Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 524
Offentligt
2236803_0001.png
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 29. juni 2020
JOURNAL NR.
RA-2019-3200506-34
SAGSBEHANDLER: JMA/
Anvendelse af tiltalefrafald i praksis
Rigsadvokaten anmodede den 12. november 2019 de regionale statsadvokater om en
redegørelse for, hvordan reglerne om tiltalefrafald anvendes i praksis i politikredsene og
hos statsadvokaterne.
Statsadvokaterne har til brug for redegørelsen indhentet en udtalelse fra alle politikredse
om brugen af tiltalefrafald, herunder særligt i sager, hvor fængselsbetjente har været
udsat for vold eller trusler under udøvelse af tjenesten, samt i sager, hvor demente eller
psykisk
syge
begår
vold
mod
plejepersonale
på
plejehjem
eller
lignende.
Statsadvokaterne har derudover redegjort for statsadvokaternes anvendelse af
tiltalefrafald i sager vedrørende psykisk afvigende kriminelle.
Vurderingen af, hvorvidt der skal meddeles et tiltalefrafald, foretages efter
retsplejelovens regler. Da tiltalefrafald er en
sanktion
– dvs. har karakter af en straf – er
det i alle tilfælde en forudsætning for at kunne meddele et sådant, at sigtedes skyld er
utvivlsom, eller at alle faktiske omstændigheder i forbrydelsens gerningsindhold er
erkendt. Hvorvidt der i en sag skal meddeles et tiltalefrafald, vil herudover altid afhænge
af en helt konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen.
Retsplejelovens § 722, stk. 1, opregner nogle tilfældegrupper, hvor tiltalefrafald kan ske,
som suppleres af bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og
1
Page 1 of 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Orientering om Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, fra justitsministeren
2236803_0002.png
statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale. Bortset fra en opsamlingsbestemmelse i
§ 722, stk. 2, udgør retsplejelovens § 722, stk. 1, og bekendtgørelsen en udtømmende
opregning af de situationer, hvor tiltalefrafald kan ske.
De hensyn, der efter bestemmelserne taler for meddelelse af et tiltalefrafald, er bl.a.
gerningsmandens alder, at yderligere straf ikke kan forventes udmålt, at retsfølelsen ikke
lider skade, eller at gerningsmanden – eller nærtstående – er kommet alvorligt til skade.
Et tiltalefrafald kan f.eks. meddeles i sager, hvor straffelovens § 89 (tillægsstraf) er
anvendelig, når det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og
domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning, jf. § 722, stk. 1, nr. 4.
Tiltalefrafald kan forekomme både med og uden vilkår. Retsplejelovens § 723, stk. 1,
nævner de vilkår, der kan fastsættes i forbindelse med meddelelse af et tiltalefrafald.
Et betinget tiltalefrafald med vilkår vil fremgå af straffeattesten, mens et tiltalefrafald
uden vilkår ikke optages på straffeattesten.
Tiltalefrafald i sager om vold og trusler mod fængselspersonale
Det fremgår bl.a. af § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om politidirektørernes og
statsadvokaternes adgang til at meddele tiltalefrafald, at politidirektøren kan frafalde
tiltale i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 244, når der er tale
om meget begrænset voldsanvendelse mv., og der ikke er sket betydelig skade på den
forurettede. Tiltalefrafald kan betinges af, at den sigtede vedtager en bøde eller betaler
erstatning.
Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sager om
chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. i Rigsadvokatmeddelelsen. Det
fremgår bl.a. heraf, at anvendelsesområdet for bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4,
navnlig er tilfælde, hvor der er tale om mindre alvorlige trusler om vold eller meget
begrænset voldsanvendelse begået over for personalet af f.eks. en beboer på et
plejehjem eller andet opholdssted eller institution, hvor den pågældende bor eller
opholder sig, og hvor det må forventes, at den pågældende under alle omstændigheder
skal blive ved med at bo eller opholde sig.
De regionale statsadvokater har på baggrund af udtalelserne fra politikredsene generelt
oplyst, at vold begået imod fængselspersonale betragtes som meget alvorlige sager. Alle
politikredsene har oplyst, at der som udgangspunkt altid rejses tiltale for overtrædelse
af straffelovens § 119 eller andre relevante straffelovsbestemmelser i disse sager, når
betingelserne i øvrigt er opfyldt. Politikredsene er særligt tilbageholdende med at
2
Page 2 of 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Orientering om Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, fra justitsministeren
anvende tiltalefrafald i de sager, hvor § 119 overtrædelsen omfatter vold og ikke alene
trusler.
