SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Mulighed for generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile), fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 531
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 01-09-2020

Enhed: JURPEM

Sagsbeh.: DEPILJ

Sagsnr.: 1909464

Dok. nr.: 1312340

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Mulighed for generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile

patienter)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som senest ændret ved

lov nr. 1053 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”behandling”: ”, herunder et generelt informeret

samtykke til mindre behandlinger”.

§ 18, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ændres ”informeret samtykke” til: ”informeret samtykke efter

1. pkt.”.

§ 18

indsættes som

stk. 5:

”Stk. 5.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om generelt

informeret samtykke til mindre behandlinger, herunder om såvel samtykkets som

informationens form og indhold.”

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt

eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Mulighed for generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile), fra sundheds- og ældreministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Gældende ret

2.1.1. Sundhedsloven

2.1.2. Autorisationsloven

2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

I Danmark lever vi længere, end vi nogensinde har gjort. Det er glædeligt, at befolkningen

har flere gode og friske år i sig end tidligere, men det medfører også et stigende antal ældre

med behov for pleje og behandling. Dette sætter tiden og ressourcerne i sundheds- og

plejesektoren under pres, da der skal prioriteres mellem flere borgere end hidtil. Samtidig

medfører en større andel af ældre borgere også en voksende gruppe af kronisk sindslidende

og personer med nedsat psykisk funktionsevne, f.eks. demente, som kræver en helt særlig

indsats.

Det er vigtigt for regeringen, at der bliver taget godt hånd om de ældre i vores pleje- og

sundhedsvæsen. Særligt vigtigt er det, at lovgivningen tilgodeser de, der ikke selv er i stand

til at varetage deres egne interesser.

En andel af det stigende antal ældre samt personer med kroniske sindslidelser m.v. kan ikke

selv give samtykke til en behandling, da de ikke er i stand til at forholde sig fornuftsmæssigt

til behandlingsforslag m.v. Dette indebærer, at deres nærmeste pårørende, værge eller

fremtidsfuldmægtig skal kontaktes mhp. at afgive et informeret samtykke, hvis borgeren

skal behandles – uanset hvor stor eller lille en behandling der er tale om.

På både plejehjem, i plejeboliger og botilbud opleves det som en tidskrævende proces at

indhente et konkret informeret samtykke fra borgeres nærmeste pårørende, værge eller

fremtidsfuldmægtige (herefter nærmeste pårørende m.fl.) i forbindelse med behandling af

beboere, som ikke selv er i stand til at give samtykke, eksempelvis pga. svær demens.

Side 2

Det kan i praksis medføre risiko for, at sådanne mindre behandlinger – som f.eks. let

smertelindring eller behandling af gentagne urinvejsinfektioner - ikke bliver iværksat, på

det tidspunkt, hvor det af sundhedspersonerne findes mest hensigtsmæssigt, hvilket de

varigt inhabile patienter i sagens natur ikke kan være tjent med.

Regeringen foreslår derfor at give de nærmeste pårørende m.fl. til varigt inhabile patienter

mulighed for at give et

generelt

informeret samtykke til behandling af patienten i tilfælde,

hvor der er tale om mindre sundhedsfaglige behandlinger. Forslaget har til formål at

etablere et regelsæt, der på den ene side sikrer respekt om alle patienters personlige frihed,

integritet og selvbestemmelsesret (for varigt inhabile varetaget og udøvet af patientens

stedfortræder) og på den anden side frigør mest mulig tid til den sundhedsfaglige

kerneydelse.

Med lovforslaget foreslår regeringen en ordning, som sikrer, at varigt inhabile patienter

stadig får den behandling, de har brug for, uden at de nærmeste pårørende skal kontaktes

hver gang, der er behov for iværksættelse af visse mindre behandlinger. Regeringen ønsker

således med forslaget at frigøre tid til pleje- og sundhedspersonalets mere borgernære

opgaver, da forslaget vil gøre det muligt for de nærmeste pårørende m.fl. til varigt inhabile

patienter at vælge ikke at blive kontaktet for at give et konkret samtykke hver gang, en

sundhedsperson påtænker at igangsætte en mindre behandling af patienten. Dette vil

bidrage til at lette hverdagen for såvel personalet som de varigt inhabile patienters

nærmeste pårørende m.fl., og derved samlet set give mere tid til den enkelte borger på

plejehjem, plejeboliger og botilbud – til gavn for varigt inhabile patienter, herunder f.eks.

ældre med en demenssygdom.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Sundhedsloven

Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning

til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf.

sundhedslovens § 6.

Det følger af sundhedslovens § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsættes

uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller i henhold til

sundhedslovens §§ 17-19. Ved informeret samtykke forstås i sundhedslovens forstand et

samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens

side, jf. § 15, stk. 3. Samtykket kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne

stiltiende, jf. § 15, stk. 4, og patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde samtykket, jf.

§ 15, stk. 2.

Om retten til information følger det af sundhedslovens § 16, stk. 1, at patienten har ret til

at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om

risiko for komplikationer og bivirkninger. Patienten har efter § 16, stk. 2, ret til at frabede

sig information. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af

sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling, ligesom informationen skal gives

på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle

Side 3

forudsætninger med hensyn til alder, modenhed og erfaring m.v., jf. § 16, stk. 3.

Informationen skal ifølge sundhedslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., omfatte oplysninger om

relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder (i sundhedslovens forstand),

herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt

oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen

skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige

komplikationer og bivirkninger. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold,

der har betydning for patientens stillingtagen til behandlingen, skal sundhedspersonen

særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information efter § 16, stk. 2.

Efter sundhedslovens § 17, stk. 1, kan en patient, der er fyldt 15 år, selv give informeret

samtykke til behandling, men forældremyndighedens indehaver skal tillige have

information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. I de tilfælde, hvor der er

uenighed mellem den unge og forældrene, er kompetencen til at bestemme lagt endeligt

hos den 15-17 årige unge.

Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at en patient, der er fyldt

15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan

forældremyndighedens indehaver efter § 17, stk. 2, give informeret samtykke.

For børn under 15 år gælder det, at forældemyndighedsindehaveren skal give samtykke til

behandling på vegne af barnet. Barnet har dog krav på information og på at blive inddraget

mest muligt i beslutningsprocessen. For så vidt angår forældremyndighedsindehaverens

samtykkekompetence gælder reglerne i forældreansvarsloven. Det fremgår af denne lovs §

2, stk. 1, at forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe

afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Bestemmelsen

indebærer, at forældremyndighedens indehaver skal give informeret samtykke på barnets

vegne. I tilfælde af uenighed mellem forældre og barn har forældremyndighedsindehaveren

den endelig kompetence.

Udgangspunktet om, at enhver behandling kræver patientens samtykke, er fraveget i

sundhedslovens § 18, der vedrører patienter, som varigt mangler evnen til at give

informeret samtykke (den varigt inhabile patient). Denne gruppe består af patienter, der

varigt mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt, f.eks. pga. manglende udvikling eller på

grund af alderssvækkelse eller lignende.

Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, er en stor

og uensartet gruppe. Det drejer sig om mennesker med en varigt nedsat psykisk

funktionsevne, hvad enten denne tilstand er opstået ved fødslen eller er opstået senere,

f.eks. for personer, som lider af demens. Endvidere vil kronisk sindslidende og sindslidende

med langvarige sygdomsforløb ofte kunne henregnes til denne gruppe af patienter.

Afgørende er, om der er tale om en varig tilstand og om de pågældende kan forholde sig

fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. samt er i stand til selvstændigt at varetage egne

interesser, dvs. om de kan give et meningsfyldt informeret samtykke.

Det følger af sundhedslovens § 18, stk. 1, at de nærmeste pårørende m.fl. kan give

informeret samtykke på vegne af en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret

samtykke. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det informerede samtykke på

Side 4

vegne af en patient både kendes som et stedfortrædende samtykke og et informeret

samtykke. I dette lovforslag bruges alene betegnelsen informeret samtykke om det

samtykke, som de nærmeste pårørende m.fl. giver på vegne af en varigt inhabil patient.

Det beror på en konkret vurdering, hvem der er nærmeste pårørende. Først og fremmest

forstås patientens samlevende ægtefælle, samlever eller samlevende registrerede partner,

slægtninge i lige linje, adoptivbørn, og – alt efter de konkrete forhold – søskende som

nærmeste pårørende. Plejebørn vil ligeledes kunne betragtes som nærmeste pårørende.

Familiebåndet behøver ikke altid være eneafgørende. En nær ven, patientrådgiver m.fl., der

er fortrolig med patienten, og som af patienten bliver opfattet som den nærmeste, falder

ind under begrebet, hvis det er utvivlsomt, at den pågældende er den nærmeste. Patientens

opfattelse af, hvem der er nærmeste pårørende, er af afgørende betydning. Hvem der er

nærmeste pårørende, vurderes i den konkrete situation.

I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder

helbredsforhold, jf. § 5 i værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af den 20. august

2007 med senere ændringer, kan informeret samtykke gives af værgen.

I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige

forhold, herunder helbredsforhold, jf. § 1 i lov om fremtidsfuldmagter, jf. bekendtgørelse

nr. 1018 af 23. august 2017 om fremtidsfuldmagter med senere ændringer, kan informeret

samtykke gives af den eller de fremtidsfuldmægtige, i det omfang fremtidsfuldmagten

bemyndiger den eller de fremtidsfuldmægtige hertil.

Det påhviler både patientens nærmeste pårørende, værger og fremtidsfuldmægtige at

varetage patientens interesser og behov. Det indebærer eksempelvis, at den nærmeste

pårørende m.fl. aldrig på patientens vegne kan give afkald på livsnødvendig behandling.

Efter sundhedslovens § 20, stk. 1, skal patienter, der ikke selv kan give informeret samtykke,

informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår

behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser

skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning, ligesom at det er vigtigt,

at patientens ret til at blive inddraget i drøftelserne af behandlingen ikke bortfalder i større

udstrækning, end der er grundlag for.

