SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 503
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: DAICY

Sagsnr.: 1705018

Dok. nr.: 1296417

Dato: 10-08-2020

Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til syge-

husbyggeri

Version august 2020

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ...................................................................................................................... 1

Generelle bestemmelser ............................................................................................................... 3

Anvendelse af bevillingen ............................................................................................................. 4

Udbetalingsanmodning ................................................................................................................. 6

Finansiering, fastlæggelse af finansieringsprofil og P/L-regulering .............................................. 8

Udgifter inden for totalrammen ................................................................................................. 11

6.1

Direkte udgifter ................................................................................................................ 11

6.2

Indirekte udgifter ............................................................................................................. 13

6.3

Omkostningsfordeling ...................................................................................................... 13

6.4

Økonomisk sparsommelighed .......................................................................................... 14

6.5

Styringsmæssige rammer ................................................................................................. 14

6.6

Aktivering af aktivet ......................................................................................................... 14

Indtægter .................................................................................................................................... 15

Anbringelse, udbetaling og renter .............................................................................................. 16

Standardrapportering ................................................................................................................. 17

9.1

Kvartalsvis rapportering ................................................................................................... 17

9.2

Rapportering vedr. investeringsprofiler ........................................................................... 18

9.3

Rapportering vedr. effektiviseringsgevinster ................................................................... 18

9.4

Rapportering ved centrale faseovergange ....................................................................... 19

9.5

Rapportering vedr. delprojekters bevillingsafslutning ..................................................... 19

9.6

Rapportering vedr. anlægsregnskab ................................................................................ 19

9.7

Evalueringsrapport ........................................................................................................... 21

9.8

Oversigt over formkrav til rapportering ........................................................................... 21

Sanktionsmuligheder .............................................................................................................. 24

Ikrafttrædelse ......................................................................................................................... 25

Bilag 1. Kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet om kvalitetsfondsbyggerierne ........ 25

1. Struktur for rapporteringen .................................................................................................... 25

2. Kommentarer til indholdet af rapporten ................................................................................ 25

2.1.

Indledning .................................................................................................................... 25

2.2.

Ledelseserklæring ........................................................................................................ 26

2.3.

Revisionserklæring til regionsrådet ............................................................................. 26

2.4.

Overblik (overordnet kortfattet status) ....................................................................... 26

2.5.

Rapportering pr. projekt .............................................................................................. 27

2.6.

Generelle principper .................................................................................................... 31

Bilag 2. Koncept for opfølgning på effektiviseringskravene................................................................. 33

1. Formål med Sundheds- og Ældreministeriets opfølgning ...................................................... 33

1.1.

Anvendelse af rapporteringen ..................................................................................... 33

2. Krav til opfølgning på realisering af effektiviseringsgevinster ................................................ 33

2.1.

Opdeling i kategorier ................................................................................................... 34

2.2.

Beskrivelse af effektiviseringstiltag ............................................................................. 34

2.3.

Risikovurdering ............................................................................................................ 34

3. Afrapporteringens format ...................................................................................................... 35

Bilag 3. Skemaer til regionernes rapportering ..................................................................................... 36

Bilag 3.1. Skema 1

–

Kvartalsstatus på økonomi og byggefremdrift ............................................... 36

Bilag 3.2. Skema 2 - Projektøkonomi og udgiftsprofil for hele projektet ........................................ 38

Bilag 3.3. Skema 3a - Projektets besparelseskatalog ....................................................................... 40

Bilag 3.4. Skema 3b

–

Projektets optionsliste .................................................................................. 41

Bilag 3.5. Skema 3c

–

Væsentlige ændringer, der er besluttet inden for seneste kvartal ............... 42

Bilag 3.6. Skema 4

–

Fordeling af budget til it, udstyr og apparatur mv. ......................................... 43

Side | 1

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.7. Skema 5 - Oversigt over ejendomme til afhændelse ....................................................... 44

Bilag 3.8. Skema 6 - Oversigt over deponerede midler samt forventet investeringsprofil i de

kommende 4 kvartaler .................................................................................................................... 45

Bilag 3.9. Skema 7 - Økonomisk færdiggørelse ............................................................................... 47

Bilag 3.10. Skema 8

–

Gældende tidsplan ....................................................................................... 49

Bilag 3.11. Skema 9 - Tvister ............................................................................................................ 50

Bilag 3.12. Tidsplan for effektiviserings- og faserapportering ......................................................... 51

Bilag 3.13. Stamkort F1 - Oversigt over kvalitetsfondsprojektets areal og kvadratmeterpriser ...... 52

Bilag 3.14. Stamkort F2 - Oversigt over sengepladser i kvalitetsfondsprojektet og samlet hospital

........................................................................................................................................................ 53

Bilag 3.15. Stamkort F3 - Forventet behandlingskapacitet i samlet hospital .................................. 54

Bilag 3.16. Stamkort F4 - Udnyttelsesgrader i samlet hospital ........................................................ 55

Bilag 3.17. Effektiviseringsskema A

–

oversigtstabel af effektiviseringstiltag ................................. 56

Bilag 3.18. Effektiviseringsskema B

–

beskrivelse af hvert enkelt effektiviseringstiltag .................. 57

Bilag 4. Ledelseserklæring ................................................................................................................... 59

Bilag 5. Den uafhængige revisors erklæring til brug for kvartalsrapportering til regionsrådet ........... 60

Bilag 6. Den uafhængige revisors erklæring til brug for anlægsregnskab ............................................ 64

Bilag 7. Koncept for evaluering af afsluttede kvalitetsfondsbyggerier ................................................ 67

Side | 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Generelle bestemmelser

I forbindelse med Kvalitetsfondens investering i en moderne sygehusstruktur er Sundheds-

og Ældreministeriet bemyndiget til at fastsætte regler for henholdsvis regional egenfinan-

siering, midler fra kvalitetsfonden og provenu fra låneoptagelse med henblik på at sikre, at

midlerne alene kan anvendes til udgifter, der følger af det endelige statslige tilsagn,

jf.

tekstanm. nr. 124 til Finanslovens § 16.

Formålet med denne instruks er at opstille de forpligtelser, der pålægges regionerne i

forbindelse med modtagelse af tilskud til sygehusbyggeri fra Kvalitetsfonden.

Regnskabsinstruksen skal betragtes som et tillæg til regionens eget kasse- og regnskabsre-

gulativ samt tilhørende bilag samt regionens øvrige instrukser tilknyttet det kvalitets-

fondsstøttede projekt, herunder projektets styringsmanual og underliggende instrukser. I

regnskabsinstruksen opstilles således specifikke krav til regnskab og rapportering i forbin-

delse med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.

Hvor der i instruksen henvises til supplerende notater, er formålet udelukkende at uddybe

baggrunden for de bestemmelser, der fremgår af instruksen. En samlet liste over supple-

rende notater og øvrige relevante dokumenter er vedlagt som Bilag 8.

Side | 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Anvendelse af bevillingen

Kvalitetsfondsstøtte ydes som et specifikt statsligt tilskud, og er derfor omfattet af regler-

ne om tilskudsadministration på det statslige område,

jf. budgetvejledning 2016, pkt.

2.4.8. samt Moderniseringsstyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, 2016.

Modtager af tilskuddet er regionerne. Sundheds- og Ældreministeriet er tilskudsgiver.

Det samlede statslige tilskud til sygehusbyggeri fra Kvalitetsfonden udgør 24,75 mia. kr.

(09 P/L) ud af den samlede bevilling på 41,4 mia. kr. (09 P/L). Samlet bevilling samt mate-

rielle tilsagnsvilkår fremgår af de enkelte tilsagn til de i alt 16 projekter.

Det overordnede formål med bevillingen er, at der inden for hvert enkelt projekts total-

ramme etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de

kapacitetsforudsætninger, som fremgår af tilsagnet. Med denne formulering forstås, at

kapaciteten skal svare til det af regionen forventede behov ved ibrugtagning,

jf. notat om

Sundheds- og Ældreministeriets vurdering af regionernes overholdelse af tilsagnskrav i

kvalitetsfondsprojekterne af 15/1 2019, som er oversendt til regionerne 21. marts 2019.

Det overordnede formål kan ikke fraviges.

Et fuldt funktionsdygtigt sygehus er primært defineret ved, at det ikke kræver betydelige

reinvesteringer umiddelbart efter ibrugtagning for at kunne fungere som forudsat. Det

indebærer bl.a., at bygningerne skal være behørigt apteret og bestykket med apparatur og

myndighedsgodkendt til det planlagte formål,

jf. notat om Sundheds- og Ældreministeriets

vurdering af regionernes overholdelse af tilsagnskrav i kvalitetsfondsprojekterne af 15/1

2019, som er oversendt til regionerne 21. marts 2019.

Et tidssvarende sygehus er primært defineret ved, at det kan opfylde dets forudsatte funk-

tioner i den nye sygehusstruktur. Det indebærer bl.a. effektiv opgaveløsning og bedre

ressourceudnyttelse, tidssvarende it og apparatur, fleksibelt byggeri, effektiv arealudnyt-

telse, bedre logistik og nye arbejdsgange,

jf. notat om Sundheds- og Ældreministeriets

vurdering af regionernes overholdelse af tilsagnskrav i kvalitetsfondsprojekterne af 15/1

2019, som er oversendt til regionerne 21. marts 2019.

Den fastlagte investeringsramme er en totalramme og er bindende i hele projektperioden.

Dette betyder, at regionen ikke må øge investeringsrammen til projektet ved tillægsbevil-

linger eller på anden vis egenfinansiere dele af projektet. På samme vis må elementer som

udtages af kvalitetsfondsprojektet, fx i henhold til projektets besparelseskatalog (change

request-katalog), ikke etableres parallelt med kvalitetsfondsprojektet for regionens egne

midler.

Det er regionens ansvar at sikre, at projektet gennemføres inden for den fastlagte investe-

ringsramme. Heraf følger, at det er regionens ansvar at sikre det nødvendige økonomiske

råderum til uforudsete udgifter inden for investeringsrammen. Regionen forudsættes i

den forbindelse at foretage en nøje opfølgning på økonomien og byggefremdriften i pro-

jektet og foretage de nødvendige tilpasninger af projektet for at sikre overholdelse af den

fastlagte ramme. Regionen sikrer herunder, at de nødvendige styringsmæssige rammer til

stadighed er designet, implementeret og fungerer effektivt.

Der stilles i tilsagnet betingelse om, at IT, udstyr og apparatur mv. skal udgøre en bestemt

del af den samlede bevilling, for at formålet kan opfyldes. Det konkrete beløb, der forud-

sættes afsat til IT, udstyr og apparatur mv. fremgår af det endelige tilsagn til det enkelte

Side | 4

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

projekt. Det nominelle krav til investeringer i it, udstyr og apparatur mv., der er angivet i

09-pl, pl-reguleres i stedet med 2014 som basisår,

jf. brev til Danske Regioner af 19/8

2015.

Det vil fortsat være regionernes ansvar at sikre, at investeringerne samlet set under-

støtter opfyldelse af tilsagnskravet om, at der etableres et fuldt funktionsdygtigt og tids-

svarende sygehus inden for totalrammen.

Det er en tilsagnsbetingelse, at sygehusbyggeriet resulterer i mere effektiv arbejdstilrette-

læggelse, kapacitetsudnyttelse, mv. Der er derfor fastsat et effektiviseringskrav på bag-

grund af driftsbudgettet for de funktioner/matrikler der samles i nybyggeriet. Effektivise-

ringsgevinsten realiseres i år 1 efter ibrugtagning af det nye hospital. Gevinsten indgår ikke

i finansieringen af det nye byggeri.

Side | 5

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Udbetalingsanmodning

Regionen kan anmode om udbetaling af kvalitetsfondsmidler efter modtagelse af regerin-

gens endelige tilsagn. Udbetalingsanmodningen bør senest tilgå Sundheds- og Ældremini-

steriet, når første licitationsresultat foreligger. Regionen skal kun indsende særskilt an-

modning om udbetaling ved første anmodning om udbetaling af kvalitetsfondsmidler.

Herefter vil udbetalinger være knyttet op på den kvartalsvise rapportering. Der er ikke en

fast sagsbehandlingstid, men Sundheds- og Ældreministeriet tilstræber en effektiv be-

handling af regionens udbetalingsanmodning.

Ved anmodning om udbetaling af kvalitetsfondsmidler bedes regionerne bekræfte, at

projektet fortsat lever op til de betingelser, som det endelige tilsagn byggede på.

Således bekræftes, at projektet er realistisk og robust inden for den samlede totalramme

samt at projektet overholder de specifikke tilsagnsbetingelser. Som grundlag for ministeri-

ets behandling anmodes regionerne om at indsende materiale som beskrevet nedenfor.

Investeringsrammen for det samlede byggeri opdeles i delelementer, fx svarende til regi-

onsrådets bevillinger, forventede delprojekter, etaper, kontrakter, faser eller lignende.

Opdelingen i rapporteringen svarer til regionens styring af projektet. Det forudsættes, at

hver del klart kan afgrænses med tilhørende budgetter og milepæls- og tidsplan. Rappor-

tering på delprojektet/fase/bevillingen bør med henblik på at fremme gennemsigtighed

være på i størrelsesordenen 300-400 mio. kr. og strække sig over ca. 3-4 år. Hvis rapporte-

ringen på delprojekt/fase/bevilling er større end det angivne, drøftes det konkret mellem

den enkelte region og Sundheds- og Ældreministeriet. Tværgående bevillinger til fx byg-

herreorganisation og rådgiverudgifter vil naturligt strække sig over hele projektperioden.

Det samlede projektbudget periodiseres på år, således at udgiftsprofilen kan benyttes til

fastlæggelsen af projektets udbetalingsprofil,

jf. afsnit 5.

Herudover skal projektets bespa-

relseskatalog, samlede reserver samt forbrug til IT, udstyr og apparatur mv. periodiseres i

den økonomiske oversigt,

jf. Bilag 3.2.

Det forudsættes, at regionsrådet på forhånd udarbejder en beskrivelse af proceduren for

regionens håndtering af konkrete ændringsønsker med udgiftskonsekvenser i den videre

proces og som led heri opstiller og beslutter et besparelseskatalog over de umiddelbare

projekttilpasninger, der konkret gennemføres, hvis der opstår budgetproblemer, så den

fastlagte investeringsramme overholdes,

jf. Bilag 3.3.

Der skal vedlægges en opdateret og af byggeorganisationen uafhængigt kvalificeret risiko-

profil. Endvidere skal vedlægges en af byggeorganisationen uafhængig bekræftelse af, at

der med et besparelseskatalog og generelle reserver er tilstrækkelig robusthed til at hånd-

tere de økonomiske risici i projektet.

Regionen bedes herudover specificere bevillingsrammen til IT, udstyr og apparatur mv.,

jf.

Bilag 3.6.

Det skal angives hvilke ejendomme, der i forbindelse med projektet skal afhændes. Regio-

nerne skal således oplyse de pågældende ejendommes matrikelnummer, årstal for fraflyt-

ning, areal der frasælges, offentlige vurdering og bindinger,

jf. Bilag 3.7.

Provenu ved salg

af nedlagte sygehusbygninger mv. skal anvendes til at indfri låneoptagelse tilknyttet kvali-

tetsfondsinvesteringerne på sygehusområdet.

Side | 6

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Udbetaling af kvalitetsfondsmidler er betinget af, at regionen har hensat den forudsatte

egenfinansiering i henhold til tilsagnet,

jf. afsnit 8.

Dette bekræftes ved første anmodning

om udbetaling,

jf. Bilag 3.8.

Regionen skal ved udbetalingsanmodning bekræfte oplysninger vedr. projektets kapacitet,

jf. Bilag 3.13-Bilag 3.16.

Regionen skal kun fremsende skemaer, såfremt der er ændringer

siden seneste faserapportering.

Ved udbetalingsanmodningen skal vedlægges hovedtidsplan. Hovedtidsplanen skal inde-

holde centrale milepæle for projektet. Herudover bør hovedtidsplanen vise fremdrift,

kritisk vej mellem underprojekter og afspejle projektets styring.

I forbindelse med udbetalingsanmodningen bedes regionen ligeledes rapportere på effek-

tiviseringsgevinster,

jf. afsnit 9.3.

Såfremt ansøgning om udbetaling ligger umiddelbart i

forlængelse af endeligt tilsagn, kan regionen henvise til ansøgningsmaterialet.

Ved udbetalingsanmodning er det muligt at anmode om finansiering af tidligere afholdte

udgifter i forbindelse med det kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggeri. Opgørelse over

tidligere afholdte udgifter skal være påtegnet af revisor

. Udbetaling af midler afholdt i

tidligere år indgår ligeledes i fastlæggelsen af projekternes finansieringsprofil,

jf. afsnit 5.

Alternativt kan regionen anmode om udbetaling af de afholdte udgifter i forbindelse med første indsendelse af

kvartalsrapportering, hvor revisorerklæring indgår som del heraf. Udbetalingstidspunkt vil i så fald være af-

hængigt af, hvornår regionen indsender første kvartalsrapport.

Side | 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Finansiering, fastlæggelse af finansieringsprofil og P/L-

regulering

Finansiering:

De kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier finansieres vha. kvalitetsfonds-

midler samt regional egenfinansiering. Kvalitetsfondens tilskud udgør samlet 24,75 mia.

kr. (09-pl), mens regionerne selv finansierer den resterende del. Regionernes andel af

midler udgøres dels af en årlig hensættelse på 1 mia. kr. (10-pl) og dels af egenfinansiering

via låneadgang på 12,5 pct. pr. projekt, som modsvarer fremtidigt salgsprovenu for ned-

lagte sygehusbygninger. Den årlige hensættelse er til og med 2019 finansieret via en mid-

lertidig forhøjelse af bloktilskuddet. I 2020 og 2021 reduceres bloktilskuddet med depone-

ringsforpligtelsen, som i stedet finansieres fra Finanslovens §16 (Sundheds- og Ældremini-

steriet) som månedligt tilskud til de enkelte regioner. Social- og Indenrigsministeriet ud-

steder fortsat i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet en bekendtgørelse, som

fastsætter reglerne for deponeringen af tilskuddet.

Herudover er udmøntet en låneramme til energirigtige investeringer i forbindelse med de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Regionerne kan søge en supplerende lånead-

gang på op til 2,3 pct. af den forudsatte arealpris til det kvalitetsfondsstøttede byggeri,

so ka klassifi eres so ” yg i gsklasse

” efter yg i gsregle e tet. Meddelte

lånedispensationer gives som supplement til de fastlagte investeringsrammer, der heref-

ter udgør en ny og endelig totalramme.

Fastlæggelse af finansieringsprofil:

Projekternes forventede finansieringsprofil fastlægges

af Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Social- og Indenrigsministeriet og

Finansministeriet på baggrund af projektets udgiftsprofil oplyst ved udbetalingsanmod-

ning. Fastlæggelsen af finansieringsprofilen tager udgangspunkt i følgende principper:



Det samlede afløb af midler fra Kvalitetsfonden skal fordeles så jævnt som muligt

hen over tilskudsperioden. Tilskuddet er en del af den samlede finansieringspro-

fil, som til det enkelte projekt tilrettelægges ud fra projekternes oplyste udgifts-

profil.



Låneadgangen skal fungere som buffer i år med store forventede udgifter.



Det tilstræbes, at der ikke ophobes kvalitetsfondsmidler i regionerne på tværs af

regnskabsår. Hvis finansieringsprofilen ændres, så forventet forbrug sidst på året

reguleres væsentligt ned, foretager SUM en konkret vurdering af, om regionen

skal tilbagebetale tilskud.Den regionale hensættelse til egenfinansiering anven-

des så vidt muligt inden der udbetales kvalitetsfondsmidler.

Ved udarbejdelsen af de enkelte projekters finansieringsprofil tages højde for, at størrel-

sen af den regionale hensættelse til egenfinansiering afhænger af bloktilskudsnøglen, som

ikke er fuldt ud samstemmende med fordelingen af midlerne til sygehusbyggeri. Det bety-

der, at der i visse tilfælde kan være behov for en midlertidig, udvidet låneadgang, som i så

fald fremgår af finansieringsprofilen.

Når finansieringsprofilen er fastlagt, vil finansieringen af det enkelte projekt kunne betrag-

tes som et lukket kredsløb mellem de tre finansieringskilder. Det bemærkes, at fordelin-

gen på finansieringskilder kan variere fra år til år.

For at tage højde for ændringer i projektets udgiftsprofil skal regionen anmode Sundheds-

og Ældreministeriet om en revision af finansieringsprofilen, når det er relevant, således at

den til enhver tid afspejler investeringens reelle afløb. En anmodning fra regionen om

revideret finansieringsprofil skal begrundes i en særskilt ansøgning og omfatte en kortfat-

tet beskrivelse af årsagerne til den ændrede udgiftsprofil, en opdateret udgiftsprofil for

Side | 8

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

hele projektforløbet, kvartalsvist udgiftsniveau for de kommende fire kvartaler samt en

beskrivelse af evt. konsekvenser for projektet af den ændrede udgiftsprofil mht. tid (her-

under fremdrift), økonomi og kvalitet. Sundheds- og Ældreministeriet skal som udgangs-

punkt modtage anmodningen om revideret finansieringsprofil senest en måned før det

kvartal, der skal udbetales til. Sundheds- og Ældreministeriet kan ligeledes, med henblik

på at undgå ophobning af midler i regionen, ændre finansieringsprofilen, såfremt investe-

ringsafløbet i projektet afviger betydeligt fra det forudsatte ved fastlæggelse af finansie-

ringsprofilen. Efterfølgende justering af finansieringsprofilen foretages ligeledes af Sund-

heds- og Ældreministeriet i samarbejde med Social- og Indenrigsministeriet og Finansmini-

steriet.

De deponerede midler kan frigives i takt med afholdelse af udgifterne, der følger af det

endelige statslige tilsagn til det pågældende projekt,

jf. Bekendtgørelse om regional med-

finansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur

(opdateres årligt).

Pl-regulering:

Tilsagnsramme og udbetalinger af kvalitetsfondsmidler bliver pris- og lønre-

guleret med det regionale anlægs-pl.

Det nominelle krav til investeringer i it, udstyr og apparatur mv., der er angivet i 09-pl, kan

i stedet pl-reguleres med 2014 som basisår,

jf. brev til Danske Regioner af 19. august 2015.

Effektiviseringskravet pl-reguleres med det regionale pris- og lønindeks på sundhedsom-

rådet ekskl. medicintilskud.

Indeværende års udbetaling fastlægges og meddeles regionen primo året på baggrund af

den fastlagte finansieringsprofil og gældende versioner af det regionale anlægs-pl. Inde-

værende års udbetaling reguleres ikke i løbet af året, såfremt projektets finansieringsprofil

forbliver uændret.

Én gang årligt i forbindelse med offentliggørelse af det reviderede regionale anlægs-pl vil

de to foregående års udbetalinger af kvalitetsfondsmidler blive reguleret med henholdsvis

det reviderede pl-niveau (indeværende år) og det endelige pl-niveau (foregående år). Den

følgende udbetaling af kvalitetsfondsmidler vil således bestå af både en regulering vedr.

tidligere års udbetalinger samt indeværende års udbetaling vedr. dette kvartal.

I projektets sidste år vil tilsagnsramme og evt. udbetaling fra kvalitetsfonden reguleres til

det reviderede regionale anlægs-pl. Reguleringen foretages, når det reviderede pl-niveau

er offentliggjort. Anlægsregnskabet opgøres på baggrund af det reviderede pl.

Kvalitetsfondsmidlerne pl-reguleres i forhold til udbetalingsåret. Således vil ubrugte kvali-

tetsfondsmidler, som i regionen overføres til næste år, ikke pl-reguleres fra statslig side i

forhold til forbrugsåret. Regionen må dog i denne forbindelse regulere de udbetalte kvali-

tetsfondsmidler til endeligt regionalt anlægs-pl med egne midler.

Social- og Indenrigsministeriet meddeler projekternes låneadgang i det pl-niveau, som er

gældende på tidspunktet for udstedelse af lånebeviset. Regionen må regulere til endeligt

regionalt anlægs-pl med egne midler.

Det bemærkes, at det regionale anlægs-pl vil kunne afvige fra den faktiske prisudvikling. Fx

reguleres anlægskontrakter normalt med byggeomkostningsindekset. Dette skal inden for

Side | 9

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

projektet håndteres gennem anvendelse af reserveposter til opsamling af forskellene. Det

kan også være et særligt fokusområde i risikostyringen af projekterne.

Side | 10

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Udgifter inden for totalrammen

Totalrammen skal dække alle udgifter, som er nødvendige for at gennemføre projektet på

et sådant niveau, at det overordnede formål realiseres.

Væsentligste typer af projektudgifter er beskrevet nedenfor:

6.1 Direkte udgifter

Løn til personale:

Lønudgifter til projektmedarbejderes tid, der direkte bruges på gennem-

førelse af projektet, herunder projektledelse samt administration af projektet skal finan-

sieres inden for totalrammen.

For medarbejdere, der udelukkende er tilknyttet det kvalitetsfondsstøttede projekt, kan

relevant dokumentation til revisionen udgøres af en ansættelsesaftale eller tillæg til eksi-

sterende ansættelsesaftale. I aftalen skal arbejdets art samt løn være oplyst.

For medarbejdere som arbejder deltid på det kvalitetsfondsstøttede projekt kan revisions-

relevant dokumentation af medgået tid i særlige tilfælde udgøres af timeregnskaber med

oplysninger om arbejdets art, tidsforbrug pr. dag, løn samt timesats. Timeregnskabet skal

underskrives af medarbejderen og godkendes af medarbejderens overordnede. I det om-

fang en medarbejder er knyttet forholdsmæssigt til et projekt på deltidsbasis, vil det være

tilstrækkeligt med en fordeling af lønnen.

Medgået tid fra sygehusets personale til diverse workshops, idégenerering og arbejde

med fremtidige arbejdsgange samt medgået tid fra regionens personale til kontrol samt

sagsfremstilling kan indgå i totalrammen. Medgået tid skal dokumenteres med timeregn-

skaber overholdende samme krav, som for deltidsmedarbejdere, jf. ovenstående afsnit.

Der bør i fastlæggelse af lønniveau tages hensyn til kravet om generelt at udvise spar-

sommelighed samt sund og effektiv finansforvaltning ved administrationen af projekter.

Dette betyder, at lønnen til den pågældende medarbejder ikke bør overstige, hvad der

anses for en almindelig, rimelig og realistisk løn for en ansat, der udfører den samme funk-

tion uden for projektet.

It, udstyr og apparatur mv.:

Det konkrete beløb, der forudsættes afsat til it, udstyr og

apparatur mv. i det endelige tilsagn, skal være indeholdt i totalrammen. Det nominelle

krav til investeringer i it, udstyr og apparatur mv., der i regeringens endelige tilsagn er

angivet i 09-pl, pl-reguleres i stedet med 2014 som basisår,

jf. brev til Danske Regioner af

19. august 2015.

Det vil fortsat være regionernes ansvar at sikre, at investeringerne samlet set understøtter

opfyldelse af tilsagnskravet om, at der etableres et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende

sygehus inden for totalrammen.

Det er en forudsætning, at hovedvægten i investeringerne i it, udstyr og apparatur mv.

skal ligge på patientrettet it, udstyr og apparatur. Dette vil dreje sig om følgende typer af

investeringer:



Medicoteknisk udstyr, hvorved forstås udstyr til diagnostik, overvågning og be-

handling, herunder f.eks. scannere og intelligente senge.



It-udstyr, herunder f.eks. computere og telefon- og kommunikationsanlæg.



It-systemer mv., fx vedr. logistik, booking mv.

Side | 11

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren



Teknisk udstyr, herunder f.eks. loftlifte, autoklaver og instrumentopvaskere.

Herudover vil der i rammen til it, udstyr og apparatur mv. i et mindre omfang kunne indgå

udgifter til øvrigt udstyr, som er nødvendige for driften af sygehuset. Dette vil kunne dreje

sig om udgifter til:



Logistisk udstyr, herunder f.eks. AGV, rørpost, transportvogne, robotter.



Øvrigt udstyr og løst inventar, herunder f.eks. møblering af sengestuer og op-

holdsarealer mv.

Tekniske installationer, fast (altså ikke flytbart) inventar og skiltning indgår som udgangs-

punkt i håndværkerudgifter.

Det understreges, at hovedvægten skal ligge på patientrettet it og apparatur og logistiske

løsninger, som således forudsættes at udgøre ikke under 70 pct. af den samlede ramme til

it, udstyr og apparatur mv. Udgifter til øvrigt udstyr forudsættes dermed at udgøre mak-

simalt 30 pct. af rammen til it, udstyr og apparatur mv. Ved en eventuel afvigelse fra den-

ne forudsætning skal regionen redegøre for dette til Sundheds- og Ældreministeriet.

Udgifter til samlede leverancer fra leverandører af it, udstyr og apparatur mv., herunder

f.eks. udgifter til specifik kabling og ledningsføring til leverancen, kan indregnes i rammen.

Der kan endvidere indregnes udgifter til rådgivning i forbindelse med anskaffelse af it,

udstyr og apparatur mv.

Rammen til IT, udstyr, apparatur mv. kan ikke medgå i opgørelsen af projektets samlede

reserver eller i besparelseskataloget mv.

Genanvendelse af it, udstyr og apparatur mv.:

It, udstyr, apparatur mv. kan genanvendes

i kvalitetsfondsbyggerierne.

Der vil naturligt være forskellige vilkår for de konkrete projekter for anvendelsen af ram-

men til IT, udstyr og apparatur mv. i forhold til ordinær drift, bl.a. henset til, om der er tale

om barmarksbyggeri eller ombygning og renovering og henset til, hvilke investeringer i it-

understøttelse, udstyr mv. regionen i øvrigt har foretaget.

Omfanget og karakteren af genanvendelse vil derfor forventeligt variere fra byggeri til

byggeri. Evt. genanvendelse ændrer ikke den fastsatte ramme til it, udstyr, apparatur mv.

for det konkrete projekt. Hvis det konkret vurderes, at der kan ske genanvendelse i bety-

deligt omfang, kan udgifter knyttet til investeringsrammen vedrørende it, udstyr, appara-

tur mv. udskydes til senere år. Dvs. udgifter inden for rammen til it, udstyr og apparatur

mv. kan afholdes også i årene efter kvalitetsfondsbyggeriets ibrugtagning. Genanvendelse

kan dermed ikke danne grundlag for at reducere rammen til it, udstyr, apparatur mv. og

må ikke medføre behov for betydelige reinvesteringer kort efter ibrugtagning uden for

rammen til it, udstyr og apparatur mv.,

jf. notat om rammer for genanvendelse af appara-

tur i kvalitetsfondsprojekterne, fremsendt til regionerne i juli 2019.

Ved genanvendelse af it, udstyr og apparatur mv. skal klargøring af lokaler samt installati-

on mv. indgå i totalrammen.

Forsyningsfunktioner (fx køkken, vaskeri, apotek og sterilcentral):

Udgifter til forsynings-

funktioner skal afholdes inden for totalrammen, med mindre andet er aftalt som led i

tilsagnsprocessen,

jf. notat fremsendt til regionerne og Danske Regioner 11. marts 2014.

Side | 12

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Dette gør sig også gældende for eventuelle merudgifter, såfremt det findes hensigtsmæs-

sigt at benytte allerede eksisterende funktioner.

Flytning:

Udgifter til flytning af genanvendt it, udstyr og apparatur mv. kan indgå i total-

rammen. Dog skal udgifter til klargøring af lokaler samt installationer indgå i totalrammen,

jf. afsnit om genanvendelse af it, udstyr og apparatur mv. ovenfor.

Øvrige udgifter til flyt-

ning og genhusning kan indgå i totalrammen. Såfremt regionen vil finansiere flytning uden

for totalrammen, skal regionen gøre overvejelser vedrørende omfang og finansieringskil-

de.

Andre varer og materialer:

Materialer og varer samt udgifter til andre indkøb i projektet

skal indgå i totalrammen, såfremt udgifterne til disse er nødvendige for gennemførelse af

projektet. Herunder udgifter til byggematerialer mv.

Tjenesteydelser:

Som tjenesteydelser skal medtages køb af relevant ekstern bistand f.eks.

i form af konsulentbistand, som er nødvendig for gennemførelse af projektet. Herunder

udgifter til totalrådgiver, entreprenører og håndværkere mv.

Kursusaktivitet:

Kursusaktivitet og uddannelse, som er nødvendig for projektets gennem-

førelse, skal indgå i totalrammen.

Rejser, befordring og kørsel:

Udgifter til rejser, befordring og kørsel, som er nødvendig for

projektets gennemførelse skal indgå i totalrammen.

Revision:

Udgifter forbundet med revision af rapportering til regionsrådene og ministeriet

kan indgå i totalrammen.

Andet:

Andre udgiftsposter, som er nødvendige for projektet, og som ikke dækkes af de

ovenstående kategorier, skal indgå i totalrammen.

Herunder kan medtages udgifter til vedligeholdelse af nyopførte bygninger før disse ind-

går i driften.

Udgifter, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, før der blev ydet tilskud,

indgår i totalrammen, hvis det er åbenbart, at de er knyttet til projektet og er nødvendige

for gennemførelsen af det samlede projekt.

6.2 Indirekte udgifter

Forudsætningen for, at en indirekte udgift kan indgå i beregningsgrundlaget

–

og dermed i

totalrammen

–

er, at projektet ikke kan gennemføres uden at anvende varen og/eller

tjenesteydelsen.

Indirekte udgifter kan som udgangspunkt maksimalt udgøre 20 pct. af de direkte lønudgif-

ter i projektet. De indirekte omkostninger for projektet kan dog på intet tidspunkt oversti-

ge regionens faktiske udgifter til den pågældende vare eller tjenesteydelse. Indirekte ud-

gifter skal kunne dokumenteres på forlangende, og det skal fremgå hvilken beregningsme-

tode, der er anvendt. Beregningsmetoden skal være rimelig og gennemskuelig samt følge

regionens almindelige praksis herfor. Regnskab for indirekte udgifter skal være baseret på

faktiske projektrelaterede udgifter og må ikke indeholde fortjeneste.

6.3

Omkostningsfordeling

Side | 13

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Såfremt det kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggeri etableres i sammenhæng med byggeri,

som ikke er kvalitetsfondsstøttet, anmodes regionen om at oplyse, hvordan der i projektet

afgrænses mellem aktiviteter, som er indeholdt i kvalitetsfondsprojektet, og beslægtede

aktiviteter som ligger uden for.

Principper for omkostningsfordeling drøftes mellem den enkelte region og Sundheds- og

Ældreministeriet. Afgrænsning må bero på en konkret vurdering og en almindelig rimelig-

hedsbetragtning,

jf. også Bilag 1, pkt. 2.6.

I rapporteringen til Sundheds- og Ældreministe-

riet skal kun indgå oplysninger om udgifter, der tilhører det kvalitetsfondsstøttede syge-

husprojekt.

6.4 Økonomisk sparsommelighed

Ved gennemførelse af et kvalitetsfondsstøttet projekt skal de modtagne midler admini-

streres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i

overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Regionerne og eventuelle samarbejdspartnere skal derfor altid kunne dokumentere, at et

projekt ved afholdelsen af en udgift har fået en relevant modydelse, og at der er et rime-

ligt forhold mellem pris, kvalitet og ydelse.

6.5 Styringsmæssige rammer

Styringsmanual:

Der skal for hvert projekt til enhver tid foreligge en opdateret styrings-

manual, som beskriver organisation og ansvarsfordeling såvel som projektets forretnings-

gange i de centrale dele af byggeprocessen, herunder tilrettelæggelse af den løbende

opfølgning på økonomi, risiko og byggeriets fremdrift samt rapportering af dette på alle

ledelsesmæssige og politiske niveauer.

Styringsmanualen skal indeholde en oversigt over alle relevante underliggende styrings-

dokumenter (manualer, instrukser m.m.).

Styringsmanualen skal være godkendt i regionsrådet.

Økonomi- og projektstyringssystem:

Regionerne skal sikre, at styring af økonomi, tid og

risici for projektet systemunderstøttes i nødvendigt omfang i forhold til projektets størrel-

se og kompleksitet. Herunder at der er sammenhæng til styringsmanual samt underlig-

gende manualer.

6.6 Aktivering af aktivet

For så vidt angår værdiansættelse og indregning af anlægsaktivet skal regionen følge prak-

sis jf. regionens kasse- og regnskabsregulativ og underliggende manualer.

Side | 14

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Indtægter

Donationer:

De kvalitetsfondsstøttede projekter kan modtage hele donationer. En hel

donation vurderes ikke at belaste den regionale anlægsramme, hvorfor der ikke modreg-

nes i totalrammen.

Delvise donationer kan ligeledes modtages i regi af de kvalitetsfondsstøttede projekter. I

så fald skal regionens følgeudgifter til donationen afholdes inden for totalrammen. I pro-

jekter hvor der er tale om en omkostningsfordeling, jf. afsnit 6.3, vil en evt. deling af føl-

geomkostningerne skulle drøftes med Sundheds- og Ældreministeriet.

I særlige tilfælde vil delvise donationer kunne medfinansieres uden for totalrammen ved

regional prioritering inden for den almindelige anlægsramme. Det vil i disse tilfælde være

en betingelse, at det donerede element ikke er eller har været en del af projektet, og at

det i øvrigt ligger klart ud over, hvad der kan forventes i et fuldt funktionsdygtigt hospital.

Hele og delvise donationer til projekter, der opføres i forbindelse med kvalitetsfondsstøt-

tede projekter, men som er rent regionalt finansierede, vil skulle følge fordelingsnøglen

såfremt donationen bidrager til begge projekter, jf. afsnit 6.3.