Politikredsene har endvidere oplyst, at der altid foretages en helt konkret vurdering af
hver enkelt sag, og at det også indgår i vurderingen, hvorvidt lovovertrædelsen vil have
en lovbestemt gentagelsesvirkning, eksempelvis straffelovens § 247, stk. 1, vedrørende
vold i gentagelsestilfælde.
Politikredsene har henvist til 15 konkrete sager, som de har umiddelbart kendskab til,
hvor der i 2019 er meddelt et tiltalefrafald til indsatte, der var sigtet for overtrædelse
af straffelovens § 119 i forbindelse med vold eller trusler imod fængselspersonale. I 4 af
sagerne var der vold forbundet med overtrædelsen af straffelovens § 119. I de øvrige 11
sager bestod lovovertrædelsen i trusler.
I 12 ud af de 15 sager er tiltalefrafald meddelt efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4.
Tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, gives typisk i de situationer, hvor
sigtede er varetægtsfængslet på gerningstidspunktet og bliver dømt for de forhold, der
oprindelig begrundede varetægtsfængslingen, inden sagen om overtrædelsen af
straffelovens § 119 er færdigbehandlet.
Hvis politikredsen således vurderer, at sigtede ikke vil blive idømt en tillægsstraf eller
kun en ubetydelig tillægsstraf for § 119-forholdet, kan forholdet afgøres med
tiltalefrafald, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Ved vurderingen lægges der vægt på
lovovertrædelsens grovhed og på den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og
krænkelse, samt på oplysningerne om gerningsmanden og den forventede straflængde.
Som eksempel nævnes en sag, hvor sigtede havde tildelt en fængselsbetjent et
knytnæveslag i ansigtet. Tiltalefrafaldet, der blev meddelt under henvisning til, at
sigtede ved den mellemkommende dom var idømt fængsel i 1�½ år, blev efterfølgende
påklaget og omgjort af statsadvokaten. Byretten idømte tiltalte en tillægsstraf af
fængsel i 60 dage, mens landsretten under den senere ankesag besluttede, at der ikke
skulle udmåles nogen tillægsstraf i anledning af forholdet vedrørende straffelovens § 119.
I 2 sager er tiltalefrafald meddelt i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, jf. § 1,
stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og
statsadvokaternes adgang til at meddele tiltalefrafald.
3
Page 3 of 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Orientering om Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, fra justitsministeren
2236803_0004.png
Tiltalefrafald meddeles typisk efter § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen, når indsatte
(afsonere) begår mindre alvorlige overtrædelser af § 119, stk. 1, og der er tale om meget
begrænset voldsanvendelse mv., og der ikke er sket betydelig skade på den forurettede.
I den ene sag var en indsat sigtet for at sparke en fængselsbetjent på benet. Sagen blev
afgjort med et tiltalefrafald efter forgæves forsøg på at beramme retsmøde i sagen.
Sigtede var polsk statsborger og uden kendt opholdssted. Den anden sag vedrørte trusler
mod en fængselsbetjent. Efter fængselsbetjentens forklaring virkede sigtede psykisk
ustabil og var muligvis hallucinerende på gerningstidspunktet.
I den sidste sag blev tiltalefrafald meddelt efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, jf.
§ 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og
statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale.
Bestemmelsen kan anvendes i de situationer, hvor lovovertrædelser er begået af
personer, der er undergivet foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68 eller § 69.
I den konkrete sag var en person, der i Grønland var idømt anbringelse i forvaring, sigtet
for i to tilfælde at have fremsat trusler mod to fængselsbetjente. Pågældende blev
meddelt et tiltalefrafald af statsadvokaten efter en analogi af § 2, nr. 3, i
bekendtgørelsen om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde
tiltale.
Tiltalefrafald i sager om vold mod personale på plejehjem, institutioner eller lignende
begået af psykisk afvigende personer, herunder demente
I straffesager mod personer, som kan være omfattet af straffelovens § 16 og § 69, kan
anklagemyndigheden i visse tilfælde give personer, der begår vold mod plejepersonale
mv., et tiltalefrafald i stedet for at rejse tiltale og indbringe sagen for retten med
påstand om, at der idømmes en foranstaltning efter straffelovens § 68.
Disse sager kan vedrøre personer, der allerede er undergivet en strafferetlig
foranstaltning, eller personer, der ikke er idømt en strafferetlig foranstaltning, men som
af andre årsager befinder sig på plejehjem eller anden institution, f.eks. pga. demens.
Tiltalefrafald for ny kriminalitet begået under en igangværende foranstaltning
4
Page 4 of 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Orientering om Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, fra justitsministeren
2236803_0005.png
Hvis den sigtede som følge af tidligere kriminalitet allerede er undergivet en
foranstaltning i medfør af straffelovens §§ 68 og 69, f.eks. idømt psykiatrisk behandling
eller anbringelse, kan de regionale statsadvokater frafalde tiltalen for ny kriminalitet,
medmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2, nr. 3, i bekendtgørelsen om
politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale.
Rigsadvokaten har fastsat nærmere retningslinjer om anvendelse af tiltalefrafald for
kriminalitet begået under igangværende foranstaltning i Rigsadvokatmeddelelsen,
afsnittet om psykisk afvigende kriminelle. Det fremgår heraf, at det beror på en konkret
vurdering, om statsadvokaten bør meddele tiltalefrafald i de nævnte situationer.
Statsadvokaten skal ved vurderingen bl.a. lægge vægt på den aktuelle kriminalitets art
og/eller grovhed. I de tilfælde, hvor den aktuelle kriminalitet er grovere end den
kriminalitet, der udløste den igangværende foranstaltning, og eventuelt må forventes at
udløse en mere indgribende foranstaltning, bør sagen ikke afgøres med et tiltalefrafald.
Herudover skal statsadvokaten ved vurderingen af, om sagen kan afgøres med et
tiltalefrafald, lægge vægt på antallet af tidligere meddelte tiltalefrafald for kriminalitet
begået under den igangværende foranstaltning, om foranstaltningen må forventes inden
for en kortere tid at blive ophævet eller bortfalde, f.eks. som følge af
proportionalitetshensyn, eller om der i øvrigt er behov for en anden form for
foranstaltning end den igangværende.
Statsadvokaterne har oplyst, at de i praksis altid foretager en vurdering af den allerede
idømte foranstaltning i forhold til formålet om at forhindre ny kriminalitet, sammenholdt
med lægelige anbefalinger/udtalelser i den eksisterende foranstaltningssag og
eventuelle nye udtalelser indhentet i forbindelse med den ny kriminalitet.
Statsadvokaterne ser endvidere på karakteren og farligheden af den ny kriminalitet,
under hvilke forhold den ny kriminalitet er begået, samt om den ny kriminalitet skønnes
at ville medføre en (ny) særforanstaltning med eller uden længstetid, jf. straffelovens §
68 a og § 69 a.
Hvis sigtede i forvejen er undergivet en foranstaltning uden længstetid, vil dette tale
imod at rejse tiltale med påstand om en ny foranstaltning med længstetid, idet den nye
kriminalitet i så fald i praksis medfører en lempelse af foranstaltningen. I en sådan
situation kan statsadvokaten vælge at meddele et tiltalefrafald. Hvis sagen ikke kan
afgøres med et tiltalefrafald, rejses tiltale, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. I den
forbindelse vil anklagemyndigheden typisk nedlægge påstand om, at det har sit
5
Page 5 of 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Orientering om Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, fra justitsministeren
forblivende med den igangværende foranstaltning, hvilket vil betyde, at den tidligere
idømte foranstaltning fortsætter og omfatter den nye kriminalitet.
Statsadvokaterne har endvidere oplyst, at en stor del af de tiltalefrafald,
statsadvokaterne meddeler til personer, der allerede er undergivet en foranstaltning,
vedrører overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, i form af (simpel) vold eller trusler
mod ansatte på psykiatriske afdelinger, bosteder eller lignende. Der er som oftest tale
om verbale trusler eller slag, skub eller lignende, ofte begået i sammenhæng med den
ansattes myndighedsudøvelse over for den pågældende i form af grænsesætning,
medicinering eller tvangsindgreb. Statsadvokaterne har også meddelt tiltalefrafald for
bl.a. trusler mod andre personer, hærværk, overtrædelse af knivloven eller besiddelse
af euforiserende stoffer.
Et tiltalefrafald som følge af kriminalitet begået under en igangværende foranstaltning
har bl.a. den konsekvens, at statsadvokaterne underretter relevante aktører om
tiltalefrafaldet, herunder den behandlingsansvarlige overlæge (for personer, der er dømt
til psykiatrisk behandling eller anbringelse), Kriminalforsorgen (hvis pågældende er under
tilsyn), eller kommunen (hvis pågældende er dømt til tilsyn af kommunen eller
anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap). Formålet med
underretningen er bl.a., at overlægen, Kriminalforsorgen eller kommunen kan ændre en
behandling eller et tilsyn, eller indlægge eller anbringe den pågældende, hvis
foranstaltningen giver mulighed for dette.
Tiltalefrafald indgår tillige i domstolenes behandling af spørgsmål om opretholdelse,
ændring, forlængelse eller ophævelse af en idømt foranstaltning.
Tiltalefrafald til psykisk afvigende kriminelle, som ikke allerede er idømt en
foranstaltning
I sager, hvor den sigtede må antages at være omfattet af personkredsen i straffelovens
§ 16 eller § 69, men hvor pågældende ikke er undergivet en foranstaltning efter
straffelovens § 68, kan anklagemyndigheden – når nærmere angivne betingelser er opfyldt
– afgøre sagen med et tiltalefrafald.
Tiltalefrafald vil særligt være relevant i de tilfælde, hvor en foranstaltning er
unødvendig, fordi den sigtede allerede er anbragt et egnet sted (f.eks. et plejehjem,
bosted eller lignede), hvor der kan tages hensyn til pågældendes særegne psykiske
tilstand, og/eller vedkommende allerede er underlagt vilkår af en sådan karakter, som
man må forvente, at vedkommende vil blive idømt under en straffesag.
6
Page 6 of 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Orientering om Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, fra justitsministeren
Tiltalefrafald vil typisk blive meddelt efter § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 792 af
18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at meddele
tiltalefrafald, (hvis der er tale om begrænset voldsanvendelse
og der ikke er sket
betydelig skade på forurettede)
eller retsplejelovens § 722, stk. 2 (andre tilfælde).
Det vil også i disse tilfælde bero på en konkret vurdering, om betingelserne for at
meddele et tiltalefrafald i medfør af § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 792 af 18.
juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at meddele
tiltalefrafald er opfyldt. I denne vurdering vil bl.a. indgå oplysninger om den aktuelle
kriminalitets grovhed og art samt oplysninger om gerningsmandens personlige forhold,
herunder om gerningsmanden allerede er anbragt på et egnet opholdssted eller lignende.
Det er efter bekendtgørelsen politikredsen, der har kompetencen til at meddele
tiltalefrafald i disse sager.
Statsadvokaterne har oplyst, at politikredsene er opmærksomme på muligheden for at
anvende tiltalefrafald i forhold til denne persongruppe i tilfælde af, at de anmeldes for
mindre alvorlig vold mod f.eks. plejepersonale. Politikredsene har oplyst, at der i
overensstemmelse
med
retningslinjerne
foretages
en
konkret
afvejning
af
kriminalitetens grovhed over for behovet for, at den pågældende idømmes en
foranstaltning til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser. Som eksempler på sager,
hvor politikredsene har meddelt tiltalefrafald i medfør af bekendtgørelsen § 1, stk. 1,
nr. 4, nævnes følgende sager:
En person var sigtet for på et plejehjem at have hevet en plejeassistent i håret,
bukket vedkommendes fingre og nikket vedkommende en skalle. Ved afgørelsen
blev der blandt andet lagt vægt på, at der ikke var sket nogen betydelig skade,
og at det på baggrund af oplysningerne om sigtedes helbred stod klart, at sigtede
ikke ville være i stand til at afgive forklaring i retten.
En person, der var under udredning for demens, var sigtet for at have tildelt en
plejeassistent et slag i hovedet og på brystkassen i forbindelse med et
hjemmebesøg. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der ikke var sket
betydelig skade på forurettede.
En person, som led af Alzheimers, var sigtet for på et ældrecenter at have tildelt
en social- og sundhedsassistent to knytnæveslag i ansigtet. Ved afgørelsen blev
7
Page 7 of 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Orientering om Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, fra justitsministeren
der lagt vægt på, at der ikke var sket betydelig skade, og at sigtede grundet sin
sygdom ikke var fundet egnet til afhøring af politiet.
En person, som var udviklingshæmmet, var sigtet for på et plejehjem at have
tildelt en plejeassistent et knytnæveslag i ansigtet, i forbindelse med at
plejeassistenten skulle hjælpe sigtede af med en trøje. Ved afgørelsen blev der
lagt vægt på, at der ikke var sket nogen betydelig skade.
I andre tilfælde, hvor personer på bosteder, plejehjem og lignende begår vold mv. mod
plejepersonale, kan anklagemyndigheden, hvis der foreligger særlig formildende
omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af
almene hensyn, meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 2.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der kan meddeles tiltalefrafald efter § 722, stk.
2. I denne vurdering lægges vægt på kriminalitetens art, kriminalitetens grovhed,
herunder eventuelle skader, og om sigtede tidligere har fået tiltalefrafald. Politikredsen
skal
forelægge
spørgsmålet
om
tiltalefrafald
efter
denne
bestemmelse
for
statsadvokaten.
Statsadvokaterne har oplyst, at der i flere sager inden for de senere år er meddelt
tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 2, i tilfælde, hvor sigtede f.eks. har begået
mere alvorlig vold mod ansatte på bosteder mv., og hvor den pågældende allerede er
anbragt på et bosted eller lignende, der kan tage hensyn til personens særegne psykiske
tilstand, og hvor hjemlen i § 1, nr. 4, i bekendtgørelsen ikke kan anvendes. Det er dog
statsadvokaternes opfattelse, at voldelig adfærd fra demente på plejehjem i meget vidt
omfang ikke anmeldes.
Som eksempel på en sag, hvor en sigtet blev meddelt et tiltalefrafald efter
bestemmelsen, nævnes en sag vedrørende en 76-årig mand, der på grund af svær demens
var anbragt på et plejehjem. Pågældende var sigtet for 9 forhold af vold i form af spark,
knytnæveslag m.v. begået mod plejepersonale og mod en anden beboer på
plejehjemmet. Statsadvokaten lagde ved afgørelsen vægt på, at den pågældende led af
demens, og at der efterfølgende var truffet en række foranstaltninger på plejecentret
for at sikre personalet og de øvrige beboere mod, at han igen begik vold mod dem.
Statsadvokaten lagde tillige vægt på, at pågældende efter det oplyste ikke kunne deltage
i retsmøder i sagen eller medvirke til udarbejdelsen af en mentalundersøgelse.
8
Page 8 of 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Orientering om Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, fra justitsministeren
2236803_0009.png
Anvendelse af tiltalefrafald i andre tilfælde
I øvrigt anvendes muligheden for at give tiltalefrafald i medfør af retsplejelovens § 722,
stk.
2,
for
eksempel
i
tilfælde,
hvor
den
sigtede
i
forbindelse
med
en
færdselslovsovertrædelse er kørt galt, og vedkommende selv eller pårørende, som
passagerer, er kommet meget alvorligt til skade. Bestemmelsen er endvidere igennem
tiden anvendt overfor ganske unge jævnaldrene kærestepar, der har haft samleje efter
gensidig forståelse, hvor den ene part er under 15 år.
Sammenfatning
Rigsadvokaten har noteret sig, at statsadvokaterne generelt finder, at politikredsene
anvender tiltalefrafald i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven og i
bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokaternes
adgang til at frafalde tiltale samt de fastsatte retningslinjer i Rigsadvokatmeddelelsen.
Der foretages således i hver enkelt sag en helt konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i sagen, og der er stor opmærksomhed på at afveje hensynet til
retsforfølgningen i forhold til korrekt ressourceanvendelse mv. Samtidig har
politikredsene stor fokus på, at vold og trusler mod offentligt ansatte i tjenesten er
meget alvorlige sager, hvorfor kredsene også udviser særlig tilbageholdenhed med
anvendelsen af tiltalefrafald, særligt når der er tale om sager om vold og lignende mod
fængselspersonale, hvorimod tiltalefrafald anvendes i lidt videre omfang, når der er tale
om vold begået af personer, der må antages at være omfattet af personkredsen i
straffelovens § 16 eller § 69, og den pågældende allerede er velanbragt på en institution
eller lignende.
Statsadvokaterne vil følge området i forbindelse med det løbende tilsyn med
straffesagernes behandling.
På baggrund af oplysningerne fra statsadvokaterne er det Rigsadvokatens vurdering, at
der ikke er grundlag for at iværksætte særlige tiltag på området.
Med venlig hilsen
Jan Reckendorff
Rigsadvokat
9
Page 9 of 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Orientering om Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, fra justitsministeren
10
Page 10 of 10