Har den varigt inhabile patient ingen nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig,

der kan repræsentere patienten i personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan

sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson,

der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i

behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil, jf. sundhedslovens §

18, stk. 2. Hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang og

varighed, kan sundhedspersonen gennemføre en sådan påtænkt behandling uden

inddragelse af en anden sundhedsperson, jf. § 18, stk. 3.

Bestemmelsen i § 18, stk. 3, sikrer, at der ikke i alle tilfælde skal inddrages en anden

sundhedsperson ved iværksættelse af behandling. Det vil forekomme uhensigtsmæssigt og

overflødigt at inddrage en anden sundhedsperson ved helt bagatelagtige indgreb, som f.eks.

temperaturtagning, skiftning af bind på sår m.m. Formuleringen ”behandlingen er af mindre

indgribende karakter med hensyn til omfang og varighed” skal forstås snævert.

Side 5

Hvis den behandlende sundhedsperson er i tvivl, bør vedkommende således inddrage en

anden sundhedsperson efter reglen i stk. 2.Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt

mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en

situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for et

væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte

en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver,

nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig. Dette følger af sundhedslovens § 19.

Sundhedslovens § 21 om sundhedspersonens ansvar finder tilsvarende anvendelse for

reglerne om informeret samtykke på vegne af en varigt inhabil patient. Det betyder således,

at den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, bl.a. er forpligtet til at drage

omsorg for, at der er indhentet informeret samtykke efter § 18, stk. 1, og for at patienten

informeres og inddrages i drøftelserne af behandling, jf. § 20.

2.1.2. Autorisationsloven

Det følger af autorisationslovens § 21, stk. 1, at læger, tandlæger, kiropraktorer,

jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere og

optometrister skal føre patientjournaler over deres virksomhed, og at Styrelsen for

Patientsikkerhed fastsætter regler herom.

Af § 21, stk. 2, fremgår det, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at

andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre

patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v.

Styrelsen for Patientsikkerhed har med hjemmel heri fastsat regler om, at alle autoriserede

sundhedspersoner skal føre journal som led i behandlingen af en patient. Dette fremgår af

bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners

patientjournaler.

Heri er der fastsat regler om bl.a. oprettelse og organisering af patientjournaler,

journalføringsansvar og indhold. Af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fremgår det, at journalen

bl.a. skal indeholde oplysninger om patientens samtykkekompetence, og oplysning om

hvem der kan give samtykke på patientens vegne, jf. sundhedslovens §§ 17 og 18. Ligeledes

fremgår det af § 10, stk. 2, at symptomer, diagnose og behandling skal noteres i journalen.

Endvidere skal det af patientjournalen fremgå hvilken mundlig og eventuel skriftlig

information, der er givet til patienten eller de nærmeste pårørende eller andre ved

stedfortrædende samtykke til behandling, og hvad de på denne baggrund har tilkendegivet,

jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1.

2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sundheds- og Ældreministeriet finder det afgørende, at alle patienter i det danske

sundhedsvæsen får den behandling, de har brug for. Da varigt inhabile patienter ikke selv

er i stand til at forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag, er lovgivningen i dag

indrettet således, at den varigt inhabiles nærmeste pårørende, værge eller

fremtidsfuldmægtig kan varetage patientens interesser og meddele informeret samtykke til

en behandling på vegne af patienten.

Side 6

Sundheds- og Ældreministeriet understreger i den forbindelse, at sundhedslovens regler om

selvbestemmelse, herunder reglen om, at der skal foreligge et informeret samtykke forud

for enhver behandling – for varigt inhabile patienter via stedfortræder i skikkelse af

nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen – udgør en hjørnesten i

sundhedsretten.

For at kunne varetage patientens interesse skal den, der skal give det informerede samtykke

til en behandling på patientens vegne, have information og oplysninger i samme omfang,

som patienten selv skulle have haft, hvis den pågældende ikke var varigt inhabil. Det

indebærer, at den nærmeste pårørende m.fl. skal kontaktes og informeres hver gang, der

skal tages stilling til behandlingsspørgsmålet.

Den nuværende retstilstand medfører, at de nærmeste pårørende m.fl. skal kontaktes med

henblik på at modtage information og give informeret samtykke, hver gang patienten skal

behandles. Tidsforbruget på indhentelse af samtykke vil afhænge meget af, hvor alvorlig en

situation der er tale om for den enkelte patient, hvor kompliceret sygdommen og

behandlingen er, og hvad den indebærer af risici, m.v. Af hensyn til patientens integritet og

værdighed bør der bruges den nødvendige tid på at informere de pårørende og indhente

samtykke, som der er brug for.

Der er dog forskel på sygdomme og behandlingssituationer, og ikke alle behandlinger

kræver lige meget information forud for afgivelse af samtykke. Der er alligevel krav om, at

de pårørende m.fl. kontaktes og samtykker hver gang uanset behandlingens omfang.

Det opleves endvidere, at det kan være svært at komme i kontakt med de pårørende m.fl,

hvorfor det skal forsøges ad flere omgange, før kontakten lykkes. Dette medfører ikke bare

forsinkelse af den nødvendige behandling af patienten,men også at der går tid fra

personalets pleje og behandling af patienten. Det betyder, at den nødvendige og værdige

behandling af patienten vanskeliggøres.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det væsentligt, at de grundlæggende regler om

selvbestemmelse er udformet og kan forvaltes på en sådan måde i praksis, at der ikke

skabes unødige administrative sagsgange for personalet. Det er således af stor betydning at

sikre, at reglerne muliggør, at der på den ene side sikres respekt om alle patienters

personlige frihed, integritet og selvbestemmelsesret for den varigt inhabile patient

(varetaget og udøvet af patientens stedfortræder) og på den anden side frigøres mest mulig

tid til den sundhedsfaglige kerneydelse.

Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der er behov for en

ændring af reglerne for det informerede samtykke, der kan gives på vegne af en varigt

inhabil patient.

Det foreslås derfor at etablere en ordning, hvorefter en varigt inhabil patients nærmeste

pårørende m.fl. – på baggrund af regler fastsat af sundheds- og ældreministeren – får

mulighed for at give et generelt informeret samtykke til mindre behandlinger. Der skabes

derved mulighed for, at de nærmeste pårørende m.fl. – på baggrund af relevant

Side 7

information – kan give et generelt samtykke til, at sundhedspersoner kan iværksætte

mindre behandlinger af en varigt inhabil patient i stedet for at indhente samtykke i hver

eneste konkrete behandlingssituation.

Den foreslåede mulighed for at give generelt informeret samtykke vil alene vedrøre mindre

sundhedsfaglige behandlinger af en varigt inhabil patient. Fælles for de behandlinger, der

vil blive omfattet, er, at der vil være tale om behandlinger af mindre indgribende karakter.

Ligeledes vil der være tale om almindeligt kendte behandlinger for hyppigt forekommende

lidelser. Der vil endvidere være tale om behandlinger, hvor alvorlige komplikationer eller

bivirkninger kun optræder meget sjældent.

Der vil ikke på baggrund af et generelt informeret samtykke kunne iværksættes behandling,

der kræver indlæggelse på sygehus, som f.eks. kirurgiske indgreb.

De nærmere administrative regler om det generelle informerede samtykke vil blive fastsat

ved bekendtgørelse.

Der vil ved fastsættelsen af, hvilke mindre sundhedsfaglige behandlinger der kan omfattes

af et generelt informeret samtykke, blive inddraget fagpersoner med henblik på at sikre, at

der både ud fra en sundhedsfaglig vinkel, en juridisk vinkel og ud fra en viden om de

praktiske behov fastsættes regler, der giver mening i dagligdagen.

Ordningen foreslås at skulle finde anvendelse ift. varigt inhabile patienter, der er fyldt 15

år, og som mangler evnen til at give informeret samtykke, jf. sundhedslovens § 18. Hermed

forstås patienter over 15 år med en varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne,

uanset om denne er medfødt eller erhvervet, f.eks. patienter med mental retardering,

udviklingshæmning, demenssygdom, hjerneskade m.v.

Det vil således være en forudsætning for, at en patient kan blive omfattet af ordningen, at

det forinden på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering er konstateret, at patienten er

varigt inhabil. Denne vurdering har sundhedspersoner allerede efter gældende ret pligt til

at foretage som led i vurderingen af patientens samtykkekompetence med henblik på at

indhente et informeret samtykke og i forbindelse med den gensidige

informationsudveksling, forinden en behandling indledes. Om en patient er at anse for

varigt inhabil, således at de pårørende har mulighed for at give et generelt informeret

samtykke, må som udgangspunkt bero på en lægefaglig vurdering.

Det understreges i den forbindelse, at det vil være frivilligt for nærmeste pårørende m.fl. at

benytte sig af den foreslåede mulighed. Ønsker de nærmeste pårørende m.fl. ikke at give

et generelt informeret samtykke, vil de almindelige regler om (konkret) informeret

samtykke efter § 18 finde anvendelse.

Det er hensigten, at der i de administrative regler fastsættes en maksimal tidsgrænse for

hvor længe, et generelt informeret samtykke højst kan være gældende. Efter denne periode

vil de almindelige regler om et (konkret) informeret samtykke efter § 18 igen finde

anvendelse, medmindre der givet et nyt generelt informeret samtykke. Der lægges

endvidere op til, at det generelle samtykke kan gives for en nærmere afgrænset periode,

som aftales mellem sundhedspersonen og de nærmeste pårørende.

Side 8

Det bemærkes, at sundhedspersoner vil have pligt til at informere de nærmeste pårørende,

værgen eller fremtidsfuldmægtigen om, hvilke behandlinger det generelle samtykke

omfatter, herunder information om mulige risici og eventuelle bivirkninger m.v. Omfanget

af information herudover forudsættes aftalt mellem de nærmeste pårørende m.fl. og

sundhedspersonen.

Det bemærkes endvidere, at uanset hvad der aftales mellem sundhedspersonen og de

nærmeste pårørende m.fl. vedrørende omfanget af informationsudvekslingen i forlængelse

af et generelt informeret samtykke, følger det af sundhedspersoners pligt til at udvise omhu

og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslovens § 17, at de under visse omstændigheder er

forpligtet til at informere de nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen. Det

kan f.eks. være tilfældet, hvis væsentlige ændringer i patientens tilstand giver anledning

hertil.

Den foreslåede ordning skal ses som et bidrag til etablering af et velfungerende samarbejde

mellem sundhedspersonen og de nærmeste pårørende m.fl.. Selvom de nærmeste

pårørende m.fl. altid har ret til at bede om information om patientens tilstand og

behandling, uanset om der er givet generelt informeret samtykke eller ej, skal omfanget

m.v. af informationsudvekslingen også give mening, idet det skal understreges, at

lovforslaget – udover at sikre den varigt inhabile patient relevant behandling uden unødig

forsinkelse – også har til hensigt at skabe mere tid til kerneopgaverne på plejehjem,

bosteder, m.v.

Det skal bemærkes, at bekendtgørelse nr. 530 af 25. maj 2018 om autoriserede

sundhedspersoners

patientjournaler

med

senere

ændringer

(herefter

journalføringsbekendtgørelsen) i forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget vil blive

justeret, så det fastsættes, at den sundhedsperson, der indhenter et generelt informeret

samtykke, skal notere dette i patientens journal sammen med oplysninger om bl.a.

tidspunktet for samtykkets meddelelse og om den tidsmæssige og indholdsmæssige

udstrækning af samtykket.

Det skal bemærkes, at der, ligesom tilfældet er for det almindelige stedfortrædende

samtykke, ikke vil kunne iværksættes behandling på baggrund af et generelt informeret

samtykke, hvis den varigt inhabile patient i ord eller handling modsætter sig dette.

Modsætter patienten sig, skal behandlingen stoppe, og det må vurderes, om der eventuelt

kan ske videre behandling i henhold til reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk

behandling af varigt inhabile. Om forholdet til lov om anvendelse af tvang ved somatisk

behandling af varigt inhabile bemærkes det, at den foreslåede mulighed for at meddele et

generelt informeret samtykke ikke vil finde anvendelse i relation til behandlinger, der

gennemføres med tvang i henhold til denne lov.

Samlet set er det således Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at den foreslåede

ordning kan imødekomme et behov for en mere smidig ordning for de nærmeste pårørende

m.fl. og sundhedspersonalet i forhold til at indhente samtykke til mindre behandlinger af

varigt inhabile, samtidig med, at patientens interesser kan varetages på betryggende vis.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Side 9

Forslaget forventes at medføre en årlig driftsmæssig besparelse på mellem 1,5 og 2 mio. kr.

for kommuner og regioner, idet det forventes, at sundhedspersonalet skal bruge mindre tid

på at indhente informeret samtykke fra de nærmeste pårørende m.fl. til behandling af varigt

inhabile patienter på såvel kommunale plejecentre m.v. og regionale bosteder.

Forslaget indebærer ikke udgifter til etablering af nye IT-systemer, da såvel registrering af

de nærmeste pårørendes, værgers eller fremtidsfuldmægtiges informerede samtykke som

anvendelsen af samtykket til en behandling af den varigt inhabile patient, vil skulle

registreres i patientens journal, som tilfældet allerede er i dag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for erhvervslivet, da

tidsforbruget forbundet med indhentelse af informeret samtykke til mindre

sundhedsfaglige behandling af varigt inhabile patienter vil være mindre for både

privatpraktiserende læger og sundhedspersoner på private institutioner.

Af samme grund forventes forslaget at medføre en mindre årlig driftsmæssig besparelse for

privatpraktiserende læger og private institutioner, som varetager sådanne mindre

sundhedsfaglige behandlinger, hvortil der gives et generelt informeret samtykke som

foreslået.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil medføre en administrativ lettelse for de nærmeste pårørende, værger og

fremtidsfuldmægtige, der ønsker at give et generelt informeret samtykke til mindre

behandlinger på vegne af de varigt inhabile patienter, hvis interesser de varetager.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. september 2020 til den 30. september 2020

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske Regioner, KL, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region

Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte Tandlægers Organisation, Danmarks

Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog

Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,

Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske

Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, De Offentlige Tandlæger, Ergoterapeutforeningen,

Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger,

Jordemoderforeningen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,

Side 10

Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers

Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet,

Socialpædagogernes

Landsforbund,

Tandlægeforeningen,

Yngre

Læger,

Alzheimerforeningen,

Bedre

Psykiatri,

Dansk

Handicap

Forbund,

Danske

Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd,

Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen,

Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og

tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod

spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Patientforeningen,

Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforeningen, Sjældne

Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet,

AJ Vaccines, Ansatte Tandlægers Organisation, Brancheforeningen for Private Hospitaler og

Klinikker, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed ,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Dansk Standard, Danske Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Den

Danske Dommerforening, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Kommunale Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring & Pension, Industriforeningen

for

Generiske

Biosimilære

Lægemidler,

Lægemiddelindustriforeningen,

Medicoindustrien, Pharmadanmark, Retspolitisk Forening, Sundhed Danmark,

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND)

på SDU Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg , Forskningsenheden for Almen

Praksis i Aarhus, Forskningsenheden for Almen Praksis i København, Forskningsenheden for

