Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 511
Offentligt
2231601_0001.png
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. august 2020
Operativt kontor
Nikolaj Rævdal
2020-0039-0253
1583440
Regeringen har besluttet, at der skal oprettes en ny styrelse under Justitsmi-
nisteriet. Styrelsen kommer til at hedde Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
I første omgang vil styrelsen navnlig skulle understøtte sundhedsmyndighe-
dernes arbejde med testning som led i indsatsen mod COVID-19 og sikre,
at Danmark har den nødvendige adgang til bl.a. værnemidler og kritiske res-
sourcer.
Etableringen af Styrelsen for Forsyningssikkerhed tager afsæt i erfaringerne
med håndteringen af COVID-19 i Danmark. Der har været fokus på, at sty-
relsen skal bidrage med konkret operativ merværdi, og at snitflader til øvrige
myndigheder fastlægges sådan, at opgaver og ansvar følger de faktiske ka-
paciteter og kompetencer, der skal til for at omsætte beslutninger til praktisk
handling. Samtidig har der i arbejdet været fokus på ikke i unødigt omfang
at opbygge overlappende og parallelle kapaciteter.
Afsættet for Styrelsen for Forsyningssikkerheds opgaver vil være den bety-
delige videreudvikling af Den Nationale Operative Stab (NOST) under
Rigspolitiet, som har været i funktion siden COVID-19’s indtog i Danmark.
NOST’en har i tæt samarbejde med en række andre myndigheder arbejdet
med at opbygge robuste offentlige lagre af bl.a. værnemidler, forbrugsstof-
fer og andet kritisk udstyr. Styrelsen vil skulle fortsætte arbejdet med at un-
derstøtte sundhedsmyndighedernes testning i forbindelse med COVID-19.
Det bliver derfor styrelsens centrale opgave at bistå med at understøtte til-
gængelighed af forbrugsstoffer og understøtte den praktiske udmøntning af
sundhedsmyndighedernes testning mv.
Styrelsen vil derudover skulle tilrettelægge sit arbejde med henblik på – i
forlængelse af COVID-19-krisen – at kunne understøtte samfundets bered-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 511: Orientering om ny styrelse, fra justitsministeren
skab i forhold til andre fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på
særlige kritiske ressourcer.
Styrelsen for Forsyningssikkerheds opgaver vil blive fastlagt løbende i lyset
af bl.a. udviklingen af COVID-19, men styrelsen vil særligt have fokus på
bl.a. følgende opgaver:
-
Tilvejebringelse af et nationalt overblik over lagre af vitale værne-
midler, forbrugsstoffer, medico-udstyr mv. og andre kritiske res-
sourcer.
Tilvejebringelse af et overblik over aktuel og potentiel national pro-
duktion af kritiske ressourcer.
Vurdering af behovet for opbygning af nationale lagre af særligt kri-
tiske ressourcer.
Opbygning og forvaltning af nationale lagre, herunder fastlæggelse
af indkøbs- og lagermodel.
Inddragelse af relevante internationale erfaringer med lagre af sær-
ligt kritisk ressourcer.
Fastholde og udbygge netværk og samarbejder med private aktører.
Opbygning af et EU-lager for værnemidler under EU’s civilbeskyt-
telsesmekanisme, som er blevet tildelt Danmark.
Fortsat koordinering af samarbejde og praktisk understøttelse af test-
ning i samfundssporet i regi af Testcenter Danmark.
-
-
-
-
-
-
-
Styrelsens opgaveløsning vil i høj grad bero på, at øvrige myndigheder, her-
under særligt beredskabsmyndighederne, sundhedsmyndighederne, regio-
nerne og kommunerne, understøtter og leverer den fornødne bistand til op-
gaveløsningen. Opstartsfasen vil have fokus på at skabe de nødvendige fora,
hvor øvrige relevante myndigheder kan indgå i et forpligtende samarbejde
med styrelsen.
Fungerende direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed bliver vicedirek-
tør i Udenrigsministeriet Lisbet Zilmer-Johns, som vil fungere i stillingen
fra den 28. august 2020, hvor styrelsen også forventes oprettet og i drift.
Styrelsen forventes i opstartsfasen at bestå af op til 20-30 medarbejdere og
vil løbende blive opbygget i takt med, at de nøjagtige opgavesnit fastlægges,
og styrelsen har et endeligt overblik over de nødvendige kompetenceprofi-
ler. Det forventes, at styrelsen ved fuld drift vil bestå af ca. 60-70 medarbej-
dere.
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 511: Orientering om ny styrelse, fra justitsministeren
Styrelsen for Forsyningssikkerhed vil til en start blive placeret i Birkerød i
tilknytning til Beredskabsstyrelsen, hvor der er ledige lokaler. Placeringen
sikrer muligheden for tæt og effektiv koordinering med en række af de myn-
digheder, som på nuværende tidspunkt leverer indsatser til bekæmpelsen af
COVID-19 i Danmark. Endvidere er den geografiske placering med til at
sikre en smidig overdragelse fra NOST’en til styrelsen.
Jeg vil også snarest muligt og i forbindelse med etablering af Styrelsen for
Forsyningssikkerhed sende et aktstykke til Folketingets Finansudvalg for at
sikre bevilling til styrelsens arbejde i 2020.
Denne orientering er samtidig fremsendt til Folketingets Retsudvalg.
Nick Hækkerup
/
Nanna Skriver Dall
3