.
44. Schwarzer R, Jerusalem M. Generalized self-efficacy scale. In: Weinman J, Wright S,
Johnston M, editors. Measures in health psychology: A user’s portfolio. Windsor:
NFER-NELSON; 1995. p. 35-7.
45. Iversen A, Kristensen PL, Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen SE, et al.
Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark
2010. Vejle: Region Syddanmark 2011.
46. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen PV, Juel K, Kristensen PL, et al.
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syd-
danmark 2013. Vejle: Region Syddanmark; 2014.
47. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI, Kristensen PL, Gårn A, et al.
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne I region Syddanmark
2017. Vejle: Region Syddanmark; 2018.
48.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø og helbred i Danmark
2012 - Resumé og resultater. København: Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø; 2013.
49. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Danskernes arbejdsmiljø
2016: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA); 2018.
50.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fakta om arbejdsmiljø og helbred
2018: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2019.
51.
Cohen S, Kamarck T, Mermelstein R. A global measure of perceived stress. J Health
Soc Behav. 1983;24(4):385-96.
52. Petersen PE, Kjoller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dentate status of
adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals
in Denmark by the year 2000. J Public Health Dent. 2004;64(3):127-35.
53. Hvidberg MF, Johnsen SP, Glumer C, Petersen KD, Olesen AV, Ehlers L. Catalog of 199
register-based definitions of chronic conditions. Scand J Public Health.
2016;44(5):462-79.
54. Sundhedsdatastyrelsen. Algoritmer for udvalgte kroniske sygdomme og svære
psykiske lidelser. København: Sundhedsdatastyrelsen; 2018.
55. Schiøtz ML, Stockmarr A, Høst D, Glümer C, Frølich A. Social disparities in the
prevalence of multimorbidity - A register-based population study. BMC Public Health.
2017;17(1):422.
56. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens serum I. Børnevaccinations-
programmet - Årsrapport 2014. København: Sundhedsstyrelsen; 2016.
Social ulighed i sundhed og sygdom
Referencer
265
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
Internt review ved Statens Institut for Folkesundhed,
Syddansk Universitet
Ph.d.-studerende Thora Majlund Kjærulff
Direktør Morten Grønbæk.
Bidrag til rapporten fra andre medarbejdere ved
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet:
Anna Paldam Folker, forskningschef
Anne Illemann Christensen, forskningschef
Bjarne Laursen, seniorforsker
Camilla Schmidt Morgen, post doc
Camilla Thørring Bonnesen, post doc
Charlotte Riebeling Meilstrup, post doc
Janne S Tolstrup, professor
Janni Ammitzbøll, post doc
Katrine Rich Madsen, post doc
Lau Caspar Thygesen, professor
Lotus Sofie Bast, post doc
Maja Bæksgaard Jørgensen, forsker
Maj Britt Dahl Nielsen, seniorforsker
Mette Rasmussen, lektor
Mette Toftager, post doc
Michael Davidsen, seniorforsker
Mogens Trab Damsgaard, lektor
Morten Klöcker Grønbæk, direktør
Ola Ekholm, specialrådgiver
Pia Vivian Pedersen, seniorforsker
Sigurd Mørk Rønbøl Lauridsen, seniorrådgiver
Susan Andersen, post doc
Stine Schramm, post doc
Teresa Holmberg, lektor
Trine Pagh Pedersen, forsker
Ulrik Becker, professor
Vibeke Koushede, professor
Med sparring fra Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe
i social ulighed i sundhed:
Mogens Vestergaard (Seniorforsker, Forskningsenheden
for Almen Praksis, Aarhus Universitet. Praktiserende læge,
Grenå)
Tine Curtis (Leder af Center for Forebyggelse i praksis,
KL, forskningschef, Aalborg Kommune, adj. professor,
Syddansk Universitet og Aalborg Universitet)
Pernille Tanggaard Andersen (Professor, forskningsleder,
Forskningsenheden for sundhedsfremme, Det Sundheds­
videnskabelige Fakultet, Syddansk Universitet)
Anne-Marie Nybo Andersen (Professor, Afdeling for Epide
­
miologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundheds­
videnskabelige Fakultet, Københavns Universitet)
Finn Diderichsen (Professor Emeritus, Afdeling for
Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet)
Henrik Brønnum-Hansen (Lektor, Afdeling for Social Medicin,
Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsviden­
skabelige Fakultet, Københavns Universitet)
Berit Andersen (Professor, Ledende Overlæge,
Institut for Klinisk Medicin, Afdeling for Folkeundersøgelser,
Aarhus Universitet)
Merete Nordentoft (Klinisk professor, Institut for Klinisk
Medicin, Københavns Universitet. Overlæge, Psykiatrisk
Center København)
Espen Dahl (Professor, Institutt for sosialfag,
Oslomet – Storbyuniversitetet)
Jørgen T. Lauridsen (Professor, Institut for Virksomheds-
ledelse og Økonomi, Syddansk Universitet)
Pia Vivian Pedersen (Seniorforsker, Forskningsafdelingen
for Sundhed og Social Kontekst, Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet)
Morten Sodemann (Overlæge, Klinisk professor,
Infektionsmedicin, Odense Universitetshospital
og Syddansk Universitet)
Social ulighed i sundhed og sygdom
Udviklingen i Danmark i perioden 2010 – 2017
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk version ISBN: 978-87-7014-206-9
Trykt version ISBN: 978-87-7014-207-6
Sprog: Dansk
Version: 1.
Versionsdato: 2. september 2020
Format: pdf
Foto: iStock
Design og layout: BGRAPHIC
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
September 2020
266
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0267.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 537: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed i sundhed og sygdom
2240376_0268.png
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk