Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-09-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 2011366
Dok. nr.: 1328035
Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsynskapacitet i 2020
Kære udvalgsmedlemmer,
I en politisk aftale fra 2016, der blev indgået forud for indførslen af Styrelsen for
Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn med behandlingssteder, er det forudsat, at
Styrelsen for Patientsikkerhed årligt fører tilsyn med 10 % af alle landets
behandlingssteder.
Styrelsen for Patientsikkerhed har dog på baggrund af behovet for at prioritere sine
ressourcer til håndteringen af COVID-19 vurderet, at det ikke er muligt at opfylde
målsætningen for år 2020.
./.
Jeg har i den forbindelse vedlagt et notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor
styrelsen forklarer nærmere om baggrunden og forventningen for gennemførsel af
både tilsynet med behandlingssteder og ældretilsynet resten af året.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke