Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Dato: 01-09-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 1909464
Dok. nr.: 1322993
Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven
(Generelt informeret samtykke)
Vedlagt fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Generelt
informeret samtykke).
Lovforslagets indhold
Det foreslås med lovforslaget at ændre (udvide) sundhedslovens regler om informeret
samtykke på vegne af varigt inhabile patienter således, at det bliver muligt for
pårørende m.fl. til varigt inhabile at vælge at give et generelt informeret samtykke til,
at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile
patient – dvs. uden at indhente konkret informeret samtykke hver gang.
De nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen vil altså kunne vælge at
give et generelt samtykke til mindre behandlinger, men de kan også vælge ikke at
træffe et sådant valg.
En sådan mulighed for at give et generelt informeret samtykke forventes at ville kunne
bidrage til at sikre, at varigt inhabile patienter kan behandles, når det findes
hensigtsmæssigt (dvs. uden at skulle afvente et konkret samtykke fra en pårørende,
værge eller fremtidsfuldmægtig) og til at frigive tid til sundhedspersonalet, som vil
kunne undlade at kontakte de pårørende ved hver eneste mindre behandling.
Lovforslaget indeholder også et forslag om at bemyndige sundheds- og
ældreministeren til at fastsætte nærmere regler om et generelt informeret samtykke,
herunder f.eks. om hvilke behandlinger, der vil kunne være omfattet af samtykket,
hvor længe samtykket (højst) kan være gyldigt, hvilken information, der skal gives ifm.
afgivelse og eventuelle formkrav.
Proces
Sundheds- og Ældreministeriet skal bede om at modtage evt. bemærkninger til
udkastet senest
den 30. september 2020.
Bemærkninger bedes fremsendt til
med kopi til
Med venlig hilsen
Ida Lyngbeck Jensen
1