Almen Praksis i Odense, Københavns Universitet (Juridiske Fakultet og

Sundhedsvidenskabelige Fakultet), Syddansk Universitet (Samfundsvidenskabelige Fakultet

og Sundhedsvidenskabelige Fakultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut og

Sundhedsvidenskabelige Fakultet), Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Health),

Ankestyrelsen, Arbejdstilsynet, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Erhvervsstyrelsen, Færøernes

Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen,

Lægemiddelstyrelsen,

Patienterstatningen,

Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for

Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen,

Sundhedsdatastyrelsen,

Styrelsen

for

Patientsikkerhed,

Veterancenteret,

Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet og Social-

og Indenrigsministeriet.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgift

Side 11

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Forslaget

generelt

informeret samtykke anslås at

medføre en årlig driftsmæssig

besparelse på 1,5-2 mio. kr. for

kommuner og regioner, idet

det forventes, at personalet

skal bruge mindre tid på at

indhente informeret samtykke

fra de nærmeste pårørende,

værger

fremtidsfuldmægtige

til

behandling af varigt inhabile

patienter.

Forslaget vil medføre positive

administrative konsekvenser

for kommuner og regioner,

idet

administrative

arbejdsgange i plejesektoren,

på plejehjem, plejecentre og i

friplejeboliger vil blive lettet,

da der ikke i samme omfang

som hidtil vil skulle indhentes

konkret

aktuelt

informeret samtykke fra de

pårørende m.fl. til behandling

af varigt inhabile patienter.

Forslaget vil ikke have

implementeringskonsekvenser

for staten.

Forslaget

generelt

informeret

samtykke

vil

medføre en driftsmæssig

besparelse

for

private

institutioner m.v., som udfører

behandlinger omfattet af

lovforslagets

anvendelsesområde.

Forslaget vil medføre positive

administrative konsekvenser

for

privatpraktiserende

sundhedspersoner og private

institutioner m.v., som udfører

mindre

sundhedsfaglige

behandlinger. e.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Ingen

Side 12

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Forslaget vil medføre en

administrativ lettelse for de

pårørende,

værger

fremtidsfuldmægtige,

der

ønsker at give et generelt

informeret

samtykke

til

mindre behandlinger på vegne

af varigt inhabile patienter.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 15, stk. 1, i sundhedsloven må ingen behandling indledes eller fortsættes uden

patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19. Bestemmelsen fastsætter den

grundlæggende hovedregel om, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret på

patientens informerede samtykke.

Om retten til information følger det af sundhedslovens § 16, stk. 1, at patienten har ret til

at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om

risiko for komplikationer og bivirkninger. Patienten har efter § 16, stk. 2, ret til at frabede

sig information. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af

sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling, ligesom informationen skal gives

på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med

hensyn til alder, modenhed og erfaring m.v., jf. § 16, stk. 3.

Efter sundhedslovens § 18, stk. 1, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til

behandling på vegne af en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke.

I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder

helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke gives af værgen. I de

tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold,

herunder helbredsforhold, kan informeret samtykke gives af fremtidsfuldmægtigen, i det

omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen dertil.

Side 13

Det foreslås, at § 18, stk. 1, ændres og udvides således, at de nærmeste pårørende, værgen

eller fremtidsfuldmægtigen kan give et generelt informeret samtykke til mindre

behandlinger på vegne af den varigt inhabile patient.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil alene kunne anvendes i forhold til patienter,

som forinden – og på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering – er konstateret varigt

inhabil. Det svarer til gældende ret, jf. sundhedslovens § 18. Allerede i dag har

sundhedspersoner efter gældende ret pligt til at foretage en sundhedsfaglig vurdering af

patientens samtykkekompetence i forbindelse med indhentning af et informeret samtykke

og i forbindelse med den gensidige informationsudveksling, før en behandling indledes. Om

en patient er at anse for varigt inhabil, således at de pårørende har mulighed for at give et

generelt informeret samtykke, må som udgangspunkt bero på en lægefaglig vurdering.

De nærmeste pårørende m.fl. vil med den foreslåede ændring fortsat – i henhold til

sundhedslovens § 16 – skulle informeres og oplyses om effekten og eventuelle bivirkninger

af en behandling iværksat på baggrund af et generelt informeret samtykke, jf. også afsnit

2.1. i de almindelige bemærkninger. Sundhedspersonen skal oplyse herom forud for

indhentelsen af et generelt informeret samtykke, så det sikres, at de nærmeste pårørende

m.fl. har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt de ønsker at give et

generelt informeret samtykke til mindre behandlinger.

Den foreslåede mulighed for at give generelt informeret samtykke vedrører alene mindre

sundhedsfaglige behandlinger af en varigt inhabil patient. Fælles for de behandlinger, der

vil blive omfattet, er, at der vil være tale om behandlinger af mindre indgribende karakter

og almindeligt kendte behandlinger for hyppigt forekommende lidelser. Der vil endvidere

være tale om behandlinger, hvor alvorlige komplikationer eller bivirkninger kun optræder

meget sjældent.

