Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 533
Offentligt
2239416_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 2011981
Dok. nr.: 1364790
Dato: 03-09-2020
Samlenotat
vedrørende den uformelle videokonference for EU’s
sundhedsministre den 4. september2020
1.
En koordineret tilgang til karantæne- og testregimer (KOM-dokument foreligger
ikke)
-
Udveksling af synspunkter
2.
Opdatering på indkøb og finansiering af COVID-19 vacciner (KOM-dokument
foreligger ikke)
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 533: Orientering om samlenotat vedr. den uformelle videokonference for EU's sundhedsministre den 4. september 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2239416_0002.png
1. En koordineret tilgang til karantæne- og testregimer
Udveksling af synspunkter
1. Resume
Det tyske formandskab lægger op til en drøftelse af mulighederne for en koordineret tilgang
til karantæne of test-regimer på den uformelle videokonference for EU’s sundhedsministre
den 4. september 2020
Konkret ønsker formandskabet at drøfte, om en koordineret tilgang vil kunne basere sig på
epidemiologiske og kvalitative kriterier på europæisk plan, hvor der samtidig tages højde for
den dynamiske udvikling i form af nye regionale højrisikoområder
Drøftelsen skal ses i sammenhæng med det tyske non-paper om en koordination af interne
COVID-19-tiltag, som tager sigte på at fremme en fælles tilgang til dataanvendelse,
epidemiologiske kriterier, højrisikoområder, tiltag og kommunikation.
Regeringen stiller sig åbent over for at drøfte mulighederne for en tættere koordination af
indsatsen mod COVID-19 i medlemslandene. Det er vigtigt med vidensdeling på dette
område, så længe der tages hensyn til sundhedsmæssige risici og national kompetence og
dermed at fastlæggelsen af de konkrete indsatser fortsat sker i medlemslandene.
2. Baggrund
Det tyske formandskab lægger op til en drøftelse af medlemslandenes tilgang til karantæne-
og testregimer.
Drøftelsen skal ses i sammenhæng med det tyske ønske om en koordination af landenes
COVID-19-tiltag, som formandskabet har givet udtryk for i et non-paper, der er cirkuleret
den seneste uge. Non-paperet omhandler først og fremmest rejser over EU’s indre grænser
og beskriver en række forslag om at koordinere nationale tiltag mod COVID-19. Herunder
muligheden for mere ensartet anvendelse data, fælles analyser af epidemiologiske kriterier
for risici og tærskelværdier, muligheden for fælles vurdering af højrisikoområder, en mulig
fælles ramme for tiltag til iværksættelse i forbindelse med højrisikoområder og rejsende
samt rettidig kommunikation til involverede lande, rejsebranchen, befolkningen mm.
Ønsket om en drøftelse heraf kommer blandt andet på baggrund af, medlemslandene i
forbindelse med COVID-19 har haft forskellige tilgange til mobilitet over grænserne. Nogle
medlemslande har haft åbne interne grænser under det meste af krisens varighed, hvor
andre har ført en mere restriktiv politik.
I takt med at flere medlemslande har åbnet grænserne til andre EU-lande, er der flere steder
indført kontrol og krav om test-certifikater og tvungen karantæne ved indrejse fra områder
med højt smittetryk.
De danske indrejserestriktioner og tiltag for at forebygge smitte fra indrejsende
Fra dansk side blev grænserestriktionerne for borgere fra EU/Schengen samt UK lempet den
27. juni 2020, ligesom der efterfølgende er åbnet for indrejse fra visse tredjelande, som
opfylder en række fælles EU-kriterier. Genåbningen af de danske grænser bygger på en
model med objektive kriterier, som kategoriserer landene som ”åbne” eller
”karantænelande” efter antallet af nysmittede samt landets teststrategi. Lande med færre
end 20 nysmittede per. 100.000 borgere kategoriseres som ”åbne”, og borgere fra disse
lande kan indrejse i Danmark, ligesom danskere ikke frarådes rejse til disse lande.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 533: Orientering om samlenotat vedr. den uformelle videokonference for EU's sundhedsministre den 4. september 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2239416_0003.png
For at forebygge, at smitte fra udlandet bringes til Danmark, er der indført en række
smitteforebyggende tiltag for personer, som indrejser i Danmark.
For så vidt angår borgere med bopæl i Danmark, som er rejst til lande, som kategoriseres
som ”karantæneland” (dvs. med forhøjet risiko for smitte), opfordres disse til at blive
hjemme 14 dage efter hjemkomst.
For at understøtte et fleksibelt erhvervsliv gælder dette ikke for erhvervsrejsende, som har
opholdt sig i et land med forhøjet smitterisiko ifm. en erhvervsrejse. Her opfordres i stedet
til test ifm. hjemkomst.
Udenlandske borgere med bopæl i et land, som kategoriseres som ”åbent”, kan indrejse i
Danmark. For at understøtte, at fx turister følger de danske sundhedsmyndigheders
retningslinjer, er der udarbejdet informationsmateriale på en række sprog, som beskriver
de danske retningslinjer for smittereducerende adfærd samt god hygiejne. Her orienteres
samtidig om, hvordan turister skal forholde sig, hvis de oplever symptomer under deres
ophold i Danmark. Materialet er distribueret til relevante aktører, eksempelvis hoteller,
campingpladser, turistbureauer mhp. udlevering til turister.
Udenlandske borgere med bopæl i et ”karantæneland” er som udgangspunkt forbudt
indrejse i Danmark. Dog er der fastlagt en række anerkendelsesværdige formål, som tillader,
at borgere fra disse lande kan indrejse i Danmark. De anerkendelsesværdige formål dækker
over en række erhvervsmæssige formål, fx jobsamtaler, forretningsmøder og levering af
varer og tjenesteydelser, private og familiære forhold, uddannelsesmæssige forhold samt
ved ejerskab af fast ejendom mv.
Den danske teststrategi
Ovenstående suppleres af en offensiv teststrategi, som giver såvel danskere og udenlandske
besøgende mulighed for at blive testet for COVID-19.
Eksempelvis er der opstillet testfaciliteter i lufthavne og grænseovergange, således at
indrejsende har mulighed for at blive testet ifm. indrejse i Danmark. Der har desuden i
sommeren været mobile teststationer på forskellige lokationer, hvor der typisk opholder sig
mange turister.
Danmark har en offensiv teststrategi, hvor borgere har mulighed for at blive testet for
COVID-19 – både hvis de oplever symptomer samt hvis de ikke har udvist symptomer men
af andre årsager ønsker at blive testet for COVID-19. Regeringen har sat et mål om, at der
skal kunne foretages 50.000 daglige test ved starten af efterårsferien i uge 42.
3. Formål og indhold
Der er lagt op til, at det tyske formandskab vil drøfte muligheden for en koordineret tilgang
til karantæne- og testregimer.
Det tyske formandskab har den 2. september udsendt et baggrundsdokument for mødet,
hvor der lægges op til at en sådan koordineret tilgang baseres på epidemiologiske og
kvalitative kriterier på europæisk plan, hvor der samtidig tages højde for den dynamiske
udvikling i form af nye regionale højrisikoområder.
Det forslås som eksempel, at man for rejsende fra højrisikoområder kunne aftale et
minimum på 10 dages karantæne uden test og 5 dages karantæne med bevis for en negativ
COVID-19 test på 5. dagen. De medlemslande, som måtte ønske det, kunne indføre mere
restriktive tilltag.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 533: Orientering om samlenotat vedr. den uformelle videokonference for EU's sundhedsministre den 4. september 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2239416_0004.png
Det forventes også, at drøftelserne vil tage udgangspunkt i de tanker, som også indgår i det
tyske non-paper om en koordination af interne tiltag for COVID-19, jf. ovenfor.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Kommissionens præsentation.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant idet der endnu ikke er fremsat konkrete forslag.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant idet der endnu ikke er fremsat konkrete forslag.
7. Konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene overvejende vil være positive over for en mere
koordineret tilgang til karantæne- og testregimer. Samtidig må der forventes ønske om
fortsat autonomi for medlemslandene ift. at fastsætte egne karantæne- og testregimer.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens stiller sig åbent over for at drøfte mulighederne for en tættere koordination
af indsatsen mod COVID-19 i medlemslandene. Det er vigtigt med vidensdeling og
koordination på dette område. Samtidig lægger regeringen vægt på, at der tages hensyn
til sundhedsmæssige risici og national kompetence, og dermed at fastlæggelsen af de
konkrete indsatser fortsat sker i medlemslandene.
Regeringen har ikke taget stilling til mulighederne for en fælles tilgang til test- og
karantæneforhold i forbindelse med indrejse som foreslået af formandskabet. Det
bemærkes, at drøftelserne herom befinder sig på et meget tidligt stadie.
Der vurderes at være en række væsentlige udfordringer forbundet med en generel
karantæneregel (med eller uden test), som vil give en uhensigtsmæssig ufleksibilitet for
såvel borgere som erhvervslivet. Samtidig er der en række væsentlige problemstillinger –
b.la. juridiske forbundet med at indføre krav om karantæne eller test, som vil medføre en
markant bl.a. administrationsbyrde. Der vil også skulle tages højde for, at eventuelle nye
tiltag om test af indrejsende kan udfordre testkapaciteten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 533: Orientering om samlenotat vedr. den uformelle videokonference for EU's sundhedsministre den 4. september 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2239416_0005.png
2. Opdatering på indkøb og finansiering af COVID-19 vacciner
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
1. Resume
Forventeligt vil det tyske formandskab og Kommissionen på den uformelle videokonference
for EU’s sundhedsministre den 4. september 2020 give en opdatering og status for fælles
indkøb og finansiering af COVID-19 vacciner.
Det forventes, at Kommissionen vil give en status på den nyligt indgåede aftale med
vaccineproducenten AstraZeneca og kommende aftaler i sigte under det nuværende
vaccinesamarbejde.
Der lægges op til en drøftelse af finansieringen af vaccineaftalerne under
Nødhjælpsinstrumentet, idet den nuværende finansiering ifølge formandskabet overstiger
budgettet for nødhjælpsinstrumentet med 750 mio. euro. Det foreslås, at denne forventede
merudgift løftes i fællesskab og at medlemslandene bidrager til at øge budgettet for
nødhjælpsinstrumentet tilsvarende deres BNI (bruttonationalindkomst).
Der ventes endvidere en drøftelse af Kommissionens tilslutning til det såkaldte COVAX-
initiativ, som blev meldt ud den 31. august 2020.
Regeringens stiller sig positiv overfor, at Kommissionen arbejder videre med at etablere
aftaler med vaccineproducenter om at sikre adgang til en COVD-19 vaccine for alle EU-
medlemsstater. Regeringen lægger dog stor vægt på, at midler til en fælles europæisk
vaccinestrategi håndteres via EU’s budget og ikke ved nationale bidrag, således det følger
princippet om budgettets enhed.
Regeringen finder det også positivt, at Kommissionen arbejder på at etablere en løsning,
således at Unionen kan deltage i COVAX.
2. Baggrund
Kommissionen har den 17. juni 2020 indgået aftale med alle medlemslande om, at
Kommissionen søger at indgå kontrakter med en række vaccineproducenter med henblik
på indkøb af en kommende vaccine mod COVID-19. De enkelte aftaler vil indebære en
forhåndsbetaling til virksomheden, som skal understøtte gennemførelsen af kliniske forsøg
og udvidelse af produktionskapaciteter, mod at medlemsstaterne til gengæld får ret til at
købe vaccinen, når den er udviklet, godkendt og produceret.
Finansieringen af forhåndsbetalingen skal helt eller primært tilvejebringes fra EU’s
nødhjælpsinstrument (Emergency Support Instrument, ESI), hvor der er afsat 1,7 mia. euro
til formålet. Forhåndsbetalingen bliver modregnet ved indkøb af vaccinen men kan gå tabt,
hvis en given producent alligevel ikke kan fremstille en brugbar vaccine. De enkelte
medlemsstater køber herefter den færdigudviklede vaccine hos producenten inden for
rammerne af den fælles kontrakt, som er indgået af Kommissionen.
Kommissionen har den 14. august 2020 indgået den første aftale med en vaccineproducent
– AstraZeneca – om indkøb af en vaccine mod COVID-19, og Danmark har accepteret at
være omfattet af aftalen.
EU-aftalen med AstraZeneca bygger videre på en aftale om vaccinekøb, som blev indgået i
juni 2020 mellem AstraZeneca og en vaccinealliance mellem Frankrig, Tyskland, Italien og
Holland. Alliancens aftale blev overdraget til EU’s videre forhandlinger, således at alle
medlemsstater kunne indgå i aftalen.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 533: Orientering om samlenotat vedr. den uformelle videokonference for EU's sundhedsministre den 4. september 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2239416_0006.png
Forøgelse af betalingsniveauet til EU’s nødhjælpsinstrument
Som Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om i Finansministeriets samlenotat og
forelæggelse den 3. september præsenterede Kommissionen den 28. august 2020 forslag
til ændringsbudget 8 til EU’s 2020-budget. Dette blandt andet med henblik på opkøb af
vacciner gennem en forøgelse betalingsniveauet til EU’s Nødhjælpsinstrument (ESI). Det
øgede betalingsniveau har til formål at understøtte EU’s vaccineopkøb på vegne af alle
medlemslande.
Kommissionen estimerer et øget betalingsbehov på 1.144 mio. euro. Kommissionen foreslår
at omprioritere 54 mio. euro fra administrative udgifter under Nødhjælpsinstrumentet til
vaccineopkøb.
Gavi’s COVAX-initiativ
Det forventes endvidere, at drøftelserne på mødet vil berøre Kommissionens tilslutning til
det såkaldte COVAX-initiativ, som blev meldt ud den 31. august.
Den globale vaccinealliance GAVI (Global Alliance for Vaccines and Immunization) er i
samarbejde med WHO og CEPI (Coalition for Epidemic Preparedness Innovations) ved at
etablere et initiativ, COVAX, til at sikre forsyningen af kommende COVID-19-vacciner
globalt. GAVI har til formål at øge vaccinationsindsatsen i udviklingslandene og har i
forbindelse med COVID-19 oprettet en fond mhp. at sikre 2 milliarder COVID-19-
vaccinedoser, hvoraf halvdelen skal gå til lav- og mellemindkomstlande.
COVAX henvender sig til både lav-, mellemindkomst- og højindkomstlande, hvor
højindkomstlande forventes at finansiere dele af øvrige staters vaccineindkøb gennem
faciliteten. Gavi har præsenteret to modeller for deltagelse, der begge indbefatter køb af
vacciner til egen befolkning (den ene mere forpligtende end den anden).
Danmark har den 10. juli fremsendt en uforpligtende interessetilkendegivelse om deltagelse
i COVAX. Efterfølgende har der været drøftelser mellem Gavi og Kommissionen med henblik
på at afklare mulighederne for deltagelse for EU-medlemslandene, som samtidig indgår i
den fælles EU-indkøbsaftale. Kommissionen har den 31. august udmeldt en fælles
interessetilkendegivelse med intention om at yde bidrag til COVAX på 400 mio. euro.
Midlerne forventes allokeret fra initiativet Team Europe, der er en pakke etableret til at
støtte udsatte partnerlande som følge af COVID-19.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nærmere detaljer om de mulige modaliteter for
et unionsfælles engagement i COVAX, hvilket forventes uddybet på mødet.
3. Formål og indhold
Det forventes, at Kommissionen først og fremmest vil give en opdatering og status for
indkøb og finansiering af COVID-19 vacciner, herunder den indgåede aftale med
AstraZeneca.
Formandskabet har den 2. september udsendt et baggrundsdokument for mødet, hvor der
lægger op til en opdatering vedrørende indkøb og finansiering af COVID-19 vacciner og en
drøftelse af finansieringen under Nødhjælpsinstrumentet.
Det nævnes i baggrundsnoten, at der indtil videre er afsat 2,15 mia. euro fra
nødhjælpsinstrumentet. Der er i øjeblikket en bred portefølje af vaccinekandidater i sigte,
der anvender forskellige teknologiske tilgange, for at sikre det bedst mulige grundlag for få
adgang til en succesfuld vaccine. Formandskabet vurderer, at finansiering af i alt syv
vaccinekandidater vil overstige budgettet for nødhjælpsinstrumentet med 750 mio. euro.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 533: Orientering om samlenotat vedr. den uformelle videokonference for EU's sundhedsministre den 4. september 2020, fra sundheds- og ældreministeren
På den baggrund foreslår formandskabet, at denne forventede merudgift løftes i fællesskab
og at medlemslandene bidrager til at øge budgettet for nødhjælpsinstrumentet tilsvarende
deres BNI (bruttonationalindkomst).
Formandskabet oplyser uddybende, at der opfordres til en merfinansiering, som ligger ud
over de 1.090 mio. euro, som Kommissionen med sit forslag til ændringsbudget 8 allerede
har foreslået at tilføre ESI, dvs. at medlemslandene skal bidrage med nye forpligtelser.
Det forventes endvidere at flere medlemslande vil spørge ind til drøftelserne med Gavi
vedrørende COVAX-faciliteten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant, idet der ikke er fremsat et konkret forslag.
Økonomiske konsekvenser
Forhåndsbetalingen til vaccineproducenter, som EU indgår aftale med, finansieres helt
eller primært via EU’s nødhjælpsinstrument ESI, jf. ovenfor. Skulle vaccinen vise sig at
være uvirksom, vil medlemslandene blive holdt skadesløse, idet EU bærer den finansielle
risiko.
De enkelte medlemslande finansierer købet af den færdige vaccine. Det er endnu uklart,
hvad de samlede udgifter til indkøb af COVID-19 vaccine vil blive for Danmark, idet der
endnu kun er indgået en enkelt aftale med en producent.
Forslaget fra formandskabet indebærer en stigning i betalingsniveauet på 750 mio. euro
baseret på medlemslandenes BNl. Formandskabet har lagt til grund, at Danmarks BNI udgør
ca. 2,3% af EU’s samlede BNI, og forslaget forventes derfor isoleret set at medføre dansk
bidrag i størrelsesorden 128 mio. kr.
Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet
EU-Kommissionens vaccineaftaler vil kunne bidrage til at sikre adgangen til en kommende
vaccine mod COVID-19 for borgerne i alle EU-lande.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der overvejende vil være positive tilbagemeldinger på Kommissionens
aftale med AstraZeneca. Enkelte lande har dog udtrykt skepsis i forhold til aftalens
bestemmelser vedrørende AstraZenecas erstatningspligt i tilfælde af patientskader som
følge af vaccinen. Vaccinen testes i kortere tid end almindelige vacciner, og der kan derfor
være større risiko for skader forbundet med vaccinen. Godkendelsen af vaccinen forventes
at blive betinget, og den endelige godkendelse vil afhænge af data, som indsamles
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 533: Orientering om samlenotat vedr. den uformelle videokonference for EU's sundhedsministre den 4. september 2020, fra sundheds- og ældreministeren
efterfølgende. Ved indgåelsen af aftalen er risikoen forbundet med en vaccine mod COVID-
19, som er testet i kortere tid end normalt, afvejet mod de tungtvejende hensyn til at
imødegå konsekvenserne af COVID-19.
Det er dertil forventningen, at medlemslandene vil efterspørge nærmere afklaring af
mulighederne for deltagelse fra EU i COVAX faciliteten.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig positivt over for, at det er lykkedes for Kommissionen at forhandle
den første aftale i hus med AstraZeneca og at der arbejdes videre for at etablere
yderligere aftaler med andre lovende vaccineproducenter.
Regeringen støtter, at der fra formandskabets og Kommissionens side gøres en aktiv
indsats for at sikre et fælles europæisk vaccineindkøb.
Regeringen lægger dog stor vægt på, at midler til en fælles europæisk vaccinestrategi
håndteres via EU’s budget og ikke ved nationale bidrag, således det følger princippet om
budgettets enhed.
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen arbejder på at etablere en løsning, der
muliggør et unionsfælles engagement i COVAX, således at der også sikres adgang til en
kommende vaccine på globalt plan.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens Vaccinestrategi blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2020
i forbindelse med det uformelle videomøde for sundhedsministre den 12. juni 2020.
Udvalget har ligeledes den 17. juni 2020 modtaget et notat med en orientering om
Danmarks tilslutning til Kommissionens vaccineaftale og deltagelse i styregruppen, som har
repræsentanter fra medlemslandene og er inddraget tæt i forhandlingerne med
vaccineproducenter.
Side 8