Donationer målrettet it, udstyr og apparatur mv. i kvalitetsfondsprojekterne vil ikke give

mulighed for at prioritere midler fra det i tilsagnet fastsatte niveau for regionale investe-

ringer i it, udstyr og apparatur mv. til øvrige elementer i projektet. Rammen til it, udstyr,

apparatur mv. er i regeringens tilsagn udtrykkeligt reserveret og vil derfor skulle bruges til

formålet.

Projekter som modtager donationer skal i rapportering på økonomien redegøre for det

fulde investeringsbeløb, dvs. totalrammen inklusiv eventuelle donationer, jf. Bilag 3.2.

Regionen skal derudover på forespørgsel kunne fremlægge en samlet oversigt over mod-

tagne donationer, der som minimum indeholder donors navn, formål med donation samt

donationens størrelse.

OPP:

OPP-samarbejder kan ikke betegnes som eller ligestilles med donationer. OPP er en

organisationsform, som er mulig også for kvalitetsfondsprojekterne inden for de gældende

regler om deponering. Dog kan der ikke opnås deponeringsfritagelse for kvalitetsfondspro-

jekterne.

Side | 15

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Anbringelse, udbetaling og renter

De statslige kvalitetsfondsmidler, regionernes egenfinansiering og eventuelt provenu fra

låneoptagelse vedrørende projekter med kvalitetsfondsstøtte deponeres på særskilte

konti i et pengeinstitut efter reglerne i budget- og regnskabssystemet for regioner,

jf.

bekendtgørelser om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne

sygehusstruktur, der er udstedt årligt siden 2010.

Kvalitetsfondsmidlerne frigives kvartalsvist forud i overensstemmelse med den fastsatte

finansieringsprofil for det pågældende projekt. Ved kvartalsrapportering samt ved første

anmodning om udbetaling angiver regionen altid det kommende løbende års udgifter

periodiseret på kvartaler,

jf. Bilag 3.8.

Det følger af økonomiaftalen for 2010 at udbetalingen af statslige kvalitetsfondsmidler er

betinget af, at regionen på kontoen har hensat den forudsatte egenfinansiering i henhold

til tilsagnet. Dette bekræftes ved kvartalsrapportering samt ved første anmodning om

udbetaling,

jf. Bilag 3.8.

Herudover betinges udbetaling af tilskud af, at tilfredsstillende kvartalsrapportering er

indsendt til Sundheds- og Ældreministeriet,

jf. nedenstående afsnit om krav til rapporte-

ring og sanktionsmuligheder.

Påløbne renter vedr. deponering må kun anvendes til det formål, hvortil bevilling er givet,

og inden for bevillingens rammer. Renteindtægter kan dermed ikke udvide totalrammen,

men kan anvendes til finansiering af negative renter samt afdrag på lån til kvalitetsfonds-

projekterne.

Renteudgifter ifm. ekstrakrav kan afholdes uden for projektregnskabet af regionale midler.

Side | 16

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Standardrapportering

Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn har som væsentligste formål at følge op på, at de

statslige midler fra kvalitetsfonden anvendes til formålet og i overensstemmelse med

betingelserne for tilsagnene om tilskud til de enkelte projekter. Sundheds- og Ældremini-

steriets tilsyn gennemføres løbende på baggrund af rapporteringen fra regionerne, herun-

der evt. eksterne bidrag, der indgår i rapporteringen. Den statslige opfølgningsforpligtelse

i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af økonomisk karakter,

jf. administrations-

grundlag af 10. august 2020.

Udbetaling af midler fra kvalitetsfonden er betinget af en

tilfredsstillende rapportering.

Standardrapportering til ministeriet vil efter udbetalingsanmodning bestå af

kvartalsvis rapportering

årlig rapportering (rapportering vedr. investeringsprofiler og effektiviseringer)

(evt.) anlægsregnskaber, som udarbejdes i forbindelse med afslutning af delbevil-

linger, jævnfør regionens procedurer herfor,

anlægsregnskaber ved projektafslutning samt

evalueringsrapport efter afslutning og ibrugtagning af projektet.

Endvidere skal der i perioden fra endeligt tilsagn afrapporteres på projektets stamoplys-

ninger ved faseovergange. De specifikke krav til rapporteringen gennemgås nedenfor.

Rapporteringen til ministeriet afgives for det enkelte projekt.

Sundheds- og Ældreministeriet indhenter en gang årligt oplysninger vedr. kvalitetsfonds-

projekterne fra regionerne ifm. statusrapportering til Folketingets Finansudvalg.

9.1 Kvartalsvis rapportering

Den kvartalsvise rapportering,

jf. Bilag 1 og Bilag 3,

omfatter oplysninger vedr. projektets:



Risiko

Økonomi, herunder budget, forbrug og investeringsprofil

Byggeriets tidsplan, fremdrift og status på centrale milepæle

Besparelseskatalog

Optionsliste

Væsentlige ændringer, der er gennemført inden for seneste kvartal

Fordeling af budget til it, udstyr og apparatur mv.

Tidsplan for rapportering vedr. effektiviseringsgevinster og faseovergange

I rapporteringen angives herudover, hvornår projektets styringsmanual senest er opdate-

ret.

Rapporteringen indsendes med en ledelseserklæring, hvor regionsformanden og regions-

direktøren erklærer, at rapporteringen til ministeriet giver et retvisende billede af status

for projekterne.

Rapporteringen skal herudover indeholde en erklæring udarbejdet af en uafhængig revisor

om rapportens rigtighed og omfanget af den foretagne revision. Erklæringen skal indehol-

de de eventuelle bemærkninger, som revisionen har givet anledning til,

jf. Revisionsin-

struksen.

I erklæringen skal bekræftes, at bevillingen er anvendt til det formål, hvortil

bevillingen er givet.

Side | 17

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Revisorerklæringen skal udarbejdes for hvert enkelt projekt, mens der skal foreligge en

samlet ledelseserklæring fra regionen pr. kvartal.

Den kvartalsvise rapportering træder i kraft ved godkendelse af udbetalingsanmodning og

løber indtil projektets afslutning. Kvartalsrapporteringen kan afsluttes, når følgende betin-

gelser er opfyldt:

a) der er givet ibrugtagningstilladelse for den sidste delaflevering i kvalitetsfonds-

projektet,

b) alle arealer omfattet af kvalitetsfondsprojektet er klar til hospitalsdrift, herun-

der at de er overtaget af driftsorganisationen, indregulering er foretaget og fx

OP-stuer er godkendt til brug, og

c) alle væsentlige udgifter er afholdt, herunder også til it, udstyr og apparatur. I

forbindelse med indsendelse af den sidste kvartalsrapport skal regionen oplyse,

hvornår regionen forventer at indsende anlægsregnskabet for det pågældende

projekt.

Med henblik på at sikre gennemsigtighed på tværs af projekter, er det et krav, at rappor-

teringen følger den mellem Danske Regioner og SUM aftalte skematiske form. Rapporte-

ringen skal ske med en forskydning på maksimalt 3 måneder.

Afvigelser fra det faste koncept kan dog aftales mellem regionerne og Sundheds- og Æl-

dreministeriet når de væsentligste dele af et projekt er ibrugtaget, og der kun udestår

mindre leverancer.

Den beskrevne model for kvartalsrapportering danner grundlag for Sundheds- og Ældre-

ministeriets opfølgning med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Skulle der vise

sig at være tekniske uhensigtsmæssigheder i den aftalte rapportering, kan de pågældende

dele af kvartalsrapporteringen tages op til revision i en dialog med Danske Regioner.

9.2 Rapportering vedr. investeringsprofiler

Danske Regioner skal en gang årligt i november indsende opdaterede investeringsprofiler

for alle projekter. Oplysningerne skal ministeriet benytte til budgettering og periodisering

af træk på kvalitetsfondspuljen.

Når udbetaling af kvalitetsfondsmidler er igangsat vil Sundheds- og Ældreministeriet en

gang årligt i august bede projektet bekræfte årets forventede afløb. Desuden skal projek-

tet angive om finansieringsprofilen skal revideres eller ej. Dette for at kunne revidere

udbetaling af kvalitetsfondsmidler til 4. kvartal, såfremt at forventningen til afløb er revi-

deret betydeligt.

9.3 Rapportering vedr. effektiviseringsgevinster

Regionerne har i forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn anført forventede og

mulige effektiviseringstiltag i forbindelse med den konkrete investering. Regionens over-

vejelser indgik i ekspertpanelets samlede vurdering, hvor panelet ud fra en vurdering af

gevinstpotentialet i et projekt af den pågældende karakter og eventuelt allerede igangsat-

te effektiviseringstiltag fastsatte sin indstilling til et samlet effektiviseringskrav for projek-

tet.

Regeringen fastlagde herefter på baggrund af ekspertpanelets indstilling et konkret og

nominelt effektiviseringskrav for de enkelte projekter i det endelige støttetilsagn. Effekti-

viseringskravet skal realiseres i år 1 efter ibrugtagning af det nye hospital, og gevinsten vil

Side | 18

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

indgå som finansieringsbidrag af ny sygehusaktivitet. Der er tale om et netto-

effektiviseringskrav.

Effektiviseringsgevinsterne skal kunne henføres direkte til den kvalitetsfondsstøttede

investering og til tiltag igangsat efter det endelige tilsagn.

Sundheds- og Ældreministeriet vil løbende følge op på regionens fortløbende arbejde med

at skabe bygningsmæssige, strukturelle og organisatoriske rammer for en mere effektiv

drift i det kvalitetsfondsstøttede byggeri samt projektspecifikke succeskriterier,

jf. regio-

nens ansøgning om endeligt tilsagn.

Hovedformålet med opfølgningen er, at regionerne beskriver, hvordan der arbejdes med

at skabe grundlag for at realisere det forudsatte effektiviseringskrav samt at sandsynliggø-

re, at de forventede effektiviseringer kan henføres til kvalitetsfondsinvesteringen.

Rapporteringen skal være skematisk med tilhørende forklarende tekst og forventes at

være på et rapporteringsniveau, som svarer til regionernes redegørelse af effektivise-

ringspotentiale i forbindelse med ansøgning til endeligt tilsagn. Krav til og skabelon for

rapporteringen fremgår af Bilag 2.

Rapporteringskravet vedr. effektiviseringer træder i kraft ved endeligt tilsagn. Der skal

herefter rapporteres årligt. Når projektet har fået godkendt udbetalingsanmodning, frem-

sendes rapporteringen vedr. effektivisering sammen med en kvartalsrapportering. Arbej-

det med effektiviseringer og den dertil knyttede rapportering skal afspejle projektets sta-

de. Sundheds- og Ældreministeriet vil følge op på, at beskrivelsen af de enkelte tiltag kon-

kretiseres i takt med at forventet realiseringstidspunkt nærmer sig.

9.4

Rapportering ved centrale faseovergange

Ved faseovergange i projektet skal regionen fremsende en beskrivelse af fasens væsentlig-

ste milepæle, evt. foretagne tilpasninger i projektet. Herudover skal regionen ved centrale

faseovergange oplyse:



Byggeriets størrelse

Forventet behandlingskapacitet

Kapacitetsudnyttelse

Oversigt over ejendomme til afhændelse

Den faseopdelte rapportering træder i kraft ved endeligt tilsagn. Regionen fastsætter

centrale faseovergange, hvor der kan foretages justeringer i projektet, og hvor rapporte-

ring dermed vurderes relevant, dog som minimum hvert 1�½ år. Det er et krav, at rapporte-

ringen følger den skematiske form,

jf. Bilag 3.13-Bilag 3.16.

9.5

Rapportering vedr. delprojekters bevillingsafslutning

Regnskaber for de delprojekter der forelægges regionsrådet i forbindelse med den regio-

nale bevillings afslutning, bedes fremsendt til ministeriet, inkl. revisionserklæring.

9.6

Rapportering vedr. anlægsregnskab

Side | 19

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Kvalitetsfondsstøtte ydes som et specifikt statsligt tilskud, så regnskabsaflæggelsen følger

de almindelige regler på regnskabsområdet.

Det reviderede anlægsregnskab, der forelægges regionsrådet ved projektets afslutning

sendes til ministeriet.

Til anlægsregnskabet bedes vedlagt revisors erklæring om, at regnskabet er i overensstem-

melse med totalrammeprincippet for kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri,

jf. revisionsin-

struksen til behandling af kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri.

Skabelon til revisorerklæ-

ringen ifm. anlægsregnskabet fremgår af Bilag 6.

Aflæggelsen af investeringsregnskab (anlægsregnskab) følger Social- og Indenrigsministe-

riets regler herom. Anlægsregnskabet aflægges senest i forbindelse med aflæggelsen af

årsregnskabet for det år, hvor det pågældende anlægsarbejde er afsluttet,

jf. afsnit 7.2.j i

”Budget- og reg skabssyste for regio er”.

Hvis der ved aflæggelse af anlægsregnskab fortsat udestår afholdelse af udgifter, skal der

fortsat reserveres et tilstrækkeligt beløb inden for totalrammen til at dække disse udgifter.

Hvis der er uafklarede tvister, skal regionen reservere et beløb svarende til det mest sand-

synlige udfald af det uafklarede forhold samt forventede procesomkostninger. Regionen

kan desuden reservere et beløb til renteudgifter knyttet til det mest sandsynlige udfald af

uafklarede tvister. Det reserverede beløb skal ligeledes dække kontraktlige forpligtelser

ifm. kvalitetsfondsprojektet som fx finansiel leasing, der fortsætter efter, at kvalitets-

fondsprojektet er afsluttet.

Regionen skal omkostningsføre hensatte forpligtigelser vedr. retssager og erstatningskrav,

når regionen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en

tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen af disse vil medføre et træk på

regionens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling

af forpligtelsen,

jf. ko teri gsregler e til fu ktio . 2. 0 i ”Budget-

og regnskabssystem

for regio er”.

Regionen har ansvar for at justere det reserverede beløb, så det afspejler det aktuelle

risikobillede. I tilfælde, hvor regionen ved projektets afslutning vurderer, at det reservere-

de beløb ikke er tilstrækkeligt og totalrammen allerede er fuldt disponeret, skal regionen

for egne midler supplere det reserverede beløb. Hvis regionen ved projektets afslutning

supplerer med egne midler, forudsættes det, at regionen med rimelighed ikke kunne for-

udse behovet.

Regionen har mulighed for at anvende sådanne reserverede midler på tværs af regionens

kvalitetsfondsprojekter. Alternativt skal eventuelt overskud fra Kvalitetsfonden benyttes i

overensstemmelse med bevillingens formål, f.eks. til it, apparatur mv.

I forbindelse med rapportering af anlægsregnskabet til Sundheds- og Ældreministeriet

indsendes følgende:



anlægsregnskab

oversigt over uafklarede tvister samt en vurdering af, at det reserverede beløb

med rimelig sikkerhed er tilstrækkeligt,

jf. Bilag 3.11.

risikoanalyse, der kvantificerer de resterende risici.

Side | 20

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren



en ekstern og uvildig vurdering af udfald af uafklarede tvister i projektet bl.a. med

inddragelse af de byggefaglige, juridiske og regnskabsmæssige kompetencer, som

regionen udpeger.

Rapporteringen følger regionens egne formkrav med undtagelse af oversigten over uafkla-

rede tvister, hvor skabelon i Bilag 3.11. skal benyttes. Rapporteringen i forbindelse med

anlægsregnskabet kan behandles som lukket punkt på regionsrådsmødet.

Hvis der ved aflæggelse af anlægsregnskab udestår afholdelse af udgifter til andet end

tvister, skal regionen rapportere på disse i tillæg til oversigten over uafklarede tvister.

9.7

Evalueringsrapport

Det forventes, at investeringen i nye sygehuse vil resultere i en mere effektiv opgaveløs-

ning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi mv., der ligger ud over de

almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Den bedre ressource-

anvendelse gælder såvel personalesiden som øvrig drift, herunder via moderne og energi-

effektive løsninger.

Efter projektets afslutning udarbejder regionen en evalueringsrapport, som beskriver

hvorledes sygehusbyggeriet har påvirket effektivitet og kvalitet, herunder arbejdstilrette-

læggelse, kapacitetsudnyttelse, patientforløb og logistik. Rapporten skal ligeledes inde-

holde de projektspecifikke mål, som regionerne har opstillet og som kan henføres til den

kvalitetsfondsstøttede investering,

jf. regionens ansøgning om endeligt tilsagn.

Regionen skal, når projekterne er så fremskredne, at det er relevant, opstille rammer og

succeskriterier for evalueringen. Evalueringsrapporten skal som udgangspunkt foreligge

senest et år efter fuld ibrugtagning og skal beskrive de områder, hvor regionen har effekti-

vitetsforbedringer, baseline for måling samt målemetoder. Herudover bør i evaluerings-

rapporten fastlægges et tidsperspektiv for effektmålinger, som forudsætter en længere

evalueringsperiode, for at opnå et validt datagrundlag. Rammerne for evalueringsrappor-

ten fremgår af Bilag 7.

9.8 Oversigt over formkrav til rapportering

Formkravene til regionernes rapportering er opsummeret i Tabel 1 og Tabel 2 nedenfor.

Tabel 1 viser kadencer for standardrapportering, mens Tabel 2 viser, hvilke af de følgende

bilag, der skal anvendes i rapporteringen.

Side | 21

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 1

Kadencer for standardrapportering

Rapporteringstype

Kvartalsvis rapportering,

jf. pkt. 9.1

Rapportering vedr. investeringsprofiler,

jf. pkt. 9.2

Rapporteringskadence

Kvartalsvist efter godkendelse af udbetalingsanmodning.

Én gang årligt i august (efter anmodning fra Sundheds- og

Ældreministeriet) samt på eget initiativ, hvis der er behov

for at revidere finansieringsprofilen,

jf. pkt. 5.

Rapportering vedr. effektiviseringsgevinster,

jf. pkt. 9.3

Rapportering ved centrale faseovergange,

jf. pkt. 9.4

Rapportering ved delprojekters bevillingsafslutning,

jf. pkt. 9.5

Rapportering vedr. anlægsregnskab,

jf. pkt. 9.6

Evalueringsrapport,

jf. pkt. 9.7

Årligt sammen med en kvartalsrapportering.

Ved centrale faseovergange, dog som minimum hvert 1,5

år.

Ved forelæggelse af delregnskaber for regionsrådet.

Senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for

det år, hvor det pågældende anlægsarbejde er afsluttet.

Bør foreligge senest et år efter fuld ibrugtagning.

Side | 22

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 2

Bilag, der skal anvendes i regionernes rapportering

Indgår i rapporteringstype

(bilag i parentes er ikke omfattet af revisionserklæringen)

Kvartalsvis

Investerings- Effektiviserings-

Anlægs-

rapportering profil

gevinster

Faseovergange regnskab

(X)

(X**)

(X)

Titel på bilag

Kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet om kvalitetsfondsbyggerierne

Koncept for opfølgning på effektiviseringskravene

Skemaer til regionernes rapportering

Skema 1

–

Kvartalsstatus på økonomi og byggefremdrift

Skema 2 - Projektøkonomi og udgiftsprofil for hele projektet

Skema 3a - Projektets besparelseskatalog

Skema 3b

–

Projektets optionsliste

Skema 3c

–

Væsentlige ændringer, der er gennemført inden for seneste kvartal

Skema 4

–

Fordeling af budget til it, udstyr og apparatur mv.

Skema 5 - Oversigt over ejendomme til afhændelse

Skema 6 - Oversigt over deponerede midler samt forventet investeringsprofil i de

kommende 4 kvartaler

Skema 7 - Økonomisk færdiggørelse

Skema 8

–

Gældende tidsplan

Skema 9 - Tvister

Skema 10 - Tidsplan for effektiviserings- og faserapportering

Stamkort F1 - Oversigt over kvalitetsfondsprojektets areal og kvadratmeterpriser

Stamkort F2 - Oversigt over sengepladser i kvalitetsfondsprojektet og samlet hos-

pital

Stamkort F3 - Forventet behandlingskapacitet i samlet hospital

Stamkort F4 - Udnyttelsesgrader i samlet hospital

Effektiviseringsskema A

–

oversigtstabel af effektiviseringstiltag

Effektiviseringsskema B

–

beskrivelse af hvert enkelt effektiviseringstiltag

Ledelseserklæring

Den uafhængige revisors erklæring til brug for kvartalsrapportering til regionsrådet

Den uafhængige revisors erklæring til brug for anlægsregnskab

Koncept for evaluering af afsluttede kvalitetsfondsbyggerier

Anm.:

Bilagsnr

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 3.1

Bilag 3.2

Bilag 3.3

Bilag 3.4

Bilag 3.5

Bilag 3.6

Bilag 3.7

Bilag 3.8

Bilag 3.9

Bilag 3.10

Bilag 3.11

Bilag 3.12

Bilag 3.13

Bilag 3.14

Bilag 3.15

Bilag 3.16

Bilag 3.17

Bilag 3.18

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Udbetalings-

anmodning*

Evaluerings-

rapport

(X)

(X**)

(X)

((X))

(X)

X***

(X)

*Ikke relevant, da alle projekter har fået godkendt udbetalingsanmodning. **Optionsliste og oversigt over væsentlige ændringer medsendes kun, hvis det er relevant. Hvis de udelades, bemærkes det i rapporteringen, at der hhv. ikke

foreligger optioner eller ikke er foretaget væsentlige ændringer i kvartalet. ***Skema 9 indsendes med de sidste fire kvartalsrapporter. Efter indsendelse af sidste kvartalsrapport skal regionerne fortsat årligt indsende skema 9, indtil der er

sikkerhed for alle udgifter vedr. kvalitetsfondsprojektet.

Side | 23

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

10 Sanktionsmuligheder

Såfremt rapporteringerne ikke betrygger Sundheds- og Ældreministeriet i, at det enkelte

projekt kan leve op til det overordnede formål, har ministeriet mulighed for at iværksætte

en tættere opfølgning af projektet, overgå til et skærpet tilsyn og evt. sætte udbetaling af

kvalitetsfondsmidler i bero.

Den tættere opfølgning og det skærpede tilsyn iværksættes på baggrund af en trappemo-

del. Sanktionerne kan gøre brug af tættere opfølgning ved f.eks. hyppigere møder med

relevante personer i regionen eller skærpet tilsyn ved at stille krav om hyppigere rappor-

tering, øget detaljeringsgrad i rapportering eller igangsætte eksterne vurderinger af f.eks.

forretningsgange og status på dele af eller det samlede projekt. Sundheds- og Ældremini-

steriet kan sætte udbetaling af kvalitetsfondsmidler i bero og i drøftelse med Social- og

Indenrigsministeriet revidere lånedispensationer. I særlige tilfælde kan regionen eventuelt

pålægges at tilbagebetale udbetalte midler.

Krav om tilbagebetaling af midler vil eksempelvis være relevant, hvis det konstateres, at

midlerne ikke er anvendt til formålet, eller hvis der ikke er et tilstrækkeligt afløb af kvali-

tetsfondsmidler og der således sker en ophobning af kvalitetsfondsmidler.

Hvilken handling der iværksættes bygger på en konkret og individuel vurdering af det

enkelte projekt. I vurderingen vil bl.a. kunne indgå projektets størrelse, hidtidige projekt-

forløb, projektets stade mv.

Såfremt ministeriet tager kontakt til regionerne forventes disse at svare inden 5 hverdage.

Regionen kan ligeledes forvente tilbagemelding på eventuelle forespørgsler inden 5 hver-

dage fra ministeriets side.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

11 Ikrafttrædelse

Denne version af regnskabsinstruksen træder i kraft 10. august 2020 og finder anvendelse

fra og med regionernes rapportering for 3. kvartal 2020, med mindre andet er aftalt med

Sundheds- og Ældreministeriet.

Instruksen revideres efter behov.

Eventuelle bemærkninger kan rettes til [email protected].

Bilag 1. Kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet

om kvalitetsfondsbyggerierne

Kvartalsrapporteringen til Sundheds- og Ældreministeriet om kvalitetsfondsbyggerierne er

udarbejdet,

jf. aftale med Danske Regioner af 2. juli 2012 med efterfølgende revisioner.

1. Struktur for rapporteringen

Rapporten til Sundheds- og Ældreministeriet er bygget op efter følgende overordnede

model:

Indledning

Ledelseserklæring

Revisorerklæring til regionsrådet

Overblik (overordnet kortfattet status for alle projekter)

Rapportering pr. projekt (om risici, økonomi, byggeriets fremdrift og væsentlige

ændringer)

Generelle principper.

Indberetningen til ministeriet vil med det forudsatte rapporteringsomfang kunne ske med

en forskydning på max. 3 måneder, svarende til den forventede kadence i forhold til regi-

onsrådet. Eventuel afvigelse herfra drøftes konkret mellem den enkelte region og Sund-

heds- og Ældreministeriet.

Kvartalsrapportering påbegyndes med virkning fra det tidspunkt, hvor der sker den første

udbetaling af midler fra kvalitetsfonden. De enkelte afsnit omfatter korte tekstmæssige

resumeer suppleret med tabeller og figurer i fornødent omfang. Mere detaljerede infor-

mationer ses i evt. supplerende rapport til regionsrådet.

Kommentarer til indholdet af rapporten

2.1. Indledning

Her beskrives formålet med rapporten, herunder eventuelle særlige forhold, som ønskes

fremhævet.

Boks 1: Baggrund for og formål med kvartalsrapportering

Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danske

Regioner fastlægges en kvartalsrapport, som danner grundlag for Sundheds- og Ældre-

ministeriets opfølgning. Den konkrete formulering er:

For de enkelte projekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til

regionsrådene, som også danner grundlag for Indenrigs- og Sundhedsministeriets op-

følgning. Regionerne udarbejder senest ultimo august 2011 oplæg til standardiserede

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

regionale indberetninger, hvori der redegøres for fremdriften i byggeriet mv., som danner

grundlag for drøftelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på fastsættel-

se af en endelig redegørelses-/indberetningsform.

Sundheds- og Ældreministeriet har ligeledes taget udgangspunkt i administrationsgrund-

laget, som bl.a. Rigsrevisionen har udtalt giver et godt udgangspunkt for tilsyn med de

kvalitetsfondsfinansierede byggerier.

Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi,

fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Den skal betrygge

Sundheds- og Ældreministeriet i, at projektet forløber planmæssigt og kan realisere de

resultater, som ligger til grund for tilsagnet om støtte fra Kvalitetsfonden, særligt med

vægt på, at der inden for den økonomiske ramme kan etableres et tidssvarende og fuldt

funktionsdygtigt sygehus. Rapporteringen bidrager til at skabe gennemsigtighed om

projektets indhold og forløb og er dermed grundlag for dialog mellem region og ministe-

rium om det enkelte projekt. Den er samtidig afgørende for, at Sundheds- og Ældremini-

steriet får et samlet overblik og på ensartet form kan videreformidle oplysninger om de i

alt 16 kvalitetsfondsbyggerier.

2.2. Ledelseserklæring

Rapporten vedlægges en ledelseserklæring, hvor regionsrådsformand og regionsdirektø-

ren erklærer, at kvartalsrapporteringen til staten efter bedste overbevisning giver et retvi-

sende billede af status for projekterne.

Der udarbejdes én samlet ledelseserklæring for alle projekter under et.

Erklæringen opbygges efter skabelonen, der fremgår af Bilag 4.

2.3. Revisionserklæring til regionsrådet

Ved den kvartalsvise fremlæggelse for regionsrådet af status for kvalitetsfondsprojekterne

forsynes rapporterne med en revisionserklæring fra regionens statsautoriseret eller regi-

streret revisor. Der udarbejdes en revisionserklæring pr. projekt.

Revisionserklæringen vil blive udarbejdet i henhold til retningslinjerne i Sundheds- og

Ældreministeriets regnskabs- og revisionsinstruks for administration af kvalitetsfondsmid-

ler samt den interne kontrol, som regionens ledelse fastsætter (jf. regionens kasse- og

regnskabsregulativ).

I Bilag 5 er vist, hvordan erklæringen opbygges, såfremt revisor reviderer sammenhængen

mellem redegørelsens oplysninger og regionens bogføring samt øvrig dokumentation

(eksempelvis andre eksterne ekspertudtalelser), uden at revisor derudover foretager selv-

stændige vurderinger af eksempelvis projekternes risikoprofiler mv.

Revisionspåtegningerne afgives til regionsrådet, men skal formelt kunne anvendes af både

regionsråd og ministerium.

Rapporteringen redegør for konklusionerne i revisionserklæringerne. Hvis der ikke er for-

behold eller supplerende oplysninger i revisionserklæringerne, oplyses dette. Hvis der er

forbehold og supplerende konklusioner anføres dette i en særlig oversigt, ligesom regio-

nens kommentarer, og hvilke foranstaltninger, der er iværksat for at rette op på forholde-

ne, anføres, jf. Bilag 5.

2.4.

Overblik (overordnet kortfattet status)

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Afsnittet giver en kortfattet status for projekterne under ét. Status kan eventuelt supple-

res med en skematisk oversigt over de enkelte projekter i form af en sammenfattende

trafiklysrapportering og udviklingsmarkering.

2.5. Rapportering pr. projekt

Kvartalsrapporten pr. kvalitetsfondsprojekt omfatter risikovurdering, økonomi og byggeri-

ets fremdrift. Evt. væsentlige ændringer i byggeprojektet, herunder indløsning af bespa-

relsesforslag, og evt. konsekvenser heraf for overholdelse af tilsagnsbetingelserne skal

desuden beskrives.

Rapportering sker på overordnet niveau,

jf. de principper for ledelsesrapportering, som er

a befalet af KPMG i rapporte ”Øko o isk styri g af større sygehusbyggerier” fra 200

Det angives for hvert projekt, hvornår styringsmanualen sidst er gennemgået og opdate-

ret. Endvidere bekræftes det, at styringsmanualen er opdateret ift. byggeriets aktuelle

fase og eksisterende praksis.

2.5.1

Risikovurdering

Tabel:

Status for risikovurderingen opsummeres i en trafiklysrapportering.

Tekstafsnit:

Overordnet opsummering af risikoforhold (gult og rødt kommenteres).

Væsentlige risici med potentielle direkte konsekvenser for anlægsprojektet ift. pris, tid, og

kvalitet, opsummeres i en tabel med trafiklysmarkering. Den økonomiske konsekvens af

hver enkelt risiko skal så vidt muligt kvantificeres. Inddelingen af risici bør så vidt muligt

være knyttet til regionsrådets bevillinger, delprojekter, etaper el.lign., så der er sammen-

hæng mellem estimat for økonomi og risikovurdering.

I tekstafsnittet kommenteres væsentlige risici for projektet,

jf. tabellen.

Ud over risici med

potentielle direkte konsekvenser for anlægsprojektet skal det kommenteres, hvis ét eller

flere forhold udgør en risiko for, at projektet ikke kan leve op til tilsagnsbetingelserne,

jf.

notat om Sundheds- og Ældreministeriets vurdering af regionernes overholdelse af til-

sagnskrav i kvalitetsfondsprojekterne af 15/1 2019, som er oversendt til regionerne 21.

marts 2019.

Regionen skal redegøre for, hvilke konkrete tiltag der vil blive iværksat for at håndtere de

identificerede risici, primært med fokus på kommende kvartaler.

Samlet set skal der i risikorapporteringen lægges vægt på

At de enkelte risici er klart afgrænsede i tid og sted samt i forhold til øvrige risici.

At der er tale om reelle risici, som det stadig er muligt at afværge eller afbøde (ik-

ke allerede indtrufne hændelser).

At de beskrevne tiltag er konkrete og målrettede, herunder beskrivelse af, hvem

der gør hvad hvornår.

Risici vedr. tvister

Projektets styringsmanual eller tillæg hertil skal beskrive, hvordan projektet håndterer

tvister. Manualen skal beskrive procedurer fra en uenighed mellem bygherre og anden

part opstår til tvisten er afklaret og metode til kvantificering af det forventede udfald af

tvister. Styringsmanualen eller tillæg hertil bør endvidere angive, hvordan bygherre så vidt

muligt sikrer et konstruktivt samarbejdsklima med relevante parter.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Jf. administrationsgrundlaget for Sundheds- og Ældreministeriet er det en forudsætning,

at risikovurderingerne kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen. Kvalificeringen

foretages af et såkaldt Det Tredje Øje (DTØ) og kan foretages af relevante projektuaf-

hængige kompetencer i regionen eller af en ekstern part. DTØ skal som led i den kvartals-

vise risikokvalificering forholde sig til, om der er taget højde for evt. tvister i risikoarbejdet,

og om proceduren beskrevet i styringsmanualen eller tillæg hertil overholdes. DTØ bør

ligeledes vurdere kvaliteten af de forudsætninger, der ligger til grund for kvantificeringen

af tvister. Jf. revisorerklæringen konstaterer revisor herudover, at risikovurderingen er i

overensstemmelse med underliggende dokumentation. De uafhængige vurderinger indgår

som bilag i kvartalsrapporteringen og fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sundheds- og Ældreministeriet kan pålægge regionen at få foretaget en ekstern vurdering

af proces og metode for håndtering og kvantificering af tvister, såfremt Sundheds- og

Ældreministeriet ikke er betrygget i, at regionens fremgangsmåde giver et tilstrækkeligt

kvalificeret grundlag for vurdering af tvisterne. Regionen kan selv udpege ekstern part.

Til de sidste fire kvartalsrapporter, som Sundheds- og Ældreministeriet modtager, vedlæg-

ges en oversigt over uafklarede tvister mellem bygherre og anden part samt en vurdering

af, at det reserverede beløb med rimelig sikkerhed er tilstrækkeligt,

jf. Bilag 3.11.

Efter

indsendelse af sidste kvartalsrapport skal regionerne fortsat årligt rapportere på det for-

ventede udfald af tvister, indtil der er sikkerhed for alle udgifter vedr. kvalitetsfondspro-

jektet. Hvis der sker ændringer, såsom afgørelse i en tvist, skal regionerne dog senest et

kvartal efter indsende en opdateret rapportering af det forventede udfald af tvister.

Boks 2: Forklaring af trafiklysrapportering

Trafiklysrapporteringen sammenfatter de risikovurderinger, som løbende udarbejdes i

projektorganisationen (internt og af eksterne rådgivere). Risikovurderingen omfatter føl-

gende tre forhold: Økonomi, tid, kvalitet. Der opereres med følgende definitioner: Grøn =

Projektet er inden for rammerne. Gul = Projektet er inden for rammerne, men der skal

være ekstra opmærksomhed. Rød: Projektet har overskredet rammerne, eller der er væ-

sentlig risiko for at det vil ske.

Trafiklysrapporteringen bygger på de principper, som er anbefalet af KPMG i rapporten

”Øko o isk styri g af større sygehus yggerier” fra

Forklaring til trafiklysrapporteringen:

Forklaring

Grøn

Projektet er inden for rammerne

Gul

Projektet er inden for rammerne, men der skal være ekstra opmærksomhed

Rød

Projektet har overskredet rammerne, eller der er væsentlig risiko for, at det

vil ske

→

Uændret niveau

↑

Forbedret niveau

↓

Forværret niveau

‐

Det skal være en ensartet operationalisering af trafiklysrapporteringen på det enkelte

projekt. Det vil tydeliggøre grundlaget for en given farvemarkering og gøre risikovurdering

gennemskuelig på tværs af projekterne.

Principperne for risikorapportering vil være beskrevet i afsnittet om generelle principper

eller i risikorapporten.

2.5.2

Projektets økonomi

‐

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Der gives en kortfattet status for projektets samlede økonomi.

Tekstafsnit:

Overordnet økonomisk opsummering (herunder redegørelse for eventuelle

afvigelser fra budgettet).

Skemaer:

Der udarbejdes:



Skema 1: Kvartalsstatus på budget, forbrug og byggefremdrift, jf. Bilag 3.1.

Skema 2: Økonomi fordelt på år og delprojekter, jf. Bilag 3.2.

Skema 6: Oversigt til brug for opfølgning på anvendelsen af de deponerede midler

og grundlag for udbetaling,

jf. Bilag 3.8.

I tekstafsnittet kommenteres overordnet på udvikling og status for økonomi og fremdrift.

Eventuelle afvigelser kommenteres. Der redegøres alene for seneste kvartals afvigelser.

Hvor relevant angives begrundelse for afvigelse og evt. korrigerende initiativer.

Det kommenteres ligeledes, hvorvidt trækket på decentrale og centrale reserver er på

forventet niveau henset til byggeriets fremdrift.

Eventuelle opmærksomhedspunkter for kommende kvartal kommenteres.

Rapporteringen til Sundheds- og Ældreministeriet om investeringsrammen for det samle-

de byggeri opdeles i delelementer, fx svarende til regionsrådets bevillinger, dvs. delprojek-

ter, etaper, kontrakter, faser eller lignende. Opdelingen i rapporteringen skal afspejle

regionens styring af projektet. Det forudsættes, at hvert delelement klart kan afgrænses

med tilhørende budgetter og milepæls- og tidsplan. Rapportering på delprojek-

tet/fase/bevillingen bør med henblik på at fremme gennemsigtighed være på i størrelses-

ordenen 300-400 mio. kr. og strække sig over maks. 3-4 år. Hvis rapporteringen på delpro-

jekt/fase/bevilling er større end det angivne, drøftes det konkret mellem den enkelte

region og Sundheds- og Ældreministeriet. Tværgående bevillinger til fx bygherreorganisa-

tion og rådgiverudgifter vil naturligt strække sig over hele projektperioden.

Deponerede midler

Regionen skal redegøre for det løbende forbrug af deponerede midler,

jf. Bilag 3.8.

Regio-

nen skal i skemaet desuden bekræfte, at der er deponeret midler i forbindelse med af-

hændelse af ejendomme i overensstemmelse med Bekendtgørelse om regional medfinan-

siering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur (opdateres årligt).

2.5.3

Byggeriets fremdrift

Tekstafsnit:

Overordnet opsummering vedrørende byggeriets fremdrift (afvigelser i for-

hold til byggeplaner kommenteres).

Figurer/skemaer:

Der udarbejdes:



Figur med tilhørende tabel, som viser økonomisk færdiggørelsesgrad,

jf. Bilag 3.1.

Skema med gældende tidsplan for de enkelte etaper/faser,

jf. Bilag 3.10.

Af kvartalsrapporten skal der som minimum fremgå en figur og tabel vedr. økonomisk

færdiggørelsesgrad for det samlede projekt. De faktiske observationer afspejles i tabellen.

SUM kan efterspørge figur og tabel for de enkelte faser i byggeriet.

I tekstafsnittet kommenteres status for byggeriets fremdrift og væsentlige afvigelser i

forhold til investeringsprofil/byggeplaner kommenteres. Herunder redegøres kort for

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

årsager til afvigelse mellem forbrug og investeringsprofil, og der bør redegøres for omfang

af eventuelt ekstraarbejde og træk på reserver. Hvis der er udestående ekstraarbejder i

væsentligt omfang bør det anføres.

Boks 3: Sammenhæng mellem økonomisk forbrug og bygningsarbejder

Der skal ske betaling, hvor der er udført et kontraktmæssigt aftalt arbejde svarende hertil.

Dermed bør den økonomiske fremdrift som udgangspunkt afspejle den fysiske fremdrift

for projektet (færdiggørelsesgrad). De almindeligt anvendte principper for betaling til

entreprenører, fremgår af bestemmelserne i AB92 (Almindelige Betingelser for arbejder

og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed). Her fremgår det om bygherrens betalings-

forpligtelse af § 22:

”Efter skriftlig a od i g til bygherre har e trepre øre é ga g hver å ed ret til be-

taling for udført arbejde mv. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af an-

modningen, jf. stk. 11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktmæssige

arbejder og aterialer for”.

Rådgiveren kontrollerer, at fremdriften er i overensstemmelse med entreprenørens angi-

velser, inden udbetaling finder sted. Fremdriften drøftes på byggemøderne.

Figur med gældende tidsplan

I en oversigt vises den gældende tidsplan for byggeriets etaper/faser og centrale milepæ-

le. Oversigten viser udviklingen i hele projektperioden indtil den planlagte fulde ibrugtag-

ning af projektet, opdelt på faser,

jf. vejledningen til bilaget.

Tidsplanen skal afspejle den faktiske styring af projektet, dvs. den gældende tidsplan på

rapporteringstidspunktet. Opdelingen i delprojekter skal så vidt muligt svare til opdelingen

af projektet i skema 1 og 2. Tidsplanen skal desuden indeholde centrale milepæle for pro-

jektets leverancer og vise kritisk vej mellem underprojekter.

For hvert relevant delprojekt skal der angives start- og sluttidspunkt for følgende faser:

Planlægning og projektering, udbud, udførelse, færdiggørelse/bygherreleverancer (fx

mindre apterings-/teknikentrepriser og klargøring af byggeri til drift) og ibrugtag-

ning/indflytning. Faserne kan overlappe, hvis fx ibrugtagning af én del af en bygning indle-

des, mens der stadig pågår færdiggørelsesarbejder i en anden del. Antallet af faser kan

tilpasses, så tidsplanen afspejler styringen af det konkrete projekt. Det skal dog fremgå af

tidsplanen, hvornår de enkelte delprojekter forventes fuldt ibrugtaget.

Det markeres med trafiklys, i hvilket omfang den senest reviderede tidsplan er fulgt eller

kan forventes fulgt (grøn=tidsplanen følges, gul=tidsplanen følges, men øget risiko for

forsinkelser, rød=forsinkelser). Det kommenteres i teksten, hvis der sker ændringer i tids-

planen, eller hvis tidsplanen ikke forventes at blive fulgt.

Der er i øvrigt ikke krav til rapportering i et bestemt skematisk format, så længe ovenstå-

ende indholdsmæssige krav opfyldes.

2.5.4

Væsentlige ændringer

Tekstafsnit:

Redegørelse for ændringer i projektets besparelseskatalog og optionsliste

samt væsentlige gennemførte ændringer i byggeprojektet.

Figurer/skemaer:

Der udarbejdes:



Skema med projektets besparelseskatalog,

jf. Bilag 3.3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren



Skema med projektets optionsliste,

jf. Bilag 3.4

Skema med væsentlige ændringer (besparelser og optioner), der er gennemført

inden for det seneste kvartal,

jf. Bilag 3.5.

I afsnittet skal regionen i forlængelse af Bilag 3.5 redegøre for eventuelle væsentlige gen-

nemførte ændringer i byggeprojektet, der er gennemført inden for det seneste kvartal, og

som kan have konsekvenser for ibrugtagningstidspunkt, kvalitet, kapacitet, effektivise-

ringskrav eller projektets mulighed for at leve op til det overordnede formål samt de gene-

relle og specifikke tilsagnsbetingelser,

jf. notat om Sundheds- og Ældreministeriets vurde-

ring af regionernes overholdelse af tilsagnskrav i kvalitetsfondsprojekterne af 15/1 2019,

som er oversendt til regionerne 21. marts 2019.

Ændringerne er ændringsforslag, som har fremgået af projektets besparelseskatalog

og/eller har krævet regionsrådets godkendelse,

jf. ovenstående afgrænsning.

Regionen skal i rapporteringen kvittere for, at projektet uanset gennemførte ændringer

fortsat lever op til de generelle og de projektspecifikke tilsagnsbetingelser eller redegøre

for, hvorfor og i hvilket omfang der evt. afviges herfra.

Der skal redegøres sammenfattende for gennemførte ændringer i dette afsnit, selvom de

evt. også er omtalt andre steder i kvartalsrapporten. For en nærmere beskrivelse af æn-

dringerne og konsekvenserne heraf kan der i dette afsnit dog henvises til andre afsnit i

rapporteringen.

2.6. Generelle principper

Her redegøres for generelle forudsætninger og principper for opgørelser og tabeller, her-

under:



Regnskabsmæssige principper, herunder for dispositionsregnskab.

Anvendt metode til opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad (frem-

drift). SUM lægger vægt på,

at regionerne løbende opdaterer og kvalitetssikrer budgetter på delpro-

jektniveau, så det sikres, at færdiggørelsesgraden, efterhånden som ud-

førelsesperioden skrider frem,

går fra at eskrive ”hvor la gt vi er ko ‐

et” til ”hvor la gt vi har til age”. Ideelt er det reviderede udget ud‐

tryk

for e ko kret ereg i g af ” ost to o plete”.

at regionerne under hensyntagen til ovenstående angiver, hvordan ekstra-

arbejder og tilvalg påvirker hhv. den planlagte og realiserede færdiggø-

relsesgrad.



Forudsætninger for risikooversigter (trafiklysrapportering).

Definitioner af tabelindhold (relationer til kontoplan).

Principper for fordeling af udgifter mellem kvalitetsfondsprojektet og tilgrænsen-

de projekter. Tilgrænsende projekter kan både være

projekter, der etableres i tilknytning til kvalitetsfondsprojektet, hvor der fx

er fælles udgifter til byggepladsfaciliteter, forsyningsledninger eller area-

ler i det færdige byggeri, og

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

fællesregionale projekter, herunder især forsyningsfunktioner, der etable-

res med henblik på at betjene kvalitetsfondsprojektet, og som kan be-

tragtes som en forudsætning for at kvalitetsfondsprojektet kan betegnes

som et fuldt funktionsdygtigt sygehus.

Hvis der er udarbejdet en omkostningsfordeling,

jf. ovenstående,

skal regionen

meddele, om projektets revision finder modellen rimelig og administrerbar.



Reservestrategi, herunder beskrivelse af

reservestruktur (fx risikopulje, justeringsreserve, decentrale reserver og

besparelseskatalog)

metode for allokering af likvide reserver ift. projektets stade

retningslinjer for disponering og omprioritering af reserver i løbet af pro-

jektperioden (hvilke aktører kan disponere over hvilke typer reserver og

til hvilke formål)

retningslinjer for arbejdet med besparelseskatalog, herunder mål for lø-

bende opdatering

metode til vurdering af realiseret reservetræk, fx sammenligning af forven-

tet og realiseret reservetræk

metode til prognosticering af fremtidigt reservetræk, fx p.b.a. realiseret

reservetræk samt risikovurdering af projektet

I det omfang, regionen ikke finder det hensigtsmæssigt at redegøre for alle ovenstående

forhold i selve kvartalsrapporten, skal der i afsnittet om generelle principper henvises

konkret til, hvor de pågældende principper er beskrevet (fx i projektets styringsmanual,

afsnit XX).

I enkelte tilfælde gennemføres der også lokale ombygninger/nybyggeri på samme matrik-

ler, som ikke er finansieret af kvalitetsfonden. Rapporteringen og bevillingsopfølgningen

sker adskilt for byggerierne. Den kvartalsrapport, som indberettes til staten, omfatter

derfor kun forhold vedrørende det pågældende kvalitetsfondsbyggeri.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 2. Koncept for opfølgning på effektiviseringskravene

I de endelige tilsagn for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier indgår et effektivise-

ringskrav. Sundheds- og Ældreministeriet skal følge op på regionernes arbejde med at

realisere de effektiviseringsgevinster, som er forudsat i de endelige tilsagn til kvalitets-

fondsstøttede sygehusbyggerier. Dette med henblik på, at regionen i forbindelse med det

kvalitetsfondsstøttede projekt kan realisere en effektivisering i tilknytning til investerin-

gen.

1. Formål med Sundheds- og Ældreministeriets opfølgning

Det fremgår af administrationsgrundlaget for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,

at ”effektiviseringsgevinsterne

skal kunne henføres direkte til den kvalitetsfondsstøttede

investering og kunne henføres til tiltag igangsat efter det endelige tilsagn.”

Det muliggør, at effektiviseringerne kan adskilles fra de almindelige, løbende produktivi-

tetsforbedringer i sygehusvæsenet, og at regionerne kan henregne forskellige effektivise-

ringsinitiativer, som både vedrører de konkrete byggerier og de strukturelle ændringer,

som sygehusinvesteringerne indgår i. Sundheds- og Ældreministeriet skal betrygges i, at

effektiviseringsgevinster som forudsat fuldt ud kan realiseres som finansieringsbidrag til

ny sygehusaktivitet i år 1 efter ibrugtagelsen. Derfor skal Sundheds- og Ældreministeriet

løbende følge op på, at regionerne arbejder med realistiske mål og robuste planer for

gevinstrealiseringen. Opfølgningen indgår dermed som led i Sundheds- og Ældreministeri-

ets øvrige tilsyn med, at projekterne er realistiske og robuste inden for tilsagnsrammen.

Regionerne skal inden for overordnede kategorier opgøre og beskrive de forventede ef-

fektiviseringsgevinster samt strategien for at realisere dem. Der skal være fokus på, hvilke

centrale aktiviteter regionerne forventer at igangsætte for at realisere gevinsterne, og

hvordan der løbende kan følges op på, at arbejdet forløber planmæssigt, og at effektivise-

ringsgevinsterne realiseres som forudsat. Sundheds- og Ældreministeriet vil således have

fokus på, om regionerne arbejder målrettet med at udvikle driftsorganisationen på syge-

husene til de nye vilkår, i samarbejde med projektorganisationen.

1.1. Anvendelse af rapporteringen

Sundheds- og Ældreministeriet vil anvende rapporteringen som del af den generelle vur-

dering af, hvorvidt projekterne fortsat opfylder tilsagnsbetingelserne.

Rapportering om manglende opfyldelse af effektiviseringskravet udgør et tilsagnsbrud, der

derfor vil medføre sanktioner på linje med øvrige brud på tilsagnsbetingelserne. Det be-

mærkes, at projekterne forventeligt kan have behov for at tilpasse den planlagte fordeling

af effektiviseringsgevinsterne mellem indsatsområder, efterhånden som projektet udvikler

sig. Det centrale for Sundheds- og Ældreministeriet er opnåelse af det nominelle krav samt

betryggelse på baggrund af aktuelle rapporteringer på effektiviseringsarbejdet.

Sundheds- og Ældreministeriet vil medvirke til at formidle de tværgående erfaringer og

resultater ved at stille data fra rapporteringen til rådighed for regionerne til brug for læ-

ring og til eventuelt at udvælge strategiske indsatsområder for det videre arbejde.

2. Krav til opfølgning på realisering af effektiviseringsgevinster

Vedr. effektiviseringspotentialet i kvalitetsfondsbyggerierne finder Ekspertpanelet, at det

generelt gælder, at det fastsatte effektiviseringskrav til projektet skal være afledt direkte

af investeringen og henføres til tiltag igangsat efter det endelige tilsagn, således at base-

line-året udgøres af det driftsbudgetår, som effektiviseringskravet i det endelige tilsagn er

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

beregnet efter. Der skal være tale om en effektivisering, der ligger ud over de almindelige

løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet.

Effektiviseringskravet fastsættes iht. de endelige støttetilsagn som et fast beløb, der (inkl.

pl-regulering med sundheds-pl’et

ekskl. edi i tilskud ”skal realiseres i år efter i rug‐

tagelsen. Gevinsten vil indgå som finansieringsbidrag af ny sygehusaktivitet og indgår

der ed ikke i fi a sieri ge af yggeriet.” Der er tale o et etto-effektiviseringskrav.

2.1. Opdeling i kategorier

Beskrivelserne af regionernes effektiviseringsarbejde skal være opdelt i 3 overordnede

kategorier: bygningsrelaterede, strukturelle og organisatoriske effektiviseringer. De over-

ordnede kategorier opdeles yderligere af regionen i en række indsatsområder. Underop-

delingen har til formål at skabe gennemsigtighed i væsentlige aktiviteter. Rapporteringen

forventes at være på et rapporteringsniveau, som svarer til regionernes redegørelse af

effektiviseringspotentiale i forbindelse med ansøgning til endeligt tilsagn.

Underopdelingen kan f.eks. tage udgangspunkt i følgende opdeling:

Eksempel på opdeling:

Bygningsrelaterede

1. Bygningsudgifter

2. Transport

Organisatoriske

3. Reduceret sygefravær

4. Patientsikkerhed

5. Logistik/IT

6. Centralisering af funktioner og fusioner

7. Optimeret patientforløb (reduceret liggetid og indlæggelser)

Strukturelle

8. Nedlæggelse af sygehusmatrikler

2.2. Beskrivelse af effektiviseringstiltag

Rapporteringen vil afspejle projektets stade. For de fleste projekter vil det være hensigts-

mæssigt at fokusere på konkrete og realistiske organisationsforandringsprojekter og

sammenhæng mellem drifts- og projektorganisation på sygehusene. Det centrale i opfølg-

ningen vil derfor også være, om projekterne arbejder målrettet med at udvikle organisati-

onen til de nye vilkår. For at kunne vurdere projekternes implementeringsstrategi skal

følgende centrale forhold beskrives, for hvert relevant indsatsområde:



centrale aktiviteter og nødvendige organisatoriske tiltag



tidsplan for centrale aktiviteter og eventuelle delmål



vurdering af om tidsplaner overholdes og at centrale aktiviteter effektueres og

eventuelle delmål opnås, med henvisning til risikovurderingen, jf. nedenfor

2.3. Risikovurdering

Effektiviseringskravet indgår som en tilsagnsbetingelse for de kvalitetsfondsstøttede syge-

husbyggerier, og arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinster indgår således som en

integreret del i projekternes risikostyringsarbejde. Risikoarbejdet skal bl.a. afdække hvor

stor risiko, der er forbundet med såvel projektets samlede effektiviseringsarbejde som de

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

centrale aktiviteter. Dette med henblik på, at tiltag, som har den økonomisk største be-

tydning og højeste risiko, tildeles særlig opmærksomhed.

3. Afrapporteringens format

Rapporteringen forventes at være på et rapporteringsniveau, som svarer til regionernes

redegørelse af effektiviseringspotentiale i forbindelse med ansøgning til endeligt tilsagn.

Rapporteringen skal således omfatte en oversigt over de forventede effektiviseringsgevin-

ster opdelt på de tre overordnede kategorier og en efterfølgende beskrivelse på den valg-

te underopdeling.

Rapportering vedr. effektiviseringsarbejdet skal omfatte en oversigtstabel af effektivise-

ringstiltag jf. Bilag 3.17 samt en skematisk beskrivelse af hvert enkelt tiltag jf. Bilag 3.18.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3. Skemaer til regionernes rapportering

Bilag 3.1.

Skema

–

Kvartalsstatus på økonomi og byggefremdrift

Skema 1: Kvartalsvis status på økonomi og byggefremdrift

Samlet budget

Oprindeligt

budget

Korrigeret

budget*

(a)

Forbrug til

dato

(b)

Forbrug og udgiftsbehov

Disponeret

forbrug til

dato

(c)

Forventet

resterende

forbrug

(d)

Forventet

samlet for-

brug

(e=b+c+d)

Evt. differen-

ce:

budget og

forventet

forbrug (a-e)

Byggeriets fremdrift (stade)

Planlagt færdiggø-

relsesgrad

Realiseret færdig-

gørelsesgrad

------------------------- Mio.kr., faste priser (20xx-pl) -----------------------

Delprojektoversigt

Delprojekt A

Delprojekt B

Delprojekt C

Delprojekt D

Delprojekt E

Reserve til regionsrådets disposition

Reserve til prisregulering

Evt. andre relevante reserveposter

I alt investeringsramme,

jf. tilsagnsvilkår

Donationer

* Korrigeret budget: Aktuelt styrende budget.

--------Pct.---------

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Vejledning

Skema 1 er en samlet kvartalsvis status for projektets samlede økonomi og fremdrift.

Formålet

med denne opgørelse er at give betryggelse for, at der kvartalsvist tages stilling til, at forudsatte leverancer kan håndteres med den givne økonomi på den enkelte bevil-

ling/delprojekt, og at eventuelle omprioriteringer sker rettidigt inden for totalrammen.

I skemaet angives samlet projektøkonomi, så kolonnen

”opri deligt udget”

samt

”korrigeret udget”

hver især vil summere til den samlede investeringsramme. Sammenligning af disse

kolonner vil beskrive ændringer i projekternes overordnede budget. Med mindre andet er angivet i afsnit om generelle principper, er grundlag for oprindeligt budget, det budget der er angi-

vet ved udbetalingsanmodningen.

Kolonnerne

”for rug til dato”, ”dispo eret”

samt

”forve tet restere de for rug”

skal summere til kolonnen

”forve tet sa let for rug”.

Disponeret forbrug viser udgifter, som ikke er bog-

ført endnu, men hvor der er indgået en bindende aftale om leverance. De nærmere principper for opførelsen heraf vil være beskrevet i afsnit 6 om generelle principper.

I kolonnen

”forve tet restere de for rug”

skal det vurderes, om det med den resterende bevilling er muligt at gennemføre de opgaver, som er forudsat leveret med den givne økonomi,

eller om der er behov for justering af leverancekrav eller bevillingens størrelse. Det er centralt, at den projektansvarlige herunder vurderer behov knyttet til ikke godkendte, men fremsatte

ekstrakrav samt forudsatte ekstraudgifter og uforudsigelige

ekstraudgifter. Opgørelse over ”forve tet restere de for rug” sa

e lig es ed

”korrigeret udget”

i kolonnen

”Differe e:

korrigeret udget og forve tet for rug”.

Et evt. forventet merforbrug på status kan håndteres fx ved reduktion i kvalitet/leverancer, omprioritering mellem bevillinger eller brug af reserver.

Det er også muligt, at håndtering udestår. Løbende justeringer vil være helt forventelige, de forklares og skal håndteres inden for den samlede projektøkonomi.

Endelig vurderes byggeriets

”Realiserede færdiggørelsesgrad”

i forhold til

”Pla lagt færdiggørelsesgrad”

for kvartalet. Angivelsen af projektets fysiske færdiggørelsesgrad bør være baseret

på projektledelsens vurdering af projektets fremdrift mht. tidsplan og betalingsbelagte milepæle mv. (byggeriets stade). Formålet er at belyse sammenhængen mellem økonomisk forbrug

(inklusive ekstraarbejder mv.) og byggeriets faktiske færdiggørelse. Derudover skal kolonnerne vise, hvor langt projektet er i forhold til den planlagte fremdrift. Pct.-angivelsen baseres på en

samlet vurdering. Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad angives i afsnit 6 om generelle principper.

Ud for række ”I alt i vesteri gsra

e, jf. tilsag svilkår”

angives den samlede planlagte og realiserede færdiggørelsesgrad for hele projektet.

Tabellen opgøres i faste priser. Som udgangspunkt anvendes gældende pl på rapporteringstidspunktet, men efter behov kan regionen i stedet vælge et andet indeks, fx 09-pl. Reguleringen

sker med det regionale anlægs-pl i overensstemmelse med Finansministeriets udmelding herom.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.2. Skema 2 - Projektøkonomi og udgiftsprofil for hele projektet

Skema 2: Projektøkonomi og udgiftsprofil for hele projektet

Dato:

Projekt:

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

I alt

Mio. kr.

(09-pl)

Andel

af total

Pct.

Fase

------------------------------------- Mio. kr. (årets priser) -------------------------------------

PL-indeks

Delprojekt A

Delprojekt B

Delprojekt C

Delprojekt D

Centrale reserver

I alt investeringsramme, jf. tilsagns-

vilkår

- heraf reserver i alt

- heraf IT, udstyr, apparatur mv.

(korrigeret værdi af apparaturbud-

get)*

Besparelseskatalog

Donationer

*Den korrigerede værdi af apparaturbudgettet angives svarende til beregningen i Bilag 3.6.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Vejledning

I Skema 2 periodiseres investeringsrammen over projektperioden fordelt på delprojekter/faser/bevillinger. Investeringsrammen opdelt i delprojekt/fase/bevilling angives svarende til ske-

ma 1.

Formålet

er at give en oversigt over økonomi og projektets forløb over tid. Skemaet skal løbende opdateres, så det afspejler udgifternes placering på tid og delprojekter/bevillinger.

I skemaet skal indsættes PL-indeks (regionalt anlægs-pl) for det pågældende år med 2009 som basisår.

Centrale reserver angives opdelt på de kategorier, regionen anvender (fx risikopulje, regionsrådets reserve og pl-reserve). Der må som udgangspunkt ikke være negative reserver eller pul-

jer. Hvis der er angivet negative reserver eller puljer (fx til registrering af pl-forskelle), skal det angives i rapporteringen, hvordan regionen konkret forventer at neutralisere reserven.

Besparelseskataloget angives med det totale beløb, det på baggrund af det gældende besparelseskatalog vil være muligt at indløse i det enkelte år. Det vil afspejle, at prioriteringsmulighe-

der udløber over perioden.

Reserver i alt

angives for at skabe overblik over samlede reserver - både centrale og decentrale.

Fase/status for hvert enkelt delprojekt skal angives. Den angivne fasebeskrivelse skal afspejle projektets styring, fx følgende:



Dispositionsforslag



Projektforslag



Forprojekt (myndighedsprojekt)



Udbud



Udførelse



Aflevering



Ibrugtaget



Regnskab afsluttet

De foreslåede faser tager udgangspunkt i ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning 2012 fra Danske Arkitekter og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Indeværende og fremtidige år angives i budgettal, mens der i afsluttede år anvendes realiseret forbrug. Kolonnen

”I alt”

opgør udgifterne pr. delprojekt i årets priser, mens kolonnen

”I alt i

09 P/L”

opgør udgifter pr. delprojekt i 09 P/L, til sammenligning med det oprindelige tilsagn. Det gælder også udgifter vedr. IT, udstyr og apparatur mv.

*Den korrigerede værdi af apparaturbudgettet angives dog svarende til beregningen i Bilag 3.6.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.3. Skema 3a - Projektets besparelseskatalog

Skema 3a: Projektets besparelseskatalog

Dato:

Projekt:

Forventet øko-

nomisk netto-

konsekvens for

den efterfølgen-

de drift (mio. kr.,

årets priser)

Besparelsesemne

Delprojekt

Grundlag for

beregning af

driftsøkonomisk

konsekvens*

Forventet an-

lægsøkonomisk

nettokonsekvens

(mio. kr., årets

priser)

Profil på besparelsespotentiale

Grundlag for

afhængigt af beslutningstids-

beregning af

anlægsøkonomisk punkt (mio. kr., årets priser)

konsekvens**

2020 2021 2022 2023 2024

Vejledning

Jf. tilsagnsbetingelserne skal regionen udarbejde et katalog over mulige tilpasninger i projektet.

Formålet

med skema 3a er at give overblik over besparelseskataloget, konsekvenser ved indløsning af besparelsesforslagene samt grundlaget for beregning af konsekvenserne. Hensigten er

at sikre størst mulig gennemsigtighed om beslutningsgrundlaget. Der skal redegøres for hvert enkelt besparelsesforslag i den ovenfor anførte skematik. Under konsekvenser for drift beskri-

ves eventuelle væsentlige ændringer i forhold til fx ibrugtagningstidspunkt, driftsøkonomi og kvalitet. Særligt bør det bemærkes, hvis besparelseskataloget har konsekvenser ift. regionens

mulighed for at overholde tilsagnskriterierne, herunder realisering af effektiviseringsgevinster,

jf. afsnit 2.5.4 i rapporteringskonceptet (Bilag 1).

*Angiv overordnet metodisk grundlag for

beregning af driftsøkonomiske konsekvenser (fx business case eller forløbssimuleringer) **Angiv overordnet metodisk grundlag for beregningen af anlægsøkonomisk konsekvens (fx anlægs-

kalkulation, totalrådgivers overslag el.lign.).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.4. Skema 3b

–

Projektets optionsliste

Skema 3b: Projektets optionsliste

Dato:

Projekt:

Forventet øko-

nomisk nettokon-

sekvens for den

efterfølgende

drift (mio. kr.,

årets priser)

Option

Delprojekt

Forventet an-

Grundlag for

lægsøkonomisk

beregning af

nettokonsekvens

driftsøkonomisk

(mio. kr., årets

konsekvens*

priser)

Profil på udgift til option af-

Grundlag for

hængigt af beslutningstids-

beregning af

anlægsøkonomisk punkt (mio. kr., årets priser)

konsekvens**

2020 2021 2022 2023 2024

Vejledning

I forlængelse af besparelseskataloget skal regionen redegøre for, hvilke optioner (tilkøbsmuligheder), der arbejdes med i projektet.

Formålet

med skema 3b er at give overblik over optionslisten, konsekvenser ved realisering af optionerne samt grundlaget for beregning af konsekvenserne. Hensigten er at sikre størst

mulig gennemsigtighed om beslutningsgrundlaget. Der skal redegøres for hvert enkelt optionsforslag i den ovenfor anførte skematik. Under konsekvenser for drift beskrives eventuelle væ-

sentlige ændringer i forhold til fx ibrugtagningstidspunkt, driftsøkonomi og kvalitet. *Angiv overordnet metodisk grundlag for beregning af driftsøkonomiske konsekvenser (fx business case

eller forløbssimuleringer) **Angiv overordnet metodisk grundlag for beregningen af anlægsøkonomisk konsekvens (fx anlægskalkulation, totalrådgivers overslag el.lign.).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.5. Skema 3c

–

Væsentlige ændringer, der er besluttet inden for seneste kvartal

Skema 3c: Væsentlige ændringer, der er besluttet inden for seneste kvartal

Dato:

Projekt:

Ændring

Besparelse/option

Delprojekt

Forventet økono-

misk nettokonse-

kvens for den efter-

følgende drift (mio.

kr., årets priser)

Grundlag for be-

regning af drifts-

økonomisk konse-

kvens*

Forventet anlægs-

økonomisk netto-

konsekvens (mio.

kr., årets priser)

Grundlag for be-

regning af anlægs-

økonomisk konse-

kvens**

Henvisning til beslut-

ningsgrundlag (fx dato

og dagsordenspunkt

for regionsrådsmøde)

Vejledning

I forlængelse af besparelseskataloget skal der redegøres for væsentlige ændringer (besparelser og optioner), der er besluttet inden for det seneste kvartal,

jf. Bilag 1, afsnit 2.5.4.

Formålet

med skema 3c er at give overblik over gennemførte ændringer (besparelser og optioner), konsekvenser ved realisering af ændringerne samt grundlaget for beregning af konse-

kvenserne. Hensigten er at sikre størst mulig gennemsigtighed om beslutningsgrundlaget. Der skal redegøres for hver enkelt ændring i den ovenfor anførte skematik. Det skal anføres, om

der er tale om indløsning af en besparelse eller realisering af en option (tilkøb). Under konsekvenser for drift beskrives eventuelle væsentlige ændringer i forhold til fx ibrugtagningstids-

punkt, driftsøkonomi og kvalitet. Særligt bør det bemærkes, hvis besparelseskataloget har konsekvenser ift. regionens mulighed for at overholde tilsagnskriterierne, herunder realisering af

effektiviseringsgevinster,

jf. afsnit 2.5.4 i rapporteringskonceptet (Bilag 1).

*Angiv overordnet metodisk grundlag for beregning af driftsøkonomiske konsekvenser (fx business case eller for-

løbssimuleringer) **Angiv overordnet metodisk grundlag for beregningen af anlægsøkonomisk konsekvens (fx anlægskalkulation, totalrådgivers overslag el.lign.).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.6. Skema 4

–

Fordeling af budget til it, udstyr og apparatur mv.

Skema 4: Fordeling af budget til it, udstyr og apparatur mv.

Dato:

Projekt:

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Mio. kr. (årets priser)

Regionalt anlægs-pl (RAPL)

PL-indeks for apparatur

(svarende til

RAPL med 2014 som basisår)

Patientrettet udstyr

Øvrigt udstyr 1

Øvrigt udstyr 2

I alt

- korrigeret værdi af apparaturbudget*

Tilsagnskrav apparatur (skal stemme med

korrigeret værdi)

Vejledning

Indeværende og

fre tidige år a gives i udgettal, e s der i afsluttede år a ve des realiseret for rug. Kolo e ”I alt” opgør udgifter e pr. udgetrække i årets priser,

i P/L” opgør udgifter pr. delprojekt i P/L ed udga gspu kt i regio alt a

lægs-pl.

*"I alt (09-pl)"-feltet i rækken "korrigeret værdi af apparaturbudget" er dog beregnet med udgangspunkt PL-indeks for apparatur.

2022

2023

2024

I alt

Andel

total

Mio. kr.

Pct.

(09-pl)

e s kolo

e ”I alt

Formål med skema 4:

Skemaet viser fordelingen af projektets budget til it, udstyr og apparatur mv. for at synliggøre, hvordan tilsagnskravet om 70 pct. patientrettet udstyr overholdes. Patientrettet udstyr er

defineret i afsnit 6.1.

Skemaet viser desuden den korrigerede værdi af apparaturbudgettet. Dermed er det muligt at følge på, at det samlede tilsagnskrav vedr. investeringer i apparatur overholdes, selvom pro-

jektet benytter muligheden for at undlade pl-regulering i 2009-2014.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.7. Skema 5 - Oversigt over ejendomme til afhændelse

Skema 5: Oversigt over ejendomme til afhændelse

Dato:

Projekt:

Adresse

Matrikelnummer

Årstal for fraflytning Areal der frasælges

)

Offentlig vurdering,

mio. kr. (årets priser)

Eventuelle bindinger

Solgt (ja/nej) samt

evt. salgspris

Vejledning

I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst ejendomme til afhændelse i projektet.

Formålet

med skema 5 er at følge op på disse oplysninger, eftersom at provenu og overdragelsesværdier fra salg af ejendomme skal anvendes til nedbringelse af evt. belåning af regionens

kvalitetsfondsstøttede projekter,

jf. Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur (opdateres årligt).

I skemaet oplyses matrikel-

nummer, årstal for fraflytning, areal der frasælges, offentlige vurdering og bindinger på de ejendomme, der afhændes i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Endvidere angives om

ejendommen er solgt og til hvilken pris.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.8. Skema 6 - Oversigt over deponerede midler samt forventet investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler

Skema 6: Oversigt over deponerede midler samt forventet investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler

Dato:

Projekt:

Mio. kr. (årets priser)

Fkt. 6.32.27

Region X

Fkt. 6.32.27

903 Tilskud vedr. kvali-

tetsfondsinvesteringer

904 Lån vedr. kvalitets-

fondsinvesteringer

905 Egenfinansiering

vedr. kvalitetsfonds-

investeringer

906 Frigivelse vedr. kvali-

tetsfonds-investeringer

907 Renter af de-

ponerede beløb

vedr. kvalitets-

fondsinvesteringer

900 Renter af hensatte

beløb

901 Hensættelser vedr.

kvalitetsfonden

902 Overført til projektspecifik egenfinansiering

Kvalitetsfondsprojekt 1

Kvalitetsfondsprojekt 2

…

Total

Nuværende

beholdning

Deponeret ifm. afhændelse af ejendomme

kvartal 1

(X. kvartal 20XX)

kvartal 2

(X. kvartal 20XX)

kvartal 3

(X. kvartal 20XX)

kvartal 4

(X. kvartal 20XX)

Samlet set

Forventet forbrug

PL-indeks

Total

Vejledning

Jf. tilsagnsbetingelserne er udbetaling af midler fra kvalitetsfonden betinget af korrekt deponering.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Formålet

med skema 6 er at give overblik over regionens deponering samt den forventede investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler. Skemaet udfyldes med opdaterede statusoplysnin-

ger fra de relevante autoriserede funktioner, grupperinger og omkostningssteder for den enkelte region.

Udbetalt overdragelsesværdi samt andel af nettoprovenu fra salg af ejendomme tilknyttet kvalitetsfondsprojekter deponeres på særskilte konti i et pengeinstitut efter reglerne i budget- og

regnskabssystemet for regioner,

jf. Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur (opdateres årligt).

Regionen bekræfter, at der er

deponeret midler i overensstemmelse med bekendtgørelsen ved at oplyse regionens deponering ifm. afhændelse af ejendomme, herunder den nuværende beholdning og den samlede

deponering over tid.

Nederst udfyldes forventet investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler for de enkelte kvalitetsfondsstøttede projekter til brug for fastlæggelse af udbetaling samt låneadgang.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.9. Skema 7 - Økonomisk færdiggørelse

Skema 7 - Økonomisk færdiggørelse (investeringsprofil og forbrug)

År

Kvartal

Investerings-profil, mio. kr. (løbende

priser, akkumuleret)

Andel af total, Revideret investerings-profil, mio. kr. (løben-

pct.

de priser, akkumuleret)

Andel af

total, pct.

Forbrug, mio. kr. (løbende

priser, akkumuleret)

Andel af

total, pct.

2015 1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2016 1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2017 1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2018 1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2019 1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2020 1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Figur - økonomisk færdiggørelse (løbende priser)

Vejledning

I en figur med økonomisk færdiggørelsesgrad vises det faktiske forbrug i forhold til den oprindelige og den reviderede investeringsprofil for projektets totaløkonomi. Både investeringsprofil

og realiseret forbrug angives pr. kvartal.

Figuren indeholder tre grafer:

1) Projektets samlede forbrug.

2) Den oprindelige investeringsprofil (den investeringsprofil, der fremgår af udbetalingsanmodningen).

3) Seneste reviderede og godkendte investeringsprofil.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.10. Skema 8

–

Gældende tidsplan

Vejledning

I en oversigt vises den gældende tidsplan for byggeriets etaper/faser og centrale milepæle. Oversigten viser udviklingen i hele projektperioden indtil den planlagte fulde ibrugtagning af pro-

jektet, opdelt på faser.

Tidsplanen skal afspejle den faktiske styring af projektet, dvs. den gældende tidsplan på rapporteringstidspunktet. Opdelingen i delprojekter skal så vidt muligt svare til opdelingen af projek-

tet i skema 1 og 2. Tidsplanen skal desuden indeholde centrale milepæle for projektets leverancer og vise kritisk vej mellem underprojekter.

For hvert relevant delprojekt skal der som udgangspunkt angives start- og sluttidspunkt for følgende faser: Planlægning og projektering, udbud, udførelse, færdiggørelse/bygherreleverancer

(fx mindre apterings-/teknikentrepriser og klargøring af byggeri til drift) og ibrugtagning/indflytning. Faserne kan overlappe, hvis fx ibrugtagning af én del af en bygning indledes, mens der

stadig pågår færdiggørelsesarbejder i en anden del. Antallet af faser kan tilpasses, så tidsplanen afspejler styringen af det konkrete projekt. Det skal dog fremgå af tidsplanen, hvornår de

enkelte delprojekter forventes fuldt ibrugtaget. For delprojekter, der allerede er ibrugtaget, kan regionen efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet anvende en forenklet rapportering.

Det markeres med trafiklys, i hvilket omfang den senest reviderede tidsplan er fulgt eller kan forventes fulgt (grøn=tidsplanen følges, gul=tidsplanen følges, men øget risiko for forsinkelser,

rød=forsinkelser). Det kommenteres i teksten, hvis der sker ændringer i tidsplanen, eller hvis tidsplanen ikke forventes at blive fulgt.

Der er i øvrigt ikke krav til rapportering i et bestemt skematisk format, så længe ovenstående indholdsmæssige krav opfyldes.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.11. Skema 9 - Tvister

Er det reserverede beløb med rimelig sikkerhed tilstrækkeligt (sæt kryds):

Projekt:

Dato:

Nr.

Sagsreference

(a)

I alt

Krav mod

bygherre (b)

Bygherres krav

(c)

Vurdering af krav,

best case (d)

Vurdering af krav,

most likely (e)

Vurdering af krav,

worst case (f)

Reservation (g)

Procesomkostninger

(h)

Forventet

afslutning (i)

Status / bemærkninger (j)

Ja [ ] Nej [ ]

-------------------------------- mio. kr. (20xx-pl) --------------------------------

Vejledning

I skemaet anføres alle uafklarede tvister i det pågældende projekt, dvs. både tvister, som er berammet til voldgift, og tvister, der pågår i projektet, forsikringssager mv. Som udgangspunkt

udfyldes én række pr. tvist, men mindre tvister kan grupperes. Under kolonnen (a) angives modpart eller anden relevant beskrivelse af tvist. I kolonne (b) og (c) anføres beløbet af de omtvi-

stede krav, dels krav mod bygherre og dels bygherres krav. I kolonne (d), (e) og (f) anføres regionens vurdering af tvistens udfald. I kolonne (g) anføres den reservation, som regionen har

foretaget til den pågældende tvist. Som udgangspunkt skal kolonne (d), (e), (f) og (g) udfyldes for hver tvist, men hvis regionen finder det uhensigtsmæssigt, kan skemaet blot anføres med

e su u der ”I alt”-rækken.

I kolonne (h) anføres den samlede udgift til procesomkostninger, dvs. både realiserede og skønnede udgifter. Såfremt det ikke giver mening at rapportere pro-

cesomkostninger på hver enkel tvist, angives

lot de totale o kost i g u der ”I alt”-rækken.

I kolonne (i) angives regionens forventning til, hvornår tvisten er afklaret. I kolonne (j) angives

status eller eventuelle bemærkninger.

Skema 9 kan behandles som lukket punkt på regionsrådsmødet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.12. Tidsplan for effektiviserings- og faserapportering

Projekt:

Dato:

Rapportering vedr. effektiviseringsgevinster

Rapportering ved centrale faseovergange

Seneste rapportering (pr. kvartal/år)

Næste rapportering (pr. kvartal/år)

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.13. Stamkort F1 - Oversigt over kvalitetsfondsprojektets areal og kvadratmeterpriser

Stamkort F1: Oversigt over kvalitetsfondsprojektets areal og kvadratmeterpriser

Fase:

Dato:

Projekt:

Areal (brutto)

Nybyggeri

Status ved endeligt tilsagn

Eksempel: Status ved godkendelse af projektfor-

slag, jf. RR dd.mm.åååå

Eksempel: Status ved tilførsel af funktioner,

jf. RR

dd.mm.åååå.

Vejledning

I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn har regionen oplyst areal og kvadratmeterpriser for projektet.

Formålet

med stamkort F1 er at skabe overblik over ændringer i byggeriets størrelse og deraf følgende økonomiske konsekvenser i form af ændret kvadratmeterpris. Der kan tilføjes rækker,

som passer til det enkelte projekt. Skemaet skal vise, hvordan areal og kvadratmeterpris har udviklet sig siden endeligt tilsagn. Der skal angives en samlet status for projektet ved relevante

milepæle, fx godkendelse af projektforslag, tilførsel af funktioner mv.

Kvadratmeterpris opgøres som budget/areal. Projektets samlede udgift skal dermed stemme med totalrammen.

Ombygning

Kvadratmeterpris

Nybyggeri

Ombygning

Nybyggeri

Udgift

Ombygning

Residual

I alt

(totalramme)

-------------------------------------------------------- Kr. (09-pl) --------------------------------------------------------

------------ m

------------

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.14. Stamkort F2 - Oversigt over sengepladser i kvalitetsfondsprojektet og samlet hospital

Stamkort F2: Oversigt over antal sengepladser, operationsstuer og ambulatorierum i kvalitetsfondsprojektet og samlet hospital

Fase:

Dato:

Projekt:

Oplyst ved ansøgning om endeligt tilsagn

Forventet antal Heraf i kvalitets- Heraf i kvalitets-

i samlet hospi- fonds-støttet

fonds-støttet

tal ved ibrug-

nybyggeri

ombygning

tagning*

Somatiske senge

-heraf senge i FAM

Intensivpladser

Psykiatriske senge

Evt. øvrige senge (angiv kategori)

I alt

Patienthotelsenge**

Operationsstuer

Ambulatorierum

Ved "Samlet hospital" forstås som udgangspunkt den geografiske og/eller funktionelle afgrænsning, der var forudsat bevaret eller etableret på kvalitetsfondsprojektets matrikel ved ansøg-

ning om endeligt tilsagn, herunder også aktivitet uden for kvalitetsfondsprojektet. Hvis der efter endeligt tilsagn er ændret i væsentlige forudsætninger, fx flytning af aktiviteter til/fra

matriklen, skal besvarelsen for at bevare sammenlignelighed over tid være baseret på forudsætningerne ved endeligt tilsagn.

** Patienthotelsenge indgår ikke i ordinære somatiske eller psykiatriske senge.

Vejledning

I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst antal og fordeling af sengepladser for projektet.

Formålet

med stamkort F2 er at skabe overblik over eventuelle ændringer i de planlagte sengepladser for det kommende samlede hospital ved ibrugtagning og kvalitetsfondsprojektets

andel. Det skal oplyses, hvor mange sengepladser der er planlagt, fordelt på sengetyper samt eventuelt forudsat belægningsprocent. Det angives, hvis der sker ændringer i antallet af senge

og eventuelt forudsat belægningsprocent, og der bør samtidig redegøres for tilpasningens betydning for projektets forudsatte funktioner i forhold til den nye sygehusstruktur. Senge skal

opgøres efter pri ipper e i SSI’s vejled i g ”Fællesi dhold for i d eret i g af se gepladser for offe tlige sygehuse”.

Forventet

belægnings-

procent i sam-

let hospital ved

ibrugtagning

Evt. revideret ved faseovergang 1

Forventet antal Heraf i kvalitets- Heraf i kvalitets-

i samlet hospi- fonds-støttet

fonds-støttet

tal ved ibrug-

nybyggeri

ombygning

tagning*

Forventet be-

lægnings-

procent i sam-

let hospital ved

ibrugtagning

Evt. rev.

fase 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.15. Stamkort F3 - Forventet behandlingskapacitet i samlet hospital

Stamkort F3: Forventet behandlingskapacitet i samlet hospital

Fase:

Dato:

Projekt:

Oplyst ved ansøgning om endeligt tilsagn

Evt. mellemliggende

år

Evt. revideret ved faseovergang 1

Evt. mellemliggende

år

Evt. rev. fase

2007

Forventet dag- og ambulant behandling (antal)

Forventet antal sengedage (antal)

Forventet antal indlæggelser (antal)

Forventet liggetider (gns. antal dage med 1 decimal)

2020

Vejledning

I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn har regionen for hvert projekt angivet forudsætninger for den forventede fremtidige behandlingskapacitet.

Formålet

med stamkort F3 er at følge op på de forudsatte mål for behandlingskapacitet, jf. tilsagnsbetingelserne.

Eventuelle ændringer i den forventede behandlingskapacitet anføres og begrundes.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.16. Stamkort F4 - Udnyttelsesgrader i samlet hospital

Stamkort F4: Udnyttelsesgrader i samlet hospital

Fase:

Dato:

Projekt:

Eksisterende struktur

Udnyttelsesgrader, operationsrum (antal dage pr. år og timer pr. dag)

Åbningstid i ambulatorier (antal dage pr. år og timer pr. dag)

Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. (pct.)

Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag)

Konv. røntgen (antal dage pr. år og timer pr. dag)

Angiografi (antal dage pr. år og timer pr. dag)

CT scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag)

Ultralyd scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag)

MR scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag)

PET scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag)

Evt. andet større apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag)

Vejledning

I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst udnyttelsesgrader for det samlede hospital.

Formålet

med stamkort F4 er at følge op på de udnyttelsesgrader i hhv. den eksisterende struktur og ved ibrugtagning, som er forudsat i tilsagnsbetingelserne. Der angives forventede ud-

nyttelsesgrader for forskellige rum samt forskellige typer apparatur.

Eventuelle ændringer i den forventede produktion eller i udnyttelsesgraden af udstyret skal oplyses.

Ved ibrugtagning

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.17. Effektiviseringsskema A

–

oversigtstabel af effektiviseringstiltag

Effektiviseringsskema A: oversigtstabel af effektiviseringstiltag

Indledende

Ansøgning

faser (konkur-

om endeligt

rence/ bygge-

tilsagn

program)

Dispositions-

forslag

Projektfor-

slag

Ibrug-

tagning

Gruppering

(Organisatorisk/

Bygningsrelate-

ret/

Strukturelt)

Realiseret

beløb pr. rap-

porterings-

tidspunkt

Forventet fuld

realisering (kvar-

tal/år)

Udførelse

Mio. kr., 20XX-priser

1 Tema 1

1.1 Undertiltag

1.2 Undertiltag

2 Tema 2

2.1 Undertiltag

2.2 Undertiltag

3 Tema 3

3.1 Undertiltag

3.2 Undertiltag

Organisatoriske effektiviseringsgevinster i alt

Bygningsrelaterede effektiviseringsgevinster i

alt

Strukturelle effektiviseringsgevinster i alt

Effektiviseringsgevinster i alt

Effektiviseringskrav jf. endeligt tilsagn

Buffer

Vejledning

Formålet med oversigtstabellen er at give et overblik over den samlede økonomi i effektiviseringsarbejdet og dens udvikling. Skemaet udfyldes med tiltagets navn samt den estimerede

besparelse i den nuværende fase samt den estimerede besparelse ved tidligere faser. Hvis tiltaget er nyt angives kun den estimerede besparelse for den nuværende fase. I feltet gruppe-

ring angives, om tiltaget er organisatorisk, bygningsrelateret eller strukturelt, jf. Bilag 2.

Tabellens opdeling i faser har til formål at give et indblik i, hvordan den estimerede besparelse har udviklet sig over tid. Der er således tale om historiske tal for, hvordan de enkelte tiltag

har været vurderet tidligere. Formålet er ikke at vise, hvor meget man forventer at realisere ved de enkelte faser. Skemaet skal derfor kun udfyldes frem til den fase, projektet befinder sig

i på rapporteringstidspunktet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3.18. Effektiviseringsskema B

–

beskrivelse af hvert enkelt effektiviseringstiltag

Skema B: Beskrivelse af hvert enkelt effektiviseringstiltag

Status pr.

Tiltag nr.

Hovedemne

Emne (hvis relevant)

Titel

Ansvarlig

[Her angives den gevinstansvarlige for effektiviseringstiltaget. Den gevinstansvarlige er den person/rolle, der er ansvarlig for at

den forventede gevinst ved tiltaget realiseres]

[Her beskrives tiltagets indhold i prosaform. Det skal både beskrives, hvad tiltaget konkret går ud på, samt hvilke forudsætninger

tiltaget er baseret på. Forudsætninger kan fx være afhængigheder til andre tiltag, afhængigheder til kritiske elementer i byggeri-

et og eventuelle organisatoriske omlægninger og arbejdsgangsomlægninger, som måtte være nødvendige for at realisere tiltaget

samt eventuelle it-forudsætninger.]

[Her angives om tiltaget er organisatorisk, bygningsrelateret eller strukturelt]

[Her angives et overordnet emne for effektiviseringen, hvis projektet har emneinddelt sine tiltag]

Beskrivelse med begrundelse og potentiale

Effektivisering (mio. kr.) pr. år opgjort ved overgang fra

[Her opgøres den estimerede effektivisering ved byggeriets forskellige faser på samme måde som i oversigtsskemaet.]

0 Ansøgning om endeligt tilsagn

1 Indledende faser (konkurrence/ byggeprogram)

2 Dispositionsforslag

3 Projektforslag

3 Udførelse

4 Ibrugtagning

Øvrige gevinster (hvis relevant)

Berørte enheder

Berørte personalegrupper

Beslutningsgrundlag (beregninger, skøn, analyse)

[Her angives det på hvilket grundlag tiltaget er vedtaget - herunder også de beregningsmæssige forudsætninger for estimering af

besparelsespotentialet. Fx kan det angives, at en seng gennemsnitligt koster 750.000 kr. pr. år, men at besparelsespotentialet er

[Her beskrives tiltagets ikke-økonomiske gevinster.]

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

anslået til 300.000 kr., fordi der er afledte effekter til øget ambulant behandling mv.]

Realiseret ved rapporteringstidspunktet

Forventet tidspunkt for fuld realisering

Realiseringsplan

[Her angives, hvor meget af det pågældende tiltag, der er realiseret på rapporteringstidspunktet.]

[Her angives, i hvilket år og evt. kvartal det pågældende tiltag forventes fuldt realiseret.]

[Realiseringsplanen skitserer tidsplan for forventet igangsættelse af tiltaget samt forventet tidspunkt for fuld implementering

samt eventuelle milepæle undervejs. Milepæle i effektiviseringsarbejdet kan fx være indflytningstidspunkt eller organisatoriske

ændringer, der er angivet som forudsætninger i beskrivelsen af tiltaget ovenfor. Foreligger der endnu ikke en egentlig realise-

ringsplan angives det, hvornår en sådan forventes at foreligge.]

[Her angives en risikovurdering af tiltaget. Risikovurderingen skal beskrive risici for, at tiltagets gevinster ikke kan realiseres, samt

om gennemførelsen af tiltaget medfører risici for andre tiltag eller for den øvrige drift. Det skal endvidere angives, hvordan væ-

sentlige risici håndteres.]

Særlige risici for potentiale

Vejledning

Skemaet beskriver de enkelte tiltag fra oversigtsskemaet mere detaljeret. Det udfyldte skema vil typisk fylde 1,5-2 sider. Alle felter er obligatoriske medmindre andet er angivet i den vej-

ledende tekst.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 4. Ledelseserklæring

”Ledelse i Regio X fre se der her ed kvartalsrapporteri g pr. XX.XX.20XX for regio e s

igangværende kvalitetsfondsprojekter til Sundheds- og Ældreministeriet.

Kvartalsrapporteringen er baseret på kvartalsrapporteringen for de enkelte kvalitetsfonds-

projekter til regionsrådet, som regionsrådet har behandlet på regionsrådsmødet den

XX.XX.20XX.

Ledelsen skal efter bedste overbevisning erklære, at:



kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af økonomi, fremdrift og risiko ved-

rørende samtlige regionens igangværende anlægsprojekter finansieret ved kvalitets-

fondsmidler

kvartalsrapporteringen givet et retvisende billede af regionens deponeringsgrundlag

vedrørende anlægsprojekter med kvalitetsfondsfinansiering - og de dertil knyttede de-

poneringer pr. udgangen af kvartalet

såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret i

overensstemmelse med gældende administrative regler

såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret

under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn



Kommentarer til eventuelle forbehold og supplerende oplysninger fra revisionen.

X-by den XX.XX.20XX

Regionsrådsformand

Regionsdirektør”

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 5. Den uafhængige revisors erklæring til brug for kvartals-

rapportering til regionsrådet

Den uafhængige revisors erklæring

Til Regionsrådet for Region XX

Vi har revideret kvartalsrapporteringen for perioden XX.XX.20XX til XX.XX.20XX for det

kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt XXXXXXXXX (i det følgende kaldet Projektet)

udvisende et forbrug på XXX.XXX.XXX.XXX kr. Kvartalsrapporteringen er udarbejdet i over-

ensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for regioner, regionens Kasse- og Regn-

skabsregulativ, sædvanlig regnskabspraksis og Sundheds- og Ældreministeriets Regnskabs-

instruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, i det følgende kal-

det Regnskabsbestemmelserne.

Konklusionen er todelt således, at vores konklusion om Projektets økonomiske forbrug og

deponeringsgrundlag udtrykkes med høj grad af sikkerhed, og vores konklusion om regio-

nens beskrivelse af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug

(budget) udtrykkes med begrænset sikkerhed.

Ved ”Projektets fre drift og risi i” forstås i de e erklæri gsopgave, at

forventet reste-

rende forbrug (budget) samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse er op-

gjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug (budget) og risici knyttet til

færdiggørelsen af Projektet, vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne

forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse

afvigelser kan være væsentlige.

Erklæringen er udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels Projektets økonomi-

ske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici

knyttet hertil. Som følge heraf kan rapporteringen være uegnet til andet formål.

Ledelsens ansvar

Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporterin-

gen i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Ledelsen har endvidere ansva-

ret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde kvartals-

rapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller

fejl.

Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projek-

ter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Sundheds- og

Ældreministeriet fastsatte regler.

Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af Projektets fremdrift, forventet resterende

forbrug (budget) og risici i tilknytning til projektets færdiggørelse. Ledelsen indhenter en

af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til projektets fremdrift og for-

ventet resterende forbrug.

Revisors ansvar

Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af

sikkerhed om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag. Det er endvidere

vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med begrænset

Side 60

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

sikkerhed om regionens vurdering af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet

resterende forbrug (budget), samt risici knyttet hertil.

Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med ISAE 3400 DK, under-

søgelse af fremadrettede finansielle oplysninger og fremskrivninger og yderligere krav

ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på

grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfon-

den til Sygehusbyggeri.

Revisionsfirmaet XX er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og

anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede poli-

tikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gæl-

dende krav i lov og øvrig regulering.

Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR

–

danske revisorers

retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de

grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden

omhu, fortrolighed og professionel adfærd.

Vi har udført vores arbejde med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for:

- at kvartalsrapporteringen i alle væsentlige henseender afspejler det økonomiske forbrug

opgjort pr. XX.XX.20XX i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne

- at kvartalsrapporteringens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægspro-

jekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbe-

stemmelserne

Vi har endvidere udført vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for:

- at den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det for-

ventede resterende forbrug, er i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne og i

al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen.

- at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og regionens risiko-

vurdering i tilknytning projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende

dokumentation.

- at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen.

- at regionens vurderinger for så vidt angår risikovurderingen blandt andet har inddraget

en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til projektets fremdrift og

forventede resterende forbrug.

Omfanget af de handlinger, vi har udført ved vores gennemgang af Projektets fremdrift og

risici, er mindre end ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf

er den grad af sikkerhed, der er opnået for vores konklusion om det forventede resteren-

de forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, betydeligt mindre

end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj

grad af sikkerhed.

Konklusion

Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen,

som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af

egre et ”Projektets fre drift og risi i”, so der

er redegjort for i erklæringens indleden-

de afsnit.

Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden XX.XX.20XX til XX.XX.20XX i

Side 61

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmel-

serne.

På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med

forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den

økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede

resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestem-

melserne.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen

Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal

som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt

revision.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er

i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgå-

ede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved for-

valtningen af de midler og aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Ledel-

sen er endvidere ansvarlig for, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt

styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter

en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet.

I tilknytning til vores revision af kvartalsrapporteringen er det i overensstemmelse med

god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk

revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad

af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrap-

porteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med

høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner under-

støtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af aktivite-

terne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Vi har endvidere påset, at der er designet

og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet ved-

taget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige

kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

[X-by] (revisors kontorsted), [dato]

[Godkendt revisionsfirma]

[CVR-nummer]

[NN]

[statsautoriseret/registreret revisor]

_______________________________________________________________________

Side 62

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Eksempel på regionens kommentar til revisors modifikationer

Vedrørende følgende projekter har revisor taget følgende modifikationer:

Efterfølgende gengives de enkelte modifikationer:

Projekt X

Modifikation

Xxxxxxxxxxxxxxxx

Regionens kommentarer til modifikation

Side 63

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 6. Den uafhængige revisors erklæring til brug for anlægs-

regnskab

Den uafhængige revisors erklæring

Til Regionsrådet for Region XX

Erklæring vedr. anlægsregnskab

Konklusion

Vi har revideret anlægsregnskabet for kvalitetsfondsbyggeriet XXXXXXXXX (i det følgende

kaldet Projektet) i perioden XX.XX.20XX til XX.XX.20XX. Anlægsregnskabet udviser en sam-

let anskaffelsessum på xx.xxx.xxx ekskl. moms.

Anlægsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med budget- og regnskabssystemet for

regioner, regionens kasse- og regnskabsregulativ sædvanlig regnskabspraksis samt Sund-

heds- og Ældreministeriets Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden

til sygehusbyggeri, i det følgende kaldet Regnskabsbestemmelserne.

Det er vores opfattelse, at anlægsregnskabets opgørelse af projektets økonomiske forbrug

i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med ovenstå-

ende retningslinjer.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revisi-

on, de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik, idet

revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks til behandling af

tilskud fra Kvalitetsfonden til Sygehusbyggeri i det følgende kaldet Revisionsinstruksen.

Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegnin-

ge s afs it ”Revisors a svar for revisio e af a lægsreg ska et”. Vi er uafhæ gige af

regio e i overe sste

else ed i ter atio ale etiske regler for revisorer IESBA’s Etiske

regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores

øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det

opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold i regnskabet

–

anvendt regnskabspraksis samt begrænsning i

distribution og anvendelse

Vi henleder opmærksomheden på, at anlægsregnskabet er udarbejdet i henhold til Regn-

skabsbestemmelserne med henblik på at hjælpe Regionen til vurdere overholdelsen af de

regnskabsmæssige bestemmelser i retningslinjerne. Som følge heraf kan regnskabet være

uegnet til andet formål.

Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af an-

lægsprojektets økonomiske forbrug og bør ikke udleveres til eller anvendes af andre par-

ter end Regionsrådet og ministeriet.

Vores konklusion er ikke modificeret som følge af disse forhold.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen

Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal

som sammenligningstal i anlægsregnskabet. Budgettallene har ikke været underlagt revi-

sion.

Side 64

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Ledelsens ansvar for anlægsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af anlægsregnskabet og herunder opgørelse af

projektets økonomiske forbrug, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet

i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Ledelsen har endvidere ansvaret for

den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et anlægsregnskab

uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Revisors ansvar for revisionen af anlægsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, at anlægsregnskabet som helhed, herunder

opgørelse af projektets økonomiske forbrug, er uden væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revi-

sion, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de

yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision altid

vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som

følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed

kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger,

som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af anlægsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om

revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik

jf. Revisionsinstruksen, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis

under revisionen. Herudover:



Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i anlægsregnska-

bet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisions-

handlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrække-

ligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage

væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejl-

information forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, do-

kumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kon-

trol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen af anlægs-

regnskabet for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter om-

stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af

regionens interne kontrol

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er pas-

sende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledel-

sen har udarbejdet, er rimelige.



Vi kommunikerer med ledelsen om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige place-

ring af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle

betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåe-

de aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn

Side 65

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

ved forvaltningen af de midler og aktiviteterne, der er omfattet af anlægsregnskabet.

I tilknytning til vores revision af anlægsregnskabet er det i overensstemmelse med god

offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk

revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad

af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaf-

læggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med

høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner under-

støtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af aktivite-

terne, der er omfattet af anlægsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige

kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

[X-by] (revisors kontorsted), [dato]

[Godkendt revisionsfirma]

[CVR-nummer]

[NN]

[statsautoriseret/registreret revisor]

_________________________________________________________________________

Eksempel på regionens kommentar til revisors modifikationer

Vedrørende følgende projekter har revisor taget følgende modifikationer:

Efterfølgende gengives de enkelte modifikationer:

Projekt X

Modifikation

Xxxxxxxxxxxxxxxx

Regionens kommentarer til modifikation

Side 66

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 7. Koncept for evaluering af afsluttede kvalitetsfondsbygge-

rier

Det fremgår af administrationsgrundlaget for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,

at der ved ibrugtagning af de enkelte projekter skal udarbejdes en evalueringsrapport,

som beskriver projektets resultater i forhold til at skabe muligheder for effektiviseringer

samt bedre kapacitetsudnyttelse og bedre patientforløb mv. Evalueringen skal omfatte

opfølgning på projektspecifikke mål, som regionerne har opstillet for det enkelte projekt

og som kan henføres til den kvalitetsfondsstøttede investering. Ud over de individuelle

evalueringer, skal Sundheds- og Ældreministeriet i takt med realiseringen af projekterne

foretage en samlet vurdering af, hvordan projekterne samlet set bidrager til at udvikle den

nye sygehusstruktur.

Sundheds- og Ældreministeriet har i samarbejde med Danske Regioner fastsat et koncept

for evaluering af de enkelte kvalitetsfondsbyggerier jf. nedenstående. Evalueringsrappor-

ten skal fremsendes til Ministeriets hovedpostkasse

[email protected]

mærket

Evaluering af

afsluttede kvalitetsfondsbyggerier.

Konceptet for rapportering fra de enkelte projekter omfatter ikke projektspecifikke indika-

torer for effekt. Sundheds- og Ældreministeriet kan supplere den projektspecifikke rappor-

tering med nationale indikatorer på effekt, herunder liggetider og FAM-indikatorer. Sund-

heds- og Ældreministeriet kan som led i den løbende opfølgning på byggerierne inddrage

lignende indikatorer, der samtidig kan benyttes i den samlede evaluering af, hvordan pro-

jekterne samlet set bidrager til at udvikle den nye sygehusstruktur.

Kort beskrivelse af kvalitetsfondsprojektet

a) Projektets formål

b) Projektets centrale indhold

c) Projektets historik

Opfyldelse af tilsagnsvilkår

a) Overholdelse af totalrammen

b) Rammen til it, udstyr og apparatur

c) Effektiviseringskravet

d) Energipulje

Opfølgning på projektets centrale forudsætninger

a) Implementering af regionens sygehusplan for det nye sygehus og den nye akut-

struktur

b) Evt. salg af matrikler

c) Projektets hovedtidsplan og fremdrift

d) Kvadratmeterantal

e) Behandlingskapacitet

a. Behandlingskapacitet

b. Sengeantal

c. Udnyttelsesgrader

f) Fleksibilitet

Læring fra projektet

a) Byggestyring

b) Innovation i byggeri og organisationen

–

vækst/markedsudvikling

c) Samarbejde med private

Side 67

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

d) Arkitekturens hovedgreb

e) Planlægning og realisering af effektiviseringstiltag

f) Omstilling af sygehusorganisationen (FAM mv.)

Det nye sygehus i funktion

a) Arbejdsgange, patientforløb og FAM

b) Kvalitet

c) Det nye sygehus i medarbejderperspektiv

d) Det nye sygehus i patientperspektiv

e) Samarbejde med kommuner og primær sundhed

Side 68

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

1. Kort beskrivelse af kvalitetsfondsprojektet

Projektets formål

Tekst

Beskrivelse af projektets formål og opfyldelse af centrale succeskriterier

b) Projektets centrale indhold

Tekst og evt. grafik

Beskrivelse af projektets centrale indhold, herunder om det er et nybygnings- eller om-

bygningsprojekt, evt. med kvadratmeter. Beskrivelse af projektets centrale delelemen-

ter/funktioner, fx FAM, sengebygning, operationsafsnit eller billeddiagnostisk afdeling

mv., evt. med kvadratmeter.

Projektets historik

Tekst

Beskrivelse af projektets historik ud fra overordnet tidsplan.

Evt. grafik af projektets overordnede tidsplan, fx:

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ansøgning om tilsagn Byggeprogram Udførelse

Delvis/Fuld ibrugtagning

2. Opfyldelse af tilsagnsvilkår

Tekstboks

I nedenstående tabel 1 er oplistet kvalitetsfondsprojektets centrale tilsagnsvilkår.

Tabel 1: Oversigt over centrale tilsagnsvilkår

mio. kr. (09-pl)

Totalramme (inkl. eventuel energi)

Rammen til it, udstyr og apparatur

Effektiviseringsgevinst

Krav jf. endeligt tilsagn

Realiseret

Overholdelse af totalrammen

Tekst

Overholdelse af totalrammen, eventuelt på baggrund af byggeregnskab, og eventuel afvi-

gelse angives og forklares, jf. tabel 1. Eventuel hensættelse til verserende voldgifts- eller

retssager beskrives. Det er en opfølgning på den løbende rapportering, jf. kvartalsrappor-

tering.

b) Rammen til it, udstyr og apparatur

Tabel 2: Oversigt over anskaffelsesmidler

mio. kr. (09-pl)

Anskaffelser i alt

Patientrettet udstyr

Øvrigt udstyr

Side 69

Faktiske udgifter

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Tekst

Overholdelse af anskaffelsesrammen beskrives, jf. tabel 1.

Fordeling på patientrettet vs. øvrigt it, udstyr og apparatur beskrives, jf. tabel 2.

Effektiviseringskravet

Tekst

Overholdelse af effektiviseringskravet beskrives, jf. tabel 1.

Beskrivelse af effektiviseringsarbejdet i forhold til proces og organisering.

Fordeling på de 3 centrale kategorier beskrives, jf. tabel 3. Det er en opfølgning på den

løbende rapportering, jf. rapportering på effektiviseringsgevinster. Beskrivelsen viser

hvordan en mere effektiv drift er realiseret, f.eks. gennem bedre logistik, ny teknologi og

æ drede ar ejdsga ge, heru der i FAM’e . Ko krete tiltag ka fre hæves.

Tabel eller grafik:

Tabel 3: Udmøntning af effektiviseringsgevinst

mio. kr. (09-pl)

Bygning

Organisatorisk

Strukturel

I alt

Realiseret

Andel

Pct.

d) Energipulje

Tekst

Opfyldelse af BK2020-kravet beskrives.

Formål og centralt udbytte beskrives.

Fordeling på energiklasse og procesenergi beskrives, og konkrete tiltag kan fremhæves.

3. Opfølgning på centrale forudsætninger

Implementering af regionens sygehusplan for det nye sygehus og den nye akut-

struktur

Tekst

Implementering af regionens sygehusplan for det nye sygehus og den nye akutstruktur og

eventuelle ændringer i forhold til det forudsatte beskrives, herunder nedlæggelse af ma-

trikler.

b) Evt. salg af matrikler

Tekst

Beskrivelse af forudsætninger for salgsindtægter fra matrikler og eventuelle ændringer

heri, jf. tabel 4. Det er en opfølgning på oplysninger til udbetalingsanmodning. Desuden

status for indfrielse af optagne lån.

Tabel

4: Oversigt over salgsindtægter fra matrikler

mio. kr. (09-pl)

Salgsindtægt fra matrikler

Oplyst ved endeligt tilsagn

Realiseret

Side 70

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Projektets hovedtidsplan og fremdrift

Tekst

Forventet og realiseret færdiggørelse af delprojekter/projektet beskrives, forsinkel-

ser/omprioriteringer/aflysninger af etaper mv. skal forklares.

d) Kvadratmeterantal

Tekst

Beskrivelse af forudsætninger for kvadratmeterantal og -pris og eventuelle ændringer

heri, jf. tabel 5. Det er en opfølgning på den løbende rapportering, jf. faserapportering.

Tabel

5: Oversigt over kvadratmeterantal og -pris.

Brutto / mio. kr. (09-pl)

Kvadratmeterantal ombyg

Kvadratmeterantal nybyg

Kvadratmeterpris ombyg

Kvadratmeterpris nybyg

Oplyst ved endeligt tilsagn

Realiseret projekt

Såfremt det er vanskeligt at opgøre kvadratmeterprisen, skal dette beskrives i fodnote.

Side 71

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

e) Behandlingskapacitet

Tekst

Beskrivelse af udvikling i behandlingskapacitet og eventuelle ændringer i forhold til det

forudsatte for det samlede sygehus, forstået som det forelagte projekt i ansøgning om

endeligt tilsagn, jf. tabel 6. Det er en opfølgning på den løbende rapportering, jf. faserap-

portering.

Tabel

6: Oversigt over behandlingskapacitet i samlet sygehus, jf. det forelagte projekt i

ansøgning om endeligt tilsagn.

2007

Ibrugtagningstidspunkt,

jf. endeligt tilsagn

Ibrugtagningstids-

punkt, jf. realiseret

projekt

Sengepladser (antal)

Somatiske senge

Heraf senge i FAM

Intensivpladser

Patienthotelsenge

Psykiatriske senge

Operationsstuer

Ambulatorierum

Behandlingskapacitet (antal)

Dag- og ambulant

behandling

Sengedage

Indlæggelser

Liggetider (gns. antal

dage)

Udnyttelsesgrader (antal dage pr. år og timer pr. dag)

Udnyttelsesgrader,

operationsrum

Udnyttelsesgrader,

undersøgelsesrum

Udnyttelsesgrader,

apparatur

Fleksibilitet

Tekst

Beskrivelse af byggeriets fleksibilitet, Herudover beskrives også elasticitet, generalitet og

standardisering som del af den samlede robusthed. Det anføres, om fleksibiliteten allere-

de er benyttet.

Side 72

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

4. Læring

Beskrivelse af læring fra projektet i forhold til brugerproces, byggestyring, innovation i

byggeri og organisation, planlægning og realisering af effektiviseringstiltag, samarbejde

med private, arkitekturens hovedgreb og omstilling af sygehusorganisationen (FAM mv.).

Øvrige læringsaspekter kan også beskrives, hvis regionen vurderer det relevant.

Byggestyring

Tekst

Beskrivelse af læring i forhold til brugerprocesser og byggestyring, som opfølgning på

anbefalinger og temaer fra styringsgennemgangen.

b) Innovation i byggeri og organisationen

Tekst

Beskrivelse af læring i forhold til innovation i byggeri og organisation, særligt med relevans

for vækst og markedsudvikling.

Samarbejde med private

Tekst

Beskrivelse af læring i forhold til samarbejde med private, herunder OPI- eller OPP-

løsninger.

d) Arkitekturens hovedgreb

Tekst

Beskrivelse af læring i forhold til visionen for huset samt arkitekturens hovedgreb, herun-

der beskrivelse af de 5 største fordele og ulemper herved, oplevet efter ibrugtagning.

e) Forberedelse og realisering af effektiviseringstiltag

Tekst

Beskrivelse af læring i forhold til at planlægge og realisere effektiviseringstiltag på sygehu-

set.

Omstilling af sygehusorganisationen (herunder til FAM mv.)

Tekst

Beskrivelse af læring i forhold til omstilling af hospitalsorganisationen, dvs. forandringsle-

delse, særligt med vægt på etablering af FAM som omdrejningspunkt for patientflows mv.

Side 73

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

5. Det nye sygehus i funktion

Tekst

Beskrivelse af det nye sygehus i funktion, herunder i forhold til arbejdsgange, patientfor-

løb og FAM, kvalitet, medarbejder- og patientperspektiv på det nye sygehus, samarbejde

med kommuner og primær sundhed, eventuelt med brug af relevante kvantitative og

kvalitative data.

Arbejdsgange, patientforløb og FAM

Tekst

Arbejdet med bedre logistik, ændrede arbejdsgange og patientforløb, herunder udnyttelse

af FAM)

b) Kvalitet

Tekst

Beskrivelse af behandlingskvalitet i det nye sygehus.

Det nye sygehus i medarbejderperspektiv

Tekst

Beskrivelse af det nye sygehus ud fra medarbejderperspektiv.

d) Det nye sygehus i patientperspektiv

Tekst

Beskrivelse af det nye sygehus ud fra patientperspektiv.

e) Samarbejde med kommuner og primær sundhed

Tekst

Beskrivelse af det ye sygehus’ sa ar ejde

ed ko

u er og pri ær su dhed.

Side 74

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 8. Oversigt over supplerende notater og øvrige relevante do-

kumenter

Sundheds- og Ældreministeriet har siden 2012 udarbejdet en række notater m.m., der

supplerer regnskabsinstruksen. Pointerne herfra er løbende blevet indarbejdet i instruk-

sen. Hvor der i instruksen henvises til supplerende notater, er formålet derfor udelukken-

de at uddybe baggrunden for de bestemmelser, der fremgår af instruksen.

Det bemærkes, at nogle dokumenter har karakter af interne notater, mens andre notater

er oversendt til regionerne forud for indarbejdelse i regnskabsinstruksen pba. et aktuelt

behov for afklaring af et konkret problem.

Tabel 3

Supplerende notater og øvrige relevante dokumenter

Titel

Forudsætninger og krav til de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

”friheds revet”

Donationer til kvalitetsfondsprojekter

Overvejelser om håndtering af udgifter til arkæologiske undersøgelser

Notat om regler mv. i forbindelse med OPP

Totalramme og forsyningsfunktioner

Baggrundsnotat om patienthotel i kvalitetsfondsbyggerier

Holdning til manglende aptering i forbindelse med de kvalitetsfondsstøt-

tede sygehusbyggerier

Ændret ibrugtagningstidspunkt af kvalitetsfondsprojekter

Totalramme og genhusning

Brev til Danske Regioner om revideret model for pl-regulering af kvalitets-

fondsprojekterne

Sundheds- og Ældreministeriets vurdering af regionernes overholdelse af

tilsagnskrav i kvalitetsfondsprojekterne

Rammer for genanvendelse af apparatur i kvalitetsfondsprojekterne

Anm.:

Dok. nr.

1078470

1082228

1211821

1144748

1318614

1450757

1523444

1523571

1586811

1756273

799744

936029

Dato

07-11-2012

22-11-2012

14-05-2013

07-12-2013

17-01-2014

08-05-2014

05-09-2014

21-10-2014

12-01-2015

15-08-2015

15-01-2019

01-07-2019

Dok. nr. henviser til Sundheds- og Ældreministeriets ESDH-systemer. Dato henviser til den dato, der fremgår af

dokumentet. Den kan afvige fra den dato, hvor dokumentet evt. er oversendt til regionerne.

Side 75