Behandlinger omfattet af den foreslåede ordning med generelt informeret samtykke kunne

f.eks. være behandling af udslæt og eksem, tilbagevendende svampeinfektioner eller

mindre infektioner, som for eksempel urinvejsinfektioner. Det kunne også være opfølgende

behandling på baggrund af en operation eller omfattende sygdom. Hvilke mindre

behandlinger, der konkret vil blive omfattet, vil blive fastsat i de nærmere regler, som det

foreslås at bemyndige sundheds- og ældreministeren til at fastsætte, jf. nærmere nedenfor

om forslagets § 1, nr. 3 (indsættelse af et nyt stk. 5 i sundhedslovens § 18).

Et generelt informeret samtykke vil alene have virkning for mindre behandlinger, der

udføres på det enkelte plejehjem, plejebolig eller botilbud, hvor samtykket er indhentet.

Ligeledes vil der ikke på baggrund af et generelt informeret samtykke kunne iværksættes

behandling, der kræver indlæggelse på sygehus, som f.eks. kirurgiske indgreb eller anden

indgribende behandling for alvorlige sygdomme, eller til den indledende behandling ved en

speciallæge. Det skyldes, at der her vurderes at ville være behov for, at behandlingen

drøftes løbende med de nærmeste pårørende m.fl.

Der vil heller ikke på baggrund af et generelt informeret samtykke kunne iværksættes

behandling, som patienten i ord eller handling modsætter sig.

Om forholdet til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile i

øvrigt bemærkes, at den foreslåede mulighed for at meddele et generelt

Side 14

informeret samtykke ikke vil finde anvendelse i relation til behandlinger, der gennemføres

i henhold til denne lov.

Det vil således med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5, jf. lovforslagets §

1, nr. 3, og bemærkningerne hertil, blive fastsat, at et generelt informeret samtykke, der

meddeles i medfør af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 18, stk. 1, ikke kan

udgøre samtykke til behandling, hvis denne skal gennemføres under anvendelse af tvang,

dvs. efter reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Om forholdet mellem det foreslåede ændring af sundhedslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., og §

18, stk. 3, bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, 1. pkt., vil omfatte

flere behandlinger. Dette skyldes bl.a., at § 18, stk. 3, skal forstås snævert som omfattende

helt bagatelagtige indgreb, f.eks. temperaturtagning, skiftning af bind på sår og lignende. I

modsætning hertil er det hensigten, at den foreslåede ændring § 18, stk. 1, nr. 1 vil omfatte

mere regulære behandlinger, som ikke vil være omfattet af anvendelsesområdet for § 18,

stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til

§ 1, nr. 3.

Til nr. 2

Det foreslås i § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., at ændre ”informeret samtykke” til ”informeret

samtykke efter 1. pkt.”, således at ordlyden kan rumme et konkret såvel som et generelt

informeret samtykke.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede ordlyd i

§ 18, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 3

Det foreslås ved indsættelsen af et nyt

stk. 5

i sundhedslovens § 18, at bemyndige sundheds-

og ældreministeren til at fastsætte regler om generelt informeret samtykke til mindre

behandlinger, herunder om samtykkets form og indhold.

Sundheds- og ældreministeren vil i henhold til den foreslåede bestemmelse kunne

fastsætte nærmere regler om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om det generelt informerede samtykkes omfang,

herunder komme nærmere en definition af, hvilke mindre behandlinger hos en varigt

inhabil patient, der kan ske på grundlag af et generelt informeret samtykke.

Fælles for de behandlinger, der vil blive omfattet af reglerne om brug af et generelt

informeret samtykke, er, at der vil skulle være tale om behandlinger af mindre indgribende

karakter og almindeligt forekommende behandlinger for hyppigt forekommende lidelser.

Der er således hensigten, at nogle af de mere udbredte lidelser blandt varigt inhabile

patienter, for eksempel behandling af udslæt og eksem, tilbagevendende

svampeinfektioner eller mindre infektioner, som for eksempel urinvejsinfektioner, eller

Side 15

opfølgende behandling på baggrund af en operation eller omfattende sygdom, vil kunne

omfattes af ordningen med generelt informeret samtykke.

Der vil ikke kunne iværksættes behandling på baggrund af et generelt informeret samtykke

til behandlinger, der medfører risiko for alvorlige bivirkninger, medmindre der er tale om,

at de pågældende bivirkninger alene optræder meget sjældent, og hvor man almindeligvis

accepterer risikoen, da den er meget lille.

Det vil heller ikke på baggrund af et generelt informeret samtykke kunne gennemføres

kirurgiske indgreb eller anden indgribende behandling for alvorlige sygdomme, hvor der er

et behov for, at behandlingen drøftes løbende og for, at den ansvarlige sundhedsperson

løbende informerer de nærmeste pårørende m.fl. om behandlingens forløb, virkning mv.

Det er hensigten at fastsætte, at de omfattede behandlinger skal konkretiseres på en sådan

måde, at de nærmeste pårørende m.fl. kan tage konkret stilling til, hvilke af de foreslåede

behandlinger, der må kunne blive iværksat på baggrund af deres generelt informerede

samtykke.

Reglerne (bekendtgørelsen) vil løbende kunne tilpasses i takt med, at der høstes erfaringer

med brugen af et generelt informeret samtykke.

