Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 508
Offentligt
Hej
Jeg har brug for, at blive hørt. Helt præcist har jeg brug for, at I får de ansvarlige for de nuværende
Covid-19 retningslinjer for sundhedspersonale i tale og får dem til at vågne op. Nu!
Jeg er 38 år, har muskelsvind, sidder i kørestol og bruger Vpap maskine dagligt. Jeg har en
lungekapacitet på 27% på en god dag,- uden snot, forkølelse og anden sygdom.
Derudover har jeg en BPA ordning og et hjælperteam ansat, som dagligt overvåger, passer og plejer
mig i alle henseender.
Da Covid-19 kom til Danmark, stod vi, som resten af Danmark, med en ny situation vi skulle
håndtere. Jeg skulle som arbejdsleder forsøge, at balancere imellem; Hvad er rationelt i forhold til
mine hjælpere, hvad er unødvendigt og hvordan skal hverdagen se ud, med et handicap som mit, et
hjælperbehov og et team som stadig skal kunne fungere i samfundet, når de ikke er på job
(hjælperne har børn, ægtefæller mv.)
Pludselig kunne jeg ikke købe håndsprit de steder hvor jeg normalt køber. Jeg formoder at nogle
enten lukrerede på situationen og havde hamstret alt det sprit som jeg normalt kunne købe eller at
det var blevet inddraget i beredskabet, så det ville blive fordelt efter behov. Derfor følte jeg mig
næsten heldig, da Respirationscenter Øst som jeg er tilknyttet informerede mig om, at jeg ville
kunne købe Håndsprit mm. via deres forhandleraftale og jeg ville desuden få sendt visirer og
mundbind til mine hjælpere ugentligt. Jeg fik også retningslinjer for hvornår de skulle bruge
værnemidlerne. Disse var dog ikke uddybende i forhold til mig liv. Mine hjælpere har derfor brugt
mundbind inden for i mit hus siden 08. Marts 2020. Det er også dagen hvor jeg gik i selvisolation.
Indtil dags dato har jeg kun været uden for min egen matrikel 5 gange. Sådan er et liv i selvisolation
når man er udsat og ikke har nogen god lungefunktion.
I slutningen af maj lavede jeg status over, hvad jeg havde hjemme af værnemidler og jeg havde
rigtig mange visirer og en del masker hjemme og vi brugte ikke beholdningen så hurtigt som
forventet, så jeg informerede Respirationscenter Øst om, at jeg gerne ville holde en pause med
leveringerne, så andre med behov også kunne få. Jeg ønskede ikke, at hamstre og ville ikke risikere,
at der ikke var til alle.
I juli er der så kommet ny vejledning ud til Respirationscenter Øst vedr. Mine hjælperes brug af
værnemidler. De skal nu kun bruge visirer og intet mundbind! Jeg er utroligt undrende over denne
anbefaling. Dvs. Mine hjælpere som er 165-185 cm høje, der skal arbejde med mig der sidder i ca.
1m højde i en kørestol skal bære visir helt tæt på mig? Hvis man står tæt på en som sidder ned,
ifører sig et visir og trækker vejret; Hvor ender al luften så henne? Det er korrekt, lige i mit ansigt.
Men jo, det er åbenbart rigtigt og helt seriøst. Det forventes, at mine hjælpere som færdes i
samfundet (selvfølgelig fornuftigt, men stadig!), har sociale liv, børn og familier, skal udsætte sig
selv for den “almindelige” risiko i samfundet og så komme hjem til mig, som har levet i
selvisolation siden 08. Marts 2020 og indtil i dag, og så udsætte mig for risiko og smittefare.
Jeg vil gerne have en udførlig guide i hvordan mine hjælpere skal gøre dette med visir på;
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 508: Henvendelse af 11/8-20 fra Annette Søndergaard om covid-19 retningslinjer for sundhedspersonale
Køre bil: Når jeg skal til læge/sygehus mm. så er jeg NØDT til at sidde i min bil med min hjælper.
Han/hun har kun visir til
rådighed nu. Et visir er lavet af “billig” plastic, så ens udsyn er enormt
dårligt. Det er ligesom at kigge i et spejl. Afstandsbedømningen er væk. Derudover reflekterer lys
også i det. Det ville være decideret livsfarligt, at sende en hjælper ud i en 2 tons tung kassebil med
visir på. Så hvordan mener i opgaven skal udføres forsvarligt for både mig og hjælper?
Putte sejl på mig: Jeg skal liftes når jeg skal på toilettet og når jeg skal bade og når jeg skal i seng.
Det indebærer at stå så tæt på mig som muligt, for at skåne ryggen imens der lægges to nylon
stropper rundt om mine ben, rettes til og gøres klar til liftning. Hvordan mener i opgaven skal
udføres forsvarligt for både mig og hjælper?
Toiletbesøg: Hjælperen er enormt tæt på mig fysisk under toiletbesøg. Hvordan mener i opgaven
skal udføres forsvarligt for både mig og hjælper?
At bade mig: At bade “en som mig” tager ca. 1. Time. 1 time i et badeværelse med et visir som
dugger til, så hjælperen ikke kan udføre sine opgaver sikkert på et vådt gulv. Igen også enrmt tæt på
mig og med visir på hjælperen, så blæser al hjælperens udåndingsluft direkte ned i mit ansigt.
Hvordan mener i opgaven skal udføres forsvarligt for både mig og hjælper?
At lave mad: Når man laver mad, så dugger visiret præcis som ved badning. I madlavningen
tilsætter vi så bare skarpe knive til risiko faktoren. Hvordan mener i opgaven skal udføres
forsvarligt for både mig og hjælper?
Mine hjælpere i en BPA ordning er ufaglærte, de arbejder til den laveste sats fastsat af Kalundborg
kommune. På trods af dette, så knokler de døgnet rundt, året rundt, for at jeg kan have et værdigt og
godt liv. Dette har de også gjort siden Covid-19 kom til Danmark og gør det fortsat. Men for at de
kan udføre deres arbejde sikkert,- både for dem og for mig, så er der brug for, at I omgående ændrer
de retningslinjer, så mine hjælpere igen kan få adgang til mundbind, så de kan udføre deres arbejde
sikkert og trygt for alle. Det er et ganske urimeligt pres i lægger på både dem og mig, ved blot at
udstikke retningslinjer om brug af visirer som på ingen måde beskytter hverken dem eller mig.
Og jo, jeg har forsøgt at skaffe mundbind selv, men da jeg ikke har råd til at betalt næsten 1.000 kr
for 50 stk mundbind, så er det IKKE en mulighed for mig, som førtidspensionist, at købe dem på
“det sorte marked”.
Jeg har brug for hjælp og jeg har brug for hjælpen NU. Derfor bliver denne mail sendt til dig og jeg
håber, at du har mulighed for at hjælpe.
Venlig hilsen
Annette Søndergaard
Parkvej 29
4490 Jerslev Sj.