Sundhedspersonen vil efter sundhedslovens § 16 være forpligtet til at give de nærmeste

pårørende m.fl. information om effekt og bivirkninger af de behandlinger, der kan

iværksættes på baggrund af det generelt informerede samtykke svarende til den

information, der ville skulle gives i forbindelse med et konkret og aktuelt informeret

samtykke men med de modifikationer, der følger af, at samtykket gives som et generelt

behandlingssamtykke – og ikke til en konkret behandling. Ligeledes skal de informeres om,

at et generelt informeret samtykke altid kan tilbagekaldes, ligesom tilfældet er med det

konkret informerede samtykke, jf. sundhedslovens § 15, stk. 2. Informationen skal gives

forud for afgivelsen af samtykket, og oplysningerne skal være af en sådan karakter, at de

nærmeste pårørende m.fl. har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt

de ønsker at afgive et generelt informeret samtykke.

Det følger af sundhedspersoners pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf.

autorisationslovens § 17, at de under visse omstændigheder er forpligtet til at informere de

nærmeste pårørende m.fl. uanset omfanget af et generelt informeret samtykke. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis væsentlige ændringer i patientens tilstand giver anledning hertil.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at et generelt informeret samtykke til mindre

behandlinger skal tidsbegrænses efter nærmere aftale mellem de nærmeste pårørende

m.fl. og sundhedspersonen.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at det kan aftales mellem

sundhedspersonen og de nærmeste pårørende m.fl., at de skal informeres ud over de

situationer, hvor sundhedspersonen allerede er forpligtet til at informere efter

sundhedslovens § 16 eller i henhold til pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Omfanget af informationen (herunder med hvilket tidsinterval den skal gives) må bero på

en forventningsafstemning mellem den ansvarlige sundhedsperson og de nærmeste

pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen.

Side 16

Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten at fastsætte regler, der sikrer, at den

tid, som sundhedspersonalet skal anvende på at kontakte de nærmeste pårørende, værgen

eller fremtidsfuldmægtigen, samlet set begrænses i forhold til i dag.

Det indebærer bl.a., at det vil være en forudsætning for, at sundhedspersonen accepterer,

at der gives et generelt informeret samtykke, at sundhedspersonen og de nærmeste

pårørende m.fl. når til enighed om en passende ordning for udveksling af information, ud

over den information, som sundhedspersonen allerede er forpligtet til efter

sundhedslovens § 16 og forpligtelsen til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Er dette

ikke muligt, vil de almindelige regler om (konkret) informeret samtykke finde anvendelse.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at et generelt informeret samtykke skal

gives skriftligt. Det er den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, der har pligt

til at drage omsorg for, at informeret samtykke er indhentet efter sundhedslovens § 18, stk.

1. Det følger af sundhedslovens § 21, nr. 1. Sundhedsperson skal forstås i overensstemmelse

med sundhedslovens § 6. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.1.

Endelig bemærkes, at der vil blive foretaget en ændring af bekendtgørelse nr. 530 af 24.

maj

2018

autoriserede

sundhedspersoners

patientjournaler

(journalføringsbekendtgørelsen) vedrørende indhentelse og anvendelse af den foreslåede

mulighed for at give et generelt informeret samtykke. Det er bl.a. hensigten at fastsætte, at

den sundhedsperson, der indhenter det generelle informerede samtykke, skal sikre, at der

foreligger et skriftligt informeret samtykke og notere dette i patientens journal sammen

med yderligere oplysninger, f.eks. tidspunktet for samtykkets meddelelse, om hvilke

sygdomme og/eller behandlinger samtykket omfatter og om tidspunktet for samtykkets

bortfald.

Til § 2

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Til § 3

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og

Grønland. Det følger endvidere af § 278, stk. 2, at bl.a. kapitel 4-9 ved kongelig anordning

kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne.

Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at den ved

kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

Side 17

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

903 af 26. august 2019, som ændret ved §

39 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr.

273 af 26. marts 2019 og ved § 1 i lov nr.

504 af 1. maj 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 18.

For en patient, der varigt mangler

evnen til at give informeret samtykke,

kan de nærmeste pårørende give

informeret samtykke til behandling. I de

tilfælde, hvor patienten er under

værgemål, der omfatter personlige

forhold, herunder helbredsforhold, jf.

værgemålslovens § 5, kan informeret

samtykke gives af værgen. I de tilfælde,

hvor en patient har afgivet en

fremtidsfuldmagt,

der

omfatter

personlige

forhold,

herunder

helbredsforhold,

kan

informeret

samtykke

gives

fremtidsfuldmægtigen, i det omfang

fremtidsfuldmagten

bemyndiger

fremtidsfuldmægtigen dertil.

Stk. 2-4. ---

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

”behandling”: ”, herunder et generelt

informeret

samtykke

til

mindre

behandlinger”.

§ 18, stk. 1, 2. og 3. pkt.,

ændres

”informeret samtykke” til: ”samtykke efter 1.

pkt.”.

§ 18

indsættes som

stk. 5:

”Stk. 5.

Sundheds- og ældreministeren kan

fastsætte nærmere regler om generelt

informeret

samtykke

til

mindre

behandlinger, herunder om samtykkets form

og indhold.”

Side 18